Ingen steder har den finansielle krise ramt så hårdt som i Island. Det har ikke skortet på hånlige bemærkninger i den anledning. Men det er der ingen grund til. Islændingene har været dristige, javist - men også dygtige. Og den pris, de nu betaler, er først og fremmest prisen for at stå alene.
De store og iøjnefaldende islandske investeringer i omverdenen har været finansieret med kreditter. Det har i høj grad været kreditter, der blev givet i tillid til islændingenes dygtighed. For dygtige har de været - det kan man f.eks. se her i landet, hvor de skabte nyt liv i et henslumrende stormagasin, og satte skub i en bank. De løb så ind i det problem, at hele det internationale kreditsystem pludselig frøs fast. Derfor risikerer de nu at måtte skille sig af med deres aktiver til priser, der ligger langt under den reelle værdi.
Det er vanskeligt at vurdere, hvordan Island selv har håndteret krisen. Den islandske stat og centralbank har ikke stillet de samme garantier for deres banksystem, som blev stillet i andre lande. Det førte til, at staten overtog de tre største islandske banker - først Glitnir, så Landsbanki og endelig den store Kaupthing med hovedsæde i London og et stort datterselskab i Danmark. Alle bankerne skal have været solvente, da de blev overtaget af staten. De havde afleveret pæne resultater for årets første halvår, og var veldrevne. Men da finansieringskilderne tørrede ind, og den islandske centralbank også lukkede for kassen, måtte bankerne give op. Der er stof til mange fremtidige disputatser i dette forløb…
Jeg synes, det er synd for alle mine venner i Island, at de er kommet i denne klemme. For i modsætning til så mange andre har jeg ikke haft vanskeligt ved at se meningen i den tilsyneladende galskab, da de islandske entrepeneurs pludselig begyndte deres globale felttog. Islændinge arbejder hårdere end de fleste andre, de er langt mere selvhjulpne end de fleste andre nordboere - og så har de denne selvstændighedstrang, der også isolerede dem, da de havde brug for solidariteten fra et økonomisk og politisk fællesskab. Tænk dog, hvis Island havde været med i EU og i Euro’en, da markederne frøs til…
Der arbejdes med at skaffe støtte til Island fra de andre nordiske lande. Forhåbentlig lykkes det. Det ville da også være langt mere naturligt, hvis kreditterne kommer fra for eksempel norske oliefonbde, end fra russiske, sådan som rygterne ellers løb forleden…
Allerede før finanskrisen brød ud, var det tydeligt, at Island var ved at hugge bremserne i. Tusinder af nyopførte lejligheder står usolgte i de nye forstæder, der er skudt op omkring Reykjavik. Og jeg kom til at tænke på bonden Bjartur i Laxness’ mesterlige “Frie Mænd”, som også blev væltet omkuld af et byggeri, der var slået for stort op. Men Island fik ikke mulighed for selv at tilpasse sin økonomi, før den internationale finanskrise fjernede handlefriheden.
Island vil komme gennem krisen. For det råstof, som satte gang i den store ekspansion, er intakt: Det er mennesker. Dygtige og driftige mennesker, som før har betalt en høj pris for selvstændigheden i form af faldende levestandard. Men denne gang er det værd at overveje, om ikke den absolutte selvstændighed betyder, at handlefriheden bliver begrænset. Sådan som verden ser ud i dag, er man ikke stærk, når man står ene.
14. oktober 2008 kl. 18:24
Jeps osse pøj pøj herfra til Island.
derudover blot et navn fra fortiden
Ivar Kreuger…
14. oktober 2008 kl. 18:53
Tak Uffe for de pæne ord. Men ligevel er der noget som tyder på at testosteronnivået har fået lov til å løbe løbsk med risikovurderinger og behov for nye landvindinger. Se: http://www.ft.com/cms/s/0/9973fb0a-0a1d-11dd-b5b1-0000779fd2ac.html
Selvfølgelig gælder dette ikke kun islandske mæglere og bankmænd, men det virker som om at nogen har indset at der må en endring til for å rydde opp ved at der nu er ansatt kvindelige banksjefer ved de to største bankene, Glitnir og Landsbankinn. Om det vil forbedre situasjonen vil måske historien vise.
14. oktober 2008 kl. 19:11
Tak for de gode ord kære Uffe Elleman Jensen. De varmer nu hvor medierne går amok med faktuelt forkerte oplysninger.
Jeg tillader mig at minde om at den islandske stat er gældfri og har været det i adskillige år. Der er overskud på statens finanser og har været det i mindst to år, store overskud. Ledigheden er ikke-eksisterende og inflationen (på ca 12-15%) har været drevet af de gode tider, som den også har været andre steder. Udgangspunktet er slet ikke så dårligt og vil blive endnu bedre efter at den overoppustede finanssektor er likvideret. Vi bør alle huske at grundlaget for vores markedsøkonomiske kapitalisme er jo at virksomheder får lov til at gå konkurs. Statsgaranti er ekki vejen frem fordi så vil alle aktionærer flygte i det lange løb. Flygte skrigende bort fra en sektor er er på vej ind i staternes portfolio -> nationaliseringer.
Den islandske gæld man omtaler så meget i medierne er bankernes glæd og disse er jo forsikrede med de skyhøje credit forsikringer hele sektoren har måttet betale de sidste mange måneder. Garantifonde vil tage sig af kundernes indestående efter at konkursboet er gjort op.
Med kærelig hilsen
Gunnar
14. oktober 2008 kl. 19:53
“There is the dangerous cliché in the financial world [that] everything depends on confidence. One could better argue the importance of unremitting suspicion.”
14. oktober 2008 kl. 20:21
Kære Uffe, dine trøstende ord er desværre fulde af små fejl, myter og misforståelser.
Islændingene har ikke arbejdet mere eller bedre end andre vestlige nationer. Det bilder de sig gerne ind, og bruger såmænd hver eneste lejlighed til også at bilde andre det ind. I nogle år bildte størstedelen af islændingene sig ind, at de var blevet rige. På intet tidspunkt efter 1944 har de fundet ud af, at det de låner fra andre, ikke er deres eget, før man har betalt det tilbage. Nu har man igen taget et abstinenslån fra nordiske banker (dog ikke Sverige). Man håber på, at Putin også vil punge ud og såmænd også USA.
Islændingene, men ikke den internationale krise, er selv den største grund til at det gik så galt i Island. Det er ved at gå op for Islændingene, selvom de fleste forsøger at skyde skylden på fallerede politikere. Kun i Island kan det ske, at en tidligere statsminister bliver direktør for Nationalbanken.
Når du, Uffe Ellemann, fisker laks med rigmænd i Island, er du naturligvis fascineret af deres store jeeps og stormandsstil. Men husk næste gang du tager til Island, at de ikke ejer legetøjet og har ikke noget at have det i.
Du er til enhver tid velkommen. Islændingene kan altid godt lide at høre nogen som er gode til at rose dem. Det frarådes dog i store doser
14. oktober 2008 kl. 21:07
Kære Karl I West
Danmarks Nationalbank ville hurtigt løbe tør for valuta hvis den ikke havde mulighed for at trække på valutaswap-aftaler med andre central banker i turbulente tider - feks. US dollar forsyninger til danske forretningbanker. Derfor har Danmarks Nationalbank en FX swap aftale med The US Fed. Dette gør de fleste central banker i verden.
Den islandske central bank har haft en swap aftale med de skandinaviske centralbanker siden i maj måned, men ikke haft brug for at trække på den før “måske” nu. Men kun “måske” og mest for at signalere til markedet at aftalen er aktiv. Et angreb på valutaen bliver derfor mere risikabel - dette signalerer man med at fremhæve at aftalen er “aktiv”
Dine andre kommentarer er mest til minde om dig selv.
Mvh
14. oktober 2008 kl. 22:36
En bekendt fra Island har en gang med et stort glimt i øjnene fortalt mig, at Island er landet med de smukkeste kvinder og de klogeste mennesker. Udtalelsen er baseret på det faktum, at Island har vundet Miss World konkurrencen 3 gange samt modtaget en novelpris, hvilket må siges at være flot for et land med knap 300.000 indbyggere.
Ja, personligt tror jeg, at islændingene på et tidspunkt blev lidt for overmodige i deres investeringstrang, men som det gamle ordsprog siger, hvor der handles der spildes. Og man må immervæk tage hatten af for, at de har haft modet til at springe ud og prøve at tage kampen op med andre store investorgrupper, fordi de har haft tiltro til egne evner som forretningsførere. Det kunne vi måske lære lidt af, i stedet for at læne os op ad janteloven og pege fingre af andre, når de kommer i problemer efter at have forsøgt sig med noget stort.
14. oktober 2008 kl. 23:25
Først og fremst TUSIND TAK Uffe Elleman-Jensen for dine gode ord til os Islændinge. Vi har brug for dem lige nu, når mange folk i Danmark og England siger mange ting om os, der er helt forkert. Men det viser kun deres uvidenhed.
Uffe sagde ikke noget om ad folk i andre lande ikke er dygtige, han sagde at Islændinge er dygtige,det har ikke noget med debet og credit at gøre.
Karl I West: myter og misforståelser siger du.
Kan du forklare for verden hvordan en nation kan vokse fra næsten ingenting til 300.000 mændesker på en lille isoleret ø midt i det nordlige atlanderhav, på ikke så mange år.
Med venlig hilsen fra en som boede i Danmark i 3 år :´)
14. oktober 2008 kl. 23:27
Tusind tak for dine gode ord.
14. oktober 2008 kl. 23:33
I DR kunne man høre en hånlig bemærkning om, at islændingene var så rige, at de dyrkede bananer i drivhuse… Det svarer til at nedgøre danskerne for at være så rige, at ingen bor mere end 50km fra stranden. Visse steder i Island vælter den gode, gratis damp op ad boringer og har muliggjort gartneribrug på helt andre vilkår end herhjemme - mange tiår, for øvrigt. Men nu skal det bruges mod dem.
Noget andet er så, at da vi i sin tid landede på islandsk jord medbringende egen bil, blev vi holdt tilbage på et afspærret havneområde og aftvunget en dyr sær-forsikring, for i Island tror man ikke, at en dansk, lovpligtig forsikring dækker. Den slags ‘entrepreneur-ship’ er de også gode til deroppe, og siger måske mere om folkesjælen end tusind ord.
14. oktober 2008 kl. 23:39
på det kollegie jeg boede, kom en islandsk studerende ind i køkkenet og pegede på mig “Vi har købt magasin!” der var skadefryd i stemmen :)
Magasin sagde mig ikke noget, men jeg tænkte på episoden i denne uge.
Er der ikke en lillebrormentalitet hos islændingene, har de ikke haft trangen til at “vi vil også være store” Det kan jeg sagtens unde dem, men hvis man drives af ønsket at “eje hele verden” så ender det ofte med konen med æggene.
Island er vort broderfolk og derfor rækkes de en hånd (en kontant én) men Island har også lært os noget vi godt vidste - Sig tak for EU og hav finansieringen på plads :)
Brian
15. oktober 2008 kl. 00:17
Kan nogen av jer danskere forklare hvorfor danske ekspendienter pludseligt er uhøflige ved islændinge som er ved at handle. Hvad har den almindelige islænding med den finanskrise at gøre som kan retfærdiggøre det. I danskere skulle lige tænke før I sparker i andre og håbe at I ikke får sådan en krise i jeres dejlige Danmark.
Med venlig hilsen fra en som boede i tre år i Danmark
15. oktober 2008 kl. 00:19
Mange, mange tak Ulle Ellemann Jensen!
15. oktober 2008 kl. 00:25
Giv dem nogle EURO Uffe!
Giv dem Euro.
Så kan de lære det.
15. oktober 2008 kl. 01:18
Den politiske og økonomiske elite på Island burde ostrakeres - sendes i eksil.
Den politiske og økonomiske elite har i realiteten begået bankkup - pensionsran - ved højlys dag mod deres egne landsmænd.
Denne elites eneste håb er, at den politiske og økonomiske elite i den øvrige verden, herunder den danske, redder dem.
15. oktober 2008 kl. 02:14
Tusind tak, Uffe Ellemann, for dine opmuntrende ord. Vi, almindelige mennesker, der ikke kører rundt i jeep, bliver glade når danske venner lader høre fra sig.
15. oktober 2008 kl. 02:15
I read Mr Uffe Elleman-Jensen’s article and found it fair, without prejudice. As someone who lived and worked in Denmark for several years, I have a great deal of affinity for Denmark and Danes and therefore value their opinion. It saddens me therefore if Danes in general are not forthcoming in lending Iceland full support in their efforts to regain their economic balance. Iceland and Denmark have a long history of co-operation and frindship. Lets keep it that way, we are after all, brothers and sisters.
Regards from Prince Edward Island, Canada
15. oktober 2008 kl. 02:25
Nu bliver Uffe sikkert æresborger igen. Den mand forstår virkelig at kæmpe de små’s sag.
Men jeg er ikke overbevist om at alle de rosende ord er sande - så var det jo næppe gået så galt.
15. oktober 2008 kl. 02:47
Tak for indsigtsfulde ord om Island og islændinge - som der har været langt imellem i debatten om islandske investeringer i udlandet.
Dog er det noget sludder, at EU ville have løst Islands problemer (jeg er en varm EU tilhænger for Danmark).
For fiskeriafhængige Island med verdens måske bedst regulerede og mest profitable fiskeri er EUs fælles fiskeripolitik uacceptabel.
Islands ulykke er at være et meget lille land i en verden, hvor som oftest “De stærke gør, hvad de har magt til at gøre, og de svage accepterer, hvad de er nødt til at acceptere.” (Thukydid). Storbritannien gør en helt uacceptabel figur her for tiden.
Man kan således næppe forestille sig Storbritanniens premierminister have erklæret USA eller f.eks. Lehman Brothers fallit for åben skærm. Gordon Brown fældede netop Islands største virksomhed Kaupthing på den måde, og driver nu direkte pengeafpresning over for Island gennem IMF.
Der er ikke historisk basis for at tro, at Storbritannien ville have opført sig rimeligere over for Island som EU-medlem.
Under størstedelen af den kolde krig indtil midten af 1970erne forsøgte Storbritannien sig med alle midler inklusiv militær magt at stjæle en lille NATO ALLIERETS (!) levebrød (fiskene omkring Island).
Del af den britiske afpresningen af Island var handelsembargo, og det var USSR, som åbnede for stor og livsvigtig samhandel med Island i stedet. Island skylder mildest talt ikke Storbritannien noget og har god grund til at vende sig mod Rusland.
Russerne har nok blik for, at Island er kandidat til Sikkerhedsrådet. Hvis Island kommer ind, så har Rusland sikret sig et godt forhold til landet, der så har et anstrengt forhold til Storbritannien.
Det kan man hverken klandre Rusland eller Island for. Måske kunne vi i Norden og Vesten i stedet vågne op, overvinde vores skadefryd og ringeagt for mindre lande end os selv, tænke langsigtet og behandle et lille land ordentligt.
15. oktober 2008 kl. 03:12
Kære venner… klap lige hesten.
Om den islandske fallit skyldes mindreværdskompleks, må vi overlade til dybdepsykologerne.
Men enhver der kan den lille tabel og har en kugleramme, har da kunnet se det himmelråbende uansvarlige i den islandske låne- og investeringseufori.
At Uffe nu fører sig frem med sit ynkelige forsvar for uansvarligheden i egen høje person, var naturligvis ventet.
15. oktober 2008 kl. 03:27
En jernhård besked leveret af fløjlshandsker.
I pæne vændinger fortæller Ellemann-Jensen at den fællesnordiske ide, for ikke at sige ideen om et særligt tilhørsforhold imellem Island og Danmark, er en saga blot. Engang, endda for ikke så mange årtier siden, ville en katastrofal krise i Island have udløst en redningspakke fra de andre nordiske lande. Men imellem Ellemanns linjer læser man tydeligt at vejen nu går igennem Brussel. Island er alene i verden. Danmark er ikke alene, fordi Danmark er i EU. Island skal ikke regne med Danmark, Norge eller Sverige som garanter for det islandske samfunds overlevelse. En sørgelig men sand moderne virkelighed.
15. oktober 2008 kl. 05:08
Lav en passende hjælpepakke:
“Alle danskere napper Island som billig vinterferie i dene vinter, det er en ren win-win”
15. oktober 2008 kl. 06:02
Det klæder ikke os som dansker at man “næsten” glædes over Islands problemer nu,vi bør udtrykke vores medfølelse og troen på de nok skal klare den, at der er Banker og andre udlåner der har lånt penge ud med lukkede øjne til nogle få “lykkeridder” gør jo ikke alle medskyldige, som jeg skrev igår her samme sted,da Høj kommenterede island,har jeg som Kapt sejlet på island,været der mange gange,og den alm islændinger er aktiv og med begge ben på jorden,de har ikke lånt og købt vildt af luxus,men må i fællesskab lide nu, det bør ingen glæde sig over,nærmere tværtimod skulle vi give dem opbakning,der er mørke i tunellen men de kommer ud i lyset igen, fællesskab gør stærk..
Held og lykke deroppe.
15. oktober 2008 kl. 07:04
Typisk dansk at glæde sig over, når det går skidt for andre.
“Flyv ikke højere end vingerne bær’” Så kan de lære det.
Derfor er Danmark én stor portion leverpostejsfarvet middelmådighedsgrød.
15. oktober 2008 kl. 07:06
En pinlig omgang pladder-romantik og sentimental ide om islændinge som et særligt arbejdsomt folk, ja næsten en religiøs og upassende beundring.
Uffe, vågn op! Du er kun fascineret fordi du netop ikke bor der…
15. oktober 2008 kl. 08:47
Det forekommer mig lidt dumt når dansker på denne blog farer ud og peger fingre af vores broderfolk og siger “så kan i lære det, bare sådan at låne penge”.
F.eks så kender jeg ikke nogen dansker der selve ejer deres bolig - de bor allesammen i noget for lånte penge.
Islæningerne skal nok rejse sig igen!
15. oktober 2008 kl. 09:12
Tak for en gang forvrøvlet nonsens. Hvorvidt islændingene er mere entreprenante, hårdtarbejdende m.m. er ligegyldigt. Låner man penge skal de betales tilbage. Det er derfor det hedder et lån. Og islændingene har lånt en del mere end godt var.
15. oktober 2008 kl. 09:24
Ærede lyttere,
En interessant og frem for alt sund debat.
Jeg synes Uffe Ellemand har særdeles ret i sine betragtninger omkring flid og ambitioner blandt islændinge. Jeg har arbejdet i den islandske bank sektor for 10 år siden og der oplevede jeg en helt imponerende fighter vilje og ejerskab omkring de opgaver man blev stillet.
Det er ikke unfair at postulere at man i Danmark ser begrænsnignerne - i Island ser man mulighederne i en given situation. På godt og ondt. Der må ikke herske tvivl om at visse personer har fået lov til alt for meget i Island de seneste år. Det er én af grundende til at vi er hvor vi er pt. men lad os lige holde de akademiske niveau og komme med et seriøst estimat af hvad der ligger til grund til situationen.
1. Store lande tillader sig en usympatisk opførsel overfor mindre lande. Gordon Brown er en katastrofe!
2. Island har brug for en storvask rent politisk - hvorfor den kreditmæssige risko aldrig var blevet så vanvittig.
3. Visse omkringliggende lande fjerner fokus fra egne problemer ved at peje fingre.
Danmark, bør i den grad acceptere sin rolle i hvorfor forholdende er som de er i Island. Da Island var en koloni - på samme måde som Sydafrika var Hollansk koloni - brugte de 2 danske købmænd som havde monopol på at handle med Island alle kneb i deres kamp for rigdom. Råddent korn blev bl.a. solgt til Islændinge. Der er mange gengivelser af hvordan Island sultede fra primo 1900 fremtil 1944! De eneste der levede godt var de 3 familier i Island som fik lov til at handle med de danske købmænd og det er de samme familier som er yders centrale i hvad der foregår idag!!!
Jeg tror man fra dansk side skal fokusere på de uhyggelige problemer man har i eget samfund. Boligpriserne radsler ned, det danske erhvervsliv har haft en forbrugsfest for LÅNTE penge fra udlandet - på samme måde som i Island. Den sociale elendighed har aldrig været højere her i landet og bandekriminaliteten kalkulerer med daglige skyderier i Københavns gader. Fjer ikke fokus fra de store integrationsproblemer. Danmark er ydermere et af de mest forhadte lande på kloden takket være Muhammedkrisen. Fej først ved egen dør tak:)
Jeg har altid moret mig meget over at danskere pejer fingre af Islandske forretnigs imperier når dansk Erhvervslivs flagskib - A.P. Møller og dennes tætte partner Danske Bank har opbygget kapitalen på samarbejde med Adolf Hitlers Nazi regime. I nyere tid han man med god samvittighed benyttet asiatisk arbejdskræft til slavelønninger.
Jeg er hverken for eller imod - men ret skal være ret!
Jeg vil på Islands vejne sige tak til Danmark - det er rart at man støtter hinanden i krisetider. Samtidigt skylder vi Danmark et tak for at have skabt en unik konkurrence gejst og overlevelses evne i det Islandske samfund. Lad os håbe at den financielle krise er overstået relativt hurtigt så vi igen kan smile:)
15. oktober 2008 kl. 09:53
Kære Uffe - tak for dit medfølende indlæg om Island´s kedelige økonomiske situation. Som andre mener jeg, at de nordiske lande har en særlig historisk forpligtelse til at forstrække Island med lån for at afbøde et meningsløst økonomisk kollaps - så kan vi være med til at demonstrere, at samarbejde og sammenhold gør stærk!
Men en del af sandheden om den nuværende situation er vel også, at da de islandske banker for få år siden blev privatiserede benyttede de lejligheden til, at “bevise” at de som private virksomheder kunne meget mere end i den statslige “spændetrøje” og startede et “amokløb” med tilbud om eksotiske lånetilbud, bl.a. udlandslån til privatforbrug osv.
Har det islandske finanstilsyn sovet i timen?
15. oktober 2008 kl. 10:05
Islands krise.
Selvfoelgelig skal Danmark og de oevrige nordiske stater , traede til solidarisk og bistaa Island saa hurtigt og effektivt som overhovedet muligt i deres finans- og valutakrise.Og tilsvarende de mange islaendinge , som aldeles uforskyldt er ude for store valutaproblemer her i Danmark.
Hvad ellers.
Hvad ligner det overhovedet at stille spoergsmaal derved , komme med billig skadefryd , og aldeles taabeligt henvise den islandske stat til kredit- og valutastoette fra Moskva.
At bistaa Island er hvad langt flertallet i vor befolkning oensker , det flertal som har meget svaert ved fortsat begejstring over de 12 milliarder, der hvert aar haeldes ud i sandet syd for Sahara.
Selvfoelgelig vil islaendingene snart komme ud af problemerne og rejse sig igen , - med et klart indtryk af fortaaelse og solidaritet i handling fra dansk side.
15. oktober 2008 kl. 10:18
Det er ekstremt uklædeligt, når danskere nu har travlt med at hovere over for Island, som fx Poul Høi på hans blog. Bagklogskab er nemt, men ikke særlig tiltalende. Meeen, jeg synes nu nok, at Uffe Ellemann går lovlig meget i den anden grøft. Han får det til at lyde som om Island er et uskyldigt offer for finanskrisen. Der er jo mange folkeslag i verden, der er hårdtarbejdende og selvhjulpne, uden at det derfor er en god idé, at de etablerer en udlandsgæld på mere end 5 gange bruttonationalproduktet.
Danmark skal absolut hjælpe Island i den kommende, svære tid. Nationalbanken er faktisk allerede trådt til et par gange. Men vi skal gøre det sammen med IMF, som har meget bedre muligheder for at ledsage støtten med krav om politiske reformer. Allerbedst ville det selvfølgelig være, hvis vi kunne få Island med i EU, men det er jo i sidste ende op til islændingene selv.
15. oktober 2008 kl. 10:20
Det er i princippet ligegyldigt hvordan vores broder havner i ulykke. Der er slet intet der kan retfærdiggøre ikke at hjælpe hvis vi kan.
Der er ingen grund til at pege fingre hverken den ene eller den anden vej. Vi bør give hvad vi kan og dem der modtager bør forstå at de ikke bliver mindre af at tage imod en lille håndsrækning. Vi er jo søskende…
—-
Om EU medlemskabet:
At Island ikke er med i EU er i denne isolerede situation nok væsentligt, men se hvad der er sket med det danske fiskeri som følge af EU medlemskabet. Det ville man aldrig kunne acceptere på Island.
Når Danmark har kunnet trynes år efter år indtil branchen er næsten uddød sandsynliggør vel at det samme kunne være sket for Island.
I helhedsbilledet forekommer det fornuftigt at forsøge at forsørge sig ved fiskeri og banksektoren udenfor EU. Det er så gået galt fordi man skulle have været mere konservative med graden af sikkerhed - når nu den islandske nationalbank er for lille til at redde kastanjerne ud af ilden.
Politikerne har sovet på det punkt, man kan ikke forvente at bankerne selv skulle sætte skarpere regler for deres eget virke…
Det er hvad man vælger politikere til - ikke til at blive direktør for nationalbanken. Der skal man helst have placeret en person der er kvalificeret og konstruktiv uenig.
—-
Held og lykke venner deroppe!
15. oktober 2008 kl. 10:23
Kære Uffe,
Det lyder jo pænt og godt, når der på den måde udvises forståelse og sympati for islændingenes situation. Problemet er jo bare, at der ikke en nogen mening i at bryste sig med en stærkt selvstændighedstrang i opgangstider og så efterspørge solidaritet, offentligt reguleret støtte og krisehjælp, når festen slutter og der skal ryddes op. Naturligvis bør islændingene hjælpes, men skiftet fra driftige entreprenører til fortabte ofre klæder ingen og virker meget lidt troværdigt. Islændingene handlede ikke med rettidig omhu og havde en fast tro på, at man kunne opbygge større og kreditter uden noget blik for, hvornår og hvordan regningen skulle betales. Krisen rammer alle lande, men Danmark står jo stadig stærkt fordi vi ikke på samme måde gamblede med et helt samfunds øonomi ud fra en forventning om, at vi en dag ville indløse en endnu større gevinst. Islandske investorer har ganske enkelt opført sig utroligt uansvarligt, til stor skade for den menige islænding mange år frem i tiden.
15. oktober 2008 kl. 10:23
@ Jens
Ja græsset er grønnere på den anden side.
Det gælder også med Euro samarbejdet. Det er da godt, græsset er grønnere her og at vi står udenfor.
Ellers havde vi haft krise her i samme omfang.
15. oktober 2008 kl. 10:24
Tak skal du have kæri Uffe.!
Venlig hilsen fra Ísland
15. oktober 2008 kl. 10:24
Hvis man lige holder hovedet med de to hjerneceller ude af mudderkastet - ja så kan man observere disse enestående begivenheder folde sig ud foran sine vantro øjne:
1) Roskilde Bank gik ned med et brag. Staten overtager (af hensyn til fastkurspolitikken). Skatteyderne betaler
2) Islands 3 største banker kollapser - men her nægter staten at betale for bankerners fejltagelser. Bankerne får lov til at betale - ud med dem.
3) Hele EU går nu ud og pumper uhørte og astronomiske beløb ud i banksektoren i form at likvider, aktieopkøb og statsgarantier. EU landene ligefrem overbyder hver anden og kapitalen flygter til de steder hvor garantien er bedst. De fremtidige indbetalinger fra skatteyderne er nu blevet disponeret
Konklusion: Det er nu lykkedes for EU og USA at forvanlde en kredit-risiko om til en solvens-risiko. Nu er det EU’s solvens der står på spil. Nu står man med en SOLVENS RISIKO på hænderne i hele EU.
Hvem vil redde EU når hele EU sidder oppe med en giftig banksektor.
Hvad blev der af den kapitalistiske markedside ?
I Island fik bankerne lov til at lide for egne fejl. Hvordan bliver det i EU? Vil hele EU gå bankerot på grund af bankernes fejl?
I EU er finanskrisen kun lige i starthullerne. Der vil komme mere, meget meget mere.
15. oktober 2008 kl. 10:25
Jeg vil starte med, at sige en hjertelig tak til Uffe Ellemann for de gode ord.
Som forventet så påtager den anden halvdel af den danske befolkning sig en ‘I told you so’ holdning til den islandske krise. Jentelovens grimme ansigt viser sig igen - ligeledes den iboende danske kolonimagtsattitude.
Vi islændinge har vores plus- og minussider ligesom alle andre landes befolkninger, men det er en grov forenkling af sagen at sige at det hele drejer sig om lån og det islandske samfunds tilbageholdenhed over for at tilbagebetale disse. Sagen drejer sig om banker, der agerede i en globaliseret verden der pludselig oplevede en stor udlånskrise og efterfølgende blev der hurtigt lukket for finansstrømmene. I Danmark har man jo også oplevet, at danske banker har oplevet problemer som følge af finanskrisen. Hvad angår islændingenes forbrugsfest, så har borgere i hele den vestlige verden finansieret deres støt voksende forbrug med forbrugslån og voksende gældsætning over de seneste år – dette er ikke noget der kun gælder for det islandske samfund. Nationalisering af banker, lånekriser og økonomisk tilbagegang er ikke hellere islandske særfænomener. Jeg tror, at danskernes nationale ego blev i nogen grad skadet af de islandske virksomheders indtræden på det danske marked. Det danske samfunds ’overlegne’ magtposition overfor Island blev truet – derfor skinnede skepticisme igennem. Det I bør huske er, at det ikke var den samlede islandske befolkning der står bag disse virksomheder og ekspansive banker – kun en gruppe der åbenbart tæller omkring 20-30 rigmænd. Det at håne og fornedre islændinge for deres problemer nu viser de pågældende personers indre karakter.
Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten.
15. oktober 2008 kl. 10:30
Islændingene er et meget musisk folk - så godt som alle kan digte, male, komponere, synge … og de har en stor fantasi. Det er bestemt også derfor,at de, dvs. en lille entreprenørkreds, gik helt over gevind og troede, de kunne købe den halve verden.
Jeg har været meget i Island og har oplevet deres svingende økonomi, bl.a. i halvfjerdserne. Har oplevet, hvordan folk nærmest panisk købte cykler, køleskabe, hvad som helst, fordi tingene ville stige i værdi næste dag og endnu mere den følgende. En rente, der var på 35%. Islandske penge var umulige at veksle i Danmark … så jeg ser intet nyt under solen, bare i et større format end tidligere.
15. oktober 2008 kl. 10:38
Herren, herover, har ret. Det er også yderst spændende at se debattører fra Islands sige noget helt andet her, end de gør i Island.
Ved nærmere eftertanke, så tror jeg ikke Uffe Ellemann-Jensen ved ret meget om hvad der foregik i Island.
Hvad siger han til en regering og banksystem, som her tidligere på året fejede en kritisk rapport fra LSE i London under gulvtæppet, en rapport man havde bestilt. Hvis man havde lyttet til det som stod i den rapport, ville man måske ikke været havnet i den nuværende situation.
15. oktober 2008 kl. 10:54
Jebb…det er nu det..jo, vist…
Det er næsten så slæmt som ved statsbenkerotten i 1813 da Danmark gik konkurs. Sikken noget! Phy! Og pah! Støn og pust!
OBS til alle: På dansk hedder det “i Island” men ikke “på Island”.
15. oktober 2008 kl. 10:55
Det kan ikke komme som nogen overaskelse..
Hvis man vil opføre sig som økonomiske “herrefolk” kan man ikke blame danskerne for at dyrke ironien i disse dage.
Den Islandske livstil har i store træk lagt tæt op af den amerikanske fra tiden efter 1945
og til nu. Store Jeeps ekslusive fritidsfornøjelser(LaX) Tag den Uffe!har gjort at Island nu oplever den Amerikanske syge som
forhåbentlig vil bringe Amerikanerne til fornuft og rette ind efter europæisk ydmyghed
og leve et mere realistisk forbrugerliv..
15. oktober 2008 kl. 11:19
Ja, tænk dog, hvis Island havde været med i EU og i Euro’en, da markederne frøs til. Problemet er bare, at det kunne Island umuligt være. Dertil er landets udlandsgæld nemlig alt, alt for høj. Og hvis man ikke havde haft denne astronomiske udlandsgæld, så ville der jo ikke have været mere krise end i f.eks. Danmark.
Naturligvis burde alle skandinaviske lande være medlemmer af EU (incl. Euro). Men det er en helt anden sag.
15. oktober 2008 kl. 11:21
Man skal kende sine venner - måske Gordon Brown ville have været en bedre mand hvis Island havde været i EU. :-)
Se: http://www.timesonline.co.uk/tol/comment/columnists/guest_contributors/article4943712.ece
der måske kan give lidt overblik over vennernes hjælp indtil nu…
—–
Iøvrigt skal vi ikke bruge i dag til at komme videre fra denne kolonimagts/offer psykologi. Der er ingen tvivl om, at vi har begået uretfærdigheder under det danske flag gennem historien. Men er tiden ikke kommet til at tilgive os? Please!
Samtidig kunne dem der skriver med slet skjult skadefryd måske benytte lejligheden at kigge på om man ikke skal være en ret lille person for at glæde sig over andres ulykke. Det er kun cirka 30 år siden Danmark var en af de lande der havde den højeste udlandsgæld pr indbygger.
Lige før Uffe kom til magten faktisk…
15. oktober 2008 kl. 11:38
Til Haukur; Janteloven (og os danskere) kan få skyld for meget, men det her er for langt ude. Alle uden for Island har vidst at noget var rivende galt og det var et spørgsmål om tid før korthuset væltede. Alle burde være bekymrede og få gjort noget ved sagen, men man fortsatte bare derudaf. Og nu vil Uffe genoplive Nordisk Råd og Marshall-hjælpen i eet hug og redde sine venner. Det er sympatisk nok, men virker også lidt “se mig, jeg tør godt være modsat”. I Island havde man en usund investerings-kultur, den er væk nu. Patienten er lagt i seng med høj feber, og den står på smalkost og urte-the i rigtig lang tid. Og måske vil det føre noget godt med sig, hvem ved?
15. oktober 2008 kl. 11:39
@Sd .Jakobsen
“Store Jeeps ekslusive fritidsfornøjelser(LaX) Tag den Uffe!har gjort at Island nu oplever den Amerikanske syge som
forhåbentlig vil bringe Amerikanerne til fornuft og rette ind efter europæisk ydmyghed
og leve et mere realistisk forbrugerliv.”
Har ikke over halvdelen af de danske husstande købt fladskærme i de seneste år? Stifter ikke voksende antal danskere gæld pga. dyre forbrugslån?
Kunne køb af store jeeps måske have noget med islandsk vejr og barske naturforhold at gøre? Eller måske markant lavere bilafgifter end i Danmark?
Europæisk ydmyghed? Forbruget er blevet globaliseret, derfor har vi alle deltaget på lige fod i forbrugsfesten - ikke kun amerikanere eller islændinge.
15. oktober 2008 kl. 11:40
Sikke et værre rod vores broderfolk er havnet i!
Især de flittigt studerende som er her i Danmark og pludselig ikke kan få økonomien til at hænge sammen, da deres penge er blevet devalueret i forhold til Kronen og Euroen.
Syntes vi skal invitere dem tilbage under Rigsfællesskabet med de fordele det kan have.
Sender mine bedste ønsker til Island.
15. oktober 2008 kl. 11:44
Nu har kynisme jo altid været ’Uffes’ politiske varemærke, og som en af de ovenstående debattører bemærker, så er der i Ellemandens kærlighedserklæring til sagaøen godt med EU-jernæve indpakket i fløjlsblød nationalmytologi om de frie og arbejdsomme vikinger. Uffes fiskevenner skal lige lære noget for noget princippet at kende her på falderebet.
Men den nationalromantiske retorik virker tilsyneladende kan man læse ud af de mange islandske ’takkeindlæg’ på bloggen.
Det er måske ikke så mærkeligt, at de nationale briller på Island er en anelse duggede for tiden. Man står muligvis over for en røvtur af de helt store. Men om Uffe med de blå euro-sokker og hans ultraliberale noget for noget-filosofi er den almindelige frihedselskende islændings sande ven i nøden, det er vist stadig et åbent spørgsmål.
Den gamle kyniker fisker jo som bekendt gerne – i rørte vande.
Det er sandt, at det er uklædeligt at glæde sig over andres ulykke – og selvom det for mange af os ikke falder svært, så bør vi generelt holde os for gode til den slags. Det er også sandt, at der i den danske debat har været tilløb til en slags skadefryd. ’Vi’ har det med at glemme, at røvture – både på Island men også den vi måske snart skal opleve her i landet – har det med at ramme de forkerte hårdest, og at det er de almindelige islændinge, der nu skal holde for, når der skal ryddes op efter de transnationale spekulanter fra den islandske forretningsverden.
De almindelige islændinge bør bemærke, at Uffe i sit indlæg ikke tager livtag med den problematik. ”Hvem skal nu betale…”
Det er imidlertid også sandt (det er naturligvis bare min opfattelse af sandheden), at det er uklædeligt, når offermyterne og historierne om de slemme danskere fra kolonitiden nu dukker op. Eller den om at miseren skyldes Gordon Browns arrogance.
Et frit, stolt og selvstændigt folk som det islandske burde holde sig fra den slags historicerende ævl. Det skaber i hvert fald ikke hverken forståelse eller sympati. I Danmark havde vi i mange år (den findes måske endnu) en tilsvarende latterlig myte om, at alle landets ulykker var tyskernes skyld helt tilbage fra Bismarcks dage. I dag lægger vi gerne skylden på EU. Det er patetisk.
Island har i de senere år orienteret sig væk fra Norden og over mod den angelsaksiske samfundsmodel. Man har med stolthed udviklet sin økonomi og sine forretningsmodeller efter amerikansk og engelsk forbillede. Nu ser vi frem til, at man med samme stolthed, ser de fejl man i den sammenhæng måtte have begået i øjnene, og så er det vores pligt – uden antydning af skadefryd – at hjælpe et folk i nød, som vi trods alt har tætte historiske bånd til.
Vi kunne jo starte med i en fart at sikre herboende islændinge på overførselsindkomster (Fx pensioner og SU), at deres levestandard ikke falder pga. den islandske krones deroute. Det ville ikke koste os det store, men det ville have en enorm betydning for de berørte islændinge – det er ægte people to people – og så er det for en gangs skyld ikke kun bankerne, der får gavn af de økonomiske hjælpepakker.
15. oktober 2008 kl. 11:50
Kære Samuel
Den danske udlandsgæld var faktisk større, da Uffe forlod regeringstaburetterne, end da han besteg dem - bare så du ved det.
15. oktober 2008 kl. 11:56
Til Bo: Det jeg forsøgte at få frem er, for det første at de islandske problemer ikke kun - og jeg understreger ‘ikke kun’ - er vores særegne problem. Derfor snakkes der om en global finanskrise. Krisen har ramt Island hårdere end andre lande, hvilket skyldes bl.a. landets sårbarhed, dårlig eftersyn og andre større problematikker. For det andet, så var min kritik rettet mod de danskere som ser ud til at glæde sig over den islandske situation. Jeg var ikke den første som nævnte jenteloven som en baggrund for denne skadefryd - dette har flere ovenstående nævnt, både danske og udenlandske.
Patienten ligger i sengen med høj feber og infektion - men hvilken tilgang tjener det at sparke i en som er liggende? Især når man selv kæmper med en forkølelse?
Vi har nok med at kæmpe os ud af denne situation. Skadefryd, hån og fornedrende kommentar hjælper ikke noget – især når dette kommer fra vores naboland.
15. oktober 2008 kl. 12:10
Til Lasse 2: Tak for de gode ord og gode forslag. Point taken. Vi hopper måske altid lidt for tidligt op på kolonioffervognen. Jeg beklager forrige udtalelse. Pointen var bare, at min følelse af de øvrige nordiske landes, som f.eks. de norske mediers og det norske samfunds, udtalelser er at de umiddelbart er positive og støttende - ikke præget af skadefryd.
Den islandske samfundsmodel har rigtig nok drejet mere mod de angelsaksiske, men dog har vi også forsøgt at sammenbinde denne med den nordiske velfærdsmodel - dog i mindre universelt omfang.
Hvad angår Uffes bagvedliggende motiver, så er det helt sikkert at han forsøger at tiltrække islandske læsere mod EU’s wonderland. Men vi har brug for gode ord og lidt støtte - selvom de kommer med lidt bagvedliggende propaganda. Selv syntes jeg EU landenes løbende forsøg i starten af krisen på, at tiltrække finans til de enkelte landes finanssystemer ikke fremstå som prægede af sammenhold - men snarere egeninteresser. Everyman for himself næsten.
15. oktober 2008 kl. 12:14
Hele denne debat er blevet lidt roerstroemsk. Danmark og Island, nordiske broedre, my foot. Det er meget soedt, men der er ogsaa andre realiteter heri.
Islandske banker har totalt umoralsk tiltrukket meget store laan fra private, kommuner og offentlige myndigheder i deres filialer i England. Allerede for 2 aar siden advarede S&P og Moody’s herom, men indlaanerne blev ikke informeret herom. Alle disse mennesker og institutioner staar nu i fare for at have mistet deres pensioner. De er selvfoelgelig ikke nordiske eller skandinaver, men de er trods alt mennesker.
Det ligner en blanding af Ebberoed Bank og ENRON. At nogle professionelle investorer mister en masse penge, det er spillereglerne som de kender. At private lokkes til at saette deres sparepenge i nordiske banker er ikke saerlig tiltalende. Man kan nok ikke forvente at de ansvarlige straffes, da man vel ikke kan forvente at et lille oesamfund anklager/doemmer sine egne ledere. Det er bestemt ikke god reklame for de nordiske lande.
15. oktober 2008 kl. 12:43
@ henrik olesen
Citat: “De er selvfoelgelig ikke nordiske eller skandinaver, men de er trods alt mennesker.”
Ja Henrik, de englændere er trods alt mennesker.
Red deres penge.
15. oktober 2008 kl. 12:58
Til Lasse 2
(bliver lige nød til at forstyrre med en kommentar)
Du har ret at bruttotallet for udlandsgælden var højere da Uffe forlod kontoret, men det er i høj grad en simplificering af min pointe at pege på dette. Overskud på handelsbalancen begyndte mig bekendt i 1990.
Kartoffelkuren (1986) var et af instrumenterne sammen med den faste kronekurspolitik.
Fra 1986 til 1987 var underskuddet på handelsbalancen halveret og udviklingen fortsatte positivt frem mod 1990, hvor der for første gang i mange år kunne betales afdrag.
(Overskuddet oversteg renteudgifterne)
Bortset fra at beregningsmetoden for udlandsgælden mig bekendt(?) er ændret et par gange siden 1982 - så kan bruttotallet heller ikke fortælle meget om succesen af den førte politik. Gælden er blandt andet oftest i dollar, hvorfor kursudsving kan svinge tallet i den ene eller anden retning.
(Gæld skal desuden sættes i forhold til BNP - faktiske tal er et mindre brugbart mål. Og så faldt gælden mig bekendt i perioden.)
.
Den samlede udlandsgæld er således mest en metafor (som at måle mængden af bestråling to forskellige steder uden at fraregne en ændret baggrundsstråling).
Mens det årlige handelsunder- eller overskud er en faktor der har langt større betydning når den økonomiske politik skal vurderes.
(Undskyld til alle for at lægge dette svar ind).
15. oktober 2008 kl. 13:06
Uffe som President i Island
15. oktober 2008 kl. 13:09
@Henrik Olesen
Ja, du har ret for så vidt, at man skal balancere på en knivsæg i den her debat for ikke at falde i mytologiske eller andre romantiske huller.
Set her fra København - indrømmet, det kan medføre et rimeligt begrænset udsyn - der forekommer det både rimeligt og betimeligt, hvis man på Island tager et politisk og retslig opgør med ‘de ansvarlige’.
Hvis man skal tro Uffe, så har Island blot været lidt uheldige med konjunkturerne, så der er flere meninger om den sag (måske skulle man undersøge, hvem der egentlig er, han fisker laks med på sagaøen).
Jeg advokerer ikke for, at vi skal betale den islandske gæld. Det har jeg heller ikke hørt andre gøre, men jeg mener (måske er jeg skandinavist - hedder det det?), at vi bør være med til at sikre, at det islandske samfund ikke bryder sammen på en måde, så det får alt for svært ved at komme på fode igen.
De er da fx dybt urimeligt, hvis islandske folkepensionister i Danmark ikke kan betale deres husleje pga. uansvarlig valutaspekulation hos en lille gruppe børspirater - og hvad skal vi i øvrigt gøre ved folk uden tag over hovedet - deportere dem?
Det giver heller ingen mening, hvis unge mennesker må afbryde deres uddannelse pga et kursfald - det gør bare ondt værre på langt sigt.
Det samme må i øvrigt gælde for de engelske pensioner…
Hvis det politiske flertal og bankerne her i landet soldede værdierne op på mine vegne, så ville jeg da være taknemmelig for hjælp udefra.
15. oktober 2008 kl. 13:19
Hejsan Uffe,
Du har förstått vad detta handlar om, jag är klart enig i din beskrivning, vill också tillägga att norden kommer alltid att vara EN nation när krisen är där. Så är det också så att Island är inte i konkurrs och de eknomiska undertonerna är långt värre i resten av världen.Så annat är att få in goda isländingar som bara är 300.000 in i europa är nog klokt. Så har isländingar skapat över 200.000 arbeten ute i Europa (60%)av capita, skulle vi vända på det skulle det vara över 8 miljoner arbetstillfällen i bara europa som Sverige och Danmark har skapat och det är klart inte fallet.
15. oktober 2008 kl. 13:24
Ett hjärtligt tack, käre Uffe. Dina ord värmer mer än du kan tro i de svårigheter vi nu genomgår.
15. oktober 2008 kl. 13:33
Tusind tak for venlige ord, Uffe. Måske en over-romantiseret billede du maler her, men venligheden skinner igennem og det er vi taknemlige for.
Vi islændinge er godt klar over hvor galt det er, og hvor vi har dummet os. Vi behøver ikke tiltal fra “bedre vidende” danskere (som altså slet ikke har lånt til skorstenen i friværdi de sidste mange år, eller har I :)
Vi behøver heller ikke jeres sympati, heldigvis, det skal man aldrig stole på fra en dansker. De har for travlt med pegefingeren.
Så kære Danmark, grin I bare, højt og længe, og glæd jer over at vi er på røven. Altid godt at være til nogen nytte.
Vi skal nok overleve.
15. oktober 2008 kl. 13:41
Kære Uffe tak for pæne ord og stötte for Island, du har fulstændig ret.
Jeg vil lige i göre opmærke pá vedrörende den kedelige omtale der har kommet fra mange danskere om hvordan de selv kan være udenom det hele osv. Da synes jeg helt klart at JANTELOVEN kommer tydeligt fram hos danskerne i denne anledning. mange danskere har aldrej brut sig om hvordan Islændinger liver og det at de har sá meget mod og dristighed til at pröve noget nyt. Jeg synes vi danskere er for snæversynet, smálige og tilbageholende som hæfter os i udvekling og nytænkning og kan defor sagtens lære noget af den Islesnke befolkning.
Med venlig hilsen og pöj pöj for ISLAND,, i er fantastiske og vældig flinke öboer.
John.
15. oktober 2008 kl. 13:53
Unusually balanced words about the Icelandic situation - especially when coming from a Dane - visdom and understanding is what we need now - thank you for saying the obvious out loud !
15. oktober 2008 kl. 14:04
Uffe Ellermann føler at danskerne har en forpligtelse til at hjælpe islændingene i deres økonomiske rod.
Utroligt at en mand som Uffe og ikke mindst de p.t. ansvarlige i regeringen ikke har kunnet se hvor utroligt tumpet islændingene har købt fuldstændigt hovedløst ind af ting som andre ikke ville røre med en ildtang og altsammen gennemført med lånte penge.
Man fristes ting bruge de ord som vor tidligere folketingsformand sagde da han blev spurgt hvordan man kunne tillade sig at sætte daværende folketingsmand Brixtofte´s løn ned
ved hans misbrug af sin sekretærs dobbeltarbejde.
Samme Mejdahl udtalte:
Man har da både øjne og øre !
Enhver menigmand har kunnet følge med i de helt idiotiske tiltag som islændingene de senere år har foretaget!
Men nej! de mennesker som har indflydelse har åbenbart deponeret øjne og øren andetsteds og synes nu må vi hjælpe de stakkels finansspekulanter (og ikke hårdt arbejdende) med en sjat penge på 500 millioner Euro.
Det skriger til himlen om manglende ækonomisk dømmekraft.
15. oktober 2008 kl. 14:36
Der var en der nævnte at debatten var blevet lidt rørstrømsk, danskere og islændinge og broderfolk og ærkefjender og den slags, you said it! Et klassisk eksempel på politisk udenomssnak når det er værst. Langt de fleste danskere tæller islændinge blandt deres personlige venner, og de fleste af os vil også anderkende at islændinge er nogle satans optimistiske fightere, der når det de vil her i livet. Hatten af for det. Likewise vil de fleste islændinge nok anderkende at deres banksektor har været lige lovligt optimistisk på det seneste. Og skal vi så ikke lægge folke-dysten på hylden og komme til sagen? Alle har problemer for tiden. Danmark har sine, Island har sine. Det ville være velgørende hvis vi kunne tale facts og løsninger istedet for at spilde tiden på at klappe hianden på skuldrene/pege fingre (i begge retninger).
15. oktober 2008 kl. 14:44
..og i den sammenhæng thumbs up til Lasse 2 for klar tale
15. oktober 2008 kl. 14:54
Til Haukur: Jeg er enig; det er småligt at føje spot til skade, og det bør vi holde os for gode til. Når Uffemanden fisker i rørte vande så virker det bare patetisk, undskyld mig. I virkeligheden er det et kæmpe problem at et Nato-land er så desperat, at det er villig til at pansætte sig til Rusland. Men det vil Uffe måske også kalde et dygtigt og venne-agtigt træk?
15. oktober 2008 kl. 14:54
Anders UK: Bravo sir, bravo..!
Endnu en til som går uden om folkedysten og forsøger at fremlægge noget konstruktivt.
Som du selv sagde, thumbs up.
15. oktober 2008 kl. 15:13
Kig ud i den store verden i denne krise.
Der er for meget nordisk indadskuen i denne debat og pegen fingre af islandske dispositioner.
Det er vel næppe islændingenes skyld, at de største og mest velrenommerede banker i verden falder eller vakler på stribe.
Islændingenes problem er, at deres banksektor voksede sig tolv gange større end nationaløkonomien. Derfor har staten og centralbanken ikke en jordisk chance for at redde bankerne, som det sker i f.eks. USA og UK.
Ambitionsniveauet til at vokse sig tolv gange større end Danmarks nationaløkonomi findes næppe i den danske banksektor - og det er så vores held idag.
15. oktober 2008 kl. 15:18
It’s true that Iceland was highly leveraged and was economically like a reasonably large financial sector with a small country attached to it. But so are, basically, the UK and Switzerland. Icelandic businesses may have taken some excessive risks. But the fact of the matter is that the Icelandic banks had been reining in their exposure for years. All of the Icelandic banks were solvent when the credit freeze hit Glitnir. They had all posted good first-half results, they had strong capital ratios. They had diversified their risk profile and funding base. Their dependence on wholesale funding was not greater than that of their overseas peers. They were rather well managed.
But the Icelandic state and the country’s central bank were too small to cope with the burgeoning banking sector. The Central Bank hadn’t built up sufficient currency reserves. When Iceland’s third largest bank, Glitnir, needed the Central Bank’s assistance as a credit line had unexpectedly closed down at an unfortuitous moment, the CB nationalised the bank, a bad move which scared the markets and caused credit to dry up further for Iceland. So Iceland’s meltdown was basically owing to the unexpected severity of the credit squeeze, the Central Bank’s failures, policy errors and mistakes in the Icelandic government’s crisis management and bad PR.
Iceland still has strong institutions, a well-educated workforce and some unique natural resources. The country will rise again but it will probably take a decade to reach our previous level. Time for the stiff upper lip and let’s get on with it!
15. oktober 2008 kl. 15:20
Hallelujah så er festen forbi, dansen omkring guldkalven måtte på et eller andet tidspunkt få en ende.
15. oktober 2008 kl. 15:25
Kanon indlæg Uffe. Det er godt at nogle ser anderledes på situationen end dem som er rigtig bagkloge. Og hvorfor er det egentlig så slemt at islændingene har klaret sig godt i de sidste par år? Og i stedet for at være skadefro, hvorfor tænker vi ikke “hvordan kan vi være med til at hjælpe vores skandinaviske brødre/søstre i nord videre i den situation de er havnet i”?
15. oktober 2008 kl. 16:20
Kjære Uffe
Mange takk for de fine ord.
Den islandske befolkningen sitter igjen med gjeld for noe de ikke visste noe om. Vi er ansvarlige for hva engelskmenn, hollendere og andre hadde inne på konto i sine land. Vi har ikke motatt disse pengene.
Mange her har tapt mye og vi har en enorm inflasjon så det lille vi har tilbage brennes opp på inflasjonsbålet. Det er de svakeste som må betale den højeste pris.
Nå forhandles det om lån fra Russland og i radioen i dag ble det sagt at et krav fra et medlem av det russiske tinget at de vil få satt opp militærbase på Island hvis vi skulle få lån.
mvh. Heidi
15. oktober 2008 kl. 16:24
My danish sucks so I´ll write in English.
Tactical Mistakes.
Has no one realized the damage it does to Europe´s image that we do not help each other in a time of crisis? Even though Iceland apparently does not matter to other nations it still shows a serious lack of unity amongst the nordic countries as well as Europe as a whole. I guess the 21st century does indeed lie with the Chinese.
This is something to think about as Europe´s “power” as such lies in their supposed “unity”.
Also……
Britain’s tactic of applying terrorist laws to Iceland surely must scare other countries from doing business with them.
I guess the canary ain’t worth saving when the mine goes down.
15. oktober 2008 kl. 16:32
Jovist, er de Islandinge arbejdsomme, og jovist har de ogsaa en stor selvstandigheds trang. Begge gode egenskaber, MEN
Et andet karraktertrak er ogsa risikovillighed. Det er som om at der vor andres risikovillighed stopper starter Ilandingens. Man fristes til at kalde det storhedsvanvid. Jeg har de sidste aar nar jeg har modt Islandinge rundt i verden hort meget om hvorledes de snart ejer Danmark, ikke bare et stormagasin, men ogsaa ejendomme, flyselskaber. Jeg har var gang onsket dem tillykke, men mindet dem om st disse selskaber jo ogsaa skal DRIVES, og det er vist her det er gaaet galt. Var der en krone i overskud skulle den investeres, hvornaar blev der lagt tilside til daarlige tider.
En ting tor siges, retidig omhu har IKKE varet udvist, om det saa skyldes simpel mangel paa viden, eller blot trang til at kobe OP, uanset prisen, det er alene et akademisk sporgsmaal.
Hvad gor vi nu. VI hjalper naturligvis, men saa maa vi haabe pa at de naste gang kan haandtere situationen voksent, og huske at selv guld kan kobes for dyrt, og mon ikke en KVINDELIG haand her kunne hjalpe
Capt Larsen
Singapore
15. oktober 2008 kl. 16:33
Heidi og Arnars kommentarer viser måske noget om de potentielt strategiske konsekvenser af finanskrisen. I en geopolitisk fremtid hvor intet er givet og magten er up for grabs, er der da nogen (Rusland og Kina for ekesempel), der kan læne sig tilbage og lære lidt om den vestlige verdens svagheder: vores manglende evne til at holde sammen når den indre velfærdsnarkoman ser grundlaget for sit misbrug smuldre. Det er i sandhed skræmmende (i modsætning til de faldende boligpriser)
15. oktober 2008 kl. 17:31
Det er trist at høre hvad mange i denmark “glæder” sig over at lillebror har dummet sig denne gangen.! Men som altid når det er krise, så viser det sig hvem man kan have tillit til og hvem man kan stole på. Heldig vis har ikke alle taget det personligt når det går godt for lillebror og vender ryggen til at hevne for sine sorede følelser. Det er ikke så at alle på øen sider i en stak af sedler og vil købe alt som rører sig i denmark. Vi er omkring 270.000 som har et normalt liv som hver dansker, arbejder hårdt som hver dansker.
Men i må godt vide at alle på den lille ø glæder sig altid når det går godt for Denmark i den store verlden (dog ikke når det er en håndboldkamp mellem os)og vi har oft i gennem vores opvækst stolet på storebror i kampen på legepladsen. Vi skal tage det still og roligt i øjeblikket og se hvordan det går. Finanskrisen i verlden er ikke overstået ednu og alt kan ske.
15. oktober 2008 kl. 18:55
Mange tak for de pæne ord Uffe..
Fra en dansker der bor I Island..
15. oktober 2008 kl. 20:34
Jon er inde på det helt rigtige. På med vanten og få det bedste ud af fremtiden, selvom det ser sort ud. Må jeg i denne stund minde om at vi selv har stået og kigget ud over afgrunden for ikke så lang tid siden. Vi havde ti år med kartoffelkur og besparelser + verdens højeste skattetryk for at bygge vores økonomi op igen. Det var ikke sjovt, men nødvendigt. Så tør øjnene venner og kom videre.
15. oktober 2008 kl. 20:48
Tak for artiklen Uffe.
Dog jeg ikker er so god at skrive på dansk, skal jeg pröve det. Det er en ting som du danskera skulli tænke lit om. Hvert år kommer mere end 100.000 Isandske mennesker til Danmark. Vi bruger omkring 360.000.000,00 Danske kroner på de rejser til Danmark. Det er udenfor de varer som vi köber fra Danmark som tæller i hundrede millioner Danske kroner. Hvis man sætter det til sammenligning med beboere i Island og Danmark, vi er knapt 300.000 mennesker her i Island, så tror jeg at du Danskere tjener flere penger på os, en vi tjener på Danskere. Tænk lidt på det. Jeg har mange venner i Danmark. Jeg har en sön som studerer in Köbenhavn. Hvis det Danske folk ikke er vores venner, hvad er de så????
Vi vil nok klare os her up i Island, dog det vil tage os tid. Måske bliver det ikke so interesant for Islendinger at rejse til Danmark længere, så vil det Danske samfund tabe lidt penge på Islandske turister som ikke kommer til Damark længere.
Venlig hilsen til alle mine venner i Danmark.
15. oktober 2008 kl. 21:05
Kære Uffe Ellemann-Jensen,
Det er altid en kilde til glæde og opmuntring at læse dine indsigtsfulde betragtninger.
Island har brug for venner og Europa har brug for Island. Velkommen ind i EU og Euroen, Island.
15. oktober 2008 kl. 21:41
Skal Uffe nu også hånes og nedgøres, fordi han støtter et broderfolk nordpå, hvoraf størstedelen af befolkningen intet har med den økonomiske krise at gøre.
Der er måske foregået nogle transaktioner, der ikke tåler at se dagens lys, men det er ikke kun på Island, det er sket. Det skete også i USA. Ja, mon ikke det også er sket i Danmark.
Jeg er meget mere bekymret over danskernes evne til at nedgøre og håne andre, der kommer i problemer. Det klæder os ikke. Vi er et lille land, der ikke kan klare os uden opbakning fra de store lande i verden, og i det øjeblik kapitalen mellem os og dem forsvandt, så var vi vel lige så meget på r…. som islændingene.
Arrogance og skadefro klæder ingen, og jeg kan slet ikke se, hvorfor Uffes forhold, til lystfiskere på Island, har nogen indflydelse på hans analyse af problemerne på Island. Hvad kan Uffe vinde ved at misinformere eller totalt fejlvurdere grunden til de store økonomiske problemer på vulkanøen? Jeg kan ikke se det.
Lad os diskutere på en måde, så vi ikke behøver at ende i perfide personlige angreb.
Jeg vil hellere spørge Uffe om følgende:
Hvorfor gik det så galt på Island?
Vil der komme juridiske efterspil på øen?
Hvordan tror du, Island igen kommer ovenpå?
Til sidst: Hvad med alle de firmaer, huse etc. som islændingene har opkøbt over hele verden. Er det foregået til den reelle pris, eller er der sket lidt lusk i kulisserne, der kunstigt har pustet priserne i vejret, så værdien ligger langt under de lån, der er givet til diverse firmaer/ejendomme?
M.V.H.
J.O.C.
15. oktober 2008 kl. 22:42
Dette indlæg er henvendt mod islændingene
Nu har jeg læst hele debatten igennem og mit bedste bud er en 80/20 fordeling mellem positive indlæg for Island, folk som støtter jer osv, mod et fåtal som peger fingre. Desværre reagerer i stort set ikke på de positive kommentarer, tværtimod så reagerer i på de relativt få negative indlæg og bruger dem til at generalisere over alle danskere. Det forstår jeg altså ikke. Jeg tror vi er rigtig mange danskere som vil jer det godt, som faktisk synes det er synd for jer at i er havnet i den situation i er i pt og jeg håber virkelig at i et eller andet sted opfanger det
15. oktober 2008 kl. 23:26
Kære J.O.C
Klap lige hesten. Uffe er altså ikke nogen spejderdreng.
Han er en strategisk spiller af den gamle skole fra dengang The Great Game var en del af det udenrigspolitiske pensum.
Derfor skal han også have noget modstand, når han - efter min mening - benytter lejligheden til at snige EU-propaganda ind i sin støtte til et Island, der lige nu ligger ned.
Jeg synes, det er et nummer for kynisk - nu hvor folk på Island er rimeligt chokerede - at man så siger: “Hvad nu hvis I havde været medlemmer af EU…?”
Men det er selvfølgelig en smagssag.
Jeg er i øvrigt helt enig med den gamle i, at vi her i Danmark bør droppe enhvert tilløb til skadefryd og hjælpe de almindelige islændingene, hvor og hvis vi kan.
Det burde også fremgå af mine tidligere indlæg.
Hvis jeg var islænding, så ville jeg IKKE vælge Uffe til præsident, som det er blevet foreslået her på bloggen.
Den slags bestemmer de selvfølgelig selv deroppe, men den form for liberal økonomiske politik, Uffe bekender sig til, er efter min opfattelse en del problemet snarere end en del af løsningen, og der er såmænd for at pege på den problematik, at jeg efterlyser navnene på Uffes mulige fiskevenner.
Det er konspiratorisk og også lidt strengt - indrømmet - men Uffe er som sagt ikke nogen spejderdreng i det her spil, og det bør islændingene vide.
Jeg har i øvrigt bemærket, at krisen også kradser seriøst i de baltiske lande.
Og det er jo bl.a. os her i landet med Uffe i spidsen, der har rådgivet dem om trick og fiduser i en moderne liberaliseret bankverden.
16. oktober 2008 kl. 00:38
Naturligvis skal vi hjælpe Island, selvom de svigtede os i 1944, men det skyldes nok den gamle konge og den politiske stilling i 39 - 40. Den tidligere finansminister Thor Pedersen udtalte for et par år siden, at vi var så rige, så vi kunne købe hele verden, så jeg vil foreslå, at vi begynder med Island, i de senere år har det været omvendt, hvor unge islændinge har købt bider af Danmark og England.
Apropos noget af hjælpen bør gå til islændinge der studerer heri landet.
16. oktober 2008 kl. 07:09
Jamen, kære “Lasse 2″.
Det er sandelig ikke nogen hemmelighed, hvem mine islandske fiskevenner er. Det kan du læse om i min bog “Ude med snøren” - for dem er jeg stolt over at fiske med: Det er Orri Vigfusson - formand for North Atlantic Atlantic Salmon Foundation - samt lederlsen fra det dansk-ejede entrepenørfirma Istàk - og så tidligere præsident Vigdis Finnbogadottir, som sidst vi fiskede sammen i Langá (i forrige måned) slog mig 2-0 i laksefiskeri… Og nej: Jeg tror aldrig jeg har mødt en bankmand ved flodbredden, endsige fløjet i helikopter eller kørt i monstermobil. Så dine konspirationsteorier holder ikke.
Jeg synes heller ikke, du skal blive forarget over, at jeg “misbruger” siuationen til at gentage mange års argumenter til fordel for det europæiske samarbejde i EU. Det burde vel have fået alarmklokkerne til at ringe hos sådan nogen som dig, hvis jeg ikke havde gjort det.
Jeg tror oprigtigt på, at det i den aktuelle situation er en stor fordel for et lille åbent samfund at være med i fællesskabet, fuldt og helt - det gælder Island, og det gælder Danmark.
16. oktober 2008 kl. 08:24
@ Þórður. Du har ret, det hedder i Island ligesom det hedder slemt og ikke slæmt på dansk, bankerot og ikke benkerot. Hvad phy og pah betyder, må du selv forklare.
@ Hansen. Du foreslår, at vi alle tager på vinterferie i Island. Det gode ved Island er, at man kan tage på vinterferie deroppe året rundt. Da vi i sin tid havde løskøbt os fra det lukkede havneområde med en dummebøde i form af en ekstra ansvarsforsikring, måtte vi ind og købe vanter og huer.. i juli.
Husk også lige, at ‘broderfolket’ benyttede sig af okkupationen i 1944 til at løsrive sig fra personalunionen med ‘de danske brødre’. Fine folk, deroppe.
Men én ting må man have respekt for. Mange islændinge taler bedre dansk end mange danskere, og de værner om deres eget sprog, så godt det kan lade sig gøre.
16. oktober 2008 kl. 09:37
Nu skal vi altså lige have historien på plads: Der var aldeles ikke tale om, at islændingene “benyttede sig af okkupationen” til at erklære selvstændighed i 1944. Det år udløb den mikdlertidige lov om rigsfællesskab, og det havde hele tiden været ventet, at den ikke ville blive forlænget. Så stop det mytemageri!
16. oktober 2008 kl. 10:33
tak for interessante diskussioner om situationen i Island og forholdet mellem Island og Danmark.
Jeg tror ikke det har hjulpet nogen at være bagklog…
På dette tidspunkt skal man fokusere på problemløsning, det vil sige hvordan Island og Islændinge vil løse den financielle krise som de nu oplever. Det løser ikke nogen problemer at sige at Islændinge har været for grådige, arrogante, og/eller at de skulle have haft været medlem af EU og Euroen. Det løser ikke noget som helst. Det kan da sagtens være nogen sandhed i det, men det er ikke noget som man har et videnskabeligt bevis på på dette tidspunkt( det vil sige, hvad der faktisk gik galt..).
Som mennesker i den oplyste verden hvor grænser mellem lande ikke er så tydelige længere som de var 50 år siden.. før internet og før nutidens transportmidler… så skulle vi være oplyste om den globale virkning når et land/område/samfund oplever nederlag på et eller andet område. Vi har pligter overfor hinanden, humanistiske pligter først og fremmest.Det kan være nemt at dømme en hel nation ud fra enkelte få mennesker, ligesom ofte har været gjort fx. ved nationer i mellemøsten. Selvom nogle mennesker i Island har gået langt udover grænsen financielt, hvilket tilsyneladende har påvirket økonomien i Island på en drastisk måde, så kan man ikke forstå alle Islændinge ud fra det. Mange Islændinge har ikke tabt på krisen, de fleste har deres job, og det daglige liv går som det plejer. Islændinge har lige så mange ulemper som alle andre samfund, både som en helhed og individer.
Vi sparker ikke i et liggende menneske, vi prøver at hjælpe vedkommende, da vi ved aldrig hvornår det kan være os der ligger og mangler hjælp. Vi står ikke og diskuterer med mennesket og opfører os bagklog, eller fortæller mennesket at det var dets eget skyld, så det kan ligesågodt fortsætte med at ligge der. Det er jo ren mangel på empati.
Alle problemer har en løsning, man skal bare finde den.
mvh. fra en is-kvinde
Sara Hrund
16. oktober 2008 kl. 11:06
Kære Sara! For tre år siden kom de første advarsler fra økonimiske eksperter om Islands økonomi. siden er de indløbet i lind strøm, senest i Berlingskes tillæg Buisness i sommer. Er vi bagkloge? Næppe. Arrogante? Heller ikke. Vi konstaterer blot at det er gået mere end galt og prøver at fokusere på de meget vigtige politiske skade-virkninger der følger i kølvandet på dette massive svigt af sund fornuft. Vi kommer alle til at hjælpe hinanden på benene i form af lavere levefod, højere renter o.s.v. Det virker som om man her i erkendelsens mørke stund stiller sig op og tuder og sparker på alt og alle. Det er ikke særlig konstruktivt. Iøvrigt dejligt at Uffe selv deltager i debatten med supplerende oplysninger. Herligt! Hvordan ser han mon den geopolitiske fremtid i nord-atlanten med en all-in/all-loose spiller som Island? (Ja,ja, jeg ved godt det aldrig var sket, hvis de var med i EU, men det er de jo ikke…)
16. oktober 2008 kl. 11:37
Kære Bo,
De advarsler du taler om er kommet for længere end 3 år siden, de kom allerede i 2000 i Island i hvert fald. Jeg lægger ikke skylden for Islands situation på andre end Island, fordi det ville være dumt, da Island er klart selv ansvarligt for situationen i vis grad. Det kan jo ikke være Islands skyld hvis finansmarkedet i USA kollapser og finansmarkeder i hele verden faktisk, hvilket klart har påvirket det Islandske finansmarket, men Island har selvfølgelig ansvaret for hvor hårdt disse har ramt landet. Det er bare ikke det jeg taler om i min førrige kommentar til Jenses blog. Ligenu synes jeg ikke det hjælper nogen at være bagklog, det kan da godt hjælpe lidt senere. Først hjælper man mennesket at stå op, så kan vi diskutere og undersøge hvorfor mennesket lå i gaden.
mvh
sara
16. oktober 2008 kl. 12:36
Kære Bo
Såret nationalstolthed er en ekstremt delikat størrelse (muhammedkrisen burde da have lært os “sensitive” danskere det på den hårde måde), og jo, derfor kan vi godt virke arrogante, når vi “nøgternt” peger på alle de advarsellamper, der har blinket i Berlingske Business.
Jeg har i øvrigt i samme avis gennem de sidste tre år læst mange advarsler om udviklingen på det danske boligmarked og om gældsudviklingen blandt almindelige danskere (hvis vi bliver ramt af høj arbejdsløshed, så kommer det til at gøre av - rigtig av), men de advarsler gjorde heller ikke det store indtryk her i landet, måske fordi de druknede i alle de “gode” finansnyheder om den bomstærke danske økonomi.
Vi må formode, at der, når nu chokket fortager sig på Island, indfinder sig præscis den nøgternhed, du efterlyser. Sådan plejer det at gå i krisesituationer - der er forskellige faser, man må respektere.
Til Uffe: Ja, så skulle den med fiskevennerne jo være på plads. Jeg vil imidlertid holde fast i, at jeg finder det upassende at diskutere “passende levevis og rettidig omhu”, når patienten ligger på intensivafdelingen.
I øvrigt er der i den nuværende situation efter min mening intet belæg for at hævde, at et medlemskab af hverken EU eller euro’en ville have reddet Island. Det er muligt, jeg tager fejl, men der er vel ingen Eu-direktiver, der forbyder medlemslandende at have en velvoksen transnationel banksektor, vel? Og det er vel faktisk en del af problemet lige nu, når regningen skal deles mellem medlemslandende, ikke?
Og om euro’en står distancen er der vist ingen, der ved. Hidtil har det været en økonomisk fordel for Danmark at stå uden for euro’en, så….
Og den ellers så urørlige og enorme dollarøkonomi er jo under et vist pres for tiden.
Til Samuel: (beklager, hvis den er intern)
Jeg må kvittere for din imponerende gennemgang af udlandsgældsbegrebet ved at medgive dig, at jeg klart lavede en vulgærøkonomisk ‘husmandsfinte’ i min replik.
Problemet er, at det er sådan, man diskuterer nationaløkonomi generelt i Danmark. Tal og beregningsmetoder flyver gennem luften, når ministrer og opposition diskuterer, nøgternheden er forduftet og alle pynter sig med lånte fjer.
Diskussionerne om fortidens økonomi bruges alt for ofte som uunderbyggede argumenter for nutidens politik. Og det er de polemiske argumenter, der vinder i nutidens politik.
En ting vil jeg dog gerne slå fast: (og nu er jeg så måske polemisk, hvem ved?) Kartoffelkuren, som Schlüter og Ellemann var tvunget til at gennemføre, fordi deres hidtige finanspolitik havde slået fejl, var med de mange, mange tvangsauktioner en kæmpekatastrofe for en lang række danskere - almindelige mennsker - der stadig den dag i dag stadig slæber rundt på konsekvenserne.
Den slags skulle vi gerne undgå i fremtiden, tak.
16. oktober 2008 kl. 13:19
Til Lasse2: Du har ret, det er et følsomt emne og man skal bestemt ikke fremture. Og ja, det bliver meget nemt polemisk. Ikke desto mindre er det forbløffende at den islandske nationalbankdirektør (politiker og ikke økonom) den samlede islandske regering, samt embedsmænd (ifølge Sara) siden år 2000 har vidst at den var rivende gal uden at indføre sanktioner overfor banksektoren. Det gør ikke sagen bedre… Og ja, jeg mener faktisk at et medlemsskab af EU ville have betydet en tvungen, større ansvarlighed. Vi taler om en statsbankerot i et Nato-land, med seriøst alvorlige sikkerhedspolitiske følger, der er meget svære at overskue, ikke en kartoffelkur og nogle tvangsauktioner. Men regningen bliver jo altid betalt før eller siden, det viser historien. Spørgsmålet er om magtbalancen rykker sig og i hvilken retning. Hvis et land i den situation er villig til at låne gigantiske summer for at kunne opretholde sin nuværende levestandard, så bør man være meget bekymret.
16. oktober 2008 kl. 15:56
Til Lasse2: Tak for fairness. Jeg er også blevet så træt af at man mudrer historien til for at kunne smykke sig med egen ansvarlighed. Men min pointe var vel egentlig bare med sætningen at vi havde også lært økonomisk ansvarlighed på den hårde måde.
Det har man så valgt at glemme indenfor de seneste år mht afdragsfrie lån og andre fantasifulde opskrifter på at få forbrugerne til at skyde alt af her og nu. Det må den seneste regering tage på sig. Og her kommer en masse stakler også til at betale en regning.
Nu Uffe læser med på indlægene må han da kunne aflevere forslaget på borgen - om konkret at give herboende islandske studerende og pensionister ret til SU og folkepension i en periode indtil Islands pengesystem virker igen.
Det er da den billigste spin-gave i mange år…
16. oktober 2008 kl. 17:18
Dette forslag om midlertidig SU og Folkepension til herboende islandske studerende og pensionister vil jeg og min familie meget gerne tilslutte os.
16. oktober 2008 kl. 17:22
Dette forslag om midlertidig SU og Folkepension til herboende islandske studerende og pensionister vil jeg og min familie meget gerne tilslutte os.
16. oktober 2008 kl. 17:51
Jamen der må jo være partimedlemmer fra V og C til stede på denne adresse. Lad os i næstekærlighedens navn få skrevet danmarkshistorie - hvis du ikke er på til at ringe Uffe..?
Lad os få gjort et forslag fra en blog til lov, vi bliver jo i virkeligheden allesammen lidt rigere af Lasse2’s forslag.
Så kommer der handling bag de generelt pæne ord. De små mennesker kan selvfølgelig ikke støtte det, men skal vi ikke gætte på der er mere format end smålighed trods alt.
Iøvrigt om noget helt andet:
Tak Uffe fordi du lige satte historien på plads om 1944 selvstændigheden. Det er faktisk historieskrivningen der har givet en forkert opfattelse af forløbet og rimeligheden.
Blandt andet den mest “læste” - Poul Hammerichs; hvis jeg ikke husker galt var der også her en lidt skæv kommentar…
17. oktober 2008 kl. 05:53
Nu øffer flere over holdninger om at danskere håner og ikke at ville hjælpe Island. Mig bekendt repræsenterer folketinget i Danmark flertalet af den Danmark befolkning baseret på deres afgivende stemmer. Dvs hvis folkets repræsentanter, folketinget, vedtager en hjælpe pakke til Island, som alle medierne jo har skrevet om - har den danske befolkning jo derved besluttet sig til at hjælpe Island. Hvad mere kan man forlange, det er jo ikke alene 2,3,5,10 eller 20 indlæg her på denne blog der i sidste ende er afgørende.
17. oktober 2008 kl. 13:56
Jeg synes ikke, jeg oplever, at nogen danskere godter sig over Islands økonomiske ulykke. Derimod oplever jeg ret agressive islandske reaktioner, jvf. ovenstående, der beskriver danskere som onde koloniherrer, der i 1930erne lod folk på Island sulte og tvang dem til at spise råddent korn. Hvor kan man læse mere om disse uhyrligheder?
17. oktober 2008 kl. 17:06
Sikke noget nationalistisk vås og vrøvl. Uffe Ellemann-Jensen gør ikke til eller fra for Island i den nuværende, selvforskyldte misere.
Halvor og I andre. Hvad angår Islands lidelser på grund af danskerne, så stemmer det ikke overens med noget som helst vi kender fra diverse kilder. Danskerne er naturligvis en lille kræmmernation, som skal have betalt for det de leverer. Sådan var det under 2. verdenskrig, og da de udviste flygtninge til Tyskland under krigen, havde de også nationaløkonomiske argumenter derfor. De islandske lidelser skyldte tit naturlige kræfter, vulkanudbrud, hårde vintre, sygdomme etc.. Hvis de skyldtes mennesker, så var det først og fremmest de islandske embedsmænd som brillerede i den værste sadisme mod deres landsmænd. 70 % af den islandske embedsmandsstand i dag er efterkommere af de sataner som forstod at rage til sig i foregående århundreder. At nogen af skurkene i de nuværende krak nedstammer fra Danske vejsenhuslemmer er en anden historie.
Til sprognationalisterne: ‘på Island’ og ‘i Island’ kan man bruge som man vil. Islands fornemste præsident, Kristján Eldjárn (som aldrig ville have fungeret som en PR-mand for de krakkede luftballonskippere, sådan som den nuværende præsident Grímsson) var delvis uddannet i Danmark, brugte ‘på Island’, mens etnocentrikerne bruger ‘i Island’. Selv siger islændingene ‘á Íslandi’ som bogstaveligt talt oversættes til ‘på Island’. Islændingene ville have det ‘i Island’ fordi sådan omtalte danskerne øriget England (’i England’). ”Hvis englænderne må, så vil vi også-argument”.
Det er ingen hemmelighed, at den venstreorienterede elite i Island forsøger at slå mønt på den nuværende situation på/i Island. Rygtesmede blandt de venstreorienterede i Island (som tror deres længe ventede revolution nu er i gang) har prøvet at lancere opdigtede historier om at islændinge på rejse i Danmark har fået klippet deres kreditkort i forretninger på strøget. Der er intet hold i disse ondskabsfulde historier. Islændingene er som børn, som forsøger at skyde skylden for deres situation på andre.
Desuden har islændingene slet ikke ønsket, villet eller gidet høre på venlige ord fra finanseksperter i Danmark eller andre steder i de seneste år. Man har reageret med fanatisk mindreværdskompleks.
Så sendt som i sommers fejede man en rapport fra LSE i London under gulvtæppet. Man ville ikke læse, høre, se eller tænke. Borgene måtte ikke have noget at vide om situationen. Socialdemokraterne i Island var med til at få rapporten af vejen.
Det er heller ingen hemmelighed, at charlatanerne i Island, som nu har bragt Island ned på knæ, i pressen ytrede sin glæde over at overtage danske “kronjuveler”. Men historieløse som de er, glemte de at de kronjuveler ikke kom til danskerne ved lutter spekulation og fantasi, sådan som deres egne luftpenge. Derfor er de danske kronjuveler stadig i Danmark, mens alt er ved at gå Island af hænde. Det er sørgeligt men sandt.
17. oktober 2008 kl. 17:11
Danmark og og andre nordiske lande bør træde til, og give Island en hjælpende hånd.
Det er i krisetider man støtter sine venner og nære naboer.
Kast ikke Island i armene på Rusland.
Jeg må sige som Halvor…jeg oplever ikke, at danskerne godter sig over Islands nedtur…og undrer over Islændingenes nedrakning af Danmark
og danskerne.
Magnus Magnusson
Jeg tror IKKe i “glæder” jer, når det går godt i Danmark…læs blot alle de hadefulde Islandske indlæg på denne blog. Det kommer helt bag på mig, at Islændinge hader Danskerne så meget.
Island må erkende, at de ikke har vist rettidig omhu… ligesom mange andre land. Punktum.
17. oktober 2008 kl. 20:13
Et land med 300.000 indbyggere, med ingen naevnevaerdig industri eller anden banebrydende, rigdomsskabende aktivitet, og som i aarevis har frontet russisk hvidvaskning af nepotisk akkumulerede formuer, og hvis banker i de sidste 10 aar har underbudt alle andre finansinstitutioner, maerker nu konsekvensen af en ukritisk og opportunistisk omgang med russiske penge. Ofrene er ikke saa meget de velhavere, som hos de islandske banker kunne faa byens bedste deal, men islanedningene, som i mistro til deres egen valauta optog bl.a. boliglaan i udenlandsk valuta, og som nu har store problemer. I et saa lille land, er de ansvarlige ikke svaere at faa oeje paa, og de burde vige pladsen til fordel for yngre kraefter, hvis hjerter banker for Island, ikke og ikke kun for returkommissioner paa uretmaessigt tilegnede oligarkformuer. Hr. Ellemann-Jensen’s indslag mangler bid og kritik, kanske fordi han mener, at den haarde kritik, som er islaendingene til del, er unfair. Men! When it walks like one, and talks like one, and does businese like one, then it probably IS one…
17. oktober 2008 kl. 20:58
Hej Lasse 2.
Jeg mener nu ikke at “tale Uffe efter munden”, og jeg kan stadig ikke acceptere den arrogante holdning, der kendetegner debatten om specielt islændingene. Vi danskere er meget hurtige oppe på mærkerne, når det går galt for andre, mens vi hyler, hvis noget går os imod.
Uffe er en dreven politiker og debattør, og jeg nyder ofte at læse hans indlæg. Det er ikke det samme som at “snakke ham efter munden” eller på anden måde lefle for ham.
Vi har vel alle set Uffe på slap line i diverse debatter på tv. Hvem kan ikke huske debatten mellem Uffe og Nyrup, hvor Nyrup kommenterede Uffes sokker iklædt unionens daværende tolv stjerner.
“Hvad rager det dig”, var Uffes kommentar. Det var ikke Uffes smarteste bemærkning, men det vil han nok ikke give mig ret i.
Jeg holder dog meget af hans lune og kvikke bemærkninger, og så lytter jeg til hans enorme viden i specielt udenrigspolitikken. Der kan vi alle lære noget.
Tak for din reaktion på mit indlæg forøvrigt.
M.V.H. J.O.C.
17. oktober 2008 kl. 21:00
Jamen, Uffe, hvorfor skal omverdenen nu sørge for, at islændingene holder op med at være selvhjulpne og uafhængige ved at komme rendende med en masse lån og rede dem ud af deres eget morads? Det er da en grotesk selvmodsigelse, at du roser dem op og ned af stolper for at være selvhjulpne, driftige, hårdtarbejdende for i næste afsnit at appellere til, at vi nu skal beskytte dem fra deres egen økonomiske uansvarlighed? Det giver jo ingen mening. De har afholdt en afsindig lånefinansieret forbrugsfest, der slet, slet ikke har grundlag i deres reelle økonomiske formåen. Det kan enhver Karl Smart med en velvillig bankrådgiver jo også præstere. Får, fisk og lidt aluminium er, hvad der i virkelighedens verden er deroppe, når alle de oversmarte islandske forretningsfolk nu sidder tilbage med deres velfortjente tømmermænd efter festen. Som det også har været fremme i en anden blog her på Berlingske, er det nogle besynderlige “dejagtige liberale holdninger”, du lægger for dagen.
18. oktober 2008 kl. 09:11
Ingen kan vel vare uenige i, at krisen i Island skyldes darlige dispositioner truffet af et fatal. Hvis vi et kort ojeblik tager de menneskelige briller pa, kan man vel kun have ondt af, at den enkelte borger i Island star i en situation, som vi i Danmark ikke ville onske for os selv. Hvorfor er det sa svart at vise lidt sympati? Den enkelte borger har ikke bedt om dette rod. Se lidt indad - lige nu vil det vare pa plads med lidt medfolelse, nationalitet er vel her ret underordnet, nar man tanker pa konsekvenserne af krisen for alle de mange mennesker i Island den rammer!
18. oktober 2008 kl. 11:13
Lugter russiske penge mere end amerikanske eller engelske eller euro ?
Jeg mener kapitalisme er vel kapitalisme ikke sandt ?
EU er idag mere planøkonomisk end Rusland er .
18. oktober 2008 kl. 11:17
Selvfølgelig har vi danskere sympati for de islændinge, hvis økonomiske liv er ødelagt i de næste mange år. Vi har, som nævnt, også vedtaget en hjælpepakke sammen med Norge og Sverige, vist nok uden særlig mange betingelser, onde tunger ville nok kalde det en form for bistandshjælp. Island skal primært hjælpes fordi de udgør en destabil faktor, og destabile faktorer er ikke spændende at have som venner og naboer. Det vil en gammel kold-kriger som Uffe nok give mig ret i. Senest tabte Island en næsten sikker plads i FN’s sikkerhedsråd p.g.a insolvens. Vi håber alle at Island hurtigt kommer på benene, men en redningsplan fra IMF med et par økonomiske eksperter vil langt være at foretrække fremfor et lånevilligt Rusland.
18. oktober 2008 kl. 11:17
DEt er jo rørende at Uffe sender varme følelser til Island–
men følelser alene gør det ikke– der skal kontanter på bordet–
ellers kommer de fæle russere på banen med deres petro- dollars- rubler.
18. oktober 2008 kl. 11:47
Jeg har hørt vurderinger der siger at det vil tage Island 50 år at komme sig over denne krise. Jeg vil ikke kalde det dristighed at forgælde et land i 2 generationer, det er uansvarligt og uanstændigt.
Det er tankevækkende at private banker der arbejder lovligt internationalt med den sikkerhed der er påkrævet kan påføre en nation så store gældsforpligtelser når de kommer i problemer. Når der er penge at tjene så tales der for det globale marked, men når det brænder på er det de enkelte landes skatteydere der sidder tilbage med gælden. Et tydeligt eksempel på hvor tynd en fernis globaliserings snakken er, var når Gordon Brown anvendte terrorlovgivningen til at indefryse alle Islandske aktiver da han frygtede at nogle Islandske banker ville påføre Engelske bankkunder tab.
Jeg tror beklageligvis at Hr. Ellemann har ret i at denne krise vil bringe Island nærmere EU, en nylig undersøgelse viser at 70% af befolkningen støtter at der skal arbejdes mod denne mulighed. Så den triste udgang af denne misere kan meget vel være at Island indlemmes i hvad den svenske kommissær kalder ”solutions united”.
http://uk.youtube.com/watch?v=-I8M1T-GgRU
Det før set i historien at ikke demokratiske kræfter styrkes i krise tider og det kan meget vel være at EU styrkes i denne.
Det er dog en hård byrde at lægge på Islændinge at de foruden at være forgældede i generationer også skal give afkald på demokratiet.
18. oktober 2008 kl. 11:55
Kære Uffe Ellemann
Ja,man merckt die Absicht–Det er EU der skal sælges…
Synd for islændingene,jajajada,men helt uden skyld er folk vel aldrig nogetsteds i verden,
når de lever på selvskabt sorg og plage.
Hvorfor det så er særlig slemt med Island kan
undre.
P1 havde for et par dage siden en udsendelse om Island,hvor en medviekende, tidligere politiker
var meget påholdende med svar,hvorimod en medvirkende reporter var mere meddelson.
Denne reporter fortalte at der i de islandske gader kørte store biler og at der havde været
hentet popsangere,som fx Elton John med fly…
Det kom også frem at alle havde vidst at forbrugsfesten måtte stoppe, og nu var man ved at finde gamle dyder frem,som fx tilberedning
af blodpølse…
Men man var ved at finde frem til mere betydningsfulde ting end forbrugsliv.
Når Magasin etc er købt kan det af Dit indlæg forstås- at det og andre køb er sket ved lån,
lån og lån –nu igen for at overleve.
Men er der overhovedet ingen produktion af
format på Island der har bidraget med mønt,er
det kun fisk der arbejdes med ?
Lån kan være nødvendigt i tilfælde hvor der
skal købes hus,mindrebemidlede familier ville
næppe ellers få noget hus.
Men lån til hus er een ting–men det må vel siges at selvom folk har selvbestemmelsesret, er det at narre de mindst skarpe knive i skuffen
at lokke med mere lån til ombygning,fladskærm etc.etc.
Burde der ikke være loft over lån,hertil og
slut–det er næppe fair at få lokket folk ud
til rentebetaling der tapper dem for livskraft,
som giver dårligt liv for alle,også børnene.
Trist at det er blevet ude af billedet at SPARE
noget op selv.
Men hvorfor er det blevet særlig slemt på Island?
Er dette at vi ikke er med i EU netop ikke årsagen til at det kører for størsteparten af
befolkningen og arbejdsløsheden er stadig lav.
At se en pensionist sidde på TV og udmale et
spekulationstab på flere millioner kan da godt
give krumme tæer at betragte–ikke af misundelse
men fordi det virker pinligt at betragte griskhed . Ricici er der som bekendt også ved
at tipse og spille om pebernødder.
18. oktober 2008 kl. 12:23
Problemet med at nøjes med de 500 mio. euro er, at de hjælper den islandske nationalbank. Vi ved ikke hvor lang tid det tager at skabe orden etc.
Derfor endnu engang lad os spænde et sikkerhedsnet under herboende islandske studerende og pensionister.
—-
Om Islændingene skaffer sig penge andre steder er jo deres valg, som jeg ingen ret har til at blande mig. “Tit er vennen jo nærmere end bror i det fjerne”.
Om alle omstændigheder var det dejligt, hvis denne ulykke kunne hjælpe os til at begrave et fjendskab, jeg knap var opmærksom på, der eksisterede. Så har det hele ikke været forgæves. Indlægene har allerede givet mig en interesse for noget DOKUMENTERET viden om vores forhistorie før 1944.
—-
Jeg mener som før nævnt ikke at EU nogensinde har været en mulighed for islændingene fordi de havde fået slagtet der fiskeri.
For DK faldt den samlede fiskeproduktion fra 1990 til 2005 cirka 40 pct - Islands steg 10 pct. EU’s (EU15) samlede fiskeproduktion fra 1990-2005 faldt knap 15 pct i perioden.
Om det er mindre indflydelse på egen fiskeproduktion eller generelt ønske om selvstændighed, der har holdt Island ude af EU kunne jo være rart at høre om… Hvad har hovedargumenterne været?
(Jeg tvivler dog på, som nogle har skrevet, at et medlemskab af EU havde gjort nogen forskel i forhold til supervision af bankerne, det er mig bekendt et nationalt anliggende. Men EU + Euro havde nok i den konkrete situation forhindret den katastrofale inflation).
18. oktober 2008 kl. 12:48
Goddag Uffe
Jeg vil bare sige, at jeg er meget enig og synes du har skrevet en meget klar og god artikel. Jeg talte nemlig med min søster som bor i Reykjik og har boet der i over 30 år. Jeg sagde at islændingerne havde for megen vind i sejlene, var dristige iværksætter og dygtige, men kunne så ikke klare en global krise - fordi man er så sårbar når en krise rammer med magen vind i sejlene. Det var ærgeligt at de dygtige forretningsfolk ikke kunne høste af deres risikovillige indsats.
Jeg tror dog på at alt skal blive godt meget hurtigt igen på en eller anden måde.
Venligst
Arnold Berg
18. oktober 2008 kl. 13:25
Tåbelige Islændinge og udandre vanvittige finanstosser - lykkeriddere.
Om folk på Island er dygtige og flittige, fjerner det ikke kendsgerningen, at de er verdens største idioter angående økonomi - rent ud sagt en flok gale tåber hvis man anskuer det fra fornuftens side og stabil økonomi, hvad enten Per eller Poul ad omvejenes sneglede forklaringer og omsvøb, vil prøve at bortforklare det.
Island har sejlet rundt i en ekstrem rus af vanvid omkring lån og investeringer, et sted imellem 5 og 12. gear, den slags vil altid gå galt, da opgange eksponeres af nedgange, så enhver med fingeren i investeringernes centrum, måtte kunne forudsige at opgangen nu var ved vejs ende, der var faktisk mængder af information der signalerede det og har gjort det i lang tid.
Man kan ikke blive ved med at kravle op af stigen, og det havde den samlede verden gjort i al for lang tid - de fornuftige, solide og med en mindre trang til at kun rage til sig, havde forudset det i god tid, de sidder i dag med formuerne relativt intakte og med mulighed for at navigere videre – de glubske hunde tabte helt naturligt, og sådan går det igen og igen – naturlovens stærke og velfungerende kræfter.
Ret beset er det noget af det bedste der kunne ske for den samlede verden– tilbage til virkeligheden og væk fra tossernes greb, de taber altid, bare ærgerligt at så mange uskyldige altid bliver påvirket af det.
Faktisk er der også en masse man kan og burde straffe for økonomisk kriminalitet og meget andet godt.
Med venlig hilsen
tofferne
18. oktober 2008 kl. 20:45
@ Uffe
Tak for reprimanden vedr min bemærkning gom Islands udtræden af personalunionen i 1944 i bedste Uffe-stil. Udenrigsministeriet http://www.ambreykjavik.um.dk/da/menu/InfoOmIsland/Landepapir/Historie/ skriver blandt andet følgende:
Islands ensidige ophævelse af forbundsloven anerkendtes formelt ikke før Danmark - efter forhandlinger med Island om de to landes indbyrdes forhold - ophævede forbundsloven 1950.
Men det er da korrekt, at der også oplyses, at islændingene længe havde ladet forstå, at man ikke var tilsinds at forlænge unionen, når de forbundsloven kunne genforhandles - og det kunne den i besættelsesårene, hvor Danmark i følge sagens natur var dermed forhindret i at opfylde sin ‘mødepligt’, hvorved aftalen opsagdes af islændingene.
Så ret venligst din harme til rette vedkommende.
Med al respekt for islændingene, skal vi dog nok ikke tro, at de ville løfte en finger for at hjælpe os ud af en knibe. Dertil er de alt for prægede af god, gedigen købmandssnuhed.
19. oktober 2008 kl. 11:34
Til Samuel: Der er jo nogle konsekvenser, når man opfører sig økonomisk uansvarlig i den skala. At redde herboende islændinge er da en god ide, men problemet er lidt større end det. Et af problemerne er at man sætter sine allierede og naboer i problemer, hvis man ikke selv gør nok. Vi er inde i en fase hvor Island tilsyneladende er tossede på danskere, englændere og amerikanske husejere e.t.c. Et Island der det ene øjeblik vil meldes ind i EU og det næste pantsætte sig til ikke-demokratiske stater, alt imens de er frygtelig bange for at miste deres selvstændighed!? Der er kun een løsning: Hårdt arbejde og en afbe-talingsordning, nøjagtig ligesom alle andre.
19. oktober 2008 kl. 18:15
Island som russisk fremskudt base :-), ja det er lidt at tænker over
19. oktober 2008 kl. 18:48
Interessant kommentar, Uffe!
Din argumentation vedrørende medlemskab af EU bliver understøttet af Professor Buiter på Financial Times, jf http://blogs.ft.com/maverecon/2008/10/icelands-bank-defaults-lessons-of-a-death-foretold/
Hvor han (før krisen indtrådte) argumenterede for, at Island enten måtte tilslutte sig euroen eller slippe sig af med den internationale del af banksektoren, ellers var der dømt systemisk krise. Endnu mere interessant er det, at Buiter drager en direkte paralell til den danske situation, hvor man både står udenfor euroen og har en forholdsvis stor banksektor. Det nuværende rekordhøje rentespænd på 1,25% mellem euro og danske kroner er vel netop et udtryk for denne potentielle risiko…
20. oktober 2008 kl. 11:35
Fra en dansker på Island
Jeg sidder her og læser min morgenavis (Morgunbladet )
Der fortæller en Islandsk dame om sin tur til Köbenhavn og den modtagelse som hun og hendes veninde fik i en taskeforretning på Ströget.
Hun og hendes veninde gik ind i butikken og blev modtaget meget venligt af ekspedienten. Han var meget villig til at vise og sælge dem en taske, indtil han hörte at de talte islandsk sammen , da tog situation en kolbötte og de to damer blev simpelthen smidt ud af hans forretning. Med den besked om at islændinge var ikke velkommen.
Forleden dag var der så en anden islandsk dame i H.M på Ströget og da hun ville betale ved kassen tog ekspedienten hendes VISA kort og klippede det istykker !!!!!! Jeg er sikker på at det en ulovligt og jeg håber at vedkomende har klaget til VISA.
Jeg kan ikke andet end sidde og tænke på hvor meget disse to forretninger sikkert har tjænt på indköbsglade islændinge igennem årene, men det er vist glemt idag og nu er det heksjagten der gælder.
Jeg skammer mig på mine landsmænd vegne og jeg regnede ikke med at det var i det danske sind at sparke i nogen når de ligger nede som vi nu gör her på Island. Og derforuden er dette jo ikke den almindelige islandske borgers skyld, tvætimod blöder alle her på en eller anden måde.
Pensionister har mistet deres lifs opsparelser, unge mennesker sidder nu med dobbelt så stor lån, som de ikke kan betale o.s.v.
Jeg håber alligevel at Danmark slipper lettere fra denne verdens krise end vi gjorde
Venlig hilsen
Sif Knudsen
20. oktober 2008 kl. 13:40
Uden at fornærme nogen kan man vel roligt med henblik på den nuværende situation sige at islændingene ikke er dygtige nok. De minder mest om et eller andet dansk venstrefløjsparti som tror at de kan låne og gældsætte sig til velstand.
20. oktober 2008 kl. 16:36
Jeg har da megen sympati overfor din positive tilkendegivelse overfor islændingerne men jeg støtter dig ikke i at det er synd for dem, for man ligger som man reder.
Økonomiprofessor Jakob Brøchner Madsen, som har lavet en del forskning inden for den store depression, har sagt: “Historisk set har kreditøkonomier aldrig kunnet klare sig i det lange løb.”
Så når man baserer sin forretning på lånte penge så udsætter man sig for en stor risiko og når ens grundlag er et korthus så er prisen hård og brutal når grundlaget ryster eller det blæser. Sagen er at de har spillet hazard og har tabt. Hvad hjælper det så at at de måske er dygtige, dynamiske og talentfulde hvis de ikke var dygtige nok.
20. oktober 2008 kl. 21:45
@Sif Knudsen
Få omtalte til at henvende sig til TV2news, DR osv. så det kan føgle op på om det er enkelt stående tilfælde eller systematiske diskrimation, da Danmark naturligvis ikke kan være med til det.
Iøvrigt fik Island kr. 100.000,- per islandinge i støtte i dag iflg tv-avisen idag. Meget mere kan man vist ikke forlange.
22. oktober 2008 kl. 11:34
@ Hansen
Jeg er ekki klar over hvad det er for en stötte du snakker om. Det er ihvertfald mere end vi almindelig borgere her på Island har hört noget om.
24. oktober 2008 kl. 19:16
Islændingene har vel ikke fået noget, der er forhandlingerne om nogle lån – betingelserne er lidt uklare endnu.
Forløbet synes dog at bekræfte at et land ikke ejer flere værdier end dets militær evner at beskytte. Noget tyder på at EU (her England) har overtaget landets værdier under antiterror lovgivningen og er minsandten begyndt at sælge ud af dem, restgælden kommer de Islandske skatteydere givet til at hæfte for.
Den globale retsorden har vist sig at være en tynd fernis.
Man kan give dem lidt moralsk støtte på denne site
http://www.indefence.is/
Som dansk skatteyder må vi vel bare håbe på at vores banker ikke har taget for store risici i udlandet – i det mindste ikke i lande der har større militær end os.
19. november 2008 kl. 11:06
@jonsson:
Det er godtnok den største skævvridning af facts og handlingsforløb jeg nogensinde har læst!
G. Brown beskytter udelukkende sine egne borgeres indskud i Icesave og andre “projekter”.
Minder mere om en “ponzi” - (pyramidespil) end egentlige finansprodukter.
De er selv ude om balladen, et folk har de ledere de fortjener, de sku’ ha’ skiftet dem ud forlængst.
Hvad er der mon galt med øboerne i nordatlanten?
Færøerne borer unødvendige tuneller som vanvittige, og ønsker selvstændighed, hø-hø-hø!
Islændingene går amok hver 10-15. år…
Er det økuller mon??
PS: Hvad med at grave lidt i det der med at være evtl. front for russisk hvidvaskning af penge?
Kom nu op på mærkerne en eller anden undersøgende journalist, der ligger garanteret noget snavs der…
8. december 2008 kl. 06:51
@ Til: Gunnar:
Du skriver:
” I Island fik bankerne lov til at lide for egne fejl. Hvordan bliver det i EU? Vil hele EU gå bankerot på grund af bankernes fejl?
I EU er finanskrisen kun lige i starthullerne. Der vil komme mere, meget meget mere. ”
Jeg siger:
Alle som forlanger, og betaler renter for laante penge, fortjaner at gaa bankrot.
8. december 2008 kl. 07:13
@Tordenskjold/balther/abdullah osv.
Nå så du er muslim?
Sunni eller shia?
12. december 2008 kl. 01:59
Jeg synes bar at de store international bank selsaber hvil gern ikke har at der er noget lande da ikke er under ders faste kontrol.
Dvs at det hvar planlagt og at det okonmoske udlukke er skabt af de Stor International Banke Kartel for a udlagge Island og andre land bl. a. Greakenland der hvile bebeholde deres frihed og uafhaegihed.
Der sker nogen lignende her i Staterne paa ojeblik, men der bar kraeves laenger tid for at lad sig gor. Men det er nemt at maerk at de samme bankere er staerk i gang med at prove paa at overtag dette okonomi ogsaa.
Det er ligsom et okonmiske krig imod selvsteadnighed her i verden paa de sidste mange aar. De Inernationelle Banke Kartel kan aabenbart overhoved ikke fordrage selvstaendighed og bruges rigelig, okonomiske bompe paa lande der hiver det. Det kvirker som om de synes at selvstaedignhed er kunne for demme.
Dette er meget fint at de overlige skandinaviske lande er skaenkede penge ud for at hjaelp Island. Det er altid dejlige med at giv modetage og visse solidaritet. Men jeg er bar bang for at det er forgaeves hvis ikke vi allesammen sorge for at lose problemme hvor denne upstaa.
Tak
DF
12. december 2008 kl. 02:03
Jeg synes bar at de store international bank selsaber hvil gern ikke har at der er noget lande da ikke er under ders faste kontrol.
Dvs at det hvar planlagt og at det okonmoske udlukke er skabt af de Stor International Banke Kartel for a udlagge Island og andre land bl. a. Greakenland der hvile bebeholde deres frihed og uafhaegihed.
Der sker nogen lignende her i Staterne paa ojeblik, men der bar kraeves laenger tid for at lad sig gor. Men det er nemt at maerk at de samme bankere er staerk i gang med at prove paa at overtag dette okonomi ogsaa.
Det er ligsom et okonmiske krig imod selvsteadnighed her i verden paa de sidste mange aar. De Inernationelle Banke Kartel kan aabenbart overhoved ikke fordrage selvstaendighed og bruges rigelig, okonomiske bompe paa lande der visser det. Det kvirker som om de synes at selvstaedignhed er kunne for demme.
Dette er meget fint at de overlige skandinaviske lande er skaenkede penge ud for at hjaelp Island. Det er altid dejlige med at giv modetage og visse solidaritet. Men jeg er bar bang for at det er forgaeves hvis ikke vi allesammen sorge for at lose problemme hvor denne begyner.
Tak
DF
5. august 2009 kl. 12:56
Hr. Uffe Ellermann Jensen
Som jeg læser Det, så ligger islændingerne som De har redt.
Så tag og stop dit hyklerig
Og hvad Dine venner angår, så kunne det jo godt være, at hvis de ikke var så grådige så havde islændingerne den dag idag været et rigt folk.
Men deroppe har De nu fået følelsen af, hvad vil sige, at have en dårlig og grådig ledelse.
ja, det var bare min mening
Knud E. jensen
Aalborg