Obamas tale i Grant Park i morges dansk tid var et oratorisk mesterværk. Den kan gå over i historien som en af de taler, der ændrede verden. Jeg indrømmer det blankt: Tårerne løb ned af kinderne, da han talte om de amerikanske værdier og om vigtigheden af at samle nationen. Og da han fik den kæmpestore forsamling med sig i det stolte råb: Yes, we can! En demagog kan få befolkningen til at råbe med i kor, når der skal spredes had og vrede. Kun en stor statsmand kan få revet folk med i et positivt budskab om optimisme. Det var hvad vi oplevede live fra Grant Park i morges.
Både Obamas ord til den slagne McCain, og McCains ord til den sejrende Obama, bekræftede de to kandidaters sjældne kvaliteter. Da valgkampen i USA for alvor kom i gang, efter at Demokraterne havde afgjort deres valg af kandidat, havde The Economist denne forside:
America at its best! Og det var det jo. Det var en stærk demonstration af styrken i det amerikanske politiske system, at det leverede to så spændende kandidater til præsidentvalget.
Fra starten var jeg ikke i tvivl: Hvis jeg havde stemmeret, ville jeg stemme på McCain.
Det var der flere årsager til: Af grundholdning er jeg altid bekymret for Demokraternes holdning til frihandel. Jeg har dem altid mistænkt for at være parate til at gribe til protektionistiske tiltag for at beskytte hjemlige arbejdspladser. Historien har tidligere vist, hvor galt det så kan gå. Hertil kom, at selv om jeg havde været imponeret over Obama lige siden han holdt sin store tale på det demokratiske konvent for fem år siden, så var han for mig stadig en ukendt størrelse, især i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Derfor følte jeg mig mest tryg ved McCain, med hans vældige internationale erfaring, og hans selvstændige holdninger til mange af de spørgsmål, som Bush-administrationen snublede i.
Men undervejs i kampagnen skiftede jeg holdning - ligesom mange amerikanske vælgere gjorde det. Det skyldtes begge kandidaters fremtræden i kampagnen. Da den finansielle krise brød ud, var det Obama, der demonstrerede køligt lederskab. McCain virkede som om han gik lidt i panik, og havde tydeligt ikke greb om situationen, da han tog til Washington og endte med at smide grus i maskineriet i de afgørende timer, hvor der skulle strikkes en akut redningsplan sammen.
Hertil kom, at McCain undervejs i kampagnen svigtede sin stærke profil som republikansk maverick - ikke så konservativ at det gjorde noget, for at parafrasere en bemærkning fra en tidligere dansk statsminister. Hans valg af Sarah Palin som running mate fuldendte billedet. Jeg kunne godt forstå hans politiske rationale i at vælge en vicepræsidentkandidat, som kunne trække de republikanske vælgere frem på stemmedagen, som han selv skræmte bort - men efterhånden som hun åbenbarede sine åbenlyse mangler, kom jeg til at gyse ved tanken om, hvor tæt hun ville være på præsidentposten. Mon ikke mange amerikanske vælgere følte det på samme måde?
Det var trist at se McCain bevæge sig stadigt længere bort fra “den gamle McCain”. Jeg kom til at tænke på en sang af Tom Lehrer fra min ungdom: “Whatever became of you, Hubert?”, skrevet om den ombejlede demokratiske vicepræsident Hubert Humphrey, der glemte sit gamle jeg i forsøget på at blive præsident, og derfor tabte.
Samtidig med, at billedet af den McCain, jeg havde beundret så meget, begyndte at krakelere, fremstod Obama mere og mere overbevisende - også på de områder, hvor han var et ubeskrevet blad. Hans reaktioner overfor Ruslands invasion af Georgien var uden tøven. Det samme var hans klare meldinger til europæerne om, at de skal yde noget mere i krigen i Afghanistan. Og med valget af Joe Biden som vicepræsident er han godt dækket ind på dette område.
Obama har i stigende grad været europæernes - og mediernes - darling. Det er der ikke noget at sige til. Og når man ser på det samlede valgresultat - og ikke blot på antallet af vundne valgmandsstemmer - så klarede McCain sig forbløffende godt. Men både europæerne og medierne vil nok få sig en overraskelse efter 20. januar, når den nye præsident tager fat. Det antydede han også selv i sin store tale i Grant Park. Hvis europæerne tror, at der nu kommer en amerikansk præsident, som vil være en stor undskyldning for alt det onde USA har gjort, og sætte sig ydmygt for at lytte til hvad de europæiske ledere mener, så kan de godt tro om igen. Det bliver en selvbevidst amerikansk præsident, som har erklæret det som sit fornemste mål at fastholde USA’s position som verdens stærkeste magt - og det bliver en amerikansk præsident, som først og fremmest vil varetage amerikanske interesser. Det vil være naivt at forvente andet.
5. november 2008 kl. 09:59
Yes, but can he ….?
Winning was the easy part.
Hvor mange frihedsgrader er der egentlig tilbage for Obama efter Bush der Ruinator
5. november 2008 kl. 10:26
Obama vil varetage USAs interesser, skriver du - hvad skulle han i grunden ellers?
Jeg er mere bekymret for Anders Fogh. Vil han fortsætte sin Bush inspirerede kulturkampspolitik, der splitter danskerne op i får fra bukke?
5. november 2008 kl. 11:00
Enig - enig - enig.
Et stort øjeblik med denne følelse af eufori, måske som et udtryk for eksistentielt håb.
Sjældent har jeg været så enig med Uffe Ellemann som i denne kombinerede reaktion og analyse. Når man er enig er man også tilbøjelig til at rose for de kloge betragtninger, så det vil jeg afholde mig fra :-)
5. november 2008 kl. 11:05
Mærkeligt at høre, der fældes tårer fra dine øjne! Du har jo været stærk tilhænger af McCain, der i valgkampen stod for splittelse, krigsliderlighed og i det hele taget tiltrækker suspekte ekstremt højreorienterede mennesker. Hvordan kan du støtte det?. Jeg begriber det slet slet ikke!!!
5. november 2008 kl. 11:12
Du hørte åbenbart ikke Obamas ord til McCain.
Dét var der format over.
5. november 2008 kl. 11:24
@ hansen
Intet at det du nævner er dog så slemt som Barack Obama der igennem to årtier har haft et nært venskab til en hardcore racitiske præst.
Så meget for at samle folk…..
Hvor stort kan hykleriet blive.
5. november 2008 kl. 11:30
Hvis ikke verden skulle bygge på håb og forsoning mellem mennesker - hvad skulle den så bygge på? - det er den nye kurs - som realpolitikken forhåbentlig kommer til at underordne sig - men det vil kun tiden vise - Obama har hele vejen igennem vist at det er det han vil - vi må så håbe at det lykkes for ham og ikke mindst os andre
5. november 2008 kl. 11:32
Ord, ord, ord. Enhver klovn kan udtale ord, der er format over. Det beviser på ingen måde, at der også er format over personen. Ejheller behøver man at være en stor statsmand for at vække optimisme hos folk. Det kan en dreven demagog sagtens finde ud af.
Og dette skal så ikke forstås som en afstandtagen fra Obama. Han er højst sandsynligt ok, men jeg vil gerne lige se, hvad han duer til i praksis, inden jeg evt. går i selvsving.
5. november 2008 kl. 11:40
Lad os håbe de nye vinder blæser til Europa. Vi kunne trænge til at genopfinde politik efter en lignened opskrift.
5. november 2008 kl. 11:48
Kære Uffe.
Rart at høre en politiker kan fælde en tåre
:-)
Jeg skal blankt indrømme at jeg selv fældede et par stykker - Obama har nemlig ægte format. Ikke Bush’ fake format. Han er en George Washington, ikke en Ronald Reagan!
Det der undrer mig er, at det økonomiske kollaps i USA i realiteten er MINIMALSTATENS KOLLAPS, og har Anders Fogh tænkt sig at indse dette ? Har VENSTRE tænkt sig at tage et opgør med Foghs ideologi ?
Reagan-Thatcher økonomien har fået lov til at køre sig selv ihjel i USA samt England, og det er denne økonomiske og politiske filosofi der ligger bag hele Foghs mesterværk “Minimalstaten”. Det er indførelsen af minimalstaten som Fogh har arbejdet på i 8 år. Og ligesom i USA har vi set konsekvenserne : Politiet virker ikke, Finanssektoren virker ikke , Realkreditmarkedet virker ikke, Sundhedssektoren skal reddes, og ikke minds uddannelsessektoren skal også gøres noget ved.
USA har fået OBAMA… de får nu afviklet den økonomiske filosofi der har drevet landet i sænk.
Vi har lige fået den indført af Fogh.
Jeg undrer mig, om Jens Rohde er den eneste der tør tage bladet fra munden og råbe “Kejseren har intet tøj på” !
Mvh
Nydanskeren
5. november 2008 kl. 11:51
For første gang tror Uffe Ellemann har udtrykt noget af kvalitativ substans. Obama’s tale i går var i samme klasse som talen til verden fra Siegessäule i Berlin. Et håb til verden om at standse det meningsløse sludder som den amerikanske præsident har formummet verden med i nu 8 år.
Jeg synes vi alle bør bøje os i støvet over at Edward Kennedy var en af de første som turde melde klart ud at Obama var manden der kunne løfte arven - den tunge arv - ungdommens håb, som stadig, men nu ikke længere alene, tilhører John og Robert Kennedy.
Uffe Ellemann’s analyse skal jeg ikke blande mig i, men den synes i dyb kontrast til vælger-analyserne på CNN af Bill Schneider.
5. november 2008 kl. 12:11
Jeg er alvorlig bange for, en kedelig opvågning, for hele verden, som knytter så store forhåbninger Til “Obama”, som U.S.A.’s President!
For at beskytte Amerikansk ökonomi, vil han höjst sandsynlig, väre nödt til, at införe handels restriktioner, mod Europa!
Med hensyn til Iransk atom oprustning, tror jeg at Mc.Cain ville väre meget mere konsekvent, til at få det stoppet!
Angående NATO samarbejdet, tror jeg at Mc.Cain, ville have väret bedre til bl.a. at banke Tyskland på plads, i spörgsmålet om, at tage ansvar, på lige med England, og Frankrig, i Afghanistan!
Og om hvem der kan tackle Rusland, på den bedste måde, så vil min stemme gå til Mc.Cain, da han har den störste erfaring!
Hvad fremtiden vil vise sig at bringe, står forelöbigt hen i det uvisse; men Obama er ingen heksedoktor, og bliver nödt til, at indordne sig under verdens realiteter!
Syd og midvesten, stemte imod Obama, og netop der sidder, den hårde republikansk kerne, som höjst sandsynligt, lå bag om mordet på Kennedy brödrene! Derfor går den kommende presiden en meget farlig tid i möde!
M.v.h.
5. november 2008 kl. 12:13
Obama kan sagtens være ok, men det er ikke Obama der bestemmer i Det Hvide Hus. Det er alle de folk som sidder i administationen: Biden, Albright, Holbrucke…
Jeg er bange for at der ikke sker så meget nyt alligevel.
5. november 2008 kl. 12:17
Tænk at det skulle overgå mig at være enig med Uffe Ellemann om noget som helst. Også jeg kneb en tåre i morges til Obamas fantastiske tale over, at det virkelig lykkedes. En sort mand som præsident. Hans øvrige (store) talenter ufortalte er det jo fantastisk! Jeg er gammel nok til at kunne huske borgerretsmarcherne. Jeg kan huske, da Martin Luther King blev myrdet. Og jeg kan huske hans “I have a dream”-tale. Nu er det blevet til “Yes we could”.
Mine teenagebørn kan ikke helt se, hvorfor det er så fantastisk, at en sort kan blive præsident. Han er sort, det er “da cool, man” - men de forstår ikke, HVOR stort det er.
Også jeg blev mere og mere utryg ved McCain (selvom jeg ikke rigtig kunne finde ud af, hvem Obama virkelig var). Med hans udnævnelse af vicepræsidentkandidat blev det helt tydeligt, at hans dømmekraft ikke var særlig god. Og hans paniske reaktioner under stormen og ved den økonomiske krises begyndelse gjorde mig også meget nervøs. Og man begyndte at spekulere over, hvor mange og hvilke knapper han kunne komme til at trykke på under de periodiske raserianfald, som han tydeligt havde svært ved at styre.
Nu blev det så gudskelov Obama. Og han er ikke europæer. Han er amerikaner og vil naturligvis først og fremmest se på amerikanske interesser. Men jeg tror ikke, han vil gå ud og lede efter nogen at komme i krig med. Og jeg tror, han er en begavet mand.
Det sværeste for ham bliver de voldsomme forventninger, der er stillet til ham både inden og uden for USA. Husk ansigterne på tilhørerne i morges i Chicago. Lidt skræmmende.
Han er amerikansk politiker - ikke den genkomne Messias. Husk det.
5. november 2008 kl. 12:38
Jeg synes egentligt at noget af det mest imponerende ved Obama som amerikansk præsident netop er hans hudfarve.
Havde du spurgt mig for 6 måneder siden ville jeg have været overbevist om at USA ikke var moden til en farvet præsident.
Havde du spurgt mig for 6 måneder siden ville jeg have været overbevist om at “usynlige” småracistiske holdninger hos vælgerne ville have sørget for at Obama aldrig ville vinde.
Som sammenligning kan du jo prøve at forestille sig en farvet eller en muslim som statsminister i Danmark. Selve ideen er jo nærmest utænkelig.
Jeg kan heller ikke umiddelbart komme i tanke om nogen nydansker, der overhovedet har bestredet en ministerpost.
Alene det at USA har valgt Obama er nok til at få landet til at stige i min agtelse. Det amerikanske folk er åbenlyst mindre indspiste og mere åbne og tolerante end vi danskere.
Hvad man så ellers mener om Amerikansk politik er det da et lyspunkt der fortjener respekt.
5. november 2008 kl. 12:54
Siden jeg første gang så Obama ved det demokratiske konvent i 2004 har hans taler givet mig gåsehud næsten hver gang, jeg har hørt eller set dem. Derfor stillede jeg, som jeg har sagt ved flere lejligheder, uret og stod op midt om natten under primærvalget for at høre hans taler og se begejstringen han skabte.
Men jeg vil ikke være med til at nedgøre McCain, som enkelte finder anledning til ovenpå Uffes blog.
Der var tale om to fremragende præsidentkandidater. På hver deres måde repræsenterer de bedste ved USA.
I den amerikanske uafhængighedserklæring skrev Thomas Jefferson, at alle mennesker har visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke. John McCain repræsenterer de første rettigheder i denne sætning. På linie med Abraham Lincoln og Theodore Roosevelt har han gennem hele sit liv kæmpet for menneskers umistelige ret til et liv i frihed.
Barack Obama er indbegrebet af den amerikanske drøm. Ligesom Ronald Reagan og Bill Clinton repræsenterer han amerikanernes stræben efter lykke.
Begge to ville skabe forandring og forandringen skulle genskabe troen på Amerika og på ordene i Uafhængighedserklæringen, som Thomas Jefferson skrev for 232 år siden.
De havde samme mål, men ville bruge forskellige midler til at nå målet. Jeg er ikke amerikaner. jeg er europæer, og derfor er det kun udenrigspolitikken, handelspolitikken og den økonomiske politik, der er relevant for mig, og på akkurat lige de tre områder, repræsenterer Obama ikke håbets politik. Det gjorde McCain.
I TV2 news i nat fortalte Martin Krasnik mig så, at jeg ikke skulle være bange for Obamas økonomiske politik, udenrigspolitik og end ikke handelspolitik. Det var bare valgkampssnak.
“Change we can believe in”?
Obamas tales i nat var historisk. Det var en af de taler, der tåler at blive hugget i granit, når vi engang er borte. Jeg er helt enig, Uffe. Men et andet sted i USA holdt en slagen mand en tale, som jeg synes fortalte så meget mere om om manden, der holdt den, end Obamas tale fortalte om Obama.
På talerstolen i Phoenix i Arizona erkendte McCain valgnederlaget til Obama. Han sagde bla.:
“This campaign was and will remain the great honor of my life. And my heart is filled with nothing but gratitude for the experience and to the American people for giving me a fair hearing before deciding that Senator Obama and my old friend Senator Joe Biden should have the honor of leading us for the next four years. I would not be an American worthy of the name, should I regret a fate that has allowed me the extraordinary privilege of serving this country for a half a century. Today, I was a candidate for the highest office in the country I love so much. And tonight, I remain her servant”.
Det kræver sin mand at tabe med så meget værdighed. Jeg kender kun én dansk politiker, der kunne have holdt dén tale på dansk.
5. november 2008 kl. 12:58
Fremragende klumme af Ellemann. Protektionisme er skidt for Europa og verden. Men når det er sagt er Obama på alle måder det rigtige valg.
Dog lider jeg lidt med McCain, og kan stadig ønske, at han havde fået chancen i 2000 inden den ækle Karl Rove’s afskyelige løgne- og smædekampagne fældede ham. Men hvilken tale han holdt i nederlagets stund i nat. Hvilken mand!
5. november 2008 kl. 13:08
Helt enig med Uffe. Venstre kan være stolte af at være søsterparti til Demokraterne. Obama står over for nogle enorme udfordringer men han viser denne åbne attitude og vilje til at ville samarbejde med sine allierede som gør at de fleste i vesten møder ham med en positiv indstilling. Så skal vi jo heller ikke glemme at denne Harvard-mand er på et langt højere intellektuelt niveau end Bush. Han skal nok komme efter det.
5. november 2008 kl. 13:18
Kasper: Præsten udtrykker blot, hvad afroamerikanere ikke tør sige. Fatter ikke, hvordan du kan sammenligne det med Racehad fra Hvide mennesker og ekstremister, der truer med at myrde!!! Der er Ingen somhelst sammenligning!!
5. november 2008 kl. 13:39
SOM SÆDVANLIGT EN FORNØJELSE, at læse hvad du skriver, Uffe !!!
Klarsyn og nøgtern politisk analyse er det der har skinnet igennem hele tiden.
5. november 2008 kl. 13:48
Obama har lovet penge til højre og venstre…og selv de 40% af amerikanerne som ikke betaler indkomstskat skal have sat den ned!
Men de har ikke pengene til det og den amerikanske centralbank har varslet, at de skal optage lån i omegnen af 550 mia. dollars.
Obama har også lovet at bruge 895 mia. dollars til kampen mod fattigdom i resten af verden…jamen jamen…der er lagt i kakkelovnen til een lang skuffende præsidentperiode!
5. november 2008 kl. 13:49
Meget enig med Uffe Ellemann.
Hvis Obama kommer til at regere lige så godt som han taler, så bliver han en meget stor præsident.
Man skal dog ikke glemme de enorme problemer som han arver fra Bush og ikke mindst Greenspan, som jo dybest set er bagmand for krisen.
Obama sagde det selv: Det er ikke problemer som løses på ét år, måske ikke engang i løbet af en præsidentperiode.
Det bliver spændende at følge en præsident som (forhåbentlig) leder ud fra intelekt frem for instinkt.
5. november 2008 kl. 13:53
@Michael S.
No big deal.
Alle lånene er nominelle og i USD.
USA vil inflatere sig ud af problemerne som i 1970′erne.
Nydanskeren
5. november 2008 kl. 13:56
Verden har mere end nogensinde før brug for stærke symboler og åndelige (men ikke-relgiøse) ledestjerner. Obama er en sådan samtidig med at han besidder en herlig “down to business op med ærmerne” attitude.
Det kan være vi er vidne til en kollektiv, positiv masse-psykose, men mine tårer løb også og jeg deltager gerne efter den negative af slagsen vi netop har været igennem på finansmarkerne.
YES WE CAN - OBAMA ROCKS!
5. november 2008 kl. 13:58
Hvem har vundet det her valg… det har først og fremmest amerikanerne, jeg er fuldstændigt enig med Uffe om at der var flere fantastiske kandidater i løbet af hele kampagnen: Obama og Biden, McCain og ikke mindst Hillary, som var min personlige favorit. Alle begavede folk som vil det bedste for USA og for verden, som er drevet af dagsordnener som vil skabe et bedre USA og ikke mindst en politik som er bedre for hele verden
Når man ser på teamet Obama/Biden og en vellykket kampagne hvor det lykkedes at indsamle 3 milliarder! kroner, så er det klart de vandt - og vandt stort, men jeg er stadig i tvivl om Obama er mere end en stor taler, jeg er stadig i tvivl om hans udenrigspolitik, jeg er stadig i tvivl om hans evne til at løse de umulige situationer i Irak og Afghanistan, jeg er stadig i tvivl om han kan blive den frelser for USA som han har udråbt sig selv til - men jeg håber
Jeg tænker også at det må blive noget af et blodbad at få rydet op i en administration som i den grad er præget af republikanerne af værste skuffe, sikkert fra telefondamen i det hvide hus til dommere i højesteret m.m. Bush har haft 8 år til at sætte sit team, og det er helt sikkert ikke kun manden på toppen som er problemet. Det kommer til at tage Obama mere end 14 dage at ryde op i det
5. november 2008 kl. 14:12
Kasper Elbjørn
Enig i at den respekterede McCain tog nederlaget med stor værdighed men da han udnævnte Palin til VP-kandidat var løbet kørt! Hvorfor vil du ikke indvie vi uvidende mennesker i hvad det er for en dansker som kunne have holdt samme tale på dansk?
5. november 2008 kl. 14:27
Stor aften for USA - og verden i øvrigt.
Vi slipper endelig af med hvad Prof. Max Wolf fra New School University in New York har kaldt “The incarnation of the worst of America as a religious-crazy, unsophisticated, heavily armed child of the worst European peasantry”.
Når man tænker på hvad de 8 år har skabt af uro og kaos i verden, kan jeg godt leve med et lidt mere protektionistisk USA…
5. november 2008 kl. 14:30
- jeg kneb også lige en lille tåre. Mest pga det historiske vingesus. For kun 50 år siden blev sorte mænd i sydstaterne stadig klynget op som strange fruit hvis de kiggede efter en hvid kvinde. For 40 år siden blev Martin Luther King skudt for at drømme det som Obama nu gennemlever.
Gid han må få medvind og sortseerne blive klartseende - i en ikke religiøs betyding.
Jeg krydser fingre for at han ikke skuffer alle hans tilhængere.
Verden har brug for håb og optimisme! Og lad os også håbe at Obama får fat i Osama - det ville være et scoop!
5. november 2008 kl. 14:31
Jeg ser, at President Bush, önsker Obama tillykke med valg sejren, og held og lykke til det äventyr, han har begivet sig ind på!
Dette lyder ilde varslende, at siddende president, betragter kommende presidents embedsperiode som et äventyr!
Jeg er faktisk meget skeptisk til fremtiden, og tror at forventningerne, er skruet for höjt op!
Bush har nu sörget for at privat ejede banker har et sugerör til de amerikanske borgeres skattepenge, vilket de nok skal udnytte til maximalt!
M.v.h.
5. november 2008 kl. 14:37
Michael S.: der er en del at hente i en mere progressiv beskatning (ja, jeg mener redistribuering). Desværre har OBama ikke lagt meget op til en indskrænkning af militærbudgettet, men 1 milliard dollars er mange penge, som kunne gøre meget godt og gavne mange mennesker. En single-payer sygesikring er betydeligt billigere og mere effektiv end amerikanernes eget dinosaurus af et system; spørgsmål er om der er politisk vilje til at gennemføre det. Meningsmålinger har vist, at flertallet af Amerikanerne ville foretrække et sådant system.
5. november 2008 kl. 14:37
Jeg har fået menses, Uffe. Så kigger du vel snart forbi igen ?
5. november 2008 kl. 14:37
..jeg mente 1 milliar dollars OM DAGEN..
5. november 2008 kl. 15:10
En af de ting der slog mig under hele den her valgkamp er, at der er tale om to generationer af af ledere. To visioner, hver med deres fundament i to paradigmer. Lad mig forklare:
McCains ledende argument handler om hans meritter fra en fjern krig, hvor han lod sig torturere på lige fod med sin mænd. Han mener åbenlyst at han skulle blive en bedre præsident pga. dette. Men ville han? Hans sagde at de fundamentale dele af den økonomiske økonomi var sunde, hvorefter LemanBrothers og AIG gik konkurs og satte for alvor gang i den finansielle krise.
Derudover vælger han en objektiv inkompetent vice præsident kandidat, der i international TV mener at hun kan lede landet samt har forståelse for udenrigspolitik, fordi hun kan se Rusland fra sit vindue. Med al respekt, må det være det bedste bevis på politisk tone døvhed.
Slutteligt har McCain ikke være i stand til, at bevæge unge vælgere og forstå de moderne teknologier der påvirker dem. Eller ihvertfald ikke lige så godt som Obama.
Disse to, ‘teknologi’ og ‘unge mennesker’, er i den vestelige verden uadskillelige og måske opskriften på hvorfor Obama har vundet. Der er 100.000.000 mennesker der har en profil på Facebook, og der er lige så mange videoer på YouTube. Disse nye teknologier står til at ændre vores samfund og de kanaler vi bruger til vores budskaber.
Obama har med sin forståelse for den nye økonomis grundlæggende principper, vist at han har ‘taget’ om de unge. Her taler vi om den gruppe af mennesker der gennem en række valg ikke har følt at der har været en kandidat der har repræsenteret dem. Obama har i mine øjne, vækket denne nye internet-generation af vælgere (den tidligere ‘NÅ’-generation) der har håb til morgendagens ledere, håb om forståelse for at samfundet ikke er det gamle industrisamfund mere og at der derfor gælder nye principper. Denne generation har i en lang årrække være træt af alle de gamle mænd (undskyld Uffe Elemmann!) der har styret verden med en manglende forståelse for nye principper og den nye verdensorden, udelukkende tænkt på næste valg og dermed signalpolitik. Resultatet heraf har være en handlingslammethed overfor det hyperkomplekse samfund, trods multilaterale institutioner og vælgeropbakning til reformer.
I min optik kalder man det nye samfund for, netværkssamfundet og der skaber fundament for revolutioner. Det vælter regimer, skaber åbenhed ved at forbinde mennesker og ideer. Der er menneskehedens råstyrke, at vi kan stå sammen og skabe forandring og dermed velstand. Det er det der skal til i fremtiden og som Obama har taget med sig ind i den Hvide Hus og som jeg tror er den grundlæggende årsag til, hans enestående vælgertilslutning.
Mit gæt er at Obama bliver en af de store, en præsident der forstår sin samtid og som kan kommunikere og behandle informationer på en revolutionerende måde, bla. ved at tale den nye generations sprog, kommunikere i deres kanaler og dermed søge deres tilslutning til policy-making og reform.
Meget mere kunne skrives, men jeg tror at Obama har forstået noget ganske unikt og som danne fundament for en ny verdensorden.
Tillykke Obama!
5. november 2008 kl. 15:17
Hej
enig flotte kommentarer, men inden jeg helt overgiver mig vil jeg gerne se hans “hold” !!!
Gert
5. november 2008 kl. 15:17
Vi er alle glade for USA’s nye præsident og det er Uffe Ellemann også, men med det forbehold som går igen og igen i kommentarerne til amerikanernes valg - Ok men jeg er bekymret for Obama i forhold til hans syn på “frihandel”.
Det er ser meget ud til at være en liberalpolitisk bekymring og spørgsmålet er nu - vil Obama tage virkelig fat i denne sag?
For mig er frihandel i dag blevet lig med et simpelt begreb om frihed. Og spørgsmålet i dag er ikke de problemer der knytter sig til eventuelle begrænsninger på den frie handel, men derimod at få skabt en retfærdig handel.
Hvis ikke det kan lade sig gøre, og meget tyder på at det bliver svært, så må ansvarlige politikere nødvendigvis forsøge at få rettet op på de indlysende skævheder der følger i kølvandet på en uretfærdig handel. Hvad skulle vi ellers med politikken?
Og her synes jeg det vigtigste er at få styrket den lokale produktion og forbrug. Og hvis det betyder, at politikerne skal lægge en bremse de virksomheder der ikke evner at tage hensyn til den lokale produktion og handel, så skal de det.
“Du er bundløs naiv, hvis du tror at politikerne både kan og vil bremse den friehandel” lyder det - ja det er muligt, men mon jeg er ligeså naiv om Obama var det, da han besluttede sig for at blive USA’s næste præsident?
5. november 2008 kl. 15:21
Først og fremmest vil jeg gerne udtrykke min glæde over at læse sådan et skarpt indlæg, som Hr. Ellemann-Jensen altid har kunnet levere.
Til “Hansen”.
Du er netop en af de hyklere og kynikere, der som altid, sidder fast i det “rigtige”ideal, at vi europæer er mere intellektuelle end det store forfærdelige, og virkeligheds fjerne USA. Jeg er personlig godt træt af den tone der har været herhjemme i medierne, for ikke at nævne blandt befolkningen. Uobjektive dækninger af valgkampen og et evigt “Robinhood” billede af Obama har fremtonet sig. Hvor var den neutrale del af det her?
Indtil videre har en undersøgelse vist, at danskerne har vurderet ud fra retorik og fremtoning mht. valg af præsident. Det er ikke engang vores ret, at blande os i det valg! Desværre er der alt for få, der råber for højt herhjemme, som har sat sig ind i sagerne, og hvad de to, begge super gode kandidater ,kunne bidrage med.. Så sent som igår aftes var der direkte sending fra en café på Frederiksberg. To unge bliver spurgt; “hvorfor Obama?”. “McCain er bare slem” bliver der svaret. Flot….
Hammeren vil falde, som flere veluddannede eksperter vurderer. Både indenfor frihandel, samt håndtering af verdens brændpunkter.
Det bliver godt, at USA nu får en præsident der varetager flere af USA’s indenrigs-problemer, og tak for det.. Men.. Det er en supermagt vi uden tvivl har brug for, i den grad!- Det er det man frygter går tabt..
Men god vind i sejlene til den nye præsident. Jeg er også glad for det nye valg, men glæd Jer absolut ikke for tidligt, og slet ikke på den naive måde..
5. november 2008 kl. 15:43
Vi er vist mange der har opdaget, at Obama er en statsmand af format.
Alene hans måde at tale på og indholdet af talerne, viser det.
Han minder mig om Nelson Mandela, både af udseende og i hans væremåde, startende med de forsonende ord i morges. En ung Mandela som præsiden i USA? Hvis han har det samme format som Mandela, har vi meget at glæde os over i fremtiden.
5. november 2008 kl. 15:55
Jeg er helt enig med Uffe Ellemann-Jensen (og for så vidt også med Poul Høi):
McKain krakkelerede!
Analogien til Humphrey er lige i øjet. McKain opgav McKain i jagten på et præsidentembede. McKains ambition dræbte den McKain man har kendt i en menneskealder som politiker.
Hvad jeg fandt rørende, var derimod ikke Obamas tale, i aftes (manden er et oratorisk unikum og vi er ellerede ved at blive forvendte med det…), men derimod McKains!
Jeg hørte ham og kunne ikke undgå et par gange under hans tale at tænke “Welcome back! Where the hell have you been hiding, the past 6 months???”
Talen efter nederlaget, er den første tale fra McKain i mange måneder, hvor McKain lød som McKain. -Den gammelkendte McKain.
Var jeg Obama, ville jeg, idag, overveje muligheden for at invitere McKain til at deltage i den nye administration.
Condolezza’s kontorstol får han næppe tilbudt. Men der kunne givetvis findes en anden post som ville passe ham… Og som han måske ville overveje seriøst, nu hvor han har accepteret at han aldrig bliver præsident.
Venligst,
Kurt Dejgaard
Montreal, Canada
5. november 2008 kl. 16:02
Meget flot Uffe Ellemann-Jensen!
Ikke alene i USA kan Obama give befolkningen en fælles identitet, men også ude omkring i verden er mange mennesker enige i, at ideen om at trække på samme hammel er rigtig god.
Tænk hvis vores egen statsminister kunne lære af det - i stedet for, som Bush, at dele befolkningen op i dem der er med - og dem der er imod ham (og Bush).
Hvad er det, Uffe Ellemann, som Fogh finder så interssant ved Pia Kjærsgaard?
Du gennemskuede jo DF på et meget tidligt tidspunkt.
5. november 2008 kl. 16:03
Torben S, Han minder om Mandela både i udseende og væremåde….. det er da det værste sluder jeg længe har hørt. Ligner han mandela fordi han er sort ?
Obama er mixed, en hvid mor og en sort far, så strengt taget er han lige så meget hvid som han er sort, han er opvokset i en hvid familie, hans elskede mormor som han besøgte få dage før valget, og som altså ikke nåede at se sit barnebarn blive præsident, var hvid
Tag det nu roligt med at udnævne ham til den nye Messias, ja han er en spændene person og jeg tror han har hvad der skal til for at blive en god præsident, men at forvente at nu bliver hele verden god, smuk og fredfyldt er nok lige i overkanten.
Man kan ikke udråbe ham til den store statsmand nu, vi kan håbe at han er og vi kan følge ham de næste 4 år og se hvordan det går, måske bliver han en af de helt store, måske viser det sig at han taler og taler men gør intet… hvem ved
Politikere bliver dømt på deres politiske historie, og Obama har ingen historie - han skal først til at skabe den nu. Bush står som en total idiot men da han blev valgt i 2000 var billedet et andet, Clinten er en af de største præsidenter i USAs historie, men står som en klovn der ikke kunne holde sig fra pigerne. Hvordan Obama vil stå om 4 år, det vil de næste par år vise, det vil hans resultater vise - lige nu er han bare en fantastisk taler
5. november 2008 kl. 16:09
Jacob F.: “Jeg er også glad for det nye valg, men glæd Jer absolut ikke for tidligt, og slet ikke på den naive måde..”
Du er glad, men vi andre skal ikke glæde os og i øvrigt er vi naive. You just don’t get it, do you?
Om man så fatter nada af politik, så må man begejstres lige så tosset man vil af Obama, uanset om man er usaner eller ej. Nyd det dog nu. Det bliver tidsnok hverdag.
Hvis Obama mener usanerne har brug for lidt protektionisme, så må det være sådan. Det kan sagtens tænkes at være nødvendigt i en snæver vending indenfor særlige områder, hvad ved jeg. Jeg tror bare ikke det er det hans dygtige, verdens bedste, rådgivere, vil anbefale. I stedet vil fokus være på amerikanske virksomheders konkurrencedygtighed og hvad forbundsregeringen kan gøre for at styrke den.
Et smidigt intellekt som Obama er ikke slave af en tilfældig økonomisk teori om komparative fordele. Saudierne er de bedste i verden til at producere billig olie, men en dyrere løsning, hjemmelavet vedvarende energi, er at foretrække af andre årsager end de kortsigtede økonomiske. Økonomi er som jura ikke en eksakt videnskab og den kommende præsident, som bekendt en dygtig jurist, vil som en fisk i vandet omgive sig med den ypperste sagkundskab, uden hensyn til partitilknytning. (Hvis han mod forventning lægger stor told på f.eks. miljøvenlige japanske biler, så vil jeg være den første til at indrømme, at det da ikke umiddelbart lyder som verdens bedste ide.)
5. november 2008 kl. 16:17
Super godt indlæg, gode Ellemann-Jensen!
Sagligt, velargumenteret og ærligt.
5. november 2008 kl. 16:54
Spørgsmål:
MEN! ER OBAMA egentlig ikke tættere på at være dansk borgerlig (Venstre/Konservativ), end dansk Socialdemokrat? Prøv for eksempel at forestille dig at Obama foreslog at man i USA skulle til at betale 50% i skat (63% i topskat)! - Han vil sandsynligvis blive ekskluderet af det Demokratiske parti! Det er da helt naturligt at du ville stemme på Obama, Uffe!
5. november 2008 kl. 17:00
Uffe Elleman: Du forholder dig ikke til det, jeg skriver…hvordan kan du støtte en mand, der tiltrækker ekstremt højreorienterede, der kan finde på det værst tænkelige????
5. november 2008 kl. 17:33
Morten Malaysia@: “Stor aften for USA - og verden i øvrigt. Vi slipper endelig af med hvad Prof. Max Wolf fra New School University in New York har kaldt “The incarnation of the worst of America as a religious-crazy, unsophisticated, heavily armed child of the worst European peasantry”. Når man tænker på hvad de 8 år har skabt af uro og kaos i verden, kan jeg godt leve med et lidt mere protektionistisk USA…”
Og hvorfor var det lige, at George Walker Bush måtte påtage sig som president at sætte en anden dagsorden i verden i sin presidentperiode end den, som den foregående president Bill Clinton i 8 år havde ladet USA underkaste sig, og under hvilken både USA’s ambasader og flådefartøjer ude i verden blev angrebet og sprængt i luften, og talrige amerikanske som andre landes statsborgere blev dræbt af islamiske terrorister, uden at den daværende president reagerede herpå med andet end at sende et par formåls- og virkningsløse krydsermisiler mod nogle forladte træningslejre for terroristerne i Afghanistans øde bjerge, fordi han var for optaget af at få sig et blow-job i Det Hvide Hus.
Ja, det var fordi denne måde at varetage den presidentielle opgave på havde indgivet de islamiske terroristerne en sådan optimisme og appetit på deres foretagende og agenda, at de den 11.09.2001 i et stort planlagt og gennemført angreb overførte terroren til selve USA’s teritorium, og i et hug dræbte mere end 3000 personer af amerikansk og anden nationalitet i formodning om, at det jo kun ville afstedkomme afsendelsen af de sædvanlige formåls- og virkningsløse missiler mod nogle ubeboede områder i Afghanistans øde bjerge.
Og i modsætning til forgængeren forstod George Walker Bush problemets alvor for ikke blot USA, men verden som helhed, og i stedet for at få sig et blow-job valgte han at angribe problemet ved dets rod i de islamiske stater, der sympatiserede med og gav husly til terroristerne. Derfor blev verden et mere fredeligt og tåleligt sted, end den ellers ville være blevet. - Jo, vi er alle George Walker Bush stor tak skyldig.
5. november 2008 kl. 17:38
@ Danni M
Det er en umulighed at Obama (citat) “lægger stor told på f.eks. miljøvenlige japanske biler”, iogmed at hovedsageligt produceres indenfor USAs egne grænser (Toyota, Mazda og Nissan har bilfabrikker i USA).
At en bil er “japansk”, betyder ikke idag at den nødvendigvis produceres i Japan og sejles halvvejs rundt om jorden til modtageren.
Kører du selv i Toyota, i Danmark, er den formodentlig produceret, helt eller delvist, i Tyrkiet (ligesom mellem hver fjerde og hver femte anden bil på de europæiske landeveje).
5. november 2008 kl. 18:04
Når man har siddet og set og hørt Obama, er der sikket mange af os i slutningen af 60′erne, der mindes og tænker på John F. Kennedy.
Men jeg har virkelig et problem:
Hvordan reagerede vi gymnasieelever den gang Kennedy blev valgt?????
Var vi lige så euforiske???
Jeg KAN virkelig ikke huske det.
Til gengæld kan jeg huske, at mange (vist også jeg) hældte mod Nixon, fordi Kennedy var katolik (Paven skulle ikke bestemme!!!).
Jeg har metervis af litteratur, tale og meget andet stående om Kennedy i reolen.
Men er det noget jeg købte EFTER mordet? Er lige ved at tro det.
Jer ældre: Hvordan husker i SELVE VALGET af John F.?
Ja, det har ikke meget med Obama at gøre, men jeg er 100% sikker på, at jeg ikke er den eneste “gamle”, der tænker på Kennedy.
5. november 2008 kl. 18:21
POPULISTEN UFFE!
Demagog eller vendekåbe!
Uffe følte sig mere tryg ved McCain,men undervejs skiftede jeg holdning.(sludder)
5. november 2008 kl. 18:25
Tak for en super klumme, Uffe.
Den nyvalgte præsident har foreløbig vist meget klart, at hans fokus er rettet fremad og det er han forbandet dygtig til at kommunikere.
Det bliver meget spændende den kommende tid, at følge hvorledes det samlede hold bliver til.
Der er allerede signaleret bred sammensætning.
5. november 2008 kl. 19:06
Jeg tror stadigvaek at det havde vaeret bedre at få McCain til president. En mand som ved hvad han taler om. Nu fik amerikanerne en krydsning mellem et skrivebord og mormors fede tegnedreng. Messias svimmelheden greb dem og de tabte hovedet fuldstaendigt ligesom Uffe.
5. november 2008 kl. 19:37
Det var det bedste for USA og resten af verden at Obama vandt. McCain er endnu værre end Bush. En krigsliderlig person, som er så stokkonservativ, så jeg får knopper af at se på ham (det der)! Obama bliver nødt til at give skattelettelser til middelklassen for at få samfundet til at fungere igen. - Og dermed bliver han tvunget til at indkassere skat fra den forkælede overklasse. - Det kan desværre blive hans død! Jeg håber ikke han bliver myrdet - men jeg har mine bange anelser.
5. november 2008 kl. 19:51
Min baggrund for denne kommentar er at jeg er dansker og har boet i USA i mange aar. At McCain aldrig var kvalificeret, er desvaerre en usagt sandhed. Han klarede kun primaervalgene med noed og naeppe, og det var aldrig baseret paa en klog og gennemtaenkt politisk plan. Det var naermest et tilfaelde, og det virkede mere som om det republikanske bagland ikke havde et andet alternativ. Det er derfor rystende at en rutineret politiker som Elleman kunne syntes om McCain.
McCain’s alder, manglende lederegenskaber, manglende ideer samt visioner, og hans katastrofale valg af Palin blev udstillet til hele verden.
Obama bringer en vision, en tro, en optimisme, og en fokus paa faeellesskab, og det er helt unikt og meget gribende her i USA. Vi behoever det virkeligt i disse tider!
Lige som Elleman kneb jeg en taarer i gaar aftes da jeg saa Obama’s tale direkte fra Grant Park i Chicago overfor 250,000 mennesker.
Det var fandme saa smukt, og vi har nu haab igen!
5. november 2008 kl. 19:55
Osama Mania och Osama Sania hvornår skal de begynde at bære tørklæde?
5. november 2008 kl. 20:43
-sagde musen til elefanten.
5. november 2008 kl. 20:46
Der var en fantastisk stemning i Grand Park i går aftes (Chicago tid), da vi var samlet for at følge optællingen og høre president elect Obamas tale. Det var stort!
Mange hilsner fra Chicago!
5. november 2008 kl. 21:03
Ja, det er en utrolig tanke, at tänke sig, at udvide den amerikanske tanke, om at arbejde sammen, og träkke på samme hammel, til hele verden, istedet for at bekrige hinannen, som vi gör nu! Det burde kunne lade sig göre, og fornuften taler for det; men fra tanke til handling, i dette spörgsmål, er der en meget stor afstand endnu!
Det vil kräve en verdens regering, og et verdens politi! så det ligger nok hundredevis af år frem i tiden!
M.v.h.
5. november 2008 kl. 21:25
http://www.dr.dk/NETTV/Update/2008/11/05/051943.htm
Det her siger ALT om journaliststanden i Danmark.
Hvordan kan man lønne mennesker der er så uproffesionelle ????
5. november 2008 kl. 21:25
Holy smoke—er vor tidligere så dygtigt dømmende og højt begavede udenrigsminister ble-
vet revet med af dette massehysteri- som tilsyneladende har grebet store dele af verden overfor en retorisk,hollywoodagtig figur, som nu
er blevet præsident i USA.
Hvad talen angår–jamen, den er der vel ikke garanti for at manden selv har skrevet, vel ?
Margarinemanden vandt.
O-BA-Ma.
OMA hedder en margarine—BA er det op til den enkelte at sætte mening på.
5. november 2008 kl. 21:32
[…] Opsummering af den danske borgerliges vurdering af de to præsidentkandidater “Jeg er politisk enig med den ene kandidat på alle for mig væsentlige områder - men den and… […]
5. november 2008 kl. 21:37
Er jeg den eneste der synes det er lidt for nemt når Uffe lige kan fortælle at han skam havde skiftet hest, her efter valget.
Medløberi lugter det af.
5. november 2008 kl. 21:51
Her i Chile har forsvarsministeren straks meldt ud, at nu får vi forhåbentligt et mere “ydmygt” USA, der føjer FN. Venstrefløjen håber på et USA med mere “bløde værdier”. Jeg håber og tror, de bliver skuffede. Obamas popularitet i verden og personificering af “the American Dream” vil være med til at skabe et stærkere, men ikke et mere ydmygt USA.
Hudfarve er i sig selv aldrig grund nok til at stemme på en politiker. Men en sort familie i Det Hvide Hus er nu en gang det ultimative opgør med det allergrimmeste “mentale ar” efter slaveri og racisme i USA, nemlig de sortes manglende selvtillid (”self-hate”) og offermentalitet. En mand som Al Sharpton ved godt, at hans “racial grievance industry” vil blive undergravet af Præsident Obama, men det tager han som et positivt tegn! Se, det er fremskridt!
5. november 2008 kl. 22:11
det var den sidste rest af krigs liberalismen, nu mangler vi bare at uffe og kompanen anders fjog forsvinder fra scenen
5. november 2008 kl. 22:59
Hvad der var rigtigt fascinerende var faktisk Obamas tonation og pauser i talen. Han lød et par øjeblikke meget som Churchill — hvilket faktisk er lidt skræmmende.
5. november 2008 kl. 23:28
@ Rasmus Sønderriis
Da USA valgte deres præsident, igår, skete det i en “nation that did not judge him by the color of his skin but by the content of his character”
Du har ret i at hudfarve aldrig bør være grund til at stemme for en politiker. Det er nu for første gang i USA evident at det heller ikke er en grund til at stemme imod.
Og det’ jo fremskridt…
Og du har ret i at det nu kunne være skønt hvis man så osse kan komme nok et skridt væk fra offermentaliteten.
Her er jo et stjerneeksempel på at man kan “go all the way”, hvis man ikke lægger sig ned og giver fortabt på forhånd og blot henfalder til undskyldninger for reel ugidelighed.
Jeg siger ikke at USA er lige, for det er det (stadig) ikke. Der ER utvivlsomt mennesker som har stemt imod Obama p.g.a. hans hudfarve.
Men den slags mennesker bestemmer ikke længere dagsordenen. Og det er en vigtig mental besked at få ud.
“There’s no excuse not to try!”
PS. En skam Strom Thurmond ikke levede længe nok til at opleve denne dag… ;-)
5. november 2008 kl. 23:38
I al euforien i morges og glæden ved at kunne mærke amerikanernes stolthed over valget af en ny præsident kunne man høre danske politikers syn på valget. Lene Espersen kunne ønske Obama Barack tillykke. Et tegn på ligegyldighed eller mangel på selvkritik? Det er altid klogt at tænke sig om førend man åbner munden.
6. november 2008 kl. 00:03
Obama mestrer kunsten at fange en forsamling med en tale, og henrive mennesker i begejstring.
Men hvor mange af disse begejstrede mennesker er i stand til at redegøre for den politik, han vil føre de næste fire år? Men vigtigere endnu: Er Obama selv? Det eneste handfaste jeg har hørt ham sige er, at han vil forandre. Og forandringen kommer, det er det eneste sikre. Men om det bliver til det værre eller bedre er åbenbart en uvæsentlig detalje for amerikanerne.
Jeg ikke lade være med at undre mig over, hvor naive amerikanerne er. Tag udtrykket “Yes, we can”, som vist er hentet fra Byggemand Bob børneserien.
Mange har sagt, at de kneb en lille tåre under hans tale. Det gjorde jeg ikke. Men hvis Obama i løbet af de næste fire år får vendt USA’s statsunderskud til et overskud, græder jeg gerne en bæk.
6. november 2008 kl. 00:42
Hvordan var det lige med det gamle og det nye EU. Det gamle EU var netop alt det som Obama ikke repræsenterer, som fx troen på, at social uretfærdighed fører til lighed og den slags. Nu får Obama lov at stå sin prøve, men det er bemærkelsesværdigt hvordan hans modstandere står i kø for at forherlige ham
6. november 2008 kl. 01:52
Jeg ønsker min nye president tillykke og giver ham min loyalitet, selvom jeg ikke stemte på ham.
Men hvedebrødsdagene er allerede forbi. If you liked Carl Rove, you will LOVE Rham Emanuel! (Sende en død fisk til en journalist der ikke var i overensstemmeklse med ham? Now THAT is class!)
Nu er det levebrødspolitikerne tur: Kan i huske udenrigsminister Allbright der “havde glemt” at hun var født jøde og at hendes familie døde i Auschwitz, eller chefen for generalstaben der havde “glemt” at hans far var SS oberst?
Wish us all luck!
PHT
Branford, Connecticut
6. november 2008 kl. 03:25
Til Uffe, og en del andre indlæg, kan jeg kun sige, som alle mine Norske venner her:
UFF DA
Men vi skal da have Lutefisk tidligt i December, før Obama Julemand skal fordel goderne.
6. november 2008 kl. 04:54
La os nu se - At kunnne tale så tårerne triller - er ikke det samme som at være en god leder.
Kennedy var også en “god Berliner” men middel-mådig som præsident. Showtime er ovre.
Det bliver lidt svært at tro på, at en nation vil - men som skal - klemme ballerne så meget sammen og gennemføre så store grundlæggende ændringer som der egentligt skal til.
Hvis holdningen er, at målet er en levevis som før og blot få “repareret” det dårlige med Obama som redningsmand, så er det vist misforstået.
Jeg er bange for, at USA blot har fået en anden stemme, som i virkeligheden ikke kan gøre ret meget !
6. november 2008 kl. 07:25
Jeg fatter ikke at folk kan tude over hans taler, der er så fyldt af flosker som man umuligt kan være uenig i. Og jeg leder efter emner statements med kant, som man så kan tage stilling til. Jeg undrer mig over så mange normalt intelligente mennesker lader sig rive med.
Jeg så nada smil og glæde i hans sejrstale, på trods at af manden havde vundet…?
Jeg må erkende at jeg er bange for denne folkeforfører, men håber at det politisk intetsigende slogan “Yes we can” vil blive sagt til de rigtige ting (definer selv frit)
6. november 2008 kl. 09:16
Obama er et stort og rigtigt skridt for USA, og et flot signal at sende verden. Dels pga af hans hudfarve og historie, men ogsaa fordi han har foert en sober, saglig og positiv valgkamp.
Det irriterer mig efterhaanden graenseloest, at saa mange bliver ved med at sige, at han blot fyrer floskler af, ikke har praesenteret noget indhold og at vi ikke ved, hvordan han vil regere.
Han har rent faktisk praesenteret overordentlig mange konkrete politikforslag i loebet af sin kampagne. Hans halv-time lange infomercial var eksempelvis fyldt med udmeldinger om, hvad han vil, og hvordan han vil goere det. Obama forener netop den flotte, floskelfyldte tale med konkret politik, men det ignorerer hans modstandere totalt. Og mht at regere: Nej, vi ved ikke praecis, hvordan han vil regere. Fordi han ikke har regeret endnu. Saadan ville det ogsaa vaere med McCain og enhver anden. Kan nogen eksempelvis oprigtigt sige, at de kunne have forudset noejagtig, hvordan Bush ville regere?
Det er tom kritik, som foerst og fremmest er udtryk for skuffelse. Og den bliver ikke rigtigere af at blive gentaget igen og igen.
6. november 2008 kl. 09:19
Henrik R. : Der var nok ikke lige den store kæmpeglæde ved sejeren, da bedstemoren jo lige var afgået ved døden. Desuden er det vel en forudsætning for at få folk med, at man kan tale passioneret. Dæmagog tror jeg ikke på , han er. Han har ikke et kæmpeego, men er en mand, der gerne vil gøre noget godt for verden. Hverken mere eller mindre. Han gentager også, at han ikke kan gøre det alene.
6. november 2008 kl. 10:11
Der er drømme, og så er der realiteter. Obama er det bedste der er sket for USA i rigtig mange år, alene det er vel et par tårer og en fest værd. Verden er et kompliceret sted, så med mindre han kan få amerikanerne til at arbejde dobbelt så hårdt, betale dobbelt så meget i skat, betale sin gæld til Kineserne og iøvrigt løse kriserne i Mellemøsten, så er han vel først og fremmest en klog administrator og øverste shef for den amerikanske hær.
6. november 2008 kl. 12:38
Så mangler vi vist bare den billige portvin…
6. november 2008 kl. 13:04
@ Thomas Rasmussen: Du spørger, hvorfor jeg ikke vil indvie jer i, hvad det er for en dansker som kunne have holdt samme tale som McCain?
Det burde ikke være så svært at gætte :-)
Der findes ikke mange politikere i Danmark, der er gået med værdigheden i behold.
6. november 2008 kl. 13:17
Uffe du hykler!
“Hans (McCains) reaktioner overfor Ruslands invasion af Georgien var uden tøven.”
Det er jo det eneste der betyder noget for dig. Alene det at du benytter lejligheden til igen igen at fremføre påstanden om at “Rusland angreb Georgien.”
Georgien fik sig en lærestreg ovenpå OL-eventyret og alt er som før - bortset fra at der blev dræbt en del mennesker.
6. november 2008 kl. 14:52
Uffe har sikkert ret i at jeg er naiv, men jeg tror, at jeg i Obama´s periode vil være fri for tre ting:
1. USA går i krig hvor store dele af Europa er imod.
2. Parolen om at man er imod USA hvis man ikke er med.
3. En pludselig og ensidig tilsidesættelse af retsikkerheden for en given gruppe.
Jeg håber ikke det viser sig naivt.
6. november 2008 kl. 15:03
‘Hans’ henfører til Obama, ikke til McCain.
Hvad er din pointe bortset fra det?
6. november 2008 kl. 16:23
god analyse Uffe og tillykke til Obama
Jeg er selv venstre medlem og er på mange måder godt tilfreds med amerikanernes valg.
Jeg bemærker at mange Obama tilhængere herinde ser DK i en sær sort/hvid optik hvor en hver venstrestemme pr automatik er Mccain tilhænger - i tager bare fejl R,S,SF. I må holde op med at dele folk op i får og bukke hvis i vil samle. Jeg fornemmer en tilstundende Obama Søvndal effekt nu da euforien næsten ingen ende vil tage. Han vil nyde det ;-) Den tror jeg utvivlsomt vi ser i næste meningsmåling. Den borgerlige regering har en opgave og det er fortsat at have fokus på at skabe nogle konkrete resultater.
6. november 2008 kl. 18:21
@ Hansen
Netop hans tackling at mormoderens død viser efter min opfattelse hvor ulækker hans kampagne har været. Han skulle omtale det og han skulle lade sig fotografere med tårerne trillende ned af kinderne, så alle kunne få medfølelse med manden.
Dette var et helt bevidst valg.
Hans kunne også have nøjes med at oplyse det i en pressemeddelelse men det havde næppe givet nogen stemmer…..
6. november 2008 kl. 23:14
Kasper Elbjørn:
hmm tænker du monstro på Mogens Lykketofts afskedstale efter han tabte valget i 2005?
6. november 2008 kl. 23:32
Lad mig minde om Poul Schlüters vise ord, da han blev spurgt, hvorvidt Uffe Ellemann nogensinde ville blive statsminister: “ja muligvis, men aldrig i Danmark”, og det fik han heldigvis ret i.
Nu mangler vi bare, at Ellemann tager skridtet fuldt ud, og udvandrer til mellemøsten, hvor jeg er sikker på, han vil få en hjertelig modtagelse.
7. november 2008 kl. 01:32
Ja Jesper Skov…den var flot…men kan ikke i vildeste fantasi forestille mig at Kasper Elbjørn vil fremhæve en Sosser *G*
7. november 2008 kl. 16:22
Kære Uffe Hvordan kan du tro på en mand som McCain ? Gør dig selv en tjenste og kik på dette link http://www.youtube.com/watch?v=IDofbll86dY Han har solgt sin sjæl for længe siden ! elller er det ligegyldigt i politik ?
7. november 2008 kl. 17:24
Tak for et spændende blog indlæg, Uffe!
Du nævner Obama’s ord til den slagne McCain. Her can det være interessant at henvise til Larry King’s interview med Obama’s forstandige hustru Michelle, allerede den 8. oktober, hvor hun siger følgende:
“So, you know, you can’t have hard feelings… no matter who comes away as a winner of this race, these two men, our families, our communities, our nation, we’re going to have to work together, no matter what!
So you can’t walk away from this stuff with hard feelings, you can’t tear up the game so much so that you don’t leave people something to come back to! We’re going to need John McCain, we’re going to need Cindy McCain we’re going to need Independents and Republicans working hard to fix this crisis.”
Hele interviewet, som varmt kan anbefales, kan ses på YouTube, ovenstående er fra afsnit 3, ca. 2:02.
7. november 2008 kl. 18:02
thankey all bleesssss you
7. november 2008 kl. 20:31
DR-2 Deadline satte gd torsdag 6-11 nogle ting på plads,idet forskellige begavede personer var hidkaldt for at se nøgternt på valget af Obama.
Det kan anbefales–også til Uffe Ellemann at evt
gense den udsendelse (udsendelsen kl 23)
7. november 2008 kl. 21:43
Kenneth Madsen henviser til en video på You Tube, som fortæller er grusom historie, om hvordan McCain var indblandet i en stor svindelsag for en del år siden. Dramatisk fortalt.
Tja, Nettet er fuldt af den slags historier. Hvad skal man dog tro?
Man kunne grave lidt, og f.eks. se denne sag fra CNN’s “sandhedspatrulje”, som kigger på sagen:
http://www.youtube.com/watch?v=VF1m5-XHvLU&feature=related
- og der kan man se, at det er rigtigt, at McCain blev anklaget - men også at han blev frifundet…
Så jeg har stadig stor respekt for McCain.
8. november 2008 kl. 03:09
… men “sandhedspatruljen” stempler rent faktisk videoen med den “grusomme historie”, der linkes til at Kenneth Madsen som SAND, for det er nemlig den de “fact-tjekker”.
McCain blev ganske rigtigt frikendt for kriminelle handlinger, men blev tildelt en næse af senatet for “poor judgement”, en kendelse som John McCain siden erklærede sig enig i. Her skal man huske, at denne næse blev uddelt af ” U.S. Senate Select Committee on Ethics” som består af lige mange demokrater og republikanere.
Senatet fungerer væsentligt anderledes end et parlament, man kan vel sammenligne det med en slags bestyrelse, og en næse fra ens ligemænd er derfor ganske alvorlig.
Så Uffe, du må nok acceptere at McCains engagement i Keating Five skandalen er reel nok, den gav McCain alvorlige ridser i lakken, hvilket han selv har erkendt.
At McCain har kunnet komme videre ved at indrømme sine fejl er jo anerkendelsesværdigt, men Keating Five sagen, samt hans uorganiserede og sjuskede valkampagne viser samtidigt, at han med sin lidt tankeløse og ustabile “maverick” stil måske nok kan være en god senator, men ikke har evner, intelligens eller selvdiciplin til at være præsident.
8. november 2008 kl. 08:59
Lad nu være med at tale uden om. Den historie, der var “sand”, var Obama-kampagnens henvisning til, at McCain havde været anklaget. Den “grusomme historie” som Kenneth Madsens link henviste til, påstod - i så dramatisk en opsætning, at man skulle tro sig hensat til DR’s dokumentarredaktion - at McCain var en forbryder. Og her blev han frikendt!
8. november 2008 kl. 16:28
Hold da op - der er mange som har noget på hjerte her i denne blog. Det er flot. Og heldigvis mange imponerende indlæg fulde af dybde og interessante meninger. Samtidig - som sædvanlig - skræmmende at læse andre kommentarer fulde af had og uvidenhed - hvilke bringer mig frem til mine bidrag her på denne blog.
Det har altid været mit mareridt at forestille sig en uvidende og naiv præsident blive valgt i USA. Vælgerne er jo i alle demokratier nærmest et gennemsnit af vælgerne. Det vil med andre ord sige, at det i mange lande er f.eks. arbejderklasser uden uddannelse og - i hvert fald i store dele af den vestlige verden - arbejdsløse, lavindkomstgrupper, den laveste del af middelklassen m.v. der udgør et flertal. Grupper som tradionelt set ikke interesserer sig synderligt for hverken politik eller akademikere. Og dette er det skræmmende, for disse grupper kan i mange tilfælde være dem, der vælger lederen - premierministeren eller præsidenten. Jeg bliver desværre bekræftet når jeg nævner ordet Arnold Schwarzenegger for jer, eller Berlusconi for den sags skyld. Faktisk føler jeg mig tryggere i Danmark, og stoler væsentligt mere på danskernes evne til at vurdere en statsministerkanditets evner og begavelser fremfor den amerikanske befolknings. Der er ritigt mange intelligente og reelle mennesker i USA, men andelen af ‘naive’ og uvidende er desværre meget, meget høj. Overfladiske, successmachochistiske og egoistiske mennesker (læs: vælgere). Og det er skræmmende i USA’s tilfælde netop fordi Præsident posten ikke bare har indflydelse på USA’s interne forhold men i dengrad på hele verdens. Jeg er bange for at demokrati’et som vi kender det idag på længere sit - og snart - vil give problemer. Enten skal kandidater opfylde visse krav, eller man skal begynde at få FN som institution på banen. Dog ikke med flertalsafgørelser, da så Afrika og Asien vil dele alt imellem sig (i grove træk, ok).
Obama - ingen tvivl om at menneskers motivation og positivisme kan gøre en forskel, og reelt set vende en nations økonomi fra nedadgående til opadgående. Vi bør alle støtte Obama på nuværende tidspunkt, da hans optimisme indsprøjtning hjælper USA og derved indirekte verden inkl. os selv (dejligt at skulle definere hvem ‘os’ er - det kan jo både være EU og Danmark. Her var det DK jeg tænkte på).
McCain har lidt stået som meget højreorienteret ‘farlig’ type for mig, men efter at have studeret ham lidt nøjere fik jeg faktisk mere respekt for ham. Man skal nok bare passe på med at lade følelserne rende af med sig og synes at det er synd at en ældre herre, der er på sin sidste chance som præsidentkandidat og ikke kan strække armene helt i vejret ikke bliver valgt. Obama har vist virkelig meget beslutsomhed og indre styrke, så at der sker noget er jeg ikke i tvivl om (altså hvis der er ‘problemer’ bliver der gjort noget ved det re: kommentaren om Clinton som ikke altid var så beslutsom). Men Obama har ikke været Præsident før, og mange ved ikke hvad han reelt står for, så man har jo stadig denne følelse af utryghed. Bare han ikke starter noget farligt ligesom Bush gjorde det (må Gud tilgive USA for at vildlede omkring Irak krigens motivation).
Her til sidst ser jeg gerne tre drømme gå i opfyldelse - 1. at denne nye positivisme fra Obama kan få verden ud af den økonomiske krise og 2. at han tager fat på Mellemøsten (Israel/Palæstina) og får det løst! i samarbejde med EU og 3. at han får vendt USA’s dårlige omdømme og igen sætter USA op som en forbilledlig nation både moralsk og værdimæssigt.
I den sammenhæng håber jeg dog i min generation at opleve et EU, som viser verden vejen for topklasse konfliktløsning, når nu USA er for egoistisk til det, og FN er for handlingslammet.
Tak for ordet.
9. november 2008 kl. 04:12
Rolig NU
Fantastisk tale, fantastisk personlighed.
Men det gor det ikke alene. Det bliver svart, meget svart at leve op til alle forventningerne. Naar jeg tanker tilbage paa min egen glade ved Foghs forste valgsejr, og efterfolgende oplevede hvad den blev brugt til, saa er JEG nervos for et Us hvor DEMOKRATERNE sider pa alle 3 pladser alene. Macain havde varet et godt valg, dog uden Fruen fra Alaska, hvis spids competance var shopping!
At Us har valgt en sort president, er nok et udtryk for accept, men langt fra et udtryk for et harmonisk samfund.
De onskes alt det bedste i US
Morten Larsen
Singapore
9. november 2008 kl. 12:31
Eufori og emperi.
Hele denne Obama-kult fra nominerings-sejren over Hillary Clinton til kulminationen i “sejrstalen” 4/5 november og her paa bloggen i UEJs glaedestaarer, er noegternt set resultatet af USAs hidtil dyreste og mest professionelle pol-PR-kampagne.
En gigantisk reklamekampag , der blev gennemfoert med konsekvent anvendelse af retorik i et omfamg , man skal tilbage til Demostenes for at finde magen til.
Efter at have kigget paa en hel del TV - og anden pressereportage - og igen at have gennemlaest vinderens sejrstale maa dertil foejes , at det hele i nogen grad fremtraeder som en eksercits i global massepsykose.
I “sejrstalen” og i Obamas mange oevrige taler finder man smukke udtryk men faa faste holdepunkter og intet , der blot naermer sig t kontrakt- med-vaelgerne.Det essentielle og det bevaegende forbliver politisk spin over temaerne tro og haab.
Om Obama er andet og mere end en usaedvanlig dygtig frontfigur for en ny, yngre ledelse af det demokratiske partis inderkreds , vil snart komme frem , bl.a. ved fordelingen af de ca 6 - 7000 politiske positioner oeverst i den amerikanske administration.
Og her tyder allerede de foerste, med den nye praesidentielle stabschef i spidsen, paa at en relativ brat opvaagnen er i vente for dem , der med “yes, we can” og taarer i oejnene, svoemmer hen i diverse forestillinger om snarligt velfaerdssamfund i USA og broderlig altruisme i verden ioevrigt.
PS. I IHT for den 7.11 (pg 1,3) punkteres ioevrigt , endnu engang , nogle andre loese forestillinger paa denne blog , dem om Georgien som offer for russisk stormagtsaggression.
9. november 2008 kl. 14:14
Kurt Dejgaard
“Da USA valgte deres præsident, igår, skete det i en “nation that did not judge him by the color of his skin but by the content of his character””
Ej, det må du ikke engang sige for sjov.
“95% of black voters went to the ballot for Obama and only 4% for McCain”
“55% of white votes went to McCain ”
Lad nu være med at være naiv, du er en voksen mand.
Hvis du stadig ikke vil være ved, at faven på huden spillede en rolle, så hør f.eks. Howard Sterns radioudsendelse om valget, hvor de interviewer tilfældige sorte på gaden, der alle stemmmer på Obama. Anspurgt om de stemmer på Obama fordi han er pro-life eller fordi han vil have tropperne til at blive i Irak, er svaret “both”. Det siger vidst det hele…
Not by the color of his skin - min bare..
10. november 2008 kl. 00:48
@ Michael Kastberg
Hvor stor en del af den amerikanske vælgerskare udgøres af farvede?
Når du har tænkt over den, vil du indse at det overvejende er hvide der har stemt Obama i det hvide hus.
Gå ud ved et hvilket somhelst valg de sidste 100 år og spørg de sorte hvad dem stemte på, og svaret er “Demokraterne” for de samme 95%.
Næppe andre end racister vil læse racisme i det fænomen…