Gensyn med de krumme agurker
59 kommentarerDet er ikke kun den danske valgkamp op til næste søndags valg til EU-Parlamentet, som er præget af surhed og skepsis. Det ser vi i mange andre lande: Briterne fører (naturligvis) an, men selv de ellers så fornuftige svenskere ser ud til at sætte repræsentanter for et bizart enkeltsagsparti ind i Parlamentet. Piratpartiet – som går til kamp for fildeling på Internettet… Men i betragtning af, at vi danskere skulle være klogere end alle de andre, er det besynderligt, at så mange kandidater i den danske valgkamp finder det nødvendigt at ytre deres store skepsis over for udviklingen i EU. Hvor pokker bliver begejstringen af? Hvorfor er der så få, der tør stille sig op og uden forbehold sige: Hvis ikke vi havde EU, måtte vi til at opfinde det i en fart! For det er dog det bedste, der nogen sinde er sket i europæisk historie, at så mange gamle fjender sætter sig sammen og forsøger at finde fælles løsninger på problemerne…
Men nej – så er det åbenbart mere sikkert at bruge kræfterne på at finde hår i suppen…
Mere bekymrende er det dog at se på den britiske valgkamp. De konservative – som står stærkt i de hjemlige meningsmålinger – fører en direkte EU-fjendtlig kampagne, som kan komme til at skabe store problemer i fremtiden, både for briterne selv og for resten af Europa, ikke mindst lande som Danmark, der har brug for briterne til at danne modvægt til de stærke protektionistiske kræfter, som findes andre steder i Europa.
Det britiske parlament har ratificeret Lissabon-traktaten – men den konservative leder David Cameron har lovet en folkeafstemning, hvis han kommer til magten. Det vil kunne føre til et britisk nej – og dermed er risikoen for en helæ eller delvis britisk udtræden af EU en mulighed. Så langt vil Cameron næppe gå, men han er ved at være fanget af sin egen retorik, og den britiske befolknings EU-holdning er kølnet markant i de seneste par år. Blandt andet fordi så få britiske politikere har turdet mande sig op til at forsvare EU over for befolkningens fordomme.
De britiske konservative vil også skifte parti i det nye EU-Parlament – fra den nuværende placering i European Peoples Party, som er et centrum-højre parti, til en euro-skeptisk gruppering på højrefløjen – og det er endnu et tegn på, at et magtskifte efter næste valg i Storbritannien vil få alvorlige konsekvenser for EU.
Hvis det sker, vil det kunne få følger for andre lande i EU – også Danmark. Hvis briterne begynder at trække sig ud af samarbejdet, vil det være meget vanskeligt at slippe af med de danske EU-undtagelser. Det vil også være vanskeligt at opretholde presset for kommende udvidelser af EU, hvor briterne sammen med de nordiske lande har presset på for at holde processen i gang. Og det vil svække forsvaret mod de protektionistiske kræfter, som er voksende i takt med den økonomiske nedtur i Europa.
I den situation kunne der være brug for lidt begejstring over, hvad EU rummer af muligheder.
Det kunne også være morsomt, hvis nogen turde tage et opgør med de myter, som får lov til at brede sig – og som har ført til, at en kandidat fører sig frem med et slogan som ”Giv os Danmark tilbage”. Et slogan, som er det rene vrøvl, hvis man går det efter i sømmene.
Blandt de myter, som får lov til at brede sig, er historien om den krumme agurk, som endnu engang er trukket op af kurven. Det er myten om, at de væmmelige bureaukrater dernede i Europa vil blande sig i alt muligt, for eksempel hvor meget agurker skal have lov til at krumme. Og det er jo det rene gakkeli-gak, som en politiker fik sagt første gang, den historie cirkulerede – det var op til folkeafstemningen i 1992 om Maastricht-traktaten.
Sandheden om den historie er, at der var i dansk interesse at få kvalitetsregler for agurker – og at reglerne om agurkers krumning derfor var et udtryk for nedbrydning af grænser og friere konkurrence mellem store og små lande. Men det tager mindst et halvt minut at forklare det – og så er det jo altid lettere at snakke de fordomsfulde efter munden.
Men her er forklaringen:
Før vi fik fælles regler om, hvor meget en agurk må krumme for at blive klassificeret i Klasse ! (10 mm pr 10 cm), var der forskellige regler i de forskellige lande. Det vil sige, at danske agurkeeksportører – som kun havde et lille hjemmemarked – skulle lave en kostbar sortering af deres agurker alt efter hvilke markeder de skulle sendes til. Med fælles regler skulle de kun lave en enkelt sortering – og det var en stor fordel for eksportørerne fra de små lande.
Det var da ikke så svært – vel?
Og der er mange andre myter, man kan pille fra hinanden, hvis man bare gør sig den ulejlighed at se nærmere på tingene.
59 kommentarer RSS feed
Kære Uffe,
Du har helt ret i, at EU har brug for briterne – nok mere endda, end de har brug for EU – og det vil være skidt for Danmark, hvis de forlader unionen.
Men det sagt, kan du så forklare, hvorfor Danmark sjældent har været særlig ivrig i at støtte op om britiske synspunkter i EU, men som regel har været mere ivrig efter at tækkes Frankrig og Tyskland – de to fremmeste protektionister? Jeg tænker her især på den fælles landbrugspolitik, som briterne alle år har villet afskaffe.
Så sent som i 2005, hvor budgettet skulle forhandles, krævede briterne reformer af landbrugspolitikken som betingelse for en ændring af deres særlige budgetordning. Hvorfor støttede Danmark ikke op om det krav? Det ville have været et samfundsøkonomisk gode, og ville have lettet de igangværende WTO forhandlinger.
Ligeså når det gælder traktatforhandlinger. Briterne er som regel stejle i forhandlingerne(men er oftest gode til implementering, i modsætning til størstedelen af de ‘gode europæere’). Danmark er som regel meget villig til at indgå en aftale med Frankrig og Tyskland, og lader oftest dem sætte dagsordenen. Resultatet har ofte været, at briterne er isolerede i slutfasen. Hvorfor forsøger et land som Danmark, der har så stor interesse i britisk medlemskab, ikke at være lidt mere forstående for britiske synspunkter?
EU er ikke blot et udtryk for idealisme, men endnu mere for en forståelse af, at nationale interesser plejes bedre gennem samarbejde. Der er ingen tvivl om, at Danmarks cost-benefit analyse tilsiger, at vi skal være med. Det er langt fra lige så oplagt for briterne. Og hvis de ikke føler, at de vinder ved deltagelse, så er det vel ikke så mærkeligt, at de har svært ved at finde tonsvis af entusiasme frem.
Mvh,
Kristian
Uffe, lav et blogindlæg “De ti myter om EU” NU
Jeg har i den sidste uge skiftet holdning på ét meget væsentlig område.
Jeg er gået fra at være FOR Folkeafstemninger til næsten at være helt IMOD.
For folk har det åbenbart med at svare på alt muligt andet end det, de bliver spurgt om.
For jer erfarne politikere, er det nok ikke en nyhed, men for mig er det. En hamrende trist nyhed.
Til Folkeafstemninger skal man svare på det, som man bliver spurgt om og ikke en hel masse andet, for ellers underminerer man Folkeafstemningerne.
Et folk der misbruger folkeafstemninger, er et folk, som ikke er modent nok til at Folkestyre.
Uffe, kan du ikke tage Rhode i EU-skole, for magen til uvidenhed skal man da lede længe efter. Det er direkte pinligt!
Det er idag tilladt at sælge agurker med alle slags krumninger. Dermed fungerer agurkestandarden reelt som en frivillig standard, fint.
Men det er stadig forbudt at sælge f.eks. jordbær i størrelser under EUs mindstemål. De fleste harmoniseringer er fortsat total-harmoniseringer, som ikke giver frihed til medlemslandene til f.eks. at kræve højere standarder for sundhed og miljø.
Jeg har altid undret mig over, at Venstre går til kamp for nærhed i Danmark, men glemmer det gode nærhedsprincip i EU.
Fischer Boel er dog omsider kommet igennem med en halv reform af frugt- og grøntmarkedet i EU. Det er godt, men ikke godt nok.
Jeg har brugt de seneste uger til at tælle regler i EU. Der er nu over 80,000 regler, som vi ikke klan ændre på en valgdag. Sew tabellen under “Numbers of laws” i min euabc.eu på nettet.
Her kan man også læse de præcise regler for agurker – og jordbær.
Fælles frivillige standarder er et stort gode, som kan anvendes i stedet for 27 sæt nationale regler i international handel.
Fælles obligatoriske EU-regler for jordbær i Nordfinland, Spanien og Belgien er absurde. Overlad dog jordbærenes størrelse til markedet.
Det er idag tilladt at sælge agurker med alle slags krumninger. Dermed fungerer agurkestandarden reelt som en frivillig standard, fint.
Men det er stadig forbudt at sælge f.eks. jordbær i størrelser under EUs mindstemål. De fleste harmoniseringer er fortsat total-harmoniseringer, som ikke giver frihed til medlemslandene til f.eks. at kræve højere standarder for sundhed og miljø.
Jeg har altid undret mig over, at Venstre går til kamp for nærhed i Danmark, men glemmer det gode nærhedsprincip i EU.
Fischer Boel er dog omsider kommet igennem med en halv reform af frugt- og grøntmarkedet i EU. Det er godt, men ikke godt nok.
Jeg har brugt de seneste uger til at tælle regler i EU. Der er nu over 80,000 regler, som vi ikke klan ændre på en valgdag. Se tabellen under “Numbers of laws” i min euabc.eu på nettet.
Her kan man også læse de præcise regler for agurker – og jordbær.
Fælles frivillige standarder er et stort gode, som kan anvendes i stedet for 27 sæt nationale regler i international handel.
Fælles obligatoriske EU-regler for jordbær i Nordfinland, Spanien og Belgien er absurde. Overlad dog jordbærenes størrelse til markedet.
“Uffe, kan du ikke tage Rhode i EU-skole, for magen til uvidenhed skal man da lede længe efter. Det er direkte pinligt!”
Efter hans muhammedstunt har han s’gu nok ikke så meget politisk kapital internt i Venstre mere…
Jeg har været EF-modstander og nu EU-modstander og skulle jeg gå op og stemme d. 7 Juni ville det blive på liste N. Men jeg har opgivet tanken om et frit Danmark i min tid, så jeg gider ikke bruge min stemmeret. Det nytter alligevel noget.
Hvis jeg skulle stemme om tronfølgerloven ville jeg stemme NEJ. Det skal være det førstefødte drengebarn der skal være konge.
Der skal naturligvis stå. Det nytter alligevel ikke noget. Undskyld
Vedr. aurker
Der er ingen regler for et mindstemål af smag, eller næringsværdi af bemeldte agurker.
Det er imidlertid overordentligt betryggende, at når man beder sin grønthandler om at stikke sit elendige smagløse produkt skråt op, så er der nøjagtge EU-retningsliner for hvor skråt.
Ja, Uffe har vel egentlig ret i den del om optimismen og at turde stå ved, at der er mange fordele ved EU overordnet set.
Der er nu stadig en del problemer, der ikke lige lader sig pille fra hinanden helt så let som den med agurken, Uffe.
Derfor kan det være svært at bevare optimismen når man til daglig hører om problemer, der tilsyneladende aldrig bliver løst som f.eks:
Rejsecirkusset og landbrugsstøtten.
Når der så samtidig kommer nye problemer til som:
- Arbejdskraft fra østlande, der ikke skal følge danske vilkår på arbejdsmarkedet.
- Øget kriminalitet med rå bander, smugling etc.
- Nedlæggelse af grænekontrollen
Og når folk ikke føler at deres mening bliver taget alvorligt så er det at de begynder at blive negative og at svare i protest i stedet for at svare på det de bliver spurgt om.
Man står ihvertfald med indtrykket af et markant demokratisk underskud når man spørger befolkningen indtil man får det rigtige svar.
De fleste befolkninger får ikke mulighed for at stemme om Lissabon-traktaten og når så nogen stemmer imod, ja så kender vi reaktionen.
Det er ikke kønt.
EU må løse de gamle travere som rejsecirkusset og landbrugsstøtten ellers bliver det svært at tage systemet alvorligt.
Jeg er moderat støtte.
Men jeg mener at udvidelsen med flere lande må stoppe. Det er vel lidt ligesom integrationen af indvnadrere i Danmark. Vi har allerede fået flere ind, der slet ikke er klar og derfor må vi holde en pause indtil der er styr på integrationen.
Jeg ønsker f.eks. ikke Tyrkiet med som medlem.
Hvem er det du ønsker ind som de næste nye medlemmer, Uffe?
Hvorfor kan de ikke lige så godt få en samhandelsaftale med EU?
Det hele ender op i en velkogt pærevælling. Blandingen af kongerøgelse og krumme agurker er helt fejlplaceret.
Fogh kunne udemærket have udskudt hele arvespørgsmålet. Det lyder, åh så romantiskt, at ingen vidste, selv ikke Mary, hvad hun ventede sig. Nu om dage afslører et simpelt ekografi dette og dette kunne Frede eller Mary vel have visket Fogh i øret , uden at det gå ud over Billed Bladets oplag, således at EU-valget ikke blev vildledt af antiroyalister og andet godtfolk.
De to ting har overhovedet intet med hinanden at gøre.
Langt de fleste borgere i Europa ved meget lidt om hvad der foregår i EU parlamentet og er ergo slet ikke i stand til at tage kvalificeret stilling til det og ergo kommer et enkelt følelsesmæssigt synspunkt til at overskygge et totalt meget kompliceret projekt.
Vi almindelige mennesker i Europa har demokratisk valgt et enkeltstatsparlament og må tro på at disse politikere er i stand til at repræsentere os i større komplicerede sammenhænge og ergo skal EU parlamentet udpeges efter de enkelte landes parlamentariske sammnehænge.
Der er mangfoldige eksempler på, at enkeltsager bestemmer et lands stillingtagen ved en folkeafstemning f.eks: Margrete på EU mønterne, Den Polske blikkenslager i Frankrig, som afgjorde Frankrigs stillingtagen til Lissabon traktaten. Etc. Altså helt latterlige nuaktuelle enkeltsager.
Ja Uffe jeg giver dig helt ret.
Der burde være lidt mere entusiasme i debatten og vi burde tage EU lidt mere seriøst.
Men helt ærligt, hvordan forlanger du af os vælgere at vi skal tage EU seriøst når man opstiller en mand som Bent Bendtsen til EU parlamentsvalget.
Manden slæber ustraffet våben ind på Christiansborg. Han bruger mere tid på golf og jagt med “vennerne” end han opholder sig på Christiansborg. Han bruger ministerbilen privat for bl.a. at køre hofdamer hjem fra lufthavnen.
Med den slags personer i EU-parlamentet så mister jeg respekten for EU.
Det er ret morsomt at læse Uffe Ellemann klage over manglende seriøsitet, når hans eget parti opstiller Morten Lykkegård, en mediekändis, hvis eneste kendte politiske udtalelse før opstillinger var en klumme i en gratisavis, hvor han gik ind for konspirationsteorien om, at Bush-administrationen selv stod bag 11. september.
Uffe Ellemann er i lighed med andre danske EU-fanatikere af den opfattelse, at EU-skepsis er udtryk for ond vilje, manglende viden og mangel på rationel tankegang. At der er en demokratisk båret, underbygget og vidende kritik af manglende demokrati, centralisme, one size fits all, juridisk aktivisme, lobbyisme og trussel mod både grundlov og folkestyre, det ignorerer han totalt. Hjalte Rasmussen og Jacob Mchangama har offentliggjort særdeles velargumenterede kronikker i Berlingske Tidende omkring grundloven, EF-domstolens juridiske aktivisme og problemerne i nye forslag fra kommissionen om begrænsinger i ytringsfriheden. Dem kunne Uffe Ellemann have kommenteret og svaret på, men det har han sandelig ikke lyst til. I stedet snakker han først krumme agurker og klynker derefter over myter og manglende seriøsitet i debatten. Man kan vel konkludere, at Uffe Ellemann Jensen ikke påpeger problemerne i den danske EU-debat, men snarere er en del af problemet.
Det kan selvfølgelig ikke undre nogen som helst danskere, at Uffe Ellemann-Jensen er vildt begejstret med Europas Forenede Stater, men det er noget retorisk sludder, når den tidligere udenrigsminister blandt andet skriver i sit indlæg:
“Hvor pokker bliver begejstringen af? Hvorfor er der så få, der tør stille sig op og uden forbehold sige: Hvis ikke vi havde EU, måtte vi til at opfinde det i en fart! For det er dog det bedste, der nogen sinde er sket i europæisk historie, at så mange gamle fjender sætter sig sammen og forsøger at finde fælles løsninger på problemerne…”
Nå, er det virkelig det bedste der er sket?
Ikke færre end 12 forhenværende kommunistiske stater (altså de gamle fjender) er siden den 1. maj 2004 blevet medlemmer af EU, hvilket desværre har betydet, at titusindvis af opbyggede europæiske arbejdspladser i blandt andet industrien gennem flere generationer, er blevet ensidigt udflyttet til lande, der gennem mere end 40 år valgte kommunismen og planøkonomien.
Befolkningerne i de vesteuropæiske lande får hver dag bekræftet den barske realitet, at begrebet “globalisering” udelukkende går ud på, at skabe fri bevægelighed af billig arbejdskraft og kapital på tværs af grænserne, og på bekostning af millioner af vesteuropæiske arbejderes hårdt oparbejdede faglige rettigheder samt overenskomster siden anden verdenskrig.
Millioner af vesteuropæere står i dag uden arbejde på grund af store og mellemstore virksomheders udflytning siden 2004 til lavtlønslande som Polen og Tjekkiet samt Baltikum, hvor man kan få en arbejder til 40,00 kroner i timen inklusive feriepenge, mens en dansk kollega skal have en gennemsnitlig timeløn på 180,00 kroner.
Ligeså er masser af jobs overført til nuværende kommunistiske stater som Kina og Vietnam, hvor timelønnen er på 10,00 kroner. Udelukkende med henblik på billige forbrugsvarer i butikkerne til Vesten. Men jeg ville nu gerne betale fem kroner mere for en vare, hvis jeg vidste, at det kunne holde på danske og vesteuropæiske arbejdspladser.
“Hvad skal vi efterhånden leve af i Danmark, når al vores produktion i det private erhvervsliv bare løbende flytter til Baltikum?”, spurgte en grædende kvindelig arbejder i tv-nyhederne, da en medicinalfabrik i Odense fra det ene øjeblik til det andet flyttede sine aktiviteter til Letland, og fyrede hende og alle kollegaerne.
Krumme agurker eller ikke.
Uffe Ellemann-Jensen ved udmærket godt, at hans eget land er ved at blive udraderet som en selvstændig demokratisk nation med store danskejede industrifirmaer, fordi klodens handelscentrum langsomt bliver overflyttet til kommunistiske diktaturer som Kina og Vietnam, men også tidligere kommuniststater som Rusland med flere.
Det kommer til at betyde, at den etniske danske befolkning om få år vil opleve fattigdom og sult på gaden, fordi den nuværende økonomiske velfærdspolitik naturligvis kollapser, når vi efterhånden ikke har flere virksomheder tilbage i det private erhvervsliv, der vil betale en dansk arbejder et gennemsnit på 180,00 kroner i timen, og som kan tjene penge ind til bruttonationalproduktet gennem eksport.
Også de vesteuropæiske EU-befolkninger bliver ramt.
Se bare på det store Tyskland med deres Opel-bilfabrik, der netop er blevet overtaget af stærke russiske kapitalinteresser med henblik på fremtidig produktion i Rusland. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de 25.000 medarbejdere hos Opel alle mister deres arbejde inden for kort tid, fordi russerne naturligvis ønsker at skabe arbejdspladser til deres eget folk, uanset den tyske regerings lånegarantier og andet.
Når de britiske konservative har lovet en folkeafstemning omkring Lissabon-traktaten, hvis de kommer til magten, skyldes det jo nok en fornemmelse hos David Cameron om, at hans befolkning har dette ønske stående øverst på deres indenrigspolitiske dagsorden. Han ved selvfølgelig også, at der er stor risiko for et nej, for den menige englænder har fået nok af Europas Forenede Stater sammen med 75% af den øvrige europæiske vælgerbefolkning.
Tja, Uffe Ellemann-Jensen, der er i sandhed mange forskellige myter, der kan pilles fra hinanden, når det omhandler EU og alle lovprisningerne fra tilhængere som dig. At hvis bare vi får endnu mere Europas Forenede Stater, så bliver vi alle sammen de lykkeligste mennesker i den af dig og andre udråbte globaliserede verden.
Jeg tror ikke på det.
Men Uffe, når alt kommer til alt, så skal vi have mindre EU ikke mere. Det synes de fleste nok på højrefløjen herhjmme. Socialisterne derimod er mere og mere begejstrede for dette magtmonster og regulerings-monster som EU har udviklet sig til.
EU burde handle om FRIHANDEL, og dermed punktum. Frihandel er ufatteligt vigtigt og knytter de bånd mellem landene, som gør, at vi aldrig igen går i krig med hinanden. Og så er målsætningen med EU i mine øjne opfyldt – velstand og fred.
Men når EU vil bestemme om jeg må købe glødepærer eller om Danmark skal have den ene eller den anden udlændigelov, så har EU taget VILDT overhånd. Og jeg havde engang “Uffe-sokker” på i Handelsskolen. Det ville jeg ikke i dag. EU er gået den gale vej og regulerings-stats-fanatikere jubler. Vi der elsker frihed jubler ikke.
“er dog det bedste, der nogen sinde er sket i europæisk historie, at så mange gamle fjender sætter sig sammen og forsøger at finde fælles løsninger på problemerne…”
NEJ Ellemann – det er en skændsel for demokratiet at disse lande ikke tvinges til oparbejdelse af deres blodige fortid. Der render i tusindvis af spioner, informanter og torturbødler rundt i de lande.
Kun Tyskland har oparbejdet og oparbejder stadig den grusomme fortid.
Det nytter ikke noget hvis man ønsker at være demokrat at man stiller sig tilfreds med Københavnskriterierne hvor man lover at den slags ikke vil gentage sig.
Der skal gennemføres systematisk oparbejdelse af fortiden. De skadevoldte skal have erstatning og forbryderne skal have deres straf.
Der sidder med sikkerhed alt for mange på indflydelsesrige poster som rettelig hører til i fængsel.
Dette emne burde også være højaktuelt i forbindelse med Kroatien og Tyrkiet. Som USA efter WWII, og faktisk også Tyskland selv, lukkede man øjnene for NAZIforbryderne. Med det resultat at selv efter 65 år har vi stadig ikke fået gjort op med Demjanjuk.
At vi ikke kan deres sprog og ikke kan læse kyrilliske bogstaver betyder ikke at der er blevet frit lejde for forbrydere blandt demokrater.
Helt enig med Dan H. Andersen.
Jeg har ellers selv været ret EU begejstret før, men nu virker det bare som om at det meste af den politiske elite herhjemme bare jublende vil afgive mere og mere magt til et fjernt, uigennemsigtigt og bureaukratisk EU, der kommer med stedse mere indgribende love og foranstaltninger over for vores alles hverdag og samfund. Jeg håber at stedse flere mennesker i EU vil vågne op over for dette alt-opslugende monster, og i det mindste få begrænset EUs magt, ikke give det mere.
Det er dybt beskæmmende at være blevet født i et frit Danmark, men nu opleve at vores politikere har bevirket at vi nu bare er borgere i en stor EU stat, hvor de fleste af vores love efterhånden er underlagt dens jurisdiktion, og der er meget få ting, vi selv kan beslutte efterhånden. Hvem sagde forrædderi?
Kære Uffe
Det er åbentbart den store dag for kritik af kritikken. Jeg kan ikke være mere enig i både din og Bertel Haarders kritik, hvor er det dog trist, at de fleste af kandidaterne står i kø for at være EU skeptikkere.
Der være klart for enhver , at der må gøres noget, dratisk for at skabe et link mellen det nationale og EU.
En Europaminister, som foreslået af Morten Løkkegaard kunne være en god måde, at skabe nærhed.
Det er jo en myte at vælgerne ikke aner hvad de stemmer om. Det er jo egentlig meget simpelt. Vil vi overføre mere magt til Bruxelles eller ej?
Den virkelige myte er jo, at det har nogen betydning hvad borgerne stemmer. Politikerne hører alligevel ikke efter. Afstemningerne i Holland, Frankrig og Irland siger jo det hele. Processen fortsætter.
Irland er udsat for en massivt pres og vil vel stemme ja. Uanset at grunden til det gik så galt som det gjorde var, at de ikke var i stand til at styre deres økonomi da den er bliver styret fra ECB.
“Et folk der misbruger folkeafstemninger, er et folk, som ikke er modent nok til at Folkestyre” – bop bop, ALdL!: HVEM afgør så, om der er tale om misbrug?? Var det forresten ikke Adolf, der (anno 1945) ytrede noget à là: “Det tyske folk har misbrugt den tillid, jeg har vist det!”?
…forøvrigt mener jeg at eu bør nedlægges
Danmark vil forære dets lovgivende kompetanse, dets myntfot og militære kompetanse ut av landet. Uten disse kan ingen fornuftige mennesker tale om en selvstendig nasjon. Selv enkeltstatene i USA har bevaret sin lovgivende kompetanse – EU’s politiske rammeverk i kraft av Lissabon-traktaten vil blive meget mere sentralisert og rigid enn USA’s forfatning og rettspraksis. Danske politikere sier at man ikke kan stemme i henhold til danske interesser i EU-parlamentet – men argumentet for et tettere tilhørsforhold er dansk merinnflytelse. Med andre ord, vil danske politikere i Bruxelles måske bevare en viss innflytelse i EU-parlamentet, men føler seg ikke forpliktet overfor det folkelige mandat deres velgere har gitt dem. Det må sies å være en grov hån mot det demokrati de påstår å støtte og arbeide for.
Mere åpen handel og friere bevegelighet mellom nasjoner, forutsetter ikke at man frasier seg sin lovgivningskompetanse og selvstendighet.
Grunnlovene som stiftet de nyere republikker og reformerte monarkier i kjølvannet av opplysningstiden, hadde det til felles at de ville regulere og tøyle den utøvende makt med utgangspunkt i borgernes rettssikkerhet og frihetsrettigheter. Grunnloven var og er ment å være borgerens grunnleggende beskyttelse mot overtramp fra staten – den legger klare rammer for statens kompetanser. Lissabon-traktaten er i dette lys, meget skremmende. Den beskriver nesten utelukkende det nye EU’s utvidede kompetanser, med meget ringe innskrenking og ofte i tøyelig og lite gjennomsiktig terminologi. Kun meget få steder er borgernes rettigheter skjenket oppmerksomhet, og i de tilfeller under formuleringer som at rettigheter er givet af unionen. Det er forkert; er unionen demokratisk, skal unionen/statens kompetanser/rettigheter været givet af borgerne – ikke den andre vei rundt.
Som borger i et samfunn, kan du aldri hevde din rett med henvisning til ordet “demokrati”. Du må henvise til landets lov, og nettopp derfor er det så viktig at den eventuelle forfatning som ligger til grunn for EU ikke er et teknokratisk makkverk alas Lissabon-traktaten. Maktfordelingen i den, ligner til forveksling forfatningsstrukturen i det gamle sovjet. Hvis grunnloven ikke sikrer borgerne og statene selvstendighet, vil den demokratiske prosess i en sådan nasjon bare være en litt annerledes utgave av tyranni.
It’s still the economy, stupid.
Seven Deadly Sins
1.. Rising bond yields could crush growth and produce a W-shaped recession.
2. America and Britain could follow Japan’s experience, when government support for “zombie banks” thwarted economic growth.
3. Consumer and business de-leveraging, driven by collapsing property prices, could stifle any recovery.
4. Fiscal deficits could threaten government solvency or force central banks into printing money Zimbabwe-style.
5. Inadequate consumption in China, Germany and Japan could prevent a rebalancing of the world economy and create new asset bubbles.
6. Financial stability could be shattered by another bank crisis, probably in Europe.
7. Structural inflation, created by unions, protectionism and energy cartels, could turn a cyclical stagnation into long-term “stagflation”.
The first four are greatly exaggerated, but the last three may be understated. Let me explain:
Bond yields always rise in economic recoveries without causing W-shaped recessions. The only exception was the US in 1981, when the Fed increased overnight interest rates by ten percentage points to control runaway inflation – hardly likely in 2009. Moreover, stronger economic prospects have narrowed credit spreads. The price and availability of money for businesses and homeowners is improving, even as bond yields rise.
Japan’s experience of supporting “zombie” banks coincided with long-term economic stagnation. But the question is whether government support for weak banks caused economic stagnation or whether economic stagnation prevented banks getting stronger. The same question must be asked about an IMF study, which shows that recessions accompanied by banking crises last longer than others. These banking crises were accompanied by extreme fiscal and monetary contractions. In contrast, the Eighties’ Third World debt crisis, when US banks traded their way out of insolvency, did not lead to recession but coincided with the strongest period of economic growth in history.
Lost housing wealth probably does mean slower US and British consumption growth. But most of the increase in savings has likely already occurred. In the US, the household savings rate has risen from 0.1 per cent a year ago to 4.2per cent, its highest level since 1994. Savings will probably rise until next year, but after that US and British consumption should grow in line with personal incomes. After that, most of the debt reduction will occur in the financial sector. Moreover, a further big fall in US house prices is unlikely since prices have already overshot on the downside. In Britain, recent signs of housing strength suggest that supply restrictions may have created a long-term up-trend in valuations.
Fiscal and monetary policies do not pose anything like the threat generally believed. The deficits now planned by the US and British Governments follow many years of debt reduction relative to GDP. As a result, their debt burdens will remain well below the levels of
100 per cent of GDP, levels typical for much of the 20th century. There is no more reason to worry about fiscal solvency in the US or Britain than in Germany and France (see chart). The only large economies that could face genuine solvency threats are Italy and Japan and, significantly, their bond markets show no signs of alarm.
Meanwhile, the near- doubling of central bank money in Britain, the US and the eurozone should not lead to inflation, unless it is lent to the private sector by banks. So far, this is not happening. Once banks do resume lending, monetary conditions will have to be tightened, by forcing commercial banks to hold higher reserves of central bank money than before.
Now for the bad news. There remain three genuine reasons to worry about the medium-term outlook. A rebalancing of growth is required between consumers in America, Britain, Spain and Central Europe and producers in China, Japan and Germany. It is far from clear whether this will occur and the difficulty of achieving this rebalancing could trigger a financial crisis within the eurozone. Further ahead, it is possible that inflationary pressures will revive, even in conditions of high unemployment and low capacity utilisation, if global competition is thwarted by unions, protectionist governments or commodity cartels. A return to Seventies-style stagflation is a genuine medium-term threat. So if you want real reasons to worry about inflation, look at trade, energy and labour policies, not at public deficits and central banks.
Man sige meget godt og ondt om EU, men hvis vi ikke havde det måtte vi opfinde det.
På dette område er jeg helt enig med UEJ.
EU er garant for at man på fredelig vis finder løsning på problemerne – og dermed ikke slås/kriges.
Jeps, EU er garanti for fred i europa. og ikke kun agurkes krumningsradius.
Nu har der været fred i europa, dvs mellem England, tyskland og frankrig i mere end 64 år og det er vist nok rekordt, uden at kende hele min europa historie. Det er da godt gået..ingen alt ødelæggende krige i vores verdensdel, folt klaret EU, ( der er jo de småkrige på balkan osv ingen ikke af større omfang ) så nu må vi hjælp de andre dele i verden til at opnå det samme, ville det ikke være dejligt…eller hva’
Det er at pynte sig med lånte fjer, når man fra EU-fantasterne påstår, at EU har sikret freden i Europa.
Demokrati og den teknologiske udvikling har sikret freden. Demokrati, fordi det har givet folk mulighed for at udtrykke deres holdninger, og den teknologiske udvikling, fordi det har givet folk mulighed for at høre andres holdninger uden at det bliver forvrænget af politikere, der kun er opsat på at rage til sig.
@Finn G
Tror du ikke det i højere grad er samhandel, frihandel og de deraf følgende bånd mellem nationerne, som har sikret freden sammen med den demokratiske styreform og mange fælles værdier?
EU har en funktion mht. fred i Europa, og det er frihandel. Men EU har desværre udviklet sig i en helt gal retning, hvor regulerings-manien ingen grænse synes at have. ‘Arbejdsløse’ politikere blander sig i alverdens emner som de burde holde sig langt væk fra. Sågar til vanvittige beslutninger om at ulovliggøre glødepærer i klimareligionens hellige navn eller bestemme hvilke borgere vi i Danmark vil tillade at opholde sig i Danmark.
Den eneste grund til at en person som Jens Rohde er sprunget ud som “EU-skeptiker” er at der ligger 50% af stemmerne og venter på ham hjemme på sofaen.
Lad os erkende det: Et folk, der ikke kan stemme om en EU-traktat (Lissabon-traktaten), fordi det ikke har den fornødne indsigt i EU-forhold, har heller ikke den fornødne indsigt til at stemme om, hvem der skal repræsentere folket i EU.
Derfor bør valg til Folketinget, EU-parlamentet og andre forsamlinger afskaffes, ligesom folkeafstemninger.
Politikerne kan derefter selv vælge, hvem der skal repræsentere Danmark i EU, hvilke beføjelser EU skal have, og hvem der skal repræsentere danskerne i Folketinget – med magt til bl.a. at udnævne EU-parlamentarikere.
Det virker måske ikke særligt demokratisk, at politikerne bliver en selvsupplerende overklasse, og det er det heller ikke. Men det er den logiske konsekvens af politikernes selvovervurdering!
Det var heller ikke demokratisk at indføre Lissabon-traktaten uden om det danske folk. Men “Demokrati i EU” er jo alligevel en selvmodsigelse!
Og derfor stemmer jeg liste N på søndag! Politik er for alvorlig en sag til at overlade til politikere.
So the EU’s greatest achievement is as a peacemaker ?
I’m sorry, but I tend to disagre.
Firstly the lesson from history that mature democracies doesn’t wage war against one another, might have elude the EU protagonists.
Secondly EU’s curriculum vitae as a peacemaker between belligerent new democracies, like the ones on the Balkan, is to put it bluntly disgraceful
“Hvor pokker bliver begejstringen af?”
Er der noget at være begejstret for?? Hvad i alverden skulle det være?? EU’s vanvittige EUROMED projekt som træder i kraft næte år??
@ Ole Brockdorff
“titusindvis af opbyggede europæiske arbejdspladser i blandt andet industrien gennem flere generationer, er blevet ensidigt udflyttet til lande, der gennem mere end 40 år valgte kommunismen og planøkonomien.”
Valgte kommunismen? Hvem valgte for dem?
Det er da netop en af de ting, der kan gøre en stolt over EU, at den er med til at knytte de europæiske lande sammen igen, og skabe solidaritet mellem dem, så de fattigste lande ikke bliver holdt fast i fattigdommen.
Det kan måske koste et dansk job hist og pist, men det betyder jo blot, at danskerne får andre job – det er da vist ikke flere generationer siden, at vi havde den højeste beskæftigelse nogensinde – det var vist nærmere sidste år.
Når man tænker på hvor tæt Danmark var på at blive “befriet” af Sovjetunionen i stedet for USA, er det meget beskæmmende, hvis vi i dag hellere vil mele vores egen kage, end hjælpe de tidligere øst-lande.
@ Kristian Rose Lenskjold
Citat:
“Jeg er virkelig træt af at høre om, at det er EU der skaber fred i Europa.”
Kommentar:
Man kan igrunden godt forstå at en EU modstander er træt af at høre denne sandhed, for den var jo selve idegrundlaget for EU og EFs forløber, Kul og Stål Unionen (og dermed, EUs historiske ophav og moralske arv)
I dens indledende resolution fra 1952 kan man læse:
“Opsatte på at bilægge ældgamle rivaliseringer med sammenlægningen af essentielle interesser; at kreere, ved etablering af et økonomisk fællesskab, basis for et bredere og dybere fællesskab mellem folk længe adskilte af blodig konflikt; og at lægge grunden til institutioner, som skal vise retningen til en fælles fremtid, har vi besluttet at skabe en europæisk kul & stål-union.”
-Og derefter holdt vi op med at gå i krig mod hinanden i Europa!
Er det så pokkers slemt at man ligefrem må foranlediges til at ærgre sig over det?
Europas historie er en historie om lande der konstant ødelagde sig selv og hinanden i en stadig eskalerende dødedans, kulminerende med Anden Verdenskrig.
Det er da muligt der kan findes 1000 grunde til at savne disse stridigheder og denne selvdestruktion.
Men personligt, har grumme svært ved at finde een eneste, må jeg indrømme.
Citat:
“Og det der med at demokratier ikke går i krig med hinanden er BULLSHIT”
Kommentar:
JA! Netop!
Der – lige der! – ligger jo netop selve pointen med visionen bag den Europæiske Union. Og på det punkt har den været en dundrende success!!!
EU skal gøre meget – rigtig meget – galt, før skidtet kan opveje fordelene ved “at bilægge ældgamle rivaliseringer med sammenlægningen af essentielle interesser; at kreere, ved etablering af et økonomisk fællesskab, basis for et bredere og dybere fællesskab mellem folk længe adskilte af blodig konflikt.”
-Men det er selvsagt træls, hvis man er nationalist med drømme om igen at komme på krigsstien…
@ Kristian Rose Lenskjold
“Og det der med at demokratier ikke går i krig med hinanden er BULLSHIT””
A game-theoretic explanation for the democratic peace is that the public and the open debate in democracies send clear and reliable information regarding the intentions to other states.
In contrast, it is difficult to know the intentions of nondemocratic leaders, what effect concessions will have, and if promises will be kept.
Thus there will be mistrust and unwillingness to make concessions if at least one of the parties in a dispute is a nondemocracy.
The buffs might find this link useful
https://mitpress.mit.edu/journals/pdf/jeea_2_1_1_0.pdf
Regarding Chile, Guatamala and Iran remember the words of Sun Tzu : “The supreme art of war is to subdue the enemy without fighting.”
@ Kristian Rose Lenskjold
Citat:
“Hvad bilder du dig ind, at kalde mig nationalist med drømme om igen at komme på krigsstien?”
Kommentar:
Hvor har jeg sagt du er det?
Jeg har sagt at EU må være træls hvis man er nationalist med drømme om igen at komme på krigsstien! That’s all. Og det’ jo så sandt som det er sagt!
Citat:
“Det er rigtigt, at EF/EU’s medlemslande ikke bekriget hinanden, men det kan ikke forklares som en almengyldig teori Jf Guatemala, Iran og Chile.”
Kommentar:
Hvilke EU lande var involverede i de krige?
Mig bekendt, ingen.
Deri ligger faktisk en pointe i sig selv, uanset at jeg er så snæversynet, at [jeg] ikke kan se det.
Angående folkeafstemninger tilslutter jeg mig meget hjerteligt Anni Løndal de Lichtenberg.
Som rimeligt er, foregås folkeafstemninger af en valgkamp. Med søvndyssende regelmæssighed fører denne valgkamp til, at FOLK ved FOLKEAFSTEMNINGEN svarer på noget andet end det, FOLK er blevet spurgt om.
Når folkeafstemningen er EU-relateret, bliver det igen igen til en afstemning for eller imod EU.
Jvfr. den foreslåede ændring af tronfølgeloven – somme er guddødemig i gang med at gøre det til en afstemning om kongedømmets fortsatte eksistens.
Til bloggeren:
Tak for en i mine øjne udmærket orientering om, hvad valget drejer sig om.
Selv mener jeg, der bør føres socialdemokratisk politik i EU.
Medierne har et KÆMPE ansvar for tingenes tilstand. Der burde være daglige reportager fra Bruxelles/Strassbourg i de danske nyhedsudsendelser, når henses til at over halvdelen af de retsakter, der har virkning i Danmark, er vedtaget i EU-regi.
Men medierne vil til stadighed hellere berette om de nye ællinger nede ved gadekærret. (Og eventuelt også interviewe et par gamle damer i den forbindelse..)
Tak Uffe fordi du altid nedgør danskerne, nu ved vi hvem du er, du kan ikke lide os fordi vi er dummere end dig, hvorfor siger du at vi danskere altid er bedrevidende når du mener noget andet, det kan kun være en hån. De sidste dages afsløringer med rejsepenge er med til at mange bliver skeptiske og den mand der har tjent flest på EU (Jens Peter Bonde) er modstander. Hvis andre har en anden en din er det ikke sikkert at du har ret.
Baggrunden til den krumme agurk er vel et spørgsmål om at EU vedtog denne regel for at holde økologisk dyrkede grønsager ude og et resultat af lobbyisme for kunstgødning?
Jeg kommer ikke til at stemme i denne omgang der er nemlig ikke nogle der repræsenterer mine synspunkter.
Jeg går op i to ting
1) jeg vil have afviklet landbrugstøtten.
2) Og vil have ændringer omkring Metock-dommen. Så vi selv kan bestemme hvem vi vil lukke ind og hvem ikke.
EU’s fremtid kommer ikke til at afhænge af landbruget men af forskning og udvikling. Derfor er det vanvittigt at bruge så meget af EU’s budget på landbruget. Subsidier gør jo ikke maden billigere men sørger for at man betaler en del af prisen for mad over skattebilletten og ikke kun i supermarkedet. Derfor væk med landbrugsstøtten og giv lidt af besparelserne til forskning og udvikling og send resten tilbage til medlemslandene.
Jeg synes også at EU domstolen er et løsgående missil, som grundet for løse love afsiger nogle lit pudsige kendelser om metock-dommen.
Tak Uffe, fordi du holder fast i dine synspunkter. EU-skeptikerne kræver, at EU skal være perfekt. Hvis man i stedet måler mod realistiske alternativer ser man, hvilken næsten ufattelig succes EU har været.
Desværre er din kritik af netop Morten Messerschmidt lidt søgt, for han er da den mest seriøse politiker i feltet, selv om jeg er helt uenig med ham. Dit eget parti sender en falleret radiodirektør og en kändis, SF og de konservative deres pensionister osv osv.
Kul og stål unionen > EF > EU er fra starten en projekt der skulle binde Tyskland og Frankrig sammen, og dermed kan man argumentere for at EU har skabt fred.
Problemet er nok at det fra starten har været et projekt for elitære levebrødspolitiker, som for at få deres levebrød må lave nogle regler(aka. politik).
Det har medført en mængde af lidt for specificered regulativer. Disse kan være af det gode. Når jeg sidder som indkøber og skal købe en 1″ muffe i 1.4404, så vil jeg sætte pris på at størelsen og materiale kvaliteten er ensartet, uanset leverandørens nationalitet.
Hvis det var indenholdet i EU, så ville det være fint med mig. Men der er kommet en masse overordnet styring på, samt en udvikling som ikke ser ud til harmonere med befolkningens ønsker.
Der er også, både fra eu og nationale politikere en udtaltl manglel på vilje til at fremvise deres visioner for fremtiden, dette gælder stort set alle politikere, som hellere vil administrere end lave politik > fremkomme med visioner baseret på sin idiologi
Vi har nu at gøre med en stor kolos, som bevæger sig fremad, betjent af politiker som helst ikke vil ytre sig om deres mål.
UEJ: “Hvis ikke vi havde EU, måtte vi til at opfinde det i en fart! For det er dog det bedste, der nogen sinde er sket i europæisk historie, at så mange gamle fjender sætter sig sammen og forsøger at finde fælles løsninger på problemerne…”
Bevares, hvis bare vi kunne begrænse EU til at tage sig af virkelige grænseoverskridende problemer. Det har historien imidlertid vist ikke kan lade sig gøre. Vi mangler ganske enkelt solide konstitutionelle grænser for hvad EU må blande sig i. Før de eksisterer ser jeg ingen grund til dansk deltagelse i EU.
UEJ: “Blandt andet fordi så få britiske politikere har turdet mande sig op til at forsvare EU over for befolkningens fordomme.”
Ja, det er en skam at befolkningerne er så dumme. Kan du forresten fortælle mig: Er det en fordom at EU vil blande sig i dansk flygtninge- og indvandringspolitik?
Absolut enig i at EU samarbejdet, hvad det har heddet og kommer til at hedde er det bedste der er sket Europa i århundreder. Personligt vil jeg hellere trække lidt på smilebåndet over regulering af frugtproduktion end at skulle forholde mig til reel risiko for krige på kontinentet.
Det jeg savner er kandidater der vil arbejde for Europa. Ingen tør sige andet end at de vil arbejde for et stærkt Danmark i Europa, i stedet for blot Europa. Hvorfor skulle man stemme på en kandidat der har misforstået opgaven? Danmark er stærkt nok. Skal vi ikke komme videre og se lidt bort fra fortidens mere eller mindre tilfældige grænsedragninger?
Kære Uffemann… du kan da ikke med nogen ret forvente nogen enthusiasme overfor det dybt u- og antidemokratiske vi-alene-vide-cirkus i Bruxelles?
Vi fik ikke lov til at stemme om Nice-traktaten.
Vi fik ikke lov at stemme om Lissabontraktaten.
Hvor er demokratiet? Hvor er åbenheden? Hvor er inddragelsen af folkene?
Svar: tabt på gulvet.
Jeg stemte ja i 1972. Fra og med 1992 har der lydt et nej fra min side – og det bliver der ved med.
Sådan som jeg læser Uffe Ellemans indlæg, så er det altså Briterne vi skal sætte vores forhåbninger til. Dette EU-projekt har i stigende grad udviklet sig fra et fornuftigt handelssamarbejde til et totalitært monster, som vil få endnu mere magt med Lisabon(forfatnings)-traktaten. Hvis Briterne kan få sat en kæp i hjulet på dette bør alle demokratisk sindede Europæere være dem dybt taknemmelige.
“Jeg er gået fra at være FOR Folkeafstemninger til næsten at være helt IMOD.
For folk har det åbenbart med at svare på alt muligt andet end det, de bliver spurgt om.
…
Til Folkeafstemninger skal man svare på det, som man bliver spurgt om og ikke en hel masse andet, for ellers underminerer man Folkeafstemningerne.
Et folk der misbruger folkeafstemninger, er et folk, som ikke er modent nok til at Folkestyre.”
Hvad snakker du om? Naturligvis underminerer man ikke folkeafstemninger ved at tage andre hensyn i betragtning. Hvis det er oplagt for enhver, at hvis et ja i en folkeafstemning vil have nogle afledte effekter som man ikke bryder sig om et stykke ude i fremtiden er det da fuldstændig legitimt at stemme nej selv om man kan se nogle beskedne positive effekter ved lige præcis det spørgsmål der stilles.
Man har jo også lov til at tænke mere end et træk frem i skak.
“Jeg er gået fra at være FOR Folkeafstemninger til næsten at være helt IMOD.”
Ja, vi kunne jo komme til at bo i et forarmet, kaotisk og disorganiseret samfund- lige som Schweitz.
Det ville jo ikke vaere til at baere.
Bjarke Hansen opfordrer grønthandleren til at stikke sin smagløse agurk “skråt op”. Det kan han ikke, idet “pladsen er optaget af en sydamerikansk banan, som er forbudt i EU.
vh
Niels Jeppesen
Hej Uffe,
Jeg har i mange år været en stor beundrer af dig og dine store meritter i den politiske verden. Men jeg var dog i dag noget forbløffet over at læse om din holdning til afstemningen om Tronfølgeloven. Nu er du jo nok mere inde i stoffet end jeg er, men for mig er det helt evident at en modernisering af Kongehuset er nødvendig for at tilpasse Monarkiet til den verden vi lever i. Overalt i Danmark arbejdes der på ligestilling mellem kønnene. Hvorfor har du så den valne holdning til ligestilling i Kongehuset i forhold til Tronfølgeloven?
Du plejer jo nok at have ret så skarpe holdninger!!!
Jeg håber virkelig vi får et klart ja ved afstemningen.
I øvrigt tak for mange gode indlæg i debatten om næsten alt muligt. Bliv ved med det.
Med venlig hilsen
Bent
Kære Bent
Når jeg har været lidt i tvivl med min stemme til Tronfølgeloven skyldes det usikkerhed med hensyn til kongehusets “almindeliggørelse”. Jeg er tilhænger af monarkiet, og ønsker, at der skal være en vis “mystik” omkring det…
Jeg er imidlertid nået frem til et ja – af to grunde: For det første bør der ikke i Danmark eksistere love, der giver det ene køn en fortrinsstilling frem for det andet. Og for det andet er det rigtigt at ændre loven på et tidspunkt, hvor der ikke er aktuelt behov for det. På den måde undgår man at blande dette helt specielle spørgsmål sammen med andre konstitutionelle spørgsmål. Det sidste punkt er glimrende beskrevet af Peter Kurrild-Klitgaard i dagens Berlingske.
Venlig hilsen
Uffe
Live and Lat die !
Kære Uffe
Jeg tror den udbredte skepsis overfor EU reelt bunder i to ting, som har en vis forbindelse.
Det vigtigste er det demokratiske underskud. Befolkningerne føler, med rette, at de er uden indflydelse. Det siges at 70-80 % af lovgivningen skabes af EU, som dermed reelt står over Folketinget. Hvordan disse love, regler, direktiver eller hvad man nu kalder det bliver til, er det vist de færreste som kan gennemskue og endnu mindre hvem der er ansvarlige for disse, hvilket især skyldes en åbenlys modvilje imod åbenhed i EU systemet.
At der vitterligt regeres hen over befolkningernes hoveder ses ikke blot af lukketheden og ugennemskueligheden i processen men også af talrige beslutninger, som ikke har flertal i noget Europæisk land.
I direkte forlængelse af dette stå det, som jeg tror du mener med “hår i suppen”. Men kære Uffe: Jeg har så meget respekt for dig, at jeg nægter at tro, at du ikke er helt på det rene med at nepotisme, magtmisbrug og korruption går hånd i hånd. At disse faktorer er fuldstændigt ødelæggende for et samfund er stort set alle Afrikanske stater levende bevis på.
Jeg har hidtil stemt til fordel for EU samarbejdet men jeg finder det stadigt mere vanskeligt at forsvare. På søndag vil jeg stemme på den bedste, ærligste og mindst hykleriske kandidat. At han samtidigt er min navnebror og partifælle er en tilfældighed.
I øvrigt: At EU garanterer fred i Europa er vist en sandhed med store modifikationer. Æren må vist tilskrives NATO dvs. USA.
[...] nærmere forklare, hvorfor vælgerne bør begejstres over EU-Kommissionen og EU-Parlamentet – i stedet for at klage over “hår i suppen”? Er der grund til begejstring over Rumæniens indmeldelse i fællesskabet? Det mener italienerne [...]
kære Uffe Ellermann
jeg har læst din artikel om agurken
helt ærlig Hr. Uffe Ellermann, sådan noget SKAL EU overhoved ikke blande sig.
I mit EU skal der være fri Food-vare transport mellem EU-landene.
Hvis I politiker vil have et stærkt EU, så tag dog og fjern alle de dumme regler, som ødelægger EU-interessen.
VH. Knud E. Jensen
Kære Knud E. Jensen
Læs den engang til, for du har tydeligvis ikke forstået, hvad det drejer sig om.
Man sikrer ikke fri transport mellem landene ved bare at åbne grænserne. Man skal også gå et lag dybere og se, hvad der ligger af regler, som forhindrer eller vanskeliggør det frie indre marked i at fungere. Et eksempel er forskellige kvalitetskrav i de forskellige lande, som vil stille producenterne fra de små lande vanskeligere end producenter fra store lande – for eksempel regler om, hvilke krav en agurk skal opfylde for at blive klassificeret i øverste kvalitetsklasse.
Så jo – den slags skal EU netop beskæftige sig med, hvis man mener det alvorligt med frihandel.
Venlig hilsen
Hr. Uffe E. Jensen
jeg har læst dit svar et par gange.
ud fra det du skriver, så forstår jeg bedre at EU ikke fungere bedre end det gør.
Så lad os nedlægge det nuværende EU.
Og lav et nyt EU, hvor der er langt færer regler.
Og meget mer samarbejdet, omkring
miljø-politi-sundhed(ikke militær, vi har jo Nato)vi kan jo ikke have et militært samarbejde, for så ude lukker vi jo USA, og det er jo nok ikke lige sagen.
Ja, Hr.Uffe E. Jensenn
vi kan nok ikke undvære hinanden som du selv siger
VH. Knud E. Jensen
Skriv en kommentar