Det er mindet om den berusende frihed, der trænger sig på, når vi i Europa fejrer 20-året for Murens fald i disse dage. Især for vi lidt ældre, som har oplevet de foregående årtiers ufrihed og usikkerhed. For Europa betød det indgangen til en helt ny epoke, hvor sårene efter de to verdenskrige endelig kunne begynde at heles. Det er en opgave, som slet ikke er løst – og som synes at være sat lidt på vågeblus. Derfor er det væsentligt at notere sig, at den kolde krigs fredelige afslutning også fik epokegørende betydning for resten af verden, især Asien.
I de sidste par uger har jeg rejst rundt i Asien – Singapore, Malaysia, Vietnam – og det har været interessant at følge diskussionen her om begivenhederne dengang i Europa. 1989 var jo også året, hvor kravet om frihed blev knust på Tiananmen-pladsen. Det er nok gledet i baggrunden i det europæiske perspektiv, selv om begivenhederne i Beijing i sommeren 1989 måske var medvirkende til, at der ikke blev udløst et blodbad i Berlin i november samme år… Men i de asiatiske kommentarer til begivenhederne dengang fremhæves, at den nye situation efter den kolde krigs ophør skabte grundlaget for Asiens vældige økonomiske spring fremad.
Det er især tankevækkende at se på forskellen mellem Europa og Asien i dag, hvor vi endnu er lammede af den globale finanskrise – mens Asien buldrer fremad igen. Og hvor perspektiverne for den fremtidige globale magtbalance tegner sig endnu skarpere end for blot et år siden: USA/Europa svækkes, mens Asien styrkes.
Europa fik friheden dengang, men er nu ved at gå i stå. Asien fik måske ikke så meget mere politisk frihed, men fik fred til at indlede en økonomisk vækst uden sidestykke i historien, samt den større personlige frihed, som følger med velstand. De gjorde det ved at overtage en række af Vestens systemer – frihandel, individuel økonomisk frihed osv. – for Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud var det endegyldige bevis på, at marxisme og socialisme ikke fungerede. Marxismen og planøkonomien blev smidt på historiens mødding – men det, der opstod, var en form for ”autoritær kapitalisme”, hvor etpartisystemerne blev bevaret fast i lande som Kina og Vietnam.
På sigt kan denne økonomiske styrke formentlig føre til, at også lande som Kina og Vietnam får en mere demokratisk udvikling. Men det vil være naivt at forestille sig, at Kina og andre fremstormende økonomiske magter uden videre vil overtage de ”vestlige” demokratiske værdisæt og menneskerettigheder. Noget af det kan de bruge, til at styrke og udvikle den ”autoritære kapitalisme” – for eksempel et retssamfund, som gør det muligt at tiltrække investeringer udefra, og øgede personlige friheder i valg af job og uddannelse osv. – men man finder i kommentarerne i Asien en god portion skepsis over for ”vestlige værdier” som sådan. Og den skepsis er ikke blevet mindre af den globale finanskrise, som netop havde sit udspring i USA.
Indien er et interessant særtilfælde: Indien var allerede et demokrati – men stærkt afhængigt af økonomiske forbindelser til Sovjetunionen. Begivenhederne for 20 år siden førte til, at den hidtidige byttehandel måtte opgives, og det var Indiens held. Nu skulle man pludselig klare sig på markedets vilkår, og det førte til omfattende og dybtgående økonomiske reformer, der gjorde det muligt at sætte gang i de slumrende økonomiske kræfter.
Set i det store perspektiv må man alt i alt spørge, om vi i Europa har forstået at udnytte mulighederne, som blev givet os, godt nok. Andre har tydeligvis været meget dygtigere til at omsætte den nye politiske orden til velstand. Men vores opgave er også at levere bevis på, at vore værdisæt er andre overlegne – og at vi mener dem alvorligt.
9. november 2009 kl. 13:15
“Og den skepsis er ikke blevet mindre af den globale finanskrise, som netop havde sit udspring i USA.”
Er du nu helt sikker på at vores værdisæt er de andre overlegen i den form som vi har set de sidste år,hvor kapitalen fik lov at flyde uhæmmet og til dels ureguleret, jeg er sandelig også skeptisk på om det vi gør, er det eneste rigtige, der er under alle omstændigheder noget galt når ca. 20 % af verdensbefolkningen sidder på 80% af forbruget og sikkert også værdierne,så det er vel rimeligt at andre prøver at tilegne sig deres andele,selvom det skulle være baseret på hvad du kalder “autoritær kapitalisme” hvis det er den eneste måde de kan få hævet deres levestandard,vesten giver dem ihverttilfælde ikke noget gratis det har de aldrig gjort tværtimod vi rager til os, som om de andre ikke eksistere.
9. november 2009 kl. 13:32
“Det er især tankevækkende at se på forskellen mellem Europa og Asien i dag, hvor vi endnu er lammede af den globale finanskrise – mens Asien buldrer fremad igen”
EU valgte at basere sin økonomi på massive landbrugs tilskud, og forpassede chancen.
9. november 2009 kl. 13:38
@Freddie Boysen: Du skriver, at kapitalen fik lov at flyde uhæmmet og til dels ureguleret. Hvor var det henne?
Mig bekendt blev boligkrisen til en finanskrise på grund af overregulering, der ramte helt skævt, som overregulering jo altid gør, samtidig med at man i 20-30 år havde mødt ethvert økonomiske problem med gældsfinansiering og kreditekspansion. Sålænge man stadig bekæmper ethvert problem med yderligere regulering, gældsfinansiering og kreditekspansion kommer vi aldrig videre - imens Asien buldrer derudaf…
9. november 2009 kl. 13:54
Europa har det hele, -frihed og velstand. Men de seneste par år er velstand baseret på friværdi spekulation og friheden er igen truet i Europa. Europæiske lande havde i 80′erne og gennem 90′erne en trodsig men visionær indstilling til amerikanske værdier. Europa ville selv. Men siden 2001 har europæiske ledere ladet sig forføre af autoritære neokonservative frygtkampagner og solgt ud af vores trodsige frihedsidealer… og det fortsætter den vej. Imens bliver Asien friere og friere, og de demokratiske værdier vokser med repulikkens vision. -Sandt, Kina har stadigvæk en del vej at gå, men en gennemsnitslig kineser vil opleve en forbedring i levestandard på, hold fast,, 10.000% gennem en gennemsnitslig levetid. Hvor europæiske borgere under den europæiske industrialisering oplevede en forbdreing på 50% gennem en gennemsnitslig levetid. -Det siger noget om at Kina og asien har sat maskinen i et tungt gear og at europa skal tilbage til sit oprindelige udgangspunkt med at være markant forskellig fra både USA & Asien. -Man bliver ikke rige af at klippe hinanden, -velstand kommer ikke gennem boligspekulation eller terrorfrygt. Velstand kommer gennem hårdt arbejde og perspektivrig samfundspolitik. Og det er ikke just det som præger europa i skrivende stund. Når luften er lukket fuldstændig ud af boligmarkedet, og når europæiske ledere forlader “bush’ismen” endeligt kan det tænkesat vi kommer tilbage på sporet, men indtil da er det “Adios!” her fra asien.
9. november 2009 kl. 13:55
@ Uffe
Korrekt, Europe fik et løfte om frihed efter muren fald. Ser vi på 1990 var demokratiet og friheden formenligt på side højdepunkt nogensinde.
Men siden da har vi gjort næsten hvad vi kunne for at eliminere den igen. Det var som om antagelsen om at demokratiet var perfekt fik poliitkere og navnlig embedsfolk (inkl. EU) til at antage at frihed kunne blive taget for givet uanset hvad man gjorde.
Siden da har vi set statens mistillid og stadigt mere klæbende detailstyring eskalere godt hjulpet på vej af 9/11 og alle de andre kilder til skræmmeretorik.
Den fysiske mur fra østeuropa er erstattet af en digital mur som er langt mere snærende og intravenøs end noget det som østeuropæerne undslap.
Faktum er nok snarere at den vesteuropæiske frihed levede af kontrasten til østeuropa. Da den forsvandt og de formelle totalitære stater svandt ind, forsvandt også friheden fra vesteuropa.
Tilbage stor vi med en joke af et charter med fundamentale rettigheder som ikke er det papir værd, det er skrevet på - men overgrebene tager til overalt vi ser hen.
Forskellen til tidligere er blot at det er iklædt en pseudo-legitimerende skal ved at man påstår at det er “demokratisk”. Men ser du på lovgivningen ser du hvordan magten specielt over de sidste 10 år systematisk er overflyttet til teknokratiet som misbruger magten på det groveste.
Korrekt, vi ser kun begrænsede tilfælde med politimagt, men se på kontrol- overvågnings- og bødesystemet.
Danmark er blevet et dummebødesamfund, hvor mafien regerer og rettigheder eroderes. Og det gik den vej under både Nyrup og Fogh, men hurtigst under sidstnævnte.
Se på digital forvaltning som gør alt hvad de kan for at begrænse innovation og tilpasning - hvordan skulle samfundet kunne fungere når der kun står planøkonomisk centralisering og magtmisbrug på agendaen? Når “frit valg” kun er mellem planøkonomernes stadigt mere detailstyrede “udbud”? Når prismekanismerne sættes ud af spillet af stadigt mere snærende kartelstrukturer?
Eller når politikerne stiltiende ser til mens embedssystemet sælger ud af arvesølvet og ukrænkelige borgerrettigheder for at finansiere det ene underskudsprojekt efter det andet (NemId, Dokumentboks etc.).
Vi vandt ikke friheden 9. november - vi tabte den. For det var den dag, politikerne begyndte at tage frihed for givet og lod magten definere retten.
9. november 2009 kl. 14:03
Demokrati er ikke nogen garanti mod undertrykkelse.
Tag det britiske Imperie– i alle disse mange år, hvor GB havde underlagt sig store dele af verden skete det under et parlamentarisk system, stort set som det vi kende idag i GB.
Og ikke nok med at Imperiet– GB førte også krig mod f.sks. Kina i 2 opiums krige.
Kina blev kaldt Asiens lamme hund.
9. november 2009 kl. 14:04
Endnu et eksempel på hvor ekstremt der nøles i Europa, -Kina investerer og accelererer imens europa som sædvanlig “ser tiden an”, men en selvfed holdning og en illusion om at Europa er den hellige gral…Mens europa nøler max er det “the pedal to da metal” i Kina:
http://www.business.dk/article/20091108/okonomi/91108002/
9. november 2009 kl. 15:02
Kina har en befolkning på 1,3 milliard og Indien en befolkning på 1 milliard, og derfor er vækstpotentialet som udgangsunkt med markedsøkonomi mv. væsentligt større end Europas 500 millioner.
Før industrialiseringen i Europa var verdens tyngdepunkt et stykke hen ad vejen også i Østen, men vi skal naturligvis ikke lade stå til, og forhåbentlig kan Lissabon-traktatens ikræfttræden endelig betyde, at EU fokuserer på eksterne forhold fremfor næsten udelukkende interne forhold.
Og der er ingen tvivl om, at EUropa har nok af udfordringer, og EUropa og USA må stå sammen for at møde dem, hvis vi fortsat skal have en verdensorden præget af vestlige værdier og udvikling.
9. november 2009 kl. 15:03
“Men vores opgave er også at levere bevis på, at vore værdisæt er andre overlegne” - hvis det betyder, at vi skal anstrenge os mere end andre, er det ok (selv om der netop ikke er meget udsigt til det), men betyder det, at alle anderledes tænkende og -levende er mindreværdige, er det en noget uheldig afslutning på en ellers udmærket artikel.
9. november 2009 kl. 16:04
@Kasper Elbjørn
“Mig bekendt blev boligkrisen til en finanskrise på grund af overregulering,..”
Really???
“Increased subprime lending has been associated with higher levels of delinquency, foreclosure and, in some cases, abusive lending practices.” So declared Edward M. Gramlich, a Federal Reserve official.
These days a lot of people are saying things like that about subprime loans - mortgages issued to buyers who don’t meet the normal financial criteria for a home loan. But here’s the thing: Mr. Gramlich said those words in May 2004.
And it wasn’t his first warning. In his last book, Mr. Gramlich, who recently died of cancer, revealed that he tried to get Alan Greenspan to increase oversight of subprime lending as early as 2000, but got nowhere.
So why was nothing done to avert the subprime fiasco?
Much if not most of the subprime lending that is now going so catastrophically bad took place after it was clear to many of us that there was a serious housing bubble, and after people like Mr. Gramlich had issued public warnings about the subprime situation. As late as 2003, subprime loans accounted for only 8.5 percent of the value of mortgages issued in this country. In 2005 and 2006, the peak years of the housing bubble, subprime was 20 percent of the total - and the delinquency rates on recent subprime loans are much higher than those on older loans.
So, once again, why was nothing done to head off this disaster? The answer is ideology.
In a paper presented just before his death, Mr. Gramlich wrote that “the subprime market was the Wild West. Over half the mortgage loans were made by independent lenders without any federal supervision.” What he didn’t mention was that this was the way the laissez-faire ideologues ruling Washington - a group that very much included Mr. Greenspan - wanted it. They were and are men who believe that government is always the problem, never the solution, that regulation is always a bad thing.
Unfortunately, assertions that unregulated financial markets would take care of themselves have proved as wrong as claims that deregulation would reduce electricity prices.
As Barney Frank, the chairman of the House Financial Services Committee, put it in a recent op-ed article in The Boston Globe, the surge of subprime lending was a sort of “natural experiment” testing the theories of those who favor radical deregulation of financial markets. And the lessons, as Mr. Frank said, are clear: “To the extent that the system did work, it is because of prudential regulation and oversight. Where it was absent, the result was tragedy.”
In fact, both borrowers and investors got scammed.
The way investors in securities backed by subprime loans were assured that they were buying AAA assets, only to suddenly find that what they really owned were junk bonds. This shock has produced a crisis of confidence in financial markets, which poses a serious threat to the economy.
But the greater tragedy is the one facing borrowers who were offered what they were told were good deals, only to find themselves in a debt trap.
In his final paper, Mr. Gramlich stressed the extent to which unregulated lending is prone to the “abusive lending practices” he mentioned in his 2004 warning. The fact is that many borrowers are ill-equipped to make judgments about “exotic” loans, like subprime loans that offer a low initial “teaser” rate that suddenly jumps after two years, and that include prepayment penalties preventing the borrowers from undoing their mistakes.
Yet such loans were primarily offered to those least able to evaluate them. “Why are the most risky loan products sold to the least sophisticated borrowers?” Mr. Gramlich asked. “The question answers itself - the least sophisticated borrowers are probably duped into taking these products.” And “the predictable result was carnage.”
Mr. Frank is now trying to push through legislation that extends moderate regulation to the subprime market. Despite the scale of the disaster, he’s facing an uphill fight: money still talks in Washington, and the mortgage industry is a huge source of campaign finance. But maybe the subprime catastrophe will be enough to remind us why financial regulation was introduced in the first place.
9. november 2009 kl. 16:12
@Steffi
“Den fysiske mur fra østeuropa er erstattet af en digital mur som er langt mere snærende og intravenøs(?) end noget det som østeuropæerne undslap”
Technik die begeistert und Vorsprung durch Technik.
Audi slogans rules the world…!
LOL
9. november 2009 kl. 16:35
Æh, øh, Ellemann-Jensen, du holdt dig vel fra Vietnam, i de 24 år, USA boykottede landet, efter krigens afslutning? Ellers kender jeg mange, der vil give dig nok at bestille. Sådan her fra bloggene altså.
9. november 2009 kl. 16:59
NÅ Timbermann– du mener dengang vesten boycottede Viet Nam — fordi de gjorde den velgerneing at sende tropper ind i Cambodia og vælte Pol Pot styret. Og vesten i årter blev ved med at anerkende Pol Pot styret . ??
Men vesten tager da aldrig fejl , vel ??
9. november 2009 kl. 17:10
Jeg vil da sige at murenes tid er bestemt ikke overstået. Det var da indtil for nylig at man ønskede at sætte en “missilmur/missilforsvar” langs ruslands grænser til europa, med en relativ lam undskyldning om at det var for at forsvare sig mod “Iran”,,, -hvor naiv har man lov at være i det nye årtusinde, enhver med en smule logisk tankekraft kan regne ud at man er bange for Rusland som allieret med Iran idet man stadigvæk pønser på at angribe Iran.. Nej, murenes tid er ikke overstået.
9. november 2009 kl. 17:25
og hvad mon meningen er med mastodonten EU ?
9. november 2009 kl. 18:10
En grammatisk opsang til Uffe, min politiske helt (skønt mit politiske tilhørsforhold nok ligger mere hos oppositionen). På forhånd undskyld til alle at denne kommentar ikke vedrører bloggens indhold.
Til slut i artiklen ’Cepos kritiserer hjemsendelsesbelønning’ krummede jeg tæer over en sproglig fejl, som opstår oftere og oftere i medierne:
”Såfremt det forhøjede tilskud til de der rejser hjem får en effekt..”
Det er ikke det, at der mangler et komma mellem ’de’ og ’der’. Enhedskommaets indførelse og afskaffelse har skabt så megen forvirring på området, at jeg heller ikke selv kan overskue, om alternativet til det grammatiske komma er korrekt brugt.
Det er brugen af ’de’ i stedet for ’dem’. Eller mere generelt, brugen af nævnefald (nominativ) i stedet for genstandsfald (akkusativ). Der er opstået en idé om, at nominativ er finere end akkusativ. Lad mig lige indskyde og ridse op, at de personlige stedord (pronominer) bøjet i nominativ er: ’jeg’, ’du’, ’han’/’hun’, ’vi’, ’I’ og ’de’. I akkusativbøjning er det: ’mig’, ’dig’, ’ham’/’hende’, ’os’, ’jer’ og ’dem’. Idéen om, at det er ”finere” at bruge nominativ, er sikkert opstået, fordi mange børn bliver rettet, når de spørger, ”om mig og Jacob må få en is?” Det hedder jo, ”må Jacob og jeg få en is?” Men det gør det jo kun, fordi ’Jacob og jeg’ er grundleddet i sætningen. I akkusativ hedder det fx., ”Mor gav Jacob og mig en is”, fordi det personlige pronomen bøjes i akkusativ, når det står i genstandsled eller som her i sætningens hensynsled (til det sidste har vi nemlig ingen dativbøjning som på tysk). Idéen om det ”finere” nominativ kommer særligt grelt til udtryk i en sætning som: ”Anne takkede Peter og jeg”.. ”Peter og MIG!” Derudover (og væsentligt for denne opsang) så styrer forholdsord (præpositioner) på dansk altid akkusativ: til mig, for mig, af mig, fra mig, mod mig, mod dig, mod ham/hende, mod os, jer og dem osv. osv.
I sætningen skulle der altså have stået:
”Såfremt det forhøjede tilskud til dem(!), der rejser hjem får en effekt..”
Jeg så Uffes ansigt oppe i hjørnet på et link til denne, hans seneste blog, og tænkte, ”ahh min helt. En journalistisk og politisk personlighed af format som hans fra før verden gik af lave er hævet over denne slags sproglig udannelse. Jeg klikker mig ind på denne blog.
Til min store forbløffelse læser jeg allerede i sætningen efter første punktum: ”Især for vi lidt ældre…” (!) Aaii! ’ F o r ’ e r e n p r æ p o s t i o n , d e r s t y r e a k k u s a t i v . A k k u s a t i v b ø j n i n g e n a f f ø r s t e p e r s o n f l e r t a l e r ’ O S ’ .
Jeg vil lade tvivlen om muligheden for, at der er tale om en slåfejl komme min politiske helt til gode. Uffes generation lærte jo i modsætning til os, der er født i 80’erne, rent faktisk at regne og skrive i skolen. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg har lært ham noget her, som han ikke vidste i forvejen.
Endnu engang undskyld at denne kommentar ikke vedrører indholdet af bloggen. Nu vil jeg sætte mig til rette og lære af Uffe.
Mvh.
Jesper
9. november 2009 kl. 18:25
Væksten er jo baseret på vidt forskellige grundlag. Vi har de sidste mange år haft en økonomisk langsom vækst, men dog en vækst Den tager udgangspunkt i, at trinene op koster stadigt mere, fordi vores samfund er dyre at vedligeholde.
I fx Kina bygger den megen vækst i høj grad på ubegrænset mængde billig arbejdskraft, der jo til gengæld ikke har så store behov. Meget store dele af sektoren uden for disse vækstcentre er idag fattige som før.
Så Kina(og fx Indien) når snart det niveau, hvor hele folket vil have en højere social standard og et meget mere kompliceret samfund.
Her får de hak i tuden. Eksemplerne kunne være Japan og Syd Korea.
Dernæst sættes der ikke spørgsmålstegn ved Vore egne bagsider. Man kunne tage de sidste 8 år her. Hvorfor har man ikke opsuget den megen vækst til dårlige tider. Man lider også af den forestilling, at al vækst er godt.
Idag har vi iden grad et efterslæb i infrastrukturen. Og hvad : Ikke fordi jeg bryder mig særligt meget om Ehl., men de har søgt at angive en størrelsesorden og den er 80 mia PR ÅR. Det er alt fra kloaker til hospitaler.
I stedet har Statsministeren bedt os om at lade Dankorterne gløde. Thor Ptersen udtalte for et par år siden, at vi kunne købe hele verden. Hvad er det dóg for nogle folk.
Oveni solder man så en række opsparinger ud, hvor man helt glemmer menneskets sande natur. I bedste fald kommer disse mange penge(og herunder gamle ATP) ud som fjernvarme via affald eller den enorme overskudsproduktion af gylle.
Jeg er meget glad for murens fald, men den er ikke nødvendigvis fri adgang til paradiset.
Ret mange verden af idag mener ikke Vort demokrati i alle dets varianter nødvendigvis er lykken. Nogle af dem præver at tage de gode dele, men ønsker mere styring af vild vækst uden rettidig omhu.
Det bør man respektere, ja tage lære af. Livskvalitet er ikke nødvendigvis mængder af overflødige varer og dobbeltfunktioner. Så er det naturligvis, at de har en række problemer, som vi har løst, men mange af dem er desværre også her.
Man kan se det, hver gang man kratter en smule i lakken. Det vrinler med svindlerier og lemfældig omgang med sandheden. Det handler om, at man ikke undersøger. Man reagerer ofte med stor harme og fråde om munden; men den egen sti er jo heller ikke ren.
Den med kød og vin er jo bare en enkelt : Hvad man ikke ved, får man ondt af. En flaske vin, der måske burde sælges 4 for 100 bliver til 1 stk af 149 eller genbrugskød. Tyverier fra arbejdspladser og en flok polakker, der blev snydt for 700.000 fra et firma, som nu endda er gået konkurs. Den megen frihed har en pris.
Så meget mere sygt virker det på mig, man også de sidste år har belønnet initiativtagerne til denne blimp med en række lønforhøjelser.
Der er noget galt med deres ego og deres økonomiske sans, når de mener at være så positivt betydende.
Folk som ikke har gæld med små eller ingen indkomster betaler så det på deres levefod. Folk som i forvejen har betalt for isolering betaler for dem, som øder varmen op. Tager man de mange TV kanaler, så er der mange, men giver de kvalitet.
Vi har lige fået en, hvor der ligger nogen og sover, når jeg har åbent. Lægger de sig hver gang, jeg åbner eller hvad.
Mængden af såkaldte nyheder er vokset, men ret meget af det er det rene bras og uden uddybning af tynde baggrunde, lidt a la at nedlægge fodgængerovergange, fordi flest fodgængere bliver dræbt dér.
9. november 2009 kl. 18:41
Jesper Lett: Gab gab og atter gab !
9. november 2009 kl. 18:46
“LIBERALISERINGS BØLGEN” - må glæde Ellemann
Murens fald startede globaliseringen,”de åbne
grænser” økonomiens frie bevægelighed, og meget
rigtig startede pengestrømmens flugt i USA,
fabrikker flyttede til Asien i stor stil, men
ikke ret mange opdagede hvad der skete og slet
ikke politikerne.
Nye mure er på vej, og Danmark har sat fremmed
hadet på verdenskortet, “ISLAMMUREN” tegninger,
DF ønsker nye mure af love der begrænser vores
frihed,ytringer, forbehold, og krig med tab af
unge mænd i Afghanistan.
(friheden skræmmer visse politikere).
- en liberal!
9. november 2009 kl. 19:27
@ Lestat
Det drejer sig ikke om teknologibegrejstring eller det modsatte (teknologikritik).
Det drejer sig om at teknologi kan designes til at sætte mennesker fri eller til det modsatte.
I Europas (og specielt Danmark og det øvrige Skandinaviens) centralistiske planøkonomier misbruges teknologien slavebindende. Det var en udvikling som tog fart med internettet men med digital forvaltning og er med statens stadigt mere snærende detailstyring af samfundet nået hidtil usete dybder.
Det er den direkte forklaring på hvorfor Europa og specielt Danmark er gået i stå. Bureaukraterne står i vejen.
9. november 2009 kl. 20:55
Murens fald i 1989. Hvordan mon Uffe Ellemann-Jensen har det idag ved at tænke på, at den danske ambassade i Østberlin i 1988, da han var udenrigsminister, udleverede 18 østtyskere til Stasi, selvom de bad danskerne om beskyttelse?
9. november 2009 kl. 21:52
Til ham der hedder Jesper, der kommenterede Uffes grammatik. Jeg tror du går forbi hans evne til at sætte et personligt præg på sin blog og kommentar til verden: Uffe skriver som han lyder, og det tror jeg er helt bevidst. Og ellers havde han nok en eller anden Grønspætte til at sidde og læse korrektur på den gamle måde.
9. november 2009 kl. 22:01
Kære Karin Bennedsen.
Det har jeg det naturligvis skidt med, ligesom jeg havde det dengang. Til gengæld har jeg det rigtig godt med, at vi dengang efterfølgende gjorde en stor indsats for at få de pågældende mennesker sat fri og skaffet dem udrejse til Vesttyskland - og at det lykkedes! Historien endte altså godt, selv om der blev begået et fejltrin.
10. november 2009 kl. 07:49
Jesper Lett: Tusind tak. Det er så irriterende og meningsforstyrrende at læse grammatisk ukorrekte tekster (Uffes tekster er dog ikke de værste :-))
10. november 2009 kl. 09:44
Jeg stemmer normalt på “den modsatte fløj” af Uffe, men kan ikke lade være med at tænke over, hvor højt han egentlig hæver sig over den middelmådighed, vi har haft som udenrigsminister i de seneste år….
En lille kikser under Muhammed-krisen, men det kan man leve med, når man husker tilbage på årene omkring 1989-90.
10. november 2009 kl. 10:18
Midt i fejringen af murens fald og den hermed forbundne begejstring, bør man ikke glemme:
1) Kommunismen er ikke død, men lever i bedste velgående. I Kina har kommunistpartiet stadig magten, og det samme gælder i Rusland, hvor man i 2008 vedtog en lov ifølge hvilken universiteter og andre uddannelsesinstitutioner skal undervise i “den rette lære”, der går ud på, at Stalin handlede rationelt og fornuftigt, da han myrdede 30 millioner russere. Både Rusland og Kina er atommagter, som under de rette omståndigheder kan starte en 3. verdenskrig. Dertil kommer en række mindre kommunistiske stater: Cuba, Venezuela, Nordkorea, Viet-Nam, osv.
2) Kapitalismen har ikke sejret men gennemgår i øjeblikket en af sine tilbagevendende kriser. En sådan krise kan være slem nok i det rige Danmark, men er betydeligt mere ubehagelig i de fattige lande i den tredje verden, hvor man ikke har arbejdsløshedsunderstøttelse. Den nuværende økonomiske krise kan netop være en udløsende faktor for en 3. verdenskrig, idet de kommunistiske lande kan opfatte den som et svaghedstegn i de vestlige demokratier.
3) I midten af oktober 2009 (det er mindre end en måned siden!) afholdt Rusland en militærøvelse i og omkring Kaliningrad med 60.000 soldater involverede. I øvelsen var fjenden NATO(!) og der blev simuleret brug af atomvåben! Samtidig foregik der en flådeøvelse i det caribiske hav, hvor russsiske skibe og ubåde arbejdede sammen med flåden fra Venezuela. Rusland har brugt milliarderne fra salg af olie og gas til Europa på at opruste militæret. Hvorfor opruste så kraftigt - hvis ikke det er fordi, at man har intentioner om at starte en krig? Motivationen vil i så fald være det, vi fejrer i disse dag - murens fald var en ydmygelse for Rusland på samme måde som Versailles-traktaten var en ydmygelse for Tyskland efter 1. verdenskrig.
4) Foranlediget af den nuværende økonomiske krise er det Obamas intention at skære i militærbudgetterne. Samtidig er Hilary Clinton på USA’s vegne i gang med at forhandle en freds- og nedrustningsaftale med Rusland. En sådan aftale vil være ligeså meget værd som Chamberlains fredsaftale med Adolf Hitler. Når den underskrives, vil det være sidste udkald.
10. november 2009 kl. 10:21
Det ignoreres fuldstændigt at de fleste asiatiske lande har haft et helt andet udgangspunkt end Europa. Det land der var “tidligt moderniseret”, Japan, har mere haft en “europæisk” udvikling. Så der er slet intet der godtgør at “Asien overtager verden”.
10. november 2009 kl. 11:11
Her er mit indlæg, der iflg redaktionen “afventer bedømmelse”–
muligivs er det pga af linksne– så jeg udelader dem her:
I det russiske paralament har man 4 partier — det kan selvfølgelig diskuteres hvor retfærdigt valget har været.
Kommuniterne styrer ikke Rusland– som ovenfor stående koldkriger påstår– Kommunisterne fik ca 11 % af stemmerne ved det seneste valg til dumaen.
Kommunisternes andel af stemmerne er støt faldende–
og slet ikke som i Jeltsin tiden hvor Jeltsin var på nippet til at tabe magten til kommunisternes leder ved et af præsidentvalgene i 90erne.
Om Stalin:
Jeg synes ovenstående koldkriger og andre skulle tage og læse præsident Medvedevs blog om Stalintiden– som han beskriver som den største tragedie i Sovjet unionens historie.
(søg Gogogle under : Medvedevs blogs)
Bemærkelsesværdigt er det også at Solsjenitzyn valgte at vende tilbage til Rusland fra sit eksil i USA mens Putin var præsident.
Solsjenitzyn brød sig ikke meget om styret under Jeltsin, som han beskrev som Røverkapitalisme.
Men vi holder meget af Jeltsin i vesten–
han var en svag alkoholiseret leder og det lykkedes uden de store sværdslag at udvide Nato og EU mod øst.
I det hele taget behøver man ikke i disse internet tider lade sig nøje med koldkrigeres opfattelse af vort naboland.
Der er masser af russiske hjemmesider på engelsk– mere eller mindre kritiske.
Kan man russisk er antallet enormt.
DEt er heller ikke sådan at russerne ikke diskuterer eller benytter interenettet
man mener, at der på nuværende er omrking 6,3 millioner blogs
Men det er da rigtigt– iflg inertiens lov — så kører koldkrigstankegangen lystigt videre her 20 år efter murens fald–
Nu er det bare Rusland alene, der skal fremstilles som fjendebillede.
Selvom Ruslands befolkning kun udgjorde ca ½ af Sovjetunionens og flere af lederne var ikke-russere bla Josef Stalin (med fødenavnet Djugasvili) der var georger.
10. november 2009 kl. 12:17
Det hele beviser vel at Europa, maaske ikke er saa meget bedre end de andre: Vi har ansvaret for to verdenskrige, vi har stjaalet plyndret og udövet folkemord i de fleste egne af kloden, kort sagt, vi har i Europa ikke saa meget a vaere stolte af, rent historisk.
Men det er svaert for os at erkende dette.
For mange aar siden delte Portugal og Spanien verden imellem sig, og deres dominans paa verdensscenen varede temmeligt laenge.Senere blev det Frankrig og England og Tyskland , der var hoved spillerne,og sidst USA, som jo er en slags udlaegger af Europa. Nu tipper billedet, tilsyneladende til fordel fra asiaterne, der er flittige, og ikke saa godt vante som Europaerne og nordamerikanerne.Vi er kommet op i luksusklassen, og kan daarligt nok forsörge os selv, se bare paa vort eget lille land , som maa laane penge for at faa det til at gaa rundt.- Et slaraffenland, med en kort fremtid for sig.Om föje aar er vi forvandlede til verdens fattiglemmer, der mente at de andre skulle forsörge os.
10. november 2009 kl. 12:23
Til n. madsen:
- Hvorfor har Rusland oprustet så kraftigt de seneste år, hvis ikke det er fordi man planlægger en krig?
- Hvorfor er russiske jagere jævnligt inde og krænke skandinavisk luftrum - præcis som under den kolde krig?
- Hvordan kan det gå til, at NATO figurerer som hovedfjenden i den seneste russiske militære efterårsmanøvre?
- Hvorfor fik den i øvrigt venlige Obama i den grad en kold skulder, da han besøgte Moskva i juli 2009?
Svaret er en stærk russisk nationalisme, der bl.a. har givet sig udtryk i en dyrkelse af Putin i ungdomsbevægelsen “Naschi”, der minder betænkeligt meget om Hitler-Jugend. Under præsidentvaliget i Rusland i december 2007 viste DR en dokumentar om Rusland, hvor den almindelige vælger (præcis som i 30′erne i Tyskland) bare ønskede “en stærk mand”, og hvoraf det også fremgik, hvor trange kår demokrati og ytringsfrihed har i Rusland. Enhver form for systemkritik eller reel opposition bliver før eller siden standset - enten med fængsling eller gangstermord. Derfor er russiske hjemmesider heller ikke pålidelige - for hvilken sandhed er det, de formidler?
De 4 partier og alt det andet, du nævner er jo bare en midlertidig maske - præcis ligesom Medvedevs præsidentvalg var spil for galleriet. Det er stadig Putin, der styrer Rusland og ikke mindst det russiske militær med sin jernnæve.
Kald mig bare koldkriger - men vi har ikke brug for apeasement a la Chamberlain nu - der er derimod brug for politikere af Churchills støbning.
10. november 2009 kl. 12:32
PS: Under den kolde krig var vi i det mindste på vagt. 3. verdenskrig kommer nu, fordi ingen venter, at den kommer. Hvis man vil starte en atomkrig og vinde den, kan man ikke som i gamle dage erklære den først, for så vil modstanderen kunne gengælde angrebet med fatale konsekvenser. Nej, angrebet skal komme som et lyn fra en klar himmel. Og den klare himmel vil være, når den næste store freds- og nedrustningstraktat underskrives.
10. november 2009 kl. 14:47
Hej Rønne R–
Det bedste jeg kan foreslå dig er at kigge under sengen og i i skabet inden du går i seng om aftnen– så du er sikker på at Putin ikemmer sig der og du kan sove roligt om natten.
10. november 2009 kl. 14:50
Til Flemming P: Du har ganske ret–
Kina blev kaldt Asiens lamme hund–
Kina har frigjort sig fra vesten og bestemmer selv.
Europa, der har lagt sig selv øde i 2 krige forsøger patetisk at fastholde tidligere tiders storhed gennem konstruktionen kolossen EU.
10. november 2009 kl. 15:06
Militærbudgetter
Verdens 10 største militærbudgetter i 2008 (Angivet i mia. dollar)
1. USA: 607
2. Kina:84,9 (anslået)
3. Frankrig: 65,7
4. Storbritannien: 65,3
5. Rusland: 58,6
6. Tyskland: 46,8
7. Japan: 46,3
8. Italien: 40,6
9. Saudi-Arabien: 38,2
10. Indien: 30,0
USA bruger 7,5 gange så meget på militær som Kina gør og 10 gange så meget på militær som Rusland gør.
Nato landene Frankrig og Storbritanien bruger hver især mere på militær end Rusland gør.
10. november 2009 kl. 15:39
Rønne Rasmussen
Hvis du havde ret, så tror jeg til gengæld ikke at du behøver at frygte en 4 verdenskrig,for der vil ikke være nogen tilbage til at afholde den,så jeg vil anbefale dig at slappe lidt af med dine konspirations teorier.
Vedr. Venezuela så er det altså en demokratisk valgt socialistisk regering og ikke en kommunistisk,du lyder som en Journalist fra FOX News USA, republikanernes yderliggående talerør som også ser alt i sort eller hvidt og som ikke kan se forskel på kommmunisme og socialisme.
vh
10. november 2009 kl. 15:51
USA og Vesteuropa har vist i høj grad afvist friheden ved Berlinmurens fald. USA styrkede sin grænsekontrol efter 11/9-2001, og i Vesteuropa er et udbredt ønske om lukning af grænser mod Østeuropa.
Vi ønsker åbenbart ensidig frihed, hvor vi har fuld frihed uden tilsvarende frihed for andre.
Desuden er vort fjendebillede blot ændret lidt efter Berlinmurens fald. Rusland anses stadig for en fjende, mens Østeuropas rolle delvis er overtaget af muslimske lande. Berlinmuren blev opført med sovjetisk bistand, men ønskes nu fra vestlig side.
10. november 2009 kl. 16:01
Rønne Rasmussen: En mulig årsag til russisk oprustning nu er, at de væbnede styrker ikke har moderne udstyr, fordi produktionen næsten har været indstillet i mere end tyve år. Rusland er stadig en stormagt og Europas største land. Noget tilsvarende gælder Kina.
Ruslands problem er dog, at vi vestlige lande opfører os, som om Rusland tabte en væbnet krig. Desuden blev Nato jo ikke nedlagt sammen med dens primære fjende Warzawapagten.
10. november 2009 kl. 16:22
Det er helt i orden, at I gør grin med mig - jeg VED, at krigen kommer, og det sker i 2010, dels fordi der er en indre historisk logik i, at den kommer, og dels fordi alle de røde lamper blinker nu. Hvis I kunne se krigen komme - ville I ikke også forsøge at advare jeres landsmænd?
Som Uffe også skriver, kom murens fald som en overraskelse for alle eksperter - det samme gjaldt vores nuværende økonomiske krise - så det svækker ikke min overbevisning, at jeg står alene med den. Som Niels Hausgaard vist synger i en sang: Sommetider har flertallet ikke ret - sommetider er flertallet bare - de fleste.
Her er nogle flere strøtanker fra mit personlige møde med russere i Rusland:
- Russerne opfatter mennesker i den vestlige verden som svage og “dekadente” - opslugte af underholdning, tekniske gadgets og seksuelle udskejelser - mens de ser sig selv som stærke og uspolerede - lidt på samme måde som antikkens spartanere så sig selv i forhold til datidens øvrige grækere.
- Russerne er dybt sexistiske og racistiske - de anser homofile, jøde eller negre som noget af det ringeste - og det er en af de vigtigste grunde til, at Obama fik så kold en modtagelse, da han besøgte Moskva i juli 2009. At USA har valgt en “neger” som præsident opfattes i Rusland som et amerikansk svaghedstegn. På samme måde er den økonomiske krise i USA blevet opfattet som tegn på kapitalismens kollaps.
- Tag på russisk museum med en russer - helst et for dem, der faldt i 2. verdenskrig. Så vil du forstå, at museet ikke er der for at formidle viden om historie - museet er derimod et mausolæum for de faldne, en samling af relikvier, hvor man kan give frit løb for sine nationale og sentimentale følelser, gerne garneret med vodka. Det er følelserne, der dyrkes her - ikke intellektet eller rationel fornuft. Præcis som i Tyskland under Hitler. Og derfor vil en “stærk mand” uden problemer kunne manipulere folket med i en krig mod resten af verden.
- Og retstilstandene i Rusland - er mildt sagt en by i Rusland. Mafiaen styrer alt for meget. Det ser du ikke, hvis du besøger Rusland som almindelig turist - det er først, når du kommer i nærkontakt med befolkningen. Hvordan kan der komme noget godt ud af et land, hvor politikere og gangstere i den grad er pot og pande med hinanden?
10. november 2009 kl. 17:39
Kære Uffe
Vi smed Marx og Engelsk på møddingen efter murens fald men har hentet, i hvert fald Marx igen fordi vi har opdaget at vi ikke kan undvære dele af hans ideer. Samtidig har vi sorteret groft i Chicagoskolens doktriner om, nærmest ubegrænset frihed til handel og moneyflow. Nuværende krise har været os en dyr lektie.
10. november 2009 kl. 18:19
Russerne lyder i fl. Rønne som gode konservative republikanerne af den gamle skole! Måske kommer de og befrier os fra de røde? :-D
10. november 2009 kl. 22:44
Nogle dele af de kommentarer der er kommmet på indlægget er ret naive. De overser vestens fundamentale problem under den kolde krig: Det var ikke vilje eller mod der forhindrede vesten i at feje kommunismen væk. Derimod var det den kolde analyse, der i 1946 blev formuleret af den amerikanske diplomat og Sovjet-kender George Kennan. Analysen blev senere fulgt til dørs af Trumans nye, håndfaste kurs mod Sovjet. Analysen handlede om selve fundamentet i kommunismen, nemlig at der var tale om en fanatisk og nærmest religiøs modstander. Dertil svarede Truman, at Sovjet kun kendte et sprog: Hvor mange divisioner har du? Det udviklede sig i løbet af 1945-1949 til dannelsen af de sikkerhedspolitiske strukturer, vi idag har. Og de handlede fundamentalt kun om en ting: At holde Sovjet og kommunismen tilbage - over hele verden. Murens fald symboliserede en ting i den forbindelse. Nemlig at kommunismen var blevet opløst af sig selv. Så selv Uffe Ellemann fik i 1989 en ordentlig overraskelse, da muren faldt. For ingen havde den ringeste tro på at kommunisterne ville forlade magten uden at sprænge hele verden i luften først. Deri ligger hele kernen til en forståelse af den kolde krig. Startende med Wilsons fejlslagne forsøg på at forene verden i alliancer 1918-1919, Roosevelts forsøg på at appease Stalin 1942-1945 og endeligt Trumans gennembrud i en afvisning af appeasement af kommunisme, nemlig alliance dannelsen i verden 1946-1949. De næste 40 år handlede om at holde Sovjet i skak og undgå atomkrig. Dermed en lettere historisk gennemgang af den kolde krigs primære fundament. Jeg var forresten i DDR på vej mod Berlin om aftenen den 9. november 1989. Og mit indtryk var simpelt: De gider simpelthen ikke kommunisme. Længere var den ikke.
11. november 2009 kl. 00:23
“Men vores opgave er også at levere bevis på, at vore værdisæt er andre overlegne – og at vi mener dem alvorligt.” Hvad er nu det for helt nye toner fra Uffe Ellemann-Jensen? Kan vi så se frem til, at det nypudsede horn bliver introduceret for en måbende lytterskare til helt nye trutterier i den offentlige debat fremover? Eller er det alligevel vigtigere at sælge pumper og ost i mellemlagrede verianter i mellemøsten?
11. november 2009 kl. 00:31
Al denne diskussion om frihed vs. kommunisme bør lige som sættes i et andet lys i betragtningen af
- at over 60% af de stemmeberettigede danskere får deres primært indkomst fra skattebetalte midler
- den over mange år støt stigende relative beskatning inkl. de senere år når man medregner skatteindtægterne fra det lånefinansierede overforbrug fra den kunstigt oppustede friværdi
- den tiltagende planøkonomi i den offentlige sektor som nu breder sig over i den private sektor
- den systematiske og ensidige magtoverførsel fra folketinget og frie valg til embedssystemet og andre ikke-demokratiske organer.
- den snigende indførsel af positive rettigheder samtidig med at de negative rettigehder systematisk undermineres
- den hastigt tiltagende overvågning og detailkontrol
- den direkte afledte nedgang i samfundets innovationsevne
- den stigende andel af offentligt ansatte og bureaukrat-uddannede på de politiske partiers opstillingslister og de “demokratiske” organer.
- etableringen af hvad der nærmest ligner en skyggeregering uden ansvar eller demokratisk valg
http://modernisering.dk/da/vision_strategi/styregruppen_for_tvaeroffentlige_samarbejder/
Hvornår bliver det grå for gråt?
11. november 2009 kl. 01:13
Václav Klaus siger vel lidt af det samme
20 Years After the Fall of Communism: Not a Final Victory for Freedom
http://www.klaus.cz/Klaus2/asp/clanek.asp?id=Uwp2YADn7TK0
11. november 2009 kl. 06:12
Uffe, din analyse er en smule tynd og stort set blottet for historisk perspektiv med hensyn til udviklingen i Asien synes jeg. “Europa fik friheden dengang (1989) men er nu ved at gå i stå. Asien fik måske ikke så meget mere politisk frihed.” Det er kendsgerning at den del af Europa (vest) som har haft indflydelse på udviklingen i Asien fik friheden after 2. verdenkrig. Den frihed brugte europæerne (englænderne og franskmændene)senere erstattet af amerikanerne, til med magt og til tider stor grusomhed og i alt fald særdeles udemokratiske metoder, at forsøge at fastholde et overherredømme over store dele af Asien og forhindre asiaterne i at få deres frihed. Vietnam var sidste bastion hvorfra koloniherrerne måtte trække sig men dermed gav man ikke op. Da Vietnam invaderede Cambodia i 1979 for at stoppe det morderiske Pol Pot styre strammede Europa sanktionerne mod landet, og hvis jeg ikke husker forkert var du blandt strammerne i den debat og stærk fortaler for at Pol Pot styret skulle have lov til at beholde Cambodias plads i FN i stedet for at overlade den til det af Vietnam indsatte styre. Nu presser europæerne på for at krigsforbryderdomstolen i Cambodia skal få dømt og straffet de få overlevende fra den indtil 1989 af Europa støttede Khmer Rouge regeringen. Og der er andre eksempler på den dobbelt moral som udstiller den europæiske arogance der kommer til udtryk i din sætning “vores opgave er også at levere bevis på at vore værdisæt er andre overlegne.” Sovjejunionens kollaps tvang ganske vist regeringen i Vietnam til at skifte signal i retning af en markedsorienteret økonomi fordi den økonomiske støtte landet hidtil havde modtaget pludselig udeblev. Og det har været sundt for udviklingen i landet. Men, når man skal finde baggrunden for den imponerende udvikling i Asien i de sidste 20 år kommer man ikke uden om navne som Singapores Le Kuan Yew, Kinas Deng Xiaoping og Vietnams Vo Van Kiet. Tre vise mænd som har haft langt større indflydelse på udviklingen i deres egne lande og i hele regionen end ændringerne i Europa i 1989 har haft det. Udfordringen i dag er at vi i Europa,finder en ny måde at samarbejde med Asien, og med udviklingslande i resten af verden. Den tid hvor vi i vesten kan belære udviklingslande om hvad der er rigtigt og forkert er ovre. Det har vi selv bidraget til gennem de sidste 20 år, hvor vi med stigende intensitet har demonstreret at vi ikke respekterer vore egne værdisæt. Præsident Obama har tilsyneladende forstået noget af dette. Men, vi mangler stadig at europæerne indser at der er nye tider og at vil man i dialog med udviklingslandene så må det ske på fælles vilkår og ikke på med udgangspunkt i at vore værdisæt er andre overlegne.
11. november 2009 kl. 09:07
Jeg synes efterhånden det er blevet temmeligt kedeligt at høre på Uffe’s kommentarer som altid lader det skinne igennem at han ved bedre.
Burde Uffe ikke have blevet i politik hvis han virkelig ville bevæge noget, fremfor altid at kommentere på Danmarks og alverdens problemer blot for at få lidt fornyet mediebevågenhed?
Var det ikke bedre at Uffe brugte sin erfaring til at hjælpe de nye kræfter i hans gamle parti? Eller måske gider de ikke lytte til ham?
11. november 2009 kl. 09:27
Thomas Medsen
Jeg synes faktisk at Uffe har langt mere at komme med end de nuværende Venstre-folk. Eksempelvis katedralisten Søren Pind som spilder 99.9% af sin tid på åndsforsnottet religionsprædiken, forargelsesporno og DF-retorik. Uffe Elleman fokuserer som oftest på debat om POLITIK og om visioner, -jeg savner sgu flere Uffe’er i dansk politik, og især hos de “liberale”, Jens Rohde er efterhånden den eneste liberale politiker tilbage i folketinget, resten er en flok forstokkede “nationalkonservative” semireligiøse populistiske visionsforladte antiliberale hovskisnoski’er.
Et godt spørgsmål til Uffe:
Hvem skal man stemme på i dagens Danmark hvis man er liberal republikaner? -Dvs. hvem skal man stemme på hvis man går ind for adskillelse af kirke og stat samt afskaffelse af monarkiet??
Har du et godt bud Uffe?
11. november 2009 kl. 09:38
Rettelse,,
Jens Rohde er ikke engang i folketinget..
dvs. -ingen liberale politikere til stede i DK
:-(
11. november 2009 kl. 11:49
En sjældent fremført pointe (som jeg kan se Jens Holm også har fremført) er vel også at det er lettere at bygge og tilføje til et manglende system end det er at konstant forbedre på et i forvejen velfungerende. Incitamentet er større, der er mindre eksisterende praksis at tage forbehold for og kynisk set er den lavere værdi for en menneskeskæbne nok også lettere at udnytte til en hurtig(ere) gevinst.
Jeg tror hverken det er spildt eller dumt at sætte fokus på de mere nødlidende dele af verden og få dem op på nogenlunde niveau før vi igen retter blikket imod Europa og forsøger at bygge vores velstand helt ind i himlen. Hvis uligheden bliver for stor får vi en situation hvor vi tiltrækker dem som dog lever bedre på bunden af vores samfund end i midten af deres oprindelige, og omvendt trækker de gunstige vilkår andetsteds de mere kyniske elementer til sig for at bevare en tilstand hvor man får mest afkast fra mindst indsats.
Det væsentlige for Europa bør derfor ikke være at kæmpe med næb og kløer for at bevare føringen, men blot at bevare det velfungerende og fredelige etablerede samfund vi allerede har og hjælpe resten af verden som bedst vi kan og de vil til at opnå samme status. Det giver både sikkerhedspolitisk mening og vil styrke den voksende globalitet hvor det er mere væsentligt hvem man er og hvad man kan (tilbyde) end hvor man er født.
Dette kræver også en politisk vilje, og desværre har vi stærke kræfter der hellere ser egen interesse yderligere forstærket end at give et løft der hvor den har mest effekt i forhold til indsats. Disse kræfter spiller ofte på en frygt for vores tab og synes ikke at besidde indsigt for at man først rigtigt kan bygge i højden når fundamentet er stabilt og vi endelig kan inddrage de bedste kompetencer fra alle dele af menneskemassen.
Jeg tror at vi er nået et punkt hvor det ikke længere gælder om at finde ‘den rigtige’ metode og udkonkurrere alle andre, men udvælge det bedste af hver af de hidtidige eksperimentelle samfundsformer og skabe et troværdigt og tillidsvækkende system deraf. Danmark er et godt eksempel hvor vi har lidt af det hele, og det er først på det seneste at harmonien klinger falsk - måske fordi de gamle værdisæt fortsat kæmper for at drive samfundet helt ud i deres ekstrem
11. november 2009 kl. 13:33
Kære Uffe.
Godt at læse din blog!
Murens fald er for mig at se et levende bevis på at Hayek og Von Mises havde ret i deres økonomiske teorier. Liberalisme og ikke-interventionisme fører til fremgang. Alt andet fører til kollaps.
Især von Hayeks bog “The Road To Serfdom” er et fremragende værk, som de færreste folkevalgte nok har læst. Og netop i disse tider, hvor Obama og hans globale venner lancerer den ene pakke efter den anden, og hvor store finanspolitiske underskud bliver bakket op af centralbankernes pengeseddelpresse vil Hayek’s bog være relevant.
Jeg overvejer at købe et par eksemplarer til mine venner og bekendte som julegave.
Bare så de ved, at vejen til økonomisk (og politisk) slaveri ikke er noget der kun kan overgå “de andre” men sandelig også kan ramme os selv.
:-)
Nydanskeren
11. november 2009 kl. 13:35
Uffe Ellemannn stiller spørgsmålet om vi i Europa har udnyttet vores muligheder godt nok og der vil jeg svare - stort set ja.
Men jeg er overbevist om , at borgerne i Europa og USA må indstille sig på en fremtidig lavere vækst i første omgang og derefter en nulvækst eller endda recession i vores vestlige samfund.
Lavvækst eller nulvækst er simpelthen nødvendig i vores del af verdenen, hvis ulandene skal op en levestandard, der minder om vores.
I Kina kommer der f. eks. 200 mill. nye biler på banen, hvert år og det stopper ikke foreløbig, samtidig stormer Indien også frem i økonomisk vækst
Jeg tror alle er enige om at vores jordklode er et afgrænset system og at der eksisterer grænser for menneskelig ressourceforbrug.
Jeg mener, at nulvækst er uundgåelig på lang sigt og de politikere der erklærer, at de er imod nulvækst fører i sidste ende vælgerne bag lyset, men i dag er det nærmest politisk selvmord at gå end for en planlagt nulvækst
11. november 2009 kl. 22:50
I demokratiets navn har vi sat os tilbage i lænestolen, og her forventer vi at det hele bliver serveret på et sølvfad, vi tror på hvad politikere siger til os, vi forventer at journalisterne giver os den virkelige sandhed, og vi accepterer den virkelig, (dog nogle gange med lidt skepsis)der bliver præsenteret for os, uden at løfte vores r.. fra lænestolen, hvad får man så? demokrati! hmm måske..
Jeg sad og så et program på DR K for et par timer siden om DDR, hvor der var demonstrationer imod regeringen, hvor de blev anholdt og tæsket, bare for at demonstrere, uden vold, men bare for at blive hørt..
Jeg kan ikke lade være med at drage parraleller til vores eget klima topmøde i december, hvor vores kære justits minister, vil inføre en lov der giver ret til stort set det samme, Samfundsrøve borger op til 12 timer på grund af en mistanke…
Demokratiet er ved at spille fallit, på så forfærdelige mange måder, se vores allierede USA, der kan du slet ikke blive valgt, hvis du ikke har kæmpe privat ejede selskaber i ryggen.. og derfor hænger vi også Asien nu, fordi mange store private selskaber, rykker deres forretninger til Asien, billig arbejdskraft, billigere skat..
Men så længe vi har vores fladskærm hængene på væggen, who cares? right…
12. november 2009 kl. 05:55
Henrik Funch
Right! Det kaldes “mediakratur”, -fuckable TV, medieskabte hypes, nyfriserede studieværter, åleglatte politikere.. Det er ikke “demokrati” det er medier som sætter dagsordenen,-ikke længere en 5. statsmagt,, nej, den reelle statsmagt. Politikere er blot mediernes marionetter som tjekker dagens galluptal på basis af nyskabte hypes. Politikere er intet andet end gallup robotter.
13. november 2009 kl. 10:33
Godt at manden aldrig blev statsminister!
13. november 2009 kl. 12:41
@ Hr. Ellemann Jensen
Blot et fejltrin?
Eller var det hensynet til de forestående forhandlinger om territorialgrænser i Østersøen, der spillede ind på Danmarks adfærd overfor de 18 DDR-borgere ?
13. november 2009 kl. 13:27
M. de Lioncourt:
der er ingen grund til at skabe myter om denne beklagelige sag, som i sin tid blev grundigt belyst af en tværpolitisk undersøgelsesgruppe af MF’ere. Beslutningen om at tilkalde det lokale politi blev truffet lokalt og uden at ministeren blev indblandet. Den ansvarlige ambassadør følte sig under pres på grund af et forestående statsministerbesøg. Men hans jugement var forkert. Og jeg gentager: Det blev hurtigt rettet op, da de 18 opnåede, hvad de ville - udrejse til Vesttyskland - blot med en beskeden forsinkelse.
13. november 2009 kl. 14:02
@ Hr Ellemann-Jensen
Undertegnede nærer intet ønske om at bidrage til mytedannelse.
Blot en tanke at der kunne være en forbindelse mellem de to sager.
Diplomatiet overgår jo nogen gange fantasien.
13. november 2009 kl. 14:27
“In Freiheit wollen wir uns wähnen, und zwar genau wie die Dänen”
Unter den Linden 9.september 1988