Nej til minareter i Schweiz: Tolerancen der blev væk

Et klart flertal af vælgerne i Schweiz har stemt for et forbud mod at bygge minareter. 58 % af vælgerne støttede det forbud, som Schweizisk Folkeparti (SVP) sammen med et lille religiøst parti havde fået sendt til folkeafstemning.

Det har fremkaldt protester fra hele verden – lige fra Vatikanet og til den muslimske verden – at Schweiz nu skal foretage dette indgreb i den religionsfrihed, der har været et kendetegn for landet.

Den schweiziske regering havde kæmpet stærkt imod forslaget, men må nu respektere vælgernes dom, og føje forbuddet mod minareter ind i den schweiziske grundlov. Det skal nok vise sig vanskeligt i praksis, for den diskrimination det indebærer, er utvivlsomt i strid med adskillige internationale konventioner, som Schweiz normalt sætter en ære i at overholde. Men intet er efterhånden ”normalt”, når fordomme og utilsløret frygt for Islam får lov til at dominere den politiske debat.

Det praktiske problem i Schweiz er af samme størrelsesorden som burkaer i det danske gadebillede: Der findes 4 (fire) minareter i forbindelse med moskeer i Schweiz, og der er planer om at bygge to til. Ingen af disse minareter bruges til den ofte ret støjende indkaldelse til bøn, som vi kender fra byer i Mellemøsten. Og i det hele taget skiller de omkring 400.000 muslimer, der bor i Schweiz, sig ikke meget ud ved særlig klædedragt m.v. Langt de fleste kommer fra Kosovo og Tyrkiet. De schweiziske muslimer har også været bevidst diskrete under kampagnen op til folkeafstemningen, hvilket ikke har forhindret angreb med maling og stenkast på hovedmoskeen i Geneve.

SVP er et yderligtgående nationalistisk parti, som har slået sig op på fremmedfrygt. Da de kom med forslaget om et forbud mod minareter, rystede de fleste på hovedet af dette politiske stunt. Men det klare flertal imod forslaget, som meningsmålingerne tegnede i starten, begyndte at svinde ind. Og forslaget endte med at blive vedtaget, efter en kampagne, som var fyldt med grovheder og overdrivelser.  En valgplakat viste truende sorte missilformede minareter, som voksede ud af et schweizisk flag ved siden af en burkaklædt kvinde. Og et af SVP’s parlamentsmedlemmer sagde i en TV-debat, at minareterne er symbolet på, at muslimerne ønsker at tage magten i Schweiz og indføre sharia-lovgivning…

Schweizernes nej til minareter er naturligvis – og med rette – blevet fordømt som et udtryk for intolerance og fremmedfrygt. Det har også skabt frygt for nye spændinger mellem Europa og den islamiske verden – og for, at integrationen af muslimer i Schweiz vil lide et farligt tilbageslag. For selv om den schweiziske justitsminister beroligende har sagt, at beslutningen om at bygge nye minareter ”ikke er en afvisning af de muslimske medborgeres religion eller kultur”, så er det vanskeligt at fjerne fornemmelsen blandt landets muslimer af, at de er blevet udsat for en diskriminerende særbehandling.

Hvordan kunne det gå så galt? Mon ikke en del af forklaringen er, at de fleste schweiziske politikere i de senere år er veget tilbage fra at tage en grundig debat om de bekymringer, store dele af befolkningen nærer med hensyn til indvandring og Islam. Det har overladt banen til ekstremister som SVP.

Schweiz skiller sig ud fra de fleste andre demokratier ved at afholde hyppige folkeafstemninger. Det er der mange, som misunder Schweiz. Jeg gør ikke. For folkeafstemningerne kan undergrave demokratiet, hvis de folkevalgte politikere benytter dem til at skubbe ansvaret fra sig – eller hvis de tillader ekstreme kræfter at sætte dagsordenen, sådan som det er sket denne gang.

Budskabet fra Schweiz er, at ekstremisterne ikke må få lov til upåtalt at opildne til intolerance og frygt. Det lægger et stort ansvar på de folkevalgte politikere i resten af det politiske spektrum. De må ikke skubbe debatten fra sig, fordi den er ubehagelig og farlig. Så risikerer de at svigte de frihedsrettigheder, de er valgt til at forsvare. Frihed for Loke såvel som for Tor. Det skal demonstreres i praksis, ikke blot fremsiges ved højtidelige lejligheder.