Islandske vælgere: Stop verden, vi vil af…

Af Uffe Ellemann 229

Islændingene har anbragt sig selv i en ekstremt vanskelig politisk og økonomisk situation ved at stemme nej til den ”Icesave-aftale”, regeringen havde forhandlet på plads med Holland og Storbritannien – og som et stort flertal i Altinget støttede. Island har demonstreret, at landet ikke kan forhandle internationale aftaler – og der forestår derfor en lang og kostbar international retssag for at få klaret gældsproblemerne. Der kan ikke herske megen tvivl om, at Island taber – og ret så: For hvorfor i alverden skal britiske og hollandske skatteydere betale regningen for de islandske? Men samtidig har det repræsentative demokrati spillet fallit i Island, hvor en populistisk præsident nu to gange har spændt ben for en lovligt valgt regering og et parlamentarisk flertal – og har fået støtte hertil fra et flertal i befolkningen. Men hvad er det så, de islandske vælgere vil have? Er det et præsidentstyre der blæser på internationale aftaler og regler? Og hvor i alverden vil det føre Island hen? Svarene blæser i den kolde nordatlantiske vind…

Jeg skal lige minde om forhistorien: Den islandske Landsbanki hentede indskud fra kunder i Storbritannien og Holland til såkaldte ”Icesave-konti”, som lokkede med fordelagtige renter. Island er som andre medlemmer af EU og EØS forpligtet til indskydergaranti – men da de islandske banker krakkede på stribe, var det kun islandske indskydere, som fik tabene dækket. De britiske og hollandske regeringer lagde i første omgang ud for at dække indskydergarantien – det løb op i hele 4 milliarder Euro! – og har siden forlangt at få deres penge fra Island. Den første aftale om tilbagebetaling over 15 år blev indgået med Islands regering, men præsidenten nægtede at underskrive loven, da den var vedtaget i Altinget (af et snævert flertal), og ved en folkeafstemning stemte et meget stort flertal af de islandske vælgere nej.

Så blev der lavet en ny aftale, med en meget gunstigere rente, og en afbetalingsperiode på 30 år – og denne gang blev aftalen støttet af det meste af oppositionen i Altinget. Men igen nægtede præsidenten at skrive under – og i tilgift kom han med udtalelser, som støttede det synspunkt, at Island slet ikke er forpligtet til at betale. Det ser ud til, at det er dette ret verdensfjerne synspunkt – hvor den jura-uddannede præsident burde vide bedre – som har vakt genklang i vælgerskaren: Hvorfor skal jeg betale, det er ikke mig der har stiftet gæld, lød en typisk vox-pop reaktion forud for lørdagens afstemning, som altså igen endte med et nej…

Nu skal sagen behandles ved ESA (”EFTA Surveillance Authority”) som overvåger Islands forbindelser til EU i EØS-samarbejdet. Tidligere udtalelser herfra har gjort det klart, at naturligvis hæfter Island for pengene – og en afgørelse ved en international domstol kan blive endnu mere kostbar for Island end den aftale, der nu er forkastet.

4 milliarder Euro – det lyder ekstremt voldsomt for en nation med 300.000 indbyggere, og det har da også spillet en stærk rolle i debatten – men det er et bruttotal. Landsbanki er i gang med at sælge sine aktiver, og meget tyder på, at den endelige gældspost bliver mindre end en tiendedel af det store tal – og det er ingen uoverkommelig opgave for Island at betale, hvis der gives en rimelig afdragsperiode. Det var da også, hvad man havde forhandlet sig frem til – men som præsidenten og andre populistiske kræfter nu har spændt ben for.

Sagen må skabe interne politiske overvejelser i Island, ikke mindst om præsidentens rolle – men det er deres egen sag, den skal vi andre ikke blande os i. Vi skal derimod interessere os for, om Island er et land, som kan forventes at efterleve internationale aftaler og forpligtelser.

Island har ansøgt om medlemskab af EU, og forhandlingerne skal snart i gang for alvor. Der er brug for at give Island indrømmelser, især på fiskeriområdet – men hvis der er udsigt til, at en optagelsestraktat under alle omstændigheder vil falde ved en folkeafstemning, er det vanskeligt at give sådanne indrømmelser. Og dermed har Island anbragt sig i en ”Catch-22”-situation.

Det vil alt sammen gøre det vanskeligere for Island at hive sig ud af den økonomiske sump efter bankkrak og finanskrise og naturkatastrofer. Island har mere brug for EU, end EU har brug for Island – det er den kendsgerning, man har vanskeligt ved at forstå på Sagaøen. Det nytter ikke at melde sig ud af verden, sådan som de islandske vælgere nu har forsøgt det for anden gang…

229 kommentarer RSS

  1. Af sigurjón pálsson

    -

    Kære Uffe.
    Igen har du taget dig af fri rådgivning til os Islændinge. Tak for det.
    „For hvorfor i alverden skal britiske og hollandske skatteydere betale regningen for de islandske?“ siger du.
    Lad mig först sige: Englænderne og Hollendingene får sine pengene tilbage.
    Langt den störse del af belöbene er allerede sikret i konskursboet.
    Men hvorfor har du simpelthen ikke fundet frem de paragraffer hvor der står tydligt at skatteydere i alle EU/EES lande (inkluderet Danmark – og Island) har forpligtet sig til at betale privat bankers indskud som ikke kan dækkes af konkursboet og garantifonder?
    De paragraffer har ingen kunnet finde indtil nu.
    Britiske og Hollandske regeringer besluttede ensidigt at dække indskydergarantierne for at redde egne bank fra fald. Hvis der var tale om enslags mundtlig aftale mellem Britiske og Hollandske ministre og den Islandske finansminister midt i havariet så var sådan en beslutning altid betinget af et ja i Alþingi. Sådan et forslag kom aldrig derhen så vidt jeg ved.
    Men dække gjorde de to regeringer alligevel. Det var deres beslutning.
    Flertallet af Islanske skatteydere mener at lige nu har de ikke råd til at påtage sig dette ansvar og betalingspligt uden at være overbevidst om at de har den.
    Derfor har de besluttet at göre som alle gör når juridiske tvivl opstår: De får det pågældende retssystem til at afgöre sagen. Og hvorfor skulle de ikke det?
    Englænderne og Hollendingene får sine pengene tilbage.
    Langt den störse del af belöbene er allerede sikret i konskursboet og venter at blive betalt til dem. Resten afhænger af hvor god pris boet får for nogen af de ejendomme der skal sælges i den nemeste fremtid. Det viser sig at prisene har stiget og hvis de bliver ved med at göre det som alt peger på så får disse to nationer alt sit – uden at der behöves en uaksetabel, uretfærdig Icesave aftale til.
    Det er også af en stor betydning for Danske og Europæiske skatteydere at denne sag bliver klargjort juridiskt. Hvis Island taber den, har retten besluttet at ikke bare Islandske men også Danske, Britiske, Hollandske, ja alle Eropæiske skatteydere har den samme pligt.
    Ironiskt nok så vil Englænderne og Hollendingene sikkert slet ikki vinde sagen. Heller ikke EU. Derfor var det af så megen betydning for dem at presse Island til at akseptere aftalen.
    Men i det fald så stod Island oppe helt alene med underskrevet avtale om at kun Islandske skattydere alene i hele Europa – verden? – havde denne pligt.
    Hvordan tror du det ville være for vores Islandske börnebörn i den næste krise – om halvtres år måske?

  2. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Nu er der jo ikke i Icesave-sagen tale om folk der har investeret penge i private firmaer.
    Der er tale om private bankkunder der har indsat penge på en bankkonto.

    Man har systemer med indskydergaranti-ordninger, da man fra 1929 har erfaring for at uden indskyder-garanti ordninger mangedobles financielle tab for samfundet.
    Dengang krakkede mere end 5000 banker i USA. Mange af dem der krakkede var sunde banker, men fordi der ikke var indskyder-garanti ordninger skulle der meget lidt til for at der opstod bankruns. Samtidig betød det at borgerne ikke turde stoppe penge ind på deres bankkonti med det resultat at det kraftigt forværrede den økonomiske nedtur.

    Grundproblemet er:
    1) Banker låner ud til langsigtede investeringer
    2) Bankernes indskud er i princippet kortfristede lån fra borgere som kan hæves med kort varsel.

    Hvis der kommer mistillid til banker og der ikke er statslige indskudsgarantier vil folk hæve deres penge med den konsekvens at
    1) Bankerne vil forsøge at opsige eksisterende lån, med det resultat at der er mange investorer der er tvunget til at sælge aktiver med det resultat at priserne falder endnu mere og giver endnu flere banker solvens-problemer
    2) Banken krakker da den ikke har tilstrækkelige likvide midler til at alle indskydere kan få udbetalt deres penge.

    Jeg undre mig så stadig over hvorfor der er så mange danskere der ønsker at gentage de fejl der udløste den store depression i USA.

    Hvis folk ønsker at undgå at skulle bruge skatteyder-penge på banksektoren handler det i stedet om via regulering at undgå at nogen enkelte banker
    1) Låner for meget ud i forhold til egenkapital
    2) Bliver alt for store i forhold til økonomien i det land banken hører hjemme
    3) Sikre sig at bankerne har en god kreditvurderingspolitik.

  3. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Sigurjon
    Island er allerede meget tæt på at tabe sagen
    Bemærk venligst at det her brev er fra den autoritet som har domstolskompetencen.
    http://www.eftasurv.int/media/internal-market/LFN-Icesave.pdf
    De konkluderer at uanset hvad Island vedtager af love omkring indskyder-garanti (privat versus statslig hæftelse) så er indskyder-garantien af regne for en statslig forpligtigelse som Island hænger på
    Island har så mulighed for at komme med juridiske indsigelser, men som jeg ser det har Island kursen mod et domstols-nederlag.

  4. Af Erik Bramsen

    -

    Igen har du taget dig af fri rådgivning til os Islændinge. Tak for det.

    Du befinder dig på et dansk website, Sigurjon, så pak den fornærmede mine væk og lad være med at skabe dig. Belæringen får du jo kun, fordi du i lighed med dine landsmænd nærer en sygelig trang til at blande dig i, hvordan folk i andre lande taler om Island.

    Det mindste du kunne gøre inden du indlod dig på dit foredrag, var at læse indlægene ovenfor, så slap vi for at skulle forklare dig tingene helt forfra.

  5. Af A E

    -

    Sorry for the english.

    The Icelandic law for the garantifund is a translation from the danish law of Bekendtgørelse af lov om en garantifond for indskydere og investorer https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135716 .

    How will the danish garantifund cope with a total meltdown of all danish banks ? What will happen to Denmark if large countries will annonce that the Danish people are terrorist and freeze all their assets abroad ? What will happen to Danish bonds and stocks ? Will anyone buy your bacon ? What would happen to daily life in Denmark if there was no money, no Danish crowns because they were frozen in the banks ? How would you pay for food, gas, clothing e.t.c. We only ask that the dispute may be resolved by the appropritae courts. Most of the money will be reefunded by the estate of the bank that failed.

    Thank you for the support Mr. Uffe Elleman Jensen. People who come often to Iceland for the joy of it are called Íslandsvinur (friend of Iceland). You are no friend and your reasons to come are probably selfish. You know who your friends are when you are in trouble. I would not speak of your queen as you have spoken about our president. Greetings from Iceland an live in peace.

  6. Af sigurjón pálsson

    -

    “Du befinder dig på et dansk website, Sigurjon”
    Ganske rigtigt Erik og man sku’ tro at den var din.
    Der er ellers nogen der har en sygelig trang til at blande sig i det jeg – og andre, skriver til den rigtige sideejer.

  7. Af Anna S

    -

    What patronising tone from Iceland’s former oppressors in many of the comments above. I shouldn’t be surprised, having lived in Denmark for a short while a couple of decades ago and nowhere in Europe have I come across such predjudice an ignorance about my country as with Danish people. Some Danish people, I should add. Be it far from me to judge a whole nation from my experience alone.

    If I were you I should also be very careful judging Icelanders in their catch 22 situation. May I remind you that the results were not unanimous. And, as I presume you have not walked in our shoes, may I inform you that our yes or no was by no means only about honouring the blunders of people most of whom are licking their wounds after being forced from power. Icelanders had to choose between two very bad options (which should have been efficiently dealt with by experts to begin with) and on both ride complicated political and economic issues. The outcome is perhaps the closest Icelanders have come to a revolution. I voted yes. But I understand and respect those who wanted to shout out that it was not their responsibility that the emperor had no clothes. You can debate percentages and laws to no end but sometimes it is more about justice than law. Your country’s wealth was partly built on colonizing my country, sucking it dry for centuries. Show respect instead of throwing stones.

    And yes, our politicians also agreed to the Iraq invasion – bad, but not comparable.

  8. Af Olafur Gudnason

    -

    @Gustav Uffe 11:45
    You are absolutely correct, I realized soon after posting that this was a bad example and not relevant. Sorry.

    I’ve enjoyed these discussions, especially Erik’s apology for being a bit rude :)

    Bottom line (from my perspective): The UK and NL are absolutely certain to receive MUCH MORE than what their depositors would have received if Iceland’s insurance fund had been able to pay out the minimum deposits stipulated in the EU directive.

    This may very well be enough to convince the EFTA Surveillance Authority to cancel its legal proceedings. As has been pointed out, European governments neither want Iceland to win nor lose in court. If Iceland loses, it means that all EU countries are liable for their guarantee funds, which they do not believe is the case today. (This could even affect their credit ratings.) If Iceland wins, European depositors may lose faith in their banking systems and start withdrawing their funds.

    And a final thought: We need to encourage greater responsibility within the banking industry. State guarantees on deposits are certainly not a way to do that – to the contrary: they encourage continued irresponsible behaviour.

  9. Af Kenn Schoop

    -

    Når private aktører i spekulationseøjemed indskyder penge på en højrentekonto i en privat bank løber de naturligvis en risiko. Går det godt profiterer både de og bankens aktionærer på transaktionen. Men nu hvor det gik rigtig skidt, skal risikoen og tabet tilsyneladende tørres af på staten, altså på sagesløse skatteborgere. Dvs. profitten “privatiseres” mens tabet “socialiseres”.
    At Storbritannien så ovenikøbet ydmyger Island ved at bruge terrorlovgivningen til at fastfryse islandske indeståender i britiske banker giver mindelser om GB’s gamle imperiale magtarrogance. Ikke noget at sige til at islændingene siger NEJ.

  10. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Indskyderne i Icesave har faktisk fået kompensation udover minimumsbeløbet. Det skyldes at Icesave havde tegnet frivillig medlemskab i de britiske og hollandske indskydergarantier. Det betyder;

    Op til minimumsbeløbet Euro 20887 i Direktiv 94/19/EC er det den islandske indskydergaranti-ordning
    Fra minimumsbeløbet til maksimumsbeløbene i de britiske og hollandske ordninger er det henholdsvis den britiske og hollandske ordning. For den britiske er det 50000 GBP og for den hollandske er det 100000 euro der er maksimum.
    (fordelingsnøglen er defineret i direktiv 94/19/EC)

    Det betyder:
    UK udbetalte 4,5 milliarder GBP til icesave kontohavere. Af dem er de 2,1 milliarder GBP hørende til den islandske forpligtigelse og det er de 2,1 milliarder GBP som det forventes at Island betaler
    Holland udbetaler 1,53 milliarder Euro til Icesave konto-havere hvoraf de 1,34 milliarder euro hører til den islandske forpligtigelse. Det er så kun de 1,34 milliarder euro som man forsøger at få island til at betale.

    Det er værd at bemærke at island kan bruge de indefrosne aktiver til at betale med, således at det forventes at omkring 90% af den islandske forpligtigelse kan betales af de indefrosne landsbanki aktiver.

    I betragtning af at UK har tilbudt 3,3% i rente og Holland 3% i rente samt afdrag over 30 år, så virker det som et overkommeligt og generøst tilbud til at få den islandske forpligtigelse ud af verden.

  11. Af Flemming Ytzen

    -

    Hvad kan vi lære af den islandske farce/tragedie? Måske at afkoloniseringen var en fejltagelse;-) – ?

  12. Af Erik Bramsen

    -

    @Anna
    You log on to a Danish website and start out by complaining that Danes are ignorant bigots.

    You proceed to lecture us about how we should think about Iceland, in the process demonstrating that you’ve not taken the trouble to even skim over the thread.

    You offer a few clueless little observations on the situation that were made moot a hundred comments ago and not relevant for any person on this planet than yourself.

    And you end with the boilerplate North Atlantic whining about Denmark having ‘sucked dry’ your totally worthless island.

    You make no other contributions to the debate.

    What are you doing here?

  13. Af Erik Bramsen

    -

    I hasten to add, that several of your compatriots have made valuable contributions to the debate, (I’m looking at you, Jon) and engaged in actual debate.

    If you are prepared to do none of this, what compelled you to drop your little gem here?

  14. Af Erik Bramsen

    -

    @Sigurjon
    Sorry. Jeg troede din kommentar var til Gustav Uffe.

  15. Af Lars F. Jensen

    -

    @Gustav Uffe Nymand. Først tak for linken til EFTA.
    Dernæst skriver du:
    “Det betyder:
    UK udbetalte 4,5 milliarder GBP til icesave kontohavere. Af dem er de 2,1 milliarder GBP hørende til den islandske forpligtigelse og det er de 2,1 milliarder GBP som det forventes at Island betaler
    Holland udbetaler 1,53 milliarder Euro til Icesave konto-havere hvoraf de 1,34 milliarder euro hører til den islandske forpligtigelse. Det er så kun de 1,34 milliarder euro som man forsøger at få island til at betale.”

    Og netop sådan ville jeg også mene, at Island var ansvarlig, hvis ikke alle indskud i afdelinger på Island var blevet fuldt indløst (overført til den nye bank).
    Men kravet om ligebehandling, som kraftfuldt fremføres i EFTA brevet, mener jeg faktisk må betyde, at Island grundlæggende er forpligtet til at indløse hele indskuddet i Icesave.
    Det er naturligvis op til England og Holland om de vil hjælpe Island med et par milliarder €/GRP – muligvis med fradrag for den del der faktisk var ‘forsikret’ i Holland og England (fx €40.000 – 20.887 pr indskyder i Holland)

    For mig er det næsten det vigtigste, at myndighederne altid overfor borgere, der har ens for hold, skal handle på 100% samme måde.

    Lars :)

  16. Af Karl Wilders

    -

    Uanset om Island ender med at betale eller ej, saa mener jeg hverken Erik Bramsen, Thomas Borgschmidt eller Gustav Uffe Nymand skulle laene sig saa langt frem i brysteholderne her.

    For man synes at have glemt historien omkring hvad der egentligt fik hele dette morads til at eksplodere og skabte sidste krise, der jo ogsaa stadigt i DK ikke er forbi, og stadigt lukker lande – sidstnaevnte Portugal – og Spaniens banker gaar det vidst stadigt heller ikke for godt. 

    I USA skal eftersigende 7 millioner(!) mennesker stadigt opgive deres hjem, og min vens amerikanske bankdirektoer, fortalte ham sidste uge, at hvis man vidste i verden, hvor mange amerikanske hjem stadigt var ejet af bankerne der, ville krisen fra 2008 med det samme bluse op igen i lys lue. Saa glaedeligt, at ingen taler om dette lige nu.

    Det der de sidste 40 aar har vaeret vestens helt store problem, er at bankerne og deres lobbyister har faaet lov til – fra regering til regering – at deregulere, et ellers reguleret finanssystem. Fra 1930 – efter krakket og reguleringen af finansmarkederne – var vor vaekst og udvikling krisefri, men siden Reagan startede med at slaekke paa reguleringen og Clinton og Bush viderefoerte og endte vaerket, har vi i 40 aar vandret fra krise til krise, hvor eliten af finansmerkederne har fyldt lommerne ekstremt, uden hensyntagende til det finansinstitut de maatte arbejde for; – sidste krise – i aller hoejeste grad paa hele landes oekonomiske bekostning. 

    Man kan saaledes sige, at foerste krise startede i det smaa og at graadighed og paafindsom derefter fik lov at vokse, til man i sidste ende havde snablen nede i statskasser. 

    For eliten bestaaende af raadgiverere og secretarys til US praesidenter, top brokers, Directors, CEO’s fra banker og investments houses og enkelte finans entreprenoerer, har ingen intentioner om at festen skal stoppe. 

    Lehman Brothers Chief Exec tjente aarligt $135 millioner + bonus, havde 6 villas og 6 privat jets da Lehman gik ned, og fik lov til at beholde hver en klink.

    I aarenes loeb brugte man scam paa scam til at hive bonuser og stoerrer loenninger udaf systemet. Derivatives, med dets subprime udlaaningssystem, der stortset stjal alverdens bankers penge, var jo blot et scam til at pushe en hoejkonjunktur, der ikke var virkelig. Og grunden til, at alle banker hoppede paa limpinden, var fordi alle paa bonus-system kunne fylde lommerne, saa vaer forvisset kaere blog-venner her; – its not over!

    For selvom Obama gerne ville regulere finansmarkederne i US igen, og dermed starte en boelge over vesten (hvor EU allerede har reguleret en smule), kom boelgen aldrig rigtigt igang og systemet er stortset uaendret i USA. Og da vi saa, hvad der skete med forsikringsselskaberne – AIG etc. – der klappede sammen, da de skulle betale for all the bad debts, og bankerne i sidste aandedraet maatte rende til regeringerne med hatten i haanden, og stadigt goer det, kan man i vesten vaere forvisset om, at naeste krise vil foregaa med elitens snabel endnu dybere nede i statskasserne. For nu er det jo ligegyldigt om man smadre hele bankens beholdning – staterne – og dermed alle – betaler jo regningen, og naar alle betaler, er potentialet man kan suge til sig, jo det stoerrer. 

    Saa nu har man endeligt naaet til vejs ende, hvor det ikke kun er den bank man arbejder for man legalt roever ind til skindet – nej – nu kan man stjaele milliarder, billioner, trillioner og koere dem ind paa privatkontoen i form af perks og nye innovative afloenningssystemer.

    Den naeste krise er saaledes kun et spoergsmaal om tid, og at den vil vaere vaerre end den forrige er vel et fakt, saadan har forloebet vaeret siden Reagan. Og at man i EU ikke kan beskytte sig i en verden, hvor penge er i USA’s uregulerede finansmorads paa 2 sekunder, er vel unoedigt at naevne. 

    Men – hvor mange gange er man parate til at vi alle, skal blive ved med at holde liv i denne sindsyge fest? Hvor de store banker og finans huse synes at vokse sig staerkere og staerkere fra krise til krise, med en magt ingen politiker toer anfaegte.   

  17. Af Niels B. Larsen

    -

    Man kan vel ikke fortænke mennesker i at de ikke vil betale andres gæld?

    Det var bankerne, som formøblede pengene. Lad bankernes ejere betale tilbage.

  18. Af Jon Anton Sigurjonsson

    -

    Den ofte citerede Danske Banks analytiker som advarede i mod de islandske banker før krakket, har lavet en ny analyse af Island.
    Hvor han peger på at selvom der er stemt nej til aftalen så vil dette ikke stoppe Islands vækst. Samt siger han at renten af nye islandske lån er afhængige af kapitalmarkedets tiltro til landet + hvordan verdens økonomien ser ud.
    Så vi kan skændes om renter alt vi vil men vi kan ikke med nogen sandsynlighed forudse hvordan verdens økonomien vil se ud efter et par år.
    Man kan også pege på at tiltroen til Island er ikke så slem hvis man kigger på de investeringer som er i landet i øjeblikket (de har ikke været højere siden omkring 2000). Tror ikke at internationale produktions virksomheder bygger i landet hvis de ikke stoler på det.

    Link til Danske Banks analyse.
    http://mbl.is/media/15/2915.pdf

  19. Af Lars F, Jensen

    -

    “The EFTA Surveillance Authority 11.4.2011

    The Authority has taken note of the outcome of the Icelandic referendum concerning the Icesave issue. We now expect a swift answer from the Icelandic government to our Letter of Formal Notice of May last year. We will assess the government’s reply before we take further steps in the case.

    Unless the letter from the government contains arguments that alters our preliminary conclusions in the case, the next formal step would be to send Iceland a final warning, a Reasoned Opinion. This final warning will give Iceland two months to rectify their breach of the EEA Agreement. If Iceland continues to be in breach of the agreement, the case will be sent to the EFTA Court.”

    http://www.eftasurv.int/press–publications/press-releases/other/nr/1432

    Lars :)

  20. Af A E

    -

    Ja so. 52 kommenter af 216 fra den samme mand ! Hvor kommer interessen fra ?

  21. Af Jens Hans jens Hansen

    -

    Populistiske politikere og de moderne medier er tilsyneladende ikke en fornuftig cocktail i den her sammenhæng.

  22. Af Anna S

    -

    @Erik Bramsen
    You are right, several of my compatriots – and some of yours as well – have done an excellent job here. I don’t pretend to have anything to add to their valuable contributions. What offended me was how condescending some other contributors were.

    Your retort proves my point. I ask myself the same question, what am I doing here? But you need not concern yourself with me or my worthless little island, we manage very well without your efforts.

  23. Af Erik Bramsen

    -

    What offended me was how condescending some other contributors were.

    This is Denmark, dollface, and we play by Danish rules. You chose to comment here, even though you had no pertinent contribution to make, except complaining that we didn’t speak about Iceland with the reverence and respect that you consider Iceland’s due,

    So suck it up or eff off.

  24. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    I Danmark priser befolkningen sig af den hårde og direkte debat-form uden at have forstået at det giver befolkningerne i mange vestlige og asiatiske lande et yderst negativt indtryk af den danske befolkning.

    Det er så et voksende problem for Danmark da internettet gør at oplysninger utroligt hurtigt bevæger sig henover landegrænser.

    Resultat; Veluddannede borgere fra vesten vil i stigende grad fravælge Danmark som bopæls og arbejdsland samtidig med at de vil fravælge Danmark som turistdestination.

    Jeg er sikker på at der er veluddannede unge islændinge som overvejer at flytte til andre Europæiske lande på grund af de økonomiske problemer på Island.

    På grund af det nordiske samarbejde med unionsborgernes frie bevægelighed er de øvrige nordiske lande oplagte kandidater, men jeg gætter på at nogle af de negative kommentarer der har været i denne tråd gør at de veluddannede unge islændinge der læser den vil vælge Sverige / Norge i stedet for Danmark som muligt bopæls- og arbejds-land.

  25. Af Anna S

    -

    Nej Gustav, så alvorligt tager vi det vel ikke.

  26. Af Jan Sørensen

    -

    Gustav:
    Hvis du tænker på unge (lidt for) dygtige islandske økonomer og forretningsmænd, er vi måske nok bedst tjent med, at de vælger Danmark fra?

  27. Af Erik Bramsen

    -

    I Danmark priser befolkningen sig af den hårde og direkte debat-form uden at have forstået at det giver befolkningerne i mange vestlige og asiatiske lande et yderst negativt indtryk af den danske befolkning.

    Næppe. Folk i andre lande er normalt ret ligeglade med, hvad der skrives på Berlingskes blogs. Undtagelsen er Island, hvor der straks mobiliseres en flashmob når der skrives noget om landet. Er I tilmeldt en twitter-service eller hvad?

    Når man logger på et dansk website med det ene formål at lufte sin antipati mod de uvidende og snævertsynede danskere, må man tage de øretæver der falder af.

  28. Af Claus A.K

    -

    Et spørgsmål der tangerer til at være off-topic men dog alligevel har en kontekstuel relevans: Islændinge, hvilket parti foretrækker i får regeringsmagten i Island efter næste valg?

  29. Af Christian Lucas

    -

    UFFE: Her er et andet perspektiv, fra den nu marginaliserede del af det republikanske parti “The Constitutionalists”, der ikke er en del af det håbløst Koch finansierede Tea Party.

    http://netrightdaily.com/2011/04/iceland-declares-independence-from-international-banks/

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info