« Verden omkring Danmark

EU’s aktieskat: En studie i populisme og selvbedrag

95 kommentarer

Der fjæler sig både en god portion populisme og en skjult dagsorden i det forslag til europæisk skat på finansielle transaktioner, der markedsføres af kansler Merkel og præsident Sarkozy, ivrigt støttet af EU-kommissionen. Populisme – fordi en sådan skat vil være populær blandt alle, der ønsker at give bankerne et los bagi, men som samtidig vil skade samfundsøkonomien, og slet ikke indbringe det påståede provenu…. Og den skjulte dagsorden? Der er tale om et slet skjult forsøg på at finde en indtægtskilde, som går uden om statskasserne og de evindelige slagsmål om EU-budgetterne…

Lad os starte med den skjulte dagsorden: Den evindelige og opslidende ballade om EU’s budgetter har i årevis lagt en bremse på den europæiske integration. Det er jo i virkeligheden forholdsvis små beløb, der er tale om – mellem 1 og 1½ procent af medlemslandenes samlede nationalprodukt – men det giver anledning til store fordelingsslagsmål. Nogle lande hævder, at de betaler et ”nettobidrag” – selv om det er et overfladisk begreb – og de kræver rabatter fordi de påstår at det er bevis for, at de bærer for tunge byrder. I de kommende måneder starter budgetdiskussionen igen, og det bliver en hård omgang – stol på én, der har siddet for bordenden i 80’erne, da byrderne skulle fordeles til akkompagnement af fru Thatchers svingende håndtaske – og derfor vil det være manna fra himlen, hvis der pludselig kommer en selvstændig indtægtskilde, som EU-Kommissionen ikke skal slås med regeringerne om…

Her er blikket så faldet på en variant af den såkaldte ”Tobin-skat” – som alle praktisk anlagte økonomer ellers for længst har henvist til den drømmeverden, der trives i protestorganisationernes teltlejre: Der skal opkræves en lille-bitte afgift på handel med aktier og derivater (slå det selv op på Google) – og den afgift skulle indbringe milliarder og atter milliarder af hårdt tiltrængte Euro til de betrængste fælles kasser.

Men her kommer vi så til populismen:

Det er mere end tvivlsomt, om de påståede beløb vil komme ind. Det skyldes, at handelen med værdipapirer vil flytte derhen, hvor afgifterne ikke eksisterer – og de gnider sig formentlig i hænderne i Hong Kong, New York, Zürich og London,hvor børserne havde stor fornøjelse af det forsøg, svenskerne gjorde for mange år siden med en lignende afgift. Handelen flyttede simpelt ud af de svenske børser – og er ikke siden vendt tilbage i fuldt omfang. Ganske vist påstås det, at man vil indrette afgifterne så snedigt, at ingen kan smutte uden om – men vent og se. Opfindsomheden er enorm på finansmarkederne, tænk blot på den opfindsomhed, som førte til sub-prime-eksplosionen i USA og den efterfølgende globale finanskrise. Livet finder sine veje, som det siges.

Hertil kommer, at afgifter som de påtænkte vil lægge en dæmper på aktiviteterne på især de korte finansmarkeder. Det er rigtigt, som det er fremhævet, at moderne teknik har ført til enorme spekulative omsætninger på disse markeder. Der er banker (også her hjemme) som er computer-servere snarere end normale banker, fordi de kan håndtere tusinder og atter tusinder af handeler på et splitsekund. Der spilles på gevinst og tab på de helt små marginer. Og det kan da være dybt frustrerende at se, at der er nogle guldflippere som scorer kassen på det, og kører i fede biler og bor i store huse – men det er nu engang finansmarkedernes opgave at opfange og afparere skævheder, og dermed holde systemet flydende. Det er denne stabilitet på markederne, man risikerer at sætte over styr, ved at pålægge afgifter, som forvrider handelsmønstrene. Og spekulationen kommer man ikke til livs, hvis det var et formål – der opmuntres snarere til helt nye former for spekulation.

Men naturligvis vil det være populært at ”beskatte bankerne og spekulanterne” – selv om regningen naturligvis i sidste ende vil havne hos f.eks. fremtidens pensionister.

Tobin-skatten er blevet  et slagord på den yderste venstrefløj – og var karakteristisk nok med i heppekorene fra anti-globalisterne, når de forsøgte at forstyrre bestræbelserne på at styrke det internationale samarbejde om at håndtere den globale økonomiske krise. Ikke sært, for Tobin-skatten kan ikke fungere i en globaliseret verden – med mindre det helt usandsynlige skulle ske, at alle ville være med.

Det er vanskeligt at forstå, at den ellers så nøgterne kansler Merkel er hoppet på den galej…

95 kommentarer RSS feed

Jeg bor selv i England, og både regeringen og bankerne herover får julelys i øjnene når de tænker på en Tobin-skat der virker i resten af EU, men ikke her :-)

Der er så endnu en skjult dagsorden som nok også ligger der… London er Europa’s største finans-center, og lur mig om ikke Merkel & Sarkozy har haft et godt øje til om de nu ikke kunne få England til at spytte i kassen indirekte…

Men, at få England med på det her er nok endnu sværere end det ville være at få Frankrig til at opgive EU’s månedlige flytte-roderi.
Kunne faktisk være LIDT sjovt hvis Cameron sagde at for at England ville overveje det, så skulle Frankrig lige…. :-D

Det er egentlig fristende at stille modspørgsmålet, om det ikke er mere populistisk at gå imod en skat på handels med finasielle produkter, som fx aktier, futures og optioner?

Der kan anføres rigtig mange argumenter for en sådan skat:

- Handelen bliver allerede “beskattet” i og med, at børser og pengeinstitutter jo opkræver kurtage, typisk 0,1 %. Hvis en skat på fx samme sats skulle være så ødelæggende, hvorfor er kurtagen så ikke det?

- Al anden handel, hvad enten det er med olie, kartofler eller tekstiler bliver pålagt 25 % moms. Præcis hvorfor er finansielle produkter så de eneste, der skal gå fri? Alle de argumenter, der bruges som modstand mod tobin-skatten, kan jo med samme ret bruges mod moms på handel med fx dagligvarer!

- Det er en myte, at excessiv handel med aktier er til gavn for virksomhederne. De modtager jo ikke een eneste øre af den grund. Langt de meste aktiehandel er kortsigtede handler mellem investorer. De bagvedliggende virksomheder har absolut ingen glæde af spekulationen.

- Det er også en myte, at fx handelen sikrer landmændende stabile priser. Et af verdens vigtigste bulk-produkter (hvede)er også et af de mest handlede, men hvedepriserne er ikke blevet mere stabile af den grund, faktisk tværtimod.
Det samme kan siges om olieprisen, som også stiger og falder som vinden blæser.

Hvis man indfører en tobin-skat på fx 0,1 % vil jeg foreslå, at man lader halvdelen af provenuet tilgå de virksomheder, hvis aktier, der handles. Virksomhederne kan så selv afgøre, om de vil investere, nedbringe gæld eller for den sags skyld udbetale pengene som aktieudbytte. Derved favoriserer man nemlig de langsigtede investorer, dem der rent faktisk interesserer sig for virksomhedernes ve og vel.

Citat: “Det er denne stabilitet på markederne, man risikerer at sætte over styr, ved at pålægge afgifter, som forvrider handelsmønstrene.”

Hej Uffe, kan du ikke uddybe hvorledes handelsmønstrene bliver ustabile og forvredne af en, må man formode, beskeden afgift, der er sat i verden for at stabilisere selvsamme marked?

Guldflippere frustrerer mig ikke vil jeg lige tilføje, men finanskrise og casinomentalitet gør i nogen grad.

Jeg tror ikke, at man skal være så bange for den såkaldte Tobin skat. Historien viser, at de fleste brancher har overlevet til trods for indførelse af nye skatter og afgifter – og i det pågældende tilfælde er der tale om en meget lav afgift.
Det er jo meget typisk, at store virksomheder laver skræmmekampagner – for de er som udgangspunkt ikke interesseret i at betale for meget i skat.

Ja, der eksisterer risiko for, at nogle af handlerne vil gå uden for Europa, men på sigt tror jeg, at man kan få begrænset denne risiko, hvis der er tilstrækkelig vilje! Man skal i den forbindelse huske på, at der vil være en masse omkostninger for de store europæiske børsnoterede virksomheder i at flytte handlen uden for Europa!

Hvis tobin skatten ikke

Claus, Peter og Søren…

Det I glemmer er at skatten IKKE kommer til at gælde uden for de lande der er med. Derfor flytter en del af de finansielle markeder (der er MEGET flytbare) bare til billigere lande.
Kig på Sverige der rent faktisk prøvede på det. De kunne ikke få den afskaffet hurtigt nok da de så effekten!

Søren… Der er meget FÅ omkostninger ved at flytte de her arbejdspladser, og meget store gevinster at hente… Vi snakker om ~300 MILLIARDER i skatter der kan undgås ved bare at flytte over kanalen…

@Morten
Det problem, du påpeger, er reelt men ikke prohibitivt af tre grunde:
- For det første er der ganske mange aktier og obligationer, som ikke er noteret på de britiske og amerikanske børser. Derfor kan handlen med disse papirer ikke flyttes.
- For det andet, og vigtigst, så er du formentlig klar over, at både USAs og Storbritanniens finansministre i høj grad mangler skatteindtægter! For dem vil det være yderst fristende at følge trop.
- For det tredje skal du være opmærksom på, at EU er verdens største handelsområde. Det vil derfor være ganske let for EU at lægge pres på de lande, som ikke følger trop. Og du kan være helt sikker på, at Tyskland og Frankrig vil følge op på sagen! De har jo deres egne finansielle markeder at beskytte.

Det er imod enhver erfaring, at det skulle gavne noget som helst at hindre kapitalens frie bevægelighed. Tvært imod. Det er en fundamental forudsætning for økonomisk fremgang, at kapitalen bevæger sig derhen, hvor den skaber størst værdi, og bevæger sig væk fra uproduktive aktiviteter.

Det var netop denne fundamentale og nødvendige mekanisme, som man i de østeuropæiske planøkonomier ikke forstod med derouten til følge.

Hvis Tyskland og Frankrig virkelig ønsker at hæmme kapitalens frie bevægelighed, så lad dem det i deres egne lande. Jeg tror at briterne smiler skælmsk.

De har allerede en tobin 1% skat på finansielle transaktioner i London..så de vil nok nærmere blive glade for at resten af europa har set lyset.

@Klaus Kaaslund
Effekten af Tobin-skatten er ikke at hindre kapitalens frie bevægelighed men at beskatte en sektor, som ikke bidrager til samfundsøkonomien i samme omfang som fx industrien og serviceerhvervene gør.
Man vil stadig kunne handle værdipapirer mv. lige så tosset man vil, også på tværs af landegrænser, men man må altså betale ca. 0,1% af omsætningen i afgift til samfundet.

EU skal finansieres af særskat på würst og saurkraut.

@Claus T

Kommentarer til dine punkter…

1. Og hvor lang tid tager det at få noteret sine aktier på en anden børs?

2. I hvert fald i England er man FULDSTÆNDIG klar over at hvis man lægger skatter på og det ikke gøres globalt, så forsvinder de jobs der er der… Indtægterne fra de jobs overstiger langt det der ville komme ind fra en tobin-skat (og som jo formentlig ville ende i EU’s kasse og ikke de nationale).

3. EU er ganske vist verdens største handelsområde, men det er jo altså ikke EU der vil lægge de her afgifter på, men bare en række lande med en aftale imellem sig. England og Sverige er imod (Sverige HAR prøvet det), de er begge medlemmer af EU, og derfor kan de andre lande ikke gennemføre det i EU regi (det kræver enstemmighed). Der kan også være problemer med at pålægge afgifter etc. da det jo reelt set er en handelshindring, og det er imod EU’s regler :-)

@Morten
Du spørger, hvor lang tid det tager at få sine aktier noteret på fx NYSE?
Det tager meget lang tid!
Man skal leve op til stribevis af love, regler og krav, og kun uhyre få danske virksomheder kan gøre sig håb om at kunne blive noteret der eller i London.
Men du overser i øvrigt en vigtig pointe her: en dansk virksomhed har ingen økonomisk interesse i at blive handlet på børser verden over. Det er aktiehandlerne, som har interessen, og de bestemmer ikke, hvor aktier handles.
Du skriver også, at EU ikke vil lave en Tobin-skat, men “men bare en række lande med en aftale imellem sig”.
Det er ikke helt korrekt. Foreløbig ser det ud som om alle EU-lande pånær UK vil vedtage skatten. Jeg er helt klar over, at fx Danmark og Sverige pt. er i mod, men lur mig om de holder stand?

Det siger sig selv at Tobin skatten er et problem når den ikke indføres universelt. Det er ikke særligt svært at rykke sine investeringer rund btw.

Men på trods af mit eller meget liberale sind er jeg lidt i tvivl omkring det her.

Problemet er vel grundlæggende at de financielle markeder er indrettet ud fra devisen at mennesker og organisationer handler.

Problemet er bare at det ikke er mennesker men derimod algoritmer der i større og støre grad handler. Jeg mener det er over halvelden af alt handel der bliver gjort af algoritmer, hvis ikke mere.

Så jeg er bestemt ikke tilhænger af Tobin skat, men jeg annerkender der er et problem. Det er bare et problem af en helt anden karakter end den vi her taler om tror jeg.

@Claus T
“Du spørger, hvor lang tid det tager at få sine aktier noteret på fx NYSE?
Det tager meget lang tid!
Man skal leve op til stribevis af love, regler og krav, og kun uhyre få danske virksomheder kan gøre sig håb om at kunne blive noteret der eller i London.
Men du overser i øvrigt en vigtig pointe her: en dansk virksomhed har ingen økonomisk interesse i at blive handlet på børser verden over.”

Claus, jeg arbejder til dagligt for en bank i London og det du skriver er i høj grad forkert, både hvad angår hvor langt tid det tager at blive børsnoteret, antallet af danske virksomheder der ville være egnede samt virksomhedernes økonomiske interessse i at blive handlet på storbørserne.

@Henning Stærk
Nå så du mener, at det “i høj grad er forkert”, når jeg påstår, at de færreste danske virksomheder er interesserede i at blive noteret fx på børsen i London?
Så kan du måske forklare mig, hvorfor de ikke allerede er det?
Og nu du er i gang: kan du forklare mig, hvori virksomhedernes økonomiske interesse i en børsnotering består??
(Jeg ved at aktionærerne kan have en interesse, men virksomhederne har typisk ingen interesse i det).

Bortset fra det, synes jeg, det er et lidt mærkeligt argument mod Tobin-skatten at påstå, at den nok ikke kan gennemføres globalt.
FNs menneskerettighedserklæring, slaveriets afskaffelse, kampen mod forurening, den frihandel osv. osv. ses alle som helt vitale dele af de moderne samfunds dynamik.
Alle disse tiltag blev mødt med samme argument: det kan ikke lade sig gøre globalt!
Men Tobin-skatten bør indføres, fordi vi her har at gøre med en sektor,som på een og samme tid har påført Vesten en alvorlig økonomisk krise og beriget sig selv i ufattelig grad.
Denne sektor skal under samfundets kontrol og beskatning, fuldstændig som alle andre sektorer af samfundslivet allerede er det. Hverken mere eller mindre.

@ Claus T,

Problemet er jo ikke kun om nogen virksomheder vil opgive at være fnoteret steder hvor der er “Tobin”-skat og istedet lade sig notere andre steder.

Problemet er i lige så høj grad, at investorerne vil flytt deres kapital til andre markeder. Groft sagt skal de ved enhver investering indenfor “Tobin”-området modtaget et højere afkast svarende til den ekstra omkostning de har ved den ekstra beskatning.

Det betyder, at der vil blive forsvinde kapital/likviditet ud af markedet i “Tobin”-området – og det vil skade de virksomheder, som søger kapital (og bruger kapitalen til at skabe vækst og arbejdspladser).

Al investering i obligationer, derivater og valuta kan nemt flyttes. Omkring aktiehandel så handler det vel om hvor attraktiv en aktie er – og her tæller tobin-skatten ned.

Ps. jeg har forsøgt at smide et link op fra AE-rådet, der viser at det er forkert, når du hævder at finanssektoren bidrager mindre end industri eller servicevirksomheder – du må selv google dig til deres rapport, medmindre berlingske på et eller andet tidspunkt frigiver min kommentar.

@Claus T
Jævnfør dit tidligere indlæg: “For det første er der ganske mange aktier og obligationer, som ikke er noteret på de britiske og amerikanske børser. Derfor kan handlen med disse papirer ikke flyttes.” Det som Morten Lynge også tidligere forsøger at komme ind på er netop at der VIL være en interesse for danske virksomheder at børsnoteres uden for Danmark som følge af en indførelse af en Tobin-skat. Grunden til at de ikke er det nu er der flere grunde til, hvoraf den primære er at transaktionsomkostningerne for virksomhederne trods alt stadig er lavere for dem i Danmark samt at de færreste har behov for at tiltrække kapital i de mængder som det er muligt at få på storbørserne.

Virksomhedens økonomiske interesse i en børsnotering kan være mangfoldige, men er primært adgang til risikovillig kapital. (Jeg kan anbefale dig at læse Ross Geddes’”IPOs and Equity Offerings”, særligt kapitel 1 i dit tilfælde) I høj grad er risikovilligheden forbundet til likviditeten af det underliggende aktiv hvilket præcis er derfor en Tobin-skat der ikke er global vil være skadelig for det finansielle system i de stater der vælger at indføre den.

@Anders K

Det er et helt reelt problem, du beskriver. Teoretisk vil investorerne flytte deres kapital hen, hvor fortjenesten er højest.
Problemet med det argument er bare, at det ikke lader sig forudsige, hvor der er flest penge at tjene blot ved at se på basisomkostninger som fx lønniveau, skatter eller andet.
Hvis det var så enkelt, ville handlen jo forlængst være flyttet til lavtlønslande som fx Kina eller Vietnam. Finanssektoren betaler som bekendt kun meget lidt i skat men eksorbitant høje lønninger til deres nøglemedarbejdere.

At tobin-idiotiet vil påvirke beskæftigelsen er indlysende af samme grund som også enhver anden skat og afgift gør det. Skatter ender altid hos sidste led i kæden – borgerne. Her udmønter de sig i dyrere varer og tjenester og – mindre private pensioner. Af denne grund – bliver der mindre plads til forbrug, der skaber privat beskæftigelse.

Det er i øvrigt en betændt tanke, at staterne skal have en del af kagen for aktiviter, som man dybest set anser for, at være halvkriminelle.

Man skal vel ikke beskatte økonomisk aktivitet som anses for, at være samfundsskadelig? Den skal man i stedet for forbyde eller sætte stramme regler for.

Næste skridt bliver sikkert provision af rockernes og narkobaronernes indtjening.

Krister Meyersahm.

Det er sjovt så mange følelsesladede kommentarer der fylder denne debat relativt til hvor meget sagligt input. Uffe har helt ret i, at Tobin-skatten alle dage har reddet på ryggen af populisme. Præcist som de tosser der igennem mere end 100 år uden ædrulige argumenter modarbejde frihandelsaftaler og hævdede protektionisme var en god og holdbar ting. Det er i høj grad de samme aktører og i høj grad de samme argumenter der er i spil.

Lidt kolde fakta for dem der hiver London frem og derefter hævder (oftest i spydige vendinger) det er et “bevis” mod kritikerne.
Stamp Duty har været aktiv i England siden 1600tallet. Først med den teknologiske udvikling de sidste 20 år af forrige århundrede blev det en egentlig trussel at handlen kunne flytte ud. Præcist hvad der fik Nyrup-regeringen til at afskaffe den danske afgift på aktiehandel i 97 (+/- et år). Argumenterne fra Nyrup og Lykketoft var den teknologiske udvikling, primært internettet, der voldsomt øgede risikoen for udflagning af handel. Det har Nyrup så åbenbart glemt i dag (af ideologiske årsager). I England kæmpede London også for, at få afskaffet Stamp Duty. Det lykkedes ikke. Fra skatteåret 2000/01 til 2003/04 faldt provenuet fra 4,5 milliarder pund til 2,6 milliarder pund. Samtidigt steg aktiviteten i Londons finansielle sektor hvilket kan virke ulogisk men det skyldes, at handlen flyttede mod derivater (typisk CFD) der netop IKKE er underlagt Stamp Duty. Så to ting. En stor del af den “almindelige” handel forsvandt og en anden slags blomstrede. Dele af den almindelige handel blev konverteret til anden spekulation og dele forsvandt simpelthen andre steder hen (typsik Asien i den periode). Begge dele understreger præcist hvad Uffe E. er inde på i klummen. Finanssektoren er meget mobil og meget opfindsom.

En krølle på halen er det selvmodsigende hos fortaler for tobinskat der samtidigt med 99% sandsynlighed taler ondt om “spekulanter” og de “opfindsomme produkter”. Når vi ligger en afgift på sodavand forventer vi ikke folk drikker mindre væske men håber de vil drikke mere alm. vand ud fra princip om sundhed. Når vi så ligger en afgift på almindelig aktiehandel kommer det bag på folk der ellers forstår ovenstående logik, at vi direkte understøtter at finansfolk handler med noget andet (f.eks. derivater). Go figure ;)

Slutteligt i dag advarer PFA og Danica at en standardkunde vil miste 3-4% af sin pension. Pensionsselskaber er ellers ikke blandt de “onde” spekulanter der altid ligges for had. Samtidigt er deres kunder alle os helt almindelige mennesker – og altså heller ikke spekulanterne. Begge forventer (helt i tråd med akademisk litteratur) at volatiliteten vil stige og ikke falde som det ellers hævdes af tobin-skattens pøbelkor (uden argumenter). Begge dele er helt i tråd med en stor undersøgelse i England (Oxera, 2007) der kom frem til, at en almindelig pensionsopsparing mistede 1,52-2,38% af sin værdi til Stamp Duty.

Det mest sigende argument i en pop-debat er netop populistens argumenter. De er ideologisk og emmotionelt funderede og i 99 ud af 100 tilfælde er der ingen substans, henvisninger eller faglighed involveret.

@Henning Stærk
Lad os tage et konkret eksempel:
På en almindelig børsdag handles der Vestas-aktier for (anslået)200 mio. kr.
På et år (250 børsdage) giver det en omsætning på 50 mia. kr.
Hvor mange af disse penge ender i Vestas’ slunkne kasser? Du kender vist selv svaret..
Hvis man nu indfører en afgift på 0,1 % og lader halvdelen tilflyde Vestas som “royalty”, vil Vestas få en indtægt på 250 mio.
Disse penge kan man bruge til at nedbringe gæld, investere eller for den sags skyld udbetale som udbytte.
Derved giver man de langsigtede Vestas-investorer en fordel frem for day-traderne. Det vil gavne Vestas – og statskassen.

@Claus T., 26. januar 2012 kl. 11:26
“Finanssektoren betaler som bekendt kun meget lidt i skat men eksorbitant høje lønninger til deres nøglemedarbejdere.”
Danske Bank koncernen som bare ét eksempel modsiger dig. De 5 seneste regnskabsår 2006-10 har DB-koncernen betalt 16409 millioner i skat i de lande de opererer. I 2010 betalte de 2786 millioner i skat hvilket er en effektiv beskatningsgrad af det samlede overskud på 43%.
Når du så selv nævner de høje løninger (uden dit påhæftede væsel-ord) kunne du måske overveje hvor meget indkomstskat modtagere af høje lønninger betaler før du går helt til i midsundelse? I 2010 betalte de 20% “højest lønnede” mere end 40% af alle indkomstskatter i DK. Helt fakutelt.

Dine manglende fakta, faglige indsigt og manglende evne til at formulere et indlæg uden spydigheder og væsel-ord understreger netop Uffe Ellemans oplæg om den populistisk debattone hos dem der argumenterer for Tobin-skatten.

Godt indlæg. Heldigvis har vi en fornuftig regering, der ikke er hoppet på den limpind. Nyrup tror naivt, at pengemarkedet ikke finder finder udveje og eller bankerne vælter omkostningerne over på kunderne. Vær da ærlige, blot en ny skat, bæresele, for at kunne hæve de samlede skatter. En gang indført, vil satserne naturligvis stige, tænk blot på, hvordan det gik med momsen.

@ Claus T,

Det passer ikke, at finanssektoren ikke betaler skat – det lader ikke til, at berlingske vil godkende mit link til AE rådets undersøgelse, så du må selv finde den på deres hjemmeside eller ved google.

Undersøgelsen vedrørte hvem der ville have størst gavn af lettelser i selskabskatten. Derfor undersøgte man hvilke sektorer, der betalte mest i perioden 2004-2008. Her kommer et citat:

“Ved at se på top 10-brancher fordelt efter betalt andel af den samlede selskabsskat i årene 2004-2008, kan man få et indtryk af, hvem der vil få glæde af en selskabsskattereduktion.

Her fremgår det, at det er Finansierings- og forsikringsselskaberne, der betalte den største andel med hele 25 pct. Den konkurrenceudsatte industrisektor betaler kun knap 14 pct. af de samlede selskabsskatter.”

Det tyder på at en sådan skat kun kan fungere på goder, der kun findes i elektronisk form i databaser staterne (eller EU) selv kontrollerer. På en sådan måde at en handel vil have form af en postering i den pågældende base.

Efter hvad jeg ved ville det kunne gennemføre i Danmark ved handel med aktier og obliagationer. Men ikke næppe ved handeæ med optioner og lognende …

Når man står over for gåder af den art, som artiklen slutter med, kan der være en vis idé i selv at prøve at svare på spørgsmålet. Det har Elleman ikke gjort, og derfor går han ikke alene galt i byen med artiklen, han er også gået til den forkerte by. De rigtige adresser findes i Paris og Berlin, hvor et par konservative politikere residerer.

Den franske præsident er på valg om et par måneder, og hvis ellers den tyske kansler kan holde FDP, Venstres søsterparti, flydende, går hun på valg i 2013. Befolkningerne i de to vigtigste EU-lande ser med irritation på finanssektorens rolle i den igangværende gældskrise, og finansskatten indgår derfor i slagene om regeringsmagten. Uden denne baggrund havde kommissionen ikke en kinamands chance med sit forslag.

@Mikkel Østergaard
Inden du beskylder andre for populisme, skulle du måske lige læse dit eget indlæg igennem? Mage til samling beskyldninger mod min ringhed skal man da lede længe efter.

@Anders K
Jeg beklager, hvis jeg er upræcis omkring mine betragtninger om finanssektorens skattebetalinger.
Selvfølgelig betaler sektoren 25 % selskabsskat lige som alle andre. Og i en finansiel højkonjunktur bliver skatten naturligvis høj.
Men sektoren udmærker sig ved at være (stort set) momsfri. Bl.a. er der ikke moms på handel med værdipapirer eller derivater.
Og det er såmænd i al beskedenhed mit synspunkt:
Ligesom mit firma betaler moms af vores handel med vores produkter, skal finanssektoren betale moms af sin handel med værdipapirer og derivater.

Med Tobinskat udsættes vi for dobbeltbeskatning, dels til den danske stat, men også til EU. Vi enden med at få reduceret pension og virksomheder har størrer problemer med at få kapital til udvidelser. Den eneste måde Europa kan opretholde velstanden, er ved selv at producerer de varer vi forbruger, samt at få gang i eksporten til BRIK landene. En stor del af de varer vi forbruger, er produceret i Asien, hvor de førhen var produceret i Europe. Det er det, der er det fundamentale problem. Eller sagt på en anden måde, vi forbruger mere end vores produktion/produktivitet berettiger os til.

Måske Mr. Ellemann Jensen sku´ revidere sit overpositive syn på EU en smule…..

Er langt fra økonom, men har boet i England, og lur mig om ikke landet går rabundus inden for et par år max. Og så kan jeg forsikre om, at der kommmer skatter på aktier, værdipapirer og finansielle instrumenter. For England har jo afviklet store dele af den industri, de kunne ha levet af – samtidig med de importerer bistandsklienter med røven i vejret 5 gange om dagen – i hobevis. England skal nok falde til patten. Og at Vestager ikke vil, kan næppe undre – hun er nok mere til Saxobank end fælles velfærd. Og Uffes økonomiske tæft gir jeg ikke en hujende fis for.

@Claus T
Går ud fra du henviser til jeg påpeger hvordan dine indlæg mangler fakta, faglig indsigt og har for mange væsel-ord?
Jeg vil gerne efter genlæsning af dine poster beklager jeg beskyldte dig for højt forbrug af væsel-ord og spydigheder da du faktisk ikke er så slem. Undskyld.
Mht. faglig indsigt og forhold til fakta står jeg absolut ved det skrevne. Du demonstrer f.eks. igen i dit seneste indlæg (svar til Anders K) dit selektive forhold til fakta. Finanssektoren har en effektiv højere skattebetaling end f.eks. industrisektoren. Helt uanset hvad den nominelle sats du som det eneste forholder dig til så siger. Det er fakta, forhold dig til dem. Du udbasunerer det som almen viden at finanssektoren kun betaler “meget lidt i skat”. Dette er ikke bare forkert men lodret forkert da de netop er blandt de højest effektivt beskattede brancher. Det kan man ikke have en mening om – det er et faktum.

Hvad angår moms-fritagelse gælder det nu ikke kun finanssektoren. Flyrejser og indtil 1/1-2011 også charterrejser er andre eksempler. Formidling af sommerhuse ej heller. Aviser betaler såmænd heller ikke moms af deres avissalg omend (i teorien) af deres online-salg. Uden tvivl andre enkeltstående brancher men tilgengæld betaler disse en lønsumsafgift – og det samme gør finansbranchen. Husk at de så heller ikke kan afløfte moms. Når du nævner hvordan dit firma betaler moms af salget skal du huske, at det også afløfter moms af indkøb. Derved ender du med at momsen “kun” er effektiv på værdiforøgelsen dit firma skaber af input.

Forhold dig til fakta og overvej hvorfor du ikke kan finde et stort flertal af økonomer eller folk generelt med faglig indsigt der står i kø for at bakke op om tobin-skatten på regionalt niveau? Som analogi er debatten om tobin-skat lige så fagligt udvandet som den der kørte om “Fair Løsning” fantasteriet hvor proselytter og interesseorganisationer trampede på ethvert sagligt argument og præsentation af tal og fakta. Alene fordi de “troede” på planen.

@Claus T,

Det rapporten viser er ikke, at selskabsskatten er 25% – men at finanssektoren betaler 25% af al selskabskat i DK.

Bankerne betaler ganske vist ikke moms, men de betaler til gengæld en lønsumsafgift – og den stiger jo højere lønningerne der ydes.

@østergaard bankerne har lånt til landmænd, fx, til spekulation i diverse aktier, valutaer, projekter etc…på basis af opskruede jordpriser.Blot eet eksempel. Hvad hulen nytter det, at bankerne bidrager med indkomstsskat, hvis de samtidig har formøblet endeløse milliarder på nyttesløse spekulationsinvesteringer ? De penge skal netop anvendes,hvor de skaber værdi – i fx. økologisk landbrug, off. transport projekter, grønne ditto etc. Og vil man ikke lave statsbanker, må man beskatte de private til at opføre sig ordentlig, dvs. hindre derivativer og beværliggøre valuta – og råvarespekulation, når det åbenlyst påvirker priserne uafhængigt af den reele efterspørgsel og markedsmekanismer i øvrigt.

En valuta i Verden og alle spekulanterne der tjener penge på andres ulykke vil være borte med blæsten ;)

@Mikkel Østergaard @ Anders K
Tak for saglige indlæg :-)
I fremhæver begge, at bankerne betaler lønsumsafgift og iøvrigt ikke kan afløfte moms. Det er korrekt, og effekten heraf er, at gevinsten ved momsfritagelsen for renteindtægter et pænt stykke hen ad vejen udlignes af de to forhold.
Men det efterlader stadig et hul, nemlig den aktivitet, som omhandler handel med værdipapirer og derivater.
For en dealer, der tjener 1 mio. om året, betales der (efter min google-udregning!)188 kr. i lønsumsafgif af pr. arbejdsdag (ca. 41.000 p.a.).
Han kan sagtens handle for 100 mio. pr. dag og dermed tjene 0,1 mio. i kurtage. Men “momsen”, altså lønsumsafgiften er stadig 188 kr.

Ville jorden virkelig gå under, hvis kurtagen steg til 0,2% og provenuet blev delt mellem skattefar og de virksomheder, hvis papirer handles?

@Morten Olesen
Hold da op for en bandbule af sammenrod.
Opskruede jordpriser er vi enige om. Det kan så takke de kære politikere for der med misforstået planøkonomi ikke forstår, at høj støtte til noget kun resulterer i opbygning af bobler. Det er landbrugsstøtten jeg taler om hvis du er i tvivl. Bemærker derudover at du åbenbart ikke har forstået at landmanden har taget et lån men tror banken har proppet det ned i hans lomme på trods at hans hårde kæmpen imod…

Banker betaler ikke indkomstskat hvilket er en mindre detalje. Men forhold dig dog til at bankerne rent praktisk betaler til velfærdssamfundet (direkte og via ansattes lønninger (de betaler indkomsskat)) i højere grad end nogen anden branche i DK. Det er et faktum man ikke kan løbe fra. Om de så skal betale mere eller ej er en anden debat jeg ikke har ytret mig om. Jeg tilbageviser i mine indlæg blot med fakta og tal de tomme påstande fra populister der har det som almen viden, at finanssektoren ikke betaler noget videre i skat.

Det mest interessante i dit indlæg er hvordan du mener at vide hvad der ender som gode investeringer og hvad der er dårlige. Må være en rar evne at have. Hvorfor udnytter du den ikke til selv at investere og så bruge det uundgåelige overskud på alverdens “gode” ting helt jvf. din egen mening? Du har det måske bedst med ikke at risikere egne penge men helst bare at ville bestemme over andres?

Din tyrkertro på at man bare kan tvinge banker og andre folk til at mene som dig selv og opføre sig “ordentligt” (efter din definition) virker lidt skræmmende. Sådan… “målet helliger midlet” agtigt…. men det mener du vel ikke?

Tror du seriøst vi i lille Danmark kan ignorere omverdenen eller bliver vi nødt til at indrette os bare en lille smule efter den? Hvorfor skulle jeg eller nogen anden investere i et land hvor du og ligesindede står på tungen for at bestemme over min investering og mit eventuelle overskud – når jeg har en hel verden af andre muligheder at vælge mellem?
Hvorfor tror du en statsbank er “bedre” når nu de statslige tilsyn intet problem havde med bankernes “opførsel” op til 2008? Hvorfor tror du buerokrater og politikere er “klogere” end “private”?
Jeg undres over dit menneskesyn.

Bemærk jeg går absolut ind for ændringer ift. den finansielle sektor, i DK som globalt. Jeg var og er arg modstander af bankpakkerne og mener at man skulle have ladet dem gå ned der ikke kunne skaffe pengene fra investorer, rigmænd og virksomheder. Så havde du set konsekvens mht. ledelsesudskiftning. Her skulle EU have vist sig moden men det blev istedet de enkelte lande der reagerede og når først et stort land er rykket ud med bankpakker er vi andre tvunget til at følge efter eller blive dobbelt ramt. Nu vil EU forgøjle at en port skal lukkes selvom hestene forlængst er løbet ud. Det løser ingen problemer og får ingen heste tilbage i folden.

Jeg går ind for at folk skal have et ansvar. Derfor er jeg også imod at staten har en dækningsgaranti for indskud der kun åbner for netop Moral Hazard problematik. Nu er den sat ned til 750k men det er stadigt for meget.
Vel har jeg ondt af dem der havde hele deres opsparing i Roskilde Bank aktier, Max Bank, osv aktier. Men ærligt talt, når de ikke engang har gidet læse kapitel 1 i enhver introduktionsbog til opsparing; læg ikke alle dine æg i én kurv…(diversificering) hvorfor skal det så være mit (samfundets) problem? – og hvorfor hviler det fulde ansvar hos banken jvf dig, mens den enkelte opsparer intet ansvar har?
Højere krav om gennemsigtighed i deres regnskabstal og eksponering med offentlige resultater af årlige stress-tests. Lad så bankerne selv stå for at indrette sig og kunder som aktionærer belønne de dygtige og straffe de mindre dygtige. Tanken om en statsbank er lige så logisk som et statsdrevet supermarked. Her vil jeg til enhver tid foretrække Føtex og Kvickly.

Jeg går derudover ud fra du er kunde hos Merkur Bank eller lignende. Du sætter jo pris på netop deres profil og den meromkostning der er ved, at være kunde hos en sådan bank er blot den pris du sætter på dine værdier. Mener du omvendt det er for besværligt eller sådanne banker er for dyre værdsætter du slet ikke de principper alligevel.
Handlig taler tungere end tomme ord – og handling inden for det almene demokrati (uden tvang) er ligefremt… ja, demokratisk. Ren win-win for en fyr som dig… eller hva?

@Claus T
Lønsumsafgiften er forskellig for brancher. Søg på skat. I 2011 (og 2012) er lønsumsafgiften i den finansielle sektor 10,5% af lønsummen. Dvs. i dit eksempel 105.000 kr. Hvor jeg pt er konsulent betalte de sidste år samlet set (runde tal) 2,5 millioner i skat for 19 ansatte på fuld tid, dvs. 132k per ansat. Tilgengæld intet i skat.

Jeg tror ikke jorden holder op med at dreje rundt eller verden bryder sammen med en Tobin-skat i EU men det har vi vel heller ikke diskuteret?
Helt uomtvisteligt har de emperiske “forsøg” (f.eks. England og Sverige) vist at efter internettes komme flytter en stor del af omsætningen ved en afgift. Det koster jobs og lavere provenu end forventet i første led (afgiften) og i andet led fra de mistede jobs (indkomstskat), i tredje led har vi reduceret forbrug der igen går ud over andre samt øgede forpligtigelser hos samfundet til overførselsindkomster (færre jobs). Det må man forholde sig til istedet for, at tro (og hævde) intet sker – eller som Nyrup angive vi kan tjene penge på det.

Uffe har helt ret i sine synspunkter. Handel med værdipapirer er kun et klik på computeren væk. Hvis dem som sammenligner dette produkt med alm. varer kunne købe dem på samme lette måde mon så ikke man købte varerne der hvor det er biligst. Sveriges erfaringer skulle i sig selv give svaret.

@østergaard nej, bankers ansatte betaler indk.skat !! bankerne har direkte opfordret landmænd til at spekulere for de penge de selv har lånt dem..velvidende at de selv har været med til at pumpe jordpriserne i vejret. Landbrugsstøtten er faktisk en mindre del her. Banker har spekuleret private opsparinger væk – i milliardstørrelsen, de har ladet unge belåne og købe ejendomme, de nu taber på når de skal sælge – som mange skal. Listen bare fortsætter, og du lader som om markedet er den eneste løsning, når kriser gang på gang trækker tæppet væk under dem, der ikke har raget til sig i de gode tider via diverse skattefinansierede pensionsordninger – uanset de måtte være off. el. priv. ansat. Mener du det er god ide at hælde milliarder i forurenende svinefabrikker – tror du ikke Polen og Ukraine kan matche os der ? Nærhed til forbruger og producent er fremtiden – dvs. små banker der ikke spekulerer, som DB og andre mastodonter. Vågn op, Østergaard.

@østergaard mht. statsbanker er der en vid margin for fejlinvesteringer alene af den grund at der ikke skal tas hensyn til aktionærer og vanvittigt overlønnede chefer og dealere. Der er plads til gigantiske fejlskd. Under VKO sejlede alle tilsyn – der var talrige advarsler fra folk som Østrup, men de blev behændigt affærdiget som mørkemænd. Men selv med håbløse tumper som VKO vil en statsbank få svært ved at fucke så meget op som vi har set de sidste 20 år.

Hvis nu bare Gamle trætte UFFE kunne begynde at nyde hans højt betalte pension, så kunne vi andre måske slippe for at høre på ham, Du er fortid Uffe fat det dog.
Men bortset fra det med Tobin UK kan selvfølgelig lade være med at indføre den, men hvis al handel in og ud af EU er underlagt det , så må UK jo nødvendigvis også betale, på den ene el anden måde.
Norge Schwejts er som bekendt ikke medlem af EU men må alligevel både betale og vedkende sig EU lovgivning. For Norges vedkommende ca 4 milliarder, og får så deres synspunkter fremført af DK, i dag HTS (de er godt hjulpet)

Den farligste problematik er, at EU får sit eget skattesystem “indtægtssystem” og når først det er sat i gang, bliver der skruet på taksterne efter behov, hvor der så KUN bliver EU politikerne der bestemmer farten.

Og, det skrueri bliver kun opad i takster – nøjagtig som i Danmark (bare vent og se, det er kun lige startet med S SF R EL).

Det er ikke noget, der på nogen måde bringer EU / Europa videre ud af sin krise – tværtimod. Danmark er i sig selv, et godt eksempel på hvordan det går.

Borgerne, erhvervslivet i EU er underlagt to lovgivningssystemer og to skattesystemer.

Der er genereret monster-uhyrer af mængder af politikere, embedsmænd og administratorer – der ALLE, i sidste ende kun har for øje, hvordan “klare jeg mig selv” i systemet.

Et meget stort antal danske Folketings politikere er gode eksempler på, hvorledes man kan gemme sig bag Christiansborgs tykke mure i årtier, og med lidt “gode venner” og “rygklapperi” bringe sig selv videre hele tiden.

Uden at have kontakt med det virkelige liv udenfor de beskyttende mure.

Borgerne i Europa er allerede meget langt “fedtet ind” i disse sammenhænge, alle underlagt to lovgivningsniveauer.

At få etableret et eget indtægtssystem i Europa, vil kun fremme dette – for det bringer penge til at systemet kan “overleve i sig selv” – men bringer på ingen måde Europas borgere videre.

Krisen i Grækenland er et typisk eksempel på “sig selv” problematikken – “vi snyder lidt på vægten, det går nok”.

Grækenland er symtomatisk for Europa.

Krisen i Grækenland har stået på i flere år nu, der er ingen løsning, der er ikke et punktum for en aftale. Hver eneste krisemøde i EURO / EU har kun ført frem til en aftale om en ny dato for næste krisemøde – og så “arbejder vi hårdt” indtil dette.

Det politiske system i EURO / EU har ikke været i stand til at få styr på krisen, nå en aftale, nå ret meget overhovedet – andet end en ny deadline til en gang i marts 2012 – og en ny financieringsfond – og en …

Hvordan skal et sådan system så blive i stand til at tage beslutninger om aktiviteter, der skal kunne udvikle Europa fra syd til nord – fra fattigste landsbrugslande med hestekærre, til lande med biotek hightech industrier.

Det er ikke en gang lykkedes i Danmark, hvor politikerne principielt KUN skal tage vare på et land – tag bare OECD rapporten fra i går.

EU EURO Europa tanken må falde – Grækenland er godt på vej – det er det eneste der sætter skub i Europa igen.

Jeg har være pro-Europa, eller lidt indifferent – de politiske udviklinger i Danmark, de seneste års krise i EU EURO har vist, at alle de politiske systemer kun arbejder for at “overleve i sig selv” og ikke kan leve op til alle de flotte løfter og visioner, de udgyder over os alle dagligt.

Uffe: Jeg er både enig og uenig.

1) Jeg er helt enig i, at det ikke vil give noget provenue.

2) Jeg tror faktisk motivationen er at man vil stække bankerne. Alle de handler, der går frem og tilbage på computeren er i et vist omfang finansieret ved banklån, hvor aktierne ligger som sikkerhed.
Du bare se Danske Banks kurs – den vipper omkring de 70 – på trods af at ingen af de større investorer vil røre ved aktien: Hr. Møller vil have sin egen mand i stolen denne gang. ATP og PFA har ikke gjort nogen hemmelighed ud af at de har smidt affaldet.

3) Hvis vi taler seriøse handler, så er det ganske andre beløb, vi taler. I de tilfælde, så møde køber og sælger ikke på børsen; men udenfor og bliver enige om en kurs.

4) Hvis handlen forsvinder fra de europæiske børser, så fint med det – så må man bare afnotere Europæiske aktier fra udenlandske børser.

Børshandel har udviklet sig til en farce: Du kan se med realkreditobligationerne, hvor udstederen er nød til at købe dem selv for at renten ikke flyver så meget i vejret, at flextumperne går på tvang.

Det er jo en joke – der foregår ikke seriøs handel på børserne.
Du kan jo se værdierne, som man har konstateret i bankerne, der er gået ned: Ingen som helst relation til børskursen.

Hvorfor kender politikere kun én vej ud af suppedasen: flere skatter og afgifter?

Har de hørt om besparelser?

Tobinskat?

Måske man sku’ spørge svenskerne først..

Man begynder at mistænke, at tobinafgifterne skal kompensere for det mindre råderum politikerne får, når/hvis man gennemfører, at staterne ikke må stifte uhæmmet gæld?

Sidstnævnte er i øvrigt et initiativ alle bør støtte. Tyskland viser vejen – her må de folkevalgte ikke stifte offentlig gæld efter 2020. Ikke mere offentlig beton og asfalt, før man har pengene. Bravo!

Nu mangler vi blot at Danmark følger trop og forbyder offentlig gældstiftelse og – måske går forrest og garanterer et loft over skatternes størrelse og en stadfæstelse af, at kun realiseret indkomst må beskattes.

Ind i Grundloven med disse to garantier! Så er borgerne sikret rimelige vilkår og de folkevalgte kan så fornøje sig med de penge der er tilstede og må afholde sig fra, at kreere nye finurlige afgifter og skatter.

Krister Meyersahm.

@Krister Meyersahm

Den nuværende danske regeringen har da sat et loft over skatter og afgifter – 100%.

God weekend !

Fremragende. Helt igennem et fremragende bidrag til debatten. Og den med teltlejrene er et særdeles godt og effektivt billede :-)

Kæreste venner: Inden denne diskussion kører helt i skoven – ud fra min vurdering – så lad os lige tale om det egentlige.
Problemet er, at Uffes tilgang er forkert – ganske enkelt. Nu er jeg ikke jurist; men:

Sagen er den, at kriminalitet indenfor den finansielle sektor er overordenlig vanskelig at bevise.
Der hører ikke meget til at se, at der for eksempel er noget helt ravruskende galt, når Danske Bank aktierne gennem et halvt år kan balancere på kurs 70 – trods at ubehagelighederne regner ned over dem. Man skal jo være utilgivelig naiv, hvis man tror på, at den aktie nogensinde kan give et udbytte.

Altså: F.eks. kursmanipulation er strafbart; men ikke til at bevise udenfor al RIMELIG tvivl. Sidste år uddelte Finanstilsynet en symbolsk bøde til Nykredit (og det er bare et eksempel – Nykredit er nok ikke værre end de andre) for manglende indberetning af 2 millioner handler over 3 år. Finanstilsynet havde (officielt) end ikke opdaget, at Nykredit havde blæst love og regler en lang marsch.
Dvs. Nykredit kunne uden risiko gøre, hvad der passede dem – uden risiko for opdagelse.
Nu er Nykredit en lille prut: Hvordan vil man kunne skaffe sig indblik i f.eks. Danske Banks handler?
Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre! Materialet vil simpelthen være for omfattende.

Det man skal have gjort er at flytte misliebige handlinger over til at være skattesnyd, hvor bevisbyrden reelt er OMVENDT.
F.eks. er blot FORSØGET på momssvindel strafbart – uanset om det lykkes eller ej!

Om ikke andet, så kan forurettede anlægge civile søgsmål, hvor bevisbyrden er en hel del nemmere at løfte: Det skal nemlig kun være overvejende sandsynlig, at man er forurettet.
En Tobin-skat vil om ikke andet skaffe dokumentation for transaktionerne, så der bliver mulighed for at sandsynliggøre sin påstand.

Det er da derfor England ikke vil være med – tyskerne ved da godt, hvad man foretager sig i London City; men man kan bare ikke bevise det.

Det er utroligt som de rige inkl. Uffe rotter sig sammen om at forklare i en hver situation, at det er skadeligt at beskatte de rige og spekulanterne. Nogle er ligefrem i stand til at forklare, at det går ud over alles pension!!!. Man må sige, at den nuværende situation, hvor rige ikke beskattes og da ej heller spekulanter i høj grad går udover pension og beskæftigelse. Uffe, hvem er det lige, der har skjulte dagsordner??

Spekulation bør forbydes, ikke beskattes.

Henrik Nielsen: Det er jo ikke en holdning, du giver udtryk for. Det er rent sludder.

F.eks. kan en eksportvirksomhed ikke undgå at spekulere.
Hvis man ikke kurs sikrer sine ordre – så spekulerer man i at der ikke sker noget. Omvendt spekulerer man ved kurssikring imod at valutabevægelserne går en imod.

@borgsmidt når en virksomhed forsikrer sig mod valutakursudsving har det intet med spekulation at gøre – og det er den kobling mellem den finansielle verden og reel produktion af varer og ydelser man skal promovere, og som en statsbank el. non-profitbanker kan være med til at sikre. Så kan private banker jo konkurrere i den udstrækning markedet tillader.

TOPskat nu også i EU, – Ellemann har en pointe.

Tobin socialisme er at gøre de rige mere fattig, ELLER,-handler det om politikernes afmagt i EUpagten
og demokratiets begrænsning i den globale økonomi.

Uffe – du ved jo godt hvorfor “Merkel er hoppet med på den galej”. Det var Sakozi’s pris for den “tyske budgetdiciplins indtog i aftalerne”.
Dine argumenter har bestemt vægt. Tilbage står desværre, hvad vi så gør. Blandt almindelige mennesker – Uffe – som ikke er specielt EU glade (måske 2/3 i hele EU…)har man sværere og sværere ved at acceptere de ting der er foregået og foregår i finansverdenen. De har svunget sig op til samme stat i staten som journalisterne i demokratiet. Det må du kunne tale med om-:) ALterantivet bliver (nemt?) forslag a la Ole Sohn, hvor vi taler om så skrappe regulativer, at vi nærmer os nationaliseringstendenser. Det må ikke ske. Så politikeren Uffe: Hvad så? Vi står vel alligevel at skulle have en EU-skat engang – når vi har sluppet af med regionsbidraget. Ikk?

@Thomas Borgsmidt
Er marsmænd den næste konspiration du hiver ind? Alle banker er per definition bare nogle snydere? Omvendt bevisførelse… goddaw mand økseskaft og farvel til basal retssikkerhed.
Alle handler på børsen registreres og myndighederne kan få indblik i dem uden problemer. Magter de det ikke er den en anden problemstilling. At skabe endnu et register betyder bare du har to registre istedet for et… din pointe er?? Du kan sagtens have ret i dine antagelser om at der “fuskes” (som du evt. kan præcisere bare lidt…) men hvad har det med en tobin-skat at gøre? Bemærk den vil med EU-forslaget blive opkrævet hos banken og ikke hos slutkunden.
Danske Bank aktien var for et år siden på 146 bundede i september på 63 og er siden gået lidt op. En aktie der inden for tolv måneder har mistet halvdelen af sin kursværdi og påbegyndt svag stigning er dit udtryk for “stabil” aktiekurs og klar indikation på svindel….???

@Morten Olesen
Du vil have lokale banker og nærhed og samtidig en statsbank? Himmelråbende selvmodsigelse.
Småbankerne er netop dem der har lånt mest ud til netop landbrug – og dem vil du have flere af…? Småbankerne er de værste mht. høj gearing i deres investeringsporteføljer og højeste risikoprofil og dem vil du have flere af…?
Du hævder VKO på en eller anden måde har “styret” embedsmændene i Finanstilsynet?? Ren tom spekulation og konspiration.
Østrup og andre individuelle økonomer der tidligt advarede om overophedning og boligbobbel har intet med offentlige tilsyn at gøre – men jeg er enig med dig i at advarsler blev overhørt. Det blev de af pressen, af boligejerne, af ejendomsmæglerne, af bankerne, af realkreditinstituterne, af offentlige tilsyn og sandeligt også af politikerne. VKO strammede ikke nok op finanspolitisk… men samtidigt ville oppositionen have endnu løsere økonomisk styring af det offentlige forbrug. Så nej, jeg er på ingen måde imponeret af VKOs performance de sidste 10 år – men blot endnu mindre imponeret af daværende opposition.
Jeg har aldrig stemt VKO men alene det at være “imod” VKO er ikke det samme som at gå ind for det nuværende.
Resten af dine påstande er løse, udokumenterede og helt umulige at forholde sig konkret til. Forsøg dog at dele dem bare en smule op og blandt lidt solide fakta ind i dem. Så vil du selv opdage fakta ikke entydigt støtter din forsimplede opfattelse.

Modstanden mod en Finansskat er et studie i neoliberalisme og falleret spin-pluralisme

EU’s finanskat vil kunne omlægge ca. 400.000 samfundsskadelige bankjobs til 400.000 varige nye produktionsarbejdspladser – en kæmpe gevinst i kampen for at opbygge ny varig vækst, velstand og velfærd.

En finanskat vil ikke kunne mærkes af almindelige borgere og virksomheder, der vil være peanuts i forhold til kæmpegebyrer bankerne allerede har pålagt de samme banktransaktioner.

Kun de meget samfundsskadelige forprogrammerede computer styrede vilde bankspekulanter vil blive tøjlet af en finanskat – tilgavn for varig vækst og velstand.

Bankerne i London, Schweiz, Danmark mm. er allerede pålagte forskellige bankskatter uden at de af den grund kører dårligere eller er udflaget.

Jeg synes den danske debat om denne sag er noget unuanceret. Man glemmer:

1. England HAR allerede sådan en skat for så vidt angår aktier.
2. Formålet er ikke kun at skrabe penge ind. Det handler også om, at lægge en dæmper på den mest spekulative del af markedet, hvor der handles maget hurtigt med meget små marginer.
3. Tobin-skatten rammer især den mest spekulative del af markedet. Er det noget vi skal holde på? Eller skal vi måske ligefrem være glade, hvis disse slyngler flygter til USA?
4. Denne skat KOMMER! Vi burde derfor forholde os til virkeligheden. På langt sigt er den blot endnu et skridt i retning af at smide UK ud af EU. Vi må snart vælge side, vil vi prioritere spekulanterne som englænderne gør eller den reelle produktion og økonomi som resten af EU gør?
David Cameron var helt oppe i det røde felt i går. Ja, han er ved at være desperat, for han kan nok trods alt godt se, hvor det bærer hen. Forestillingen om, at UK kan fortsætte med at tjene på det indre marked, samtidig med at man beholder sine helt urimelige rabatter på medlemsbidraget og ikke vil deltage i bekæmpelse af de spekulanter, som har forårsaget krisen – den forestilling er simpelthen naiv, og det ved han nok godt.

Argumenterne mod skatten holder ikke:
1. Handlen flytter til andre lande.
Nej
- værdipapirer er registreret på børser, som befinder sig der, hvor skatten skal gælde
- i det omfang den faktisk flytter (uregistrerede handler), så kan de handlende stadig gøres skattepligtige.
- Snyd kan ikke undgås men det er jo heller ikke et argument for at vi globalbeskatter indtægter i Danmark – selvom visse folk holder konti i skattely og ikke opgiver indtægter. De fleste holder loven.
2. Arbejdspladser tabes ikke.
- det viser Kommissionens beregning
- det er indlysende, at visse handlende (spekulation med mangfoldige short-termtradings) måske må omlægge deres aktiviteter – men det er jo et af formålene – at få en finanssektor, der IKKE er baseret på den type handler, der skaber risici for det øvrige erhvervsliv, der jo ret beset ikke brug for en global finanskrise bare fordi et investeringsselskab i USA går konkurs
3. Der er ikke tale om en “skjult” indtægt. Det er jo noget vås. EUs indtægter kommer i forvejen delvis fra omsætningsafgifter. Der er da intet skjult ved den. Men Uffe har ret når han siger, at den kan bidrage til at omlægge det “kontingent”-system, som Union finanseres med i dag. Det er jo ikke en fritidsklub, og hvis man synes at der er fordele ved det indre marked, så kunne man jo med fordel lade festen betale af de fordele, som det indre marked også skaber; nemlig et indre marked for finansielle. Noget mindre lande-neutralt og direkte forbundet til det indre marked kan man næppe finde. Hvad pokker odiøst er der ved det ?

‘– men det er nu engang finansmarkedernes opgave at opfange og afparere skævheder, og dermed holde systemet flydende.’ Uddybning savnes.

Hvordan har finansmarkederne holdt samfundet flydende? Det er graadigheden og ustabiliteten i finansmarkederne der har givet os denne haabloese oekonomiske situation. Maaske er tobin-skatten ikke den perfekte loesning, men hvad er alternativet, Uffe? Det faar vi heller ikke svar paa.

ideen om at have folk i fultidsarbejde til at sidde i banken og koebe og saelge er helt haabloes. De bidrager ikke med egentlig vaerdi til samfundet. Jeg giver K Laursen ret.

Sjovt at der er folk der bliver ved med, at holde hånden over bagmændende til den nuværende finanskrise.

At Uffe E. J. nu på sine gamle dage er blevet økonomisk ekspert, er da i sig selv en vittighed. Og hans “argumenter” stammer derfor også fra den underste skuffe af det liberalistiske archivskab. At nu også konservative regeringsledere har indset, at spekulationer kan skade landenes økonomi, viser jo at der ikke er en vej udenom denne indsigt.
Hvad bliver din næste konspirationsteori, Uffe? At klimaopvarning er noget, som er opfundet af socialister og EU-kommissionen? At EU skjuler fakta om ufo-landinger i Belgien?

Sikkert. Men det er bedre end slet intet at gøre. Vi er blevet en flok papirnussere som hellere vil spille på valuta end at sætte pengene i reelt arbejde. Det er årsagen til vestens derut.
Det er de mest lige og regulerede samfund der har klaret krisen bedst. Alle de steder hvor man ikke har stimuleret folk til at klippe hinanden på friværdi.
Så selvom tobinskatten er pest, så vælger jeg den dog. For om ikke andet end at sende et signal. Iøvrigt skal de nok blive hængende. Hvor der er guld….

@østergaard du giver mig ret i at VKO har undladt at gribe ind i diverse bobler, men samtidig mener du oppositionen bærer skylden derfor…? De sad udenfor reel indflydelse i 10 år…!!! Ak, ak. Lokale banker har medvirket til puste boblen op – fordi der intet effektivt tilsyn var, bl.a. Det er ikke den type lokale banker jeg ønsker, men gerne filialer af en statsbank – som jeg har skitseret et par gange (så du bedre kan forstå). VKO undlod også at iværksætte grønne tiltag, så DK i dag ikke har een eneste producent af solceller til huse. Jeg giver rigelig med eksempler – det gør du derimod ikke.

Jeg håber de indfører tobinskat i EU ( minus England naturligvis ), jo før desto hurtigere kan vi bringe EU i konkurslignde tilstand – og herfra få ændret på strukturproblemerne i EU.

EU ja, Euroen ja – men ikke med den nuværende struktur. Samarbejde istedet for fusion, retningslinjer istedet for love, nationalstater med hver deres fleksibilitet og valuta.

Når det en dag om nogle hundreder år ser ud til at køre, når landene i Europa ligger på samme niveau strukturmæssiget og økonomisk, kan man langsomt begynde at indføre euroen som fælles valuta.

Problemet er blot, man har så travlt med det politiske projekt, at man helt glemmer baghaven, forhaven og køkkenhaven – toltal mangel på sikring af Europa på alle niveauer.

Om det bliver en opløsning pga økonomi eller slet og ret demografisk opløsning må tiden vise.

Uffe Ellermann er medansvarlig for den dybe struktur og ækonomiske krise Europa står i, og vil stå i mange årtier frem.

Tobinskatten har jo været debateret meget, brug google og dan din egen mening om hvad er op og ned. Læs om Sveriges erfaringer.

Det mest interessante her at det at man foreslår denne skat – set sammen med Merchels senste slinger og udtalelser om man har grebet Grækenland forkert an. Med så mange midler, og lyse hoveder at ta af, alligevel foreslår man en Tobinskat.

Det må være et wake-up call for selv en EU fan som Uffe Ellermann. Magter man overhovedet dette ?

Min egen konklision er, de der beslutter ikke har faglig baggrund nok, en cand polit er ikke nok til at gennemskue konsekvenserne af EU og det at indføre en fælles valuta – det skal kombineres med viden fra andre områder.

De mest elementære regler er overtrådt på næsten samtlige områder – og nu også en Tobinskat.

Financielle institutioner, finansfyrster og mange andre er da bedøvende ligeglade med indførelsen af en evt. Tobin-skat.
de er omgivet af blændende – og højtbetalte – jurister og revisorer. Så de skal nok finde omgåelser lovlige som ulovlige.

Det der kan bekymre er, at “vi” ikke har nogen som helst anelse om, hvad pengene skal bruges til. Og dog!!!

Og hvis det endelig går galt for diverse direktører, kan de jo henvise til USA.
Dèr blev næsten hele banden af svindlere og forbrydere efterfølgende ansat i Obama’s administration.

Decameron..?

ttp://notthetreasuryview.blogspot.com/2012/01/recessions-and-recoveries-historical.html

TOBINskat er som at tisse i bukserne.Redder ikke EU-
pagten ud af den økonomiske krise. Det handler om
EUpagtens udgifter af omfordeling og overførseler,
og ikke en financering af NY EU-vækst i en krisetid.

– jeg savner rigtige købmænd i politik, sådan nogle
jordnære konservative der har styr på udgifterne.

@ Decameron

Det helt store problem er man ikke kan nå at få EU ud af den nuværende krise før den næste endnu dybere indtræffer. Mange event indtræffer i den nære fremtid oven i hinanden – en suporponering af uheldige faktorer, linket ovenfor er et godt billede.

Selvom Tobinskat liver indført, og selvom antages alt status quo og alle betaler, vil det være som et sandkorn set i den store sammenhæng. Ingen kasse er stor nok til at forsørge en række lande lande 30-50 år frem i tiden.

Istedet for at bruge tid på Tobinskat, ( som er at hoppe over de små bølgeskvulp på stranden, medens en tsunami torner sig op i horisonten ) burde man sætte sig ned og lægge en plan for hvordan Europa kommer igennem denne næste tsunami.

Men pga strukturen i EU ( der er desværre ingen diktator, eller en diktator der kan tænke selv ), kan man i en stor forvirring dels ikke se tsunamien komme, dels ikke blive enige om at sætte sig ned sammen og lægge en plan.

Desværre har vi ikke pt en disktator i Europa der kan få styr på Europa – vi skal ført igennem borgerkrige der uværlig vil komme, stille eller voldelig, før der måske kan komme en løsning i Europa.

Selvstændige lande der frit kan manøvrere, eller en ikke-politisk diktator der pragmatisk kan styre Europa. Vælg selv hvad du foretrækker.

Det lamede Europa understreges af top-mødet forleden, hvor amatørværter ikke har forbredet sig, og man spilder deltagernes tid med et møde uden egentlig agenda, ude målsætning for mødet, og derfor uden et resultat – spild af tid.

Man burde have fremlagt forslag til at sende 30 inspektionsskibe til middelhavet – inden 30 dage. Overvågning af internationalt farvand, inkl fly, udenfor EU´s territorialfarvand, forhindre indvandrere at komme ind, afvise dem ved “grænsen”.
Sende klare signaler ud i verden om at alle bliver afvist. Procedurer for hurtigt at tilbagesende – mandskab til at udføre dette på land og til vands. Kort sagt, dette skal sættes i system.

Selv en skoleklasse kan lægge denne plan, men et lammet EU, med adgang til næsten ubegrænsede ressorcer og kloge hoveder, kan ikke. Et dansk formandskab kan ikke – men har fokuseret som vaneligt på det taktiske niveau med småting istedet for at sætte fokus på det strategisk vigtige for Europa, som i første omgang er at sikre overlevelse.

Den overordnede konklusion er, at ikke blot har EU et strukturproblem, men den demokratiserede del af Europa har et strukturproblem.

EU og Europas lande kan ikke længere ledes af politikere med en “holdning” som det eneste i bagagen; 26 årige ministere, bagere, postpude. Der skal fagfolk til. Ledere som Merchel, Poul Nyrup, Anders Fogh, Uffe Ellermann hører en fjern fortid til.

Et godt eksempel er udskiftningen af ECB´s bankdirektør fra en politiker til en fagmand, et første skridt på vejen til at løse Europa problemer. En fagmand der straks nedsætter renten og igangsætter et forsøg på en devaluering af Euroen. Men det danske folketing, eller mere de politiske organisationer, trækker i den anden retning og søger nu enevældig magt ved ændring af grundloven – Europa ledet af organisationer og ikke af ledere.

Tænker man i konspiratoriske baner, kunne man have mistanke om de politiske organisationer ønsker at overtage magten i Europa, ved at fjerne alle grænser, ved at tillade indvandring der kan opløse nationalfølelsen og oparbejde en EU følelse.

Heldigvis ser det ud til ikke at lykkedes, Europa går konkurs inden – hvert land i Europa vil være i egen båd og må kæmpe for egen overlevelse, Europa opsplittes igen i nationale områder.

Hvad skal vi dog tilsvarende med EU i en globaliseret verden ? EU kan jo heller ikke fungere alene, eksempelvis på miljøområdet ?
Hvad angår Tobinskatten, gælder det med denne, som med så meget andet; teori er én ting, praksis er noget ganske andet. Vi hører hver dag ”eksperter” forudse retning A og B, mens tingene udvikler sig i retning H.
Incitamentet i skatten er at nedbringe den kortsigtede casino-handel, herunder algoritmehandel, som er en uproduktiv og destabiliserende form for handel.
Skatten er egentlig tiltænkt valutahandel. Kun ca. 2 % af verdens valutahandel sker ud fra et egentligt handelsmæssigt behov. Resten er spekulation i varen valuta.
Når man taler imod de negative konsekvenser af en Tobinskat, så som faldende vækst, stigende ledighed og lavere afkast på investeringer, noterer man sig kun det ene skridt frem, og ikke de 2 skridt tilbage, som casinoinvesteringer medfører. Dels i form af finansielle og økonomiske problemer, som disse kan medføre, dels i form af at kapital alternativt kunne anbringes i ny, reel produktion og dermed arbejdspladser.
Vi kan ikke alle leve af at handle den samme ged igen og igen. Men nogen lever godt.

@Claus T

Du undrer dig over, at der ikke betales moms af en række finansielle transaktioner.

Det bedste svar på, at de er undtaget er vel, at med moms ville transaktionenerne blive bremset i en grad så den finansielle sektor ville blive bombet tilbage til stenalderen. Den lette adgang til lån og indlån ville få en ende.

Du argumenterer for, at den indkrævede Tobin skat kunne gives til værdigt trængende. Vi har set den slags tale under kommunismen. Leninister i Sovjet og Østtyskland var eksperter i at finde bedre måder at bruge andres penge på. Koncentrer dig om at bruge dine egne penge i stedet for at argumentere for genopstandelsen den stendøde kommunisme!

Well, well.

Politikerne hævder at denne skat indføres på intelligent måde.

Lad da denne sag være test af politikernes intelligens og dømmekraft.

Det kan være en snarelig løsning på EU ( og Euro-pagten) kommer fra en måske uventet spiller:

“Grækenland siger nej til at lade EU kontrollere landets budget, som Tyskland har foreslået for at få styr på den græske gældskrise.

- Grækenland vil ikke diskutere en sådan mulighed, siger en græsk regeringskilde til nyhedsbureauet AFP.

Tak til Grækenland for at forkorte en lang og pinefuld død for EU.

Tobin-skat kan styrke EU og skabe vækst.

Kære Uffe Ellemann-Jensen og andre liberalkonservative borgere!
Det virker som om i argumenterer imod jeres eget bedste, hvilket forsøges belyst i det følgende. Dernæst mine egne bevæggrunde for indførelsen af Tobin-skat og et tip fra Louisiana.

Nationalstaterne er ikke stærke nok til hver for sig at inddrive Tobin-skat, mens EU’s handlekraft hæmmes af manglen på et supra-nationalt finansieringsgrundlag. Et af de politiske og kulturelle kendetegn for EU og de tilhørende medlemslande er vel netop den stærke statsdannelse i modsætning til fx USA. Netop USA efterspørger jo et styrket EU på den internationale scene og for at give et eksempel herpå, kunne et givent politisk flertal vælge at bruge en del af indtægterne fra en Tobin-skat til at styrke EU’s militære kapacitet. Dette ville dels skabe arbejdspladser og vækst i USA og dels forbedre NATO-samarbejdet, hvor USA hidtil har finansieret den reelle militære slagkraft. Det må da være liberalkonservativ politik.

At bekæmpe Tobin-skatten bare fordi den er blevet et slagord på den yderste venstrefløj, som Uffe Ellemann-Jensen skriver, er altså et dårligt argument. Konservative og liberale politikere i EU har også politiske visioner og projekter som mangler finansieringskilder. Ligeledes må erhvervslivet kunne høste fordele ved en Tobin-skat. For at nævne et eksempel kan Tobin-skat gøres acceptabel for erhvervslivet i EU, ved at ca. 50 % af indtægten falder tilbage til erhvervslivet i form af
økonomisk støtte til innovative virksomheder og forskning i omstillingen til
bæredygtig produktion. Afsmittende effekt vil være øget konkurrencedygtighed for virksomheder lokaliseret i EU samt større sandsynlighed for at transnationale selskaber placerer virksomheder i EU. Derved skabelsen af flere
arbejdspladser i EU, som medfører et øget beskatningsgrundlag for nationalstaterne, der igen bidrager med 1- 1½ % af BNP til EU, som Uffe Ellemann-Jensen skriver. En individuel effekt for velhavende borgere kunne være mere overskuelighed i givtige virksomheder til potentielle aktieinvesteringer.

Ud fra disse argumenter forstår jeg ikke at borgerlige EU-tilhængere er modstandere af en Tobin-skat. Skulle der være nogle borgerlige EU-tilhængere som mener mine argumenter er dårlige eller at jeg har misforstået pointen, vil jeg gerne hjælpes til at se lyset.

Blandt mine egne argumenter for indførelsen af en Tobin-skat, er at den globale civilisation dels har passeret Peak-oil og dels fjæser en invaliderende ressourceknaphed på geologiske råstoffer (kobber, tin, kviksølv, bly, indium, zink, guld, sølv, osv.), hvorfor en grundlæggende omstrukturering er nødvendig. Ligesom da vi gik fra et landbrugssamfund til industrisamfundet og her er Cradle to Cradle teorien allerede i brug blandt innovative transnationale virksomheder. Denne omstilling behøver absolut ikke medføre revolutioner eller ændringer i fordelingen af de politiske holdninger eller den økonomiske fordeling (der er intet nyt under solen..), men hele samfundets produktionsmåde skal ændres.
Ud fra et historisk perspektiv kan man argumentere for at vor nuværende velstand i den vestlige verden, skyldes at industrialiseringen startede i Europa og USA. Min påstand er at vor fremtidige velstand afhænger af om vi er blandt de første som implementerer omstillingen til en bæredygtig økonomi. Netop EU og den europæiske tradition for en stærk statsdannelse, er blandt Europas stærkeste komparative fordele og skal derfor udnyttes. Evnen til at kunne indkræve supranationale finansieringskilder, som Tobin-skat og investere midlerne i en visionær udviklingsstrategi til gavn for både erhvervslivet og borgerne, mener jeg kunne være et socialdemokratisk kompromis, som liberalkonservative borgere og finansverdenen kan høste store langsigtede fordele ved.
En global Tobin-skat er selvfølgelig at foretrække, men EU er stadig en økonomisk sværvægter der kan gå enegang og determinere vilkårene for det internationale finansmarked. Med London som verdens førende finanscentrum skal Storbritannien have lov til at være fritaget for EU’s Tobin-skat, indtil en global Tobin-skat er indført. Dels fordi man ikke slagter gåsen der lægger guldæg og dels som pressionsmiddel overfor andre globale finanscentre. EU vinder nemlig intet ved at London mister sin status som verdens førende finanscentrum. Tværtimod er der en afsmittende effekt på hele EU, via samhandlen med Storbritannien.

Derfor en opfordring til liberalkonservative borgere om, at vi i stedet for at diskutere Tobin-skatten, fokuserer på uenigheden omkring, hvad indtægterne fra Tobin-skatten skal bruges til.
Og det haster. Ikke kun fordi drivhuseffekten medfører havspejlsstigninger, men fordi den globale økonomi er i Take-off fasen. EU kan være med i cockpittet, eller blive i terminalen for at handle toldfrit. Det er vores politiske valg.

P.S.
I sommeren 2010 var der en fantastisk særudstilling på Louisiana om fremtidens arkitektur. Den medfølgende bog med tekst samt billeder af udstillingsgenstandene, er virkelig en smuk og visionær inspirationskilde. Man fornemmer at ord som venstrefløj og højrefløj nærmest er historiske termer, når emnet er bæredygtighed. Det er sund fornuft og de rige kan tjene penge på det – hvis de er hurtige!

@ lars peterson

Du mener, at mit forslag om at lade halvdelen af en Tobin-skat tilfalde de virksomheder, hvis aktier bliver handlet, er en form for DDR-inspireret leninisme??
Så har man da vist hørt det med!
Du er muligvis klar over, at TV og radio betaler en KODA-afgift til komponister, hver gang de spiller deres numre.
Er det så også leninistisk?
For mig at se, er en forrretning først god, når begge parter tjener på den.
Ved almindelig day-trade-handel med aktier tilflyder der ikke virksomhederne een eneste øre. Det synes jeg er urimeligt. Og ved at lade virksomhederne få andel i Tobin-skatten vil man styrke de langsigtede investorer på bekostning af de kortsigtede spekulanter.
Vil du venligst forklare mig, hvorfor sidstnævne er så stakkels, at de som de eneste i samfundet skal være fritaget for omsætningsafgifter?
Selv en folkepensionist på laveste ydelse får da lov til at betale 25 % moms, når han/hun køber mad og tøj..
Så hvorfor ikke lade børshandlere betale 0,10 % i afgift af deres handler?

Synes der kører en interessant diskussion mellem nogle af indlæggene og nævner derfor enkelte.

– Argumenterer imod en Tobin-skat.
Mikkel Østergaard:
26.01.2012.kl.11:35 og 26.01.2012.kl.14:22.

– Argumenterer for en Tobin-skat.
Claus T.:
25.01.2012.kl.19:15, 25.01.2012.kl.23:33, 26.01.2012.kl.11:39, 26.01.2012.kl.15:33 og 28.01.2012.kl.17:17.

– Argumenterer uden endelig stillingtagen.
Thomas Borgsmidt:
27.01.2012.kl.06:28 og 27.01.2012.kl.10:24.

Jeg har på ingen måde evnerne til at vurdere indlæg, men synes at der er en vis mangel på indlæg med velbegrundede argumenter imod indførelsen af en Tobin-skat. Så hvis nogen har tid og lyst til at samle handsken op, vil jeg være en af læserne omkring søndagens brunch-tid.
I den lidt mere “naive” afdeling har jeg skrevet et indlæg som bla. påstår at liberalkonservative EU-tilhængere argumenterer imod egne interesser ved modstand overfor en Tobin-skat 28.01.2012.kl.16:54, men nok om det.

Uffe Ellemann Jensen har jo flere spørgsmål der reelt er flyttet ud af Danmark, men er en del af en pakke i EU. Man kan ikke fortænke Uffe Ellemann Jensen i den tankegang, når han har været i EU regi meget lang tid, der kan det nogen gange være svært at se med ” 2 par glas” om den samme sag.

Dog er der kommet andre ting på til denne artikel efterfølgende da Højesteret har haft en sag i fredags om det højst antal sagsøger til en og samme sag.

Problemet er at Højesteret har givet Aktiekøberne, 3600 personer, medhold i at det var ulovligt at de blev tvunget til at sælge sin ejendel, aktierne, men fik ikke yderligere erstatning.

Det kan jo godt undre om Højesteretsdommerne mener det er lovligt at sige deres aktie portefølje til f.eks. en værdi på 2.000.000 kr. nu ved tvang fortæller dommerne, nu kan de kun få 250.000 kr. for deres aktier? De bliver tvunget til at sælge til denne lave kurs.

I dette tilfælde så er tvang kriminelt efter straffeloven §§ 260 og 260, det er åger efter straffeloven § 282 da det står i MISFORHOLD til modydelsen til den reelle værdi på 2.000.000 kr. som kun er betalt 250.000 kr. på, det er så bedrageri efter straffeloven § 279 hvor det er grundlovsstridigt efter Grundloven § 73.

Da Højesteret fik sagen så var det med den begrundelse at sagsøgerne vil have ekstra i erstatning, det vil Højesteret ikke gøre, selvom de har fået taget deres ejendele, ved tvang fået de 3600 personers ejendel, aktierne, uden at have brugsret til ejendelene efter Grundloven § 73. Det betyder reelt at dommerne i Højesteret mener det er lovligt at stjæle folks ejendele for det koster ikke dem der begår sådanne bedrageri noget at gøre det.

Men det er jo bedrageri at benytte en andens ejendel til noget andet økonomisk, det bliver kaldt bedrageri efter straffeloven § 279 og giver op til 8 års fængsel. At tvinge en person til noget er strafbart efter straffeloven §§ 260 og 261 og giver også op til 8 års fængsel og nu har de 3600 sagsøger jo Højesterets afgørelse på det er ulovligt, så kan de få dem der har tvunget disse personer til at sælge deres ejendel få dem fængslet ved at sagsøge disse og så skal der udbetales erstatning for disse kriminelle forhold som kan beløbe sig til milliarder af kroner i erstatnings ansvar.

Jeg har skrevet til dig før Uffe Ellemann Jensen at dommer og statsansatte stjæler folks ejendele men problemet ligger i at nu kan de andre 3600 tidligere aktiekøber se hvad jeg har snakket om, for de har selv fået stjålet deres ting med reelt domstolens godkendelse.

Men når vi skal snakke om at stjæle det er jo kriminelt efter straffeloven § 276 som jo også er tilfældet her.

Så har jeg jo selv fået stjålet min bil af politiet, til sagsanlæggene var tidligere justitsminister Lars Barfoed, tidligere skatteminister og tidligere skatteminister Peter Christiansen sagsøgt i en sag. I denne sag var der dokumentation fra vicestatsadvokat Mette Vestergaard har skrevet at hun har godkendt det er lovligt at stjæle og når man så klager til rigsadvokaten, så skriver tidligere rigsadvokat Hans Fogtdal at han mener det samme som vicestatsadvokaten hvor der står politiet har taget en bil april 2010.

Da rigsadvokaten skal aflevere regnskab til Folketinget efter retsplejeloven § 1021 H efter Grundloven § 47 stk. 1 seneste juni 2011 om regnskabet for 2010, hvor der i 2012 ikke er betalt penge for min ejendel, så er det dokumentation for at de stjæler folks ejendele. Det er næsten 7 måneder for sent.

Det betyder at der har byretsdommer i København og der er ca. 20 landsretsdommer heriblandt retspræsidenten der bevidst har medvirket efter straffeloven § 23 til at misinformere folketinget og det er strafbart efter straffeloven § 113 og giver livstid i fængsel. Disse dommer har ikke kunne finde de 2 stykker papir fra statsadvokaten og rigsadvokaten som er dokumentation for kriminaliteten, som lægger til sagsanlæggene men ikke bruger dem, så nu sidder Lars Løkke Rasmussen, Lars Barfoed, Peter Christiansen og Troels Lund Poulsen i folketinget og det kan de ikke under disse forudsætninger sidde i folketinget, når det er grundlovsbrud efter Grundloven §§ 43 (skat), 70, 71 (alm. Friheder) og 73 (brugsret og ejendomsret).

Rigsadvokaten afleverer ulovligt og bevidst et forkert regnskab sammen med tidligere justitsminister Lars Barfoed, til folketinget. Det er dokument5ation nok for kriminalitet. Rigspolitichefen aflevere regnskab sammen med tidligere justitsminister Lars Barfoed til folketinget da politiklagenævnet har været involveret, men da der ikke er udbetalt penge så er det dokumentation nok for kriminalitet. Skat har opkrævet penge der ikke skyldes hvor de 2 tidligere skatteministre har forsøgt at sætte mig i fængsel ved tvang som er ulovligt efter Grundloven §§ 43,70,71 og 73.

Men hvordan kan dommerfuldmægtig Pia Stokvad og Michael V. Larsen ved Københavns byret så afslå at kigge sagsanlægget igennem når der er dokumentation? Når de begge bevidst som dommer ved Københavns Byret afgøre det er lovligt at misinformer folketinget som jo er grundlovsstridigt efter Grundloven § 64 og 65, om Grundloven §§ 43,70,71 og 73 sammen holdt med Grundloven § 47 stk. 1, retsplejeloven § 1022 og straffeloven § 146 stk. 2 hvilket giver 16 års fængsel at afgive forkerte afgørelser når der er dokumentation og så giver det livstid efter straffeloven § 113 at lade en person der har begået grundlovsbrud indtræde i folketinget, som både byretsdommerne og 20 landsretsdommerne heriblandt Østre Landsretspræsidenten har tilladt.

Dette har over 20 dommer så medvirket til i byretten, landsretten og også ved Den Særlige Klageret samt ikke mindst Højesteret at misinformer folketinget om disse tidligere ministres regnskaber til folketinget hvor de er udarbejdet forkert, bevidst. Så Lars Løkke Rasmussen, Lars Barfoed, Peter Christiansen og Troels Lund Poulsen sidder i folketinget ulovligt for dommerne overholder ikke danske love og så kan man undre sig over, hvem arbejder dommerne så for? Hvilket land? Hvilken person eller organisation?, for dette må jo være tilfældet, når dommerne ved danske domstole ignorere lovgivningen og lader nogen kriminelle folk som Lars Løkke Rasmussen, Lars Barfoed, Peter Christiansen og Troels Lund Poulsen være i folketinget, der har begået grundlovsbrud og har løjet for alle om mine stjålent ejendele og penge.

Jeg tror de aktionær fra Bank Trelleborg kan se en sammenhæng mellem deres ejendel og det jeg skriver for det er reelt det samme. Den eneste forskel er at politiet i Sydsjælland og Lolland Falsters Politi ved Benny Jørgensen og Politidirektør Jesper Vorstrup Rasmussen, vicestatsadvokat Mette Vestergaard, afgåede rigsadvokat Hans Fogtdal og nuværende rigsadvokat, politiklagenævnet for Sydsjælland og Lolland Falster, over 20 dommer ved flere forskellige domstole i Danmark, 4 tidligere ministre ved Lars Løkke Rasmussen, Lars Barfoed, Troels Lund Poulsen og Peter Christiansen bevidst har løjet for alle borger i Danmark i folketinget, med de afleveret falske regnskaber.

Vicestatsadvokat Mette Vestergaard det var september 2010 de skrev til mig og rigsadvokat Hans Fogtdal det var november 2010. Og det er nok til at sætte jer i fængsel.

Dette er selvfølgelig klaget til Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen om denne kriminalitet, men hvor han i sine afgørelser gør særlig meget ud af at fortælle på sin egen måde, at det er lovligt at misinformer folketinget i sit arbejde som folketingets ombudsmand. Så nu giver jeg dem en 25 års jubilæums gave Hans Gammeltoft Hansen, så alle kan se du bevidst har medvirket efter straffeloven § 23 til at stjæle min ejendel min bil og penge efter straffeloven §§ 276 og 293a hvor der ikke er betalt penge, -og afsavn af bil siden april 2010, af statsadvokaturen hvor det så ikke er muligt for den nuværende rigsadvokat at blive Folketingets Ombudsmand, da det er strafbart efter straffeloven § 113 og giver livstid i fængsel at have noget med folketinget at gøre når statsadvokaturen har begået kriminalitet heriblandt Grundlovsbrud. Desværre.

Så kommer vi til sidste punkt om banker og deres uansvarlighed der har Nordea Bank Danmark A/S blevet bedt om at aflevere regnskab 24. oktober 2011 til min far der har sagsøgt banken da de har stjålet penge. Banken har ikke kunne aflevere gyldigt dokumentation af noget regnskab, så da Nordea Bank Danmark A/S aflever regnskab til fondsbørsen den 24 januar2012, så aflevere Nordea Bank Danmark A/S bevidst et regnskab om 2011, der er forkert til fondsbørsen på højest sandsynligt på mellem 10 – 200 milliarder for i år 2011, men også for år 2010 og år 2009.

Det har bestyrelsen og Direktør Christian Clausen gjort med vilje og de af jer der har købte aktier i denne periode, har lånt banken penge, Betaler du af på lån til banken skal gå til en advokat såfremt at banken ikke overholder banklovgivningen vedr. fordringer til eventuelt, Sander advokater eller advokatfirmaet LETT, hvor der er betydeligt stor erstatning at få udbetalt fra banken, ved ulovlig opretholdt fordringer der ikke skyldes og på fordringer der som i det ene tilfælde kun skyldes 50.000 kr. på lån, men hvor men hvor Nordea Bank Danmark A/S opkræver 70.000 kr. efter man har været i retten, hvilket er ca. 40 % mere end der skyldes og når de så var betalt sætter banken yderligere 58.000 kr. oveni til samme konto nummer som er forvist domstolen om gælden på 50.000 kr. Den er nu vokset til 126.000 kr. i stedet for 50.000 kr. hvilket er 2.5 gange højere end det beløb der skyldes.

Så kommer den sidste del som der spekuleres i er derfor regnskabet ikke er afleveret i de sidste 3 måneder, hvor de 50.000 kr. på lån har Nordea Bank Danmark fået skattemæssigt i fradrag af staten samtidigt med de har opretholdt fordringen i regnskabet og bl.a. derefter også har lånt penge af andre på dette grundlag. Hvilket er kriminelt.

Det betyder f.eks. et lån på 200.000 kr. får banken et fradrag på TAB af fordring af staten på 25 % hvilket er 50.000 kr. i ”år 1”, i ”år 2” der betaler kunden 200.000 kr. på lånet som Nordea Bank Danmark A/S, allerede i ”år 1” i deres regnskab har stående som tab og fået fradrag for det af staten, det gør at ”kunden” er blevet franarret 200.000 kr. og er økonomisk kriminalitet og bedrageri efter straffeloven § 279.

Da man ikke må ændre tab fra det ene år til det andet år om det samme, kan der som vist i eksemplet her påvises at banken har fået 200.000 kr. i ”år 2” af en tidligere debitor der ikke skylder pengene da banken har afskrevet tabet i ”år1”.

Det samlet regnskab fra banken lyder nu på stjålet 200.000 kr. af ”kunde i banken” + stjålet penge af staten på 50.000 kr. i fradrag, hvilket giver 250.000 kr. Da kunden kun skyldte 200.000 kr. men hvor banken har fået 250.000 kr. gør denne fordring det til Ågerforretning og ikke bankforretning efter straffeloven § 282. Dette bør ikke være svært at forstå er kriminelt administrationschef Michael V. Larsen fra Københavns Byret. Men det er det for dig.

Så nu ved alle at aktierne i Nordea Bank Danmark A/S ikke er noget værd mere da de skal af med milliarder i erstatning når alle mennesker får gjort kravet op. Der vil nok ikke være nogen der låner banken penge mere.

I Københavns Byret der kunne administrationschef Michael V. Larsen ikke forstå det skulle være ulovligt og har afvist en retssag hvor der står på skrift, regnskab og dokumentation om disse forhold. Da en dommer ikke må gøre det da der forefindes dokumentation er det grundlovstridigt efter Grundloven §§ 64 og 65 samt strafbart efter straffeloven § 146 stk. 2 sammenholdt med retsplejeloven § 1022.

Men så kan de andre banker der er gået neden om og hjem, heriblandt danske banker og udenlandske banker i EU, Amager banken og Bank Trelleborg samt andre banker der er gået ned, kan sagsøge Nordea Bank Danmark A/S for ulovlig bank konkurrence når Nordea Bank Danmark har sminket sine regnskaber bevidst og har drevet ågerforretning efter straffeloven § 282 og ikke bankforretning. Det bliver også milliarder af kroner i erstatning som Nordea Bank Danmark skal af med.

Bank skat?

Så Skulle Østre Landsret og dommerne mene det er lovligt, så vil jeg minde om at de dommere kommer i fængsel i 20 år, som administrationschef Michael V. Larsen fra byretten skal for at afvise et sagsanlæg, ”bare fordi han ikke forstå lovgivningerne eller regnskaber, er jo ikke gyldigt grund til afvisning” som min far i sin egenskab som revisor der har arbejdet for SKAT i 40 år ikke vil finde sig i at blive bestjålet af Nordea Bank Danmark A/S. Eller mener Michael V. Larsen fra Københavns Byret mene at andre må opkræve ham 2.5 gange mere op på lån han og hans familie skylder? Skylder Michael V. Larsen 2.000.000 kr. så ”mener han” det er lovligt at opkræve ham og hans familie 5.000.000 kr? Skal man forstår det sådan?

Så nu håber jeg Michael V. Larsen fra Københavns Byret ikke har nogen indvendinger hvorfor han skal i fængsel, for andre kan se det er ulovligt.

- Ligesom andre mennesker og forretninger sikkert undre sig over hvorfor de skal betale for denne regning når dommerne begå Økonomisk kriminalitet i deres afgørelser.

Måske vi bare skulle stjæle dommernes ting? (dette er ikke en opfordring, for mon ikke andre tænker det Højesteret og Højesteretspræsident Børge Dahl? I har selv afgjort det er lovligt at stjæle og Pia Stokvad stjæler selv kæreafgift og skriver det selv til landsretten og dommer i Landsretten stjæler selv retsafgiften som de ikke vil tilbagebetale, som der står ved lov de skal betale.

Jeg tror i dommer i Danmark får det meget svært med den kriminalitet i laver og når en straf giver livstid eller 16 års fængsel så er det nok en meget alvorlig straffe forseelse. Det tror jeg ikke folk gider at finde sig i.

Uffe Ellemann Jensen det er altid rart med din humor men jeg tror nu nok at andre er meget vrede over disse ting, da de får ødelagt hele deres liv med disse terrier.

For en gangs skyld meget enig med Uffe i hans argumentation.
Blot kan jeg ikke finde et par aspekter i denne sag som er ganske vigtige nemlig dels at disse Tobin-penge kommer vi aldrig til at se igen; de går direkte ind i EU-møllen, og dels – ikke mindst – når denne skat bliver aktuel til xx % er det jo fristende efter lidt at forhøje den til xx plus yy %. Derefter kunne der jo komme andre EU-skatter når først porten er åben….

Værdipapirer for sparepenge
Jeg har svært ved at forstå at jeg er spekulant hvis jeg efter skat investere resten af mine penge i f.eks. virksomhedsobligationer. Jeg mener heller ikke at jeg er ansvarlig for boligboblen ved at købe realkreditobligationer. Hvis disse former for handel beskattes yderligere da det jo ikke er gratis at købe disse i forevejen bliver udbyttet og de penge en virksomhed eller husejer skal bruge til investeringer mindre. Det give måske færre arbejdspladser og en dyrere husleje. Formålet med Tobinskatten er efter min mening at skaffe penge til EU da men ikke kan blive enige om størrelsen af opkrævningen fra de enkelte lande. Med en sådan skat er de selvforsynende fremover med hensyn til indtægterne. At kalde en sådan skat for at styre kapitalmarkedet er på lige fod med de andre navne som trængselsafgift, rødvinsreform, fattigdomsydelser – fortsæt selv. Det drejer sig kun om flere penge til “offentlige” formål. At svenskerne måte betale prisen er ikke ret meget med i debatten, men husk en indvestering er kun et klik på en PC væk.

@Mogens Rasmussen
Du er hverken spekulant eller årsag til boligboblen.
Men day-tradere,som kan finde på at handle papirer for milliarder på een og samme dag, er spekulanter.
De lever af helt marginale udsving i kurserne og er i stand til at få kurser til at eksplodere – eller styrtdykke.
Derved destabiliserer de økonomien. Løsningen er ikke at forbyde den slags handler – folk må jo skabe sig så tosset de vil, så længe det er for deres egne penge!
Men vi kan tage toppen af spekulationerne ved at lægge en lille afgift på hver handel. Det forhindrer ikke investering, men det besværliggør ren spekulation.
Du (og Uffe) mener, det er meget slemt, at EU får nogle af indtægterne. I dag får EU sine penge ved, at en del af momsen tilflyder EU.
Hvorfor er dette system så meget bedre?

Feddersen: Jeg er skam udpræget tilhænger af Tobin-skatten: Den giver bare ikke noget provenue – så lad være at bruge pengene.

Danske Bank har en handelsafdeling, der er fuldstændig ude af trit med det reelle behov – og hvis gøre og laden er mere end uigennemskuelig.

Jeg er så afgjort tilhænger af drakonisk lovgivning, når det gælder banker: Vi kan jo se, hvor galt det gik, da de fik lov til at løbe løse omkring.

Det virker som om Ellemann har skudt helt ved siden af på følgende 3 argumenter:
-Fasttrading er godt for markedernes regulering; den holder vist ikke, det skaber større udsving på aktiemarkederne, og regulerer ikke prisen efter reel værdi man skaber blot et udbygget systemisk massehysteri.
-Markederne skal nok finde en måde at snyde på: Med den holdning kan vi jo lige så godt bare droppe al skattelovgivning for ikke at sige al lovgivning; for folk skal nok finde en måde at snyde på. Desuden, kan man jo altid presse folk til at følge med hvis man er store nok(EU+USA) som vi allerede har set med skattelyenes dataudleveringsaftaler.
-Tobin skatten har kun støtter i verdensfjerne socialist naivister; USA snakker om at indføre lignende afgifter,og England har dem tilsyneladene(Lars Helbo, 27. januar 2012 kl. 13:56) nuff said.

Den franske præsident har her til aften annonceret at Frankrig, foreløbig som det eneste land, vil indføre en finanstransaktionsskat til august. Der skal som bekendt være præsidentvalg i Frankrig allerede her i foråret, og Sarkozy forsøger at vinde terræn med et populært forslag. Om det så, som et modstykke, bliver til bankpakke 5 i Danmark i endnu en bestræbelse på med skattemidler at redde realøkonomien fra finanssektorens udskejelser må man afvente at se.

Vi må samarbejde mere målrettet.

Det er en sørgelig kendsgerning, at virksomhederne i Vesteuropa og USA, trods den voksende overbefolkning, ikke evner at bidrage med deres del, på samme måde som verden uden for Vesten, med deres flotte økonomiske vækstrater, til nedbrydningen af det hele økosystem: Jorden?

Selv om det halter for virksomhederne i Vesteuropa og USA, med at yde deres bidrag til nedbrydningen af den fælles natur, lykkedes det trods alt at udrydde indtil flere plante- og dyrearter dagligt. Det er jo flot nok. Men vil afviklingstempoet af den fælles natur ikke godt kunne øges en hel del, dersom virksomhederne i Vesteuropa og USA, i samarbejde med deres ansvarlige regeringer, lagde sig lidt mere i selen?

Alt andet vil jo være pinligt!

SPD diskuterer i disse dage valgkampsstrategi for Forbundsdagsvalget 2013. Ifølge Frank-Walter Steinmeier vil der blive ført valgkamp mod finansmarkederne. Det bliver et overordentligt stærkt valgkampstema for Socialdemokraterne, som til gengæld ikke vil føre en konfrontationslinie over for kansler Merkel. Dermed holder SPD muligheden for en stor koalition åben, men signalerer samtidigt, at partiet, der har stemt for euroredningen er parat til Euro-obligationer, fortsat bakker om op om hovedlinierne i Merkels EU-politik.

De centrale partier i tysk politik er i fuldt sving med at forberede de tyske vælgere på de forpligtelser Tyskland må påtage sig indenfor EU, og også af den grund er Socialdemokraternes valgkampstema helt rigtigt set.
Hvis det så også fører til en nyregulering af finanssektoren, så er det skridt i den rigtige retning…

Til Thomas Borgsmidt 29012012 kl. 11:49:
Når du siger at Tobin-skatten ikke giver noget provenu, er det så fordi du mener at indtægterne fra Tobin-skatten vil udlignes af tab fra mistede arbejdspladser og finansielle aktiviteter, der flyttes udenfor EU ?
Derved formoder jeg at du primært ønsker Tobin-skat indført for at mindske den destabiliserende effekt day-trayding har på økonomien, som fx Claus T. beskriver det i 29.01.2012 kl. 10:05.
Omend jeg foretrækker et vist udbytte, er Tobin-skattens dæmpende effekt på børsspekulanterne også nok i sig selv for mit vedkommende.

Til J. Mathiasen 30.01.2012 kl. 11:56:
Dine oplysninger fra Berlin er meget interessante. Skulle du have tid/lyst kunne det da være fedt at høre mere fra Berlin :-)

Noget kunne tyde på at temaerne for arbejderbevægelsernes 1. Maj demonstrationer i 2012, bliver anderledes kraftfulde end de tidligere år. Eftersom for megen social uro kan virke hindrene for enkelte EU-landes evne til den præcerende genoprettelse af økonomien, kunne nogle brede kompromiser omkring Tobin-skatten være det der skal til. Sarkosy og Merkel virker i den forbindelse til at svæve over vandede og finansverdenen klarer nok at agere syndebuk en tid. Værre gik det som bekendt under Europas sidste store krise, hvor demokratiet og enkelte etniske grupper kom til at agere syndebuk. Den vej vil ønsker ingen jo at gå.

Uffe Elleman-Jensen tager også derfor fejl, hvad Forbundskansler Angela Merkel angår.

@Lars-Ole Feddersen,
Tak skal du have. Jeg skal gerne følge opfordringen, men her i bloggen principielt kun hvor det har relation til emnet i blogartiklen.

Hold øje med Frankrig! Sarkozy har som nævnt annonceret en “Tobinskat”, men går alligevel tilbage i meningsmålingerne. Socialisten François Hollande vinder derimod frem, og står i meningsmålingerne til at vinde (i maj). Sker det, vil Frankrig forlange spillereglerne i fiskalpagten ændret til fordel for konjunkturpolitikken, og det tror mange, at Merkel i al hemmelighed er for.

Hvorfor det ikke vælter ind med indlæg her, er ikke nemt at forstå. Der sker en gevaldig masse i EU i disse måneder.

Til J. Mathiasen 01.02.2010:
Som respons på dit seneste indlæg, forestiller jeg mig at en ændring i DK TV-nyhedsdækningen kunne være et gode. Danmark er for lille et land til de mange politiske kommentatorer. Fx diskuterede de på et tidspunkt de politiske begrundelser, der lå bag Helle Thornings valg af farven på sin kjole !!
Dine tre meget interessante indlæg på denne blog om EU-politik og det taktiske spil mellem Frankrig og Tyskland i forhold til bla. Tobin-skat, synes jeg vidner om at der er et uopdyrket behov for at DK TV-nyheder øger antallet af politiske kommentatorer indenfor EU og skærer ned på antallet af politiske kommentatorer med Danmark som interesse.

Desuden har du helt ret i at der virkelig er gang i EU, for tiden. Mandag d. 30.01.2012 endte jeg fx med at se nyheder på DR2, DR1 og TV2 hele aftenen fordi der undtagelsesvis var masser af nyheder uden de sædvanlige alenlange pædofilihistorier og “Kvinde-mod-systemet” historier.

I Politikken søndag d. 29.01.2012 var det et kæmpe skema 2-sides skema, illustrerende velfærdsreformer i de enkelte EU-lande. Skemaet viste dels at politikere i mange EU-lande formår at gennemføre reformer. Om de så er gode eller dårlige kan man være uenige i. Men skemaet viste også at flere Sydeuropæiske lande vist ikke har arbejdet med EU-harmoniseringen i mange år. Fx havde Grækenland vistnok en pensionsalder på 55 år !

Hvordan disse landes befolkninger reagerer på det kraftige temposkift i EU-relaterede reformer, bliver en joker i 2012. Her kan vedtagelsen af en Tobin-skat i EU, uden GB gyde olie på vandene.
En anden joker er så om deres politikere magter at rette op på årtiers forsømmelse.

@Lars-Ole Feddersen
Du har givet mig et stejlforlæg til en smash. Nu kunne jeg lade kritikken hagle ned, men jeg bliver nok bare ved undren.
Lad mig lige nævne, at Lars Trier Mogensen har bragt et par af mine synspunkter på lederplan i Politiken. DRs Ole Ryborg har kompetence, og med programmet “Europa eller Kaos” på DR2 forsøger DR at fylde et hul ud – antagelig fordi DK nu har formandsskabet. Med Ellemans blog fyldes et andet hul ud, men han er jo samtidigt en herre med en forkærlighed for polemik, og man kan ikke undgå at bemærke et generelt misforhold i nyhedsformidlingen om EU.

Jeg antager, at mindst 40% af den danske befolkning kan svare på, hvor mange republikanske valgmænd delstaten Florida sender til partiets konvent. Hvor mange kan svare på, hvad den socialistiske kandidat til det franske præsidentvalg hedder og hvornår dette valg finder sted, og hvilken rolle det overhovedet spiller? Det er ikke 40%, og grunden er naturligvis den permanente proportionsforvrængning i de danske medier. Der er faktisk informationer i de danske medier, som du selv har et eksempel på, men det afgørende er måske, at nyhedsprogrammerne i TV prioriterer dem lavt, og dermed bekræftes den fejlopfattelse, at det ikke er så vigtigt. EU drukner ikke alene mellem andre nyheder men også i den særprægede ordstrøm, som skaber det indtryk, at børne- og nyhedsafdelingen befinder sig i et fælles kontorlandskab og har fælles sendeflade.

Frobundsrepublikken står med et meget stort ansvar i EU, og det bliver livligt diskuteret i de tyske medier. Ganske vist fortsætter Bild Zeitung sin fordummelse, men over for den står et antal aviser som eksempelvis Süddeutsche Zeitung, Die Zeit, Frankfurter Allgemeine og flere andre nyhedsmedier, herunder også de elektroniske, som uge efter uge offentliggør analytiske artikler om Europa, som man kan lede længe efter i Danmark.
Kongerigets meningsdannelse om EU slæber.

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites