Nobels Fredspris – rette modtager på rette tid

Af Uffe Ellemann 70

Nobels Fredspris til EU! Det er et godt og modigt valg, den norske Nobelpris-komité har truffet. Det vil utvivlsomt ærgre mange og overraske flere. Men det er en anerkendelse af, at EU fra sin start har været et ”Fredens Projekt”.

Mange herhjemme lider af den vrangopfattelse, at EU først og fremmest er et økonomisk samarbejde. Det hænger sammen med den lidt skæve måde, Danmark kom med på for fyrre år siden – efter en debat, der næsten kun havde handlet om økonomiske fordele.

Men hvis man har læst forordet til EU’s grundlov, bliver man klogere. I præamblen til Rom-traktaten kan man læse, at formålet med ”denne forening af de økonomiske kræfter” er at ”bevare og styrke freden og friheden”.

Det økonomiske samarbejde er MIDLET – freden og friheden er MÅLET.

Tænk hvor har det givet anledning til mange frustrationer og slagsmål gennem årene, at vi i Danmark har en ulyksalig evne til at forveksle mål og midler….

Udvidelsen af EU med de nye og spinkle demokratier, som opstod efter Sovjetunionens fald og Østblokkens sammenbrud, var en naturlig konsekvens af denne raison d’etre for den europæiske integration. EU ville have svigtet sit formål, hvis vi ikke havde påtaget os den opgave at lede de nye demokratier ind i stabile rammer.

Prisen kommer på et godt tidspunkt. EU er plaget af indre problemer, først og fremmest i samarbejdet om den fælles valuta, og det truer med at bremse arbejdet med at lukke op for nye europæiske demokratier – lande, som har hårdt brug for den støtte, det giver at have udsigt til et medlemskab. Det kaldes “udvidelsestræthed”, men er udtryk for manglende politisk vilje. Og derved risikerer man at svigte de lande, der har brug for EU til at rodfæste demokratiet. Det blev formuleret godt for nogle år siden af Ukraines daværende præsident Yushenko, da han på et møde i København sagde: Vi har brug for et fyrtårn at styre efter, og det fyrtårn er muligheden for at komme med i EU.

Ukraine blev svigtet, og se, hvordan det går… Fyrtårnet blev slukket for Ukraine, og kursen styrer nu i retning af Moskva, som ikke tilbyder det demokrati og den frihed vi andre ønsker os.

Derfor må fredsprisen være en påmindelse om, at opgaven ikke er løst.  Der er ingen grund til at henfalde til selvtilfredshed, så længe der er lande i Europa, der har brug for hjælp til at udvikle stærke demokratiske strukturer.

Fredsprisen vil også være et skulderklap til dem, der arbejder for at styrke samarbejdet i EU så institutionen kan komme gennem den aktuelle krise. For et forstærket samarbejde er en nødvendig forudsætning for, at den fælles valuta kan overleve sin tillidskrise.

Der er udsigt til, at tendensen til et EU i “flere hastigheder” vil blive forstærket.

Her i Danmark bør det give anledning til eftertanke, at det er fra Oslo, denne pris uddeles – på et tidspunkt, hvor der er sørgeligt langt mellem danske politiske ledere, som ønsker at stå frem med det klare budskab, at naturligvis skal Danmark sørge for at være med i dette projekt, fuldt og helt. Ikke stykkevis og delt, som Ibsen skrev…

 

70 kommentarer RSS

  1. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Sander: Du vrøvler, så det er til at tude over!

    Lige fra begyndelsen med Kul- og Stålunionen har for målet været ikke undlade at skubbe problemerne fra et land til et andet.

    Som udgangspunkt havde øst-landene efter Berlinmurens fald ikke noget at bidrage med – undtagen elendighed.

    Udvidelsen har ikke været billig for EU; men absolut nødvendig, hvis Østeuropa ikke skulle falde i sumpen.

  2. Af Søren Farup

    -

    Kære Uffe Ellemann-Jensen

    Netop hjemkommet fra en lille “ferie” ser jeg, at du igen fører dig frem som en tro kopi af “komiske Ali”.
    Du er efterhånden blevet min yndlings-aversion, når lige bortses fra Ritt Bjerregaard og enkelte andre evigt smilende politikere, for hvem alt menneskeligt er blevet ren og skær overflade – omend I forsøger at skjule det ved at iklæde jeres overfladiske tanker “dybsindige” politiske gevandter.
    Du henviser til præamblen for EU:
    “Men hvis man har læst forordet til EU’s grundlov, bliver man klogere. I præamblen til Rom-traktaten kan man læse, at formålet med ”denne forening af de økonomiske kræfter” er at ”bevare og styrke freden og friheden”.

    Det økonomiske samarbejde er MIDLET – freden og friheden er MÅLET”.

    Jeg henviser til “Det kommunistiske Manifest”:
    “I stedet for det gamle borgerlige samfund med dets klasser og klassemodsætninger får vi en sammenslutning, hvor hver enkelts fri udvikling er betingelsen for alles fri udvikling.”

    Og under sådanne hule paroler sættes der herefter – såvel i EU som i det kommunistiske Sovjet – gang i den totale frarøvelse af al virkelig frihed og demokrati!

    Men du er ligeglad. Når blot du kan forestille dig, at “FREDEN” – den dødsstille tilstand – er indenfor politisk rækkevidde, hjulpet på vej af velmenende fantaster som du selv – så er intet offer for stort, så må virkelig frihed og virkelig demokrati underlægges den store drømmetilstands krav.
    Og du vil gå for at være liberal!
    Det kan næsten ikke blive mere patetisk – eller åndsforladt.

    Venlige hilsner

    Søren Farup

  3. Af Hasse Gårde-Askmose

    -

    Det er mærkeligt med ham Thomas Borgsmidt:

    Alle andre end ham selv vrøvler.

    Men det kan selvfølgelig skyldes, at han – imt de/os andre – har set lyset.

  4. Af Klaus Kaaslund

    -

    “…den norske Nobelpris-komité” : Den er ikke mere norsk end, at den kunne blive uddelt fra et hvilket som helst land. Komitéen repræsenterer hverken den norske regering eller den norske befolkning.

    Det er da rigtigt, at EF var et fredens projekt, og at dette lykkedes. Men formålet blev allerede opfyldt med Rom-traktaten. Siden er EF og EU blevet stjålet af mennesker med stormagtsdrømme. Europa bliver ikke mere fredeligt af en bankunion.

  5. Af Søren Farup

    -

    Kære Uffe Ellemann-Jensen

    Jeg har netop pløjet mig igennem den seneste uges Kristeligt Dagblad.
    Der fandt jeg en kronik, som jeg syntes du skulle læse. Den er fra tirsdag den 9.0kt. og bærer overskriften “Fri os fra antinazismens ulidelige doktrin”.
    Den er skrevet af et menneske fuld af ånd, og hans navn havde jeg aldrig hørt før, hvilket tjener mig til skam: Jack Kornbeck – hedder han.
    Du har jo så travlt med at fremhæve, at det nationalistiske spøgelse stikker sit grimme fjæs frem i Europa, hvorfor du i særdeleshed tror på, at EU er den medicin, der skal holde os dette uvæsen fra halsen.
    Slet ikke kan du forestille dig, at EU kunne være grunden til en sådan udvikling, når den således vil tage frihedens omkostninger fra menneskene.
    Jo – ham skulle du læse (det vil ikke være uoverkommemmeligt), og allerhelst skulle du overveje grundigt, hvad han skriver.
    Ak ja – hvor naiv har jeg ikke lov til at være.

    PS Inden dit snakkemøde med din politiske klon i “Lykketoft og Ellemann” (eller er det omvendt?), om det udenrigspolitiske i USA-valgkampen, skulle du google “Obamas America 2016″. Dinesh D´Souza har, i samarbejde med en af Hollywoods bedre instruktører,
    lavet en politisk dokumentar med ovenstående titel.
    Med udgangspunkt i Obamas egne bøger (først og fremmest hans bog “Dreams FROM my father”) og hans optræden på den politiske scene, samt ved undersøgelse af Obamas fortielser om sin omgangskreds i de yngre år og et besøg hos Obamas halvbroder.
    Filmen er en sand kassesucces i USA, kun overgået af Moores “Fahrenheit 911″, men langt foran “The inconvient truth”, og den giver den mest ædruelige analyse af Obamas politiske drivkraft, jeg endnu er faldet over.
    Demokraterne vrider og vender sig det bedste de har lært – men jeg er ikke utilbøjelig til at tro, at denne dokumentar er en væsentlig årsag til, at Obama taber terræn til Romney (hvem jeg dog, som du sikkert kan forudse, heller ikke har stor sympati for).
    Dinesh ville flå din samtaleparter fra hinanden, om han havde haft din plads – men det har han jo ikke.
    Du ved sikkert, at han i sine unge år var taleskriver for Regan – og er en i sandhed lysende intellektuel åndskraft i USA.
    Filmen er herhjemme ikke omtalt med et eneste ord – det er dog tankevækkende!

    Venlige hilsner

    Søren Farup

  6. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Hasse: Nu kan jeg ikke gøre for, at Du er åndelig udfordret!

    Når man som Dig kommer med noget, der er forkert og gentager det, så bliver det ikke mere rigtig af gentagelsen!

    Det nytter ikke noget at blive sur på mig!

    Det er Dig, der er noget i vejen med!

    Jeg er ikke noget særlig. Tyngdeaccelerationen er ca. 10 m pr. kvadratsekund – det er altså ikke noget, jeg har bestemt, sådan ER det bare!

    Virkeligheden retter sig altså ikke efter, hvad Du synes den skal være! Bliver det ret meget værre, så har Du et problem af en helt anden karakter! Hører Du også stemmer??

  7. Af jens sander

    -

    @Thomas….

    Det her fredspris pjat, handler vel dybest set om at omskrive de anglo-amerikanske sejrsherrers indflydelse post WW2 så EU kan komme til at se meget mere imponerende ud, end fakta kan holde til.

    Jeg er klar over det, propagandaen er rettet imod unge, der ikke selv har levet i den tid, ikke os der har.

    Så hovedargumentet om at EU har forhindret krig i Europa, særligt mellem “supermagterne” Frankrig og Tyskland post WW2. Jeg ved ikke hvem der havde forestillet sig, givet omstændighederne, at et Frankrig, der blev så grundigt ydmyget under krigen, og et amputeret antimilitaristisk Tyskland, der oven i købet var delt i to, og kun fokuserede på at kværne nye produkter ud fra deres sprit nye fabrikker og maskiner, ala Japan, betalt at Marshall hjælpen.

    Amerikanske penge hævede Europas økonomi i efterkrigstiden.

    Hvor mange NATO soldater var der i Vest-Tyskland i årene 1945 til 1991…hvor mange var Engelske og Amerikanske. Hvem leverede benhårdt “brinkmanship” da alle røde i Europa gik i fredsmarcher, betalt af Sovjet og vi selv lavede fodnoter etc., men alligevel tillod atombomber på Grønland….Reegan/Thatcher skabte freden ved at gøre “Appeasement” til skamme for økonomisk oprustning i forsvarsbudgetterne og hårdt imod hårdt.

    EU var ikke noget før 1993, uanset hvad. Før det, var “Europa” en marginal og dybest set irrelevant spiller på verdenssenen når det gjaldt sikkerhedspolitik.

    En intern krig i VestEuropa var selvsagt utænkelig, og da slet ikke Frankrig/Tyskland. Hvornår forlod den sidste Franske besættelsessoldat Vest-Tyskland ?

    Efter det var holdt op med at eksistere !

    Jeg undrer mig over at man kaster sig så fanatisk og målrettet over den “historie-korrektion”. Men det passer sikkert bedre ind i EU’s Supranationale ambitioner. Lad os alle synge EU nationalsangen, Salute Flaget og beundre vores uvalgte ledere….Amen..

    Måske er læren, at vi er ved at miste det vore fædre kæmpede for med livet, ved forløjede ord og grænseløs ambition, hvor målet hellige midlet.

    Jeg tror historien vil dømme jer hårdt.

  8. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nu tager jeg Sanders overlegne diskontering af “historiens” afgørelse temmelig let. Dels fordi at fremtiden har de præmisser, der eksisterer i fremtiden, som vi IKKE kender. Gjorde vi det, så var det ikke fremtid.
    Dels fordi Sander end ikke kender historien – og når han så samtidig udviser samme forudseenhed som den der besørger INDEN bukserne er knappet op (giver aldrig et tiltalende resultat)….

    For at løfte påvisningen ud af EU debatten, så kan vi jævnføre to samtidige på ca. 40 års afstand: Nemlig Nixon og Kennedy.
    Det står faktisk ikke til debat at Kennedy var ubetydelig, ligegyldig og livsfarlig for verdensfreden.
    - Han fik intet gennemført i sin regeringstid indenrigspolitisk – (det var Lyndon B. Johnson.
    - Han havde ikke noget samarbejde med kongressen.
    - Han bragte verden til randen af en atomkrig.
    Nixon:
    - Reviderede hele sin økonomisk/politiske opfattelse midtvejs.
    - Nixon fik dels åbnet for Kina og dels flået Sovjetunionens forsvar op, så grunden var lagt til at Reagan kunne ruinere Sovjet.

    Der er ikke nogen tvivl om, at Nixon var en umådelig meget større præsident end Kennedy, der end ikke bør levnes en fodnote – ikke for noget positivt.
    Det kan rimelig objektivt fastslås. At Nixon måske var et dumt svin – det er en smagssag – og det er ethvert historisk forhold uvedkommende. Det værste man kan sige om Nixons personlighed er at den gjorde formentlig, at man senere valgte et fjols til Jimmy Carter, som helt klart er en sympatisk person.

    Selvfølgelig er den egentlige begrundelse for EU spørgsmålet om at skabe et stabilt Europa – det har det været hele tiden. Man har også været klar over hvilket middel man skulle bruge: En effektiv økonomisk organisation.
    Det pudsige er nemlig at Ludwig Erhard engang i 1960′erne foreslog, at man købte DDR af russerne – det vandt ikke genklang dengang – og var overladt til Kohl at bringe til udførelse.

    At Sander så ikke har nogen mening – vrøvlet GIVER nemlig ikke nogen mening. Der en del, der synes at 2+2 skulle være 5; men det er det altså ikke uanset hvor frådende man skriger.

    Det kan godt være at Uffe er et dumt svin; men det er totalt ligegyldigt, for det er rigtigt, det han siger.

    At EU så ikke er det, Du siger, det er der ikke noget at gøre ved! Din fremfærd er lige så hensigtmæssig som butikstyveri er formålstjenlig til at opnå Kristi genkomst.

  9. Af Niels Poulsen

    -

    @Thomas Borgsmidt, 15. oktober 2012 kl. 00:49

    Du er dybt naiv, hvis du tror, at efterkrigstidens historie i Europa kan udlægges på én og kun én måde og sammenlignes med bestemmelsen af en fysisk konstant som tyngdeaccelerationen. Historie er ikke en eksakt videnskab som fysik. Mere end det handler om kendsgerninger, handler det om fortolkninger af kendsgerninger. Og der deles vandene.

    Det er i høj grad diskutabelt, om det er en overnational konstruktion som EU, som har sikret fred i Europa fra 2. Verdenskrigs afslutning til nu. Konservative historikere mener det ikke. De mener, at det er skabelsen af kulturelt homogene nationalstater med liberalt demokrati, som har sikret freden. Den europæiske historie kan udlægges som, at folkeslag med samme kultur har samlet sig i disse nationalstater. Det har undertiden været en blodig proces, men efter 2. Verdenskrig var processen stort set tilendebragt (selvom der stadig er lande som eksempelvis Belgien, som ikke er kulturelt homogene). Det er altså denne opdeling i nationalstater, som afgrænser folkeslag med samme kultur, som sikrer freden. Og så det, at borgerne i den enkelte nationalstat sikres indflydelse via den demokratiske styreform med borgerlige frihedsrettigheder.

    EU som union og med dens bevægelse hen imod en føderation går i den stik modsatte vej: Grænserne udviskes og monokultur afløses dermed af multikultur, opskriften på ufred. Derudover sættes borgernes indflydelse ud af kraft. Det er kommissærer, EU-præsidenten, EU-udenrigsministeren og andre nationalstaters ledere, som man ikke har stemt på, som træffer beslutninger og bestemmer fremtiden. Demokratiet er sat ud af kraft. Den enkelte borger rammes af apati eller vrede over sin magtesløshed.

    Det er det, vi ser ved optøjerne i de sydlige regioner af EU. Det er et sammenstød mellem to forskellige kulturer: Overordnet set: Den katolske kultur og den protestantiske kultur. (De sydeuropæiske lande har ikke forvaltet deres velfærdsstater på samme stramme måde som de nordeuropæiske lande). Den sydlige regions nationale demokratier knægtes af det overnationale EU. Det er på længere sigt, om ikke opskriften på krig, så på splid.

    EU er næsten ikke andet end splid, kontrolleret splid. Apropos de divergerende opfattelser af historien kan man i EU end ikke blive enige om, hvordan den europæiske historie skal fremstilles i det museum for den europæiske historie (House of European History) som efter planen skal åbne i Bruxelles i 2014. Da man ikke kunne blive enige om Europas historie før 2. Verdenskrig, har man vedtaget, at Europas historie først begynder i 1946! Var der nogen, der sagde historieforfalskning? Der kan du se: Den europæiske historie er ikke noget, som entydigt kan fastlægges som eksempelvis tyngdeaccelerationen. Det handler i høj grad om ens nationale, kulturelle og politiske ståsted.

    Læs om det amputerede museumsprojekt her:

    en.wikipedia.org/wiki/House_of_European_History

    (Marker link og søg på Google).

  10. Af jens sander

    -

    Jeg har altid haft respekt for Dick og hvad han og Kissinger formåede udenrigspolitisk. Han vil bare altid stå som en forbryder i massernes hoveder. Som jeg husker det blev han rehabiliteret noget i sine sidste leveår.

    Men, det ændrer ikke ved at det var ham var den egentlige garant for Europas sikkerhed, og Kennedys da han var Præsident også var det.

    Om JFK var eneansvarlig for at bringe os på randen af atomkrig, er som at læse jeres pro EU argumenter. Både Castro og Khrustrjef var meget villige til at lege med i den leg. Atommissiler 100 miles syd for Florida kan kaldes en rimelig provokation at reagere på.

    Du ved godt at Kohl ikke ville have grænserne åbnet og lavet nedlagt DDR som det skete. Det var virkeligheden, der overgik fantasien og han nåede ikke at knappe bukserne op, før han havde fejlet og mistet den indledende kontrol – Mitterrand kunne jo blive sur over en spontan sammenslutning af Tyskland Og krævede en Euro, men UDEN nogen form for Transferunion.

    Som jeg husker Mitterand var han vel den største vendekåbe politisk og økonomisk, det er vel derfor mange politikere beundrer ham idag.

    De Gaulle, derimod…….Han var jo ikke jubel Europæer, han vidste hvad problemet var og er, at uagtet hvormeget slickdick manipulation og storpolitik, der gennemtrumfes, at på et tidspunkt må det erkendes

    at man kan ikke lave en omelet af hårdkogte æg.

    2 menneskealdre, 70 år, var selv med de hårde indoktrineringsmidler Sovjet brugte, totalt utilstrækkelige til at undertrykke nogen form for etnicitet og nationalitet i det sovjetiske imperium.

    Da centralmagten blev svækket, rejste nationerne sig igen.

    Om Uffe er et dumt svin ved jeg ikke noget om. Hans meninger har grundlæggende ikke noget at gøre med om jeg potentielt kan lide personen eller ej. Når vi ikke taler politik, men det er irrelevant for diskussionen om EU

    Det med min fremfærd, og om hvorvidt den er hensigtsmæssig, afhænger 100% af om man er enig med mig eller Uffe.

    “Den der vil betale en smule fred og sikkerhed med noget frihed fortjener ingen af delene”

    Pax Romana er for høj en pris.

    Jo mere unionen presses igennem, jo svagere vil den ende med at blive.

  11. Af Ulf Timmermann

    -

    Jeg faldt forleden over dette Mark Twain-citat, fra et af hans breve, hvor han kommenterer på sit hjemland USA:

    “This nation is like all the others that have been spewed upon the earth–ready to shout for any cause that will tickle its vanity or fill its pocket. What a hell of a heaven it will be when they get all these hypocrites assembled there!”

    Desværre er hans fremtidsvision endnu ikke gået i opfyldelse, fremgår det med al tydelighed.

  12. Af Bjarne Skov

    -

    @ Ulf Timmermann

    Kan du afklare?
    Dit ‘Mark Twain-citat’ synes ikke at give nogen mening sammen med din kommentar.

  13. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Mig NAIV????
    Meget er jeg blevet kaldt – f.eks. paranoid; men ikke naiv???

    Sagen er en ganske anden:

    Uffes påstand er underbygget af kendsgerninger, hvorimod, der ikke er indikationer på en gendrivelse af den påstand.

    Jeg skal afholde mig fra at karakterisere diverse kommentatorer; men deres påstande og udfald kan IKKE være korrekte iht. Uffes påstand.

  14. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Men jeg forstår godt hvis Uffe ryster på hovedet.

    Alle disse passionerede dybsindigheder fra yderfløjene der ganske enkelt ikke VIL forstå, at de har tilbragt to generationer i en labyrint af vildfarelser.

    Dansk Folkepartister, der ikke fatter, at EU netop NU gør nationalstaterne stærkere og stærkere, fordi EU og ECB river magten fra bankerne (og det går ikke stille for sig): Den magt bankerne har tilrevet sig, som retteligen hører hjemme i de nationale parlamenter – vel at mærke parlamenter, der kan lave en ansvarlig økonomisk politik – og det er IKKE en ansvarlig økonomisk politik at opbygge gigantiske pensioner, der aldrig kan udbetales.
    Opsparing er en god ting – når det sker af beskattede midler; men som det ser ud i dag, så er der ikke noget at bruge alle de penge til. De kan jo ikke investeres til et afkast.

    Den røde side er lige så kugleskør. EU er som sådan fløjtende ligeglad med kontanthjælpsmodtagere – staterne også – det er jo egentlig en kommunal opgave.
    Nej det EU er ude på er, at snitte bankerne til hakkelse, så de ikke trækker arbejdspladser med sig i afgrunden.

    Enhedslisten burde kræve en omgående indførelse af et Europæisk Banktilsyn med Danske Bank, Nordea og realkreditten. Hvis ellers de kunne finde ud af, hvad de selv mener.

  15. Af Niels Poulsen

    -

    @Thomas Borgsmidt

    Jeg forstår ikke din verdensopfattelse. Jeg synes, at du i din kritik af bankerne, som for de flestes vedkommende er private virksomheder, som fungerer på et kommercielt marked, kommer til at fremstå som en kritiker af kapitalismen. Hvis man er borgerlig, ønsker man et så frit marked som muligt; at staten blander sig mindst muligt. EU går for mig at se i den stik modsatte retning med de kommende unioner, bank- og finansunionen. Det er den grimme stat, som griber ind for at kontrollere og regulere private virksomheder og det frie marked.

    Du skriver malerisk: “Nej det EU er ude på er, at snitte bankerne til hakkelse, så de ikke trækker arbejdspladser med sig i afgrunden.”

    Men du er vel klar over, at hvis Danmark kom med i EU-projektet, helt og fuldt, som Uffe Elleman ønsker det, og altså kom med i den kommende bankunion, så skulle danske skatteydere, heriblandt dig selv, redde banker og statskasser i de nødlidende sydeuropæiske lande og andre eurolande, som i fremtiden måtte komme i finansiel krise? Det kan jeg ikke forstå, at du som arg bankkritiker kan gå ind for.

    Storbritannien har klogeligt valgt at stå uden for de kommende unioner, bank- og finansunionen. Danmark har allieret sig med Sverige og forsøger at gå en tredje vej, hvor man står udenfor, men forsøger at lade døren stå åben til deltagelse i fremtiden. En mærkelig sætten sig mellem to stole, men måske det klogeste i denne problematiske situation.

    Under alle omstændigheder er EU i og med, at det foregår i forskellig tempi og i forskellige retninger ikke mere et samlende projekt, men et splittelsens projekt. Jeg synes, at det må være lidt svært at overrække en pris til så umage en gruppe.

    EU burde aldrig have indført euroen.

  16. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Poulsen: Nå.

    Nu vurderer jeg sjældent noget ud fra, hvad andre synes, man skal mene.

    En ting fatter Du heller ikke, nemlig at Ludwig Erhard, der indførte D-marken. Han gjorde faktisk for at tvære bankerne ud. Ud over et minimumsbeløb som blev byttet lige over blev resten byttet 1 D-mark for en Reichsmark. Det fjernede rimelig flinkt spekulationsgevinsterne.

    Noget andet er, at det viser sig rimelig ligegyldigt om vi har Euro eller ej – vi har så bare i en længere årrække betalt for meget i rente herhjemme.

    Det, der sker i disse måneder er at man ikke vurderer ud fra valutaen; men udfra boniteten på statsobligationen.

    Så de regndanse om D-marken, de er rimelig forgæves – og irrelevante – det giver kun ømme fødder.

    Mht. banker – jeg bryder mig heller ikke om fyrværkeridepoter i boligkvarterer.
    Det, der er problemet p.t. er, at bankerne rent faktisk ikke fungerer. Hele CIBOR/LIBOR skandalen har jo basalt afsløret at “pengemarkedet” ikke har eksisteret de sidst 3-4 år.
    Bankerne sidder og bytter glansbilleder som små skolepiger. Og det vil de – som i Japan – være jublende henrykte for at gøre de næste 30 år. Da reformationen kom til Danmark, så blev der massiv arbejdsløshed i f.eks. Roskilde, fordi de autoriserede altertavlepolerere ikke fik løn mere.

    Du kunne jo se ved Grækenlands sammenbrud så var der for 70 mia. CDS; men nettopositionerne var på 3-4 mia.

    Der er jo ikke nogen tvivl om at bankerne er zombier, der har lagt sin kvælende hånd på stort set alt. Det skyldes der – ret beset – ikke er andet end tab i dem. Spørgsmålet er, hvem, der skal betale det tab? Her er svaret ret så enkelt: Nemlig pensionisterne (og deres pensionskasser) plus hvad man kan støve op af skattesvigere. Det er så en opgave for nationalstaten – som de ved Gud ikke vil.

    Den uvillighed må ikke få lov til at lamme landene og realøkonomierne, for når nu BRIK landene falder sammen (Rusland som mulig undtagelse), så kommer der arbejdspladser tilbage – ikke i samme omfang som de forsvandt, for teknologien er ændret – derfor skal vi have et erhvervsliv, der kan investere.

    Sagen er jo bare den, at så længe 1-2 gange BNP er bundet op i tabte fordringer, så sker der IKKE noget fra bankernes side. Bankernes bøger er jo fulde af fantasifulde værdiansættelser – her kommer EU ind og tilsidesætter den gang fup. Reelt er det bankernes billede af sig selv, der skal tilsidesættes.

    Og så vil jeg gerne gøre op med vrangforestilling om, at banker er private virksomheder: Sandheden er, at vurderer man aktiverne nogenlunde sobert, så er der IKKE nogen bank: Der er negativ egenkapital.
    Bankerne tilhører i princippet ikke nogen.

  17. Af Bjarne Skov

    -

    Det var skændigt hvad som skete på Island og i Grækenland og snart vil ske i USA.
    Er der nogen som stadigvæk tror på at “one USD” er “one USD” værd?

    Når private aktøre på finansmarkederne har kørt en selvstændig nation i økonomisk sænk, skal den ansvarlige offentlige tomme fælleskasse naturligvis ikke tage over og rydde op efter fallitboet.

    Så skal den skabe nye, stærkere og sundere struktuerere – også i EU.

    Der fandtes vitterligt mennesker i DK, som mente at man kunne skabe værdi ud af varm luft i “ICE SAVE”

  18. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Bjarne Skov: Tja…

    Altså en møntreform – eller en pengeombytning – som skete efter 2 verdenskrig: Det er snuptagsløsningen, hvor man hiver bukserne af de fatsvage spekulanter i et uvarslet ryk.

    Den går nok ikke denne gang, man har været alt for optaget af at der ikke skulle være tale om et sammenbrud. Det har så mange gode begrundelser. Det var ikke tilfældet efter anden verdenskrig – fremmede kampvogne, der kørte rundt i gaderne og skød på ufredelige folk – det røbede lissom lidt om hvilke fremtidsplaner, der nok ikke blev til noget.

    En Sherman i forhaven gør det klart for selv den sløveste bankdirektør, at han skal holde sig klar for at forklare, hvad et uanmeldt kasseeftersyn vil afsløre.

    Den egentlige årsag til Tyskernes magtposition i denne sag er, at de har været igennem processen på den hårde måde – mange gange før!
    Krisen i 1930′erne.
    Nederlaget i 1945.
    Sovjetsammenbruddet i 1989.
    Tyskland har faktisk praktisk erfaring – både i hvordan man gør og IKKE gør. De ved simpelt hen, hvad de foretager sig.

    Problemet er IGEN – IKKE valutaen! Det er som sådan ikke at 1 USD = 10 USD.
    Det er, at nogle af dollarene og euroerne (for slet ikke at tale om kronerne), som nogen har skrevet på et stykke papir – de eksisterer simpelt hen ikke. Nogle af dem har kun eksisteret som løse rygter; men er blevet behandlet som guddommelige kendsgerninger.
    Lyt til “bankøkonomernes” endeløse tirader, lyt til Dansk Folkepartis angstskrig omkring pensionerne og lyt til venstrefløjens jamren om de “allersvageste”.

    Bankernes “aktiver” er jo fiktive. Grundlæggende er penge gæld; men det bankerne har, er ikke udlån, for de bliver aldrig betalt tilbage. Det, der sker nu er, at man gennemgår regnskaberne (fint revideret af revisionsfirmaet H.C.Andersen) konto for konto. Det tager en helvedes tid, fordi man skal høre på bortforklaringer og lodrette løgne.

    Pensionerne kan jo ikke udbetales iht. kassernes (og bankernes) løfter. En arbejdsmand – al ære og respekt for dem – kan ikke forvente som pensionist at have et gods med et utal af tjenende ånder. Jeppe, Du vågner på møddingen igen.

    Enhedslistevælgere skal ikke tro, at bare fordi at man skriger: Jeg VIL have, JEG VIL HAVE – ALLE andre kan bare forære mig.

    Det er såmænd ikke skændigt det, der skete på Island og Grækenland – det er realiteterne, der indhenter vrangforestillingerne. Penge er ikke penge, fordi Du siger at de er det; men penge er penge, hvis der ligger en evne og vilje til at betale tilbage bag ved.

    Tro endelig ikke at der kommer en ny og bedre verden efter Ragnarok – den bliver anderledes; men ikke så forfærdelig meget bedre.

    Når operasangerne i Wagner-forestillingen får buddingeformene af hovedet – så er de bare meget trætte og ømme i halsen efter alt det skrigeri.

  19. Af Heine Hansen

    -

    Hr Borgsmidt, hvordan er det lige at du kan bruge så mange timer i dette forum hver eneste dag, og stadig har overskud til at passe et fuldtidsjob ved siden af?

    Der er næppe mange der vil tage dig seriøst, når de finder ud af sandheden om dig.

  20. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Heine Hansen: Min person rager ikke Dig.

    Om folk tager mig seriøst eller ej, det er deres problem – jeg kunne ikke være mere ligeglad. Jeg skal ikke vælges, hverken til Folketinget eller X-faktor.

    Mine motiver skal Du ikke anstrenge Dine sparsomme åndsevner med.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info