Bajadser. Italienernes forstemmende valg

Af Uffe Ellemann 29

Det er næsten umuligt at se, hvordan der skal komme noget godt ud af søndagens valg i Italien. Risikoen er overhængende for, at det nye parlament bliver ude af stand til at levere en arbejdsduelig regering. Dermed vokser risikoen for, at europæisk økonomi skal kastes endnu en tur i tovene – netop som der var (meget) spæde tegn på en vis forbedring… Og denne gang har politikerne ikke mulighed for at hente hjælp fra Professor Monti: Han er nemlig selv blevet politiker, og er derfor blevet ramt af den politikerlede, som synes at blive et afgørende element i den forestående valghandling.

Mario Monti blev ikke populær, da han i sin kortvarige periode som premierminister gik i kødet på de italienske problemer, strammede skatteskruen, skar i de offentlige budgetter og iværksatte reformer i det håbløse italienske pensions- og arbejdsmarkedssystem. Men han nød dog de italienske vælgeres respekt, og havde endog særdeles høje opinionstal, når det gjaldt tillid til hans indsats som regeringsleder. Men så hoppede han i fælden, og stillede op til valget i spidsen for en koalition af centrum-højre partier. Det var naturligvis parlamentarisk fornemt, i overensstemmelse med alle gode demokratiske traditioner – og fortjener derfor al mulig respekt  – men det berøvede ham muligheden for at stå i sin ophøjede position som senator på livstid, og være klar til at lade sig kalde, når og hvis de folkevalgte politiske ledere igen måtte give op.

Nu blev han i stedet en del af det politiske spil – udsat for lige dele mudderkastning og fristelser. Og meget tyder på, at han faldt for fristelsen til at give den i rollen som populist: Han deltog i tåbelige tv-programmer, hvor han kælede for hundehvalpe og lod sig interviewe af unge damer med så megen botox i læberne, at de dårligt kan tale – og til overflod startede han en twitter-tjeneste, hvor han benyttede udtryk som WOW efterfulgt af smileys… Magien forduftede, han viste sig som en bajads, ganske som andre italienske politikere. Og han raslede ned i popularitet: De seneste meningsmålinger viser ham på en sølle fjerdeplads, EFTER socialistlederen Pierluigi Bersani, den genopstandne Silvio Berlusconi og komikeren Beppo Grillo.

Grillo blev det helt store trækplaster i valgkampen: Han har samlet titusinder af mennesker til sine shows, som regel bestående i følelsesladede raseriudbrud mod de gamle politikere i et sprog, der bringer mindelser om salig Glistrup. Og ligesom ham stiller Grillos bevægelse op uden et sammenhængende politisk program. Alligevel ser det ud til, at “femstjerne-bevægelsen” kan hente mellem 15 og 20 procent af stemmerne første gang, den møder vælgerne. Det er i høj grad førstegangsvælgere, de unge og veluddannede, som søger tilflugt hos den ægte bajads Grillo – hvis mandater ikke vil kunne bruges til noget som helst (ganske som tilfældet var med Glistrups efter indtoget ved jordskredsvalget i Danmark i 1973).

En anden folkeforførende bajads er den evige Silvio Berlusconi – som til overflod er den person, der har siddet længst tid som premierminister i Italien siden krigen. De år spildte han, for på trods af meget bekvemme flertal i parlamentet rørte han ikke en finger for at muge ud i de italienske samfundsstrukturer, som har blokeret for økonomisk vækst i årtier. Hans glansnummer ved denne valgkamp er at love vælgerne, at den ejendomsskat, de betalte sidste år, kan de få tilbagebetalt i kontanter straks efter valget – bare de giver ham flertal. Han har sågar udsendt et officielt udseende brev til store vælgergrupper med denne garanti. (Er der nogen, som kan huske den danske ”efterlønsgaranti”, som Nyrup brillerede med ved valget i Danmark i 1998?). Og der er tilpas mange dumme vælgere, som hopper på den slags – det viser meningsmålingerne…

En forsonende skikkelse i denne sørgelige valgkamp har været den tunge og ukarismatiske socialistleder Pierluigi Bersani, som da også tegner til at blive valgets vinder – hvilket vil give hans koalition flertal i underhuset. Men det er tvivlsomt, om han kan få flertal i overhoset – hvilket er nødvendigt, hvis han skal kunne regere. Og hans muligheder for at slå kludene sammen med Monti – hvis reformpolitik og stramme økonomiske politik han har lovet at fortsætte – begrænses af, at han i sin egen koalition har grupperinger fra den yderste venstrefløj, som formentlig vil falde ham i ryggen, hvis han tager de nødvendige opgør med etablerede interesser i f.eks. fagbevægelsen. Bersani har tidligere demonstreret vilje til at gennemføre liberaliseringer i italiensk økonomi – men måtte give op, da det politiske flertal smuldrede under de etablerede interessers modstand.

Alt i alt sørgelige udsigter for weekendens valg – og dermed for Italien – og for os andre, som bestemt ikke har brug for nye kriser i euro-familien. I forvejen er Spanien hårdt ramt af de seneste politiske skandaler. Grækerne har deres at slås med. Frankrig er ved at møde virkeligheden i form af meget triste tal for statsfinanserne, der slet ikke udvikler sig, som den nye franske regering havde håbet. Og i Tyskland står fru Merkel overfor valg til september, så det vil lægge bånd på hendes muligheder for europæisk krisestyring.

Der er ikke noget at sige til, at det italienske politiske system bandes langt væk i resten af Europa. For Beppo Grillos succes baseres jo på en række triste kendsgerninger om den italienske politiske kultur: Politikerne har forgyldt sig selv og overøst sig med privilegier – samtidig med at populismen er sat i system, med laugslignende strukturer i erhvervslivet, overdådige pensionssystemer og et af de stiveste arbejdsmarkeder i Europa.

Bajadser…. Jeg kommer til at tænke på en pragtfuld opsætning i København af to dejlige små italienske operaer: Mascagnis ”Cavaleria Rusticana” og Leoncavallo’s ”Bajadser” – hvor den store scene på Operaen i København havde samme sceneopbygning til de to, med et halvt århundredes mellemrum: En stor trappe op til en domkirke på Sicilien i slutningen af 1800-tallet – og samme sted lige efter invasionen i Sicilien i anden verdenskrig. Her udspillede ”Bajadser” sig, i ruinerne fra krigens hærgen – ganske som det italienske politiske system blev udformet i krigens kølvand, med det resultat, at mange års reelle magtmonopoler skabte den korruption og kriminalitet, som til sidst fik systemet til at krakelere. For sådan er det tydeligvis, mange italienske vælgere i dag ser deres politiske ledere: Som bajadser. Og derfor kan man lige så godt stemme på en ægte bajads, og give pokker i det hele…

29 kommentarer RSS

  1. Af Henrik Knage

    -

    Jeg vidste ikke du var sådan en rebel Uffe Ellemann – jo det vidste jeg sådan set godt – super oplæg til debat.

    Det klæder dig iøvrigt!

    Du får fem stjerner ud af fem mulige herfra. Der er så meget der kan siges til evolutionen – med politikere der sidder på sidste række – og styrer demokratiet – med marionetter på første række – det er ikke videre betryggende, at den nye tendens kommer fra et land på fallittens rand, som mange desværre hopper med på.

    Lader vi os stadig styre af Rom? – gu gør vi så – desværre.

  2. Af Knud Madsen

    -

    Sikke dog et klarsyn du nu lægger for dagen, Uffe!!
    Alt det du remser op, er jo blandt alle de grunde, jeg har ridset op for dig de sidste par år, for at vi skal melde os ud af det vanvittige idioti. Det duer jo ikke!.
    Tænke sig, at vi skal lade os styre af sådanne bajadser. Som du nu selv kan indse, styres vi af den laveste fællesnævner, nemlig de dummeste, de mest dovne og uduelige idioter, bærmen så at sige. Det er dem vi er nødt til at rette ind efter.

    Nu er jeg så spændt på om Helles så flot donerede 40 mia kommer i spil nu, hvor vi kan se frem til Italiens kollaps. Hvordan står vi så, når vi mister alle disse penge? Samtidig synes du vel stadig, at vi skal lade vore grænser stå åbne for socialhjælpshungrende muhamedanere???
    Hvem skal betale alt dette sindssyge idioti????????????

  3. Af Steffen Ernst

    -

    Fint indlæg Uffe.
    Måske er det på tide, at der indføres en godkendelsesprocedure inden lovforslag bliver gennemført. Man kan forestille sig et økonomisk råd med medlemmer fra Nationalbanken, Finansministeriet, Arbejdernes Erhvervsråd og repræsentanter fra Penge- og Realkreditinstitutter, der skal godkende diverse lovforslag. Som det er nu, stemmer økonomiske analfabeter på politikere, der gældsætter befolkningen for at finansiere indfrielsen af utopiske valgløfter. Boligboblen kunne være undgået, hvis man havde lyttet til de mange advarsler fra økonomerne. Mange advarede om, at Euroen ikke ville fungere, fordi de basale forudsætninger for en fælles valuta ikke var på plads. Her tænker jeg på fælles overordnet finanspolitik, fælles skatteopkrævning og overførsel af midler fra rige – til fattige egne. Man siger meget kækt, at vi har de politikere, vi fortjener. Men det er helt uforsvarligt at lade folk udøve deres stemmeret, når de ikke har den nødvendige økonomiske indsigt. Det svarer til at lade en 5-årig dirigere Radioens Symfoniorkester.
    Jo før vi får indsat en stopklods for politikernes muligheder for gældsætning af befolkningen – jo bedre.
    Fortsat god søndag

  4. Af Niels B. Larsen

    -

    Skal vi ikke snart forlade det europæiske galehus?

    Helst inden fru Schmidt når at få smidt de 40 mia. sydpå. Vi har selv meget hårdt brug for dem – ikke mindst nu, hvor antallet af udenlandske nassere igen stiger.

  5. Af Torben Knudsen

    -

    God reportage, men ikke meget håb-bajadsere er de og bajadsere forbliver de.
    Hvorfor kunne du ikke begynde at spekulere på hvordan det mager sig, at et fåtal politikere kan rende rundt med et folk, det folk , der har valgt dem.
    For det første er folket ikke politisk modne/skolede. I Danmark er Borgen det nærmeste folket kommer politik. Kanal Folketinget er en, hvafor en kanal?.
    Folkelig politik er at holde folket væk fra politik og give det peseudo liv istedet.
    Jamen de, der sidder på Christianborg for tiden og de der har siddet der tidligere, forsøger da ikke bevidst at holde folk væk fra politik! Vi har da demokrati og vi går da rigtig mange til valg.
    Jo såmænd. Medieforlig, d.v.s. hvad skal de statslige kanaler bibringe befolkningen.
    For en del år siden kunne man måle andelen af oplysning til 80% og underholdning til 20%.
    Nu er det ændret til 80% underholdning og måske 20% oplysning. Vejrudsigten, igen igen, er måske i kategorien oplysning, men er nu dygtigt gjort til underholdning og vi elsker vejrprofeterne-de har status.
    I Italien kan vi gange denne situation med 20 eller måske 100.
    Der sendes bevidst og helt styret af polikerne bedøvende udsendelser-jeg siger ikke de er dårlige tværtimod de er brandgode til at fjerne vores liv fra livet.
    Politik, hold nu op mand, vi har bonderøven o.s.v.
    Vi har en elite som oså komme ind og se Toscana, Louisianna etc., men kræfterne for at holde folket væk fra politik er stærke og fløjtespillende betagende.
    Så undrer vi os over, at politik når det kommer frem i lyset ofte er kvalmende. Politik serveres også af mediefolk, ja d.v.s. ikke meget politik, men politikere. Berlusconi med errigeret lem går sin sejrsgang i medierne, hans finansielle cirkus kunster etc.
    Vi, folket er desværre ikke istand til at vælge politikere, vi har ikke fåer det ind med modermælken, i skolerne. Vi har blot hørt vore forældre udbryde hvor kedeligt det er og hvor korrupte politikere er og så kan det jo ikke være interessant. Så heller spillekonsoller, Disney World, Matador, Borgen osv.
    Sov Dukkelise sov og bliv stor, medens du sover, ser din mor Borgen.
    Vi kan stort set opgive den majoritet af danskere, der er over 20 år. Kun få vil kunne stå bag landets politik med vægt.
    Jeg ved ikke i hvilken udstrækning, der er politik på skoleskemaet idag.
    Lærer man om og kender man det politiske system?. Kender man til de politiske partiers programmer, er man som f.eks 16 årig klædt på til at tage aktiv del i den politiske proces. Man kan som debatør og blogskriver gøre en stor indsat ved at beskrive hvor håbløst politik er, den italienske, den danske og hvor evnerne nu rækker.
    Man kunne gøre en meget større indsats ved at analysere og komme med forslag til at modne mennesker til at tage et politisk ansvar og det skal nok smitte af på valget af politikere.
    På med handsken Uffe.
    Men du har garanteret også en finger med i spillet om, at de via pseudoliv gælder om at holde folket væk fra politik?

  6. Af Carsten Hansen

    -

    Winston Churchill rinder i hu: “Det er blevet sagt, at demokrati er den værste styreform, når man ser bort fra alle de andre former, der er blevet afprøvet fra tid til anden”, og “Det bedste argument mod demokrati er en fem-minutters samtale med en gennemsnitsvælger.”

  7. Af steen nielsen

    -

    Blimunda og Salvatore som drog ud i verden for at samle viljer.

    Den ultra liberale verdensøkonomi har udsultet de vesteuropæiske og den nordamerikanske økonomi og velfærdsstat, i stedet for at berige den som folk troede.
    Det samme er sket bare i mere ekstrem grad i Italien.
    Det er rigtigt at Italienerne har meget gunstige pensionsordninger som ingen har turdet røre, Berlusconi har forsøgt sig en gang, men det kostede regeringsmagten.

    Nu er Italienerne, med rette bekymrede for deres velfærdsstat efter en lang periode med omfordeling af midler fra den offentlige til den private sektor, Italienerne er som folk i Danmark, folk i USA, folk i Tyskland, som folk i Frankrig var det, bekymrede for deres velfærdsstat, det har betydet et langsomt men sikkert systemskifte i Danmark, i USA, i Spanien, i Frankrig med stor sandsynlighed i Italien og Tyskland alle de som taler for mere af det samme mere liberalisering af markedsøkonomien mindre skatteindbetalinger, må vel spørge sig selv om det nu også er det flertallet i øjeblikket vil.

  8. Af Ole Skovgaard

    -

    Stem på Grillo

  9. Af Ole Skovgaard

    -

    Og at Grillo ikke har et politisk program er vel ikke så usædvanligt. Lad mig give et par eksempler fra Dansk politik. DF eks har et parti program de er imod ditten og datten og for ditten og datten.

    Når så beslutningerne bliver ubehagelige for deres lokal politikere lukning af kaserner, beskæringer i ydelser osv. så vender de 180 grader på en tallerken og er imod deres egen politik. Så de har intet program.

    VKO blokken er liberalt borgerlige og har et program der burde begrænse den offentlige sektors størrelse, men hvad skete der 2001-2011 der blev skabt en offentlig sektor af episke dimensioner som i øjeblikket har travlt med at dynge det private erhvervs liv til med regler og L… i en tid, hvor mange firmaer står som fisk vandoverfladen og gisper efter luft. Så det der med et program HA HA HA HA det er det så mange der ikke har.

    Og så en afsluttende bemærkning jeg har det med Mogens LYkketoft (S) formand for folketinget, der vil lukke ChristiansBorg for trafik og forbyde pressen adgang til Borgen, Din makker fra Ellemand Lykke toft, jeg har det med ham som nogen havde med Claus Borre og F1, “Claus Borre ud af Formel1″ Mogens Lykketoft ud af dansk politik, han er da om nogen blevet symbolet på en levebrøds politiker.

  10. Af Ole Skovgaard

    -

    Nej stem på Grillo når vi når til det danske valg så stem på Cirkus Arena, de har et Program og man ved hvem klovnen er.

  11. Af Bjarne Skov

    -

    Italien er Europas Costa Concordia – finansielt grundstødt og kuldsejlet ligger hun på siden og venter blot på at synke sammen under hendes egen vægt.

    Den demografiske udvikling i Italien er en tikkende bombe under Euroen, hvor italienske kvinder i gennemsnit føder 1,3 barn og antallet af indfødte italienere er blevet reduceret 5 år i træk samtidig med at de gennemsnitligt er blevet ældre.

    En af de ganske få vækstsektorer i Italien er illegale indvandrere uden selv de mest basale kvalifikationer og så selvflg. korruption og andre mafialignende aktiviteter.

    Vi starter EU version 2.0 lige nu og idag, baseret på en Nordisk Union og som første nye medlem optager vi Scotland når de besinder sig til selvstændighed i 2014.
    Den alm. germaner på gaden i Stuttgart ville være mere end glad for at slutte sig til det gode selskab med orden i sagerne og slippe for at hælde flere euro i det umættelige græske krater og sorte hul.

  12. Af j b

    -

    Unfortunately, some countries have reintroduced wealth taxes since the crisis, though these have been sold as temporary, emergency measures.

    Italian prime minister Mario Monti’s version has generated massive anger, turning into a crippling attack on the middle classes, with around three quarters of primary residences hit and £2.9bn raised in 2012. Monti is pledging to cut it; Silvio Berlusconi, his main rival, has promised to abolish it.

  13. Af Knud Madsen

    -

    Er der overhovedet noget, der fungerer bare nogenlunde ordentligt og seriøst i Italien? (Her ser jeg helt bort fra mafiavirksomhed og korruption)

  14. Af Niels B. Larsen

    -

    Knud Madsen, 24. februar 2013 kl. 21:04

    Kan samme spørgsmål ikke stilles til/om EU? :-(

    Den institution er kendetegnet ved: korruption, nepotisme, skandaler, pengespild, fråds og generel uduelighed.

  15. Af Uffe Lindum

    -

    JAja, vi var da selv helt godt med, da JAkob HAugaard fik sine 23.000 stemmer ved at love bl.a. medvind på cykelstierne. Ikke, at jeg mener, at folk ikke kunne gennemskue den slags; men det var et stensikkert fravalg af hjemlige plap-politikere!

  16. Af Jørn Boye

    -

    Der er åbenbart mange “eksperter” udi Italien og italiensk politik, men hvormange af jer, Uffe E-Jensen incl., har boet og arbejdet i Italien i årevis på den menige italieners præmisser ?
    Mange fortæller at intet i Italien fungerer .
    Det er ikke rigtigt, men det fungerer på den italienske måde.
    De fleste danskere der kommer til Italien, gør den samme fejl, som arabere der kommer til Danmark, de vil have at tingene fungerer på samme måde som i mellemøsten, og danskere i Italien vil have at tingene fungerer som i Danmark. Der skal man være ydmyg, for når man er gæst i landet, er det os, der skal indrette os.
    Jeg selv har boet og arbejdet i Italien i over 30 år, og Italien har den ulykkelige forhistorie og tradition sammen med Grækenland, at de har været besat af fremmede magter i generationer(Grækenland var under det omanske imperium, og Italien blev samlet, det halvmilitære korps Carabinieri, er de sidste rester af den oprindelige besættelsesstyrke.)
    Det har bevirket, at når man snød myndighederne, snød man “fjenden”, og en sådan indstilling fjerner man ikke, bare ved at indføre demokrati når politikerene er opdraget på den samme måde.
    De fleste er fuldstændige ansvarsløse, når det gælder om at berige dem selv, på bekostning af borgerne.
    Men det daglige liv skal leves, og her spiller nepotisme, bekendtskaber og korruption en hel anden rolle end her i Danmark.
    Derfor skal man se italiens problemer med italienske øjne, og ikke som Uffe E-Jensen med danske øjen.

  17. Af Uffe Ellemann

    -

    Javist – naturligvis skal man anskue italienernes problemer med italienernes øjne, som du skriver…

    Men problemet for os andre (og for italienerne) er desværre, at hvis det er sådan tingene fungerer/ikke fungerer i Italien, og deres manglende vilje til at lave om på det skal lånefinansieres udefra, så holder modellen ikke.

    Det er jo det tragiske i den aktuelle situation: Hvis det om et par timer, når vi kender valgresultatet, viser sig, at italienerne ikke vil gennemføre de nødvendige reformer – så vil det lægge tunge byrder på Italiens partnere i EU, først og fremmest Tyskland, hvor fru Merkel står overfor et vanskeligt valg til efteråret. Hendes vælgere vil ikke reagere positivt, hvis der gives støtte til Italien uden betingelser – og hvis vi ved, at betingelserne ikke kan opfyldes, hvad så?

  18. Af Uffe Lindum

    -

    Vesti la giubba e la faccia infarina ………….

  19. Af Jørn Boye

    -

    Uffe Elleman
    “og hvis vi ved, at betingelserne ikke kan opfyldes, hvad så?”
    Da Italien er den tredie største økonomi i EU, vil der altid blive fundet en løsning, uanset hvad Fru Merkels vælgere mener eller ikke mener.

  20. Af Jørn Boye

    -

    Uffe Lindum
    “Vesti la giubba e la faccia infarina” (hæld mel på din jakke og i ansigtet)
    Solo se sei una bajads (kun hvis du er en klovn)

  21. Af Jens Hansen

    -

    Forza Berlusconi!!! Han er i det mindste ikke kedelig :-)

  22. Af said jens sander

    -

    “Hendes vælgere vil ikke reagere positivt, hvis der gives støtte til Italien uden betingelser – og hvis vi ved, at betingelserne ikke kan opfyldes, hvad så? ”

    Det går da meget godt med at lade Grækerne misse det ene mål efter det andet. Hvorfor skulle italienerne ikke kunne lave samme blackmail. Guderne skal vide at de kender flere tricks, udi i magtens kunst end andre.

    Husker man ikke da man eftergav Silvio de ulovligt opkrævede mælketilskud i multi€millard klassen ?

    Silvio presser på med at han og Grillo vil have Lire, så bøjer EU af. Han ved at han kan presse EU-juntaen til næsten hvad som helst ved at true med at sige Arriverdeci og Ciao.

    Han har sådan set de økonomiske argumenter iorden. Italien konkurrerer mere på pris end kvalitet, i modsætning til Nord Eu. Derfor er en stærk € døden for dem og de andre sydfolk.

    Italien er et godt eksempel på hvad EU er på vej til at blive. En påtvungent statsdannelse og en underkastels af nationerne(folkene) i forhold til et korrupt “teknokratstyret” Brussel.

    Halvdelen af italienerne vil ikke mere EU økonomi !

    Mere end halvdelen af franskmændene og hollænderne ville ikke Lissabontraktaten !!!!!!!

    Hvordan kan de så være underlagt den idag alligevel…

    Hokus Pokus…

    Monti blev ydmyget, Goldman og Kommisionen ligeså…og især de “grå” dukkefører eminencer, der gerne vil styre dukkerne på scenen…uanset om mere end halvdelen siger nej…

    Regler…fairplay…regelrethed…intet af det findes i dette EUspil…Selv egne traktater er ligegyldige…

    Transferunion, var det ikke forbudt…..meget forbudt ? Hvorfor var det forbudt og hvorfor var det en dum ide, når nu den var møjsommeligt nedskrevet ?

    Anyway…EU juntaen’s planer blev meget udskudt ved budgetfiaskoen – heldigvis. Nord/Syd kløften viste sig at være afgrundsdyb. Valget i Italien understreger blot dette.

    Flot klaret at ingen aviser svælgede mere i hvad det indebar at man bremsede EU toget….Et dogme blev brudt, et tabu løftet.

    Egentligt sjovt at i ikke kan se det i jeres elfenbenstårne…Vi vil sgu ikke have jeres Union og afgive vores demokrati for at opfylde jeres utopiske “teknokratikse” drøm.

    Jeg stemmer O idag….gud bedre det, men jeg stemte gerne EL hvis de var de eneste der var imod EU……

    Du troede på 15% til Silvio. Han fik det dobbelte….Jeg tror også du undervurderer danskerenes vrede med 50% med den måde i skalter med regler og demokrati.

  23. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Analysen af italiensk indenrigspolitik er ganske korrekt, men den er ikke just nogen nyhed. Italiensk politik i dag er nogenlunde ligesom for tyve år siden, da det kristeligt-demokratiske hegeomoni brød sammen.

    Det skulle man dengang have tænkt på, inden man lod Italien blive stiftende medlem af euroen.

    Man kiggede på Italiens store økonomiske volumen, men lige så vigtig var den politiske grund til at tage landet med i euroen. Sammen med Tyskland er Italien de europæiske føderalisters politiske højborg. Prodi fik fuldmagt til at rydde økonomisk op i Italien, så landet kunne kvalificerere sig og opfylde medlemskriterierne. Det lykkedes vitterlig henved 1998, så rent på dén led er der ikke noget at indvende mod Italiens deltagelse i euroen. (Modsat visse andre landes optagelse i euroen, som jeg ikke skal nævne ved navn, hvilket heller ikke turde være nødvendigt).

    Men åbenbart havde man dengang i 1990′erne forestillet sig, at Prodi skulle regere Italien til tid og evighed? Hans egne politiske forbundsfæller i centrum-venstre koalitionen smed ham på porten som regeringsleder, lige så snart Italiens optagelse i euroen var sikret. Men de italienske vælgere ville ikke regeres af hans efterfølgere: en samling teknokrater og levebrødspolitikere uden vision, mod eller handlekraft. Så de valgte Berlusconi i stedet for. Det var i 2002, og han har stort set styret Italien lige siden.

    Berlusconi forener et helt tidehverv i sin egen person, på kort og ondt. De kristeligt-demokratiske og konsevative partier i resten af Vesteuropa anerkendte Berlusconis krav om at blive set som efterfølgeren til de pulveriserede italienske kristelige demokrater. Berlusconi var højrepopulist, ikke kristen-social, men det så man bort fra. Berlusconi blev optaget i den europæiske familie af konservative partier. De har svært ved at erkende og udskille sorte får i dén familie, som vi nu også ser det i tilfældet Ungarn. Men det må de europæiske konservative og kristelige partier selv om. Blot må de tage konsekvensen, som er en underminering og forvanskning af deres eget europæiske politiske projekt.

    Gennem ti år lod de konservativt-kristelige partier i Europa Berlusconi arbejde frit som politisk leder i Italien. De gav ham politisk legitimitet over for italiens vælgere, der kunne se ham posere som anerkendt statsmand i europæisk og internationalt selskab.

    Først da Berlusconis rendyrket genvalgsorienterede finans- og skattepolitik som Italiens leder gennem en lang årrække tilsidst truede med at trække euroen med i faldet, tog de tyske kristeligt-demokrater sig sammen til at slå hånden af ham. Det var alt, alt for sent. Hele euroens politiske og finansielle struktur er blevet dybt bundet op på partipolitisk-finansiel korruption internt i Italien. Vi her i Danmark bør holde os på respektfuld afstand af pyramidespillet, indtil de engang får taget et regulært retsopgør dernede.

  24. Af Henrik Knage

    -

    1/4 del af stemmerne til Grillo – og der kan dermed ikke opnås et parlamentarisk flertal til en regering, med mindre der åbnes for skelletterne i nøgleskabet til den italienske vinkælder.

    Det håber jeg så ikke – fordi så tror jeg hele EU spørgsmålet bør genovervejes.

    De har altid haft deres eget syn på overlevelse dem der.

  25. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Da Berlusconi blev Italiens regeringsleder ved valget i 2002, fik han magten over de statslige TV-kanaler, som rundt regnet er den ene halvdel af landets nyhedsformidling. Den anden halvdel bestod stort set af egen eget private medieimperium med TV-kanaler, aviser, m.m.

    Efter Berlusconis magtovertagelse kom der senere i 2002 en international rapport om den politiske spredning i nyhedsformidlingen i en række lande. Rapporten konkluderede, at Italien sammen med de eks-sovjetiske diktaturstater i Centralasien var det land i hele Europa-området, som havde den politisk mest skævvredne / ensrettede nyhedsformidling. Dog kun målt på ejerskab – det skal retfærdigvis tilføjes, at Berlusconi i praksis giver sine medier en vis handlefrihed i nyhedsformidlingen.

    Sådan et land tager man altså ind i euroen og gør til et centralt medlem. Både målt i befolkninstal og BNP er Italien en af giganterne i euroen. Det taler vel egentlig for sig selv.

  26. Af Jan Kristensen

    -

    Kære Uffe.

    Hvorfor skal Nyrup trækkes ind i et bizart italiensk valg? Du kan da ikke sammenligne Berlusconis løfter med Nyrups efterlønsløfter. Det er så nemt idag bare at kaste beskyldninger op i luften, men jeg husker altså efterlønsdebatten på en lidt anden måde, end du gør idag.

    Nyrup ville garantere efterlønnnt. Efterlønnen blev sikret DENGANG, Uffe. Var det ikke Venstre, der ville fjerne efterlønnen, og var det ikke Nyrup, der sikrede efterlønnen i 1998. Ja, der skete et par ændringer, men folk, der ønskede det, kunne beholde deres efterløn. Venstres rolle i det skuespil var, at det kostede den enkelte efterlønsmodtager penge at beholde efterlønnen, penge der ikke skulle betales ifølge Nyrups plan. Det var Venstre, der udhulede efterlønnen. Det var også Venstre, der helt fjernede efterlønnen, da Løkke holdt sin “berømmede nytårstale”. Løkke havde flere gange sagt, at der ikke ville blive rørt ved eller var planer om at fjerne efterlønnen, men så kom løftebruddet i nytårstalen, og efterlønnen var historie.

    Venstre ødelagde efterlønnen både i 1998 og under Løkkes regeringsperiode. En lille ekstra bemærkning om Løkkes tiltag. Når Løkke glemmer løfter vedrørende tidligere udtalelser om efterlønnen, og Løkke derefter fjernede efterlønne, så kaldte de borgerlige medier Løkke for “statsmand”, men når Helle Thorning ændrer mening, så er det løftebrud.

    Du er helt sikkert ikke enig i min konklussion, men Venstre er det parti, der har gjort mest for at smadre efterlønnen. Punktum.

    NB: Jeg nyder programmet med dig og Lykketoft på TV2 News. Godt tv.

  27. Af Henrik Knage

    -

    M.h.t. efterlønnen, så forholder det sig således, at FØR Poul Nyrup, var efterlønsbidraget en del af den faglige kontingent, EFTER Poul Nyrup skulle der betales særskilt bidrag til efterlønsordningen.

    Man kan kalde ordningen før Poul Nyrup lukrativ alt det man vil, det rokker ikke en meter ved den kendsgerning, at Poul Nyrup “forrådte” hans egne vælgere – og gav efterlønnen “sparket”.

    At en ændring så var uundgåelig – ligger nærmest i kortene.

    Men Poul Nyrup kunne blot have lænet sig tilbage i stolen med armene over kors, med en tandstikker i venstre mundvig – og have ladet “de andre” tage skraldet.

    Det var nemlig kommer alligevel – uanset hvad Nyrup havde gjort. Nu står han så, måske lidt uretfærdigt tilbage som en slags forrædder – det er han selvfølgelig ikke, men nogle har den opfattelse – deriblandt mig.

    Sådan er historien – set ud fra mit synspunkt.

  28. Af jens sander

    -

    h ttp://ec.europa.eu/public_opinion/archives/eb/eb78/eb78_first_en.pd f

    Rystende rapport hvis man går ind for EU i fremtiden….For det er der kun 30% der gør ifølge EU selv !!!!!

  29. Af B Skov

    -

    Elleman/Lykketoft på TV2 – så er det kirketid!

    Og jeg kræver ABSOLUT ro i hjemmet!
    Far skal se fjernsyn!

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info