Vent ikke for meget af Tyrkiet

Af Uffe Ellemann 170

I de næste dage vil fokus være rettet mod Tyrkiet: EU-formand Donald Tusk besøger netop nu landet, og på mandag er der EU-topmøde om flygtningekrisen, hvor Tyrkiets premierminister deltager.

I Europa krydser man fingre for, at det skal lykkes at få tyrkerne til at standse den flygtningestrøm via græske øer, som end ikke vinterkulde og dårligt vejr har sat en stopper for. De seneste tal viser, at antallet af flygtninge, som ankommer på de græske øer, igen er nået op på 3.500 – om dagen!

Men vi skal ikke gøre os store forhåbninger. For tyrkerne ville det rejse store praktiske problemer, som de ikke har lyst til at sluge, så længe EU ikke lever op til smukke løfter om penge og tættere relationer. Som præsident Erdogan skal have sagt: Tror I der står ”idiot” på ryggen af mig?

I efteråret lovede EU 3 mia. Euro til Tyrkiet til gengæld for hjælp med at bremse flygtningestrømmen. Tyrkiet ønskede også visumfrihed og forskellige andre åbninger i forholdet til Europa. Men tyrkerne har endnu ikke set nogen penge. I flere måneder blokerede Italien for udbetalingen, til stor irritation for de andre medlemslande, der er ved at være grundigt trætte af premierminister Renzis forsøg på at presse sig til gunstigere behandling af Italien indenfor Euroen. Og samtidig hersker der stor usikkerhed omkring substansen i løfterne om penge: Er det ”rigtige penge”, eller er der modregningsmuligheder? Under alle omstændigheder har tyrkerne ikke set pengene, og så er det vel ikke så svært at forstå, at de tøver med at påtage sig yderligere byrder.

Samtidig spidser situationen til inden for EU, hvor stadigt flere lande lukker grænser og indfører restriktioner. Det ser omsider ud til at de hårdt pressede grækere får økonomisk støtte til de enorme problemer, det vælter ud over den klemte græske økonomi. Men problemerne vokser og vokser.

Facit er, at der er al mulig grund til at frygte en tilstrømning af flygtninge i år, som når op på eller måske over sidste års størrelse.

I den forbindelse er det værd at notere, hvad general Philip Breedlove – chefen for de amerikanske styrker i Europa og for NATO’s styrker (SACEUR) – sagde, da han i tirsdags var til høring i Kongressen i Washington. Han beskyldte direkte Rusland og den syriske regering for at bruge flygtninge som et våben mod Europa. Han kaldte det ”weaponization of immigration”.

Breedlove sagde, at Assad og hans russiske allierede bevidst angriber civile for at forværre flygtningekrisen, og at målet er at destabilisere Europa. Han kunne ikke se anden forklaring på, at de presser civilie på flugt og dermed gør dem til andres problem.

Og i Afrika syd for Sahara bygger det op til en anden strøm af både flygtninge og migranter, som hurtigt kan overgå flygtningestrømmen fra Syrien – især nu, hvor Daesh/ISIL har bemægtiget sig en kyststrækning på Libyens kyst, hvorfra der kan sendes både ud over Middelhavet med kurs mod Europa.

Løsningen på disse svimlende udfordringer er naturligvis ikke at lukke grænserne. Det demonstreres tydeligt på grænsen mellem Grækenland og Makedonien, hvor der bruges tåregas og vandkanoner mod desperate mennesker, som søger at forcere pigtrådshegnene.

Skal vi gøre os håb om at bremse disse folkevandringer kræves der massiv økonomisk støtte til de lande, der skal beholde deres egne borgere – og til de nabolande, som skal huse flygtninge fra krig og ufred. Det er fortvivlende at se, at EU har så vanskeligt ved at skaffe de nødvendige midler. Der vil hurtigt blive tale om en langt større regning, hvis det ikke lykkes at bremse den aktuelle udvikling.

170 kommentarer RSS

  1. Af Henrik Krogh

    -

    I mine øjne ligger den russiske styrke eller succes.I to forhold:

    Dels en politisk vilje til om nødvendigt at lide betydelige afsavn i forfølgelsen af langsigtede national interesser, dels en evne til at forholde sig real politisk til verden, og udnytte grundlæggende lokale forhold til egen fordel.

    Krim konflikten er anskuelses undervisning i dette: Den nationale interesse er, at Krim opfattes som russisk og retteligt hjemhørende i Rusland. Den realpolistiske virkelighed er at Vesten under ingen omstændigheder vil “overbyde” Rusland for hvad der er et Ukrainsk kleptokrati og en stat der ad lange stræk kan betegnes som en “failed state”. Det lokale forhold er at befolkningen på Krim er russere, der ønsker at være russere. Det samme gør sig gældende i Don Bas. Folk med et overfladisk kendskab til russisk historie vil da også studse over at Don området eller krim pludseligt skulle være ukrainsk – det har det aldrig været, det har været andet end russisk, men aldrig ukrainsk.

    Det samme gør sig gældende i Syrien, hvor man ikke lader sin politik forplumre af forblommende meninger og forhåbninger om et arabisk forår og moderate oprørere, der i morgen vil springe ud som gode liberale demokrater, men i stedet baserer sin politik på en benhård analyse af de reale magtforhold og etniske styrkeforhold i landet.

    Samtidigt tror jeg at man i vesten begår en alvorlig fejl ved at betragte det nye Rusland som en fortsættelse af USSR. Det nye Rusland er en fortsættelse af det gamle Rusland, det zaristiske Rusland, der for dem der ikke skulle vide det, var en europæisk stormagt, politisk, så vel som kulturelt. Rusland er ikke et sammenrend af kulturløse og ugudelige kommunister, men i stedet, altså i egen selvforståelse, aftager af det romerske rige og den kristne tros sande beskytter.

  2. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Henrik Krogh
    Hvad angår korruption, kan Rusland måle sig med Ukraine, samlet set.
    Der er russisktalende flertal i Donbas, men mange af de russisktalende i området identificerer sig politisk med Ukraine. De ukrainsksindede har flertal i regionen.
    Men krigen i Donbas handler i virkeligheden om noget andet. Rusland vil bruge autonomibevægelsen i Donbas som en trojansk hest i Ukraine, som Rusland ønsker splittet op politisk og geografisk, hvorefter almindelig politibestikkelse kan gøre resten, ligesom da Rusland dominerede Polen-Litauen gennem hele 1700-tallet.
    Den ukrainske stat er svag, men ikke mislykket. En mislykket stat er én der ikke kan samle befolkningen bag sig. Det kan den ukrainske stat godt. Vi ser en proces i disse år, hvor den ukrainske befolkning tager virkeligt ejerskab til sin egen stat og ikke bare modtager den som en arv fra den nedlagte sovjetunion.
    En god parallel er Bulgarien. Også her er der en stærk nation med en svag statsmagt. Bulgarien har store problemer med korruption, men Bulgarien som nationalstat kan overleve alt.

  3. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Politikerbestikkelse, ikke politibestikkelse. Pardon.

  4. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Da den ukrainske sovjetrepublik blev oprettet i 1920’erne, lå grænsen oprindeligt endnu længere mod øst end den gør i dag. De mest østlige områder blev senere afstået til den russiske sovjetrepublik. Der var mange ukrainsktalende, ikke kun i og omkring Østukraine,, men vist nok – det er lidt usikkert – også i Kubanområdet øst for Sortehavet. Men den kunstigt skabte hungersnød under Stalin ramte netop disse områder særligt hårdt, og mange ukrainsktalende enten sultede ihjel eller flyttede andre steder hen. Endnu på befolkningslandkort fra 1980’erne kan man finde angivet eksistensen af et ukrainsk mindretal på russisk område, nordøst for Ukraine.

  5. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Henrik Krogh
    Men jeg deler din respekt for russernes vilje til at bringe materielle ofre til fordel for deres lands evne til at forsvare sig med magt. Selv om de bruger denne krigsevne på en forkert måde i øjeblikket.
    Den amerikanske præsident har i et nyligt avisinterview kaldt ikke-navngivne europæiske lande for “snyltere”. Han er dødtræt af vesteuropæernes evindelige ulyst til at betale for deres eget forsvar, som de blot overlader til amerikanerne. Og hvor er jeg dog enig med ham.

  6. Af Niels Peter Lemche

    -

    ANDERS THORNVIG SØRENSEN , ja, antallet døde er anslået til mellem 2,5 og 7,5 millioner, altså en holocaust for ukrainerne (holodomor). Og så er der nogen, der undrer sig over hadet til russerne i Ukraine.

  7. Af Anders Brun

    -

    Henrik Krogh, Rusland har altid været den primitive fætter til Europa. Zar dømmet var ganske primitivt. Et indkompetent zar døme blev skiftet ud mod et endnu mere inkompetent facistkommunist styre.

    Nej Ruslands success er fordi vest ikke sætter foden ned. Putin er lidt som bøllen i skolen. Han stopper først når han får en smæk på kæben.

    Henrik Krogh der var ingen problem på krim eller i Donbas inden putin invaderede….
    Omkring korruption i ukraine så er det kun nuance forskele fra rusland.

    Nej Russerne forregnede sig i Ukraine på 4 punkter
    1 regnede ikke med Merkel ville gå med på sanktioner
    2 Obama vil være svag og ikke lave sanktioner
    3 at Rusland havde økonomien til en krig…
    4 ukraines hær ville ikke slås

    Men Putin er på klokken vest ejer tiden… Bare vente og se…

  8. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Anders Brun: Der hvor Putin for alvor har forregnet sig er, at Vesten er godt klar over spillet og med ret så enkle midler imødegår de russiske provokationer.

    Jeg betvivler FSB (og dermed Putin) havde set, hvordan man f.eks. i de Baltiske lande i løbet af så kort tid har kunnet opnå så meget. Det skyldes bl.a., at man i de andre Nato-lande har brudt depoterne op og solgt og byttet sig frem.
    De baltiske lande (igen f.eks.) får jo våben af en kvalitet, hvor russerne simpelt hen ikke kan følge med. Der er også den hjælp i form af organisatorisk støtte, hvor der kommer konstruktiv kritik af planerne og man i øvelserne fra de andre Nato-lande ser nogle tricks, som man ikke havde tænkt på.

  9. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Der viser sig jo mere EU/Nato samarbejde i den flygtningesituation.

    Det spændende bliver, hvad konsekvenserne for terroristorganisationerne i EU bliver.
    Der bliver nok en del ubehagelige oplysninger om “prominente” i SF/Enhedslisten – og nok specielt Grüne/Linke -. fra Tyrkiet.

    Det der er problemet er jo, at “venstrefløjen” er et sammensurium af kriminelle terrorister, der – nu igen – er kommet op at slås indbyrdes. Der er jo kun én, der hader en kommunist mere end en socialdemokrat: Det er en anden kommunist!

    Nu mangler vi bare, at disse – ret så ulækre “personligheder” – på venstrefløjen begynder at angive hinanden. Det er de formentlig i fuld gang med.
    Man kan i hvert fald se omfattende shitstorme på internettet og Youtube. Et hurtigt gennemsyn giver fingerpeg i retning af de sædvanlige svagt begavede forsagere, som vi kender så godt fra Folkeskolen.

  10. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Lemche: Der er en anden pointe, vi heller ikke må overse!

    Det er, at man ævler meget om, at beslutningsprocessen i EU og Nato er meget langsommelig. Det er vel efterhånden et dogme, der er under afkræftelse.
    Beslutningen om indsatsen i Ægæerhavet er faktisk – i hvert fald delvis – kommet uplanlagt fra stabenes side. Den indsat har kun været planlagt på et meget overordnet plan og som en rammeoperation. Jeg tvivler på, at man har haft søkortene i stor skala fremme.

    Det gør så ikke noget, for teknisk set er operationen rimelig enkel – der er et klart mandat, der er en klar målsætning, der er klare meldeveje og kommando.

    Vi kan se, at det er sådan, fordi englænderne og franskmændene kommer halsene et døgns tid bagefter. Det har været fordi man lige har skullet skrabe en besætning sammen og cheferne skulle slukke for kaffemaskinen. Det kan godt være at ikke alle våben er fuldt operative og man mangler sonargasten. Men der er nok.

    Der er operative helikoptere, der er formentlig sanitetsfolk mv. – de ved alle hvad det vil sige at blive smidt ind som forstærkning. Hvis den operation ikke er noget, man har prøvet før, så ligger det meget tæt på noget, man kender til bevidstløshed.

    Man vil også have nok med til at kunne bide fra sig, hvis russerne nu – som de plejer – bliver perfide.

    Der er så meget, der går SOP (standard operating procedure). Men den politiske beslutning er faktisk kommet FØR planen. Der er ikke en decideret skuffeplan, som man så ved den russiske invasion af Syrien – det med at bruge udskrevne færger mm., det kræver en helt anden forberedelse.

  11. Af Niels Petet Lemche

    -

    HENRIK KROGH, som adskillige gennem historien, der har invaderet moder Russia, ved, så er der to slags russiske soldater: Dem der kæmper i fjerne lande og dem, der kæmper for hjemlandet. De sidste er formidable krigere. Som Napoleons soldater sagde: Det er ikke nok at skyde en russer; man er nødt til selv og gå over og puffe til ham, før han falder om!

    I øvrigt er dit indlæg klassisk Putin-propaganda af den slags, som vi her er blevet præsenteret for utallige gange. Den gør den ikke mere faktuelt rigtig, at den gentages gang efter gang af forskellige pseudonymer.

  12. Af Henrik Krogh

    -

    Lemche

    Det være let at leve i en verden hvor andre menneskers meninger blot er “Putin-propaganda (…) gentages gang efter gang af forskellige pseudonymer.”

  13. Af Jan Petersen

    -

    Lemche er former dansker, nu konverteret sverigestan konvit. Tag dig ikke af den klaphat!

  14. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Henrik Krogh
    For mit vedkommende ønskede jeg blot at afvise den russiske påstand om, at området omkring Don floden altid har været rendyrket russisk. Det er slet ikke så simpelt. På den anden side påstår jeg heller ikke, at de ukrainsktalende mennesker inden for det nuværende Rusland identificerer sig politisk med Ukraine. Det er tænkeligt, at de altid har opfattet sig selv som russere. Min pointe er blot, at påstanden om totalt fravær af ukrainskhed – sprogligt eller kulturelt – i området omkring Don floden er historisk forkert. Desuden er der mange lokale dialekter, som ligger ca. midt imellem russisk og ukrainsk.
    Men Donbas har en særlig identitet som Ukraines traditionelle industriområde med stærk indflydelse af russisk sprog og russisk kultur. Det er alle enige om.
    Ukraine vinder krigen i Donbas ved ikke at tabe den. Rusland taber krigen ved ikke at vinde den. Også hvis Rusland aldrig officielt indrømmer at have ført krigen.

  15. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Det er rigtigt, at man ikke skal vente sig for meget; men det betyder ikke, at man ikke skal beregne. Ja, altså inden man anskaffer sig en meeeeening.

    Nu trækker Putin sig. Han har givetvis fået at vide, at han står til så mange tæsk, der kan ligge på ham. Tro ikke et sekund, at tyrkerne ikke mener, hvad de siger.

    Meningen er jo at kommunisternes terrorister i PKK: De skal aflives! Almindelige – rimeligt fredelige – skal have lov til at være i fred. En løsning i Syrien kan under ingen omstændigheder omfatte Assad, PKK og Rusland – ingen af delene.

    Men noget egentligt overraskende er der ikke! Putin medgiver et nederlag for ikke at få en total ydmygelse udstillet. Perspektiverne er mere interessante.

    Nu bliver Putin også nødt til at trække sig fra Krim, Georgien og Syd-Ossetien … og andet. Det kommer til at tage tid; men…..

  16. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Det spændende er egentlig hvor mange prominente figurer i Grüne/Linke, der nu forsvinder, fordi Tyrkiet nu kommer med ubehagelige oplysninger om deres forbindelser med terrororganisationen PKK.

    Herhjemme tror jeg allerede, det er startet med hende Zornig. Hvem var det egentlig hun smuglede. Der er en del “kendte” i SF/Enhedslisten, der går en ubehagelig fremtid i møde.

    Tyrkiets samarbejde vil kræve en vis forståelse for, at Tyrkiet ikke bryder sig om at terrormordere har frit lejde i Europa. Det får de nok.

    Tyrkiet er den helt centrale magt – ikke alene i Syrien spørgsmålet; men også i Sortehavet.

    USA kan ikke gøre en skid i Sortehavet, fordi Montreux-konventionen af 1936 stadig gælder.

    “No more than nine non-Black Sea state warships, with a total aggregate tonnage of no more than 30,000 tons, may pass at any one time, and they are permitted to stay in the Black Sea for no longer than twenty-one days.”

    Der er så nogle undtagelsesbestemmelser for transit af Sortehavsmagter.

    Bulgarien og Rumænien vil nok være lidt lorne ved et større skibsbygningsprogram – afhængige, som de er af russiske gasleverancer.
    Så også her har Tyrkiet fat i den lange ende.

    Sagen er jo, at Tyrkiet kunne jo få en gasledning til de lande med iransk/irakisk gas/olie.
    Der kommer ikke gastankere gennem Bosperus (simpelt hen for farligt).
    Meeeen, det vil jo nok kræve lidt mere venlige toner fra EU. Et nærmere samarbejde – jo, men det vil jo kræve, at kommunistiske PKK terrorister ikke aktivt understøttes….. man må jo tænke på sikkerheden.

  17. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nu begynder hele kommentariet – inklusiv den ikke alt for begavede udenrigsminister – at være “overraskede” over Ruslands tilbagetrækning. OVERRASKEDE???

    Nu er jeg så vant til, at bakteriehjerne prøver at belære mig om, hvad jeg skal “synes” og mene – så heller ikke her – er jeg overrasket. Det var fuldt forventeligt.

    Er der noget, der har ligget til højrebenet, så er det, at Tyrkiet ikke finder sig i noget. Slet ikke fra en underlødig russisk bølle – Putin er stærkt uopdragen og udviser meget dårlig opførsel.

    Selvfølgelig kommer flygtningene tilbage til Syrien igen. Vi kommer så til at skyde nogle penge i en genopbygning af det ødelagte; men det er igen småpenge.

    Der er INGEN, der har opfattet – det har til dels været bevidst ignoreret – hvor stærkt Tyrkiet står.

    Der er to ting, der henstår i det uvisse:

    A) Hvor meget russerne kommer til at trække sig tilbage fra de områder, de har hugget nord for Tyrkiet. Det kan blive rigtigt meget, fordi Iran kan levere det, det skal være til South Stream. De olieanlæg er – trods sanktioner – nemlig nok i en del bedre stand end man har ladet skinne igennem. Tro ikke, at Kina lader fine fornemmelser stå i vejen for billig gas og olie!

    B) Hvor blodigt det bliver, når tyrkerne begynder at lade oplysninger sive i de venstreorienterede cirkler i Tyskland (Grüne og Linke) – for slet ikke at tale om SF og Enhedslisten. Det kan let gå hen og blive blodigt – bogstavelig talt.
    Det ville f.eks. ikke overraske mig det fjerneste om Søren Søndergaard blev fundet drivende i Tuborg Havn – uden hoved naturligvis. Personligt er jeg ligeglad, men det er man ikke blandt de uheldige personer, han omgås. Det er IKKE flinke mennesker.
    Ikke, at jeg har nogen viden om konkrete planer; men jeg véd hvor strengt, man i kommunistiske kredse ser på formodet illoyalitet.

  18. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Jeg hæfter mig ved at “kommentariet” har været MEGET stille.

    Det overrasker mig nu ikke så meget: Det har været et sviende nederlag for Putin – den bliver meget svær for hans propagandamaskine at forklare.
    Hvad værre for kommunisterne herinde er: FSB har IGEN vist deres inkompetence!

    FSB har totalt fejlvurderet situationen. Deres verdensbillede (normalbillede) stemmer ganske enkelt ikke med den objektivt konstaterbare virkelighed!

    Først var der Ukraine, hvor FSB og Putin ganske enkelt ikke havde ventet den indædte modstand deres besættelsesforsøg mødte. FSB havde heller ikke forventet den relative afslappethed fra amerikansk side.

    Her i Mellemøsten går de galt i byen igen! Her er det Tyrkiet, der er den centrale magt. Amerikanerne ved ikke, hvad de roder med, og de véd, at de ikke véd det. Ikke nok med det, men russerne har ikke fattet, at tyrkerne har deres interesser, som de hævder – og det respekterer amerikanerne, for der er ikke nogen sikkerhedsmæssig gevinst for dem ved at blande sig mere end højst nødvendigt.

    Det kommer så Saudi mere end almindeligt på tværs – det er Tyrkiet kold i måsen overfor. Amerikanerne er igen temmelig ligeglade. Ret beset har Tyrkiet det udmærket med Israel.

    Putin og FSB fatter ikke, hvad de roder med. Georgien mm. deromkring – det skal de snakke med Tyrkiet om: Sortehavet TILHØRER Tyrkiet.

  19. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Uffe: Du kikker her det gale sted!
    Det er ikke Erdogan; men Davutoglu, Du skal holde øje med. Det er formentlig ham MiT har briefet i forbindelse med forhandlingerne med EU.

    Der kommer masser ud af det: Finanstilsynet har politianmeldt Danske Bank for pengevask – den havde Danske Bank – heller ikke – set. MiT er reorganiseret efter 2009.

    Wikipedia:

    In order to ensure reliability, the organization has historically recruited from relatives of existing employees. The former undersecretary, Emre Taner, says that this is no longer the case. He is credited with reducing the turf war between the M?T and the police intelligence, as well as infighting inside the M?T itself. Taner announced a restructuring of the M?T at the start of 2009.

    Det er Erdogans fjender!

  20. Af Thomas Borgsmidt

    -

    For at citere Berlingske og Erdogan:

    “Erdogan nævner ikke umiddelbart navnet på manden, der ifølge præsidenten blev deporteret fra Tyrkiet i juni og efter eget ønske sendt til Holland. Her gav tyrkiske myndigheder besked til hollænderne om, hvem manden var.

    Måneden efter advarede de tyrkiske myndigheder ligeledes Belgien om, at manden var militant og havde været tilbageholdt i Tyrkiet, men belgierne løslod ham, siger Erdogan.

    Præsidenten siger, at belgiske myndigheder ikke undersøgte mandens forbindelse til terrorisme “trods vores advarsler”, skriver AFP.”

    Jeg HAR prøvet at påpege den sammenhæng! Tror i virkelig, at det tyrkiske efterretningsvæsen ikke passer deres arbejde? Selvfølgelig passer de på deres premier minister – alt andet ville være barnagtigt at antage.

    Selvfølgelig er Tyrkiet opmærksom på, at Brüssel også er en kommunistisk terrorbule. Det er København jo også – med det palestinensisk-nazistiske tilsnit, som SF giver deres mordere – selvfølgelig har kommunister lagt an til Omars jødemord. Lad da være at tro andet. Men vi får nok ikke nogen konsekvenser for skadedyrene på venstrefløjen: De må da så evig gerne slagte løs – sådan er det nu engang.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info