Aleppo – og R2P

Af Uffe Ellemann 120

Hvad kan vi lære af Aleppo? Vi kan lære, at det stadig er sådan, at den der er brutal og hensynsløs nok får sin vilje. I hvert fald i første omgang. For man kan da stadig håbe, at den sejr, Rusland og Iran har vundet ved at sønderbombe millionbyen uden hensyn til de mange civile ofre, viser sig at være en Pyrrhussejr.

Det har længe stået klart, at sådan måtte det gå. Da først Putin satsede stort, og smed sine styrker ind – uden skelen til den hjemlige økonomi, som er ved at ligge i ruiner – skrumpede USA’s og vestens handlemuligheder voldsomt ind. For ingen turde risikere en militær konfrontation med Rusland – og slet ikke i en så uoverskuelig konflikt.

Forhistorien er lærerig: Assad havde overskredet Obamas ”røde linje”, da han brugte giftgas mod sin befolkning. Men der skete ingenting. Et flertal i det britiske parlament blokerede for britisk anvendelse af militær magt, og i den amerikanske kongres var stemningen den samme – så Obama gjorde som en anden Chamberlain i 30’erne, da Italien blæste højt og flot på Folkeforbundet og bombede Abyssinien sønder og sammen. Han sagde fy. Og lod Putin redde en smule ansigt for sig med aftalen om, at den syriske regering afleverede sine kemiske våben til destruktion, eller i det mindste nogen af dem… Signalet var dermed givet: Der er frit spil for brutal magtanvendelse.

Sådan gik det. Og sådan går det, når ledere af store magter kommer med trusler, de ikke følger op med handling.

Vi skal måske endnu længere tilbage end til historien om “den røde streg” for at finde årsagen til, at den brutale magt fik frit spil – nemlig ved konfliktens start for fem år siden, hvor det hurtigt stod klart, at der ikke ville komme militær intervention i Syrien fra USA eller Europa. Og det er forståeligt nok, selv i bagklogskabens klare lys, når man betænker den utroligt komplicerede situation med mange sekter og klaner i indbyrdes strid. Det fik selv Bosnien til at ligne et forholdsvis enkelt spil.

Men USA og Europa forsømte at skabe humanitære udveje for de mange civile ofre for konflikten. Her kunne der være gjort noget! Indtil den seneste optrapning af den russiske intervention var det stadig muligt at etablere sikre zoner med militær bevogtning. I stedet lod man nabolandene bære byrden med de mange flygtninge – og forsømte i øvrigt at sende tilstrækkeligt med bistand til disse nabolande. Så er den megen snak om støtte i nærområderne” jo ikke meget værd…

Rusland har nu nået sine mål: Assad blev ikke væltet, og Rusland spiller igen en rolle i Mellemøsten. Det samme gør Iran og de militser, Iran støtter. Vesten har ladet sig spille af brædtet. Tyrkiet – hvis rolle som NATO-allieret er bragt i tvivl af Erdogans udvikling i retning af autokratisk leder – har lugtet lunten, og søger en forståelse med Rusland.

Vil en kommende præsident Trump gøre det samme?

Der er Putin-klakkører nok i Europa, hvor mange er så optaget af de indre problemer, at de er rede til at se stort på den eksistentielle trussel mod vores vestlige samfundsmodel, som udspringer af Ruslands brutale adfærd.

Man kan sørge over, at de fine principper er blevet trådt under fode.

R2P – Responsibility to Protect – var et fint princip, som blev vedtaget af alle verdens lande ved det store FN-topmøde i 2005. Det skulle forhindre gentagelse af de folkemord og forbrydelser mod menneskeheden verden senest havde oplevet i Srebrenice og Rwanda.

R2P bygger på den forudsætning, at et lands suverænitet indebærer en forpligtelse til at beskytte alle befolkningsgrupper mod forfølgelse og krænkelse af deres menneskerettigheder.

I praksis begrænses princippet af de store lande villighed til at acceptere indgriben udefra, når et lands ledelse ikke lever op til R2P. Det indebærer, at FN’s Sikkerhedsråd skal give mulighed for at anvende magt i henhold til FN-pagtens artikel VII.

Der har været adskillige sager oppe at vende siden 2005: Kenya, Sudan, Libyen – og Syrien. Men jo værre, tingene har udviklet sig i Syrien, desto vanskeligere har det været at få resolutioner gennem Sikkerhedsrådet. Rusland har benyttet sin vetoret mod alle forslag.

Det betyder, at R2P er blevet udvandet til en slags ”Responsibility to Protest” – eller ligefrem ”Responsibility to Play-it-safe”, når det vælter ud med undskyldninger for, hvorfor man ikke gør noget…

Da R2P blev vedtaget, sagde en anerkendt amerikansk forsker, at det var ”den vigtigste ændring i vores opfattelse af suverænitet siden den Westphalske Traktat i 1648” (Anne-Marie Slaughter fra Princeton).

Det mangler vi stadig at se beviser på I sagen om Aleppo. Her har makkerparret Putin og Assad blæst på krigens love og den retsorden, som blev fastlagt i Nürnberg og Haag, og har tøndebombet sig til at få deres vilje.

Forhåbentlig vil de ansvarlige for krigsforbrydelserne blive draget til ansvar. Men det forudsætter politisk ledelse i Vesten, som vil stå fast på de værdier, der hyldes ved festlige lejligheder. Har vi den ledelse efter den 20. januar 2017?

120 kommentarer RSS

  1. Af niels Lemche

    -

    TB, Jeg er mest til Wagner, men har en uendelig svaghed for italiensk opera. Har du set den lille hollandske pige, Amira Willighagen synge Puccini? Så får man lyst til at udbryde: Gud er god!

  2. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Lemche: Selvom Trump kalder USA’s atomvåben “old and tired”, så er situationen den, at dem, der er tilbage B61 bomber, der helt klart trænger til en modernisering. De ældre er blevet til strøm. Problemet er, at atomladninger har begrænset holdbarhed inden de skal oparbejdes.
    De teknikere, der kunne oparbejde de gamle våben er gået på pension for en rum tid siden.
    Det er jo ikke noget, hvor man lader tegninger mm. ligge og flyde.

    Da russerne nok er mere i bekneb med moderniseringen af sine atomvåben, så er det det gamle budgetkneb: Indlægge omkostningerne i planlægningen – udover den tidshorisont, som politikere beskæftiger sig med.
    I Finanslov 94 blev der sat 750 F-22 Raptor i ordre – der blev leveret 195.

    Det er fra Trumps side – i min udlægning – en måde at afsløre Putins bluff.
    Det kan godt være, at atomvåbnene har første prioritet i Putins budget; men vi ser allerede, at anden prioriteten lider voldsomt, som eksemplificeret af udrensningen i Königsberg og røgfanerne fra Admiral Kuznetsov.
    Modsat har man uden de helt store problemer i Nato kunnet øge operationstempoet. En anden ting er, at da vedligeholdet stiger med tiden, så vil introduktion af en ny type ikke give forøgede vedligeholdsomkostninger. Der kommer noget omskoling og forfremmelser; men ellers ikke noget. Man kan klare det med overarbejde.

    Putin vil derimod stå uden kvalificeret vedligeholdelsespersonel – man kan se på f.eks. Bear’s flyvemønster, at den bruger motor-levetid,. At forudsætte en afløser til Bear er voveligt, da vi ikke har set noget endnu – om der bag de slørede Google-billeder skulle gemme sig noget må indtil videre forblive gætværk.
    På den anden side er det tydeligt, at der er nok af TF-33 til B-52 ses af, at man har sat nye motorer på KC-135. I første omgang skiftede man J-57 ud i 1980’erne og satte TF-33 (er den samme som den civile JT-3D) fra civile Boeing 707 efterhånden som de gled ud af luftfartselskabernes flåde.
    Nu har man så sat CMF56 (F108) på KC-135 og kalder den R med 360 ombygget og der er 76 B-52 tilbage. Så der er nok af motorer til B-52.
    Argumentet mod B-52 er driftsomkostningerne – de er pr. flyvetime det dobbelte af en B-1 (Disse tal er efter hukommelsen; men er nok tæt nok på i størrelsesorden til at kunne være retningsgivende).

    I forbindelse med Trump, så er et af de træer, han skal klatre ned af omkostningerne til Nato. Et andet tal, jeg noget kritikløst har hugget er, at en lufttankning koster 1/17 af hvad en jordbaseret tankning koster.
    Det er unægteligt interessant i dansk sammenhæng. Det er en selvstændig begrundelse for både Keflavik og Sdr. Strøm – ganske uanset den militære taktiske luftforsvarsmæssige. Det skulle nok kunne løsne tegnebogen for både Grønland (så vi kan reducere bloktilskuddet) og Island – bare man kan stole på dem – hvilket for Grønlands vedkommende måske ikke altid er indlysende.
    Hvis man så også kan forskyde kampfly uden lufttankning, så begynder der at komme penge i skidtet.
    Hele F-35 debatten har her hjemme været et katteslagsmål mellem sorte, blinde katte i en mørkelagt kulkælder af usigelig provinsiel indskrænkethed. Det, det drejer sig om er at få de F-35 i tjeneste så hurtigt som muligt med dansk kokarde.

    Trump sætter også pres på de amerikanske fabrikanter, hvilket jeg personligt ser som en indledning til at USA køber Taifun – hvis ellers pris og service er rigtig. At der så nok er begravet omkostninger i de nuværende priser til noget andet, det tager jeg ikke så højtideligt, de penge skal nok komme tilbage til os. Populært sagt: Skide være med materiellet: Det er vores folk, der er det afgørende. Jeg ser også øvelsen med en Huitfeldt-klasse som eskortefartøj til en hangarskibsstyrke i den forbindelse. Pengene er jeg ikke nervøs for – man skal nok også finde noget valutaneutralt – trods Dansk Folkepartis systematiske sabotage, der KUN er i Putlers interesse.

    Stillehavet og Kina er en helt anden militær problemstilling, der kun har Nato-interesse for så vidt som Island/Danmark/Norge frigør et hangarskib fra Atlanten. Stillehavet er en flådeproblemstilling i første omgang – hvilket Atlanten ikke er – specielt ikke efter, at Kuznetsov brænder sig selv af. Jævnf. mine tidligere bemærkninger om budgetklemmen på den russiske flåde.
    Nato gør USA så utroligt meget stærkere, så man skal nok finde løsninger.
    Sagen er, at de Nato-allierede kan klare opgaverne så utroligt meget billigere. Tænk blot på omkostningerne ved en invasion ifht. at kunne forstærke i god ro og orden. Der er ikke nogen sammenligning.

  3. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Lemche: Jeg kom med en kommentar, som Uffe nok ikke har haft tid til at tygge sig igennem (hvis han ikke bare affærdiger det som irrelevant – hvad forstår bønder sig på agurkesalat?).

    I korthed: Jeg tror ikke på hende, fordi hun er for tidligt begyndt på et voksenrepertoire og indlærer i bedste fald uvaner, som hun ikke slipper af med igen.

    Wagner og italiensk opera er forskellige – i min optik – nærmest på den måde de behandler sproget på.
    Italienske vokaler (I, E,A,O,U) har overtonen liggende hhv. 0, 1, 2, 3, 4 oktaver over (helt høje toner bliver til et iiiiiii skrig, hvis man ikke har den fornødne højde – hvad de færreste har – Diana Damrau er vel den bedste de senere år – ellers skal vi til en Erika Köth.

    Tysk har desuden Umläute, der ligger med kvinters afstand over/under den rene primære vokalværdi. Det gør, at man på tysk kan lave en treklang, hvor orkestret spiller den mellemliggende tone. Man kan også lade orkestergrupperne spille to af de tre hvis teksten er i indikativ – og så lade sangeren ramme traditionelt.

    Det er så gætterier fra min side; men det kunne være forklaringen på, at Wagner arier ikke fremføres med klaver ledsagelse. Læg mærke til at Beethoven (kun én opera; men det er NOK, når man er Beethoven) har den talte tekst i konjunktiv og sangen i indikativ – at forudsætte, at Beethoven ikke er opmærksom på forholdet er noget hovmodigt.

  4. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt var gode gamle hedengangne Adolf H sjovt nok også stor fan af Wagner. Den intellektuelle elite har det med at samle sig om samme ikoner !

  5. Af Lisselotte Sørinsen

    -

    Enig med UEJ her i dette indlæg, her og der…..Rusland er ingen ven…Landet har endda forbudt homoseksuelle, fy ord -officielt- såvel som pussy riot og kvindefrihed, overflyver truende vores territorium med jagerfly, har endda truet med at vil atombombe os? Og specificeret Danmark? Ikke mere end et år eller så tilbage..

    “TB, Jeg er mest til Wagner, men har en uendelig svaghed for italiensk opera. Har du set den lille hollandske pige, Amira Willighagen synge Puccini? Så får man lyst til at udbryde: Gud er god!”
    AF NIELS LEMCHE – 22. DECEMBER 2016 21:53

    Ja, og verdens problemer løses og ses via en opera skrevet i det nittende århundrede..Gud herre bevares..fri os fra de kulturradikale og deres pseudo elitær wanna be..De bliver alligevel aldrig accepteret af den reelle elite..Ikke at dette er ønskeligt dog, blot ynkeligt forsøget..Intet andet parti har mere brug for “a reality check”….Det er vægtskålen under enhver “rød regering”…Og betyder blot ingen rød regering og alternativ nogensinde….

    Enig JP her….Men “Der Ring des Nibelungen” skal dog opleves og forstås.Og er ikke uimodtagelig for kunstneriske input……Er faktisk en “nordisk saga” delvis? Og fantastisk, At Hitler elskede Wagner er en kompliceret affære..Og ikke så nem at relatere til som du tilkendegiver her….

  6. Af Tage Jacobsen

    -

    “Brugen af operareferencer er en måde, at sikre, at skolelærerne absolut intet forstår. ”
    “Stretta fra barbare aspre ritorte veggo la morte ver me avanzar.”
    Det hedder – Stretta fra barbara aspire ritorte viggo la morte verme avanzar.

  7. Af niels Lemche

    -

    JAN PETERSEN, ja, det har du så evig ret i, og gamle Hafez Assad ligeledes, og millioner af mennesker over hele verden.

    Hvor stupid har man lov til at være? Og hvor blev dine sædvanlige idiotiske konspirationsteorier af? ER det ikke alt sammen Wagners skyld?

  8. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Jeg havde ikke forventet andet af skolelærere.

  9. Af Helge Nørager

    -

    Hej Flemming, tak for hilsen, og måske det hjalp ?.
    Slap med sommerfugle i maven, samt refleksioner over livet.
    God jul alle, mvh Helge

  10. Af Flemming Lau

    -

    Kære Helge, det var smaddergodt at høre! Ovenpå sådan en nyhed er det ligemeget om resten af gaverne under træet i morgen, er af de bløde af slagsen. God jul til dig også!

  11. Af Thomas Borgsmidt

    -

    I relation til emnet, så ser jeg, at USA har fremskyndet rotationen til Estland. Det ville jeg også gøre med en usikker situation omkring magtoverdragelsen i USA.
    Det opmuntrende er, at man åbenbart er trængt igennem til Trump.

    Det vil helt typisk være i sådan en situation, at Putin som den trængte rotte, han er vil lave noget dumt.

    At USA atomopruster – hmm…. – meget af det skulle være foretaget alligevel, fordi der er tale om 50-60 år gammel teknologi. Signalet er imidlertid tydeligt: Rusland får ikke råd. Så lad os nu se om Rusland ikke knækker først?

  12. Af niels Lemche

    -

    HELGE NØRAGER, har prøvet, og du har fuldstændig ret.

  13. Af Jan Petersen

    -

    Lemche, helt rolig nu – jeg driller bare lidt. I øvrigt rigtig god jul til alle de gæve debattører her på bloggen. Hvis vi alle mente det samme, var der jo ikke meget at debattere – vel . . . smiler!

  14. Af niels Lemche

    -

    Jan Petersen, men det virkelig uhyggelig ved historien er, at Hitler betragtede Wagnerfamilien som sin. Der var vedholdende rygter om, at hav ville gifte sig med Winifred, Wagners svigerdatter. Hun blev urgammel og talte aldrig ondt ham, og det i den grad, at hendes sønner måtte forvise hende fra festspillene.

    Men at læse Cosimas breve er chokerende, for her strømmer antisemitismen ud i store mængder. Man kan faktisk ikke spore så meget tilbage til Richard, der ikke var blev for at anvende jøder i forbindelse med sine operaer. Således hed dirigenten af uropførslen af Parsifal Hermann Levi. søn af en rabbiner og en nær personlig ven af Wagner.

    Du skulle se Stephen Fryes fine udsendelse om Wagner. Frye er også jøde.

    Og så glædelig jul også til dig! Og du har så evig ret, havde vi ikke noget at skændes om, så var der ikke noget ved det. Man lærer ikke meget af sine venner, men derimod af sine modstandere — gode gamle Hegel.

  15. Af Kim Hansen

    -

    Mage til propaganda fra Uffe skal man lede kort efter. Det her er ikke fakta men uffes dubiøse fantasi der er kommet til kort. Lort lort lort..glæder mig til næste indlæg..

  16. Af niels Lemche

    -

    Var det ikke nu, vi skal skifte focus fra Aleppo til Mosul? Der er nu 125.000, der er sluppet ud af Mosul, 3½million flygtninge i Irak. Ser man efter, er der ikke meget, der adskiller Irak fra Syrien.

    Jo, andre aktører, samme billede.

  17. Af niels Lemche

    -

    Var det ikke nu, vi skal skifte focus fra Aleppo til Mosul? Der er nu 125.000, der er sluppet ud af Mosul, 3½million flygtninge i Irak. Ser man efter, er der ikke meget, der adskiller Irak fra Syrien.

    Jo, andre aktører, samme billede.

  18. Af Lisbeth F Sørensen

    -

    Det fælles EU forsvar, uden om USA´s nato klør er påkrævet. Som det fælles EU atomvåben forsvar med Briterne i totale Amerikanske klør nu..De britiske atomvåbne er Amerikanske alligevel, og med deres software, og kan altså altid kontrolleres af Amerikanerne, modsat de Franske som har opbygget deres eget system.

    EU skal have sit helt aldeles eget system her…Man kan ikke forvente at US og UK er fremtidige venner mere..Og truslen fra atomvåben fra Rusland og Kina mod EU interesser gør det absolut nødvendigt mod nu forsvarsløse EU…Fuldstændig ligegyldige de køb af amerikanske jetjager militæret lige har gjort..De kan intet gøre mod atomvåben lande ved krig. ..

  19. Af Rune Jensen

    -

    Jeg er ikkepå nogen måde Trump-fan. Manden er selvfølgelig bindegal, det kan der ikke herske tvivl om. Men man må så også anerkende, at det ikke længere var tid for “the establishment”.

    Man kan så kun beklage, at Trump ikke fik en mere værdig modstander end en fanatisk feminist/islamist, hvis bedste argument for at blive valgt til præsident var, at hun er kvinde.

    Samtidig, så rørte Trump ved alle de rigtige ting i samfundet. Ikke mindst, seti lyset af den ikke konstituionelle censur, som er blevet indført på mange læreanstalter i USA, hvor alene Social Justice Warriors har en valid mening, og alle andre kan blokkes fra attale i offentlighed, Hint: Milo Yanopolis.

    Politisk korrekthed er et kæmpeproblem i USA, og det gør det ikke bedre, at kommunisterne/SJWerne styrer netop læreanstalterne, hvor de unge jo gerne skulle lære om virkeligheden, og ikke om _feministsik videnskab_ eller _gender studies_, som ikke giver nogen jobmuligheder bagefter.

    Samtidig, så er politisk korrekthed fantasitsk til IKKE at få løst helt basale problemer. For når man ikke må diskutere problemet ærligt, så kan der jo heller ikke findes løsninger. Som f.eks. når hillary (deller var det obama) påstod, at islam intet har med terrorisme at gøre. Det er simpelthen for tyk en løgn. Og det skriger til himlen.

    Hillary Clinton var nok den allerværste kandidat, som demokraterne kunne stille med. Fuldstændigt ude a fokus med, hvad der rører sig i samfundet, og hendes – i bedste fald – klodsede forsøg på at bruge sit køn som en fordel. Det fik hende sammen med e-mail skandalen til at virke meget mere utroværdig end Trump.

    Men, som en amerkaner udtrykte det – _Hillary or Trump – We are fucked either way_.

    True enough.

  20. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Rune Jensen:

    Jeg er enig i observationen, som er gået hen over hovedet på det meste af Europa!

    Der er/var i USA ikke så meget tale om én populistisk bevægelse, som to!

    Det er korrekt, at der var et plat og populistisk element i Trumps kampagne med bl.a. “White Supremacists”, som reelt er stort set ligeglad – bare det skaber ballade. Det er der sådan set ikke noget nyt i, at der er Teaparty-idioter i fri dressur dér.

    Det, der er blevet overset er den tilsvarende useriøse og platte venstrepopulistiske flodbølge, som Hillary Clinton regnede med at kunne ride på – helt ind i det Hvide Hus. Det var ikke, fordi der ikke blev brugt penge på det. Clinton brugte vel 5-6 gange så meget i annoncer – vel nærmest en milliard USD mere – end Trump gjorde. Det medførte naturligvis, at pressen (papir og elektronisk) støttede Clinton som værende valgt – og valget kun en irriterende formalitet.
    Hvad man overså var: Clintons kampagne kom de facto til at virke som reklame for Trump – få har givet sin modkanditat så megen omtale som Clinton.

    Der var et element af, at Trump ikke mener, hvad han siger (hvad han så nok heller ikke gør), fordi offentligheden kun kendte holdningen i Clinton’ernes negative udlægning – men de kendte den.

    Teknisk set er det ikke svært at få en god valgdeltagelse i et begrænset antal stater – det er spørgsmålet om at bruge nok penge og organisation. Det giver i de folkerige stater et stort stemmetal – og dermed i det samlede resultat mange stemmer; men ikke et tilsvarende antal valgmænd, fordi valgdeltagelsen i USA generelt er lav.
    Obama har kritiseret Clinton for ikke at vise sig steder, hvor hun ville tabe med 50% – med det formål kun at tabe med 20% (hvilket som regel kan lade sig gøre) og dermed skubbe balancen i hele staten til sin fordel.

    Det er netop det forhold, som USA’s forfatning tager højde for!

    Hvad der IKKE kan bortforklares er: Det er jo ikke alene præsidentposten, som Clinton tabte med sin populistiske propaganda; men også både senat og hus! Det kommer så også til at koste Højesteret!

    Clinton kørte det hele som en skolelærer med parykken i lys lue – den går altså (heldigvis) bare ikke.
    Vi ser det samme i Europa med de gale individer på højrefløjen, der nok skal blive sat på plads – samtidig har vi de kriminelle og voldelige på venstrefløjen – meget udtalt i Tyskland med de gamle kommunister i Grüne og Linke, som har en “miljødagsorden”, der er rent nonsens.

Kommentarer er lukket.