Franske damer går til makronerne

Af Uffe Ellemann 206

Formiddagskaffen blev denne mandag indtaget på Les Deux Magots i det stille håb, at dagens 90-årige måske ville dukke op på sit gamle stamværtshus… Men ak nej, Juliette Gréco, som fortryllede min generation (også i spøgelsesgevandter som Belphégor) viste sig ikke. Til gengæld var der spænding at hente i formiddagsaviserne, som berettede om søndagens dramatiske valgmøder i Lyon. Her tørnede de to store navne i valgkampen – Macron og Le Pen – sammen, omend de ikke mødtes direkte.

Marine Le Pen præsenterede Front National´s valgprogram – så forudsigeligt populistisk og vulgær-nationalt som et landsmøde i Dansk Folkeparti: En uskøn blanding af vildt overdrevne løfter om sociale ydelser, der skal lokke stemmer til fra resterne af det sønderlemmede socialistparti, og den særlige cocktail af EU-modstand og fremmedfjendskhed, som er i tidens ånd på begge sider af Atlanten. Og den unge Emmanuel Macron samlede tusinder af begejstrede tilhængere til et møde, hvor der blev flaget både med Tricolore og EU-flag, og hvor budskabet lød på stærkere internationalt engagement midt i en Trump-tid, og (beherskede) økonomiske reformer i en tid med voksende bekymring for fransk økonomi.

Macron er pludselig blevet et hot navn efter at den konservative kandidat Francois Fillon er løbet ind i en skandale med store offentlige lønudbetalinger til kone og børn uden at der er leveret en arbejdsindsats. Ganske vist har Marine Le Pen en lignende sag kørende, men det gør tilsyneladende ikke noget større indtryk på hendes vælgere – for det er bare EU-midler, der er misbrugt. Det er igen lidt som i Danmark, hvor Dansk Folkepartis kernetropper tilsyneladende lader sig pacificere af en sygemelding fra ham, der skal bære skylden alene, mens den øvrige partiledelse dukker hovederne og venter på, at stormen driver over. Skal man tro de franske tendenser, er det en givtig taktik…

Der er tre måneder til valget, og det store spørgsmål er nu, om og hvornår Fillon må trække sig som kandidat. Han var absolut favorit, men de seneste meningsmålinger tyder på, at Macron vil overhale ham og gå videre til anden valgrunde. Her er Marine Le Pen sikker på den ene plads – og både Macron og Fillon ventes at kunne besejre hende. Man har i fransk politik en indbygget sikring mod det rene tosseri, i modsætning til amerikansk politik. Men efter Trump-affæren i USA og Brexit, kan man vel ikke føle sig helt sikker. Derfor kommer der ekstra spænding på denne gang. For Marine Le Pen gjorde ingen hemmelighed af, at hun vil gå langt, da hun talte i Lyon: ud af euroen og folkeafstemning om fortsat fransk EU-medlemskab. Og så fik hun også lige sagt, at man skal droppe sanktionerne mod Rusland, for det er helt forkert at påstå, at Rusland har gjort noget galt i Ukraine: Krim har jo altid været russisk. At hun og hendes parti har modtaget millioner af Euro i støtte fra Moskva synes at have generet hendes vælgere nogenlunde lige så lidt, som Trump synes generet af den formodede støtte til hans valgkamp fra russiske hackere. Og som et helt nyt krydderi i valgkampen har WikiLeaks-guruen Julian Assange meddelt fra sit gemmested i den equadorianske ambassade i London, at han også har noget snavs liggende om Macron, som han vil slippe ud på et passende tidspunkt.

Lækkert, ikke?

Macron er et spændende bekendtskab. Ung, charmerende og veluddannet – på det franske eliteuniversitet ENA. Han arbejdede en kort tid som investeringsbankmand hos Rothschild, og skabte sig her en mindre formue. Blev derefter rådgiver for præsident Hollande, og siden økonomiminister, hvor han hurtigt skabte sig et Corydonsk ry ved at føre borgerlig reformpolitik. Da præsidentvalget begyndte at nærme sig, trådte han ud af regeringen og skabte en ny politisk bevægelse – En Marche! – i klar konfrontation med Hollande (der opgav at genopstille) og statsminister Valls, der blev vraget af socialistpartiets vælgere som præsidentkandidat. I stedet valgte de Benoît Hamon, der er en karikatur på en gammel socialist – helt i tråd med Bernie Sanders i USA og briternes Corbyn – med løfter om lavere arbejdstid og større sociale ydelser…

Macron vil kunne hente mange stemmer i socialistpartiet, som er trætte af Hollande og utrygge ved valget af Harmon. Og så kan han noget med damer: Den 39-årge Macron er gift med sin fransklærer fra gymnasiet, der er 24 år ældre end han selv – og blandt hans anbefalere er nu hustruens jævnaldrende Segoline Royal, tidligere præsidentkandidat og tidligere partner til Hollande. Godt gået, Macron!

Og nu venter vi i spænding på, hvad der videre vil ske. Sjældent har en fransk valgkamp rummet så dramatiske elementer – og sjældent har den været så vigtig for os andre. Europa står over for vældige udfordringer, klemt mellem fjendtlige størrelser som Putin og Trump – og det vil være en katastrofe, hvis det utænkelige skulle ske, og Marine Le Pen ender i Elyséet. Fillon ville såmænd være slem nok – for han har også meldt sig på holdet af “Putin-forståere”, der er rede til at skrotte sanktionspolitikken over for Rusland – og hans tanker om reformer kunne være for barske til at holde fast på de vælgere, der står og vakler mellem socialistpartiet og Front National. Hvis Fillon træder tilbage, og det lykkes at finde en ny stærk kandidat – hvor Alain Juppé ville være et godt valg, selv om han også slæber rundt på en grim gammel sag om misbrug af offentlige midler – så ændres billedet endnu engang.

Men da jeg foldede aviserne sammen, og gik ned af Boulevard Saint-Germain efter at være blevet snydt for et gensyn med Juliette Gréco, blev jeg enig med mig selv om, at det bedste bud lige nu nok er at følge de modne franske damers valg – og gå til makronerne…

206 kommentarer RSS

  1. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Per Torbensen er også en af fiaskoerne fra RUC. Kan ingenting, ved ikke noget og er kun affald.

  2. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Der kommer i morgen to data, af betydning:

    1) Spørgsmålet om auktionen over skatkammerbeviser: Hvilken kurs og mængden?
    Det er spørgsmålet om Tulletåben og Dansk Folkepartis valutamanipulation og landsforræderi.

    2) Ministermødet i Nato, så Danmark kan få et højere forsvarsbudget, så Marie Krarups landsforræderi i lyset af yderligere russisk aggression i Ukraine og andre steder.
    Stoltenberg har en diplomatisk “forkølelse”!

    Problemet er DF’s landsskadelige anti-EU aktiviteter og nazistiske støtte af Ruslands utilslørede ondskab.
    Målet bliver som sådan at få de landsforræderiske skadedyr i Dansk Folkeparti udstillet så de bliver ydmyget og får lov til at slikke brostenene rene. DF skal ikke have nogen gevinst ud af deres perverse landsforræderi.

    3) General Flynn, som er en Putin-lefler er trådt tilbage og spørgsmålet er nu, hvem, der overtager efter ham.

    4) Vi ser også på energipriserne, hvor det spændende bliver, hvor meget de falder – jeg har før set manipulerede lagertal, så de rygter lægger jeg ikke for megen vægt på.

  3. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Så kom resultatet af skatkammerbevisauktionen. Forfald 1/6, kurs 100,1968 (rente -0,68%). Salg 1,26 mia. Bud 2,16 mia.

    Interessant!

    Det betyder, at Putin skulle bruge 7-8 mia. kr. – skal vi sige 1 mia. EUR. – koste, hvad det ville. Den fuldstændig aparte ½% 2027 obligation (med indbygget megatab) var et udbud, som Tulletåbens Nordea fik tvunget igennem. Hvilket igen betyder, at Tulletåben er landsforræder og forbryder mod valutaen.
    Det passer ganske udmærket med Nazi-Maries propaganda for Putin.

    Skatkammerbeviset er for Nordea’s egne penge: ½% 10 år er Putins. Den svenske (og danske) modstand mod bankunionen er begrundet i et ønske om at omgå sanktionerne mod Rusland. Det er det, der gør Tulletåben til landsforræder og Nazi-Marie til voldsforherligende putnik.

    Putin kommer til at betale dyrt for sit lille FSB nummer (nu véd vi alle, at Dansk Folkeparti ikke er andet end en filial af en racistisk russisk forbryderorganisation). Dansk Folkeparti ønsker kun at se Danmark besat af et styre så modbydeligt som Hitlers. De er i sandhed Nationalsocialister.

    Det bliver dyrt at sælge de obligationer igen – for Putler.

    Putler har også haft det uheldigt, fordi hans agent, Flynn, er blevet gået.
    Det forklarer også, hvorfor Rusland ikke gjorde gengæld for udvisningen af de russiske diplomater. Der var en lille transaktion og omgåelse af sanktionerne, man lige skulle have på plads først.
    Mon ikke også der kommer en modreaktion i USA mht. støtten til Israel? Vi får se.

    Vi bør altså alvorligt se på en genindførelse af dødsstraffen for værnemagere og valutasvindlere.

  4. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Herhjemme ser vi Marie Krarup jamre over, at man ikke må være “national”. Samtidig lefler Tulletåben for Mette Frederiksen og Enhedslisten for at være “social”.

    Lad os dog få rene linjer! Hvorfor bruger Dansk Folkeparti ikke den rigtige betegnelse?

    Nationalsocialister!

    Det er IKKE tilfældigt, at jeg kalder hende Nazi-Marie – for det er jo det hun bekender sig åbent til – naj, hvor er det synd af hun som uduelig og inkompetent torturbøddel i klasseværelset ikke kan få sine ondsindede lyster styret på børn.

    Tulletåben er så også landsforræder, der som Nordea’s repræsentant i Nationalbankens bestyrelse hjælper til med at lirke Putins penge ud af det bankejede Sverrig. At det så bliver dyrt for Putin, at have bestukket så ringe en idiot som Tulletåben, det får Tulletåben nok at mærke.
    Putin har det med at blive hidsig, når (og det tager somme tider sin tid) han finder ud af, at han er blevet snydt. Det kommer Tulletåben til at undgælde for.
    Her tror jeg ikke, at banksvinet slipper så let fra en “kundekontakt” som Danske Banks direktører, der foreløbig er nøjedes med korporlige tæsk. Der er så mange tilfælde af smertefuld og utidig død blandt dem, der ikke lever op til Putins forventninger.

    Endnu værre bliver det, at Trump (officielt) ikke ved hvem hans ansatte arbejder for – og om de i det hele taget laver noget. De kan i det mindste ikke twitte – ja, de kan end ikke huske, hvad de sagt i en telefonsamtale, som de vidste måtte blive aflyttet – af USA selv!
    Kæreste venner! Det er så inkompetent og amatøragtigt, at Trump ikke kan betros atombombekoderne – specielt ikke når han sidder og diskuterer med den japanske premierminister, hvad man skal gøre ved de Nordkoreanske missilaffyringer: Ved middagsbordet i Trumps egen restaurant i Florida – hvor de klassificerede papirer ligger og flyder på bordet – fik alle et godt billede af det hele?
    Man kan jo ikke betro sådan en idiot oplysning om, hvor den trehjulede cykel står.

  5. Af P. T.

    -

    Lidt musik til den ensomme,ingen vil lege med.
    https://www.youtube.com/watch?v=ajxa0L54mBM

Kommentarer er lukket.