Kreml i fransk valgkamp

Af Uffe Ellemann 118

Russerne blandede sig i den amerikanske valgkamp. Så meget er efterhånden klart. Men hvor meget og hvordan – det har vi endnu til gode at få at vide. Og mens der møjsommeligt arbejdes på at grave sandheden frem gennem den strøm af tweets fra Det Hvide Hus, som forsøger at afspore processen, er kommet nye beviser på, at russerne nu er i fuld gang med at blande sig i de to vigtige europæiske valg i år i Frankrig og Tyskland.

I denne weekend skete der det helt usædvanlige, at den kommission, der holder øje med de franske valganalysebureauers arbejde, udsendte en erklæring, der advarer imod et russisk forsøg på misinformation om valgprocessen.

Det drejer sig om en historie, der er udsendt af det russiske nyhedsbureau Sputnik – som ofte anvendes til at placere falske nyheder og propaganda i medierne. Historierne vandrer lystigt rundt på de sociale medier, hvor russisk styrede sites er med til at sprede dem. Sputniks overskrift var: ”Fillon tilbage forrest i meningsmålingerne”. Der henvises til en analyse fra et Moskva-baseret analyseinstitut, Brand Analytics. Den franske kommission har gennemgået analysen – og erklærer, at der ikke er tale om en meningsmåling, der lever op til de krav, som stilles i Frankrig. Med andre ord: Det er fake news og propaganda.

Hvad vil Kreml opnå?

Det er i Kremls interesse, at præsidentvalgets anden runde kommer til at stå mellem nationalistlederen Marine Le Pen og den konservative Francois Fillon, som begge har erklæret, at de vil afskaffe sanktionerne mod Rusland. Det er ingen hemmelighed, at Le Pen er i lommen på Putin, som har ladet en Kreml-styret bank låne hende millioner af Euro. Det er mindre klart, hvordan Fillons forhold er til Putin – men under alle omstændigheder er han langt venligere over Kreml end den tredje kandidat, Emanuel Macron, som går ind for et stærkt EU og NATO, og for fortsættelse af de sanktioner, der føres overfor Rusland på grund af krigen i Ukraine og annekteringen af Krim. Da Putins overordnede mål for indblanding i europæiske valghandlinger er at svække EU og NATO, er Macron naturligvis en kandidat, som må bekæmpes.

Fillon er sakket bagud i meningsmålingerne efter skandalen om, at hans familie har haft offentligt betalte jobs uden indhold – og siden midten af februar har alle franske meningsmålinger været klare: Første akt i valget om små tre uger vil have Le Pen og Macron som vindere, og det er de to, der går videre til sidste valgrunde – hvor Macron har gode muligheder for at sejre over Le Pen. Det er det billede, den russiske misinformation nu søger at sløre.

Allerede for en måned siden var der forlydender fremme om, at russiske tjenester stod bag forsøg på at tilsmudse Macron med historier om hans privatliv. Kremls lydige talerør, Julian Assange fra WikiLeaks, har meddelt fra sit asyl på Equadors ambassade i London, at han gemmer på snavs om Macron, som han vil slippe ud på et passende tidspunkt… Men nu er indblandingen kommet frem i lyset.

Sidste uge erklærede senator Richard Burr, formand for det amerikanske senats efterretningskomité, som undersøger den russiske hacking af det amerikanske præsidentvalg i 2016, at Kreml nu forsøger at blande sig i den franske valgkamp.

Der kommer stadig flere detaljer frem om, hvad der foregik i USA sidste år – og undersøgelsen foregår nu i senatet, efter at den republikanske formand for efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus blev grebet i et forsøg på at afspore undersøgelsen. Det gjorde han ifølge uimodsagte avishistorier i samarbejde med medarbejdere fra Det Hvide Hus.

For en del år siden hærgede en populær og bindegal amerikansk TV-serie de danske hjem – ”Soap” – med en hovedperson, Burt, som havde en umiskendelig lighed med den mand, der nu sidder i Det Hvide Hus. Hvert afsnit i ”Soap” sluttede med et: Er De forvirret? Så se med i næste episode af Soap, så bliver De endnu mere forvirret…

Trumps regime har endnu ikke varet 100 dage. Der er 1.400 dage tilbage, hvis han ellers sidder perioden ud. Hver dag bringer nye tweets og nye afsløringer. Er De forvirret?

118 kommentarer RSS

  1. Af Niels Peter Lemche

    -

    NIELS LARSEN, du aner ikke, hvad du taler om. Fire til femtusinde års historie sætter sit præg på enhver, der lever i det område, hvor den eksisterede. Det er rigtigt, at for islamister starter det hele i 622, men du kan selv af koranen, hvis du gad åbne den, se imprintet af en lang historie inden i den. Hvad laver Abraham, David og Salomon ellers i den bog?

    Beklager: En ommer.

  2. Af Hul igennem?

    -

    -Koranen er ikke vigtig, bare en masse mangel på barmhjertighed.
    Det finder man i det kristne budskab om barmhjertighed.
    Bibelen er den eneste med det budskab.
    Læs B! muslim!

    Og ikke glemme Alfader Odin, Thor, Freja, Loke.. ved siden af Hvide Krist

  3. Af Niels Larsen

    -

    Niels Peter Lemche

    Store dele af de muslimske masser har aldrig åbnet en bog. Heller ikke koranen. De nøjes med at lytte til deres fake news agent, imamen.

  4. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt en ubehagelig konstatering – analfabeter lærer citeret propaganda tekst udenad . . . suppleret med billeder!

  5. Af J. Hans en

    -

    AF NIELS PETER LEMCH E – 5. APRIL 2017 14:05
    “J. Hansen, og som Kim Olse n skrev på en anden blog, hvor du skriver det samme: Hvad har du så lige gjort?”

    Jeg har ingen ide om, hvad tåber har i deres små hoveder.
    Det må I selv rode med.
    Det er nogle grimme sengekammerater som du har Lemch e.
    Kim Ols en og Borgsmid t.

  6. Af J. Hans en

    -

    I øvrigt Lem che.
    Jeg har faktisk en del større respekt for en type som Niels Lars en, end jeg har for dig.
    Jeg er som oftes dybt uenig med Niels L.
    Men man ved, hvor man har ham.
    Han skifter ikke holdninger som en kæmeleon.

  7. Af Hul igennem?

    -

    .Er det nu yallah for sidste slik? Eller endnu en slikker? Sikker? Sex?
    Hvem er med og hvem er i mod?
    Det er spørgsmålet. Familie, børn, slægt?
    Hvem kommer først, Ætten. Arven.
    Det er generne.
    Og vi skal bare holde arven ren!

  8. Af Niels Peter Lemche

    -

    J. HANS EN , så længe jeg ikke har dig som sengekammerat. Skolelærer!

  9. Af Jan Petersen

    -

    Fessor, du er godt nok lidt ud over det vanlige i professor standen – forhåbentlig !

  10. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    J. Hansen, 5. april 2017 13:32
    Ja, hun peger faktisk på et vigtigt spørgsmål.
    I kritikken af kansler Merkel bliver det som regel overset, at asylansøgere i Tyskland faktisk har et retskrav ifølge tysk lovgivning til at få deres ansøgning realitetsbehandlet.
    Ikke – kun – ifølge EU eller den europæiske menneskerettighedskonvention, men ifølge Tysklands egen nationale lovgivning.
    Oprindelig var der ingen undtagelser fra dette retskrav i tysk lov, men fra omkring 1990 har man indført reglen om sikre 3. lande og reglen om realitetsbehandling in andre EU-lande. Altså kan retskravet på realitetsbehandling fraviges, hvis asylansøgeren i stedet får sin ansøgning realitetsbehandlet i et andet EU-land.
    Merkel har jo ikke blot sådan givet asyl uden videre til en million mennesker. Hun har givet dem opholdstilladelse i Tyskland, mens deres asylansøgning realitetsbehandles. Med principiel mulighed for afvisning og tilbagesending.
    Alternativt skulle de havehaft opholdstilladelsen i et andet EU-land.
    Havde EU ikke eksisteret, eller havde Tyskland ikke været EU-medlem, hvilket er det samme, så havde asylansøgerne haft opholdstilladelsen i Tyskland givet i kraft af tyskernes egen lovgivning.
    Så det debatten i virkeligheden handler om, er, hvorvidt EU og EU-landene enkeltvis skal ophæve selve retskravet på realitetsbehandling for asylansøgere. For derefter uden videre at afvise dem ved grænsen.
    Det er et meget voldsomt skridt at tage, både praktisk og symbolsk, og konsekvenserne er ikke så simple og overskuelige som nogle måske tror.
    Måske vil man alligevel gøre det i sidste instans, når alle andre muligheder er brugt op. I så fald vil det nok ske – hvis det altså sker – som en politisk konsensus der først danner sig på nationalt plan i EU-landene og derefter siver igennem EU-systemet, så det ender med også at blive EU’s politik til sidst. Det vil aldrig komme ovenfra fra EU’s side. På nationalt plan er der betydelig politisk modstand mod at ophæve retskravet i så at sige alle de europæiske lande som har oplevet politiske diktaturer siden 1914, og det er mange af dem.
    Et meget mere humant og ukontroversielt skridt, som man kunne tage allerede nu, ville være at lave en kraftig forøgelse af den administrative kapacitet til at realitetsbehandle asylansøgningerne.
    Det ville give kortere ventetid på afgørelser, et problem som jo bliver påpeget i nævnte blogindlæg. Så undgår man i højere grad den situation at folk får afslag efter at have opholdt sig i Europa på asylcentre i flere år.
    Jeg har svært ved at se, hvordan man skulle kunne springe direkte til de mest brutale metoder uden at have forsøgt alt andet først, – uanset hvad jeg personligt mener, så er det bare ikke politisk gennemførligt og ville måske give bagslag hvis det virkelig blev forsøgt – og en forøgelse af kapaciteten til sagsbehandling er et oplagt sted at begynde.
    Jeg vil illustrere advarslen mod forhastet brutalitet med en anden historie, nemlig den sydhollandske by Nijmegen. Det var engang en katolsk-konservtiv by, men så skete der noget. Det var omkring 1980, hvor BZ’ere havde besat nogle bygninger. Det konservative bystyre satte politistyrken ind imod dem med fuld kraft. De fik fjernet BZ’erne fra bygningerne, men det hele gik så voldsomt til, at stemningen i befolkningen fuldstændig slog om, som en reaktion på sceneriet. Lige siden dén begivenhed har det været venstrefløjen, som regerer fast i Nijmegen.
    Med venlig hilsen.

  11. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    J. Hansen, 5. april 2017 13:32
    Ja, hun peger faktisk på et vigtigt spørgsmål.
    I kritikken af kansler Merkel bliver det som regel overset, at asylansøgere i Tyskland faktisk har et retskrav ifølge tysk lovgivning til at få deres ansøgning realitetsbehandlet.
    Ikke – kun – ifølge EU eller den europæiske menneskerettighedskonvention, men ifølge Tysklands egen nationale lovgivning.
    Oprindelig var der ingen undtagelser fra dette retskrav i tysk lov, men fra omkring 1990 har man indført reglen om sikre 3. lande og reglen om realitetsbehandling in andre EU-lande. Altså kan retskravet på realitetsbehandling fraviges, hvis asylansøgeren i stedet får sin ansøgning realitetsbehandlet i et andet EU-land.
    Merkel har jo ikke blot sådan givet asyl uden videre til en million mennesker. Hun har givet dem opholdstilladelse i Tyskland, mens deres asylansøgning realitetsbehandles. Med principiel mulighed for afvisning og tilbagesending.
    Alternativt skulle de havehaft opholdstilladelsen i et andet EU-land.
    Havde EU ikke eksisteret, eller havde Tyskland ikke været EU-medlem, hvilket er det samme, så havde asylansøgerne haft opholdstilladelsen i Tyskland givet i kraft af tyskernes egen lovgivning.
    Så det debatten i virkeligheden handler om, er, hvorvidt EU og EU-landene enkeltvis skal ophæve selve retskravet på realitetsbehandling for asylansøgere. For derefter uden videre at afvise dem ved grænsen.
    Det er et meget voldsomt skridt at tage, både praktisk og symbolsk, og konsekvenserne er ikke så simple og overskuelige som nogle måske tror.
    Måske vil man alligevel gøre det i sidste instans, når alle andre muligheder er brugt op. I så fald vil det nok ske – hvis det altså sker – som en politisk konsensus der først danner sig på nationalt plan i EU-landene og derefter siver igennem EU-systemet, så det ender med også at blive EU’s politik til sidst. Det vil aldrig komme ovenfra fra EU’s side. På nationalt plan er der betydelig politisk modstand mod at ophæve retskravet i så at sige alle de europæiske lande som har oplevet politiske diktaturer siden 1914, og det er mange af dem.
    Et meget mere humant og ukontroversielt skridt, som man kunne tage allerede nu, ville være at lave en kraftig forøgelse af den administrative kapacitet til at realitetsbehandle asylansøgningerne.
    Det ville give kortere ventetid på afgørelser, et problem som jo bliver påpeget i nævnte blogindlæg. Så undgår man i højere grad den situation at folk får afslag efter at have opholdt sig i Europa på asylcentre i flere år.
    Jeg har svært ved at se, hvordan man skulle kunne springe direkte til de mest brutale metoder uden at have forsøgt alt andet først, – uanset hvad jeg personligt mener, så er det bare ikke politisk gennemførligt og ville måske give bagslag hvis det virkelig blev forsøgt – og en forøgelse af kapaciteten til sagsbehandling er et oplagt sted at begynde.
    I sammenligning med udgiften ved at opmarchere store grænseværn tror jeg heller ikke, at det ville være udpræget dyrt at gøre.
    Jeg vil illustrere advarslen mod forhastet brutalitet med en anden historie, nemlig den sydhollandske by Nijmegen. Det var engang en katolsk-konservativ by, men så skete der noget. Det var omkring 1980, hvor BZ’ere havde besat nogle bygninger. Det konservative bystyre satte politistyrken ind imod dem med fuld kraft. De fik fjernet BZ’erne fra bygningerne, men det hele gik så voldsomt til, at stemningen i befolkningen fuldstændig slog om, som en reaktion på sceneriet. Lige siden dén begivenhed har det været venstrefløjen, som regerer fast i Nijmegen.
    Med venlig hilsen.

  12. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Nå, først ville den ikke og så to gange. Jeg finder nok aldrig helt ud af, hvordan de ting fungerer.

  13. Af Niels Peter Lemche

    -

    Natten har vist ændret alt. Og det har ikke været til Marines fordel. Jeg tror ikke, at hun skal på flere besøg hos mogulen i Kreml. Og hun er nok ked af alle de penge, han har lånt hende.

  14. Af Hul igennem?

    -

    _Breakin!
    Nå USA brugte egentligt en dårlig undskyldning til at vise show of force ??rock an ramble fint nok.
    49 tomahawk missiler hallo det er deres bedste! 5 ku smadre enhver luftbase??
    Hvorfor bruge Så mneget? Er I bange? Unsecure? Hm

    Nåja Rusland har også vist deres grej frem- og imponerende, du kan købe det! Måske lidt Fordagtig men det er jo ok? Billig, virker næsten altid, go sikkerhed i krigen.
    Det var stakkels omkringboende til ISIS giftfabrikken, sexslaver og dødsmærkede isisslaver stakler der blev bombet af USA’s lille tisser.. jeg håber ikke Danmark har topsoldalter der?

  15. Af Niels Peter Lemche

    -

    HUL IGENNEM?: stadig det forkerte navn: Du skal jo hedde “Hul i hovedet!”

  16. Af Jorn D.

    -

    Efter hvad, der kunne være et meget malerisk CIA-Hollywood produceret “gas angreb”
    eller
    mest af alt lignede “selvantændelse i prioriteterne”
    ligesom
    når palæstinenserne “holder deres børn frem foran sig i kugleregnen”
    eller
    da Jacob Frank og tidligere sagde: “om så vi skal ofre en hel gren af vor slægt”

    inden skylds spørgsmålet blev afgjort, så affyrede USA 59 Cruise misiler
    ja
    man kunne spørge: “ville mindre ikke kunne gøre det” for, at få Hul Igennem
    men nej
    for det var vist kun 23 af Cruise misilerne, der ramte flyvepladsen
    og
    alle, der stiller spørgsmål til hændelsen bliver, som sædvanligt kaldt navne, her putnik
    af
    de synagogale venner brødene Lemche og Borgschmidt, der farer frem
    med
    nedgøren af Rusland’s militære formåen uden hensyntagen til US militæreksperters advarsler om
    nye russiske superkamvogne og Cruise misiler, USA endnu ingen forsvar har imod
    ja
    brødrene L&B opfører sig som de sædvanlige NGO’er betalt af George Soros
    eller
    også er det Mossad

    ironi.mus

  17. Af Niels Peter Lemche

    -

    Nu får putlikken JORN D. i hvert fald syn for sagen. En lille russisk frigat (betydelig mindre end Huitfeld-klassen), og en større amerikansk flådeeskadre. Jeg ville føle mig meget ensom, hvis jeg var kaptajn på den russiske plimsoller. Og over Syrien kan amerikanerne gøre, hvad de har lyst til, hvis de har lyst til det. Nu er det lige Nordkorea, det gælder. Et klask der, og så er verden nok v ed at blive sig selv igen.

  18. Af Nils Kristensen

    -

    Hej Uffe, anser dig som en fornuftig mand. Gad godt høre din vurdering omkring det svenske terrorangreb kunne være et undercover Putin stik mod svenskerne. Broderfolket har jo været et irritationsmoment i Putins verdensbillede. Uzbetistan har mig bekendt lige så mange russiske sympatisører som muslimske, så rekrutteringsstedet ville være oplagt, også med hensyn til Putins åbenlyse lyst til at destabilisere Vesten. Det ville jo være genialt set fra “den anden side”. Episoden i Norge efterfølgende virker jo tankevækkende, set fra den vinkel.

Kommentarer er lukket.