Vær Beredt – det er nøglen til at undgå cyberangreb

Af Uffe Ellemann 153

Det gode gamle spejderslogan “Vær Beredt”, som raske drenge med kolde knæ i korte bukser kunne uden ad (dengang der var raske drenge til), skal tages frem og støves af i denne tid, hvor cyberangreb, hacking osv opskræmmer sindene over hele verden.

Det var det overordnede budskab her i Tallinn, hvor den årlige sikkerhedskonference afholdes i denne weekend for 11. gang. “Lennart Meri Conference” er opkaldt efter Estlands legendariske præsident, som døde for 11 år siden, og hvert år tiltrækker den et stort antal deltagere fra især Europa og USA: Præsidenter, ministre, generaler osv. Flokkes sammen med eksperter og nogle forhenværende´r, der som den eneste faste danske deltager i konferencen glæder sig over, hvor godt det går dette lile seje land. Mærkeligt, at danskerne ikke står i kø for at være med. Det gør svenskere og finner. Esterne glæder sig endda til at få besøg af 200 danske soldater senere på året, de er glade for de danske F16 fly, der sammen med en norsk fregat i havnen er med til at minde om Estlands NATO-medlemsskab, og den musketér-ed, som bør få stor naboer til at glemme eventuelt skumle hensigter… så det er lidt mærkeligt at gå rundt i år som eneste dansker på konferencen. Da vi i forvejen er det eneste land i regionen, som ikke forlængst er gået i gang med at styrke vores forsvar, kunne det let skabe indryk af, at vi er lige glade.

Men tilbage til cyber-skrækken, som naturligt nok fylder en del på konferencen. Estland er et godt eksempel på, at hvis man forbereder sig grundigt, preller de fleste angreb af. Som en af de estiske eksperter sagde med et glimt i øjet: Vi havde vores WW1 for en halv snes år siden, den lærte vi af! Den Web War, der henvises til, var russiske hackerangreb på vigtige hjemmesider i den estiske centraladministration i forbindelse med en strid om placeringen af et russisk krigsmindesmærke. Det fik Estland op på dupperne. De udviklede konceptet med E-stonia, som de i dag markedsfører verden over – og Tallinn blev hjemsted for et nyt “Nato Center of Excellence”, der beskæftiger sig med cyberwar. Sverige og Finland var – selv om de ikke er medlemmer af Nato – med fra starten. Danmark glimrede (igen) ved vort fravær, vi skar i stedet ned på den militære og diplomatiske tilstedeværelse i de baltiske lande…

I dag er esterne ikke bekymrede for, at nogen vil bryde ind i deres elektroniske valgsystemer, eller at de skal blive ramt af det cyberangreb, der i de sidste par dage har taget gidsler på vigtige netværk over hele verden.

De er beredt.

Og som det blev fremhævet på konferencen, var de også beredt i Frankrig, da der blev gjort forsøg på at genere Macrons valgkamp. Det var formentlig russerne, der var på spil – men det er mindre væsentligt at søge efter bevier, som kan være vanskelige at fremskaffe. Det vigtige er at stoppe angrebene. Og her var franskmændene langt smartere end amerikanerne, da demokraterne blev angrebet sidste år – og den ulækre Assange lod sin WikiLeaks-organisation bruge som det, den er: et instrument for russiske sikkerhedstjenester. (Hvornår holder man op med at betragte Julian Assange og Edward Snowden som helte? var der én, som spurgte. Og han fik dette svar: Det vil ikke ske, så længe naive journalister bider på, og sluger hvad de sender ud…. Det svar kunne jeg godt lide!)

I Frankrig opførte pressen sig ansvarligt, og undlod at bide på. Men de var formentlig godt hjulpet af Macrons unge it-nørder, som havde lavet en snedig fælde for hackerne: De havde lavet en “honningkrukke” fuld af falske nyheder, nogle af dem så gennemskueligt falske, at de ville få alle alarmklokker til at ringe. Og hackerne” i Fancy Bear (hvis det var dem, der stak poterne ned i honningkrukken) blev så overvældet af datamængden, at de slet ikke nåede at sortere i de 9 gigabite, der væltede ud…

Nu venter vi spændt på, hvad man finder på op til det tyske valg.

For noget vil ske, det vil være naivt at tro andet.

En af eksperterne pegede på, at i fremtiden kan vi vente stadigt mere avancerede metoder til at udbringe falske nyheder. Den moderne teknik giver f.eks. vældige muligheder for at lave falske videoer, hvor en politisk leder ser ud til at optræde i en betændt situation eller kommer med helt skingrende gale udtalelser – hvorefter det spredes på Nettet via. You Tube og alle de nye tjenester (det er kun gamle mennesker, som i dag bruger Facebook – sagde en ungdommelig ekspert).

En amerikaner fik latteren til at runge, da han sagde: Man skulle ro, russerne har hacket sig ind på den amerikanske præsidents twitterkonto og udsender vanvittige tweets. Men ak, det er ikke forklaringen…

Konklusionen er altså, at vi skal være beredt – både teknisk og mentalt – og at vi skal forsøge at regne ud, hvordan næste angreb kommer. Det kan komme fra stater – eller kriminelle – eller terrorister – eller nogen der bare er ude på at lave ballade… Og der vil blive taget helt nye metoder i brug, når vore holdninger skal drejes i en bestemt retning. Vi har allerede set, hvordan der spredes falske meningsmålinger. I fremtiden vil vi også se, at budskaber sendes målrettet til mennesker, som i forvejen har holdninger, der gerne vil bekræftes i. Og nogle af angrebene vil have til formål at svække troen på demokrati, på NATO og EU, på internationalt samarbejde osv. Her er en taknemmelig mark at dyrke, blandt andet fordi stadigt flere mennesker synes at være blevet fakta-resistente.

Det skal være en del af en nations forsvarsberedskab at kunne håndtere den slags trusler. Det kræver frie og professionelle medier – seriøse politikere – og den form for oprustning, vi normalt forbinder med krudt og kugler.

I Estland og flere andre steder har man oprettet særlige cyber-enheder i Forsvaret til at håndtere dette beredskab.

Her er en idé til den danske forsvarsminister: Hvorfor ikke lave et cyberkompagni i Hjemmeværnet, hvor man kan samle en masse af de rødder, som ved hvordan man laver ballade på Nettet, men som her kan få lov til at gå til macronerne og muntre sig med at gøre en samfundsgavnlig indsats…

153 kommentarer RSS

  1. Af Lisbeth Sørensen

    -

    “Indavlskonsulent Pernille Skipper ”

    Familien borgschmidt må bruge hende som eksperthjælp.Hvad sker der mht. Forslaget hendes om ikke at bruge incest internt i familien? ?

  2. Af Niels Peter Lemche

    -

    TB, jeg lod nu matematikken ligge i 1961 efter mellemskoleeksamen til fordel for græsk og latin. Ikke fordi jeg ikke kunne — sluttede med UG i skriftlig og mundtlig matematik, men gymnasieordningen tillod dengang ikke matematik for os klassikere.

  3. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Det meste matematik har jeg godt nok lært efter gymnasiet. Jeg havde så kun den lille latinprøve.

    Det jeg derimod har lært konsekvent er, at skolelæreres meeeeeninger og vurderinger – de er forkerte. Slet og ret: Objektivt forkerte.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info