Trump lukker og slukker

Af Uffe Ellemann 313

Efter et ulideligt og skabagtigt forspil kom præsident Trump så i aften med den meddelelse, alle havde ventet: USA trækker sig fra den klimaaftale, 195 nationer indgik i Paris sidste år. Det skete ”af hensyn til den amerikanske arbejder” – efter parolen ”Make America great again!”

Så I ham i aften fra Rose Garden i Washington? Det sted, hvor forgængere som Kennedy og Reagan har leveret budskaber, der skabte håb i verden. Håb om amerikansk lederskab.

Her hørte vi ham sige ud af sin forvredne mund: Jeg er valgt til at tage mig af borgerne i Pittsburg, ikke dem i Paris. (Dumt grin – og applaus)

Og så trampede han lidt på Kina og Indien – og en masse på sine egne allierede. For vi har alle sammen bare været ude på at svække USA, trække penge ud af amerikanerne, uden selv at ville yde noget…

Og mens han læste op af det manuskript, der lød som Steve Bannon Classic – med små indskudte gentagelser, for at vise, at han hørte efter hvad han læste op – kom den ene overdrivelse for ikke at sige lodrette løgn efter den anden om sammenhænge i international økonomi… Donald Classic.

Som Nuser hos radiserne plejede at sige: BVADR!

Det helt overordnede problem med meddelelsen i aften er, at USA her tager endnu et skridt bort fra den globale lederrolle, der har været afgørende for frihed og stabilitet i alle verdensdele. Når USA løber fra sine klimaløfter, ser vi det hidtil stærkeste og mest konkrete udtryk for, at USA under Trump trækker sig ud af sine internationale forpligtelser – og dermed det lederskab, der har været en naturlig pligt for verdens stærkeste demokrati. Trump er selv et resultat af dette demokrati. Det gør det efterhånden vanskeligt at sælge ”demokrati” de steder, hvor man tvivler…

USA sætter nu sig selv i bås med Nicaragua og Syrien, som var de eneste lande, der ikke ville være med i Paris sidste år. Fint selskab.

Kineserne har travlt med at udfylde det vakuum, Trump dermed skaber i den globale magtstruktur: Se bare på det kinesiske triumftog i Europa, hvor premierminister Li Keqiang forsikrer om, at Kina står ved aftalen – selv om de selvpålagte begrænsninger vil gøre langt mere ondt på den enkelte kineser end de ville gøre på den enkelte amerikaner. Helt i fortsættelse af præsident Xi’s optræden på Davos-mødet som fortaler for globalisering og frihandel. USA’s støtter i Asien, som Trump trampede på ved at skrotte den store Pacific-handelsaftale, er allerede begyndt at vende sig i retning af Beijing. Det vil mange europæere også gøre, uanset de helt grundlæggende forskelle i systemer og værdier.

Hvor megen skade kan Trump mon nå at gøre i den internationale glasbutik, han er blevet sluppet løs i – uden viden om hvad han møder, endsige fornemmelse for, hvordan skrøbelige genstande som tillid og lederskab skal håndteres?

Hvordan mon de nu reagerer, det betydelige flertal af amerikanere, som ifølge de allerseneste meningsmålinger ser positivt på Paris-aftalen og er bekymrede for klimaet? Selv blandt republikanerne er der flertal, trods massive kampagner imod. Vil der komme en reaktion ved næste års midtvejsvalg?

For der er jo et andet Amerika end Donald Trump og hans følgeskab af klimafornægtere og isolationister. Dem skal vi huske på, når vi bliver mest fortvivlede over, hvad Trump finder på.

Der eksisterer stadig det Amerika, Ronald Reagan beskrev som ”the shining city on the hill”. Og det vil genopstå, når amerikanerne finder ud af, hvordan de ved brug af de demokratiske spilleregler i det amerikanske system skal slippe af med den mand, som med hjælp fra Putin har sneget sig ind i Det Hvide Hus.

313 kommentarer RSS

  1. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Kindeberg: Der kan Du selv se, hvor meget tid det sparer!

    Ikke alene er Du nok ikke tømrer; men formentlig skolelærer – og for at komme med et vildt gæt: Svensker.

    Selv Dine ufattelig små åndsevner er det lykkedes at trænge igennem til!
    Forbryder er Du sikkert også – de er så almindelige i Sverrig og svensk besat Danmark.

    Skolelærer!

  2. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Ret betegnende er, at USD er faldet (næsten) jævnt fra årsskiftet.
    Det har så nok mere en sammenhæng med, at der ikke er mange, der tror på Trumps valgløfter.

    De løfter om at skaffe arbejdspladser tilbage til USA har jo vist sig at holde en hujende fis.
    Man kan tage eksemplet med kulmineindustrien. Det bliver jo ikke til West Virginia, at de arbejdspladser kommer tilbage. Det bliver langt nærmere steder som Colorado.
    Nu er kulprisen i USA ret så lav – ca. halvdelen af hvad den er fra Sydafrika f.eks. – hvilket skyldes at transportprisen begynder altså at betyde noget, når noget der vejer så meget i forhold til værdien skal flyttes.
    Det afspejler nok nærmere, at olieprisen STADIG er alt for høj.

    Det er så en anden grund til at USA ikke er for tilfreds med klimaaftalen: USA har nemlig langt hen ad vejen et meget billigt alternativ i kul. Det er olieprisen, der er for høj.
    Det er det, der gør at anlæg som gas-/olieledninger fra Canada kan betale sig.
    De er så CO2 reducerende, fordi en stor del af den amerikanske naturgas er bare et spildprodukt, som afbrændes.
    Som sådan er USA ikke vanvittigt interesseret i lavere oliepriser – de er nærmest revnende ligeglade. Det er nok – i sidste ende – mere afgørende end hvad Trump hyler op om.

    Det er også rimelig klart at udenrigsminister Tillerson ikke er orienteret om Trumps underlige gebærder.
    Trump er derimod bekymret for, hvad det betyder for ejendomsværdien af hans nødlidende ejendomme. Det betyder nemlig én ting – enten skal der investeres i energibesparelser i allerede overbelånte ejendomme (hvis olieprisen forbliver høj) – eller huslejen skal sættes ned, fordi konkurrenterne har f.eks. bedre isolerede og effektive ejendomme.

    Man skal med Trump ALTID huske på, at hans personlige formueforhold går forud for alt. Det er så problematisk, fordi hans ejendomme er overbelånte. I den situation, så kan det skride for ham hvad øjeblik, det skal være. Problemet er bare: Det går galt om olieprisen stiger og det går OGSÅ galt, hvis den falder.
    Derfor fiser Trump rundt som en hund, der jager sin egen hale.

  3. Af Jan Petersen

    -

    Jeg er i øvrigt lidt spændt på at se Uffes blogindlæg om det britiske valg. Det gik vist nok ikke lige, som præsten prædikede. Gu’ ved, hvad der gik galt?

  4. Af Jan Petersen

    -

    Skal Putin og russiske hackere mon også have skyld for det gevaldige drag over nakken, May umiddelbart ser ud til at få . . . . ? griner højt

  5. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ JAN PETERSEN: Gu’ ved, hvad der gik galt?

    Ja hvad er der gået galt i den vestlige verden?

    Problemet er at den velfærds og godhedsindustri man har opbygget i den vestlige verden har gjort at samfundene er nær bankerot.
    Enhver økonomistuderende lærer i 1. semester at at der er et umætteligt behov for gratisydelser.
    Derfor danser de fleste vestlige lande på afgrundens rand.
    Dengang vi have en profitabel industri med fuld beskæftigelse, opbyggede vi en gigantisk offentlig sektor og folk blev forsørget hvis de havde lidt modgang. Så man opbyggede en pylreindustri, der beskyttede folk for livets realiteter og med grædekoner til at lytte til folks små problemer. Man tog således ansvaret fra folk og gjorde dem til klynkere.

    Vores skoler hjernevaskede de unge i velfærdsamfundet lyksaligheder og at de havde krav på evig forsørgelse hvis de havde lidt modgang fordi de ikke kunne præstere, hvilket blev gjort til et unødvendigt onde.

    Derfor stemte de unge mennesker på Jeremy Corbyn, den marxistiske ungdomoprører og ønskedrømmer fra 60-erne, som lovede gratisydelser ad libitum uden at ane hverdan det finansieredes.

    Og Theresa May lagde ud med et angreb på pensionisternes ejendom til at betale for de eksplosivt stigende omkostninger til ældrepleje, hvilket blev taget ilde op af de velfærdstilvænnede og især deres børn som forventer at arve og som lader det offentlige tage sig af de ældre.

    Er det så svært at forstå hvorfor det er gået galt?

  6. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Bjørn Sørensen: Det er så rigtigt – og forkert.

    Fidusen med gratisydelser er, at de – rigtigt anvendt – faktisk ØGER den samfundsmæssige produktivitet! Problemet med forsikringsordninger er, at dem med størst behov for ydelserne har ikke råd til forsikringen – og deres behov er de billigste at imødekomme!
    Penicillin kan man f.eks. fodre svin med! (Problemet er, at når man gør det, så har man ballade med miljøfimserne). Sagen er, at de enkle og billige behandlinger er de mest effektive – effektive forstået som indvundne arbejdsdage, fordi folk bliver raske!

    At sundhedsvæsnet så – i jubel over egen fortræffelighed – gik/går helt amok og tror de kan gå på vandet: Det er noget andet. Den slags sker ALTID.
    Hvis man – som Trump – tror at sundhedsvæsen er enkelt, så tager man kæmpefejl, hvad fjolset også finder ud af.

    Problemet i disse år er undervisningsområdet, hvor man tog affaldet fra universiteterne og gjorde dem til skolelærere – med forudsigeligt katastrofalt ringe resultat. At der er 75.000 skolelærere, der har rottet sig sammen om at ødelægge mest muligt er vanvittigt.
    Der skal rationaliseres! Halvdelen er rigeligt – hvis man tilrettelægger undervisningen ordentligt og korter skoledagen ned!

  7. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Den forhøring af Comey fik mig til at tænke på Colombo, der ideligt bliver truet af forbryderen, der går til hans chef – det ender som regel galt.
    Fidusen er, at Comey ikke har noget videre motiv til at lyve – fordi han IKKE fulgte en ulovlig ordre. Jeg har meget svært ved at se, hvordan en dommer kan udlægge det anderledes end at Trump gav en ulovlig ordre. Er der fastslået en hindring af rettens gang, så er det i sig selv tilstrækkeligt til en rigsretssag – ganske uanset, hvad indholdet i Flynn’s formentlige landsforræderi måtte være.

    Karakteristisk nok har man ikke villet give Flynn immunitet, hvorfor han ikke er blevet stævnet.
    Man har slet ikke brug for Flynns vidneudsagn mod præsidenten. Man glemmer hele tiden, at de fleste af repræsentanter og senatorer er jurister, der på en hel anden måde er vokset op med juridiske spidsfindigheder.
    Her er en grundlæggende forskel mellem (amerikanske) politikere og militære efterretningsfolk:
    Militære efterretninger beskæftiger sig næsten udelukkende om at forholde sig til fjendens muligheder – og ikke hensigter.
    Jurister er lige omvendt: De koncentrerer sig om hensigter. Principielt er det ligegyldigt om en forbrydelse er blevet gennemført, er blevet forhindret eller hvad der er sket – det er hensigten, der er afgørende.
    Er der tale om hændeligt uheld, uagtsomhed (evt. grov uagtsomhed) eller forsæt? Det er 3 helt forskellige ting.

    At jeg så godt kunne have ønsket mig en smule mere finansiel og økonomisk indsigt – det er noget andet. Her er Trump også så blank, at det er som at høre en forelæsning af Morten Messerschmidt om valutapolitik – den simpleste ytring fra det parti er en personlig fornærmelse – mest fordi det er så inderligt stupidt.
    Men det er mindre væsentligt i denne sammenhæng.

    Nu har Trump det problem, at han skal kunne producere en bedre dokumentation (båndoptagelse f.eks.) til at gendrive Comeys forklaring. Det er så højst usikkert om den båndoptagelse eksisterer – Comey går ikke til møder med Trump uden at antage, at det båndoptages.
    Bevisbyrden ligger nu helt på Trumps side – og den er tung. Den er tung, fordi i civile søgsmål, som Trump som professionel svindler er så bekendt med, så er det et spørgsmål om overvejende sandsynlighed, der afgør udfaldet.
    I en kriminalsag skal det bevises ud over rimelig tvivl – hvilket er noget helt andet!
    Helt typisk kan Trump heller ikke få kriminalsagførere til at repræsentere sig – det er hans sagfører fra civile søgsmål (hvor der som oftest kommer udenretslige forlig). Den går ikke her.

    Så jeg er ikke så forfærdelig bekymret over konsekvenserne fra Trumps barokke politiske sprællen. Det betyder forsinkelser på ½-1 år af visse ting. En tid, som vi passende kan bruge på at bringe eget hus i orden.
    Venstrefløjen er jeg stadig mindre bange for, fordi de er så bundet op med kriminelle og terrorister, at de nok skal makke ret.
    Man overser hele tiden, at populistiske bevægelser og fraktioner hænger meget dårligt sammen. Der er i realiteten tale om konkurrerende kriminelle bander, der principielt er optaget af at bekæmpe hinanden.

    Det vi mangler er at tvære Dansk Folkeparti ud. Det kommer til at tage sin tid; men at regne med et fornuftsægteskab mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti? Tvivler.

  8. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nu vil jeg så lægge en dej og tænke på Comey der konstant mangler bæpapir. Han er så et mandfolk og bruger sin skjorte inden håndvasken. Venstrefløjen vasker altid hænder efter et besøg, hvilket burde forbydes. Jeg nyder en god sjus på tønden og sidder der længe da der hele tiden kommer mere!
    Mange ude i byen siger jeg lugter men hvad gør det mig da jeg siger de selv lugter
    men hvad kan man forvente af en skolelærer!!

  9. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Så er der endnu en skolelærer, der skriver i andres navn.

  10. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Indlægget Kl. 18.17 er falsk..
    Han er en stakkels person uden venner som ingen vil høre på eller tale med..
    Skolelærer!!!

  11. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Jeg synes lige, at vi skulle hæfte os ved mindretallets talsperson Nancy Pelosi: Hun udtrykker bekymring for Trumps helbred.

    Det peger nemlig på muligheden for at afsætte præsident Trump iht. 25. tilføjelse til forfatningen. Der var så en hentydning til republikanske senatorer, som hun gerne ville samarbejde med. Her nævnte hun specifikt senator John McCain.

    Dernæst er der generelt kommet sammenligninger med Richard Nixon’s afgang.
    Også det, at Trump render rundt midt om natten i det hvide hus og snakker med portrætterne af tidligere præsidenter – eller twitter vildt og inderligt. Det er en del af historien om Nixon, at det gjorde han også. Nancy Pelosi er rimelig direkte i sin opfordring til Trump: “Se at få noget søvn!”
    Det leder hen imod en fjernelse p.gr.a. manglende tilregnelighed eller dårligt helbred.

    Der er så også endnu en historisk fodnote, der kan vise sig at være væsentlig:

    Den der henvendte sig til Nixon og fortalte ham, at han måtte træde tilbage, fordi gjorde han ikke det, så ville han blive fjernet i en rigsretssag af senatet. Nixon havde med sine båndoptagelser lagt løkken om halsen på sig selv.
    Formentlig har Trump ikke optagelser af samtalen – hvilket set fra Comey’s synspunkt er lige meget, fordi sådanne ville alene bekræfte Comey’s fremstilling.
    At påstand så skulle stå mod påstand er ikke tilfældet! Trump har nemlig med sine twits i samme grad som Nixon lagt hovedet på blokken.

    John McCain og Barry Goldwater har flere træk til fælles:

    1) De er/var begge senatorer fra Arizona. Det er ellers en stat, der minder meget om Sverrig: Masser af radioaktivt affald og beboet hovedsagligt af klapperslanger – men ellers ikke med nogen særlig forbindelse med noget som helst.
    Rent faktisk afløste McCain Goldwater som senator.

    2) De har begge et fejlet kandidatur til præsidentposten bag sig: McCain i 2008 med Sarah Palin som vicepræsidentkandidat. Barry Goldwater (hvis vicepræsidentkandidat William Miller ingen husker i dag) mod Johnson i 1964.

    3) De er/var begge piloter. Dvs. ikke-jurister.

    Om det er for meget at lægge i sammentræf? Aner det ikke.

  12. Af Carl-Erik Pedersen

    -

    Der er unægtelig opstået et uoverskueligt problem ved, at en notorisk lystløgner og bedrageris person, som præsident Trump tilbyder, at vidne frem for senatet under ed, om han har løjet angående sine samtaler med den fyrede FBI chef!
    Gad vide hvorledes man agter at håndtere dette problem?
    Mvh.

  13. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Hvad er USA for et land, hvor lederen ikke må kontakte fremmede landes overhoveder med henblik på at etablere tillidsskabende foranstaltninger, mens samme lande oversvømmes af CIA-spioner med ordre til at etablere oprør, som det vi så i Ukraine, hvor halvfascistiske militser blev udstyret med våben, dollars og gyldne drømme om en storslået fremtid for Ukraine som Nato-okkuperet område?

    USA, a failed state – eller måske er bananstat mere dækkende. Hvordan kan noget europæisk land affinde sig med at være underlagt betingelser fra et så primitivt samfund? USA som den frie verdens leder er verdens største joke. Nu må europæerne tage sig sammen g frasige sig betegnelsen som en flok kujonerede lakajer og vise at vi kan selv og som det helt nye – vi vil selv. Vi kan det hele selv – meget bedre.

Kommentarer er lukket.