En afrikansk tragedie – som vi ikke kan gøre meget ved

Af Uffe Ellemann 29

Det parodiske valg i Zimbabwe fremkalder stærke følelser. Men der er ikke meget, vi kan gøre ved det. Militær indgriben udefra? Glem det. Sanktioner? De vil kun ramme den i forvejen hårdt plagede befolkning, ikke Mugabe og hans kumpaner.

Jeg glemmer aldrig et besøg hos Mugabe sidst i 80’erne. Da vi kom ud fra hans kontor, sagde jeg forarget til ambassadøren: Så du, at han havde et guldur på hvert håndled? Og han svarede tørt: Nej , jeg var så fascineret af hans silkestrømper…

Mugabe er en karikatur – men desværre er han også i mange afrikaneres øjne stadig den frihedshelt, der smed et forhadt kolonistyre på porten – og tillige magtede at håndtere en forholdsvis blid overgang. Det viste sig f.eks. ved, at den tidligere hvide leder Ian Smith kunne leve resten af sit liv i fred og ro i Zimbabwe – og det endda i Bulawayo, hvor Mugabes berygtede nordkoreansk-uddannede brigade slagtede løs på Ndebelerne, som Mugabe havde et stærkt modsætningsforhold til.

Den blide overgang er forlængst historie – hvilket de hvide farmere i Zimbabwe kan tale med om – og der er da også så småt begyndt at fremkomme kritik fra andre afrikanske ledere. Langsomt. Det er herfra, hjælpen skal komme til Zimbabwes befolkning. Fra afrikanerne selv.

Hvis vi i vesten farer hårdt frem med fordømmelser og krav om sanktioner, kan det risikere at bremse den bevægelse, der er startet imod den form for diktatur og undertrykkelse, Robert Mugabe er kommet til at personificere.

Mest betydningsfuld er den stærke kritik af Mugabe, som Nelson Mandela fremkom med forleden. Mandelas gennemslagskraft er formidabel. Når han hidtil har været tilbageholdende med at kritisere Mugabe, er det formentlig fordi han ikke ville risikere at fremstå som indirekte kritiker af sin efterfølger på præsidentposten i Sydafrika. Præsident Mbeki har forsøgt sig med “det stille diplomati” – så stille, at det i bedste fald har virket halvhjertet – og det har ikke givet de store resultater. Men nu har Mandela så omsider blandet sig – og det samme har Mbekis udfordrer i ANC, Jacob Zuma, der er gået overraskende hårdt ud mod Mugabe.

Der er altså startet en afrikansk bevægelse imod Mugabe og hans system – for man skal huske på, at han ikke står alene. Hans politiske apparat har demonstreret både hensynsløshed og vilje til at bevare magten med alle midler i den seneste tid. Derfor er det ikke vestlige sanktioner mod Mugabe, som skal til nu – det er diskret påvirkning af de kræfter i Afriuka, som kan se, den er gal, og som også kan se værdien af, at afrikanerne selv tager sig af dette problem. 

29 kommentarer RSS

  1. Af Peter W

    -

    Og hvad gør et sædvanligt handlings lamt EU? Ingenting! man inviterede Zimbabwe med til EU/Afrika økonomisk topmøde i Portugal i december. Mugabe burde have været arresteret ved samme lejlighed. Kun Gordon Brown havde mod til at sige fra.

  2. Af Hans-Jürgen Schnack

    -

    Det er et rådend spil der forgår!Mbekis er ven med Mugabe.Ja og EU med Tyskland har 5o milliard u-både og andet isenkram der skal leveres til Sydafrika.Frankrig og England har også store handelsaftaler, så hvem tør og hidse sig op over Mugabe! At det koster tusinder af menneskeliv hvad så! Der er før gået 800000 mennesker til dernede uden at FN og EU har rørt en finger! Politiker???!!!
    Det er et sørgeligt spil der foregår igen og igen!

  3. Af Claus Sønderkøge

    -

    Ja lad os endelig glemme alt om militær indgriben. Det er nemlig det eneste middel diktatorerne må underordne sig. Det har historien vist og senest Milosevic og Saddam Hussein.

    Vi skal endelig ikke gøre noget som rykker verdenssituationen og som befolkningerne kan være stolte af at deres skattemidler anvendes til. Vi skal naturligvis stille os tilfreds med politikernes skåltaler.

    Men der kommer en dag hvor vi kræver at politikerne skal sikre overholdelsen af menneskerettighederne, og det uanset der ikke findes olie eller andre pekuniære fordele.

    Simpelthen fordi befolkningerne kræver at handling skal følge på ord. Vi bliver ikke i længden ved at acceptere at politikerne sætter soldater ind i et ligegyldigt eventyr i Afghanistan mens vi lader vennerne i stikken når huset brænder.

  4. Af tom hoyem

    -

    Måske ville det være en god ide, hvis Europaparlamentet inviterede oppositionslederen Tsvangerei som gæst. Det har med andre lande vist sig at være et stærkt
    signal. Jeg har luftet ideen for nogle af mine tyske venner i parlamentet, og de var ikke afvisende.
    Tom Høyem.
    rektor for Europaskolen i Karlsruhe.
    Formand for IHB-foreningen i Danmark.

  5. Af Claus Sønderkøge

    -

    tom hoyem 29. juni 2008 kl. 11:27
    “Måske ville det være en god ide, hvis Europaparlamentet inviterede oppositionslederen Tsvangerei som gæst. Det har med andre lande vist sig at være et stærkt
    signal. Jeg har luftet ideen for nogle af mine tyske venner i parlamentet, og de var ikke afvisende. Tom Høyem.”

    Hvad skulle den slags dog hjælpe? Europaparlamentet består for 75% vedkommende af medlemmer som er dybt forsumpet i international organiseret kriminalitet. Det er et foretagende som i væsentlig grad styres af forskellige mafia-grupperinger. Kun Danmark, Sverige og Holland går fri her.

    Det er solid handling der skal til nu. Tidligere havde det været tilstrækkeligt at tale et alvorsord med Sydafrikas præsident Thabo Mbeki – men tiden for diplomati er forlængst udløbet.

    Nu kræves handling!

  6. Af Kristian Andersen

    -

    Der er ikke Olie i Zimbabwe så who cares.

  7. Af C. Hansen

    -

    Hr. Ellemann det er bare ikke sandt hvad du siger, og du ved det jo godt. Du påstår at vi intet kan gøre, og dt er ikke sandt, for der kan gøres mange ting.
    Du har dog fuldstændigt ret i, at vi ikke kan gøre noget direkte imod Mugabe eller imod Zimbabwe.

    Løsningen til krisen ligger dog ikke i Zimbabwe, men istedet hos hans nære allierede og samarbejdspartnere – ANC !

    Der er ikke megen forskel imellem retorikken fra Mbeki og Mugabe. De er begge korrupte.

    Men man må jo ikke kritisere ANC, hvis man er politisk korrekt og drikker kaffe med EU-folk. Og så kan det jo ske at Hr. Ellemann havde ret alligevel, for hvis vi ikke må kritisere ANC for aktivt at hjælpe til ødelæggelsen af samfundet i Zimbabwe, så er der intet at gøre.

  8. Af Kristian Andersen

    -

    Kære Uffe,

    Hvordan er det lige vi ikke kan gøre noget?

    Vi kunne invadere Irak på et ikke eksisterende grundlag uden et FN mandat og starte en Guerlilla Krig (Der ikke står tilbage for Vietnamkrigen) der nok kommer til at leve i mange årtier endnu.

    Vi kunne Invadere Afghanistan i en håbløs Krig der er tabt på gulvet pga. vestens sædvanlige halvhjertede indsats.

    Vi kan nok også snart Invadere eller angribe Iran (med hjælp fra vores “fredelige” ven Israel) trods det faktum, at der ingen beviser er for vores påstande om, at Iran er ved at fremstille en Atom bombe. Men Bush skal jo lige have noget at lave i de sidste dage han sidder på Tronen.

    Og så påstår du, at vi intet kan gøre for at stoppe Mugabe og hans bødler? Er pointen ikke mere, at vi ikke har nogen interesse i, at stoppe ham og vi er hamrende ligeglade da det jo bare er Afrikanere?

  9. Af Poul Fromsejer

    -

    Zimbabwe og de andre.

    Zimbabwe er i mange henseender afhængig af Sydafrika, som hvis de vilde, kunne presse Præsident Robert Mugabe fra magten. Der er mange gisninger om hvorfor Sydafrikas Præsident Thabo Mbeki er så tilbageholdende med lægge pres på Mugabe.
    Sagen er den at Mugabe og Anglo-American/ De Beers har hjulpet Mbeki til at blive medejer af de bl.a. diamantminer i Congo som Mugabe ranede til sig under krigen deroppe for nogle år siden. Mugabe brugte jo ikke 2 milliarder kr. af sit fattiges lands penge, uden at få noget for det – nemlig guld og diamantminer, landområder mv. – men kun til ham, hans venner og han følgesvende, naturligvis.
    Strategisk smart som galningen jo er, kunne han dermed i det skjulte sikre sig hans korrupte og tandløse Sydafrikanske vens loyalitet.

    Dette er en Afrikansk klassiker og noget der desværre ikke ser ud til at ændre sig med Jacob Zuma (formad ANC) som den sandsynlige næste Præsident i Sydafrika. Zuma har vundet nogle nemme point ved at udtale sig lidt hårdere imod Mugabe end Mbeki, men da de to jo har en hel del klemmer på hinanden, holder de sig begge til ubetydelig kritik af hinanden – kunne Cyril Ramaphosa dog bare komme på banen.

    Mandela som jo er en fantastisk forsoner, men ikke var særlig god til at dæmme op for spirende korruption og vold i sit eget land, er langt om længe kommet på banen og det har heldigvis vægt.
    Ikke kun i hans eget land, men lige så vigtigt i verdenssamfundet, som han beder træde i karakter. Dermed kan kolonistiske undskyldninger som Mugaabe også spiller på ikke så godt bruges. Afrika er en del af verdenssamfundet og bør opføre sig efter de spilleregler der gælder her, og verdenssamfundet bør gribe ind når internationale regler bliver overtrådt.
    Desmond Tutu har også appelleret til verdenssamfundet og at gribe ind. Jeg er overbevist om at ham og Mandela repræsenterer en større den af befolkningen i Sydafrika end Mbeki gør i dette spørgsmål.

    Kina er med ekspresfart ved at etablere sig i Afrika. Der er masser af resurser og med deres brutale fremfærd, uden hensyn til handelsmæssige, fremstillingsmæssige og etiske regler, udnytter det vakuum der er skabt af at lande som USA og England har rigeligt andet at tænke på udenrigspolitisk.
    Samtidig er der fra vesten en berøringsangst, hvor man er bange for at blive beskyldt for nykolonisme, som Kina udnytter til deres fordel.
    Kina hungrer efter resurser og vil gå imod enhver form for indblanding i Afrika, der vil besværliggøre deres mission her. Zimbabwe bliver jo også mere interessant for dem, nu hvor Anglo American skal til at udvinde platin her (som jo er meget dyrere end guld)
    Sudan er et godt eksempel, hvor der er olie mv. som Kineserne skal bruge og derfor ikke vil have at der kanaler de skabt forstyrret – så må befolkningen i Dafur lide! og verdenssamfundet har endnu en undskyldning for ikke at gøre mere.

    Til Kinas ”venner” hører jo også Mugabe, Mbeki og Kabila jr. (Præs. Congo) af ovennævnte grunde. Kina har uden tvivl ”påvirket” Mbeki`s holdning til spørgsmålet om udefrakommende indblanding i Zimbabwe og vil være mit andet bud på, hvorfor han vil vedblive med at være en meget dårlig forhandler der skal løse konflikten i Zimbabwe.

    Mugabe har hele sit liv kun kendt et ”sprog” til konfliktløsning nemlig ”rå magt” og det er nok det eneste der kan få ham og hans ”følgesvende” i form af politi og militær mv., i tale.
    Hvis Mbeki mod forventning får nogle forhandlingsresultater i form af magtdeling i Zimbabwe vil det ude tvivl indebære at det nuværende regimes mænd vil infiltrere og vanskeliggøre et bare tilnærmelsesvist retfærdigt styre, hvorfor det kan være svært at se dette som en løsning.

    Heldigvis er der kritik af Mugabes i en række Afrikanske og det momentum bør udnyttes både på dagens møde i Sharm el Sheik i Egypten mellem landene i den Afrikanske Union (AU) samt af resten af den demokratisksindede verden.
    Jeg er dog overbevist om at den genudnævnte Præsident Mugabe vil troppe op til lidt kritik her og der, men ellers ”business as usual”! . Sagen er jo den at 2/3 af deltagerne heller ikke er demokratisk valgt.

    Man kan indføre forskellige sanktioner, flyveforbud, på enkeltpersoner mv. med en vis effekt, men den der sidst kommer til at lide bliver Mugabe og hans mænd, hvorfor det godt kan blive en langtrukken affære.

    Jeg tror desværre ikke på en kortsigtet løsning. Zimbabwes befolkning er meget nemmere at intimidere/pacificere en fx. de Sydafrikanske Zuluer der for længst have stenet Mugabe ud af Præsidentpalæet med den behandling landets Shona og ikke mindst Ndebele-folk bliver udsat for.
    To-tre millioner af landet 13 mill. store befolkning er da også taget til Sydafrika, hvilket er et problem som kunne blive løst, hvis ikke Mbeki havde ”andre interesser”.
    Så foreløbigt er et indre oprør er dermed svært at få øje på specielt når der ikke er udsigt til hjælp til dette fra Sydafrika, AU, EU, FN og verdenssamfundet i øvrigt. Selvom fx. flere af EU´s lande indirekte har lovet at stille troppet til rådighed nytter det jo ikke meget, hvis det er afhængigt af AU og FN som jo ikke kan nå til nogen enighed.

    Man kan så håbe at nogen kan vride armen så langt om på ryggen af Mbeki og andre, at man kan få opbygget en reel trussel om militær indgriben. Så, hvis Zuma bliver præsident i Sydafrika måske med pres og støtte fra en kommende præsident Obama i USA, kan komme til at stå ved sine ord.
    En regering med Morgan Tsvangirai i spidsen ville behøve meget hjælp udefra da han nok ikke er den fødte leder og ham og hans folk har ikke fået megen reel parlamentarisk erfaring.

    En løsning hvor magthaverne i Zimbabwe ikke bliver stillet til ansvar for deres handlinger ville være en hån mod alle de liv og lemlæstelser de har på samvittigheden og et dårligt signal til andre korrupte leder i Afrika og verden samt Kina.

  10. Af Uffe Ellemann

    -

    Tom Hoyem nævner muligheden for, at Europaparlamentet inviterer oppositionslederen Tsvangerei – og jeg er enig i, at det kunne være et værdifuldt bidrag til at hjælpe ham til en international platform. Vi skal bare være opmærksomme på, at internt i Zimbabwe beskyldes han i forvejen for at være englændernes lakaj – og at enhver oppositionspolitiker i et ikke-demokratisk afrikansk land med en kolonifortid løber den slags risici. Men det må være op til dem selv at vurdere, hvad der tæller mest. Så de skal have buddet – samtidig med, at der i utvetydige vendinger tages afstand fra, hvad der foregår.

    Poul Fromsager har ret i at trække Kinas rolle ind i sagen. Her ser vi virkelig en af de nye brudflader i den globale politik – mellem autoritære stater og demokratier. Kina søger indflydelse i de råstofrige afrikanske lande uden smålige hensyn til, hvilke regimer der er – måske snarest med en hældning til de korrupte og autoritære regimer, fordi de er lettest at tackle.

  11. Af Holger Krogsgaard Jejsen

    -

    Too little too late
    Nu var vi nogle stykker i halvfjerdserne, der ikke var slet så forelskede i hverken ZANU-PF eller ANC, som de danske politikere var. Man leflede dengang for enhver venstreorienteret terroristgruppe i Afrika, idet man hævdede at man derved at kunne hindre, at de faldt i hænderne på kommunistlandene mod øst. Det var naturligvis en enfoldig tankegang, men faktum var, at de modtog både sympati og penge fra det officielle Danmark, mens de begik grove angreb mod deres egne befolkninger og tilsidesatte alle internationale konventioner om krigsførelse. De plantede landminer, nedskød civile passagerfly og myrdede titusindvis af sorte medborgere, som ikke delte deres kommunistiske ideologi.

    Interessant er det, at man nu pludseligt ikke kan gøre noget ved problemet. For 25 år siden rendte danske venstreorienterede rundt på gader og veje for at demonstrere imod det hvide styre i Sydafrika, som heller ikke overholdt menneskerettighederne, men dog aldrig tilnærmelsesvis gjorde sig skyldige i de forbrydelser mod befolkningen, som Mugabe har været ansvarlig for de sidste 28 år. Hvor er de nu, alle disse frelste venstreorienterede – Mellemfolkeligt Samvirke, FN-forbundet, Folkekirkens Nødhjælp – de er som forsvundet i et hul i jorden! De spenderede millioner af DANIDA kroner på at misinformere den danske befolkning om Afrika og kontinentets reelle problematik, og nu ser man så resultatet – et Afrika som vil blæse vestlige idealer en lang march, og venstrefløjens tidligere koryfæ Mugabe, der viser sig at være alt andet end en demokrat.

    I lige det her tilfælde er det faktisk ikke særligt rart at være bagklog, men udviklingen er såre forudsigelig, og mange i Danmark deler ansvaret for at det gik så galt, selvom det nok ikke lige er Uffe Ellemann som man skal skyde skylden på! Man kan derimod have foragt overfor de medlemmer af venstrefløjen, som var med til at hjælpe folk som Mugabe til magten, og lige nu ikke aner hvad de skal stille op.

  12. Af Kristian Andersen

    -

    @ Holger Krogsgaard Jejsen

    Kunne vi for en gangs skyld ikke få lov til at debatere, uden at se diverse indlæg, hvor man skyder med spredhagl mod den ene eller den anden politisk fløj? Verden er altså ikke så sort og hvid og jeg kan garantere dig for, at alle Politiske fløje har sit på samvittigheden når det gælder støtte til Diktatorer, Despoter osv.

    Lad os venligst få en ordentlig redelig debat uden disse Politiske agendaer.

    Undskyld denne omvej fra emnet.

  13. Af Claus Sønderkøge

    -

    Holger Krogsgaard Jejsen 29. juni 2008 kl. 16:17

    Du har så evigt ret i dine anklager om de faktiske forhold. Men du har ikke ret når du retter skytset mod venstrefløjen generelt. Det er enkeltpersoner som vi reelt ikke ved så meget om. Tvivlen må altid komme den uskyldige tilgode og derfor må du antage at også venstrefløjen har hjertet på det rette sted i denne sag.

    Jeg er en del af venstrefløjen. Jeg har haft stor tillid til de afrikanske ledere. De har vist allesammen været katastrofer, og derfor klynger jeg dem nu op. De har forrådt de idealer vi engang var enige om.

    Noget tilsvarende gælder iøvrigt for såvel Gerhard Schröder, Tony Blair, Mitterand og Poul Nyrup.

  14. Af Holger Krogsgaard Jensen

    -

    Var det nu ikke lige Mugabe og ANC det her handlede om, og det faktum at man pludseligt ser sig ude af stand til at gøre noget ved Zimbabwe situationen? Jeg har gjort det til et princip at holde bøtte om de ting jeg ikke har noget kendskab til, men selvom jeg har boet de sidste 28 år i Afrika, så er venstrefløjens forrædderi på kontinentet ikke gået min næse forbi. Vi lider under det hver dag her i Sydafrika, hvor inkompetente og korrupte politikere spolerer det, der i virkeligheden kunne været blevet Afrikas enestående eksempel på at hvide og sorte kunne skabe et velfungerende demokratisk samfund sammen. Det har dog aldrig været noget den danske venstrefløj har satset på, og de bærer et personligt ansvar for at det kunne gå så galt i Zimbabwe. De hyldede Mugabe som Afrikas store frelser, og nu aner de ikke hvad de skal stille op, og man skal i hvert fald ikke forvente at se dem gøre noget aktivt. Mellemfolkeligt Samvirke har samarbejdet med Mugabe styret lige indtil sidste uge, hvor deres ellers så privilligerede bistandsliv trods alt blev for broget for dem. Der er efter min opfattelse al muligt grund til at udstille deres dobbeltmoral.

  15. Af Kristian Andersen

    -

    Jeg kan se at denne debat hurtigt udvikler sig til et politisk slagsmål om hvilken politisk fløj der bærer skylden. Jeg takker af.

  16. Af Jan Schmidt

    -

    Er der slet ingen der tør sige:”Hvad sagde Ian Smith”, nej det er vi alt for korrekte til.

    Engang mente man at saktioner var vejen frem, det var da det drejede sig om det hvide styre i Sydafrika, og det hjal da, i Sydafrika fik man et lige så umuligt og korrupt styre, som i resten af Afrika.

    Jo, sanktioner vil hjælpe, der er intet disse lande har så megen respekt for, som lyden af pengekassen, der klappes i, der skal ikke bare skæret lidt her og der, nej, den skal klappes i med sådan et brag, at de alle hører det, selv det mindste smuthul skal lukkes. Så kommer den sædvanlige bemærkning:” det går jo ud over den almindelige befolkning” jo, men det går mest ud over spidserne, da det normalt er dem der rager langt størstedelen til sig. Derudover kan det bemærkes, det nuværende styre går så sandelig også ud over befolkningen. men uden den sædvanlige pengestrøm til udugelige afrikanske regimer, har diverse “pinger” ikke noget at rejse rundt om, så det bliver ganske givet ikke til noget.

  17. Af C. Hansen

    -

    Hr. Ellemann du siger selv at det kan være et problem hvis oppositionslederne ses i direkte samarbejde med EU – mener du ikke, at det vil være direkte skadeligt hvis han talte i EU-parlamentet?

    Hr. Ellemann du siger selv, omend uklart, at Kina er involveret med mange diktaturer, i håbet om adgang til råstoffer. Mener du, eller mener du ikke, at Kina er en direkte faktor i udviklingen. Mener du at de sikrer, gennem deres mandat i FN at FN ikke kan handle?
    For at løse konflikterne, bliver vi – efter din mening – nødsaget til at gå i konfromntation med kina?

    Hvorfor dannede man egentlig SHIRBRIG? og hvorfor opløses den?

  18. Af monte

    -

    @Uffe Ellemann
    Sikke en falliterklæring at sige vi ikke kan gøre noget ved Mugabe. Hvem er det, der betragter ham som en helt? Han har nu siddet på magten i 30 år i det land. Alle dem, der er født under hans diktatur, har ikke set en skygge af kolonimagt, men har oplevet Mugabes korrupte system. Der må stilles helt konkrete krav fra verdenssamfundet til de afrikanske statsledere, der har mulighed for at påvirke situationen med alle midler. Den nye Sydafrika skal på banen.
    vh

  19. Af H. sapiens

    -

    Ville det ikke være en god idé, at sende nogle fremstående personligheder og politikere fra venstre-/humanistfløjen til Zimbabwe? Mugabe var jo mægtig populær blandt disse, og jeg kan da ikke forestille mig, at han ikke vil være taknemmelig for nogle gode råd fra vennerne.

  20. Af H. sapiens

    -

    Det mest interessante ved Zimbabwe er, at vi der ser hvorledes Sydafrika vil udvikle sig. Ja, der er vel efterhånden ingen, ikke en gang en håbefuld velmenende socialist, som i ramme alvor tror, at de sorte selv kan styre et land.

    I takt med at befolkningstallet stiger i sydafrika, vil kravet om expropriation af de hvides ejendomme lyde kraftigere og kraftigere, og til sidst kaster de sorte sig med fuld kraft over de hvide – de som ikke nåede at forlade landet, eller som troede, at man kunne tale fornuft med sorte. Derefter kollapser Sydafrika big time.

    De sorte kan så håbe på, at kineserne vil komme dem til hjælp, og det vil kineserne jo nok, for Sydafrika sidder på nogle af verdens største forekomster af guld, krom, platin, palladium m.m.

    Det bliver rigtigt interessant at bevidne!

  21. Af Holger Krogsgaard Jensen

    -

    Kære H. Sapiens – helt så galt tror jeg ikke det går – Du skal huske på at den hvide befolkning i Sydafrika er en magtfaktor i sig selv, og boerne har langt fra opgivet ånden. Presser ANC regeringen den hvide befolkning med tvangsovertagelse af ejendomme, så kan den forvente en modreaktion, og det er en trussel som man næppe ignorerer.

    Da den hvide befolkning i Zimbabwe var på sit højeste, i Rhodesia under Ian Smith, var den på 175.000, mens Sydafrikas hvide befolkning er på knapt 6.000.000. Det gør faktisk en stor forskel, og selvom det politiske liv i høj grad styres af de sorte i Sydafrika, så er det trods alt den hvide befolkning, som i stor udstrækning styrer økonomien. Og her arbejder storkapitalen faktisk hånd i hånd med topfolkene i ANC, som ikke sjældent fremstår som en slags økonomisk mafia.

    Noget Zimbabwe bliver Sydafrika formentlig aldrig, men vi har tendenserne, og tilliden til ANC-regeringen hos den hvide befolkning er lige nu på et absolut nulpunkt. Pessimismen er fremherskende, men det hænger jo også sammen med at vi er ramt af krisen med stigende fødevare- og energipriser, som den øvrige verden også lider af.

    Der er dog ingen tvivl om at skellene mellem rige og fattige bliver endnu større fremover – et udslag af den lidt specielle form for afrikansk socialisme, som godt nok skulle gavner de sorte, men som reelt kun gavner den sorte politiske elite.

  22. Af Thomas Rasmussen

    -

    “Diskret påvirkning” af afrikanerne skriver UEJ! Hvad mener han med det mageløse vrøvl? Diktatoren skal altså have lov til at fortsætte med sine hensynsløse mord på politiske modstandere medens vi skal gå forsigtigt frem!!!
    Uffe “Scavenius” er vist ved at blive senil! Send dog et par CIA-folk ind i landet og udskadeliggør manden! En langt større katastrofe sker imidlertid i disse år i ulandene, især i Afrika, som der ikke tales så meget om men som en dag formentlig vil betyde vores civilisations endeligt: Den tiltagende overbefolkning! Jeg læste for et par uger siden at verdens befolkning i de sidste 13 år var steget med 1 milliard mennesker, primært p.g.a. af væksten i de afrikanske lande! Unge afrikanske kvinder på 30 år har typisk født 8-10 børn! De afrikanske lande er hovedsageligt under indflydelse af katolikkerne og islam, 2 religioner, som fraråder al form for prævention! På baggrund af sådanne skræmmende væksttal kan man vist roligt sige at set i det store billede er al form for nødhjælp værdiløs og rækker som en snebold i helvede! De eneste som har gavn af vores nødhjælp er de levebrødshumanister som er ansat i nødhjælpsorganisationerne og som udøver symptombehandling i stedet for at tage fat om ondets rod: Mangel på prævention og forebyggelse!

  23. Af M.Fonseca

    -

    I princippet mener jeg, at Uffe Ellemann har ret, idet jeg, ogsaa principielt, er staerk modstander af, at udlandet blander sig i andre landes indenrigske afaerer, specielt, hvis de ikke er blevet opfordret dertil af bevaegelser i dette andet land. Som vi har set alt for ofte, gaar strenghed overfor totalitaerstyrer alt for meget ud over den i forvejen undertrykte og udhungrede befolkning.
    Dnt allerbedste maade at hjaelpe andre lande paa er, efter min mening, at give hjaelp til selvhjaelp, som er forsoegt masser af gange i mange afrikanske lande; men det fungerer som regel efter alt for staerke handelsmaessige principper: “jeg goer dette her for dig, men til gengaeld kober du de naeste x aar, denneher tingest af mig.” … og ioevrigt kan det vaere svaert, om ikke umuligt, at gennemfoere naar det drejer sig om politisk paavirkning overfor et diktatorisk styre, som holder strengt oeje med hvem der kommer ind i landet og hvorfor.
    Jeg synes ikke man skal lukke oejnene for al den elendighed, der sker rundt omkring i verden, men se lidt mere realistisk paa HVOR KAN VI HJAELPE, saa det batter, og hvor vi ikke kan goere den store forskel. Jeg mener, at de afrikanske lande burde kunne hjaelpe og stoette hinanden. De er fra samme kontinent og har mange livsopfattelser, baggrundshistoier og mentaliteter tilfaelles, og hvem siger, at Afrikas lande er bedst tjent med et paatvunget demokrati efter vestens moenster?
    Som det gamle kinesiske ordsprog siger: “Hvis enhver fejer for sin egen doer, vil hele gaden vaere ren.” Dette princip kan ogsaa bruges i videste forstand, paa landsbasis og kontinentmaessigt

  24. Af H. sapiens

    -

    Hej Holger Krogsgaard Jensen

    Sydafrika befolkes af cirka 44 millioner, hvoraf hvide udgør 9,6%, farvede+asiater 10,2% og sorte 80,2%. D.v.s., der er 4,5 millioner hvide.

    Rhodesia befolkedes i slutningen af 70’erne af 300000 hvide, eller 5,5% af befolkningen.

    Sydafrikas hvide emigrerer, i særdeleshed de bedste af dem, i stigende grad, og de som bliver i landet, diskrimineres på uddannelses- og jobmarkedet. Samtidig føder hvide kvinder gennemsnitligt 1,9 barn, mens de sorte kvinder føder 2,9 stk. Ydermere indvandrer sorte fra det øvrige Afrika til sydafrika. D.v.s., de hvides andel af Sydafrikas befolkning falder og falder, mens der bliver flere og flere sorte.

    Så alt i alt bør du nok ikke se så lyst på fremtiden for hvide i sydafrika, og hvis du selv bor der, så emigrér mens du kan.

  25. Af Holger Krogsgaard Jensen

    -

    Kære Homo Sapiens – de tal holder nu knapt nok vand, for der har aldrig været 300.000 hvide i Rhodesia, og ingen aner rigtigt hvor mange der reelt er i Sydafrika, og det gælder alle befolkningsgrupper. Vi er givetvis de seneste år blevet beriget med ca. 3 millioner sorte fra Zimbabwe, som er flygtet fra det politiske system, som bl.a. den danske venstrefløj var med til at installere i landet. Til gengæld er der sikkert også rejst mange hvide fra Sydafrika, men ingen kender det reelle tal, da de færrest officielt frameldes ved de offentlige myndigheder.

    Jeg er godt klar over at det er nærliggende at drage paraleller mellem de to lande, når man sidder så langt væk, men det er lidt uretfærdigt at kæmme Sydafrika og Zimbabwe over en kam. Godt nok har vi haft været belemret med en skrækkelig efterfølger til Mandela, og har ikke håb om de store politiske forbedringer, men i det store og hele har politikerne koncentreret sig om gøgl og navneforandringer og sammenhold med diverse sorte diktatorer, men har trods alt ladet den hvide befolkning nogenlunde passe sig selv.

    Jeg vil bestemt ikke bytte med dagligdagen i Danmark, og det ville da også være en total katastrofe, hvis hvide forretningsfolk i Sydafrika blev udskiftet med folk fra “bistandsindustrien”, som i den grad har været med til at ødelægge privat initiativ rundt omkring i Afrika, og ødslet med den bistand som har fungeret som en sovepude for diverse sorte regeringer.

  26. Af Poul

    -

    Hej Uffe,

    Helt uenig er jeg ikke, men er dette specielt afrikansk og noget med sorte og hvide.
    Jeg har boet i Afrika adskellige år og opfatter ikke at demokrati er specielt for hvide.
    Dog ville jeg ønske at jeg havde en god løsning på problemet i Zimbabwe?
    I disse dage er det værste skældsord i denne del af Afrika: “Mugabe”. Så jeg håber, der kan komme tilstrækkeligt pres fra andre afrikanske ledere til opnåelse af en bedre tid i Zimbabwe.

    Men jeg vil da minde om at det seneste magtskifte i Rusland gav anledning til adskellige jokes her i Afrika, fordi denne skiften af taburetter i Rusland ikke just blev anset som specielt demokratisk herfra.
    Man skal vel heller ikke glemme Vestens indblanding i Irak, der jo ikke entydigt kan opfattes som positiv indblanding eller udvikling.

    Med alle de bedste ønsker for Zimbabwes fremtid,
    Poul

  27. Af Alan

    -

    Realpolitik er ordet – forstå det nu bare, vesten har ingen vigtige interesser i Zimbabwe, derfor er intet vestligt land villig til at bruge fem flade ører på at få afsat Mugabe. Man kan jo så lave tankeeksperimentet, og overveje hvad ville være sket hvis Zimbabwe havde olie i undergrunden !!

  28. Af Jørgen Jørgensen

    -

    Om Zimbabwe. Nu lyder Uffe Ellemann-Jensen lige så opgivende, som dengang, da han havde befriet de baltiske stater. Gammelkommunisterne var på vej mod Moskva. Uffe Ellemann-Jensen ytrede, at nu måtte forhandle med dem. Jeltsin, derimod, sprang på en tank i Moskva og talte gammelkommunisterne imod, så de opgav at invadere Kreml.

  29. Af J.O.C.

    -

    Om så verdens største personligheder satte sig sammen og kom med en fordømmelse af Mugabe, vil manden ikke rykke sig en meter, da han ikke vil afgive magten uden sværdslag.

    Det er bekymrende, at en hel verden intet kan gøre, når en diktator myrder sit folk og kører en nation ned i skidtet økonomisk. Der skal være amerikanske interesser i landet, før der sættes militær magt bag.

    Vi så det med Saddam Hussein i Irak. Ingen masseødelæggelsesvåben. Ingen økonomiske undskyldninger. Hvad kan så undskylde en invasion? En amerikansk præsidents personlige vendetta mod en diktator, der på et tidspunkt skulle have rettet et attentat mod præsidentens far. Ok, verden går med på ideen om våban og terrorforbindelse til Bin laden, og vi går i krig.

    Her kunne verden gøre noget seriøst, men i Afrika kan, og har alle diktatorer kunnet, gøre, hvad de vil. Det er ingen interesser for en amerikansk præsident eller en europæisk union (der alligevel ikke kan/vil gøre noget).

    Vi mangler moral, når det gælder Afrika. Vi har udnyttet kontinentet i mange mange år, men vi tager ikke noget moralsk ansvar. Vi lukker fattige mennesker ude fra “Fort Europa”, og så håber vi, afrikanerne på længere sigt glemmer behandlingen af dem.

    Zimbabwe skulle ligge på andet kontingent og med vitale økonomiske eller energimæssige interesser for USA eller Europa. Så var der blevet grebet ind på et langt tidligere tidspunkt. Vi kan snart ikke være os selv bekendt.

Kommentarer er lukket.