Så er der kun tre uger til…

Af Uffe Ellemann 41

Om tre uger rykker præsident Obama ind i Det Hvide Hus. Dagen efter valget i november gav præsident Bush sin stab ordre til at være hjælpsomme i forbindelse med overgangen. Og lige før jul blev det kendt, at der er udarbejdet en række beredskabsplaner til brug for den nye administration, hvis der udbryder en international krise umiddelbart efter magtskiftet. Det er sandelig noget andet end situationen for otte år siden, da Bush overtog magten efter Clinton: Den nye administration rykkede ind i kontorer, hvor forgængerne i nogle tilfælde havde lavet småhærværk på kontorudstyr m.v…

Det er naturligvis også andre tider. Dengang for otte år siden havde ingen fantasi til at forestille sig, hvordan verden skulle komme til at se ud mindre end ni måneder efter magtskiftet – med angrebet på USA den 11. september 2001. Og i dag er der er brændpunkter nok: Gaza, Pakistan, Afghanistan, Irak, Sudan, Somalia… og der er til overflod regimer, som kunne tænkes at udvise stor opfindsomhed for at sætte den ny præsident på prøve: Iran, Venezuela, Nordkorea – og et surmulende Rusland, for nu at nævne de mest indlysende. Det vil lune med lidt gode råd fra forgængerne!

I betragtning af, hvor store udfordringer, den nye regering vil blive mødt med fra begyndelsen – både ude og hjemme – er det betryggende at se den regering, der er på vej. Der er sat navne på alle de vigtigste poster, som nu afventer kongressens godkendelse. Og det er imponerende at se det mod, den kommende præsident har udvist: Han har valgt så stærke profiler og så store egoer, at det ikke kan undgå at skabe udfordringer for hans eget lederskab. Men netop derved bekræfter han indtrykket af en politisk leder, hvis selvtillid er så stor, at han tør give plads for kapaciteter, i stedet for at vælge eftersnakkere.

På det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område var valget af Hillary Clinton ikke så indlysende, som det forekommer i dag. Det var et modigt valg. Og reaktionerne i USA har været interessante: Højrefløjen jubler, mens venstrefløjen er bekymret for, hvad der bliver af fornyelsen. Det samme gælder valget af forsvarsminister – hvor Obama overtager den nuværende, Robert Gates. Igen et kontroversielt og modigt, men stærkt valg. Og med med den tidligere NATO-general James Jones som national sikkerhedsrådgiver får præsidenten et så stærkt team, at enhver bekymring for en svækkelse af amerikansk udenrigspolitik kan fejes af vejen. Og styrke er nu engang forudsætningen for fornyelse i udenrigspolitik.

Den økonomiske politik fylde meget i dagsordenen – og her er der også sammensat en stærkt og professionelt team: Valget af den respekterede centralbankmand Timothy Gerthner som finansminister, og den tidligere finansminister og Harvard-rektor Larry Summers som central økonomisk rådgiver, fik de plagede børser til at stige som tegn på begejstring og forventning. Og på en række andre poster er der også tale om stærke og respekterede navne: Energiminister bliver videnskabsmanden Steven Chu, som er en pioner i arbejdet med at finde løsninger på klimaproblemerne. Sundhedsminister bliver den erfarne politiker Tom Daschle, som var majoritetsleder i senatet. Og ny handelsminister bliver Bill Richardson, endnu en erfaren politiker, som var med i opløbet om at blive demokratisk præsidentkandidat tidligere på året.

Det er amerikansk politik, når den er bedst.

Forventningerne er store. Det er problemerne også.

41 kommentarer RSS

  1. Af Adam

    -

    Vi må altid tænke på hvor galt det kunne være gået: Den gamle tossede sørøver McCain med Papagøjen Sarah Palin på skulderen.
    Det var en skøn aften da de blev fravalgt.
    Men så stopper begejstringen også ligesom lidt. I hvertfald i udenrigspolitiken.
    Militære forstærkninger til Afghanisten? Hvor tosset kan det blive? For at klare det land bliver Obama nødt til at sende mindst ti gange så mange soldater og blive der i 30 år. Til hvilket formål? vis Obama ville fange Osama skulle han vel nok hellere spørge i Riadh. De ved garanteret hvor sidstnævnte er.
    Og er der nogen der tror at Israel har begyndt sin Endløsung på Palæstinenserspørgsmålet ude at have spurgt (og fået grønt lys af) den kommende præsident og hans udenrigsminister. Det har vel nok heddet “få det ordnet hurtigt inden vi træder til”.

  2. Af Eva

    -

    Og det vil da iøvrigt være fremragende og glimrende, hvis vore israelske venner får klaret denne her lille sag inden ,Hussein, tiltræder sin byrdefulde gerníng. Noget kunne da tyde på de ikke denne gang slås med en arm bundet på ryggen.

  3. Af Adam

    -

    Jaja, Eva, der er småfascister i alle lejre.
    Intet civiliseret menneske kan have sympati for de skøre “kæmpere” i Gaza med deres latterlige playmobil-raketter. Men det kan ikke betyde at man støtter at Israel gennemfører denne tilintetgørelsespolitik mod et andet folk i – nu – årtier.
    De herskende kredse i Israel har virkeligt lært noget af de tyske nazistiske barbarer.

  4. Af Kim Thagaard

    -

    Hans blog hedder ‘Verden omkring Danmark,- men aldrig har han beskæftiget sig med Israel. Han tør antagelig ikke.
    Hvor er det patetisk, at midt under den største aggression nogensinde mod det palæstinensiske folk, den største udgydelse af blod i de tre snese år konflikten mellem israelere og palæstinennsere har eksisteret, hvor 340 palæstinensere er døde, mere end 1600 såret (og 2 israelere er døde) — at en af vores tidligere udenrigsministre er så ræd for at sige et par borgerlige ord overfor Israel.

    Danmark kan spille en stor rolle ved at gå forrest og kritisere Israel sønder og sammen og påpege hvilken risiko landet er for verdens sikkerhed og stabilitet, og alle de terror-love og krige (Irak-krigen, hvor endemålet var Iran, men det fik den irakiske modstandsbevægelse sat en stopper for) landet har været skyldig i. Ved åbent at gøre det vil det få mange af verdens folk til at tænke sig om, og slutte sig til os i fornyet kritik af denne verdens sidste koloni-dannelse lige midt i Arabien.

  5. Af Ann Olga Nyhm

    -

    Hvad skal vi med sådan et nyhedsreferat? Alt det vidste vi godt i forvejen – er der noget nyt? Ja, selvfølgelig kommer der problemer, der skal løses – hvornår i verdenshistorien har det ikke været tilfældet? Ingen ved, hvordan det kommer til at gå. Man kan være optimistisk, det modsatte, eller noget midt imellem; men det er svært at referere fra fremtiden. Ved Obama mon, at han nu er Venstremand?

  6. Af Christian

    -

    Det er dog utroligt – her kørte det ellers som smurt, for endelig fik man da i USA valgt en demokratisk præsident.

    – Og så er det ikke godt nok for de mange kære blogskribenter. Nej – optimisme er vel det værste som kunne komme på tale, og ikke mindst, når det kommer fra USA.

    Men da så glimrende, at en stor kender af det danske sprog har fundet tid og lejlighed til at skrive !

  7. Af C. Hansen

    -

    Igen må man undre sig, over hvad Hr. Ellemann egentlig vil sige med sin blog?

    Hvor er budskabet, hvor er meningerne?

    Hr. Ellemann støtter Obama, det er ingen hemmelighed. Men hvordan kan man Obama’s nye regering kaldes for fornyelse? Var det ikke Obama’s valgslogan?
    Der er intet nyt, for alle de folk han(Obama) har valgt er de ældste af den gamle garde.
    Fru Clinton er vel den mindst erfarne.

    Ligeledes får mange nok en overraskelse, for de ved ikke hvad Obama egentlig står for, for de var vel egentlig primært bare imod Bush.

    Hvis nogle skulle tro at Obama ikke vil fortsætte den amerikanske støtte til Israel, så bør de måske læse hvad han sagde: Israels hovedstad er Jerusalem, og den skal forblive udelt. Israels sikkerhed er helligt for USA.
    Faktisk er Obama er større støtte til Israel, end Bush. Enkelte af hans folk er ikke som ham, men den der betyder noget – Hillary Clinton – er et godt og sikkert kort. Hun har næppe glemt hvordan hendes mand havde løsningen, og en part nægtede at indgå fred – igen og igen.

    Men Hr. Ellemann, hvad ville du sige? eller skulle du bare nå endnu en blog, før vi skriver 2009?

  8. Af Max

    -

    Godt sporgsmaal, C Hansen, hvad vil Uffe engentlig sige, hvad vil han med sin blog? Jeg kan kun komme paa een ting: at fortaelle omverdenen at han stadig laeser aviser.

  9. Af Max

    -

    Den seneste blog er jo som saedvanlig saa blodfattig og tynd at det naesten er deprimerende. Det er vist den slag Uffe kaldte en TYND KOP THE da han var oppositionsleder.

  10. Af Kristian Andersen

    -

    En ting er sikkert. Ny Præsident eller ej. USA’s Politik ang. Israel/Palestinenserne vil ikke ændres.

    Man bliver simplethen ikke USA’s Præsident uden Politisk støtte fra den Israelske Lobby i Washington og deres økonomiske støtte. Og det koster bla. friheden til, at stoppe en ensidig støtte af Israels Apartheid Politik.

    Så jeg forventer intet nyt og mere dåød i begge lejre og meget mere fattigdom og elendighed i Gaza og på vestbreden de næste mange mange år.

  11. Af Kurt Dejgaard

    -

    Forventningerne er store til Obama. Ingen tvivl om det.

    Hans hovedpine bliver bl.a. at de osse er urealistiske!

    Man sammenligner ham forlods med en myte: “Camelot” myten om JFKs administration.
    Ikke den sanfærdige, for den sanfærdige historie om JFKs administration er en ganske middelmådig historie.

    Men myten om JFK administrationen – en regulær “Disney” af slagsen, uden tilnærmelsesvis hold i virkeligheden – den forventer man – forventer man – at Obama familien skal levere.

    Der er heller ingen tvivl om at GOP nok skal sørge for at minde befolkningen om at myten ikke blev leveret og at Obama administrationen derfor pr. definition har været en fiasko, om tre et halvt år.

    Er Obama heldig, bliver det Sarah Palin han skal diskutere “fiaskoen” med, til den tid i en ny valgkamp.

  12. Af Ann Olga Nyhm

    -

    Hvad er det for forventninger, du præcis mener, folk har til Obama, Kurt? Der er vist ingen, der regner med, at han sådan lige i en håndevending ordner problemerne i mellemøsten (og i resten af verden). Men han kan både lytte, tænke og tale, så meget er allerede klart – en stor forbedring i forhold til nu.

  13. Af Thomas Hansen

    -

    Som dansker i USA deler jeg på mange områder Uffe Ellemann’s optimisme – Obama er en “self made man” – den amerikanske drøm – som har kæmpet sig op igennem rækkerne – og forstået den politiske kunst at lytte og forstå samt skabe alliancer og samarbejde med de bedste i bredden og dybden, som tilgodeser bredest muligt, på alle måder, verdens mest vidtfavnende befolkning.

    Der er et række store udfordringer at tage fat på for Obama og hans lederteam (og for EU, Kina, Japan, Rusland mm) – Det er resultaterne der tæller og det tjener alle bedst at samle energien om at skabe resultater istedet for at “sidde småsur” i hjørnet, som Danmark gjorde i mange år inden den nuværende regering kom til.

    Jeg hører og læser ofte småsure, ofte uvidende bemærkninger og kommentarer fra danskere, som udelukkende baserer deres viden fra danske medier. Når jeg forklarer hvordan det i virkeligheden er herover, så hører jeg ganske tit: Nå, det vidste jeg ikke ! Det er ikke ulovligt at være uvidende – men det forpligter at give sin holdning tilkende – sådan fungerer ytringsfriheden og demokratiet. Hvis man vil have blot en smule indsigt og forståelse for hvad der rør sig i USA er f.eks. New York Times, http://www.nyt.com, en god kilde.

    Til kommentarerne om Israel:
    Sålænge Hamas ikke anerkender Israel bliver der ikke fred. Det burde være logik for burhøns: Prøv lige et øjeblik at forestille Jer at ALLE landene omkring Danmark enten vil slå alle danskere ihjel eller besætte Danmark og tvinge de overlevende til at lære arabisk og indføre koranen som lov ????? Tænk lige på det scenarie og byt Danmark ud med Israel….

  14. Af Thomas Hansen

    -

    Irak, Afganistan mm:
    Hvad er bedst for Danmark nu og i fremtiden: at sidde med hænderne i skødet og vente på at “de flinke og søde” fundamentalister kommer forbi til “kaffe og winerbrød” ? eller gøre noget aktivt ved problemet ?

    Aktivt for mig betyder i første omgang at der skal skabes sikkerhed for at befolkningerne kan opbyggge et demokrati – det sker ikke i løbet af 1-2 år – det ta’r minimum en generation, som går igennem et uddannnelsessystem, som lærer dem demokrati. Et system, som sikrer de vigtigste basale behovet dækket, så som sikkerhed, sundhed, mad, og arbejde. Er det lige det som står øverst på listen hos Hamas, Taliban, Hizbollah’s og andre ligesinde ?

  15. Af Ann Olga Nyhm

    -

    Som dansker i USA mener jeg ikke at kunne konstatere nogen særlig optimisme i Uffes udtalelser. Jeg synes, han helgarderer.

    Men iøvrigt diskuterer han ikke mellemøsten (ud over at Gaza lige bli’r nævnt en enkelt gang blandt andre brændpunkter).

  16. Af Eva

    -

    Suk, Adam, spil dog et andet kort end den evindelige og usande sammenligning mellem jøder og nazister.

  17. Af Kristian Andersen

    -

    @ Thomas Hansen

    Hold nu op med at bortforklare hvorfor USA støtter Israel ensidigt. Det har intet med Hamas at gøre men alt at gøre med den Jødiske Lobby i USA. De dikterer USA’s Politik 100% og kræver at USA altid skyder skylden på Hamas eller Palestineneserne ligemeget hvem der er den skyldige i divers eoptrapninger af konflikten. De dikterer også, at USA nedlægger Veto gang på gang i FN når samtlige verdens lande fordømmer Israel. Ingen Ameriakns Præsident kan bare nærme sig en balanceret Politik. Så ville de ikke blive genvalgt!

    Se det er virkeligheden og ikke Amerikansk/Israelsk Propaganda som du bliver udsat for dagligt i USA.

  18. Af Kristian Andersen

    -

    Desuden har jeg boet i Isarel og oplevet konflikten på nært hold. Og nærer ingen sympati for Israelerne længere.

  19. Af Karsten

    -

    Thomas Larsen:
    Eller forstil jer at Danmark faktisk bliver besat og alle danskere bliver tvangsflyttet til Lolland! Og man så vil have at vi diskuterer fred?!

  20. Af Kristian Andersen

    -

    Jeg tror ikke på, at der er en eneste dansker der ikke ville stå bag en forenet kamp hvis Københavnerne var besat i 50 år af Svenskerne med dertilhørende uhyrligheder som vi ser Israel begå imod det Palestinensiske folk. Heribland Tortur, fængsling på ubestemt tid uden anklageskrift, Kidnapning af unge der aldig vender tilbage, F16 fly der udfører ugentlige hit and run strikes mod Politikere og modstandsfolk, Lukning af Gas, El, vand samt kontrol af alle daglivareforsyninger samt udenlandsk valuta og ikke at forglemme. Daglige udmygelser samt vold på civilpersoner.

    Vi ville alle stolt klappe i hænderne hver gang en Svensker måtte lade livet i kampen mod ophævelse af en besættelse der kun ville være at sammenligne med Apartheid styret i Sydafrika.

    Den der kan sige, at han eller hun ikke ville støtte ensådan væbnet kamp mod svenskerne må meget gerne give lyd fra sig.

  21. Af Kristian Andersen

    -

    Sorry Uffe. Nok lidt off-topic :)

  22. Af niels hansen

    -

    Israels bombardement af et så tætbefolket område som Gaza, minder lidt om det der på engelsk kaldes ’shooting fish in a barrel’.

    Ikke specielt heltemodigt!

    Hvis målet er at udrydde palæstinenserne, så meld dog klart ud.

  23. Af Jesper Jakobsen

    -

    Uffe støttede McCain. Lige indtil efter valget og McCain tabte, så kom det frem at han skam støttede Obama.
    Det er lidt definitionen på en medløber.

  24. Af C. Hansen

    -

    @Jesper Jakobsen Den kommer du til at bevise. For Hr. Ellemann støttede blindt og uden argumenter Obama, ligesom resten af den danske presse. Ligesom denne blog gjorde de det uden argumenter, eller begrundelse. For han var den populære, og vi kender jo alle hvordan medløbere opfører sig når den populære går en tur i skolegården.

  25. Af Lawrence

    -

    Du Kristian, hvorfor hjælper den “samlede?” arabiske verden ikke den nødlidende og gennemkorrupte Hamas ledelse

  26. Af Thomas H Jensen

    -

    Jeg er selv meget imponeret over det hold der skal lede USA de næste fire år. Man kan være enig eller uenig med dem, men de er alle kompetente folk. Et kompetent hold er netop det USA og verden har brug for efter 8 år med Bush.

    Men det er ikke det eneste der imponerer mig.

    Her i Danmark har vi nærmest tradition for at amerikanerne (eller nogen andre) i hvert fald ikke kan lære os noget. Den danske model er per definition den bedste. Punktum.

    Nu har USA valgt en farvet præsident. Det ville svare til at Danmark valgte en statsminister med arabisk afstamning.

    USA har valgt en præsident med en muslimsk far. Forestil jer det samme ske i Danmark. Usandsynligt, ikke?

    Den nye amerikanske regering har en republikansk forsvarsminister. Kan du forestille dig Anders Fogh gå til dronningen og udpege Mogens Lykketoft til økonomiminister herhjemme?

    Nu er der tilsyneladende blogtradition for at lave bud på hvad der vil ske og ikke ske herhjemme i 2009. Mit bud er, at ingen af de tre “amerikanske tilstande” får noget der bare ligner herhjemme.

    Men jeg får nok ikke så gode odds på det væddemål.

  27. Af Jørgen Lang Jørgensen

    -

    Jeg er enig i, at Obama på papiret har sat et stærkt hold og de får også noget at leve op til.

    I valgkampen har Obama fra det ene vælgermøde til det andet konstant lovet forandring og sagt. “yes we can”.
    Han har lovet, at skabe millionvis af nye arbejdspladser og lovet en total ændring af USA`s klimapolitik samt lovet yderligere tilførsel af kapital til den skrantende bilindustri og insolvente banker.
    Endvidere har han lovet en ændring af USA`s udenrigspolitik, hvor han blandt andet vil gå i dialog og i forhandling med Iran.

    Når han er indsat som præsident den 20. januar og de første et hundrede dage er gået bliver spændende og interessant at følge, om han nu går i gang med at indfri alle de løfter han gav under valgkampen.

    Han kan næsten kun skuffe og dermed vil hans popularitet både hjemme og ude lynhurtigt falde drastisk -og fra et være betragtet som en messias vil han blive en næsten normal præsident og politiker, med sine styrker og svagheder.

  28. Af Lars Kolik

    -

    Der ingen mulig sammenligning af Obama og Naser Khader.
    Der slet ingen mulig sammenligning af Obama og Naser Khader.
    Alene Khaders faglige inkompetence burde få liberal alliance’s våde drømme til at fordampe

  29. Af Lars Kolik

    -

  30. Af Adam

    -

    @Eva:
    Suk! Jeg kunne aldrig finde på at sammenligne jøder og nazister. Jøder er et folk og/eller en religionsgruppe. Nazisterne er en (menneskefjendsk) politisk bevægelse. Det er den aggressive zionisme også. Begge tror de på “udvalgte folk” og på “folk ohne Raum” som derfor har ret til at fjerne “mindreværdige folk”.
    Gudskelov er der mange jøder i verden der ikke vil have noget med zionisterne at gøre.

  31. Af Jesper A.

    -

    Hva så Uffe, kunne du ikke finde på noget at skrive om idag…?

    Det er sgu en tynd omgang – rent referat!

  32. Af Jørgen N

    -

    Tja, den veltilrettelagte overtagelse af Det Hvide Hus for Obama, viser, at George Bush nok en gang har svært ved at leve op til det fjendebillede som venstrefløjspressen har skabt af ham som en umenneskelig tyran.

    I det hele taget kommer George Bush til at efterlade et stort savn, nu kan man nemlig ikek længere bruge ham som undskyldning for at man ikke får gjort noget ved klimaproblemerne, eller at der ikke bliver fred i Mellemøsten.

    Som Uffe Elleman tror jeg heller ikke på, at politikken med Obama ved roret udenrigspolitisk bliver ændret. George Bush har jo blot ført den nødvendige politik, og den må Obama videreføre.

  33. Af Tom Clark

    -

    Jørgen N:

    Hvilken “nødvendig politik” er det, du taler om? Mener du krigen i Irak, hvor Bush regeringen har efterladt et kaos med mange hundretusinde døde, flere millioner interne og eksterne flygtninge, en voldsom stigning i sygdom og børnedødelighed, med Iran som den nye regionale stormagt? Eller mener du måske Bushregeringens misbrug af og politicering af efterretninger til at starte krigen, eller måske deres implementering af systematisk tortur og total foragt for internationale konventioner herunder i særdeleshed Genevekonventionerne, men lad os ikke glemme FN-pagten, som USA m.fl. blæste en lang march da de indled krigen?

    Hvis Obama overtager Bushdoktrinen (kan du huske den, som den ubegavede Sarah Palin ikke anede noget om), kan man kun spekulere over hvilket land står for skud nu. Iran.. det ville være idioti, og selv med Obamas uheldige valg af krigere og wannabe krigere til sit stab er det sgu svært at forestille sig, at de ville være helt så dumme som Bush-Cheney forbryderbanden.

  34. Af Jesper Jakobsen

    -

    “C. Hansen
    30. december 2008 kl. 14:27

    @Jesper Jakobsen Den kommer du til at bevise. For Hr. Ellemann støttede blindt og uden argumenter Obama…”

    Det har jeg ingen som helst problemer med at bevise. Du kan selv læse Ellemands blog lige efter valget “Yes, we could” hvor han belejligt redegør for her efter valget at han skam havde skiftet standpunkt kort forinden…

    Et enkelt citat fra bloggen som dit bevis

    “Fra starten var jeg ikke i tvivl: Hvis jeg havde stemmeret, ville jeg stemme på McCain.”

  35. Af Eva

    -

    Adam, fæhovede, det kan da aldrig blive agressivt at forsvare sig som israelerne gør nu mod angreb. Det var altså Hamas-fjolserne, som brød våbenhvilen. Så der er alene tale om selvforsvar. Håber de fører det til ende, gerne på den hårde måde!!!!!

  36. Af J.P.Lorentzen

    -

    Selvom UEJs oplaeg er tyndt og intet indeholder udover banale Obahma travere , har nogle af kommentarerne dog bragt et par points frem af relevans for “verden omkring dk”: USAs fortsatte totalopdaekning bag , Stor
    Israel , USAs fortsaettelse af den hoved- og udsigtsloese delbesaettelse af Afghanistan og USAs formentlige fortsaettelse af amerikansk
    finansimperielisme , med endnu flere laante penge fra andre landes oekonomier.

    Paa alle tre omraader vil Danmark vaere vel tjent med stille og roligt at stikke pibn ind,
    traekke os ud af Afghanistan senest samtidig med Holland og Canada , lukke af for flere illusioner og problemer fra Mellemoesten og
    paa egen haand soerge for den kontrol med oekonomi og finanser, indenrigs og udenrigs, som krisen i den hidtil af USA dominerede globale oekonomi har afstedkommet.

    mere elgelig bringe noget frem.

  37. Af Axel Hammerschmidt

    -

    Ingen synspunkt om Obamas stabschef – “the second-most powerful man in Washington”?

    http://en.wikipedia.org/wiki/Rahm_Emanuel

  38. Af Niels Dissing

    -

    Ja det bliver nogle år der ikke lige kommer til at gå i glemmebogen Obama står overfor, ca 100% chance for at Isral vil blive ramt af kemiske / biologiske våben inden længe , og at afganistan vil være en evig gotisk knude samt at der vil komme yderligere uroplagede områder i verden , som følge af den verdensomspændede økonomiske krise , hvor selv de mest liberale kapitalistiske lande prøver at redde økonomien med socialistisk tankegang . Jeg forudser simpelthent en verdensomspændende økonomisk revulotion indenfor de næste 4 år . Må kraften være med obama

  39. Af Michael Sjøberg

    -

    Må kraften være med Obama….

    Det ser ud til at Obama’s Force Shield ikke er helt oppe at køre…skandalerne vælter ind over hans kommende administration.

    Man kalder ikke Demokraterne for “Corruptocrats” uden grund.

  40. Af Carl-Erik.. Pedersen.

    -

    Ja, vi må alle håbe, at Obama’s redningspakke er den rette medicin for U.S.A., og dermed for resten af verdenen!

    Ikke mindst Danmark, vil blive ramt hård, hvis Obama ikke får godkendt sin redningspakke, eller, at redningspakken ikke får den tiltänkte effekt!

    Så lige nu, må vi håbe det bedste, og afvente og se, hvilke lumske angreb skäbnen har liggende til os.

    M.v.h.

  41. Af Carl-Erik.. Pedersen.

    -

    Ps. Det ser nu ud til, at arbejdslösheden i U.S.A. er på vej til en störrelse, hvor Obamas ökonomiske pakke, er for lille for at have nogen effekt!

    M.v.h.

Kommentarer er lukket.