Kold krig i Arktis ?

Af Uffe Ellemann 27

Hvis isen på verdens top smelter, får Kloden et helt nyt udseende. Og her tænker jeg ikke kun på alle de flade landområder, som risikerer at blive oversvømmet. Vi vil også pludselig opdage, at Arktis er et øhav, og ikke et kontinent som Antarktis.

Vi er vant til at se Verden i Mercators projektion, men skal snart vænne os til også at se på globussen ovenfra. Sådan ser det ud:

 arktis.JPG
Hvis isen forsvinder, ligger der et nyt verdenshav på ”toppen” af globussen. Nordpolen ligger på 4 kilometers dybde, og der tegner sig nye store kyststrækninger.

Forestillingerne om, hvordan tingene kan udvikle sig, er allerede ved at skabe en helt ny sikkerhedspolitisk situation. Og det er sandsynligt, at Arktis vil blive et nyt spændingsområde – uanset hvad der udsendes af beroligende erklæringer om det modsatte. Der står meget på spil for de involverede parter – og de har ikke blot modstående interesser, der er også stærkt divergerende opfattelser af, hvordan problemerne skal løses.

Der er fem nationer, som grænser op til Arktis: Rusland, USA, Canada, Norge og Danmark/Grønland. Alle fem lande har oprettet økonomiske zoner på 200 sømil fra deres kyster – men der er store områder tilbage at strides om. Her går de fire af de fem ind for at følge det alment anvendte midtlinieprincip – men russerne ønsker et andet princip, sektorprincippet, som vil give dem en stor fordel. Og Rusland mener også at have ret til det meste af området med henvisning til, at en undersøisk bjergkæde (Lomonosov) hænger sammen med Sibirien. Danmark mener vist nærmest, at det hænger sammen med Grønland. Andre kan have andre meninger. Men det er endnu ikke ordentligt undersøgt.

Når det er så vigtigt at få råderet over området, hænger det naturligvis sammen med forventningerne om massive forekomster af olie og naturgas. Det store spørgsmål bliver, om konflikterne kan løses på fredelig vis gennem det internationale retssystem – eller om det udvikler sig til anarki og ”kanonbådsregime”. Sidste sommer mødtes de fem kyststater i Ilulissat, og udsendte herfra en erklæring om, at de agter at følge international ret, og søge fælles og fredelige løsninger på mulige konflikter. Det lød jo pænt – men kan det holde, når der er forskellig opfattelse af, hvilke retsprincipper man skal følge?

Russerne synes i hvert fald at følge princippet om at ”tale blødt, men holde en stor kæp parat”. For to år siden plantede en russisk ubåd et russisk flag på havbunden 4000 meter under Nordpolen. Russiske bombefly (de gamle ”Bears”) er begyndt at flyve i området lige som under Den kolde Krig, og de generer rutinemæssigt især nordmændene. Senest er det besluttet at sende specialtropper til området.

Canada rasler også med sablen, og planlægger udvikling af nye krigsskibe, der er egnet til indsats i Arktis.

I Danmark går vi langt forsigtigere til værks. I betænkningen fra Forsvarskommissionen, som netop er offentliggjort, står der dog (side 335), at der bør gennemføres ”en mere omfattende analyse af forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktis”. Ja tak! Og helst lidt hurtigt… for der bliver formentlig brug for betydelige investeringer i nye skibstyper m.v., hvis Danmark skal leve op til fremtidens krav nord for Grønland.

Det er vigtigt at fastholde diskussionen inden for de eksisterende internationale rammer. Der findes retsregler og konventioner, som er beregnet til at løse den slags konflikter – og det skal ikke accepteres, hvis nogen vil begynde at udvikle nye regler.

Rusland har på forhånd advaret mod, at NATO involveres. Det skal også afvises. Det drejer sig om at beskytte fire NATO-landes grænser, og det er lige præcis den slags opgaver, NATO er oprettet til at løse. Den norske regering har peget på, at det vil være nødvendigt at udvikle forstærkningsplaner og udbygning af havne m.v. i regionen i god tid – for at undgå en overreaktion på et senere tidspunkt. Det er et klogt synspunkt.

Rusland har allerede demonstreret, at man ønsker at kunne forsvare russiske interesser i Arktis med magt. Der er ingen grund til at overdrive betydningen af de russiske skridt – med provokerende flyvninger og opbygning af militær tilstedeværelse – men det må heller ikke negligeres. Hvis NATO holder sig tilbage af frygt for at skabe frustrationer i Moskva, kan der på et senere tidspunkt blive behov for alligevel at reagere – og det vil så kunne virke langt voldsommere, end hvis man i god tid sørger for, at der er balance i tingene.

Der er også mange ”civile” grunde til at opbygge en mere robust tilstedeværelse i Arktis. Hvis klimaforandringerne fører til nye muligheder for sejlads i området, kan der opstå behov for regulering af trafikken og for et katastrofeberedskab, både over for den civile skibstrafik og i forbindelse med olieefterforskningen, som vil vokse i takt med at isen forsvinder.

Den nye internationale interesse for Arktis vil få stor betydning for det fremtidige forhold mellem Grønland og Danmark. Rigsfællesskabet vil pludselig få nyt liv, for Grønland vil ikke selv kunne sikre sine interesser. Og det danske forsvar har erfaringer at bygge på: Under den kolde krig var der også trafik i Arktis, om end under isen. Sovjetiske atomdrevne ubåde benyttede smutvejen nord om Grønland når de skulle over i nærheden af den nordamerikanske Atlanterhavskyst – for at undgå opdagelse i farvandene mellem Storbritannien, Island og Grønland. Og dansk forsvar spillede en vigtig rolle i sporingen af, hvad der foregik. Så det var nok en klog disposition, at installationerne i det nordligste Grønland ikke fik lov til at forfalde, da den forrige forsvarskommission erklærede fred i vor tid og i al evighed…

27 kommentarer RSS

  1. Af Hans Henrik Hansen

    -

    “Vi vil også pludselig opdage, at Arktis er et øhav, og ikke et kontinent som Antarktis” – jaså! Men hvor er ØERNE??
    Bortset fra det, er det da helt korrekt, at området er ‘interessant’; i første omgang må man vel give ‘internationale forhandlinger’ en rimelig chance, og hvis disse ikke bærer frugt, må NATO formentligt skrue bissen på {à là Georgien! :)}?
    Spøg til side: Peter Viggo Jacobsen fra DIIS kundgjorde her til morgen, at Rusland er en økonomisk (og dermed militær) dværg frem til mindst 2025 (hvor landets bnp i bedste fald vil være af størrelsesorden som UKs)! Så hvis han har ret deri, er der jo ingen væsentlig ‘ko på isen’ (hvadenten denne om føje tid er fast eller flydende))!?

  2. Af RB B

    -

    UEJ glemmer at nævne, at USA stædigt afviser at ratificere FNs Havretskonvention, som alle de øvrige ser som rammen (inklusiv Rusland). Nogle senatorer har vist fået indtrykket, at konventionen er en kommunistisk sammensværgelse.

    USA gør et meget dårligt eksempel over for Rusland med at vise, at store lande ikke behøver være del af international retsorden.

  3. Af M. Hansen

    -

    Nu kan en dværg på Storbritanniens størrelse jo også være ganske ubehagelig for en miniput som Danmark/Grønland – især i en situation, hvor vi ikke kan forvente “fuld rygdækning” fra USA (og Canada), da disse lande jo har deres egne territoriale krav/dagsordner i regionen.

    Dertil har Rigsenheden nylig indgået en aftale med selvstyret, der overdrager ressourcerne i området til selvstyret alene – dog kun indtil et årligt provenu på 6 mia., hvorefter aftalen skal genforhandles – men hertil kommer, at det socialistiske evigt regeringsbærende parti (Siumut) har vedtaget, at Grønland skal løsrive sig fra Rigsenheden når det økonomiske grundlag er tilstede, hvilket kun kan tolkes som de nævnte 6 mia. kr.

    Danmark skal altså anvende anseelige politiske, økonomiske og militære ressourcer i Grønland/Arktis med det forudsigelige endemål, at Grønland træder ud af Rigsenheden, når olien begynder at springe om 15-20 år.

    Man kunne overveje, om vi (Danmark) skulle træde ud af Rigsenheden øjeblikkeligt, og derved spare omkring 80 mia. kr. (20 års bloktilskud og suverænitetshåndhævelse) og en konstant sikkerhedspolitisk hovedpine. Grønland kan ganske givet få en udmærket free association-aftale med USA.

  4. Af Bill Bell

    -

    “Og her tænker jeg ikke kun på alle de flade landområder, som risikerer at blive oversvømmet.”

    Uffe når isterningerne smelter i din whiskysjus, så stiger overfladen da ikke – vel?

  5. Af Uffe Ellemann

    -

    Jo – hvis du forestiller dig at der var læsset så mange isklumper i glasset, at de lå oven på væsken som et bjerg… Men for øvrigt skal man ikke ødelægge whisky med is.

  6. Af Niels B. Larsen

    -

    @ M. Hansen

    Det er en god ide at lade Grønland få selvstændighed nu.

    Pengene er bedre brugt herhjemme og hvem tror på at vi ser så meget som én krone af de evt. oliepenge?

  7. Af Hans Koch

    -

    Uffe har helt klart ret: Fremtiden for et isfrit Arktis må løses gennem regler og aftaler, ikke sabelraslen og nationalisme.

    Mon dog ikke dette også vil ske? USA vil i hvert fald næppe tolerere russisk dominans her.

    Angående smeltevand: Den virkelige fare er at det varmere havvand fylder mere, snarere end at smeltevandet i sig selv højner vandstanden (hvilket dog er korrekt).

  8. Af Jeroen A

    -

    Jeg er enig i de store linier i Uffes artikel.

    Ang. havretskonventionen så er USA i det hele taget et rigtigt dårligt forbillede når det kommer til international ret.

    Mig forekommer aftalen om Grønlands økonomi også besynderlig.
    Hvad er det Danmark får ud af aftalen?
    Vi kan få lov at pumpe Grønlands økonomi og udvikling op. Hvis de så for alvor finder værdier i undergrunden er Danmark tilsyneladende ikke en gang sikret bare en mindre del af dette?

  9. Af Lestat Lioncourt

    -

    Whiskey not Canadian
    In the Arctic, this strangely childish approach to the politics of sovereignty reached its height in the dispute between Canada and Denmark over Hans Island, a tiny, uninhabited lump of rock that lies in a resource-rich channel of water between Greenland and Canada’s far north-east. Alerted to the fact that a Canadian company had been carrying out research there, a Danish government minister landed in 1984 and planted a flag attached to a bottle of Danish cognac. Some years later, Canadian soldiers responded by leaving a bottle of Canadian rye whisky. Meanwhile, in a frivolous gesture that nonetheless feels a little passive-aggressive, the Canadian postal service has formally assigned a Canadian postcode to the North Pole: H0H 0H0.

    It was left to Harper’s then foreign minister, Peter MacKay, to spell out what the announcement was supposed to signal to Moscow. MacKay angrily dismissed the Russian expedition as “posturing… this is the true north, strong and free, and they’re fooling themselves if they think dropping a flag on the ocean floor is going to change anything. There is no question over Canadian sovereignty in the Arctic. We’ve made that very clear… you can’t go around the world these days, dropping a flag somewhere. This isn’t the 14th or 15th century.” (“We’re not throwing flags around,” responded his Russian counterpart, Sergey Lavrov. “We just do what other discoverers did.”)

    And in Eddie Izzards version
    We stole countries with the cunning use of flags. Just sail around the world and stick a flag in. “I claim India for Britain!” And they’re going, “You can’t claim us, we live here! Five hundred million of us!” “Do you have a flag? … No flag, no country! Those are the rules, that…I just made up.

  10. Af Jens-Peter Hansen

    -

    Kære Uffe!

    Midt i den varmeste fase af tidens alt overskyggende drama i dansk politik: bliver Fogh mon det, du aldrig fik lov at blive, eller ender dramaet med, at vor husbond alligevel tager mod tilbuddet om at blive bestyrer/medejer af en større kvægranch i Texas, vælger du at søsætte en solid omgang Herman von Bremen om den kolde is og truende mangel på samme i området nord for Grønland, se øverststående. Og fortæl mig så venligst i den forbindelse, kære Uffe: Ligger der et politisk signal i det iskolde emnevalg? Eller er du bare ude på at drive reklame for et eller andet? Flyrejser til Arktis eller sådan noget?

  11. Af Kristian Olesen

    -

    Uffe, i disse dage ser det ud til at “old Europe” (Merkel, Sarkozy og indirekte din ærkefjende Schröder) har fået overtaget over “new Europe” når det gælder Rusland. Obama er slået ind på en mere forsonlig Ruslands politik, og han kan måske endda finde på at forhandle missilskjoldet væk. I parantes bemærket synes du og mange østeuropæere at have støttet det mere fordi det generede Rusland end på grund af frygt for Iran.

    Fremfor at investere i mere militært isemkram i Arktis skulle Europa hellere bruge penge på at reducere sin energiafhængighed af Rusland.

    Og angående Grønland tror jeg at landet erklærer sig selvstændigt den dag udsigten til store råstofindtægter er bekræftet. Grønland vil så i stedet indgå en bilateral forsvarsaftale med USA.

    Fornemmer man i hele indlægget en undertone af længsel mod den “rigtige” kolde krig, hvor Danmark var tættere på brændpunktet?

  12. Af jens holm

    -

    Egentlig er det en lidt mærkelig debat. Det bliver under alle omstændigheder de store olieselskaber og alle mellemled incl. statskassen, som scorer kassen.

    Olieudvinding er i den grad international og råolie og gas sælges til markedspriser.

    Så meget mere bør man vel undre sig over, at Uffes parti i den grad hæger om olie- og gasafhængigheden.

  13. Af michael pedersen

    -

    Sikke dog en værre redelighed

  14. Af M. Hansen

    -

    Jens Holm,

    Spørgsmålet er jo hvilke statskasser – danske, vestlige eller semifascistoide russiske.

  15. Af Den iskolde krig | Bertel Torp

    -

    […] over de små klippeøer, som er deres egen vægt værd i olie. Uffe Ellemann har skrevet et blog indlæg som opsumere situationen. Relaterede indlæg:Landsbytosser på nettet Jeg har i forbindelse med […]

  16. Af Jørgen F.

    -

    Hvis …. Science is settled , but the ice is rock hard.

    Det eneste sted på jorden , der mangler is ligenu er i det Okhotske hav. Langt fra det arktiske bassin og tættere på japan end på grønland.

    Der skal drikkes rigtig mange sjusser, on the Arctic rock, før skibene kan sejle nordvestpassagen igen.

    Men glad for at læse at aftalen med hjemmestyret skal genforhandles ved et provenu på over 6 milliarder, det har ikke rigtig fremgået de steder jeg har læst.

  17. Af Tom Mosen

    -

    skal vi nu ikke lige vendte til den er smeltet væk først.
    der er forskere der mener at hvis nordpolen smelter væk, vil det forsage et pol-skift, hvis dette sker, kan danmarks krav på noget somhelst, være fuldstendigt ligegyldigt, for hele den danske landtange vil blive skyllet væk, og chancen for at vi kan gøre krav på andet end flinteredskaber er meget lille.

  18. Af Tom Mosen

    -

    Men for øvrigt skal man ikke ødelægge whisky med is.

    der må jeg give Uffe fuldstendig ret, man skal ikke ødelægge en fuldkommen dejlig whiskey ved at fylde vand i den…!

  19. Af John Houbo Pedersen

    -

    “Genforhandling ved 6 mia.” Hvor mange glas whisky havde de politikere drukket før underskrivelse ?? Var salig Hækkerup med??

  20. Af Jens-Peter Hansen

    -

    Kære Uffermanden!

    Det var nok ikke så smart at ringe til hr. Erdogan på forhånd. Vel nærmest en invitation til ballade.

    Ja, hvad ved vi? Vi i kandestøberlauget.

  21. Af Jens-Peter Hansen

    -

    Kære Uffermanden!

    Lige nu har du jo nok travlt med telefonen. Næppe tid til at læse kandestøberier. Ærgerligt nok.

    I Colloqviet er der ellers enighed om at løse sagen på følgende måde. Løkke har jo alle de kvaliteter, Fogh mangler som NATO-generalsekretær. Kan rulle ind på ethvert kontor og snakke med alle om alting på en hyggelig måde. Og nu kommer forslaget:

    Hvad med at lade Fogh trække sig som kandidat og foreslå Løkke i stedet? Det ville afvæbne tyrkerne (hvem husker ikke Løkkes heltemodige trip til Afghanistan i 80erne) og samtidig give ro i den hjemlige andedam i en fart.

    Og for at redde Foghs eftermæle m.v. kan vi jo bare sige, at ideen kom fra ham.

  22. Af Jens-Peter Hansen

    -

    Kære Uffermanden!

    Lige en lille tilføjelse.

    Når du aldrig kan blive medlem af vores lille kandestøberlaug eller blive inviteret til vore møder, skyldes det vore vedtægter. I laugets vedtægter er nemlig fastlagt, at ingen, der har bragt urigtigheder til torvs, har plads i vores kreds. Det udelukker jo den samlede politikerstand, men dem kan vi godt undvære.

    Din personlige brøde består så bl.a. i, at du i et interview i bladet “Ud og Se” sidste sommer meddelte den undrende offentlighed, at din farmand fik sit bekendte øgenavn, fordi Jens Peter brændte for sagen. På navnets, på laugets og på alle gode bægersvingeres vegne: Shame on you!

  23. Af Jens-Peter Hansen

    -

    Hr. Obama har i en telefonsamtale med Erdogan lovet, at Rasmussen nok skal få gjort kål på denne kurdiske TV-kanal. Det var prisen for et tyrkisk OK til Anders. Og så forstår man da godt, hvorfor den anden Rasmussen skal hjem hurtigst muligt, for at tørre sagen af på den tredje Rasmussen.

  24. Af Jens-Peter Hansen

    -

    P.S. Selvfølgelig er ytringsfriheden det højeste gode.

  25. Af Jens-Peter Hansen

    -

    P.P.S. Men det vigtigste er nu den personlige karriere.

  26. Af Finn Barnholdt

    -

    Kære Uffe og Berlingske.
    Det må slås 100% fast at havis (og is i sjusser) der smelter IKKE forhøjer vandstanden da det jo er nede i vandet allerede (også det der ligger ‘i lag’. Det er kun indlandsisens afsmeltning der kan øge havvandstanden.!! Det bør så her tages i betragtning at vandstanden i verdenhavene er gået op og ned i årtusinder og ikke menneske-skabt. Tænk blot på Vikingetiden hvor man kunne sejle op til Jernalderbyen i Lejre og sejle gennem Kannehavekanalen på Samsø. Og hvorfor mon det hed Grønland og Vinland?
    Forleden vistes i TV en udsendelse hvor co2 udledningen blev illustreret med ‘rygende’ tårne. Bare ærgerligt at det var damp fra køletårne på A-kraftværker!!! sekvensen blev repeteret gentagne gange. Vær dog lidt mere kritisk på klimahysteriet. Tænk istedet bare lidt mere på overbefolkningen.

  27. Af knud E. jensen

    -

    jeg læser når isen forsvindet

    jeg kom til at tænke på, hvor langt skal Verden ud før, at vi alle sammen er nødt til at tage skeen over I den anden hånd, og sige til hinanden.

    Enten, stopper Verden med al forureningen.
    Ellers er vi nødt til at tage en “lille” Atom-krig.
    Derefter at bygge en ny Verden.

    VH. Knud E. Jensen

Kommentarer er lukket.