Kina og Vesten: Hvem narrer hvem?

Af Uffe Ellemann 77

I løbet af blot nogle få uger er stemningen omkring Kina vendt på en tallerken. I mange artikler og kommentarer i internationale medier udtrykkes dyb bekymring for Kinas optræden på en række kerneområder: Handelspolitik, valutapolitik, sikkerhedspolitik, klimapolitik, censur… ”Kina er Vestens største håb og største frygt”, sagde en af præsident Obamas økonomiske rådgivere, Kristin Forbes, i Davos – hvorfra rapporter om ”Kinas nye selvbevidsthed” er begyndt at flyde i en lind strøm.

Hvis den forskræmte opfattelse af Kina begynder at gro fast, kan det skabe alvorlige problemer, først og fremmest for os i Vesten. Og ærlig talt: Hvad havde man ventet? Er der nogen, som har sovet i timen? Eller har man bare malet det billede af Kina for sit indre blik, som man helst ville tro på?

Der er absolut ikke noget nyt i, at kineserne har helt deres egen dagsorden, og at der øverst på den står: Hvad gavner Kina? Det har ikke ændret sig, fordi Mao-uniformerne blev skiftet ud med jakkesæt, og retorikken ændrede sig fra ”Østen er rød” til ønsket om at lade markedskræfterne hjælpe med til at træffe beslutninger.

Det nye er det ændrede globale styrkeforhold efter finanskrisen. USA og (især) Europa er på retur, Kina (og Indien) er på vej op – endnu hurtigere end det så ud for blot et-to år siden. Kina vil snart være Verdens næststørste økonomi, efter at Japan har tabt pusten. Og Kinas økonomiske styrke rummer også en voksende politisk styrke, i og med at Kina sidder på et bjerg af amerikanske statsobligationer. Kina er på vej til at blive den anden globale supermagt. Men man skal ikke tro, at det er en rolle, kineserne har ønsket sig – eller at de er begejstrede for den. Det er de ikke. Og derfor afviser Kina at opføre sig på den måde, vi i Vesten ønsker at se en global supermagt opføre sig på – med mindre det er til umiddelbar fordel for Kina.

For mange var klimatopmødet i København en brutal opvågnen: Her var det Kina, som reelt spændte ben for et substantielt resultat – godt hjulpet af sin  afrikanske stik-i-rend-dreng. For det resultat, der tegnede sig, var ikke i kinesisk interesse, blandt andet fordi amerikanerne ikke bevægede sig nok. Og så stak kineserne brutalt en kæp i hjulet, og sørgede i tilgift for at ydmyge den amerikanske præsident.

Det foregik for åben skærm. Vi vidste godt, at Kina er en vanskelig spiller i FN’s sikkerhedsråd, når Irans nukleare ambitioner skal bremses, eller når der skal skrides ind overfor folkemord i Sudan. Vi vidste også godt, at Kina er bonkammerat med nogle af Afrikas værste banditter, når der er olie og råvarer at hente. Men det har alt sammen ikke været så nærværende som det, der skete i København.

Vi ved også godt, at kineserne har deres helt egne ideer om, hvor grænsen går for demokrati og informationsfrihed – nemlig der, hvor de kinesiske ledere føler, at deres greb om magten anfægtes. Derfor kan det heller ikke under, at Google risikerer at blive smidt ud, når man ikke længere vil acceptere de spilleregler, kineserne opstiller.

Det er, som om et drømmesyn – et glansbillede af Kina – har fået lov til at sløre virkeligheden. Virkeligheden er, at hvis man ønsker at gøre forretninger med Kina, så skal det ske på Kinas betingelser. Og man skal ikke gøre sig forhåbninger om, at den voksende velstand i Kina vil føre til hurtige og massive krav om udbredelse af ”vestlige værdier”. Måske om mange år – det tror jeg da på, som indædt liberal – men Kina skal vurderes i et meget længere perspektiv, end vi gør i Vesten. Som Chou En-Lai engang sagde, da han blev bedt om at kommentere den franske revolution, er det alt for tidligt, der er jo kun gået et par hundrede år…

Kinesiske værdier er beskrevet således i en fremragende bog af den singaporeanske diplomat Kishore Mahbubani –  ”The New Asian Hemisphere” – som jeg varmt vil anbefale alle, der bekymrer sig for de ændrede globale magtforhold:

“I Vesten opfatter man frihed (som ofte skrives med stort F) som en absolut størrelse. Den må være fuldstændig for at være effektiv; at tale om at folk er ”halvt frie” er lige så latterligt som at sige nogen er ”halvt gravide”. Den forestilling, at frihed kan være relativ og kan antage mange former, er helt fremmed. Men for kineserne er virkeligheden sådan, at hvis de sammenligner deres liv i dag med deres liv for nogle få tiår siden, så har de opnået langt større frihed.”

Og – føjer Mahbubani til – den kinesiske civilisation har en historie på over 3.000 år. USA’s historie er langt kortere. Det tog meget lang tid for amerikanerne at gennemføre de frihedsrettigheder, der stod at læse i uafhængighedserklæringen fra 1776. Så skal man ikke undre sig over, at det vil tage tid for kineserne at udbygge de frihedsrettigheder, de først er begyndt at smage på den sidste snes år.

Set fra Kina bygger den nye frygt for Kina på en god portion hykleri. Og det gør det ikke lettere at få kineserne til at blive mere samarbejdsvillige på de områder, hvor der virkelig er brug for, at de ændrer optræden – for eksempel i spørgsmålet om valutapolitikken. Hvis Kina fortsætter med en voldsomt undervurderet valutakurs, vil det kvæle bestræbelserne på at få gang i USA’s og (især) Europas økonomiske vækst.

Måske det kan lette på forståelsen at genfortælle historien om dengang Deng Xiao Peng var på besøg hos præsident Carter i Washington. Carter talte varmt for at give kineserne ret til frit at rejse ud af landet, for det er nu engang en fundamental menneskeret at kunne rejse frit. Deng så Carter i øjnene og sagde: Det kan vi da godt, hr. præsident. Hvor mange vil De gerne have, vi giver lov til at rejse til USA? Fem millioner, halvtreds, hundrede…?

Så talte de ikke mere om den sag. Deng tog hjem og fortalte sine kinesere, at kattenes farve var ham inderligt ligegyldig. Bare de kunne fange mus. Det gjorde de så. Og i dag rejser kineserne i hastigt voksende tal over hele jorden – og vender hjem igen.

77 kommentarer RSS

  1. Af J. Sørensen

    -

    Kina er idag en vigtig del af verdensøkonomien. Kineserne har i de sidste 20 år effektiviseret deres produktion helt enormt. Det har ikke afspejlet sig i stigende lønninger, men i billigere exportvarer, hvorfor kineserne producerer noget de ikke selv har råd til at købe, og derfor må exportere. Det har resten af verden nydt godt af, og speciel vi velstillede i Vesten der har haft råd til at købe. (Indtil nu, i alt fald).

    At forlange yuan’en revalueret for at afbøde dette, som Vesten ønsker, er en forkert politik, og kineserne vil formentlig istedet begynde at forhøje lønniveauet. I alle tilfælde kommer det til at betyde dyrere kinesiske export varer, og dermed tale om overflytning af velstand fra Vesten til Kina, hvilket selvfølgelig er helt fair, set med neutrale briller.

    Vestens problem er, at der ikke rigtig er nogen til at overtage kinesernes rolle som verdens produktive lavtlønnede, som kan forsyne Vesten med billige forbrugsvarer. Afrika syd for Sahara var teoretisk en mulighed, om end nok noget tvivlsom. Det bestyder fremtidig velstandsnedgang i Europa, men det kan man ikke laste kineserne for. Snarere europæernes magelighed og selvforkælelse forklædt som velfærd.

  2. Af Bo Strandqvist

    -

    Kan kun være enig i at vi skal have et mere nuanceret billede af Kina, vi skal simpelthen lære mere om verdens største økonomi, alt andet ville være tåbeligt. Obama sagde forleden i sin tale, at: “Vi skal til at eksportere nogle af vores varer”. (Underforstået til Kina). Det er en rigtig god ide. Men det kræver at USA begynder at opføre sig som et ægte eksportland. I øjeblikket er det eneste kineserne gider at købe fra dem Ipod’s og cigaretter. Mon ikke den øgede middelklasse i Kina ønsker at købe flere udenlandske produkter, til den rigtige pris, i den rigtige kvalitet? At stille spørgsmålet om “hvem der narrer hvem” giver ingen mening på hverken kort eller lang sigt. Hvis man er dygtig og arbejder målrettet, så behøver man ikke narre nogen, heller ikke sig selv.

  3. Af Lasse Petersen

    -

    en anden ting der har gavnet kina, er at de ikke har en privat ejendomsret. og ikke de samme juridiske systemer som i vesten. se bare op til ol i beijing. hvis man ville bygge et fodboldstadion i et fattigt boligkvarter så gjorde man det. de når på en uge hvad vi i vesten når på et år.

  4. Af Lasse Petersen

    -

    ”hvis det bare det kunne være som i Kina i USA bare en dag(…)” kan desværre ikke huske hvilken amerikansk politiker der udtalte det.

  5. Af Jørgen Petersen

    -

    Kina er over fire gange så stor befolkningsmæssigt (1.3 mia), end USA (300 mio).

    Den velfærdstransformation Kina har undergået hvor man har bragt mindst 400 millioner kinesere videre op ad den økonomiske stige, er intet mindre end fænomenalt.

    Næste år impleneterer Beijing, Kinas store sundhedsreform.

    Jeg giver Kina denne kraftige ros, for det er helt utroligt at opnå dette så hurtigt.

    Som Lasse Petersen skrev: “…de når på en uge hvad vi i vesten når på et år…”

    Det tog Danmark over 100 år – fra 1848 til 1960 – at opnår blot en brøkdel af hvad Kina har opnået de seneste 20 år.

    Hvor er danskere dog historieløse og selvfede omkring deres relativt små bedrifter begået af kun 5 millioner mennesker over en så lang periode.

  6. Af Clemens Østergaard

    -

    Bo Helldén sætter fingeren præcis på det ømme punkt. Fordi der mangler viden om Kina, i befolkning og blandt politikere, er der ingen køl eller ballast og jollen kan drives fra en side til en anden af tilfældige vindstød. Det gør den svær at styre.

    Når det er sagt, så er det befriende at se en “ældre statsmand” med et mere realistisk syn på Kina end politikere generelt, baseret blandt andet på læsning af forfattere fra Østasien. Man kan selvfølgelig spørge sig selv om det er fordi han ikke længere skal tænke på at blive valgt, og derfor kan se bort fra den forvredne offentlige opinion omkring Kina, og tage bladet fra munden.Men godt at det sker.

    Der er heldigvis nogle virkelig velinformerede indlæg i bloggen. Men samtidig er der en stribe meget skråsikre indlæg i retning af at Kina er en boble der snart forsvinder.Det har man stort set sagt i 30 år, og det er ikke blevet rigtigere. Den form for virkelighedsfornægtelse bringer ikke Europa på omgangshøjde igen. Heller ikke den vilde og uoplyste udskælden som vi løbende hører fra fx. Søren Espersen og Katrine Lilleør.

    Hvis vi derimod indså, hvor meget tættere kinesisk og europæisk indstilling ligger på hinanden, end fx kinesisk og amerikansk, samt hvormange fælles interesser et samarbejde kunne tilgodese så kunne verden se anderledes ud end den G-2 koordination der nu er en realitet. Det er jo ikke tilfældigt at Kina ser nordeuropæisk kapitalisme som en langt bedre model end den amerikanske.

    Men faktisk haster det. I disse år er en masse unge kinesere ved at danne sig deres billede af verden, og Kinas rolle i den. De er i en formativ periode. I det omfang de mødes med hyklerisk kritik og kolde skuldre, styrker man en usund nationalisme, som længere henne ad vejen kan give et andet Kina end det meget samarbejdende og multilateralt orienterede vi kender i disse år. Og som bør opmuntres mest muligt. Ellers kommer ‘jollen’ ud i ret ubehagelige storme i de kommende årtier.

  7. Af Jørgen Petersen

    -

    @Clemens Østergaard

    Netop. Kinas ungdom er i en formativ periode.

    Vi har mere til fælles med kinesisk kultur end den totalt tomme amerikanske tomhedskultur.

    Det burde ikke være svært at forstå for de som ved, de som er velinformeret.

  8. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Til Jørgen Petesen:

    Lad os så bare sige indtil Kommunisterne overtog.
    Tibet – jo de vandt landet og indlemmede som en provins.
    Koreakrigen, som nærmest endte uafgjort; men med betydeligt større kinesiske tab.
    Grænsestridighederne med Soviet, der vel ikke endte hverken med det ene eller det andet.
    Krigene med Indien, som bestemt ikke kan siges at være gået Kinas vej.
    Invasionen af Vietnam – der blev vel den mest panikartede flugt.
    Truslerne overfor Taiwan, som de jævnligt eksercerer i – de plejer at ende med at USA placerer et eller to hangarskibe i nærheden.
    At kineseserne ikke er koloniserende er jo direkte forkert. At den så har været begrænset til Tibet for praktiske formål skyldes ikke manglende vilje; men manglende evne.

    Så jeg vil i fremtiden frabede mig din belæring – du er tydeligt ikke i stand til at have en kvalificeret mening/vurdering.

    Operativt er dem kinerserne er tættest på at ryge i totterne på inderne, og det kommer de nok ikke helskindet fra. Ambitionen med den jernbanelinie gennem Tibet er klar nok.

    Flådemæssigt: Magtprojektionsmæssigt er den kinesiske flåde den danske underlegen – det mener jeg faktisk bogstaveligt. Det er sådan set også ligegyldigt, da jeg har lidt svært ved at forestille mig danske matroser med huggerten mellem tænderne svinge sig ombord på et kinesisk flådefartøj.

    At Kina forsøger at kolonisere Afrika – tja, for min skyld ingen alarm, det har aldrig været en god ide – dertil er Afrika alt for ustabilt.

  9. Af Bo Strandqvist

    -

    @Jørgen Petersen
    Nemlig. Den danske selvfedme er ved at udvikle sig til en slem gang selv-ynk. Nu skal det pludselig være kinesernes skyld, hvis USA og Europa ikke får et nyt opsving?! Hvad med om folk begyndte at tage sig sammen istedet…

  10. Af Jørgen Petersen

    -

    @Thomas Borgsmidt

    Mit indlæg startede med at definere:

    “Kineserne har aldrig været kolonialister. Kina har kun koncentreret sig om de umiddelbare nabolande for at sikre stabilitet, for at undgå endnu værre katastrofale følger.”

    Alle dine rimserier går alle på de nabolande som grænser direkte op med Kina, hvilket netop var hvad jeg sagde. Så hvad er din pointe?

    Din sammenligning med USAs aggression og Kinas er derfor helt ude i hampen, både hvad angår de seneste 100 år og længere tilbage.

    Hvad lavede USA i Vietnam? Var Vietnam et naboland til USA? Kina var ikke i Cuba, det var derimod Sovjetunionen. Kina har ret til at bekymre sig om sin egen grænse, men Kina har ikke rejst den halve verden rundt for at forsvare sin grænse, det kan du beskylde USA og russerne for, men ikke Kina. Dine rimserier bekræfter hvad jeg siger, som blot har rod i historiske facts, som er indiskutabelt.

    Beijing har været hårde mod sine egne, internt i Kina og Tibet, men ved en smule nærlæsning, så har USA jo gjort værre ting, myrdet indianerne i USA, borgerkrigen i årene 1860-1865, og slaveriet hvor sorte blev gjort til slaver og myrdet i millionvis. Maos største forbrydelse var at han ikke forstod planøkonomiens konsekvenser som resulterede i alvorlige sultproblemer som slog millioner af kinesere ihjel. Mao var et økonomisk fjols, men slog ikke bevidst sine landsmænd ihjel i så stor en skala. Og med Den Xiaopengs overtagelse af kommunistpartiet og markedsreformer, så ændrede alt sig til det bedre for kineserne som danskeren Bo Helldén har med sine erfaringer delt med os her på Ellemanns blog.

    Borgsmidt, læs dine medbloggers indlæg, før du svarer.

  11. Af Jørgen Petersen

    -

    @Bo Strandqvist

    “Hvad med om folk begyndte at tage sig sammen istedet…”

    Ja, men som Lasse Petersen skrev, “…kineserne når på en uge, hvad vi i Vesten når på et år.”

    Det siger vist alt.

    Den danske mentalitet er denne selvfede kolonialists mentalitet, som undervurderer inderne og kineserne, og det rammer Christiansborg hundredefoldigt som en boomerang, med dertil følge af tab af momentum.

    Når jeg selv betragter hvad der foregår i Kina, og ser hvor hurtige og foretagsomme kineserne er i forhold til den danske befolkning som sådan, og politikerne på Christiansborg, så må jeg også spørge mig selv, “hvem vill jeg selv satse på?”

    Hvis den danske befolkning og Christiansborg-politikerne fortsætter på denne tumpede måde, så ender Danmark som klassens sinke.

    Der skal klare, meget radikale lovændringer til, så at erhvervhslivets rammebetingelser forbedres markant, og det kan ikke gå stærkt nok! Danmarks konkurrenceevne skal forbedres markant.

    Skatten på arbejde skal også markant ned, helt ned på de 40% eller lavere, så at det kan betale sig at arbejde. Danmarks konkurrenceevne skal forbedres markant.

    Hvis Christiansborg kører videre uændret, blot med bitte små ændringer, så vil Danmark om 5-10 opleve et decideret gældskollaps og velfærden gå fløjten. Jeg kan ikke se hvordan Christiansborg undgår dette med sin Anker Jørgensen agtige passivitet. Kan du?

    Jeg har mistet tilid til Lars Løkkes dømmekraft. Lars Løkke er ikke en statsmand, nok snarere på kommunalpolitiker niveau, i en lille kommune endda. Så ringe er han.

    Rød stue virker mindre skræmmende med en så uduelig VKO regering, selvom det røde kabinets opskrift heller ikke vil løse noget. Så vi er lige vidt. Danmark ser ud til at være fordømt.

    Skal jeg satse på klassens sinke, eller de hurtige, resultatrige kinesere? Ja, det er spørgsmålet.

    Hvad mener du selv, Bo Strandqvist?

  12. Af Jørgen Petersen

    -

    Vice-premierminister, Li Keqiang, har en phd i økonomi fra Pekings universitet. Li Keqiang er ydert begavet, som det kan ses og høres på nedenstående link.

    Teamet i Beijing har gjort op med Maos ignorante økonomiske politiet. Mao er fortid.

    Davos Annual Meeting 2010 Special Address by Li Keqiang:

    http://www.youtube.com/watch?v=ybzXrKw6rPk

  13. Af Jørgen Petersen

    -

    Vice-premier Li Keqiang bliver spurgt hvordan han vil lade den kinesiske økonomi blive drevet af forbrug.

    Svaret fra oversætteren er interessant og kommer i den 35. minut og varer til det 20. minut.

    Svaret fra Li Keqiang var meget overbevisende.

  14. Af Jørgen Petersen

    -

    Rettelse,

    Svaret fra oversætteren er interessant og kommer i det 35. minut og varer til det 40. minut.

  15. Af Bo Strandqvist

    -

    @Jørgen Petersen
    Jeg tror ikke Danmark er fordømt. Men vi mangler måske et kærligt spark bagi. Jeg er mere nervøs for at USA skal udvikle sig til en krigsførende landbrugsnation, uden visioner om samhandel og økonomisk udvikling. Det ville være meget trist, ikke mindst for dem selv, men også for os andre. Jeg mener ikke man blindt skal læne sig op ad den nye stærke dreng i klassen, hvor tillokkende det end måtte være. Vi skal udvikle og producere varer, viden og teknik som verden efterspørger. Og hvis Kina mener de kan bruge noget af det, så er det glimrende. Vi har siden 2. verdenskrig været et stort eksportland i forhold til vores størrelse og det vil være en kæmpe fordel i fremtiden, hvis vi opper os lidt. Jeg mener at vi dybest set skal satse på os selv; uddanne vores befolkning bedre, arbejde lidt længere, og ja betale lidt mindre i skat mens vi gør det.

  16. Af Finn Bjerrehave

    -

    Forespørgsel: Jørgen Petersen, er det den samme person som journalisten med E som mellemnavn, da indsigt og udtryksmåde virker ens, kun sagt i positiv betydning.Tak for svar. Finn Bjerrehave Vig

  17. Af Jørgen Petersen

    -

    @Finn Bjerrehave

    Nej, jeg er ikke journalisten Jørgen E. Petersen. Jeg er en hel del yngre; flere årtier yngre. Jeg er heller ikke journalist.

    Men tak for komplimentet.

  18. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Jørgen Pedersen: Jeg synes jeg gjorde det klart, at dine betragtninger hverken kan tillægges vægt eller fortjener opmærksomhed.
    Du må skrive, hvad du vil; men jeg gider ikke læse det!

  19. Af Jørgen Petersen

    -

    @Thomas Borgsmidt

    Det er du i din gode ret til at mene. Vi lever i et demokrati.

    Jeg forsøger blot at komme ét skridt nærmere fakta, i stedet for at jeg bliver præsenteret over for forkerte oplysninger. Hvis du ikke evner debatten, fint, så føl dig fornærmet.

    Men så er du bare ikke gammel nok til at deltage i en debat blandt voksne, hvilket er mit klare indtryk. De bloggere der stikker halen mellem benene og ikke evner at argumentere, har vist kvaliteten af deres argumentation.

    Jeg har tiltalt dig som en historieløs stakkel, og den fornærmelse står jeg ved.

  20. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Jørgen Pedersen: Igen!
    Jeg har frabedt mig dine kommentarer og jeg er ligeglad om du står ved dem; men jeg HAR frabedt mig, at du overhovedet har en mening om mig!

  21. Af Ulf Timmermann

    -

    @Thomas Borgsmidt og hver især …

    Det er en interessant blog, med masser af dansk selvreflektion, i relation til det den hjemlige politiske og økonomiske gøren og laden, og begrebet ”frihed”. Selv begrebet ”arbejde”.

    Men, Borgsmidt, du udgør lidt af en markant undtagelse. Jeg gider ikke at gå i rette med dig m.h.t. at ”kommunisterne overtog” Tibet – Tibet, denne Vestens kronjuvel, denne dets hellige amulet, dette dets afgren af fetishdyrkelse. Den hvide kvindes byrde. Du kan
    pudse løs på den selvglorie, som du lyster.

    Men, m.h.t. til dine flertals ”krige” mellem Indien og Kina, blot for at trække et eksempel blandt dine mange, ud, vil jeg give ordet til en inder, M. D. Nalapat, professor i geopolitik ved Manipal University, Indien, hvor han – i den artikel, der er et link til neden for, bl.a. skriver:
    ”It is the wisdom of Chairman Mao (who withdrew his troops in 1962) and Premier Zhou (who called for status quo to be maintained) that shows the way forward for India and China to settle the border issue”
    http://www.chinadaily.com.cn/opinion/2009-10/15/content_8797327.htm

    Selvfølgelig interessant, som Kina iøvrigt er interessant, som Indien er, og de to landes indbyrdes forhold er det.

    Det mest interessante af alt, også i denne sammenhæng, er dog dansk selvreflektion, som der hist og pist ses spæde tilløb til – en genre, der ellers med rette anses for uddød fra og med Hentik Pontoppidans forfatterskab

    Ulf Timmermann, p.t. Genner Bugt, Sønderjylland

  22. Af Jørgen Petersen

    -

    Kina og Indien har det fint med hinanden.

    Indian Ambassador: Chinese firms are welcome in India

    http://www.china.org.cn/world/2010-01/31/content_19338121.htm

  23. Af Glenn Klith Andersen

    -

    Kære Uffe.
    Hvem narrer hvem? Kina går benhårdt efter at varetage egne interesser bedst muligt, antager at EU går det samme. Dragen er vågnet – og vil indtage sin plads i verdensordnen. Det betyder at andre må flytte sig – og det er de selvfølgelig ikke interesseret i frivilligt.

    Vi er vant til at det er “os” der erobre nye markeder (forretningsmæssigt)- det bliver interessant og se hvordan vi reagere når kineserne begynder at erobre ny markeder. Ex. hvis de kanalisere flere penge mod aktier frem for køb af amerikanske obligationer.

    Cop 15: Kineserne er sikkert ikke interesseret i for meget kontrol. I det amerikanske senat synes der heller ikke den vilde interesse. Og hvor enige er de europæiske lande når det kommer til stykket?

  24. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Glenn Klith Andersen:

    Jeg er helt med på, at Kina alene vil forsøge at varetage sine interesser – som det siddende styre nu opfatter dem.

    Nu mindes jeg Poul Harling og Mao – diskussioner på et højt intellektuelt plan.
    En kinesisk protest mod en karikatur i en dansk avis.
    Niels Helveg Petersens kritik af Kinas menneskerettigheder.
    Altså Kina gør som Kina hele tiden har gjort.

    Men narrer vi ikke os selv ved at tro, at Kina magter at sætte dagsordenen? Det er min pointe!
    Militært kan de ikke.
    MEN er de interne problemer i Kina så store, at Kinas stabilitet blot er et postulat?
    Jeg tror ikke et øjeblik at det går så fremragende, som nogen forsøger at bilde os ind!
    Alene retorikken – den er af samme platte karakter som statsministerens og bankfolkenes i perioden 2005-2008! Det “buldrer derudaf” – jo da!

  25. Af Glenn Klith Andersen

    -

    Thomas Borgsmidt:

    Tak for din kommentar. Ingen tvivl om at Kina har masser af udfordringer. Som Uffe skriver i sin blog har den kinesiske civilsation en historie på 3.000 år, samtidig taler vi om et land med ca. 1,3 mia. indbyggere.
    Sætter Kina dagsordnen: Godt spørgsmål, måske inddirekte 1) ved at være verdens no. 1. “indkøbskontor” 2) Ved at satse kraftigt på Clean Tech 3) med sine 5 års planer – tænker længere end vores – “indtil næste valg planer” 4) Ved at sørge for stærke forsyninger og aftaler af råmaterialer fra bla. Afrika og Australien.

  26. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Glenn Klith Andersen.
    ad 1) Nu er Kinas rolle som indkøbskontor lidt tvivlsom idet det indtil nu har været salgskontoret. Hvis Kina skal være nettoimportør, så bliver det godt nok til nogle særdeles ufordelagtige priser – man vil betale i USD, som man har mange af – rigtig mange. Vi så det i slutningen af 2008, hvor dollaren faldt og olieprisen samtidig steg. Bliver Kina nettoimportør, så forsvinder deres formue!
    ad 4) Forsyningssikkerheden er uden nogen tvivl et af de problemer det kinesiske styre vier en betydelig opmærksomhed. Men de aftaler vil ikke i nævneværdigt omfang kunne holde priserne nede! F.eks. kunne Australien finde på at lave en honnet eksporttold på kul f.eks.
    Tror du at Unga-Bungistan ikke kan se fordelen i at sælge til dobbelt pris???
    ad 2) Dels er der intet, der tyder på nogen særlig satsning på ikke-forurenende industri i Kina! Tværtimod!
    Dels vil man selvfølgelig satse på vindkraft f.eks. Men den energi man kan få ud af det, er en dråbe i havet! Kinesisk industri er bestemt ikke energibevidst.
    ad 3)Ser man på de Sovjettiske femårsplaner, så siger erfaringerne, at de planer ikke er mere værd end den baggrund de er udfærdiget på.
    At tro på at planlægning kan erstatte markedmekanismer – den holder ikke i praksis.

    Men ikke nogen tvivl om, at Kina vil forsøge at sætte dagsordenen – problemet er om de er i stand til det? Det er der jeg tvivler.

  27. Af Ken Nielsen

    -

    Hvis det nu skulle gå rigtigt skidt som det ser udtil at gøre, hvad kan man så forvente for Danmarks fremtid?

    Endvidere, hvad kan Danske folkefærd gøre for at forhindre Danmarks nedtur.

    Grunden til jeg spørger er at vi må have fat med det samme, og arbejde efter en lysere fremtid for Danmark. For den her dovne dansker ville helst ikke leve i fattigdom hvis han kan arbejde imod det.
    Jeg hørte nogle idéer med at sænke skatten eller stryge moms af listen, men kan det være en reel muligheder, eller kun en idé?

Kommentarer er lukket.