Grækenland og EU: Tragedie eller farce?

Af Uffe Ellemann 115

Naturligvis skal Grækenland hjælpes af sine EU-partnere og holdes oven vande – også selv om over halvdelen af de tyske vælgere ifølge en meningsmåling hellere vil smide grækerne ud af Euro-samarbejdet. Men hvis man gjorde det, kunne det gå hen og blive endnu mere kostbart for resten af EU end at bistå grækerne i den aktuelle gældskrise. Det er imidlertid en vanskelig balancegang at gå: På den ene side skal det forhindres, at grækerne ender i en statsbankerot, som kan bringe Euroen ud i store vanskeligheder – og på den anden side skal man ikke udsende det signal, at alle vil blive hjulpet ud af en økonomisk kattepine, uanset hvor tåbeligt og uansvarligt de har båret sig ad.

For grækerne har opført sig både tåbeligt og uansvarligt. For nu at sige det rent ud: Grækenland har svindlet groft med de oplysninger, der er givet til EU-partnerne om den græske økonomis tilstand. Grækenland kom med i Euro-samarbejdet på grundlag af forfalskede statistikker, som skjulte landets virkelige gældsbyrde, og siden er der løjet systematisk om opfyldelsen af de krav, der stilles til Euro-landene. Da den nuværende Pasok-regering under George Papandreou kom til efter valgsejren sidste efterår, og foretog et uanmeldt kasseeftersyn, måtte man bekende til Bruxelles, at forgængerne i den borgerlige regering havde fortiet den ubehagelige sandhed om underskuddet på statsfinanserne. Det var over tre gange så stort, som man hidtil havde påstået. Og nu står man med et akut finansieringsbehov og en stærkt faldende kreditværdighed.

Hvis Grækenland ikke havde været med i Euroen, var sagen klar: Så skulle man vandre den tunge gang til Den Internationale Valutafond (IMF) for at bede om hjælp, og underkaste sig betingelserne for at modtage denne hjælp. En af betingelserne ville formentlig være en klækkelig devaluering af den græske valuta. Men den mulighed er lukket, fordi Grækenland er med i Euroen. Derfor må Grækenland gennemføre det, der gerne kaldes en ”indre devaluering”, for eksempel ved nedsættelse af lønningerne i den offentlige sektor og begrænsning af de meget generøse pensionsordninger. Bistanden fra EU må være hjælp til selvhjælp. Grækerne skal selv levere de nødvendige indgreb.

Det er udsigten til disse indgreb, der er blevet mødt med demonstrationer i Grækenland – om end de har været langt mere beherskede, end man tidligere har set – og også i Danmark hører man røster, der forarges over, at EU vil ”blande sig” i græske lønninger. Men sådan må det nu engang være, hvis et land ønsker at bevare fordelene ved at være med i et valutasamarbejde som Euro’en – der har givet Grækenland meget store fordele. Så må man skære hårdt for at opfylde betingelserne, og håbe på en vis langmodighed fra partnerne, når der skal sættes tidsmæssige begrænsninger for tilpasningen, og når lånene skal udmøntes. Det er, hvad Euro-landenes finansministre skal drøfte i denne uge, efter at Europæisk Råd i sidste uge besluttede, at Grækenland ikke skal lades i stikken.

Tålmodigheden med Grækenland er imidlertid behersket, især i Tyskland, som ventes at skulle gribe dybest i lommerne for at kautionere for de løsslupne grækere. Tyskland slås selv med store økonomiske problemer. Og i tysk presse udtrykkes forargelse over, at Grækenland f.eks. har en pensionsalder på 63 år, mens Tyskland har sat den op fra 65 til 67 år i et forsøg på at skære de offentlige underskud ned, så man kan leve op til betingelserne i Euro-samarbejdet. Tyskerne er også bange for, at Spanien og Portugal står på spring, i samme øjeblik der lukkes op for penge til Grækenland.

Grækenland er naturligvis blevet særligt hårdt ramt, fordi den globale finanskrise satte ind på et tidspunkt, hvor den græske gældsboble var ved at blive voldsomt stor. Men grækernes erkendelse af egen skyld virker ikke imponerende – og deres adfærd har heller ikke været egnet til at fremkalde sympati.

Den græske statsminister George Papandreou opfattes nok – med rette – som den bedste på posten, hvis Grækenland skal gribe ind overfor den slendrian og korruption, som har ført landet ud på afgrundens rand. Men han skal også gå en balancegang mellem omverdenens krav og den hjemlige folkestemning. Efter sidste uges møde i Det Europæiske Råd udsendte den ellers så besindige Papandreou en bandbule mod sine EU-kolleger i en tale, som blev udsendt på græsk TV: Han beskyldte dem for at skabe en ”stemning af truende sammenbrud” i Grækenland – og hævdede, at Grækenland i Euro’ens første alvorlige prøve er blevet ”en forsøgskanin i kampen mellem Europa og finansmarkederne”. Og så skældte han ud på EU-kommissionen, fordi den ikke afslørede den tidligere græske regerings ”kriminelle adfærd” med forfalskede statistikker: ”Dette har undergravet de europæiske institutioners troværdighed på de internationale markeder”, sagde han.

Det har næppe skaffet grækerne nye venner i Bruxelles og omegn…

I forvejen er Grækenland kendt for at være en ekstremt vanskelig samarbejdspartner. Grækerne har nu i 18 år blokeret for, at det lille nordlige naboland Makedonien kan deltage fuldt ud i internationalt samarbejde. Det har skabt betydelige problemer for stabiliteten på Balkan. Grækenland insisterer på, at Makedonien ikke må kalde sig Makedonien – for det navn er optaget af en græsk provins – og de beskylder makedonerne for at ville hugge denne provins. En helt urimelig påstand, i betragtning af, at der kun bor to millioner mennesker i det fattige Makedonien, mens det over fem gange større Grækenland er med i NATO, som nok skal forsvare grækerne, hvis naboerne vil tage noget fra dem…  Den uløste strid betyder, at Makedonien endnu ikke har fået en dato for, hvornår forhandlinger med EU om et fremtidigt medlemskab kan indledes – og Grækenland har også nedlagt veto mod indlemmelse af Makedonien i NATO, selv om alle andre var parate til at tage landet med.

Grækenlands optræden er åbenlyst urimelig – og Papandreous forgængere har gennem årene brugt denne sag til at piske stemningen op i et forsøg på at tale uden om de reelle problemer i landet. (Man kunne fristes til at kalde det en ”burkanisering” af den politiske debat…)  Her var håbene også store, da Papandreou kom til, for han har tidligere demonstreret evne og vilje til at se uden om snævre nationalistiske hensyn. Men hvis han skal tøjle den hjemlige borgerlige opposition i spørgsmålet om økonomiske nedskæringer, kan man frygte, at spillerummet snævres ind, når det gælder udenrigspolitiske spørgsmål.

Grækenlands EU-partnere vil forhåbentlig gøre det klart, at hvis Grækenland skal hjælpes ud af den klemme, landet først og fremmest kan takke sig selv for at være havnet i, så skal Grækenland også besinde sig på, hvordan landet optræder som EU-partner. Selv om man lever i ”demokratiets vugge”, skal man ikke opføre sig som politisk blebarn.

I det større perspektiv rejser problemerne med Grækenland det spørgsmål, om Euro-samarbejdet fortsat kan fungere uden en meget skrappere overstatslig styring af de deltagende landes økonomiske politik. Som et minimum bør man kunne sikre sig imod, at der fifles med tallene. Der er ikke råd til flere græske farcer, som alt for let kan udvikle sig til tragedier.

115 kommentarer RSS

  1. Af Poul Holm

    -

    Jeg har ikke læst alle indlæg, men vil dog grene kommeterer indlæget.
    Set i et historisk perspektiv, havde Danmark, Norge og Sverige en møntunion med navn Kroner. Meningen var at kursen skulle være pari, d.v.s 100 Skr skulle være 100 Nkr.
    Hvad gik galt??
    For at have en møntunion, skal der være en fælles politik bag den. Alså hvis Euroen skal lykkes som sevlstændig møntenhed, SKAL alle EU landene afgive POLITISK magt til , ja hvem?? Kommisionen?? EU Præsidenten?? eller til den EU formand der afløses hver 6 månede??
    Kan nogen forestille sig at tyskre kansler Angela Mergel eller den franske præsident Sakozi afgive deres magt for at blive “Borgmester” for Tyskland eller Frankrig. Nej vel. Så på et eller anden tidspunkt falder Euroen sammen og de lande som har bevaret deres egen valuta, har øvelsen i at ager på økonomiske udsving, med kurs reguleringer o.lign, mens Euro landene må genopfinde denne deciplin og valuta.

  2. Af Poul Holm

    -

    Jeg skrev en kommentar i går aftes ved 22.00 tiden, efter Michael Sjøberg. Har set det, men hvor er den nu???
    Var den for realistisk??

  3. Af georg christensen

    -

    Grækenland kontra EU, en farce blot, se en gang på USA`s underskud og “gæld”, og grækenland er kun et stykke ingenting, i sammenligning.

    USA, virker kun på “illusioner”, og de virker kun så længe, som “den gamle H.C.Andersen´s” ( kejseren i sine nye klæder virkede).

    Var det ikke bare en lille “pige eller dreng”, som sagde “nok må være nok”?.

    Hilsen

    Georg

    NB: Kom tilbage til “virkeligheden”.

  4. Af F Henriksen

    -

    Uffe Ellemann,

    Indlæggene nu er ved at komme til vejs ende,og mange spørgsmål er blevet stillet i forbindelse med debat af et følelsesladet emne. Ved en hurtig gennemgang i dag, har jeg noteret, at du ikke har besvaret/deltaget i belysningen af mange relevante indlæg, også når du er blevet anmodet herom.

    Det skuffer mig, især du var en af de få danske politikere i 80’erne, som jeg havde tillid til på grund af dine meningers mod, herunder offentlig imødegåelse af Ekstra Bladet.

    Din attitude tenderer arrogance, da du som minimum kunne skrive fem ord om, at du ikke ønsker eller er betalt for at deltage i den debat, som du som minimum er blevet betalt for at igangsætte. Det vil jo også kræve mere af din tid.

    Hvis det er dansk attitude i det 21 århundrede, ja så er vi vel flere, som kan glæde os over, at vi valgte at forlade det lille kongerige af foeskellige aarsager, og nogle da skriften om EU-unionens komme stod malet med tydelige bogstaver på væggen.

  5. Af Uffe Ellemann

    -

    F. Henriksen:
    Du har ret – undskyld. Jeg har været ude af cirkulation et par dage, men er tilbage igen. Jeg kommer igen senere i dag med svar på stillede spørgsmål.

  6. Af Uffe Ellemann

    -

    Flere indlæg har peget på, at den græske krise må føre til en langt stærkere politisk integration – Hans Koch mener således, at der skal ske harmonisering af overførselsindkomster. – Jeg er enig i, at det er et overordnet problem, at de enkelte Eurolande har meget betydelige frihedsgrader i den økonomiske politik. Men det er jo netop derfor, der er fastlagt stramme regler for f.eks. statsbudgetternes underskud, og den græske krise er i høæj grad resultatet af, at Grækenland ikke har overholdt disse regler.

    Flere har også peget på, at den græske krise “beviser” hvor farligt det er at afgive devalueringsmuligheden – for en rask devaluering kunne vel have løst Grækenlands problem? Jeg er ikke enig. Man kan opnå samme resultater med finans- og pengepolitiske midler, som man kan med en ændring af valutakursen. Det er, hvad Grækenland nu skal gøre. Og naturligvis er det politisk vanskeligt, for med denne “indre devaluering” skal der reelt ske en nedsættelse af levestandarden – ganske som hvis man havde devalueret. Sveriges politik i begyndelsen af 90’erne er et godt eksempel på, at man kan opnå bedre resultater med stram finans- og pengepolitik end ved en devaluering.

    Flere spørger, hvorfor jeg vil øse penge ud til grækerne, når de har snydt. Læs igen hvad jeg skriver. Grækenland skal have hjælp til selvhjælp – og forudsætningen for støtte er naturligvis, at de leverer varen, dvs strammer den økonomiske politik voldsomt op. Det er også vigtigt som et signal til andre lande, der har store problemer.

    Hvad jeg siger til at store amerikanske banker hjalp grækerne med at skjule den reelle gæld, bl.a. ved arrangementer hvor man solgte fremtidige indtægter? Det er en sag, som forhåbentlig bliver meget grundigere belyst – også for at finde ud af, om andre har benyttet sig af denne model.

    Helge Nørager må vist læse min blog endnu engang. Jeg roser ikke græske borgerlige politikere. tvært imod. Jeg skoser den tidligere regering for at have overladt Papandreou – som jeg har meget til overs for – et fallitbo.

    F. Henriksen vil vide, om jeg er enig med ham i, at Danmark ville være bedre tjent med en “norsk” ordning med EU? Nej. Jeg synes ikke, normændenes situation er misundelsesværdig. De har ingen indflydelse på de beslutninger, der træffes i EU – men sådan som verden er indrettet, er de nødt til at følge de fleste af dem… Det er ikke i det lange løb sundt for et land at “stå udenfor” på den måde, mener altså jeg.

  7. Af leon bronstein

    -

    Grækenlands problemer er helt sikkert Ruslands skyld. Der går en hemmelig rørledning fra statskassen i Athen over Ukraine til Moskva, hvor de onde russere sidder og suger kassen tom.

  8. Af Henrik Ræder Clausen

    -

    Nu har jeg fuld tillid til at EU vil finde frem til endnu et råddent kompromis, der vil kaste gode penge efter dårlige, belønne grækernes svindel og overforbrug, på bekostning af arbejdsomme mennesker som tyskerne. Det er næppe til debat.

    Ligesom der heller ikke er meget tvivl om, hvorvidt Grækenland kan beholde sin selvstændighed eller vil blive regeret fra Brussel i de kommende år. Naturligvis bliver det Brussel, der bestemmer. Det er et yderst dygtigt stykke (penge)politisk arbejde at have givet Grækenland adgang til næsten ubegrænsede lån i euro, for til sidst at lade fælden klappe og fratage landet sit selvstyre. Suverænt.

    Men i en større sammenhæng hænger spørgsmålet om den ‘moralske risiko’, denne redningsaktion udløser, ikke er et større problem end den umiddelbare krise, der smides penge efter at eliminere?

    Grækenland er et forholdsvis lille land. Hvad sker der, den dag Spanien stiller sig op og beder om 50 milliarder euro? Portugal, Spanien, Østrig, Belgien?

    For Belgiens vedkommende er der en enkel løsning: EU organiserer lån med sikkerhed i belgisk ejendom, ikke mindst Brussel. Der er ingen grund til at tro, at Belgien kan betale disse lån tilbage, og dermed kan EU endelig få sig en egentlig hovedstad, som det er passende for en stat som EU. Alt naturligvis finansieret af EU-borgerne og ECB.

    Spørgsmålet er bare, hvor ‘redningen’ kommer ind i billedet?

    Ultimativ er det ret simpelt, hvad der kan bringe økonomien på ret køl igen. Det er produktion og handel, de ting, der skaber værdierne i vores samfund. Man kan kaste rundt med nok så mange milliarder, men det ultimative er at styrke de dele af samfundet, der skaber vores værdier.

    Det ser jeg absolut ingen tegn på, at EU har planer om.

  9. Af Henrik Ræder Clausen

    -

    Angående devaluering:

    Grækenland fortjener til fulde at devaluere deres møgvaluta – hvis de overhovedet havde en. Den græske økonomiske politik har været groft uansvarlig, og de har svindlet for at komme med i euroen. Den politiske ’stabilitet’ er en vittighed, og velfærdssystemet er ved at drukne i bekvemmelighedsflygtninge fra Albanien.

    Hvis Grækenland havde sin egen valuta, ville den sikkert være faldet til det halve, eller noget i den retning. Det har de ikke, det holder leveomkostningerne oppe og forhindrer, at det bliver billigere at være turist i landet. Det er bare ærgeligt, de må leve uden de stærkt nødvendige indtægter.

    Devalueringer er noget skidt, ingen tvivl om det. De sår begrundet tvivl om landets kreditværdighed, og uddeler fortjente tæsk til de investorer, der har været så tåbelige at købe landets statsgæld. Til gengæld er nationale valutaer, med den indbyggede risiko for devalueringer, et system der holder kriserne i ave og isolerer dem til de lande, de hører hjemme i. Det kunne vi godt bruge.

    Aktuelt tror jeg, at Grækenland får en masse milliarder af eurolandene for at ‘redde’ landet. Og at de ret venstresnoede grækere vil lave så meget ballade og så mange ‘ekstraordinære’ situationer, at besparelserne, forhøjelse af pensionsalderen mv. ikke kan gennemføres (i modsætning til i Tyskland).

    Der vil ikke gå fem år, før en ny redning bliver nødvendig.

  10. Af Henrik Ræder Clausen

    -

    Til slut vil jeg gentage dette guldkorn fra Uffe Ellemann:

    “Sveriges politik i begyndelsen af 90?erne er et godt eksempel på, at man kan opnå bedre resultater med stram finans- og pengepolitik end ved en devaluering.”

    Devalueringer har som formål at dække over, at den slags ikke er sket i tide. De er nødløsninger, men bedre end ingen løsning. Den rigtige kur er at føre en ansvarlig politik, så devalueringer aldrig bliver nødvendige.

    Eurosystemet indskyder et helt niveau, der fjerner os fra denne grundlæggende sandhed.

  11. Af Henrik Ræder Clausen

    -

    “Set i et historisk perspektiv, havde Danmark, Norge og Sverige en møntunion med navn Kroner. Meningen var at kursen skulle være pari, d.v.s 100 Skr skulle være 100 Nkr.

    Hvad gik galt?”

    Vi gik fra guldet.

    Dengang en dansk, norsk og svensk 20-krone i guld var af samme størrelse, var en krone det samme, uanset om den kom fra Danmark, Norge eller Sverige. Det gav en finansiel disciplin, der ikke uden videre kunne omgås. Uansvarlig politik viste sig lynhurtigt i landets guldbeholdning, og var et hurtigt signal til at rette op på tingene.

  12. Af Jens Emil Eistrup

    -

    “Naturligvis skal Grækenland hjælpes af sine EU-partnere og holdes oven vande – også selv om over halvdelen af de tyske vælgere ifølge en meningsmåling hellere vil smide grækerne ud af Euro-samarbejdet.”

    Øh.. Prøv at læs The Bailout of Greece and the End of the Euro af Philipp Bagus (link til sidst). Man har allerede hjulpet Grækenland ud af gælden, ved at lade dem låne til en alt for lav rente, desværre kan dette føre til en yderligere destabilisering af Euroen.

    http://mises.org/daily/4091

  13. Af t møller

    -

    Skal grækenland havde sær hjælp eller får Spanien Irland Italien og Portugal af samme kasse- er EU demokratisk opbygget eller bare ude af drift. Læses der om EU`s gøren er det som om Tyskland har eneret på hvad der skal gøres. Hvad med Storbritanien de nævnes ikke i denne hjælp til Grækenland

  14. Af Ulf Punell

    -

    @Henrik Ræder Clausen
    @t møller

    Ponzi Scheme

    http://www.europac.net/externalframeset.asp?id=18225

    “…Let’s face it, the government-bond market in the West is a gigantic Ponzi scheme…”

  15. Af Alexandros Chapipis

    -

    http://www.independent.co.uk/opinion/commentators/john-lichfield/john-lichfield-a-lesson-son-in-crisis-and-paradox-1899559.html

    En artikel til alle jer der har svinet Grækenland og grækerne til med jeres til tider racisistiske bemærkninger om sydeuropæere.

    Grækerne kæmpede bravt under 2. verdenskrig og fik deres Nation smadret og deres guldreserver stjålet mens Danske virksomheder led godt af krigen og efterkrigstiden.
    Skal tyskerne ikke snart betale deres gæld til den græske nation som de har gjort til jøderne????????

    PS: Makedonien er græsk om i kan lide det eller ej. Historien fortæller sanhedcen. Alexander den store ( ????? ?????????? ) bragte den hellenistiske kultur til den hele den kendte verden. Han talte ikke slavisk eller var af slavisk stamme som vores nordlige nabo taler og er af race. Ja vi vil have fred på balkan men ikke for at for at sælge ud af vores historie!!!!!!!!!!

Kommentarer er lukket.