”Arctic 5” – et dansk initiativ som ikke må tabes på gulvet

Af Uffe Ellemann 98

Mødet i Canada mandag mellem de fem arktiske kyststater var særlig vigtigt for Danmark. Det byggede nemlig videre på et dansk initiativ, som skulle markere, at de fem stater – USA, Rusland, Canada, Norge og Danmark – har et særligt ansvar for den fremtidige udvikling i Arktis. Mange andre vil gerne mase sig ind i dette selskab. Derfor har den danske regerings nedprioritering af dette møde – som både USA’s og Ruslands udenrigsministre fandt vigtigt nok til at deltage i – sat spørgsmålstegn ved Danmarks engagement. Det kan vise sig farligt for dansk/grønlandske interesser i det videre spil om Arktis.

Arktis er blevet et af de mest spændende (og potentielt konfliktfulde) områder på kloden: Iskappen er begyndt at trække sig tilbage. De første sejladser nord om Sibirien eller gennem Nordvestpassagen nord om Canada er foretaget. Der tales om fremtidige nye sejlruter mellem Europa og Asien. Der tales om fremtidigt fiskeri. Og der tales om store forekomster af olie og gas omkring Nordpolen. Rusland har oprustet i området, blandt andet ved at plante et russisk flag (af titanium) på havbunden ved Nordpolen. Risikoen for fremtidige konflikter er indlysende – også fordi der ikke eksisterer det samme regime her som ved Antarktis, hvor de enkelte landes interesseområder er kodificeret ved internationale traktater.

Hvis man ser på et kort, der sætter Nordpolen i midten – i stedet for det sædvanlige verdenskort i Mercators projektion – får man et indtryk af, hvordan et fremtidigt Arktisk Hav ser ud:

 arktis.JPG

Der er fem kyststater: Rusland (som fylder mest), Canada, USA, Norge og Grønland/Danmark. Spørgsmålet er, hvordan disse fem stater i fremtiden skal trække grænserne sig imellem – og hvordan de skal håndtere de mange nye opgaver med at sikre området, ikke mindst det skrøbelige miljø, når der begynder at blive mere sejlads og udnyttelse af naturressourcer i det arktiske hav.

For to år siden tog den danske udenrigsminister initiativ til at samle de fem kyststaters udenrigsministre i Ilulissat (Jakobshavn) i Grønland. Herfra udsendte de en fælles erklæring, som bl.a. fastslog, at de alle forpligtede sig til at løse konflikter om grænsedragning m.v. inden for rammerne af det eksisterende internationale retsgrundlag vedrørende havretten. Det var et meget vigtigt politisk skridt, der blev taget ved denne lejlighed. Både konkret og politisk. Og det var samtidig en vigtig manifestering af, at netop disse fem kyststater har et særligt ansvar.

Andre lande maser på, og vil gerne have en aktie i Arktis – for eksempel Kina og Japan. Og de medlemmer af Arktisk Råd, som ikke er direkte kyststater (Island, Sverige og Finland) vil også gerne være med. Men Danmark/Grønland har en klar interesse i at fastholde de store kyststater på det snævert forpligtende i at videreføre Ilulissat-erklæringen fra 2008.

Derfor var mødet i Canada så vigtigt. Det var ikke – som nogle medier fejlagtigt har oplyst – et møde i Arktisk Råd (hvor Danmark har formandskabet for øjeblikket). Det var derimod et møde i kredsen af kyststater, indkaldt af den canadiske udenrigsminister Cannon i snævert samarbejde med den (tidligere) danske udenrigsminister Per Stig Møller og den norske udenrigsminister Støre, der begge har været særdeles aktive og engagerede i disse spørgsmål.

De små kyststaters interesse understreges af en udtalelse fra den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton om, at mødets format måske var for snævert. Hun er citeret for at have sagt: ”Betydelige internationale drøftelser om arktiske emner bør inkludere de lande, der har legitime interesser i regionen”. Vist så. Men vi små kyststater har altså en interesse i også at fastholde det snævre format for de videre drøftelser. Ellers bliver vi for ”udtyndede”, hvis kinesere, japanere, EU osv. kommer til at dominere drøftelserne…

Derfor er det en misforståelse at affærdige mødet i Canada med, at der ikke skulle ”træffes beslutninger”. Det er nu engang sådan i udenrigspolitik, at der i visse situationer også ligger en betydning i ”Protokollen” – altså i dette at deltage i bestemte arrangementer – og at det sender helt forkerte signaler at blive væk. Det ved de erfarne diplomater i Udenrigsministeriet. Og derfor gør enhver minister – især en ny og uerfaren – klogt i at lytte til deres råd. Også selv om det går ud over den personlige bekvemmelighed.

En dansk udenrigsminister er også udenrigsminister for Grønland. I disse år, hvor grønlænderne arbejder med formuleringen af det fremtidige tilhørsforhold til Danmark, er det særligt vigtigt at huske på dette. Grønlands landsstyreformand Kuupik Kleist, som har betydelige erfaringer i internationalt arbejde, har protesteret over den danske regerings nedprioritering af mødet i Canada. Det kan jeg godt forstå.

98 kommentarer RSS

  1. Af lars ras

    -

    Uffe vi savner dig, hvorfor er du ikke mere i politik, du burde være udenrigsminister igen

  2. Af Camilla Langberg

    -

    Ulf: Jamen, Elleman er ikke kvinde, det er immervæk et andet “udgangspunkt”. Vi må til at stille spørgsmål ved, om det overhovedet er muligt at kombinere top-job med moderrollen.

    Men – selvfølgelig nogle er egnede, andre er ikke. Vi kunne vist ikke forestille os f.ex. Lone Dybkær eller Connie Hedegaard forstå deres ansvar så dårligt.

  3. Af Rikke Nielsen

    -

    Lene har ikke lært at gebærde sig som minister endnu på trods af at det ikke er hendes første post. Regeringen kan ikke prale af takt og tone, men det viser de i mange andre sammenhænge. De forstår ikke betydningen af at vise interesse og opføre sig ordentlig. Deres arrogance og inkompetence får i hvert fald mig til at krumme tæer ved officielle begivenheder, hvor statsministeren og hans ministre brænder vigtige samarbejdspartnere af eller overtræder kodeks fordi de mener at vide bedre.

    @Uffe Ellemann
    Bliv endelig ved med dine gode indspark i diskussionen .-)

    @Karsten Baun
    “Her har vi måske noget af årsagen til at kvinder klarer sig så dårligt med at erobre topstillinger, de er simpelthen ikke dedikerede og målrettede nok til at klare det.”

    Øhm, hvor gik det lige galt for dig dér? Hvornår er alle kvinder blevet ansvarlige for én kvindes handlinger – er det ikke hvad man kalder “kollektiv straf”? Forklar dig! Og inddrag lige Lars Løkkes uintelligente handlinger i din besvarelse :-) Når Lars Løkke opfører sig uintelligent så…… Uha, dén bliver svær ;-)

  4. Af S. Duus

    -

    Hvor er embedsmændene i denne sag? Hvem “klæder ministeren på”? Hvem forelægger protokollen for hende? Det må være meget svage embedsmænd – eller en egenrådig minister, som en teen-ager.

  5. Af EKA EKA

    -

    Èn ting er hvad de andre udenrigsministre tænker og en helt anden er hvad Grøndland tænker her. LE er også udenrigsminister for Grønland og det er helt uakseptabelt, at hun afstemmer med landstyret, som jo har en væsentlig interesse i dette møde. Vi ynder jo ikke at se os selv som kolonimagt men LE´s adfærd smager lidt derhen.

  6. Af Dan Christensen

    -

    Uffe,
    En god artikel! Men forklar lige, hvorfor undergrunden ikke er “givet væk til Grønland”, for Danmark for da ikke meget ud af evt. fund i det arktiske fremover, gør vi?

    Hvad angår Lene, er det mærkeligt, at det først er nu, de fleste opdager blålyset!

  7. Af Ulf Punell

    -

    @Dan Christensen

    Jeg mener også at Danmark har “foræret” Grønlands undergrund væk til hjemmestyret, på meget favorable betingelser.

    Danmark kan kun få modregnet bloktilskuddet, men Danmark har ingen reel andel i naturforekomsterne på Grønland. Hvis dette ikke er en foræring, og en aftale som kun er på Grønlands præmisser, så må Hr Ellemann gerne uddybe aftalen mere detaljeret.

    Men Hans Ø er noget andet. Her taler vi om Arktis undergrund som endnu ikke er foræret væk, og her gider regeringen heller ikke kæmpe for en potentiel milliard stor årelang skatteindtægt for Danmark.

    Selvfølgelig vil USA og EU da hellere køb olie og gas fra Danmark end fra Rusland, som har vist EU, at gashanen kan lukkes, ved den mindste uenighed.

    Da Anders Fogh skulle fratræde som statsminister, kostede det flere hundrede tusinde kroner at rejse Lene Espersen hjem fra sin ferie (igen igen), men det er det rene vand i forhold til denne her Mallorca rejse, som i mistet Artis forhandlings momentum, kommer til at koste Danmark milliarder og atter milliarder.

    Krause-Kjær taler på sin blog om en slags landsskadelig virksomhed. Det kan man vist roligt kalde det.

  8. Af Ulf Punell

    -

    Vi er efterhånden så langt ude på udueligheds skalaen, at jeg vil tilslutte mig Krause-Kjærs ordvalg om, at dette tangerer landsskadelig virksomhed.

    Hvis ikke dette ER fuldkommen landsskadelig virksomhed.

    Fordi, hvis Danmark taber Arktis forhandlingerne, grunden manglende engagement og gennemsnits intelligens, så mister Danmark så ufatteligt mange milliarder de næste årtier, at selv en Anker Jørgensen regering ikke ville kunne have formøblet så mange penge.

    Derfor frygter jeg efterhånden ikke en S-SF regering, hvis de kan mane sig op med nogle gode erhvervsfremmende forslag, og samarbejde med DF.

    Det bløder i mit borgerlige hjerte at sige det, men V og K fortjener at tabe, da det vil være i Danmarks interesse.

    Jeg havde i mit liv aldrig troet, at jeg skulle komme til at skrive disse forkætrede ord. Men den går ikke længere, V og K.

    Tag jeres gode tøj og gå!

  9. Af Martin C

    -

    Det eneste positive ved den sag er vel, at det er langt mere betryggende at have Barfoed som rigsfællesskabets repræsentant ved et vigtig møde end Espersen.

  10. Af Anina W.

    -

    D. 10. september 2008 iflg. artiklen “Ministerstolene overtages af amatører” (Information) vurderede professor Tim Knudsen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, at “flere og flere ministre bliver udnævnt uden hverken faglig eller politisk erfaring med det område, de skal være ansvarlige for. Resultatet er svage ministre, som enten topstyres eller dukkeføres…” så problemet er slet ikke nyt, har været kendt længe og ingen havde noget imod det indtil nu.

    Lene Espersens holdning til “amatorismen” i jobbet minister har også været kendt længe. Allerede i 2001 da hun debuterede som justitsminister, så hun en direkte fordel i, at hun ikke “anede noget om jura”. At Lene Espersen stort set “ikke anede noget” om de fleste af hendes ansvarsområder som minister, er heller ikke noget nyt.

    Hvorfor så lige netop nu et ramaskrig fordi hun ej heller “aner noget” om udenrigspolitik?

    Det har vi alle vidst i forvejen og alligevel blev hun udpeget.

    Bør vi så ikke hellere rette opmærksomheden på de ansvarlige for denne disposition i Statsministeriet?

  11. Af peter g

    -

    @Anina W.

    Netop!

  12. Af Ulf Punell

    -

    Arktis har 33% af verdens gas reserver, og olie svarende til Nigeria, Kazakhstan og Mexico til sammen.

    Om 20 år vil USA og EU, hvis det er teknologisk muligt, hæve sin forsyning af grøn energi til 30%. Så snart EU og USA og Kina kommer op omkring de 50% kombineret grøn energi og fossil og atom energi fra egne lande, så vil Mellemøsten smelte sammen økonomisk. Dette scenarie kunne finde sted mellem 2020 – 2030.

    Det er kedeligt at Lene Espersen ikke forstår perspektivet i dette her, og hun har åbenbart slet ikke fattet hvad der står på spil i Arktis, nationalt for Danmark, og internationalt, som vil påvirke penge strømmen til terror sponsorering negativt etc, forbedre klimaet og forbedre vores nationale sikkerhed og Danmarks økonomi.

    “…The 90 billion barrels of oil expected to be in the Arctic in total are more than all the known reserves of Nigeria, Kazakhstan and Mexico combined…”

    This includes 90 billion barrels of oil, enough to supply the world for three years at current consumption rates, or to supply America for 12, and 1,670 trillion cubic feet (tcf) of gas, which is equal to about a third of the world’s known gas reserves.

    The significance of the report is that it puts firm figures for the first time on the hydrocarbon riches which the five countries surrounding the Arctic – the US, Russia, Canada, Norway and Denmark (through its dependency, Greenland) – have been eyeing up for several years.

    Riches in the Arctic: the new oil race

    http://www.independent.co.uk/environment/nature/riches-in-the-arctic-the-new-oil-race-876816.html

  13. Af georg christensen

    -

    Mår gamle mænd,(og kvinder) med deres “ideer” forsøger, at komme på banen, i en “globaliseret verden, kan jeg kun opfatte “dem”, som individer, som har midstet “pusten”.

    Artcic 5. Betydningsløst for danmark.

    Lad os få sendt disse gamle “pollittikere” på porten.

  14. Af georg christensen

    -

    Tillæg: Manden “Uffe”, har endnu ikke fattet, at “Grønland”, har fået selvstyre.

    Så hvis nogens “udenrigsminister” burde have været med til et intetsigende møde, burde det have være en “grønlansk” udenrigsminister.

  15. Af Peter T. Hansen

    -

    Vi har, som vi også gjorde med Norge i nordsøen, foræret alle råstoffer til Grøndland. Kan vi så ikke være ligeglade med, hvad der sker deroppe?

    At det er vanvid, at vi har givet råstofferne væk er så en anden snak.

  16. Af Peter T. Hansen

    -

    Vi skal kæmpe med næb og klør for at få råstoffer, hvor end de måtte være. På grønland bør vi lave en ny aftale og få del i olien m.v.

    Problemet er nemlig, at alt i Danmark handler om børnehaver, institutioner og kontrol. Vi producerer stort set ikke noget mere, så vores sidste håb er råstoffer, så kan vi tjene penge på at dygtige udlændinge udvinder den for os.

  17. Af Uffe Ellemann

    -

    Georg Christensen:

    Du skal ikke forveksle “selvstyre” med “selvstændighed”. Grønland er stadig en del af Rigsfællesskabet – og derfor er det den danske udenrigsminister, der har ansvaret for Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik. De fremtidige afgrænsninger af Arktis mellem de fem kyststater handler i højeste grad om sikkerhedspolitik. Derfor skal en dansk udenrigsminister her varetage såvel grønlandske som danske interesser.

  18. Af Niels O

    -

    LINKS TIL BERLINGSKE ARTIKLER?

    Da Arctic 5 åbenbart var/er et meget vigtigt møde ifølge lederen, flere bloghavere og ikke mindst en del debattører, har jeg prøvet at lede efter referater fra dette møde her på Berlingske. Simpelthen for at blive klogere på emnet.

    Men jeg har søgt og søgt, men kan intet finde. Jeg er åbenbart ikke for smart til at søge.

    Mon nogen herinde kunne være behjælpelige med links? På forhånd tak.

    For det må da have ligget meget højt på Berlingskes redaktionelle prioriteringsliste, når man betænker den store interesse i udenrigsministerens udeblivelse fra et så vigtigt møde…

  19. Af J. Jensen

    -

    Jeg er bekymret for Danmarks udenrigspolitik fremover.. Lene Espersen har ikke format eller
    vilje til at bestride jobbet..
    Per Stig bliver fjernet grunden hendes egne ambitioner.
    Lene Espersen er igang med at lave en ny “Hækkerup” på Danmark..

  20. Af Mikkel K

    -

    @ Ulf Punell.

    I forhold til dine tal, der ganske rigtigt afspejler, at Arktis kan få meget vigtig betydning i fremtiden, er det vigtigt at praecisere enkelte forhold.

    For det foerste vil det formentligt vare meget laenge (taenk årtier) foer marginalomkostningerne ved indvinding af energirigdommene i Arktis for alvor når ned på et omkostningsdygtigt niveau. Ikke al isen smelter inden for naer fremtid. Arktis’ strategiske betydning ift. energi afhaenger derfor af, at afhaengigheden af olie- og gas er lige så udtalt i f.eks. 2040-2050 som i dag. Dét er (desvaerre) sandsynligt, men ikke givet.

    Dernaest sloerer tal som 30 pct., at stoerstedelen (op mod 97 pct!) af olie- og gasreserverne findes inden for de allerede i dag etablerede oekonomiske zoner (dvs. maks. 200 soemil fra land). Hvis du fordeler tallene på regioner, vil de vaesentligste reserver ud af de 30 pct. faktisk findes (på land) i russisk Sibirien. Det siger sig selv, at disse områder ikke er til international forhandling.

    Det er også vigtigt, at estimaterne for f.eks. Groenland i realiteten er kvalificerede middelestimater, men at vaerdien for mindste mulige olieforekomst, indtil andet er bevist, stadigt saettes til nul. Der er endnu ikke fundet olie i området.

    [Se evt. http://pubs.usgs.gov/fs/2008/3049/fs2008-3049.pdf, der bredt opfattes som det hidtil bedste estimat – det kan findes endnu nyere i en artikel fra Science, 2009, men den kan ikke linkes til som offentligt tilgaengeligt. Dine tal stammer i oevrigt fra samme institutions tidligere vurderinger].

    Endeligt er der altså på ingen måde tale om, at de fem lande saetter sig ned og beslutter, hvem ‘der får hvad’. Tvaertimod var det netop kernen i det tidligere moede i Ilulissat – se blogindlaegget – at rammevaerket for regulering er FNs Havrretskonvention og de juridiske regler her. Derfor har Lene E. selvfoelgeligt ret i, at der ikke skulle vedtages noget på moedet i Chelsea, men det virker stadigt meget markvaerdigt, at hun ikke forstår, hvorfor det netop er så åbenlyst i Danmarks interesse at fastholde de andre nationer på et internationalt regelsaet. Eller sagt på en anden måde: Det er muligvis godt for Espersens selvfoelese at sidde i afgoerende bilaterale forhandlinger med USAs og Ruslands udenrigsministre, men man skal ikke have ret meget blik for international politik- og internationale magtforhold for at erkende, at det naeppe er dér, der bliver taget stoerst hensyn til Danmarks interesser. Derfor er det faktum, at der ikke skulle traeffes beslutninger ikke et diskvalificerende argument – faktisk tvaertimod.

  21. Af Herluf Hansen

    -

    Er der nogen, der kan finde markante artikler eller indlæg af Lene Espersen om politiske, herunder udenrigspolitiske emner? Hun har da ellers været i politik i mange år.
    Men hun er da god til at planlægge og afvikle ferier.
    Nordkalotten turde ellers, som så udmærket beskrevet af Uffe, pt være vort vigtigste geopolitiske anliggende. Det har da også både USA og Rusland forstået.
    Men er realiteten ikke den, at det er Lars Løkke, der er vor udenrigsminister, mens Lene er blevet reduceret til en slags viceminister, i øvrigt i skarp konkurrence med Søren Pind, der da har nogle holdninger, man så kan være enig eller ueniog i.

  22. Af Ulf Punell

    -

    @Mikkel K 2. april 2010 kl. 09:57

    Jeg er ikke udvindingsekspert, embedsmand, eller minister, og ved derfor ikke hvor meget der reelt vil kunnes udvindes for Danmark.

    Aftalen med Grønland, som blev indgået sidste år med VK, er en “Hækkerup 2”. Skandaløst!

    Jeg siger bare, at Arktis er under alle omstændigheder for vigtig en sag til at være fraværende fra møder med Clinton og andre udenrigsministre, og jeg frygter, at Lene Espersen laver en “Hækkerup 3” med Hans Ø og Arktis forhandlingerne.

    Der er også det sikkerhedspolitiske i dette her, som Hr Ellemann har nævnt i denne blog. Alene det, bør være nok til at mødes med Clinton.

  23. Af Taus Randsholt

    -

    Udenrigspolitik handler i endnu højere grad end indenrigspolitik om symboler. På hvilket “niveau” er landet repræsenteret – embedsmand? minister? Hvilken minister? Det ved Asiatisk Plads (= Udenrigsministeriet) selvfølgelig alt om.

    Lene Espersen har selv ønsket at blive udenrigsminister, godt nok med den mest forblommede begrundelse jeg længe har hørt. Man må formode, at ønsket bunder i en lidt mere realistisk indstilling til verden, end den hun gav udtryk for ved den lejlighed.

    Vi må håbe, at Lene Espersen forstår de krav, der stilles til hende som nyudnævnt og uerfaren udenrigsminister. Både for hendes egen skyld, men væsentligst fordi hendes job har stor betydning for landets anseelse og troværdighed i udlandet. Hun deltager ikke i et møde i et forsamlingshus, hvor det er nok at sige: “Hej, jeg hedder Lene”.

  24. Af Camilla Langberg

    -

    Jamen, er hun andet end “hej, jeg hedder Lene”? med “teen-age drømme om at blive udenrigsminister”. Hun må have læse for mange ugeblade.

    MEN det hele siger en del om den baggrund hendes generation er sluppet ud i livet med. Vi har fået en nivellering alle steder, ikke mindst uddannelsesmæssigt og med hensyn til omgangsformerne. Den går bare ikke, den danske facon. Engang var der vist en “skole” for diplomater, officerer og andre, hvor man lærte “at holde på kniv og gaffel og at tale et pænt dansk”. Hvor blev det af? Det blev afskaffet i 70-erne, både på det plan og mellem os almindelige danskere.

    Det skal genindføres, for man er åbenbart ikke “født” med de egenskaber. Vi tror, at alle er ligegode, men det er vi ikke.

    Et eksempel på et lignende problem fra Frankrig er deres nuværende præsident. Han kommer ikke fra de eliteskoler, hvor man lærer omgangsformer og kultur, og han træder i spinaten igen og igen, så franskmændene korser sig.

  25. Af Ulf Punell

    -

    @Camilla Langberg

    Eller måske har Lene Espersen læst for mange Barbara Cartland romaner?

  26. Af Ulf Punell

    -

    @Camilla Langberg

    Ja, det ligger i tiden, med X-factor syndromet, hvor “alle er lige gode til at synge”. Bvadr! Nonsens!

    Dette her var ikke gået i 1980’erne. Statsminister Poul Schlüter havde ikke tilladt Venstre at udskifte Ellemann-Jensen med en letvægter, blot fordi “det er min teenagedrøm”.

    For nationens skyld, vil jeg stærkt anbefale Lene Espersen, at træde øjeblikkeligt tilbage som udenrigsminister, og tage til USA, hvor de har mange “amusement parks” hvor man kan iklæde sig alverdens roller, så man kan få udlevet sine fantasier, uden at skade andre, herunder udenrigsminister rollen.

  27. Af steen spore

    -

    Grønland har med den selvstyrelov, der blev vedtaget i juni 2009 opnået forhåndsgodkendelse af at kunne overtage en lang række områder selv (32 ialt)som idag varetages af den danske stat under FORUDSÆTNING af at man så også selv betaler for driften af disse områder. Det danske bloktilskud på 3,4 mia dyrtidsregulerede kroner fortsætter indtil Grønland selv får indtægter der helt eller delvist dækker udgifterne, mens statens udgifter til de områder der endnu ikke er overtaget, ca 400-500 millioner kroner også bare fortsætter.
    Man har strakt sig til det yderste for at finde områder, der kan overgå uden direkte at komme i carambolage med Grundloven som fortsat gælder. Områder som udenrigs-og sikkerhedspolitik er således fortsat dansk ansvarsområde, hvilket som UEJ siger betyder, at det er den danske stat/udenrigsminister der har ansvaret for suverænitetshåndhævelse ift til andre magter og altså forhandling om grænsedragning i området ved Grønland.
    Grønland har dog hele tiden kunnet udnævne sig til en fuldstændig suveræn stat, hvilket både Anker Jørgensen, Poul Nyrup og Uffe himself har sagt, selvom de ville beklage det.
    Nu er det med den nye selvstyrelov blevet sagt direkte ligesom den indeholder regler og procedurer herfor.
    Både udvidet selvstyre og evtl.selvstændighed
    skal dog ske på eget ansvar og for egne penge fordi statens udgifter nedtrappes i takt med overtagelsen og helt forsvinder ved selvstændighed.
    Det gi’r sig selv at evtl.indtægter fra olie-og mineraludvinding er af betydning for Grønlands evne til nogen sinde at kunne klare sig økonomisk selvstændigt. Men da indtægterne herfra deles mlm GL og DK indtil den del af indtægterne der tilkommer Dk svarer til det samlede bloktilskud, hvorefter det kan bortfalde, er det da også af betydning for DK. Det varer dog nok adskillige år, så man har ikke aftalt i enkeltheder hvad man skal gøre i tilfælde af endnu flere milliardstore indtægter. Men man har dog aftalt at man så skal forhandle en ny fordelingsnøgle, der stadig gør det interessant for Dk at være oppe på tæerne i Arktis- ikke osse Lene.

  28. Af Mikkel K

    -

    @Ulf Punell, 2. april 2010 11.16.

    Jeg er ingen af delene, men har beskaeftiget mig med emnet. Det var såmaend ikke for at fremstå bedrevidende, men fordi jeg faktisk finder emnet interessant nok til en kvalificeret diskussion. Det var også min opfattelse af dine indlaeg – og af Uffe Ellemanns oprindelige og senere indlaeg. Og så gaelder det nemligt også, at emnet/moedet er i den grad er vigtigt nok, også selv om vi indeholder alle noedvendige praeciseringer.

    Jeg tror ikke, at Danmark kan lave en Haekkerup 3 i den forstand, du omtaler det. Men det var min tese indtil denne uge, at Danmark efter i mange år at have underprioriteret Groenland/Arktis var ved at ‘overprioritere’ emnet – men at der også kan vaere meget gode grunde hertil. Det skal nemlig ikke undervurderes, at vi har priveligeret adgang til et bord, som andre i stigende grad gerne vil deltage med. Vi snakker f.eks. gerne så meget om Kina: Kina har stigende fokus på Arktis og har bl.a. soegt om observatörstatus i Arktisk Råd (se evt. http://books.sipri.org/files/insight/SIPRIInsight1002.pdf). Kina har også indledt bilateral dialog med Norge i arktiske spöergsmål, og det er heller ikke tilfaeldigt, at den stoerste udenlandske ambassade i Reykjavik tilhoerer Kina. Med andre ord, de nordiske lande, der ellers hurtigt kan blive marginaliserede i visse fremtidsscenarier, har noget at tilbyde som Kina efterspoerger på dette område. Det samme gaelder, udover de direkte involverede lande, også EU og andre potentielle stormagter. Uagtet at det er muligt, at havbunden (og Hans Ö er, det vigtige principielle bortset, fuldstaendigt ligegyldig, også selv om der måtte vaere olie mv. i området) ikke giver den store gevinst for Danmark, virker det med andre ord tåbeligt at bortoedsle danske muligheder for indflydelse på denne måde.

    Isaer når det er en indflydelse, der kommer så forholdsvist billigt. Soeg f.eks. på Google Scholar, og du vil finde flere nylige (2009+) hits på “Denmark Ilulissat” end på “Denmark Helmand”. Og sidstnaevnte er alt andet lige dyrere i både penge- og menneskehenseende.

  29. Af Ulf Punell

    -

    @Mikkel K 2. april 2010 kl. 16:27

    Redelig gennemgang af emnet.

    Jeg læser dit indlæg sådan, at Lene Espersen er en dårlig kortspiller, når hun kan smide gode kort væk så nemt.

    Men det skyldes jo, at madam Espersen ikke forstår sig på de kort hun har fået tildelt, og så er vi tilbage til Lars Løkke. Hvorfor tillod Lars Løkke, at Per Stig Møller blev vippet af pinden?

    Desuden fortæller Lene Espersens manglende engagement, de andre kortspillere (USA, Rusland, Kina, Canada, Norge, Grønland), at Danmark ikke gider kæmpe for noget, hvilket kunne gå hen og blive en fristelse for de andre kortspillere, i en tilspidset situation.

    Den dårlige kortspiller, Lene Espersen, har røbet nogle svagheder om sig selv, som de andre kortspillere, kunne fristes til at ville bruge imod Danmark.

  30. Af Taus Randsholt

    -

    @ Camilla Langberg. Jeg deler helt din opfattelse af, at den “danske façon” ikke umiddelbart er gangbar mønt i andre lande. Handler det ikke også om noget så simpelt som at se på, hvilken gaffel og/eller kniv sidemanden/kvinden benytter og så lære af det? Og ikke sætte sig på brostenene på en plads med en håndbajer?

    Nicolas Sarkozy, præsident udi frankernes rige, er et kapitel for sig selv. Dette er måske et sidespor i forhold til “Artic 5”, men nu er emnet dukket op.

    De franske medier er meget servile over for hr. Sarkozy. Skulle en avis være lidt kritisk over for præsidenten, får chefredaktøren en vred opringning fra præsidenten personligt. Spørg fx Jean-François Kahn.

    Men det er et emne – forholdet mellem de franske medier og centralmagten, herunder mediernes ejerskab – der kræver en selvstændig debat.

  31. Af Niels O

    -

    @Uffe Ellemann

    Tak for ulejligheden med de mange links, som både jeg og andre kan have glæde af i almindelighed.

    Men…det var faktisk ikke mit ærinde. Disse links kunne jeg nok have googlet mig til.

    Jeg efterlyste hos debattørerne referat og kommentarer til indholdet af det afholdte møde HER på berlingske.dk, da det jo så åbenlyst for dig og andre bloghavere samt på lederplads var et meget vigtigt møde.

    Jeg forstår ikke, hvorfor dette ikke har været prioriteret redaktionelt højere, når man sammenholder det med den overvældende (negative)interesse for udenrigsministerens manglende deltagelse.

    Jeg har i søgefeltet brugt ord som “arctic” “Hillary” “Quebec”, men har ikke fundet noget referende.

    Igen-igen kan jeg have overset det, og skal i så fald beklage min henvendelse.

    Men har jeg ret i, at der ikke er noget at finde på berlingske.dk, må jeg blot konstatere, at hele seancen hos Berlingske blot har været en undskyldning for een lang Espersen-bashing.

  32. Af peter g

    -

    @Niels O

    Din slutning synes at være baseret på antagelsen “Står det ikke i Berlingske, så er det ikke vigtigt for Danmark”.

    Jeg er altså ikke overbevist om, at ovenstående er det ultimative bevis på mødets vigtighed (eller mangel heraf). At en udenrigsredaktør vælger at skrive om noget, eller det modsatte, er forhåbentligt ikke det der skal styre Danmarks interesser.

    Er det ikke nemmere at forholde sig direkte til indholdet af Uffes oplæg? Det kan du så vurdere som ikke vigtigt, men mange synes at være uenige.

  33. Af Niels O

    -

    @peter g

    Ville det ikke svare til, at Berlingskes sportseksperter (og dermed et halevedhæng af Bendtner-hadere) på blogs og i ledere hidser sig op over, at Niklas Bendtner vælger at melde afbud til en landskamp, som måske ikke er så afgørende vigtig for ham at deltage i – ifølge ham selv og Morten Olsen – men er det for sportseksperterne.

    Hvorefter avisen ikke, når kampen er spillet, finder det nødvendigt at referere fra kampen over for avisens læsere ?????

  34. Af Karl Meyer

    -

    Ingen kan vel argumentere mod at det var uheldigt at udenrigsministeren ikke kunne være til stede.
    Men den reaktion der kom fra den borgerlige side her i landet kunne vi godt have været foruden.
    Der passer ordet selvhævdende da i en sjælden grad.
    Ingen tror vel på at der bliver underskrevet noget som helst uden et hav af møder.
    Og, forhåbentlig da under nøje opsyn af vore dygtige embedsmænd.
    Kan vi overhovedet underskrive noget om Grønlands undergrund uden Grønlænderne selv er til stede.
    Til trods for hjemmestyre er forvaltningen af råstofaktiviteterne i Grønland stadig et fællesanliggende mellem Danmark og Grønland.
    Under forhandlingerne om grønlandsk hjemmestyre var spørgsmålet om rettighederne til den grønlandske undergrund – og dermed råstofferne på Grønland – et centralt og vanskeligt forhandlingspunkt. Ønsket om en egentlig overdragelse af rettighederne til råstofferne på Grønlands undergrund fra staten til den fastboende befolkning på Grønland blev fremført med betydelig styrke af de grønlandske forhandlere, men afstanden på dette punkt var så stor, at det eneste mulige resultat viste sig at være det kompromis, der blev resultatet, nemlig at “den fastboende befolkning på Grønland har grundlæggende rettigheder til Grønlands naturgivne ressourcer”. Derfor blev det fastsat ved lov, at “forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse” af de ikke-levende ressourcer finder sted i henhold til aftale mellem den danske regering og Landsstyret. Bestemmelsen afgør således ikke spørgsmålet om, hvem der har ret til råstofferne, men alene hvem der kan disponere over dem.
    For at sikre den politiske ligestilling mellem Grønland og Danmark på råstofområdet blev der etableret fælles beslutningskompetence, så der ikke kunne træffes væsentlige beslutninger på området, uden at der var enighed mellem den danske regering og Landsstyret. I praksis opnås dette ved at begge parter kan nedlægge veto, hvis der udstedes en tilladelse til efterforskning eller udnyttelse. Til dette formål oprettedes Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland, der er et dansk-grønlandsk politisk forum, hvor centrale spørgsmål vedr. råstofområdet drøftes. Fællesrådets opgave er at følge udviklingen på råstofområdet samt at afgive indstilling til den danske regering og Landsstyret i forbindelse med udstedelse af tilladelser på råstofområdet.

  35. Af Svend Madsen

    -

    @Niels O og @peter g: Jeg synes det viser at Berlingskes blogs fra især Ellemann og Krause-Kjær har langt mere substans end de ligegyldige generiske Reuters nyheder som Berlingske redaktion benytter som redaktionelt fundament.

    Det er vel ogsaa derfor at Lene E ikke synes mødet er vigtigt, det havde ikke pressens bevågenhed.

    Den havde travlt med at skrive om X-faktor.

  36. Af steen spore

    -

    Karl Meyer.
    Bare for en ordens skyld skal jeg gøre dig og andre interesserede opmærksom på, at den ordning du beskriver i dit indlæg fra igår vedrører den gamle hjemmestyreordning. Den er i mellemtiden blevet afløst af selvstyreordningen med lov om Grønlands selvstyre fra den 21.juni 2009.
    Loven indeholder et katalog over de områder Grønland yderligere kan overtage fra staten og lægger iøvrigt op til en egentlig grønlandsk selvstændighed som suveræn stat. Indtil dette sker er Grønland stadig en del af rigsfællesskabet, hvor udenrigs-og sikkerhedspolitik varetages af den danske stat/udenrigsminister. Da det må forventes at Grønland ikke kan gøre sig uafhængig af tilskud fra Danmark før tidligst om 20-30 år vil det altså vare længe før den danske udenrigsminister kan holde ferie fra grønlandske problemer og interesser.
    I den nye ordning ejer Grønland mineralerne og olien i sin undergrund og på søterritoriet og forvalter pr 01.01.10 også hele området selv.
    Det er blevet aftalt at Danmark får halvdelen af de indtægter der måtte komme af mineraludvindingen indtil denne halvdel svarer til bloktilskuddet på pt 3,4 mia dyrtidsregulerede kr pro anno, hvorefter Grønland jo så selv kan financiere sine udgifter- og evtl.gøre sig selvstændigt.Skulle der komme endnu flere indtægter skal der aftales en ny fordelingsnøgle til sin tid.
    Selvom det som nævnt nok varer længe før indtægterne kommer op på årligt ca 6,4 mia er det jo også i Danmarks interesse at kunne slippe for bloktilskuddet så hurtigt som muligt og ved sin indsats i internationale fora
    bidrage hertil med fuld kraft.
    Hertil kommer at det er af yderste vigtighed hvordan pligter og rettigheder fordeles i det arktiske område i de mange år det varer før Danmark kan slippe for sine forpligtelser.
    Alt er jo nok ikke tabt på gulvet fordi L.E. ikke deltog i det nævnte møde, hvor iøvrigt den grønlandske landsstyreformand deltog, men det sender som der vist er almindelig enighed om et forkert signal.
    PS Du kan google dig frem til alt om selvstyre, råstoffer mv under: Grønlands selvstyre, hvis du har lyst
    mvh

  37. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg har fået den tanke, at den hurlumhej, der nu skydes med skarpt omkring, det farlige ved en Villy Søvndahl (rigtigt el forkert), skal dække over en Lene E’s hjemkomst i medierne, altså fortrænge hendes fadæse.

  38. Af Rasmus F

    -

    Der er mange rygklappere : )

  39. Af Flying penguin

    -

    Tak til Uffe Ellemann for et sobert indlæg.

  40. Af Verner Nykjær

    -

    Tak Uffe….
    Nu har Lene Espersen jo en arrogant holdning til alle ministerier, hun har været frontfigur for. Hver gang har det været pinligt at være vidne til. Politireformen der medførte mindre synligt politi for borgerne. Bankpakken, der har givet direktørerne noget ekstra. De konservatives burkaforslag. Og nu at hendes ferie er vigtigere end et topmøde med andre ministre om vores indflydelse i spørgsmålet om Arktis.
    Men det må da være pinligt for Løkke, at have en minister, der er så ligegyldig over for sit job. At repræsentere vort land ude i verden, og så ikke møde op, når der sker noget vigtigt – det burde medføre en fyreseddel øjeblikkelig.

  41. Af T. Sørensen

    -

    Et ordsprog siger: “Mester, så svende” Når Løkke kan holde ferie i utide, så kan vicestatsminister og udenrigsminister Espersen sandelig også.Nu gradbøjes ledelse til ukendelighed. Som borgerlig hele mit lange liv, græmmes jeg over vore egne politikere. Helle Thorning, kan ikke gøre det værre. Findes der da slet ingen med tyngde og værdighed længere. Så kan det sg være lige meget efterhånden.

  42. Af Skingert forsvar for Lenes ferie « Kristian Madsen « blog.politiken.dk

    -

    […] byger af kritik mod Lene Espersen, ikke mindst i de borgerlige rækker: Uffe Ellemann-Jensen skrev en ramsaltet kritik af prioriteringen og den tidligere konservative spindoktor, Niels Krause-Kjær, ser et generelt […]

  43. Af Peter Mogensen

    -

    Der er ingen tvivl hos mig længere. Vi er bedre tjent med en hvilket som helst anden regering end den siddende. Vores udenrigsminister er udelukkende lobbyist for et fåtal fiskere fra Hitshals. Intet andet, og meget uvidende, arrogant desuden.
    Der har været marinefartøjer på opmåling af kontinentalsoklen ud for Grønland og meget andet fra dansk side. Hun, undskyld udtrykket, “pisser” bestræbelserne i rigsfællesskabet og for Grønland op og ned ad ryggen. Da hun ikke er fyret og får ubetinget opbakning fra chefen må jeg konkludere at det kun kan gå for langsomt med at få en anden regering, og vel og mærke en HELT anden.

  44. Af Kåre Wigh

    -

    @Uffe Ellemann

    1. Godt at se at du stadig har et vågent øje på tingene selvom du ikke længere er aktiv i politik.

    2. Harmen over Lene Espersens fravær ved “Arctic 5” er efterhånden så massiv at jeg nu føler mig selvsikker nok til at postulere at forsømmelsen må medføre en “foreløbig ikke nærmere bestemt sanktion” fra borgernes side overfor Lene Espersen, for definitivt at markere at hendes prioriteringer i forhold til sit arbejde simpelthen ikke er acceptable.
    Mit spørgsmål til Uffe og bloggens øvrige deltagere er – hvilke muligheder foreligger der for vores (borgernes) vedkommende i forhold til at gøre budskabet eftertrykkeligt klart? Underskriftsindsamling? Er der et klagenævn, eller skal man rettens vej? Hvad er vore muligheder?

    Mvh.

  45. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Kåre Wigh: Jeg spekulerer også på, hvornår Lene E bliver for meget for det konservative bagland – det er jo ikke første gang nationens interesser må vige for vigtigere beskæftigelser, der tager Lene E’s tid – såsom lakering af tånegle.

    Generelt (der er undtagelser) er konservative på tinge ikke de kvikkeste; men hidtil har der været grænser. Siden Engell kørte Mazda’en (bilen – ikke obligationen) på betonklodsen på det sted, der nu i folkemunde hedder Engells Plads, har det været endog meget vanskeligt at undgå større dumheder i det Konservative Folkeparti. Connie har været så fornuftig at lade de blinde i kulkælderen snitte hinanden i småstykker med rustne våben.
    Har det Konservative Folkeparti en fremtid?

  46. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Det må UEJ kunne komme med en vurdering af:

    Hvordan kan Lene E blive siddende som formand for de Konservative/Udenrigsminister, når hun laver sådan en fadæse – så vidt jeg har forstået er det ikke den første gang, hun har lavet det nummer.

    Jeg mener du bor i Gentofte Kommune, der har den absolut største konservative vælgerforening. Har du ligesom jeg set Audierne sitre af harme. Jeg tvivler på, at Lene E får ros. Kan en formand for et politisk parti sådan uden videre sidde vælgerforeningerne overhørig?

    Lene E’s forklaring er jo ikke købt i vælgerforeningerne.

  47. Af Den ekstremt kolde “krig” | NeedtoKnow.dk

    -

    […] Tidligere udenrigsminister Uffe Elleman-Jensen har skrevet et meget læsværdigt indlæg om netop denne mere snævre Artic 5 konstruktion – samt ikke mindst betydningen for en småstat som Danmark. Som Elleman-Jensen nævner, så opstod Artic 5 på dansk initiativ i Ilulisat i 2008 – og den såkaldte Ilulissat-deklaration danner grundlaget for en stor del af debatten om Arktisk. […]

Kommentarer er lukket.