Derfor sakker vi bagud

Af Uffe Ellemann 199

Der er langt fra Sydkorea til danske klasseværelser, vil nogen mene. Og dog…. For verden omkring Danmark rykker tættere og tættere på.

Disse dages G20-topmøde i Seoul har udviklet sig til en yderligere demonstration af, hvordan den globale magtbalance er under dramatisk forandring: USA klemmes, Europa er helt ude på sidelinjen – og de asiatiske og latinamerikanske lande tordner frem. Den udvikling rummer også et budskab til Danmark. Og meldingerne fra 32 danske gymnasierektorer, som lige har besøgt Kina, sætter budskabet i rette perspektiv.

Rektorernes budskab er klart – og brutalt: Gymnasieeleverne i Kina går i skole for at lære noget. De arbejder hårdt og energisk og målbevidst på at dygtiggøre sig. De knokler! Så der er ikke noget at sige til, at Kina er løbet fra os andre.

Det er ikke kun i Kina, det sker. I de to andre markante vækstlande Indien og Sydkorea giver man også europæerne baghjul.

At vi især sakker bagud i Danmark er desværre ikke nogen nyhed. Det fik vi at vide allerede for fem år siden. Det var dengang, Velfærdskommissionen kom med sin rapport – som nogen på Christiansborg mente burde smides i skraldespanden… (Find selv ud af hvem, hvis nogen skulle være i tvivl – eventuelt ved hjælp af Google)

I rapporten fra Velfærdskommissionen kunne man læse, at den yngre generation af danskere nu er dårligere uddannet end deres forældre. Det tages ellers normalt som et udtryk for civilisationens fremskridt, at en generation bliver bedre uddannet end den forrige. Men sådan er det altså ikke mere. Andelen af unge, der nøjes med grundskolen, er større i Danmark end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Og samtidig er det ved at dæmre, at kvaliteten af undervisningen i grundskolen er ringere i Danmark end i andre sammenlignelige lande – selv om vi bruger flere penge på skolen.

Så begynder man at forstå, hvorfor OECD’s forudsigelser om dansk konkurrenceevne og fremtidig velstandsudvikling er så dystre.

Problemet er først og fremmest holdninger. Hånden på hjertet: Går danske gymnasieelever i skole for at lære noget – eller fylder det meget i deres bevidsthed, at de også skal more sig? Med fare for at lyde som en gammel Jenonimus vil jeg tillade mig at sige, at hvis ikke de unge (og deres forældre) lægger holdningerne til uddannelsesforløbene helt om, så bliver vi løbet over ende af unge fra Asien. De vil ikke blot løbe med de arbejdspladser, som forsvinder med Vestas og andre løntunge virksomheder. De vil også sætte sig på forskningen og udviklingen. Og så sidder vi tilbage med opskriften på, hvordan man har det sjovt i gymnasiet, og kan prøve at eksportere den – hvis nogen ellers vil købe den.

Det er gået stærkt. For et år siden begyndte billedet af det, der er kaldt ”tektoniske skift” i den globale magtbalance at sive ind hos en bredere kreds. Det var da klimatopmødet i København afslørede Vestens svaghed over for den kreds af lande, som endte med at formulere mødets spagfærdige konklusion: Kina, Indien, Brasilien og Sydafrika.

Det er i disse og andre lande uden for Europa, væksten foregår. Kampen om fremtidens arbejdspladser bliver hård. De fleste taler stadig om Kina – men mon ikke Indien efterhånden vil få en mindst lige så stor plads i opmærksomheden? Her er væksten nu endnu stærkere end i Kina, og Indien har en række fordele frem for Kina: En sundere demografi, engelsk som samlende sprog – og demokrati. For jeg tror stadig på, at demokrati rummer afgørende fordele frem for det autokrati, Kina (og Rusland) hylder – først og fremmest kontrol med magthaverne og bedre muligheder for at bekæmpe korruption.

Der tales i denne tid meget om BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) som synonym for den fremtidige vækst og magtkoncentration. Det er lidt poppet – måske fordi akronymet ”BRIK” ligger så godt på tungen. Bedre end ”BIKS”, som man rettelig burde være optaget af: Brasilien, Indien, Kina og Sydkorea. Rusland fylder kun så meget i billedet på grund af sin råvareeksport – og hvis ikke russerne snart tager sig sammen og gennemfører reformer i samarbejde med især Europa, så ryger de bagud af dansen.

Der er også spændinger internt i BIKS – hvor Kinas naboer ser med bekymring på den voksende aggressivitet og selvbevidsthed, der har kendetegnet Kinas optræden det sidste halve års tid. Det var ikke tilfældigt, at præsident Obama lagde vejen forbi Indien og Indonesien på vej til G20-topmødet. Det er lande, som traditionelt holder armslængde til USA – men som nu er så bekymrede over det frembrusende Kina, at de gerne laver photo-sessions med den amerikanske leder.

Der er altså bevægelse i de storpolitiske tektoniske plader. Men én ting er desværre ret sikker: Europa er på retur – og inden for Europa er Danmark på retur. Hvis krisebevidstheden har grebet de 32 rektorer, som har været omme på den anden side af kloden for at se, hvem det er vi skal konkurrere med i fremtiden, så er der håb.  Også selv om den politiske dagsorden endnu domineres af spørgsmålet om, hvordan vi kan holde Danmark afskærmet mod resten af verden.

199 kommentarer RSS

  1. Af Kurt Bertelsen Christensen

    -

    Det blev et meget langt indlæg fra min side. Jeg vil gerne koge det ned til nogle få centrale pointer:

    – Vi skal have skabt jobs i Danmark og de jobs har ikke så meget med omverden som de har med vores ungdom at gøre. Vi skal ikke uddanne unge der hellere vil have et job.

    – Dertil skal vi gennemgå de muligheder vi har. I dag er det specielt i de sidste 10 år blevet sådan at ex fødevareproduktionen ikke er rettet mod hjemmemarkedet, men mod verdensmarkedet. Og det hænger ikke samen i Danmark. Det ved vi godt, men åbenbart vil vi ikke tage ansvaret for at få omstillet denne produktion til noget “der kan betale sig”. Som den foregår i dag ser vi ejerne af de store produktioner på landet og på havet, leve i sus og dus fordi deres omsætning er så stor at deres privatforbrug intet betyder længere og deres gæld så stor at de er blevet urørlige.

    Globaliseringen betyder netop ikke, som Uffe Ellemann også ser sig blind på, at et lille land som Danmark skal vinde over hele verden, på den store verdens præmisser.

    Globaliseringen betyder først og fremmest, at sammen med den viden man får fra og om den store verden, får man en indsigt der gør én krystalklart, at man altid bør gøre det bedste man kan, der hvor man nu engang er sat.

    Den globale indsigt får måske den kloge, men ikke den fornuftige (vise) til at løbe stærkere. Den fornuftiges indsigt maner én til eftertanke og man forstår, at de danske værdier man (kun) taler (alt) for meget om, også er de værdier i virkeligheden der skal redde landet. Hvorfor er det så svært?

    Og mener du virkelig Uffe Ellemann Jensen, i ramme alvor, at de børn og unge vi har i dag ikke er gode nok?

  2. Af Gert Hansen

    -

    UEJ skriver om ‘Danmark afskærmet fra omverdenen’. Nuvel, men har vi ikke bus-, taxichauffører, pizza og kebabhandlende og kiosker nok?

    Hvorfor har et rigt land som Danmark ikke selv kunnet uddanne alle sine læger, men har måttet importere fra bl.a. Indien, vistnok med noget begrænset succes? Som om Indien ikke selv har brug for lægerne, og bekostet deres uddannelse. Det er jo skandaløst og småligt af Danmark. Danske regeringer vil hellere betale danskere for ikke at lave noget. Om den (mangel på) kultur kan laves om, har man sine tvivl om.

  3. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Godfred Louis Jensen – 10:11

    Jeg har desværre begrebet langt mere end du – men har blot ikke så god tid, heller ikke til dine floskler og lave forståelsesramme.

  4. Af Frøken Jørgensen

    -

    Arbejdet bærer lønnen i sig selv!

    Det lærte jeg da jeg var ung.

    Selvfølgelig er lønningerne for høje. Lønforhøjelse i disse tider! Ungdommen tænker aldrig på hvor pengene skal komme fra!

    Og så har de krav på dit og krav på dat. Nej, de har kun krav på at arbejde!

    Ungdommen er næsvis og svarer igen!

  5. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Godfred Louis Jensen – 10:11

    Du er gentagne gange blevet bedt om af mig og Berlingske Tidende om i det hele taget at stoppe denne tvangsmæssige rute overfor mig og mine indlæg, uanset indhold, emne, ‘kvalitet’ el andre morsomheder. Og i mere end 1 år – så jeg håber, at Berlingske vil kunne forhindre fremover, at der kommer ét eneste indlæg igennem fra dig omkring mig og mit navn, at det bliver strøget omgående af enhver blogholder.

    Det har nemlig intet med din ytringsfrihed og ret, at forfølge og søge kontakt og dialog med mig konstant, når jeg har frabedt mig – og det ganske udtrykkeligt og eftertrykkeligt!

    I det virkelige liv, såvel som for blogejerne er det muligt at forhindre chikane og andet, så det må være muligt på blogge også. Mvh BHL

  6. Af Jan Andersen

    -

    Uffe, dig har jeg sgu altid haft respekt for selvom vi politisk er langt fra hinanden. Du ved som altid hvad du taler om – min eneste anke er at du implicerer at demokrati kun er rigtigt demokrati hvis det er efter vores vestlige opskrift. Hvorfor skulle vi have patent på det?

    Der er to ting at sige om det med demokrati: for det første er det jo ikke sådan at fx det danske demokrati er helt uden baggrund – vores baggrund er ting som “dansk kultur”, “kristendom” osv, og der er ting som helt klart ikke vil blive tolereret i dansk politik; men indenfor de tilladte rammer har vi demokrati.

    Det samme gælder måske i Kina? Jeg er ikke ekspert (selvom jeg er kinesisk gift og ejer en lejlighed der), men det er mit indtryk at de har demokrati indenfor deres egne rammer, og det er nok også den vej de vil gå i fremtiden. Jeg tror en væsentlilg dels af deres politiske baggrund vil altid hedde “kommunisme”, men jeg vil mene det stadig er en rummelig nok ramme at være demokratisk indenfor.

    For det andet er demokrati noget man skal lære. Danskerne blev jo ikke demokratisk-sindede fra den ene dag til den anden. Der var mange år med ophedede debatter og konflikter – der gik mange generationer før det virkede. På den baggrund synes jeg det er overfladisk når nogle forventer at Kina og andre bare kan introducere det uden videre. Eksempler som Irak viser jo hvor svært det kan være.

    Endelig, som den tredje af mine to kommentarer, så er jeg ikke sikker på at jeg kan se hvorfor demokrati skulle være så vigtig for udviklingen som man ofte hører. Din betragtning om at det giver kontrol over magthaverne og mindre korruption tror jeg ikke på; Amerika er et klart eksempel på at demokrati nemt kan reduceres til lidet mere end et teater som afleder folks opmærksomhed fra hvem det er der sidder på den virkelige magt: de superrige, de religiøse ekstremister, de velbetalte lobbyister og folk som Rupert Murdoch.

  7. Af Flemming Pedersen

    -

    Jeg er enig med Uffe Ellemand i denne betragtning. Gik selv i Gynmnasiet i Danmark dengang vi ogsaa “knoklede”.
    Har boet og arbejdet i udlandet i 20aar og er enig i indtrykket man faar, at det i Danmark er om at hygge sig. Herregud, fladskaermene, computerne, mobiltelefonerne o.s.v koeber vi jo i udlandet, ligesom alt andet, no problem. Og saa vaagner vi op til at vi har dundrene underskud paa finanserne. Intet under, de fleste firmaer er jo lukket og slukket, der skal ikke produceres mere i Danmark.Og de studerende der trods alt kommer godt igennem et uddannelsesforlob, skal kun regne med at faa job i Danmark, hvis det er i den offentlige sektor, Laege, Sygeplejerske, Jurist,kommuneingenioer o.s.v. Det private erhvervsliv er flyttet eller flytter ud af landet,efterladende et dundrende underskud paa finanserne. I mellemtiden hygger politikerne sig med at bekaempe hinanden. De har tilsyneladende ikke fattat end pind af hvad der i virkeligheden foregaar.

  8. Af Gert Hansen

    -

    Danmarks befolkning andrager 20-25% af mange af verdens storbyer.

    Man skulle synes at det var muligt, forholdsvis nemt, at føre en fornuftig politik, uden grund til panik som UEJs artikel, og den generelle udvikling, indikerer. Man kan forstå at lande med over 100 mill. indbyggere (for slet ikke at sige over 1 mia.), har svært ved at styre sig, men at det også gælder for en lille enhed som Danmark, må nok give grund til bekymring. Det burde ikke være sådan, men er det, desværre.

  9. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    “Jeg har desværre begrebet langt mere end du…”
    (Birgit Hviid Lajer, 12. november 2010 kl. 11:55)

    Måske – og i så fald skal du da ikke være ked af det?

    Men hvis du ikke kan nå at gøre dine tanker færdige, endsige at formulere dem, så de er (let)tilgængelige for andre – så skær ned på mængden og længden!
    Dyrk kvaliteten – og foregå de unge med et godt eksempel “i disse for vort land så alvorlige tider…”.

    gl-j

  10. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til fr. Birgit Hviid Lajer, 12. november 2010 kl. 11:55)

    Jarmen, du godeste! Jeg troede virkelig ikke, du længere – efter din klage til Berlingske Tidendes debatredaktion – overhovedet ville nedlade dig til at diskutere noget som helst med sådan en sjuft som hr. Godfred Louis-Jensen.

    Nå, der kan vel ryge en finke af panden en gang imellem :-)

  11. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Gert Hansen, 12. november 2010 kl. 11:54)

    En del af forklaringen er jo nok, at vi i Danmark – delvis af historiske årsager – hidtil har uddannet en ganske betragtelig del af Norges og Sveriges læger.

    Det er der jo sådan set ikke noget galt i. Det minder lidt om professionel fodbold :-)

  12. Af Kasper Elbjørn

    -

    Problemet er jo, at hvad nytter det at uddanne og dygtiggøre dig, når samfundet nærmest straffer dem der først knokler i skolen, på gymnasiet og senere på Universitetet. Virkeligheden på den anden side af skolebænken er verdens højeste indkomstskat og en irrationel kamp om at have hånden dybest nede i statens lommer – fra vugge til grav.

    Jeg vil tillade at korrigere dig. Jeg tror, Europa er på (ned-)tur – og inden for Europa er Danmark på (ned-)tur, og meget tyder på, at der ikke denne gang, som i 1982, er nogen returbillet.

  13. Af Gert Hansen

    -

    @ John Ulrich Poulsen: Javel, jeg kender den med Norges og Sveriges læger, men nu er sagen jo således, at Norge, modsat Danmark (og Sverige), vil forblive rigt og derfor kunne uddanne sine egne læger. Forhåbentlig også de danske, for når vi ikke har kunnet i en god økonomi, hvordan så i en værre, som nu og i fremtiden?

    (Danmark er jo ej heller særlig fremragende i fodbold).

  14. Af Martin Poulsen

    -

    Lige siden Platon har man givet ungdommens nydelsessyge skyld for samfundets deroute. Utroligt at vi ikke er kommet videre.

    1. Unge mennesker i dag er generelt vanvittigt ambitiøse, og de gør alt hvad de kan for at få noget relevant på deres CV. De er langt mere vidende og målrettede end Uffe Ellemanns generation var på samme tid.

    2. Historisk indsigt kan hjælpe til at få folk væk fra panikangsten og til at tænke rationelt.
    For en generation siden lød samme paniske røst; dengang på grund af det hastigt opadstigende Japan. Nu ville de komme og tage vores job!

    3. Man forbløffes over, at liberale mennesker med ellers god forstand på økonomi tænker så planøkonomisk – der er altså ikke et begrænset antal job på kloden som vi kæmper med andre om. Nej, velstandsstigningen skaber FLERE job. Det er en god cirkel. Så lad være med at frygte, at andre dele af verden bliver rigere, for det er kun af det gode – også for os.

    4. De 32 rektorer har været på besøg på en række nøje udvalgt eliteskoler i Kina. De er dermed ikke sammenligningliglige med almindelige danske skoler. Langt de fleste kinesere får stadig en uddannelse, som ligger langt under det gennemsnitlige danske niveau.

    5. Europa sakker ikke bagud. Kontinentets største økonomi klarer sig ret godt, og langt bedre end USA.

    MEN selvfølgelig skal vi være opmærksomme på udfordringerne i den globaliserede verden. Derfor skal vi også styrke uddannelsesområdet.

  15. Af Jørgen Schang Nielsen

    -

    Det, der overrasker mig, er, at Uffe Ellemann-Jensen først i efteråret 2010 har opdaget det, vi andre har set komme for mere end 10-15 år siden. Jeg har for 15-20 år siden besøgt både Kina og Sydkorea og er meget enig med P. Madsen om de unge i disse lande. Men de tilstande ønsker jeg ikke for de unge i Europa.

    Vi har også set, at vor danske inflation i de seneste 10 år har været kunstig lav pga en stor import af billigvarer fra bl.a. Kina, og vi har da glædet os over, at al form for elektronik er faldet med 25-30% hvert eneste år. At så faldet synes lidt mindre skyldes, at apparaterne hvert år kan lidt mere.

    Det er jo også mere en 20 år siden, vi mistede enhver form for tekstilindustri i Danmark, men se bare. Det danske salg af designertøj har aldrig været større end de seneste år. Her har vi valgt at satse på det, vi er gode til.

    Omvendt ser vi også, at den enorme udvikling i Kina også skaber mange nyrige, de3r ønsker vestlige varer, og når man i Tyskland ser en kraftig stigning i BP, skyldes det i høj grad eksport af luksusbiler til Kina. Tager man til Tyskland, føler den enkelte slet ikke, at det går så godt, som Angela Merkel fortæller.

    Så, ja, vi har da en meget stor udfordring i Kinas og Indiens udvikling og en af vejene, har Kurt Berthelsen Christensen skitseret og den bør vi overveje, men selv mener jeg, vi bør gennemgå det danske samfund og finde ordentlige mennesker og ordentlig optræden.

    For Venstres mangeårige lovprisning af den totale liberalismus har en bagside, nemlig at første maj er blevet til “først mig!”. Og det gælder i hele samfundet. Ikke blot indenfor vælfærd, hvor betydning af et “gode” er blevet til “en rettighed, jeg har krav på” og som jeg da selvfølgelig vil have over til den danske topleder, der efter 3 år i udlandet vender tilbage og kræver (med velsignelse af svage bestyrelsesformænd) at komme under forskerskatte ordningen. Hvor er den ordentlige og sociale optræden?

    Det samme gælder f.eks. landbruget Danmárk er nettobetaler til EU, men dansk landbrug modtager enorme beløb hver år fra EU og kvitterer med at sende slagtegrise til Tyske slagterier, fordi man dernede betaler 25 ører mere per kg. Er det ok? Ja, når man er ultraliberal! Mårkeligt også, at vi i DK har de højeste fødevarepriser vistnok i hele verdenen. Falder råvareprisen har vi EU til at hjælpe med overskudslagre. Dem kender vore nødhjælpsorganisationer godt til.

    Når de i Ghana hjælper en fattig kvinde til at etablere en lille hønsefarm med måske 20 høns, som hun kan sælge og ernære sin familie, ja så er de velfornøjede. Problemet er bare, at når kvinden skal sælge sin høne for mindre end en dollar, så kan hun ikke komme af med den, fordi EU på det nærliggende torv sælger sine overskudslagre af hønsekød fra bl.a. danske farmere. Er det ordentlig politik og drives det af ordentlige mennesker.

    Og når jeg nu har proppen af: Vi vil godt have indvandring af veluddannede indiske og pakistanske og ægyptiske læger. Når man ser, hvilket nød der hersker i samme lande og hvilket enormt behov de selv har for kvalificeret personale, så burde vi i Danmark skamme os

    Lad os derfor gå i gang med vor egen annedam og gennemgå samfundet for social adfærd og lade være med at gå i panik over udviklingen i Kina og Indien.

  16. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Gert Hansen, 12. november 2010 kl. 12:31)

    Man kan altså ikke bare sådan lige flytte hverken Amsterdam, Manchester, München eller Barcelona til Oslo eller Tromsö. De unge mennesker søger derhen, hvor de tror, uddannelsen er bedst og pengene er flest :-)

  17. Af John Ulrich Poulsen

    -

    En ting i dag her på hr. Uffe Ellemann Jensens blog kan man imidlertid glæde sig over. Debattørernes ubesværede evner udi retskrivningens ædle kunst. Det kunne tyde på, at vi alle sammen for længst har passeret de halvtreds.

    At det så er en sølle erstatning for en anden, nu bortcensureret blog, der hver fredag på et fremmedsprog bragte udsyn og vid blandt berlingske.dk´s læsere er en anden sag :-)

  18. Af Bo Strandqvist

    -

    @Jørgen Schang
    Fuldstændig enig. Vi bliver jo dagligt “overhalet” indenom og udenom af alverdens lande, og det har stået på siden oldtiden. Man kunne også kalde det udvikling. I Kina producerer man 100 millioner middelklasseborgere hvert 5. år. Borgere som køber varer fra Sydkorea, Tyskland og Danmark bla. I Indien uddanner man kloge hoveder på samlebånd, men det går sløjt med fattigdoms-bekæmpelsen. Vi måler og måler, og helst os selv op mod andre samfund og kulturer. Men ved vi i grunden hvorfor vi gør det?

  19. Af Mona Lisa

    -

    Den første generation af phd’ere i at more sig har du allerede i folketinget nu. De kender ikke engang grundloven og har aldrig hørt om menneskerettigheder. De må have været fraværende i temmelig mange timer………..

    Det er ikke bare uddannelsesniveauet, Uffe. De fleste af landene omkring os i Europa er i stand til at forvalte borgernes skattepenge bedre og skaber mere værdi ud af færre kroner pr hovedet. Her hos os går det hele op i ævl, kævl, overvågning, forbud, administration og håbløse og uigennemtænkte tiltag.

  20. Af finn jørgensen

    -

    Hvad er der egentlig ved velstand, hvis man ikke kan tillade sig at pjække fra skolen og drikke nogle bajere? Vi i vesten er blevet fede og mætte, og vi tager næppe skeen i den anden hånd før end sulten banker på døren – sådan er mennesker vist bare. Det samme vil ske for de såkaldte brik-lande i en eller anden velstående fremtid, og så vil historiens pendul svinge den anden vej.

  21. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Finn Jørgensen, 12. november 2010 kl. 13:38)

    Helt enig! Ingen grund til at være så skinhellig bare fordi man har en kandidateksamen. Man har også selv været ung engang :-)

  22. Af Gert Hansen

    -

    @ Jørgen Schang Nielsen:

    Du skriver: ‘Men de tilstande ønsker jeg ikke for de unge i Europa’.

    Næh, det gør vi vel ikke. Jeg har i både Sydkorea og Singapore hørt nogle folk beklage sig over hvor meget de må arbejde. Og det lyder i sandhed skrækindjagende. Men så længe de gør det, må man forholde sig til realiteterne. ‘Redningen’ for europæerne må så blive, at østasiaterne begynder at slappe noget af. Det tror jeg dog ikke, efter at have arbejdet med dem i 25 år, vil ske i denne eller næste generation. Til den tid vil meget se helt anderledes ud i Europa.

    For at afbøde det værste, har Europa brug for ansvarlige politiske ledere, der tør fortælle befolkningerne hvordan verden er skruet sammen. Hvor er de?

  23. Af Benjamin Kurzweil

    -

    Jeg er enig med Uffe Ellemann-Jensen i, at demokrati er at foretrække fremfor diktatur, og at Indien også har den sproglige fordel, hvor der tales engelsk.

    Indien har også et meget godt forhold til Storbritannien og USA.

    Men de historiske kendsgerninger er, at Kina har været verdens økonomiske lokomotiv adskillige gange de seneste 2000 år, og Kina har reelt set domineret verden økonomisk de seneste 2000 år, afbrudt af de seneste 150 år, hvor Kina og Indien gik i stå.

    Kina og Indien er vågnet fra sin søvn, og Vesten se i øjnene, at det er en position som Kina og Indien har været vant til at være i.

    “On his current visit to Beijing, UK Prime Minister David Cameron has said China will soon reclaim its position as the world’s biggest economy – a role it has held for 18 of the past 20 centuries. But how did the US, Britain and the rest of Europe interrupt this reign of supremacy?”

    “When power and wealth shifted across the Atlantic from Europe to America in the mid-20th Century, the process was horrifyingly violent. As we move into the mid-21st century, power and wealth will shift across the Pacific from America to China.

    The great challenge for the next generation is not how to stop geography from working; it is how to manage its effects without a Third World War.”

    http://www.bbc.co.uk/news/magazine-11721671

  24. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    KEEPING UP WITH THE JONESES…
    “…ved vi i grunden, hvorfor vi…” (Bo Strandqvist, 12. november 2010 kl. 13:20).

    …måler og måler, og helst os selv op mod andre samfund og kulturer?

    Jeg vil nu gætte på, at Bo Strandqvist har sine anelser?

    gl-j

    PS: Her er ét af flere mulige svar – frisk fra Wikipedia:

    “Keeping up with the Joneses” is a catchphrase in many parts of the English-speaking world referring to the comparison to one’s neighbor as a benchmark for social caste or the accumulation of material goods.

    To fail to “keep up with the Joneses” is perceived as demonstrating socio-economic or cultural inferiority…

    (1) http://en.wikipedia.org/wiki/Keeping_up_with_the_Joneses

  25. Af vagn pedersen

    -

    Er problemet at en del danskere er blevet hundeangste for deres egne ismer. Hvad kender vi til vores nabo, evt. tror vi et eller andet om vedkommende. Kunne vi selv tænke os at blive behandlet efter isme reglen, kultur, hvilke kultur, hvad er så dansk kultur. Tja, vi kalder os for kristne, MEN går meget lidt op i hvad det evt. kunne indeholde af hvordan vi behandler hinanden. Jeg fik engang at vide at danske efternavne slutter på sen, flere taler om etnisk dansk, hvem er så det, hvornår bliver man så det. Jo verden omkring os ændrer sig og der bliver i festtaler talt om vores frihed, frihed til hvad, frihed til evt. at gå lige til græsen af et eller andet. Det er så let at lovgive om andres forhold som vi MENER at kende men bare gætter os til…

  26. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Benjamin Kurzweil, 12. november 2010 kl. 13:47)

    Så var det jo en skam, at kineserne allerede i 1400-tallet holdt op med at bygge hangarskibe. Hvordan kunne verden da ikke have set ud i dag, hvis de ikke frivilligt havde besluttet sig for, at omverdenen hinsides havene intet havde at tilbyde dem?

    I vore dage er kineserne unægteligt kommet på andre tanker :-)

  27. Af finn jørgensen

    -

    Vagn Pedersen

    Den forvrøvlede identitetsløshed, iblandet et skvæt(uerkendt?) selvhad, der stråler ud af dit indlæg, er jo egentlig et ganske godt eksempel på danskernes største problem, nemlig vor fatale mangel på karatér og handlekraft.

  28. Af Poul S. Sørensen

    -

    Jeg er fuldstændigt enig med Uffe Ellemann i hans indlæg.
    – der mangler en seriøs dagsorden for og komme videre.
    – Det skal gøres spændende og lære noget, men det skal ikke ske på en måde, hvor der ikke bliver tid til, at komme igennem pensum….

  29. Af soren majgaard

    -

    Når vi står på toppen af Himmelbjerget, så har vi den mulighed at komme højere op ved at gå op i tårnet eller endda bygge det højere. Det er sådan set vores mulighed. Eller gå ned igen. Og erkende at det var så det. Men vi kan, hvis vi vil.Har mod og handlekraft. Nemlig tage os selv i nakken og gøre os en ekstra anstrengelse eller flere. Så med den analogi giver jeg naturligvis Uffe Ellemann helt ret og det er der for så vidt ikke noget nyt i, for som der blev sagt efter krigen i 1864, så var mantraet: Hvad der udadtil tabes, skal indad vindes.Ja endda førnemlig 1807, da kongen efter tabet af flåden til englænderne lagde nye agern i jorden og ligesom som Kong Gustav XVll valgte at se fremad. Og nu står vi der altså igen efter en lang række år af succes, skal vi finde vores vej belært af, at inderne og kineserne kommer endnu højere op fordi de stormer op ad Mont Everest og der kan vi slet ikke følge med uden selv at være med på vej sammen med dem, for det ligger der hvor det hele tiden har ligget og ikke ved Silkeborgsøerne!(outsourcing?).
    Men her er i lille Danmark er der også muligheder. Jeg foreslog det til Kresten Helweg Petersen i 1980 at få fremskaffet den viden, der kunne gøre landet totalt og vedvarende uafhængig af fossil energi til en konkurrencedygtig pris ved at udvikle den varme, der altid vil være i de meget dybe undergrundslag lige under vores fødder. Det blev der spændt godt og grundigt ben for med vindmøllerne og egen gas og olie, men der er nye muligheder for ideen. Selv en generation senere. Måske har den netop mulighed for en renaissance, fordi Vestas stikker af til Mont Everest, og olie og gas eventyret ser ud til at nærme sig slutningen, og Grønland vil klare sig selv, med deres nye olietiltag og fund af sjældne jordarter, som amerikanerne hjælper dem med at udvinde, da vi jo aldrig rigtig har gjort os nogen særlig anstrengelse her.. Hele hospitalsindustrien skal laves om. landbrugsdriften, togdriften også, automatiseringen skal intensiveres og uddannelsen skal rationaliseres. Det offentlige skal intensiveres og integreres endnu bedre med det private erhvervsliv, så vi kan opnå fuld fordel deraf. Der er simpelthen så meget, der kan og bør gøres at jeg ser fortrøstningsfuldt på fremtiden, når blot vi støtter hinanden. Så kan vi godt få et super samfund.

  30. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    18 MILLIONER DANSKE KRONER FOR AT GÅ AF?

    “…vores fatale mangel på karaktér og handlekraft…” (finn jørgensen,12. november 2010 kl. 14:17).

    …er danskernes største problem (?).

    Problemet illustreres af andet (og mere) end gymnasieungdommens ubestrideligt overdrevne druk. Her er en voksen variant:

    Amagerbankens direktør krævede 18 millioner kr. for at gå af!

    gl-j

    PS: Navnet tilbageholdt af bloggeren…

    …men fremgår jo af linket:

    http://politiken.dk/erhverv/ECE1107167/amagerbankens-direktoer-kraever-18-mio-for-at-gaa/

  31. Af Dorte Sørensen

    -

    Desværre enig med UE-J i at vort uddannelsessystem er for nedadgående. Derfor er det også underligt at Folketinget netop i dag 1. behandlede flere spareforslag for vor ungdomsuddannelser og vor efteruddannelser.

  32. Af Jesper H.

    -

    Jeg hørte en vise med Osvald Helmuth

    “Hvad F***** rager Hungersnøden i Kina mig – når jeg sidder ved et veldækket bord” sådan ca.
    -afspejler vidst flere danskeres holdning den gang.
    Udtalelserne var mange “det der er bare en vare fra Hong Kong – er intet værd”
    Danskerne sidder går og står i Kinesiske Varer
    ganke uhæmmet – NÅ JA vi er blevet et discount folk – hvor flere og flere vil have kvantitet og ikke kvalitet.
    Hvad med Schweiz de fremstillede verdenskendte
    kvalitetsure – Vi så Japanerne på alle udstilliger såvel Ind-som udland – fotografere
    alt – de tog hjem og fremstillede alle produkter – især Ure – man næsten får i nakken. Med hensyn til vore børn er det os som forældre der skal gå foran og vise vejen og puste dem i NAKKEN.
    Hvis ikke der er flere der vågner op, vil vi se et Danmark i total opløsning – vi kan ikke blive ved at have den store offentlige forsørgelse, eller flere private virksomheder der rykker udenlands.

  33. Af Jørgen Schang Nielsen

    -

    Meget enig med Soren Majgaard og tak for de mange ideer at tage fat på. Jeg syntes dog, at Svend Aukens forslag omkring vindmøller i Danmark var helt fint dengang, vi stod med mange hundreder af værftsarbejdere, hvia arbejdspladser jo også blev udkonkurreret af Sydkorea og Kina – delvist via subsidier, og det lykkedes at skabe Verdens største vindmølleproducent. Men det blev betalt af os skatteydere og politikerne har ikke fundet det fornuftigt at kvittere med lavere el-priser – tværtimod – og ikke engang lavere nattakster, hvor alle jo ved, at man enten forærer el til Norge og Sverige eller direkte smider den ud. Jeg ville have følt mig dejligt miljøbevidst, hvis jeg med fordel kunne vaske om natten.

    Og subsidierne til Vindmøller har også bevirket – som Bjørn Lomborg også har fremført – at effektivitetsudviklingen ikke har haft stor nok opmærksomhed.

    Fint med subsidier en periode men så stop. Det gælder også landbruget. New Zealand har vist vejen.

  34. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    John Ulrich Poulsen – 12:08

    Så skulle du fx lade være med please situationens alvor med endog bare med ét bogstav en morsomhed, som jeg måtte konstatere på Lillerøs blog lige før, da jeg ville komme med et indlæg og se et klokkeslet for et indlæg af samme sjuft, da det vil gøre sagen nemmere for Berlingske – at forstå situationens helehd og dermed alvor og en nødvendig konsekvens!

    Jeg får desværre ikke tid mere – og beklager, hvis der kunne være indlæg ud fra deres tekster, der skulle kunne ref. el andet til mine indlg fra gd. og dd.

    Så – jeg takker af.

  35. Af Camilla Langberg

    -

    Hvorfor går det først nu op for ansvarlige danskere, at Danmark sakker bagud. Enhver har kunnet se, hvilken vej, vinden blæste. Hvad med alle de “rejsende danskere”, der rejser verden tynd og kommer hjem fyldte med oplevelser? Underligt nok, hører man aldrig fra dem, hvad der sket. F.ex. styrter Kina frem, ikke kun med topundervisning på alle niveauer, men også med motorveje på niveau med de bedste franske, med know how, der snart siger spar to til os i Europa.

    Hvad skal danskerne leve af i fremtiden? Hvor er arbejdspladserne?

    Engang hørte jeg Clement Kjærgaard på Krogerup højskole. Det er kun ca. 3-4 år siden. Han påstod, kinesiske ingeniører aldrig ville kunne konkurrere med de danske. De er vist allerede på niveau med os nu. Design skal også nok komme.

    Hvis “de rejsende danskere” nyder de flotte og velfungerende hoteller, f.ex. også i Kina, tænker de så mon på, hvor meget bedre de fungerer end de danske? Også hvad angår rengøring og venlighed?! Det kan være noget af en prøvelse med et dansk hotel, hvis man sammenligner.

    Danskerne har i årtier været lullet ind i selvtilfredshed og angsten for ikke at være politisk korrekt. Nu ser vi resultatet: f.ex. en elendig folkeskole, der oven i købet er verdens dyreste. Og en ukontrollerbar indvandring. Var det ikke bedre at være mindre politisk korrekt og i stedet se tingenes virkelige tilstand. Det behøver man ikke være en Jeronimus for at kunne forstå.

    Mvh
    Magdelone.

  36. Af Camilla Langberg

    -

    PS. For nogle årtier siden sagde vi til børnene: “Spis din mad, tænk på de små kineserbørn”. I dag kan vi sige: “Lær dine lektier, og måske får du kun brug for kinesisk som voksen”.

    Og demokratiet kan vi sikkert godt sige farvel til, hvis vi kommer under kinesisk styre. En skam det blev så “udtyndet”, at vi blev “blinde”.

  37. Af Jørgen Schang Nielsen

    -

    kære Uffe Ellemann-Jensen

    jeg tror, du har fået svar på dit indlæg og mange er ikke enige men du har også fremprovokeret mange gode ideer.

    Men frem for alt: Stop klynkeriet og hjælp til, at andre gør det samme. Vi har en lang række af blændende industrivirksomheder, der forskningsmæsigt hører til i verdenseliten. De har ikke problemer med at tiltrække forskere. Deres topchefer beklager sig heller ikke over manglende uddannnelse for de tager selv hånd om deres medarbejdere.

    De deltager heller ikke i det ynkelige kor af erhvervsledere, der prøver at fortælle os, at de kan skabe mange nye arbejdspladser, hvis vi bare får nedsat erhvervsskatten. Find blot en eneste erhvervsleder, der vil garantere dette. Jeg tvivler på, at du kan det.

    Og vær med til at bede alle danske bestyrelsesmedlemmer om at vurdere om deres virksomhed og de selv optræder ansvarligt og socialt overfor det land, de befinder sig i. I et indlæg har du med rette slettet en bankdirektørs navn. Det er jo ikke ham selv, der har givet den urimelige løn eller aftrædelse. Det er ofte 6-8 agtværdige ledere, der ikke har opført sig ordentligt, da tid var.

    Stop også klynkeriet, fordi vi er meget lidt berørt af Kina og Indien på økonomien.Tag f.eks. til Ægypten og hjælp dem ved at købe nogle af deres varer – indtil du opdager, at der står “made in China” på bagsiden. Og da den tyske præsident sidste år var i Sydafrika til verdensmesterskaberne, syntes han, det var fantastisk, men da han købte nogle flag og andre relaterede tin, blev han ked af det. Det var også altsammen “made in China”. De fleste af jordens fattige land bliver endnu mere truffet af de nye landes stormskridt opad.

    Lad os i stedet være glade og stolte af, at vort niveau og vor vækst ikke i samme grad sker på bekostning af egne borgere og til fordel for en yderst lille men yderst velhavende elite – der godt nok kan købe 5-6 Mercedes biler til hvert familiemedlem.

    Hjælp med til at få optimismen i Danmark tilbage. Ikke for at hvile på laurbærrene men for at komme til at tro, at en indsats kan bringe os fremad

  38. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    “…demokratiet kan vi sikkert godt sige farvel til, hvis vi kommer under kinesisk styre.” (Camilla Langberg, 12. november 2010 kl. 15:59)

    Sikkert godt?

    gl-j

    PS: Magdelone og hendes medsøstre i ånden vil jo så til gengæld kunne glæde sig over “flotte hoteller, som fungerer meget bedre – også hvad angår rengøring og venlighed”?

  39. Af Camilla Langberg

    -

    @GLJ. Det var dog et dårligt bytte: “demokrati og rengøring/venlighed”. Engang havde vi begge dele i Danmark, det burde vi kunne få igen.

  40. Af Fritz Wolder

    -

    Når man rejste i Sovjetunionen i gamle dage, var man vant til at komme ind i forretninger, hvor ekspedienterne var ligeglade, vendte ryggen til kunderne og blev ved med at snakke indbyrdes. Forståeligt nok, de tjente lige meget, om de lavede noget eller ej. Noget andet med kineserne, der arbejdede under nogenlunde samme vilkår. De var smilende, nysgerrige og ville gerne fotograferes sammen med ”langnæserne”.

    En morgen på den Himmelske Freds Plads. Måske 100 børn eller mere i 5-6 års alderen, råbende, hujende og skrigende. Op dukker to kvindelige pædagoger, råber noget på kinesisk, og et halvt minut efter er alt i bedste ro og orden. Min tanke var, at hvis et folk råder over en sådan vitalitet kombineret med en sådan social disciplin, så kan det nå langt.

    Kineserne har endvidere den fordel frem for Indien, at de er vant til ét centralt styre. Derfor tror jeg mere på Kina end på Indien.

  41. Af Gert Hansen

    -

    @ Camilla Langberg: Rigtigt. Jeg hører til ‘de rejsende danskere’, sidste 25 år hyppigt i Kina. Jeg har fortalt enhver der gade høre på det (ikke så mange) hvad der foregik, og havde for mere end et år siden et læserbrev i en stor dansk avis om situationen.

    Jeg er enig i sammenligningen af kinesiske og danske hoteller, og at den ikke falder ud til dansk fordel. Man kan udstrække det til gader og offentlige arealer begge steder.

    Problemet du anker over skyldes nok, at ‘de rejsende’ har travlt med at tjene penge og med deres karrierer og familier, og ikke har tilstrækkelig tid til overs, til at deltage i den offentlige debat. Den er desværre i alt for høj grad overladt til offentligt ansatte, og de politiske karrieremagere, der åbenbart ikke selv bemærker hvad de ser, på deres offentligt betalte udenlandsrejser.

  42. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    MED VENLIG HILSEN TIL BANKDIREKTØREN…

    “Hjælp med til at tro, at en indsats kan bringe os fremad…” (Jørgen Schang Nielsen, 12. november 2010 kl. 16:03).

    Det gør Uffe Ellemann vel sådan set allerede – på sin egen måde?

    gl-j

    PS: Der er en enkelt lille detalje ved Jørgen Schang Nielsen’s seneste indlæg, som minder mig om, at man aldrig skal spøge med alvorlige ting – og at man iøvrigt skal være nærmest pedantisk omhyggelig med sine kommentarer, især når man skriver på de Berlingske blogge:

    Det var således IKKE ‘blogejer’ Elleman – men min ringhed – der ‘tilbageholdt’ tidl. bankdirektør Jørgen Bræstrups udmærkede navn ved omtalen af den groteske sag, det trods alt vil (vise sig at) blive, at “Amagerbankens adm. direktør, der sagde sin stilling op onsdag morgen, samtidig indgik en aftale med den nu tidligere bestyrelsesformand, advokat Niels Erik Nielsen, om tre års løn (eller hvad der svarer til mere end 18 mio. kr.) i fratrædelsesgodtgørelse.”

    Selv om DEN historie næsten er for “god” til at være sand, er det ikke engang mig (og slet ikke Uffe Ellemann!) der har fundet på den.
    Den står i dagbladet Børsen, og altså osse her:

    http://politiken.dk/erhverv/ECE1107167/amagerbankens-direktoer-kraever-18-mio-for-at-gaa/

    PPS: Min pointe – for en sådan var der osse! – var at støtte Finn Jørgensens (og andres) påstand om “vores (erhvervslivs) fatale mangel på karaktér og handlekraft” som medvirkende (omend langt fra eneste) årsag til dagens traurige situation i Danmark…

    Jeg beklager, at jeg ikke fik stavet det hele tydeligt nok.

    Se iøvrigt: gl-j, 12. november 2010 kl. 15:02

  43. Af Mikkel SHA

    -

    Blændende skrevet!

    Ét ‘aber dabei’; Send lige en kopi til Folketinget – og især egne kammerater i Venstre – for det er endnu ikke helt gået op for dem endnu!

  44. Af Claus Sønderkøge

    -

    Det er dog forunderligt hvorledes en enkelt lille hændelse som et Kinabesøg af 32 mennesker kan få danskernes øjne op for at halvdelen af verdens befolkning faktisk lever i Asien.

    At virksomheder skal være tæt på sine kunder har altid været et mantra. Det er stadig sandt, også selvom kunderne nu befinder sig mange mile fra vore kendte omgivelser.

    I modsætning til UEJ har jeg ikke megen fidus til Indien. Nu som før er det verdens største apartheid stat. Vi foragtede Sydafrika for det men så bort herfra i USA.

    Når man taler om demokratiets dyder skal man også medtage dets mangler. Herunder fx. i forbindelse med WWII hvor Roosevelt jo ikke kunne gå ind i den spanske borgerkrig og også kom mindst eet år for sent ind i WWII. Fascisten Breckinridge Long sad helt frem til foråret 1944 som ansvarlig for USAs indvandringspolitik og er derfor stærkt medansvarlig for nedslagtningen af 5 mill jøder. Alt dette grundet demokratiet som Roosevelt kun i begrænset udstrækning kunne sætte sig udover. Så at et apartheid regime som Indien holder proformavalg udsiger intet om samfundets moralske legitimitet.

  45. Af Artful Dodger

    -

    “Too long a sacrifice
    Can make a stone of the heart.”

    Easter 1916 william Butler Yeats.
    http://www.theatlantic.com/past/docs/unbound/poetry/soundings/easter.htm

  46. Af sd sd

    -

    q

  47. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    GRÅDIGHEDEN VANDT FRA START TIL SLUT

    Sådan kommenterer tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen den udvikling, som teleselskabet TDC har gennemgået, siden fem kapitalfonde, tilsammen kaldet NTC, opkøbte TDC for fem år siden.

    gl-j

    PS: Nyrup vurderer, at kapitalfondene har fået et sted mellem det dobbelte og det tredobbelte ud af TDC sammenlignet med den kapitalindsprøjtning, de kom med for fem år siden.

    Det glæder ham dog, at et nyt EU-direktiv måske vil kunne forhindre en lignende situation i fremtiden…

    http://epn.dk/teknologi2/tele/article2244241.ece

  48. Af Jens Bjørn

    -

    Målinng af intelligens på sessionerne viser et fald.

    Jeg tror, den danske ungdom får for lidt motion og for mange liter-Colaer og sidder for meget foran deres computere og spiller spil eller udveksler ligegyldigheder på Facebook.

    Forældrene stresser i hverdagen og har ikke tid til at tage sig ordentligt af deres børn – sørge for at de kommer tidligt i seng og får noget ordentligt mad.

    Desuden er dagens ungdom udsat for mange flere skadelige kemikalier end den forrige generation, så hjernefunktionen kan have taget skade heraf.

    Så hjælper det ikke noget at have “verdens bedste uddannelsessystem”.

  49. Af Ole C G Olesen

    -

    Nej Uffe ..Du er gaaet helt galt i byen !

    Det er SKATTEN der skal NED
    ligesaadan LOEN-NIVEUET ! ! !

    Skatten for ex ned til et niveau omkring ca 15 % …ens for alle … ligesom i Oest-Europa !
    Saa blir der plads til en LOENSAENKNING paa ca
    30- 40 % … og saa er der nok en del virksomheder med PRODUKTION i DANMARK
    der bliver konkurrencedygtige og loensomme igen
    uden at alm menneskers NETTO-INDKOMST beroeres i vaesentlig grad !

    Som konsekvens heraf skal politikernes haerskarer af haandlangere – BUREAUKRATIERNE selvfoelgelig reduceres til ca 25 % af det nuvaerende niveau .. fordi der ikke laengere er raad til den slags LUXUS … de fleste i den samfunds-gren producerer jo meget lidt og er stort set BLOT EN UDGIFT !

    Gerne saa man ogsaa en REDUKTION i antal af POLITIKERE ( de er for Dyre i drift ! )

    DEREFTER kan man da godt se lidt paa uddannelserne og forbedring af disse .. men Danmark bruger FLERE PENGE PAA UDDANNELSE af unge mennesker end de fleste andre lande … saa det er naeppe med oekonomisk stoette der kan skabes forbedringer ..
    Hele denne PROBLEMATIK .. ligger nok paa et andet …mere IDEOLOGISK plan .
    Og maaske er de unge ikke ” sultne ” nok ? … Maaske har de for DAARLIGE FORBILLEDER i den uhaederlige flok inde paa Christiansborg der har gjort det til en dyd og princip-sag at i stort set rende fra alle loefter og standpunkter man gik til valg paa i det meste af efterkrigs-tiden … og det uanset parti-farve og som vaesentligst har beskaeftiget sig med ..kreativt det maa indroemmes ,hvordan man kan gi skatte-skruen en tak til .. for at forstoerre den MAGT ..man selv sidder paa !

    DERUDOVER har jeg saa megen tiltro til UNGE MENNESKER ..OG DERES LYST TIL LIVET … OG TIL AT LAERE … at det skulle saamaend nok kunne lade sig goere at faa et produkt der er konkurence dygtigt ( selvom det tager en ca 20 aar .. alt iberegnet ) … SAAFREMT denne Ungdom havde de rette forbilleder … og ikke bl a den flok hykleriske fordelings levebroeds-politikere der sidder inde paa Christiansborg , som har skabt det KYNISKE , OVER-BUREAUKRATISEREDE samt INITIATIVDRAEBENDE STATS-DIKTATUR der kendetegner Danmark og som IKKE TOER fortaelle deres vaelgere SANDHEDEN .. nemlig at verdens INDUSTRI-PRODUKTION er ved at blive flyttet andet steds hen …FORDI …, samfundet i Danmark er skruet saadan sammen …som det er !

    Konsekvensen af denne udflytning burde vaere indlysende for enhver !

    Mine ovenstaaende forslag tages naeppe alvorligt af nogen …LIGE NU …. men naevnte aendringer vil komme ..helt af sig selv … naar skuden endelig engang kommer hankeloes hjem … og det vil den goere..med den nuvaerende kurs !

  50. Af Per Hansen

    -

    utroligt som alle bliver sortser når de bliver gammel.

    man skulle tro at de gamle kunne se muligheder med deres store erfaring. Det bliver bare fastholdelse af deres egen frygt for dem selv deres egne børnebørn’s ve og vel der kommer ud.

    frygteligt ærgerligt.

    tænk hvis den amerikanske regering efter 2. verdenskrig havde tænkt lige som Elleman. så var Marshallplanen aldrig opstået for de ville handle udfra frygt og ikke tilbyde at hjælpe os med at komme på omgangshøjde og kunne handle med dem

Kommentarer er lukket.