Det store spørgsmål: Hvem tager magten efter diktatorerne?

Af Uffe Ellemann 28

 Naturligvis klapper vi i hænderne, når ubehagelige diktatorer bliver fjernet – som den korrupte Ben Ali og (forhåbentlig snart) den blodtilsølede Ghaddafi… Men det vil være naivt at tro, at disse omvæltninger uden videre fører til stabile og vest-venlige regimer. Det store spørgsmål er, hvem der ender med at udfylde de magttomrum, som skabes? Og hvad vi i Vesten kan gøre for at påvirke udviklingen.

Historien viser os, at det ikke altid er dem, der starter en revolution, som ender med at tage magten. Magten ender ofte hos dem, der er bedst organiseret og mest skrupelløse. Det så vi i Rusland i 1917, hvor liberale kræfter startede revolutionen, men hvor bolshevikkerne endte med at tage magten. Og vi så det i Iran i 1979, hvor middelklassen satte shahen fra tronen, men hvor det endte med at Khomeinis islamistiske præsteskab tog magten.

Hvor stor er risikoen for, at omvæltningerne i den arabiske verden fører til noget lignende? Det vil være halsløs gerning at vurdere det for regionen under ét – der er alt for store forskelle mellem de enkelte lande – men et gennemgående træk kan meget vel blive, at de nye magthavere vil være mere kritiske overfor vesten og mere selvbevidste.

Egypten er nok det sted, hvor risikoen for at det ender i kaos er mindst. I dag regerer en militærjunta, som har lovet frie valg – men som går en vanskelig balancegang mellem på den ene side befolkningens ønsker om større frihed og mere demokrati og på den anden side ønsket om stabilitet (og bevarelse af militærets betydelige økonomiske og institutionelle interesser). Det er vanskeligt at forestille sig et Egypten, som væltes over ende af det muslimske broderskab, og ophæver fredsaftalen med Israel og de nære forbindelser til USA.

Tunesiens situation er ret uafklaret. Det er vanskeligt at forestille sig, at befolkningen har lyst til at give slip på alle de frihedsrettigheder, der er en del af det sekulære samfund. Men sådan gik det i Iran…

Libyen er ren kaos, og det er ret umuligt at spå om det fremtidige magtforhold mellem især de forskellige stammer og befolkningsgrupper.

Bahrain er måske i virkeligheden det sted, som bør påkalde sig størst interesse – for her er vi tæt på kernen i den frygt for geopolitiske magtforskydninger, der næres i de vestlige hovedstæder: Striden i Bahrain er i virkeligheden en slags ”stedfortræder-konflikt” mellem Iran og Saudi-Arabien. Det store shiitiske befolkningsflertal i Bahrain har vendt sig mod herskerne, som er sunnimuslimer. Bahrain er tæt forbundet til Saudi-Arabien – ikke kun fysisk med den lange dæmning/bro – og så er Bahrain hjemmebase for USA’s 5. Flåde. Kan uroen brede sig til Saudi-Arabien, som også har et betydeligt shiitisk befolkningselement? Og hvad betyder det for Irans position i regionen, at USA er på vej ud af Irak?

Det er begrænset, hvor stor indflydelse USA og Europa kan have på udviklingen. Det ville utvivlsomt hjælpe, hvis Israel kunne presses til at være mere imødekommende overfor palæstinenserne – men det lader til at være umuligt at få Netanyahu og hans regering til at forstå det. Og præsident Obama er så tæt på næste valg, at han ikke tør tage hårdt fat på israelerne – det så vi forleden, hvor USA nedlagde veto i FN’s sikkerhedsråd mod en stilfærdig resolution om de israelske bosættelser, som alle andre lande kunne støtte…

Hvad kan vi så gøre?

Et vigtigt bidrag kan være massiv økonomisk bistand til at skabe en økonomisk vækst i regionen, som kan skabe håb blandt de unge, som er gået forrest i revolutionerne. Det bliver den store udfordring for både USA og Europa at gøre det i en situation, hvor statskasserne alle steder er udsat for voldsomme pres. Og så kan vi især i Europa gøre endnu en ting: Vi kan hjælpe især de nordafrikanske lande med at skabe stærke regionale institutioner, som kan fremme det økonomiske samarbejde.

Det er vigtigt at forstå, at sammenligninger mellem det, der lige nu sker i den arabiske verden, og omvæltningerne i Europa og Sovjetunionen i 1989-91 halter på et vigtigt og afgørende punkt: Da landene i Østeuropa gjorde sig fri af kommunismen, stod vi i Vesteuropa klar med de institutioner, som skulle hjælpe dem med at blive fremgangsrige og frie markedsøkonomier – først og fremmest EU og NATO. Der er brug for lignende institutioner, som kan forbinde EU med de nordafrikanske lande – og det er rimeligt at sammenligne situationen med den Marshall-hjælp, som efter anden verdenskrig hjalp Europa på fode, og som byggede på samarbejde mellem landene (oprettelsen af OEEC, det senere OECD, var jo amerikanernes betingelse for at give hjælpen).

Her ligger den store udfordring for europæerne i den kommende tid: Samtidig med at vores eget økonomiske og finansielle samarbejde skal styrkes – og økonomierne skal saneres benhårdt for at bremse gældsætningen – skal hånden rækkes ud til de naboer mod syd, som kan blive en potentiel trussel mod vores velstand og sikkerhed, hvis det store kaos bryder ud.

28 kommentarer RSS

  1. Af Jimmy Marquardsen

    -

    Når tidligere diktatorer, som dig selv kære uffe, og nuværende diktatorer, som for eksempel vores egen regering, mister magten, så er der som regel andre diktatorer som står på spring for at overtage magten.

    Men sådan vil det IKKE blive denne gang. Fordi denne gang blæser der nye vinde. Og som et gammel kinesisk ordsprog siger: når der blæser nye vinde, er der dem som bygger læskure, og der er dem som sætter vindmøller op!

    Jeg er ‘en af dem som sætter vindmøller op, og tro mig gamle dreng…….jeg sætter dem ikke op for nye diktatorer. ;o)

    Med kærlig hilsen.

  2. Af Knud Madsen

    -

    Hvem tager magten? Det gør en ny despot og efter denne nye despot igen en ny despot osv.

    Glem sammenligning med den tidligere Sovjetunion og vasalstaterne. I stort set alle de områder, bortset fra Kaukasus og dele af Balkan, er det trods alt nogenlunde moderne vestlige/kristne værdier, der ligger til grund for indretningen af folkenes hoveder.

    Når man bekender sig til Koranen er det helt andre afgrundsdybe forskellige livsopfattelser, der tæller. Det forstår flertallet af politisk korrekte folk i Vesten bare ikke endnu.

    Vi skal for alt i verden holde snotten ved os selv, og vi skal slet ikke tilføre flere penge til regionen end vi allerede i alt for rigt mål gør i dag via de ufatteligt mange oliemilliarder.
    Hvorfor skulle flere penge gøre den fjerneste forskel, når de mange oliepenge intet godt har gjort???

    Lær dog af Vestens fiaskoer i Somalia, Iraq, afghanistan m.fl. Vi skal bare holde snotten for os selv og ikke sende en eneste bøjet 5-øre ekstra til den region endsige hive nogle af folkene hertil.

  3. Af Jørgen petersen

    -

    Det er fantastisk med os danskere, vi udtaler os om og kan ordne alverdens problemer – jo længere væk – jo større og bedre blever ekspertisen. Man kan undre sig, vores egen ”andegård” – uden at ønske at genere ænderne – er helt til rotterne; men nej… her stopper ekspertisen.
    Ellers er artiklen vældig god og tankevækkende.

  4. Af I.S. Hill Jensen

    -

    Ak ja, drømmene er gode nok, men korruptionen i alle de arabiske lande er så indgroet i hele samfundet – fra top til tå, at de nye magthavere VIL være korrupte.
    De vil give et officielt billede af demokrati, men se blot i EU: Portugal, Spanien, Grækenland – og ikke mindst mafiademokratierne i Bulgarien og Rumænien.

  5. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Mange debattører undervurderer forhåbentligt den åndelige udvikling i Egypten.

    Det var faktisk den retslærde ledelse på al-Azhar, den muslimske verdens ældste universistet, der tog det første skridt i egpytens åndelige revolution, da den for et par år siden, efter grundige koranstudier, udstedte en fatwa mod omskæring af piger og kvinder.

    Fatwaen gav den forrrige regering mod til at forbyde dette barbariske, 7000 år gamle ritual.

    Det Muslimske Brodeskab stod i spidsen for de omfattende, folkelige protester mod forbuddet, som de opfattede som den amerikansk støttede regerings forsøg på at korrumpere islam:

    Firs procent af egypterne bakkede op om Det Muslimske Broderskabs protester mod, at omskæring af piger og kvinder blev forbudt.

    Det er kun et par år siden; så det er måske lidt håbefuldt at bilde sig ind, at flertallet af egypterne inderst inde er kyniske humanister, som de fleste amerikanere og EU-borgere er…

  6. Af Jørgen petersen

    -

    “Mange debattører undervurderer forhåbentligt den åndelige udvikling i Egypten”.
    Er dette muligt? Hurdlen er Islam!

  7. Af Benjamin Kurzweil

    -

    Hr Ellemann-Jensen advokerer for:

    Better the devil you know than the devil you don’t know.

    Det er den same måde Mossad tænker på. Det kunne man i sidste uge høre i en BBC udsendelse fra en tidligere Mossadchef, i en samtale omkring Libyen og “det arabiske forår”.

    Vi ved endnu ikke om “det arabiske forår” blot ender med forårskådhed og borgerkrig, eller om verden denne gang ser noget nyt, ser en ændring.

    Nogle finder demokrati uforeneligt med islam, men selv i Vesten findes der mange versioner af demokrati. Mange danskere finder de britiske valgregler værende udemokratiske. Kunne man derofr ikke forestille sig en vis diskrepans, blandt de arabiske lande, omkring deres opfattelse af den demokratiske styreform, men alligevel opnå en form for demokrati som:

    1) øger BNP,
    2) omfordeler BNP tilfredsstillende,
    3) og ikke fører krig med sine naboer?

    Kunne man forestille sig dette?

    Og hvad skal Danmark gøre for at fremme denne proces? Der er allerede blevet bevilget 10 millioner kroner til Ægypten og Tunesien for at fremme de demokratiske kræfter.

    Alle initiativer der kan øge disse landes BNP, og skabe en bedre omfordeling af BNP, vil være godt.

    Derudover står “slaget” mellem to kræfter:

    De som vil hade, og de som ikke vil hade.

    Hr Izzeldin Abuelaish er et menneske, som nægter at hade, til trods for, at han har mistet tre døtre.

    BBC Worldservice:

    bbc.co.uk/podcasts/series/outlook#playepisode2

    Today’s programme is devoted to the extraordinary story of Izzeldin Abuelaish, a Palestinian doctor who grew up in a squalid refugee camp in Gaza and has made it his life’s mission to bridge the bitter divide between his community and their Israeli neighbours. Izzeldin has vowed never to hate no matter what life throws at him. Three of his daughters and a niece were killed when an Israeli tank fired at his home during the Gaza offensive two years ago, but the doctor still sees co-operation as the only way forward.

  8. Af I Iqbal

    -

    Kære Uffe

    Hvorfor i alverden skulle befolkningerne i de arabiske lande vælge “vest venlige styre” som du skriver?

    Du personligt sammen med resten af magthaverne i den vestlige verden har støttet, konsolideret og ydet beskyttelse til alle disse korumperet despoter igennem årtier.

    Det er kommet frem at Gadaffi har omkring 175 milliarder i vestlige banker og Mubarrak omkring 400 milliarder.
    Denne viden må du have haft adgang til som tidligere udenrigsminister.
    Hvad gjorde du og andre vestlige ledere i alle disse år, for at stoppe denne praksis?

    Hvorfor bliver det ikke offentliggjort hvor meget alle de andre despoter har stående i vestlige banker?

    Der findes ikke en eneste vestlig leder som har krævet alle disse penge sendt retur til de rette ejermænd, nemlig befolkningerne i de undertrykte lande.

    Befolkningerne i mellemøsten kan med rette sige at de vestlige lande er lige så skyldige som despoterne for deres situation, da I aktivt har medvirket til at stjæle deres værdier, påføre dem krige, holde despoter ved magten og stjæle deres landområder. Udsætte deres befolkninger for tortur, fornedrelse, kidnapninger, lemlæstelse mv. som I har givet disse despoter grønt lys til ved at vende det blinde øje til, bare så længe de placerede deres mange penge i Vesten og sørgede for at deres befolkninger ikke kunne stille spørgsmålstegn ved hele den vestlige verdens hykleri? Specielt når det drejer sig om påtvunget judeo/kristen “sharia”, nemlig staten Israel. Som jo kun har en bibelsk berigtigelse og ingen verdslig.

    Det er på tide at vi her i vesten først og fremmest giver folk i mellemøsten en meget stor undskyldning for at have støttet disse despoter, sender deres penge retur når de får væltet disse despoter samt sidst men allermest vigtigt, stiller de ansvarlige for den førte politik i vesten for domstolene, således at ikke kun de arabiske despoter, men også de politikere, banker mv. her i vesten, som aktivt har støttet disse, for en domstol med lange straffe til følge.
    Således at det aldrig ville kunne være muligt at støtte den slags despoter uden en hård konsekvens.

    Disse skridt kunne være de første til en forsoning med befolkningerne i mellemøsten.

    Uden at vesten stiller sine egne terrorister til ansvar kan befolkningerne i mellemøsten jo ikke se noget foremål med at være såkaldt “vest venlige” som du så fint udtrykker det.

    Du har et rimeligt omdømme kære Uffe, men vestens politikere inkl. dig virker usædvanligt hykleriske når I prøver at moralisere over ret og uret i mellemøsten. Du/I har aldrig gjort noget godt for befolkningerne i mellemøsten….tværtimod.

  9. Af Ole Brockdorff

    -

    Hvis det store politiske og religiøse kaos for alvor bryder ud i de nordafrikanske stater får EU-landene massive problemer med at forsvare sine ydre grænser, fordi millioner af muslimer vil strømme til det europæiske kontinent for at få et bedre socialt og økonomisk liv, og dèt scenario vil endegyldigt knuse europæernes hårdt oparbejdede demokratier med al sin velstand og sikkerhed.

    Retsstaterne i EU vil bryde sammen, demokratiet med sine personlige frihedsrettigheder bliver udslettet som politisk styreform, og det europæiske kontinent bliver systematisk forvandlet til en blodig afrikansk savanne af vilde pattedyr, hvor de stærkes ret hersker over de svage.

    Civilisationen som vi kender den vil ophøre med at eksistere, når de vestlige grænser og bykerner ”oversvømmes” i forholdet 100 til 1 af flygtninge og migranter fra det afrikanske kontinent, og det gennemgående kristne Europa vil blive udraderet i en forfærdelig religionskrig, der kommer til at vare i det uendelige.

    Vi nærmer os hastigt en opfyldelse af mange intellektuelles profetier gennem årene om, at godt nok blev Afrika invaderet og koloniseret af Europa i det 19. århundrede, men selvom de fik deres frihed tilbage i det 20. århundrede fra kolonimagterne, ja, så vil Europa i det 21. århundrede alligevel blive invaderet og koloniseret af forarmede mennesker fra det afrikanske kontinent.

    Uffe Ellemann-Jensen påpeger i sit indlæg, at EU-landene skal gennemføre en ”massiv økonomisk bistand” i regionen, som kan skabe håb om fremtiden blandt de unge, der er gået forrest i revolutionerne, for ellers bliver de en trussel mod vores sikkerhed og velstand, hvis kaos for alvor bryder ud i forlængelse af revolutionerne.

    Men, men, men …

    Hvor i alverden skal pengene komme fra til en sådan massiv økonomisk indsats, når man tænker på den ubestridelige kendsgerning anno 2011, at samtlige EU-lande selv har voldsomme nationaløkonomiske problemer og arbejdsløshed blandt sine borgere, fordi al industriproduktion er flyttet til de totalitære regimer i Asien?

    Som bloggeren Iqbal meget rigtigt gør opmærksom på, kunne de europæiske regeringer og banker starte med at konfiskere de milliarder og atter milliarder af kroner, som for eksempel præsident Mubarak i Egypten har stjålet fra det egyptiske folk gennem sine 30 år ved magten. Her vil hans over 200-250 milliarder kroner virkelig give muligheden for vækst, og det samme gælder milliarderne fra de andre diktatorer i regionen, der har beriget sig på bekostning af folket.

    Nå, måske er alt håb ikke ude for de urolige nordafrikanske lande, når man netop kan læse på internetaviserne, at selveste Villy Søvndal fra Socialistisk Folkeparti mandag rejser til Kairo i to dage, hvor SF-lederen i samarbejde med kollegaen Emilie Turunen fra EU-parlamentet vil hjælpe de 80 millioner egyptere med at skabe en demokratisk udvikling i landet.

    “Danmark og EU har været alt for fodslæbende og ikke tydeligt nok stillet sig på folkets side i forbindelse med oprørerne i Nordafrika. Det er nu, vi har chancen for at rette op på årtiers fejlslagen politik i regionen. Skal demokratiet have en reel chance og skal befolkningen opleve økonomisk fremgang, så skal de fine skåltaler i EU omgående omsættes til konkret handling,” siger Villy Søvndal til Morgenavisen Jyllands-Posten.

    Goddag, mand, økseskaft …

  10. Af Jesper H

    -

    Ingen kan spå om fremtiden!

    Alle “Eksperterne” udtaler sig dagligt i skrift og tale, i alle medier.

    Løsrevne sætninger – Ghadaffi har milliader af kroner –
    hvor er beviserne – kontoudtog! De fleste udsagn bygger på
    rent gætværk – erfaringer – sådan har andre gjort – så er nok sådan!

    i 1940 var 80% af Egyptens befolkning analfabeter – der blev fri skolegang – så nu skulle der kun være 50% analfabeter i Egypten! Hvis det er korrekt kan enhver vel
    gætte sig til – hvad fremtiden bringer – for 80 millioner indbyggere – manipulation – de kloge narrer de mindre kloge og tager sandsynligvis – den islamiske ideologi i anvendelse – der er indoktrineret i samfundet.
    Ses med al tydelighed fra TV udsendelser.
    Libyerne udtaler – de kun vil have indblanding af deres muslimske brødre iflg. pressen.
    Så mon ikke Vesten skal blande sig helt ud!

    Vi skal heller ikke ofre så meget som 1 krone mere.

    Vi har alt rigeligt med den overeksponerede indvandring
    i vores land – statsløses statsborgerskaber osv..

    Så kan kun håbe de beholder deres utilfredshed i egne lande.

  11. Af Kirsten Iskov

    -

    Kære Uffe.
    Ja hvad i al verden gør vi nu, hvor vi hver dag Ser med vore egne øjne alle de skønne Muslimske unge mænds glæde ved, at kæmpe for deres ret til livet. Til et sundt og et meningsfuldt liv, som de jo ser på T.V. rigtig mange af vore unge har her i vesten. Hvordan får vi dog fortalt dem alle, at Allah og hans Profet Muhamed IKKE er ” Den gode Gud ” de håber på han også er. At han kun er en sølle ” Måneafgud ” fra Irak, som Muhamed tog til sig, som SIN GUDDOM og ,at Koranen er hans opdigtet sludder, hvor han tog noget fra Jødedommen ( det gamle testamente ) , og ganske lidt om Kristendommen, som han så også fordrejede på ” En Satanisk måde “.
    Han erklærede bare , at Allah er ” Den eneste sande Gud– og Han selv så også samtidigt ,som Den eneste sande Profet ” ,selvom Jesus også fik titlen af Profet , men IKKE som Guds Søn
    Det er et FAKTUM vi hele tiden må kalkulere med, når vi taler om Mellemøsten.Det samme må Nationen Israel jo også. Og Hvad KAN vi gøre?????
    At disse unge nu også skal i krig med ikke kun deres Familie og familie-Klaner, men også deres fædre-Onkler,Fætre , og brødre. Fordi det jo koster hovedet på et fad, hvis de bare så meget, som kunne drømme( tænke )på/ om et GODT SUNDT liv med ” Den helt igennem onde og blodtørstige Gud ” de er TVUNGET til at tilbede / at UNDERKASTE sig ofte op imod deres egen frie vilje.
    I Islam findes der`ingen ” Egen fri vilje “, kun Allahs og familien og Imamers vilje.
    Så vi må igen igen sidde foran T.V.apparaterne og græde over deres unge spilte liv, bare på grund AF EN VANVITTIG RELIGION og DENS LÆRE,og dens DIKTATORES VANVID. K.Iskov.

  12. Af Kim Olsen

    -

    iqbal,

    Jeg forstår til dels din harme, og den hævngerrighed som man kan fornemme imellem linjerne i dit indlæg.

    Sagen er imidlertid, at de arabiske og nordafrikanske lande har haft nøjagtigt de ledere de fortjener, ganske som vesten har haft de ledere de fortjener.

    Libyen har solgt olie, til markedspriser, og vesten har købt olien – længere er den ikke.

    Hvis valget for vesten har stået imellem at støtte regimerne i nordafrika og den arabiske verden eller at lade islamister komme til magten, hvorfor skulle vi så ikke vælge det mindste af to onder?

    Vi har ikke et ansvar for tingenes tilstand i nordafrika, ligeså lidt som du har et ansvar for 11 SEP.

    Bottom line er, at vi ikke aner hvad der kommer ud af alt det her. Ved du det? Havde du forestillet dig, at vesten skulle stille med massive økonomiske hjælpepakker til lande som ved en simpel omfordeling kunne sikre befolkningernes velfærd??

    Det danske system med overførselsindkomster kan ikke sådan uden videre overføres til verdensøkonomien – og gudskelov for det!

  13. Af John Ulrich Poulsen

    -

    Sandelig siger jeg jer: Vi lever i de sidste tider!

    Det er godt nok nogle muntre blogs, I skriver i øjeblikket. To tredjedele handler om folkelige opstande i andre verdensdele og den sidste tredjedel om en næsten ufattelig demoralisering af vores eget politiske system.

    Er I ude på, vi også skal gøre oprør? I så fald bliver det ikke før, det er blevet lidt varmere.

    Nyd gårsdagens faux pas for fri udblæsning. Det skal nok gå rent ind her i disse trængselstider: http://www.b.dk/nationalt/kronprinsen-kan-lufte-sin-nye-kvaern-til-maj

  14. Af Poetens Vrede » Blogarkiv » Pis på pis i frostvejr

    -

    […] Uffe, ingen skal overtage magten. Den skal deles! Dette indlæg blev skrevet søndag, 27. februar, […]

  15. Af Kim Olsen

    -

    Iqbal

    “Disse skridt kunne være de første til en forsoning med befolkningerne i mellemøsten.”

    Mig bekendt har vi ikke noget udestående, og dermed behov for forsoning, med befolkningerne i mellemøsten. Er det mon dine helt personlige anti-vestlige (selvmodsigende eftersom du formentlig bor her helt frivilligt) holdninger som kommer til udtryk her?

  16. Af Mehmet Sami Gür

    -

    Er det i virkeligheden et folkeoprør? Hvad forstår vi ved demokratiet?

    Demokrati kommer ikke bare med det samme af sig selv, men det er noget, der tager rigtig lang tid. Selv Europa med mere end 500 års lange revolutioner, krige og m.m. lever i dag med det demokrati vi altid værner om. Så, tingene tager altså lang tid. Selv i dag i vesten har vi stadig problemer med demokratiet, fordi ikke alt i et demokratisk samfund er perfekt.

    Om Egypten ender som Iran, Irak eller om der overhovedet kommer til at være et demokratisk regimeskift, det kommer vi til at se med tiden. Men med erfaringer fra historien kan vi se, at et land med juntaer i magtapparatet har aldrig været tilhænger af hverken demokrati eller folkets ønsker.
    En ting kan vi være enige om, og det er, at tiden til forandring i Mellemøsten står for døren.

    Vesten skammer sig over at have støttet de despotiske diktatorer i Mellemøsten, men medierne får os til at tro på, at oprøret i Mellemøsten blussede op på grund af sult, fattigdom, korruption og m.m. Det er også rigtigt. Men oprøret begyndte altså ikke af sig selv, fordi USA med Condolezza Rice under Bush regeringen efter 2001 kom med “Det Mellemøstlige Initiativ”, hvori initiativet handlede om de 22 muslimske landes reformer og forandringer i regime-systemet. Initiativet indebar bl.a. sikkerheden af Israel, olie-gas (energi) leverancen osv., altså skønt nok opretholdelsen af vestens interesser.

    Selv EU med Sarkozy har indviet sit eget “Middelhavets Union Projekt”, hvor den væltede egyptiske eksdiktator Hosni Mubarak var næstformand for projektet.

    USA efter 2001 har altid haft en politisk direktion om at komme af med diktatorer i hele verden, inkl. Mellemøsten.

    Oprøre bliver startet af folkefærde, men der er altid nogen, der styrer det. Tingene starter ikke af sig selv kære venner.

    Vi skal ikke glemme, at Egyptens hærchef tog til USA en uge før oprøret startede i Egypten, og nu sidder han øverst på magten. Så, han må vistnok have fået nogle hjemmeopgaver.

    Det er også meget mærkværdigt, at Wikileaks lækker en hel masse (hemmelige) dokumenter før oprøret i Tunesien og efterfølgende med de andre lande. Det skal lige konstateres, at Wikileaks aldrig kan lække oplysninger, hvis CIA ikke gav dem lov til det. Så, her kan man uden tvivl pege på Wikileaks som USA’s en af mange psykologisk relaterede krigsudførelser.

    Igen f.eks. den økonomiske krise er startet af det globale kapital marked til formål at begrænse national staters formåen og kunnen, og det fik USA til at bruge sin valuta (dollaren) til at lege med USA’s lån og gæld overfor andre lande i verden.

    Et eksempel igen er med hensyn til de store landes bemærkelsesværdige fokus og interesse i Afrika. Kina, Indien, Rusland og Tyrkiet har store interesser i Afrika. USA, Israel og andre vestlige lande vil også have de samme interesser, men på grund af forhistoriske negative minder og politiske årsager har de ikke helt de samme muligheder. Derfor ser vi indirekte krigsmuskler mellem pirater og vestlige flåde styrker. Senest har store lande sendt flere krigsskibe til Middelhavet, Det røde hav og Den persiske golf.

    Til sidst, men ikke mindst vil USA begynde med masseproduktionen af vedvarende energi ved indirekte at kontrollere de olie-gas producerende lande, således som efterspørgslen kan stige til vedvarende energi baserede produkter.

    Uanset hvem der kommer til magten i USA, så fortsætter de årelange statsplaner for fremtiden. Så, det vi ser i Mellemøsten i dag, er en af faserne, som er planlagt for nogle år siden.

    Her er der et land, som nærmest ryster og tisser i bukserne, og det er altså Israel, fordi Israel en efter en mister de nære allierede venner i Mellemøsten, og den økonomiske krise gør det heller ikke nemt for store venner som USA og EU.

    Hvad vil man opnå med folkeoprøret i Mellemøsten?

    1. Både USA og EU har problemer med udefrakommende flygtninge. Der kommer et par tusinde om året, men med oprøret i dag og i nær fremtid vil der atter komme millioner af flygtninge til vesten, og det nytter ikke at bygge høje mure eller anden sikkerhedsforanstaltning. Vesten har forsøgt med alle mulige midler for at stoppe flygtninge tilstrømningen, men det har ikke rigtig hjulpet.

    2. Derfor vil man fra vestens side skabe en ny middelklasse i de uroplagede lande i Mellemøsten. Formålet er at skabe nye markeder, altså hvis kapitalismen skal overleve i de nye tider, så har man også behov for at danne nye områder og markeder. Dermed vil købekraften stige, og en øget velstand vil forbedre velfærdet i disse lande. Altså her har man planer om at anvende kapitalismens venstre instrument, nemlig social-demokratisk styreform.

    3. Ovenfor har jeg skrevet, at “Det Mellemøstlige Initiativ” indebar bl.a. sikkerheden af Israel, olie-gas (energi) leverancen osv. Den tredje fase er så tilgangen til Asien. Hvis vi ser de samme oprørsbevægelser i Asien i morgen, så skal vi ikke være forbavset over det. Vatikanet er også medstifteren til initiativet.

    4. Egyptens og andre landes skæbne i området kan godt ende som Iraks.

    5. Vil NATO gribe ind? Ikke før der bliver dræbt så mange muslimer som muligt. Dernæst vil NATO og andre vestlige lande gribe militært ind først og fremmest i de olierige lande som redderen og beskytteren, og som demokratiets forkæmpere og vogtere…!

    Hvad vil det hele ende med?

    Mellemøsten og hele den muslimske verdens løsning ligger i Tyrkiets hænder. Om 10-15 år eller tidligere vil der blive dannet en Tyrkisk-Islamisk (handels) Union. Det bliver også løsningen til hele verden. Flere eksperter forudser allerede Tyrkiet som den kommende (pragmatiske) supermagt. Flere analytikere ser den nuværende bevægelse i Mellemøsten som et “payback” til begivenhederne i den muslimske verden efter 1. verdenskrig.

    De mener bl.a., at det lykkedes for vesten at komme af med Khalifatet og Det Osmanniske Imperium med opbakning og oprør fra folk i Mellemøsten, men de understreger også, at ånden af Osmannismen, altså muslimernes enhed har (over) levet til i dag. Der er mere at fortælle om den nærmeste fremtid i den muslimske verden, men det haster vel ikke.

    Urolighederne i de mellemøstlige lande, men først og fremmest i Egypten skyldes mange forskellige faktorer, men denne krise har også bevist, at USA er en magt man ikke kan regne med og slet ikke til at stole på.

    Omvendt støtter Israel stadigvæk Mubarak og andre despotiske ledere. Israel er bekymret, fordi Egypten er et uhyre vigtigt land i området, og den forandring, der kommer i Egypten vil resultere som en “domino” effekt fra Marokko og helt op mod øst i Pakistan, hvilket er en realitet i dag. Denne forandring vil også påvirke hele verden.

    Jeg frygter, at Israel vil misbruge skræk scenariet til at starte en omfattende krig i Mellemøsten sammen med USA og andre vestlige lande, hvis “Det Muslimske Broderskab” kommer til magten. Dette broderskab har også lange fingre i andre lande som Syrien, Sudan og m.m.

    Jeg mener ikke, at man skal frygte de muslimske bevægelser i Mellemøsten, heller ikke i Egypten, fordi de ser AKP, det regerende parti i Tyrkiet som deres forbilleder. Tyrkiets statsminister, Recep Tayyip Erdogan er meget populær i de arabiske gader, men også i hele den muslimske verden, og de elsker ham og Tyrkiet meget højt. Det gør de arabiske ledere også ligeså højt.

    Løsningen bør/skal komme fra Tyrkiet, og det er den såkaldte “Mellemøstlige Union” eller som andre kalder den, “Den Tyrkisk-Islamiske Union”, som bygger på en handelsunion med velstand og velfærd, og har fokus på værdier som demokrati, frihed, menneskerettigheder, ytringsfrihed og andre universelle rettigheder.

    I dag ser vi, at fejltagelserne i Mellemøsten efter 1. verdenskrig retter sig op i det 21. århundred.

    Vi håber alle, at hele den muslimske verden en dag i nær fremtid styres af demokratiske, forstandige og folkevalgte ledere med ydmyghed.

    Med venlig hilsen.

  17. Af Helge Ebbe Nørager

    -

    Måske vi erkender at fast arbejde, er ikke så ringe endda.
    Måske vi vil støtte at arbejdspladser bliver i lokalområde, og ikke sendt til en anden diktatur stat, kommuistiske Kina.
    Måske vi erkender, at globalisering er ikke forsynings sikkerhed.
    Men sålænge ingen taler om The House of Saud, og Kina.
    Virker det som tom tale.
    Alle ved jo, at den går ikke mere.
    Mennesker kan også i mellemøsten se, at de bliver snydt for et liv.
    Blot tror jeg personligt, at de ikke fatter.
    At ting tager tid, ganske som en klovborg.
    Derfor frygter jeg, personligt at det vi ser er starten på en lang og blodig omvæltning.
    Men lyspunktet er at vesten måske indser at en diktator er en diktator, uanset hvormeget oile der er i landet.
    Og at globalisering, vil ske langsommere, og måske en del arbejdspladser vil retunere til EU, og mellemøsten.

  18. Af Helge Ebbe Nørager

    -

    @Mehmet Sami Gür
    Ikke helt enig, men et økonomisk center vil nok opstå omkring Tyrkiet.
    Hvis ikke de få medlemskab af EU.
    Nogen vil påstå, at en af de centrale grunde til at starte krigen i Irak, var ikke olien.
    Men nødvendigheden af at forhindre, at Saddam skabte en fælles valuta/økonomisk blok, i Mellemøsten.
    ganske som mange tror at USA´s og Nato´s indgriben i Jugoslavien i 1992, var et effektivt redskab til at sløve indførelse af Euroen.
    Nafta kom lige på plads, og Euroen kom først 7 år senere. Tak USA og Hr. Elleman
    Men Tyrkiet vil være et naturligt samlingspunkt for økonomi, i den region.
    Eneste muligheder at stække dem, med et EU medlemskab.

  19. Af Er EU et demokratisk samfund ? t.

    -

    Hvordan ender EU såfrem EU eksisterer om 100 år hvordan er diktaterne modtaget i befolkningen? hvor ikke engang Tyskerne bliver hørt, Der blev stemt nej til Lisabontraktaten i Irland, Frankrig og Holland men nejet blev ikke accepeteret- i europa der fungerer “demokratiet” ved at stemme om det samme indtil et ja er opnået. i mellen østen der dikteret man et ja- forskellen er den sammen. At være i et EU hvor befolkningen ikke høres vil- eller kan ende på nøjagtig samme måde som de hundrede årige gamle styre i østen- Ingen kommer langt med at dikterer politik forhåbentlig heller ikke EU – bevar de 4 forbehold og lad os stå udenfor EU diktat pagt

  20. Af Fritz Wolder

    -

    Lad os gætte på, at diktatorerne efterfølges af andre diktatorer, eftersom verden endnu ikke har oplevet demokratier uden demokrater.

    Nok så interessant er USA’s tilbageholdenhed. Den amerikanske forsvarsminister Robert Gates, der er en realist, udtalte i sidste uge, at enhver fremtidig forsvarsminister, der ville råde sin præsident til at sende en stor amerikansk landstyrke ind i Asien, Mellemøsten eller Afrika, burde “få sit hoved undersøgt”:

    http://www.nytimes.com/2011/02/26/world/26gates.html?_r=1&scp=2&sq=robert%20gates&st=cse

    Det er set på baggrund af fiaskoerne i Irak og Afghanistan.

    Derfor er det nok så stort et spørgsmål, hvilken rolle USA vil komme til at spille i Mellemøsten i fremtiden.

  21. Af Benjamin Kurzweil

    -

    Tunesien:

    Den politiske aktivist i Libyen, Kemal Ben Ayounis, siger til BBC, at alt er ved det gamle.

    Intet er sket, andet end at Ben Ali er blevet udskiftet med en anden af det gamle regimes folk.

    Libyen:

    Gaddafis søn, Saif, siger til ABC News, at Gaddaffi styrer Tripoli, hvor 3.5 millioner libyere lever, 50% af befolkningen. Han siger at kun 10.000 personer er imod Gaddafi. Alt er ved det gamle.

    Ægypten:

    I Ægypten styrer militærdiktaturet alt, og indsætter sine egne folk.

    Mere revolution er der ikke i “det arabiske forår”.

    Konklusion:

    Alt ved det gamle.

  22. Af hakon njor

    -

    EN ANDEN DIKTATOR SOM VESTEN STØTTER FOR BILLIGE RÅSTOFFER HVIS HAN IKKE KAN BESTIKKES SÅ DØR HAN ELLER BLIVER AFSAT .

  23. Af J B

    -

    @Hr. Ellemann-Jensen.

    Indonesiens transformation kan være nyttige at studere, omend den fløjelsbløde behandling af diktatoren der næppe vil bekomme folk på Arab Street vel.

  24. Af Jimmy Marquardsen

    -

    Når vi indser at vi ikke blot er med-diktatorer (fordi vi har støttet og stadig støtter andre landes diktatur), men også selv er diktatorer (både over for os selv og hinanden, her i vores elskede demokratur), så kan vi begynde at feje for vores egen dør. Og som bekendt er det bedst at feje for sin egen dør, før man fejer for andres.

    Og hvis vi når så langt som til at erkende, at vores eget såkaldte demokratiske styre, aldrig har været demokratisk vedtaget (lige som grundloven der aldrig har været til folkeafstemning), så kan vi måske nærme os det ægte folkestyrede demokrati?

    Indtil da er vi alle med-diktatorer og diktatorer, i et diktatorisk (repræsentativt) demokrati.

  25. Af Hans J. Lund

    -

    Kære Uffe – Islam og Demokrati er to uforenlige begreber. Sålænge man ikke sekulariserer/reformerer Islam, vil demokrati stå som et evigt Fata Morgana i de pågældende lande….. eller hvad ?

  26. Af Uffe Ellemann-Jensen

    -

    Hvad så med Tyrkiet og Indonesien? Påstanden om, at Islam og demokrati ikke kan forenes, er en af de myter, som forhåbentlig kan få et endeligt grundskud med udviklingen i den arabiske verden.

  27. Af Hans J. Lund

    -

    Jeg beklager Uffe – men Tyrkiet er en helt anden historie, som startede for godt 80 år siden og derfor har haft en vis ‘modningstid’. At kalde det for et demokrati er vist lidt af en tilsnigelse, men jeg accepterer dit argument! Indonesien har jeg ikke nogen fornemmelse af/for – men det ligger osse et godt stykke vej fra mellemøsten. Nej Uffe – vi i den vestlige sekulære del af verden, har vist meget lange udsigter til noget der bare minder om demokrati i mellemøsten.

  28. Af EU dikterer viderer t.møller

    -

    Det gør EU- EU dikterer vider se bare i Danmark hvor vi ikke har en kæft at skulle sige

Kommentarer er lukket.