Skal der gribes militært ind i Libyen?

Af Uffe Ellemann 142

Der rasles med sablerne i de vestlige hovedstæder: Mange presser på for en militær intervention i Libyen. Det er der mange gode argumenter for. Men der er mange flere for at lade være – i hvert fald indtil videre.

Libyen ligger et par hundrede kilometer fra Europa. Der foregår en regulær borgerkrig, hvor en afskyelig diktator bruger brutal militærmagt i et forsøg på at bevare magten over sit underkuede folk. Derfor er der al mulig grund til at overveje, hvordan vi fra Europa kan skubbe på for at få ham puffet væk fra magten.

Men, men, men…

Som den amerikanske forsvarsminister Gates sagde for nogle dage siden i en tale på militærakademiet West Point: Den, der anbefaler en amerikansk præsident at sende tropper ind i en afrikansk eller asiatisk konflikt, skal få undersøgt sit hoved…

Jeg kan ikke lade være med at tænke på en oplevelse, jeg havde for tyve år  siden: Det var dengang, Somalia var gået i opløsning. På TV så vi de udhungrede børn, som var borgerkrigens ofre. Jeg fløj ind i Mogadishu sammen med den britiske udenrigsminister Hurd og den portugisiske viceudenrigsminister Barroso (som i dag er formand for EU-kommissionen), med nødtørftig beskyttelse af britiske specialstyrker og lokale lejede militsfolk. Det er nok den mest rystende oplevelse jeg har haft: Døende børn, lemlæstede mennesker på hospitaler uden medicin, fordi al nødhjælp blev stjålet af lokale banditter. Jeg tog derfra optændt at ønsket om, at verdenssamfundet greb ind med våbenmagt – og det skete kort tid efter, da amerikanerne sendte tropper ind. Jeg sad hjemme og klappede i hænderne, da det skete. Men da det blev for blodigt, tog de af sted igen – man kan se hvorfor i filmen ”Black Hawk Down” – og i dag er Somalia en fejlslagen stat med indbyrdes krigende klaner, piratuvæsen osv….

Er det Libyens fremtid? Et nyt Somalia på Europas dørtrin? Det kan meget vel ske. Og der er ikke meget vi kan gøre for at undgår det.

Vi kan give humanitær bistand til at håndtere de flygtninge, der søger til nabolandene Tunesien og Egypten. Der kan måske smugles våben ind til oprørsgrupper. Men en egentlig militær intervention er det ikke muligt at forestille sig. Etablering af en ”no-fly-zone” for at forhindre Oberst Gaddafi i at benytte sit luftvåben? Det er da en mulighed – men for at det skal fungere i praksis, kræves en egentlig militær indsats.

Problemet er, at vi ved så lidt om, hvem det i virkeligheden er, der kæmper mod hinanden. Det er så let at sige ”væk med Gaddafi” – selv om det ikke er længe siden, Europas ledere roste ham for at være moderat eller ligefrem kyssede hans hånd, sådan rent bogstaveligt… Men vi ved ikke meget om, hvem der kan tænkes at komme i stedet. For Libyen er et sammensurium af stammer og klaner, som er parate til at slås om balancen i det vakuum der opstår, når Gaddafi (forhåbentlig på et tidspunkt) forsvinder.

Hvad vi kan håbe på er, at bestræbelserne på at udvikle en ny og mere robust international retsorden bærer frugt – netop i tilfældet Libyen. For ser vi på den FN-resolution, som blev vedtaget af FN’s sikkerhedsråd i slutningen af februar – enstemmigt! – så er der tale om dramatiske fremskridt.

Resolutionen henviser direkte til den nye doktrin, som har udviklet sig efter erfaringerne på Balkan og i Irak: ”Responsibility to Protect” – forpligtelsen til at beskytte. Og så henvises der til, at den internationale straffedomstol ICC (International Criminal Court) skal tage fat på spørgsmålet, om Gaddafi og hans støtter begår forbrydelser, der skal bringes for domstolen.

Lad så være, at der en bunke hykleri heri – for hverken USA eller Rusland eller Kina (som alle stemte for resolutionen) anerkender ICC. Men de stemte for resolutionens tekst! Så lad os da tro og håbe, at tingene er begyndt at bevæge sig hen imod en større rolle for denne domstol.

Da Serbien blev bombet for over ti år siden for at beskytte indbyggerne i Kosovo, skete det uden FN-tilslutning – og Ruslands kiksede optræden i Pristina var dengang tæt på at udløse en international storkonflikt. Irak-krigen havde heller ikke utvetydig FN-baggrund, og den kom til at give nyttige men kostbare erfaringer, når det gælder indblanding i ømtålelige balancer (shia- og sunni-muslimer…). Derfor er der ikke noget at sige til, at alle omhyggeligt får nævnt behovet for et FN-mandat, når man taler om militær intervention i Libyen. Og dermed er det også klart, at situationen endnu ikke er moden til en sådan intervention – for det vil ikke være muligt at få tilslutning til et sådant mandat før situationen bliver endnu mere dramatisk end i dag.

Reaktionen vil være: Lad nu sanktionerne få lov til at virke – rejseforbud for Gaddafi og hans kumpaner – indefrysning af deres formuer – våbenembargo – truslen om international retsforfølgelse ved ICC – og så videre…. Det er faktisk en af de skrappeste resolutioner der nogen siden er vedtaget i FN.

Derfor vil det sandsynligvis blive ved snakken om militær intervention indtil videre. Ikke særlig heroisk, kan man sige. Men nok klogt.

142 kommentarer RSS

  1. Af Bo Strandqvist

    -

    @Aron
    Der er sket meget indenfor militært high-tech issenkram siden 1973. Vil du fortælle mig, at med de billiarder af kroner vi har postet i Nato, ikke er i stand til at skyde en bedaget Mirage-jager fra midtfirserne ned fra himlen? Seriøst Aron, har du drukket af natpotten? Iøvrigt har Frankrig lige meldt ud, at de vil overveje at tage en beslutning om at bombe Gaddafi’s hovedkvarter imorgen. Det er ligegodt imponerende, at det skulle komme fra den kant.
    @Gert Hansen
    Gaddafi er af samme støbning som Saddam Hussein. De tøver ikke med at gå løs på egen befolkning. Vi risikerer en gentagelse af gift-angrebene, efter at USA i sin tid anstiftede et oprør og bagefter lod dem i stikken. Hvad var det Gorbatjov sagde engang; den der tøver, bliver straffet af historien.

  2. Af Gert Hansen

    -

    @ Bo Strandqvist:

    I Darfur provinsen i Sudan går styret også imod egen befolkning. Den regeringsstøttede arabiske Janjaweed millits har myrdet løs på sorte landsmænd i snart 10 år nu, uden at Vesten har rørt en finger. Tusinder (måske over 100.000) er døde og 5 mill. mennesker er berørt af konflikten. Det er racistisk/etnisk/religiøst folkedrab, udført af en islamisk arabisk regering mod sorte.

    Vi skal måske vente på, at ‘historien straffer’ regeringen i Khartoum?

  3. Af Axel Hammerschmidt

    -

    Libyen minder mer’ om Irak end Somalia.

    Saddam Hussien/Muammar Gadaffi, Olie og at man sikkert finder masseødelæggelsesvåben.

    Vesten bør intervenere, hvis det kan betale sig.

    Der skulle heller ikke være problemer med no-fly zoner. Hvis det ku’ lade sig gøre mod Slobodan Milosevic, så kan det osse lade sig gøre mod Gaddafi.

  4. Af Karl Wilders

    -

    Det ser ud somom Gaddafi vinder slaget, nu haaber jeg vesten ikke glemmer, at han var skyld i et folkemord – men det goer de jo nok, naar det igen drejer sig om olie indkoeb.

    Skulle Benghazi forblive som autonom region, kan man jo haabe paa at alle libyer flytter derover, saa Gaddafi kan sidde alene i Tripoli med alle leje-soldaterne og proeve at drive hans del uden libysk hjaelp……kineser og inder kommer jo nok tilbage og hjaelper ham med at tage olien udaf undergrunden i Ras Lanuf.

  5. Af Bo Strandqvist

    -

    @Gert Hansen
    Helt enig i, at vi burde øge fokus på den ti år gamle konflikt i Darfur. Situationen i Libyen er imidlertid den, at Obama for uger siden har udtalt, at Gaddafi har mistet enhver legitim ret til at lede sit land. Og Lars Løkke direkte har sagt, at han skal træde ned. Begge statschefer i Nato. Så har man et yderligere moralsk ansvar.
    @Karl
    Ja, hvis det ikke lykkes Gaddafi & Søn at slå alle ihjel, så ligner det en klassisk opsplitning a la Serbien og Kosovo. Det er muligvis en situation, som Nato langt bedre er i stand til at håndtere. (Læs; det vil Saudi-Arabien næppe modsætte sig).

  6. Af Bjarke Hansen

    -

    Kære Bo Strandqvist

    Naturligvis er det muligt at skyde den Mirage F1 ned, men som jeg nu flere gange har forsøgt, at forklare dig, har Gadaffi max 2 eksemplarer af denne type til sin rådighed.

    De fly, som udgør faren for oprørerne, er russiske og jugoslaviske, som er i stand til at operere i meget lav højde og som derfor er svære at opdage, desuden er det libyske missilforsvar og radarsysten intakt hvilket udsætter evt. vestlige fly for en alvorlig risiko.
    Derfor må de nøvendigvis elimineres før der kan blive tale om air-policing.

    Med hensyn til at jeg skulle have drukket af natpotten må jeg desværre afvise din hypothese. Dels ville det ikke være kosher, dels hører natpotter ikke til til det normerede inventur i IDF.

    Det er muligt, at visse enheder af specialstyrker er udrustet med natpotter, men her i mit regimentent er det nærmeste vi kommer det de kemiske toiletter, som er indbyggede i vore kampvogne.

    Jeg skulle vide det, fordi jeg som regimentschef har fornøjelsen af at underskrive hver eneste forbandet rekvisition for forsyninger og materiel, og jeg er endnu ikke kommet over natpotter, selvom der optræder mange andre kuriøse udrusningsgenstande,men det er desværre klassificerede informationer, som ikke kan røbes her.

  7. Af Bjarke Hansen

    -

    Dette indlæg har jeg videresendt for min ven Aron Weinsten, som af uforklarlige grunde ikke var i stand til at poste direkte.

  8. Af Klaus Kaaslund

    -

    Jeg vil lige gøre opmærksom på, at Libyen er en suveræn stat, der ikke truer andre stater, og dermed heller ikke verdensordnen. Det kan derfor aldrig blive et anliggende for hverken Nato elle FN. Frankrigs anerkendelse af oprørerne er yderst uklog. Med al sandsynlighed vil oprøret blive slået ned, og hvordan vil Frankrig så stille sig til Libyen bagefter?

    Der kan nævnes snesevis af regimer i verden, som vi ikke bryder os om. Men det er nu en meget god hovedregel at have diplomatiske relationer til eksisterende regimer.

  9. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Aron Weinstein, 10. marts 2011 kl. 13:11)

    Et par nysgerrige spørgsmål:

    Hvor meget af det libyske luftforsvar blev egentlig angrebet og ødelagt i 1986? Dengang blev det jo gjort på den gammeldags måde med artilleri fra luften og krævede hele tre hangarskibes deltagelse, inden det egentlige luftangreb fra baser i England kunne iværksættes. Formentlig er en del af materiellet siden genanskaffet, men i dag vel næppe fuldt ud moderne.

    Er det realistisk, som franskmændene – og muligvis også englænderne – åbenbart forestiller sig i første omgang at dele landet i dets to gamle bestanddele Cyrenaika og Tripolitanien? Kan man overhovedet forestille sig, at man kan få egypterne med på som fredsbevarende styrke at rykke frem til en linje vest for Benghazi? Vil de blive vel modtaget af libyerne?

  10. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Til flere:

    Jeg tror ikke vi undgår en massakre.
    Weinstein mm. Altså de oprørere har mindre kampkraft end enheder, som vi herhjemme kunne skrabe sammen af gamle hjemmeværnsfolk på plejehjem.

    Tilbage står, at Libyen på sit absolutte højdepunkt som stat var en italiensk koloni under Mussolini.

    Det rejser så bare det spørgsmål, om resten af verden kan finde sig i et nyt Somalia.
    Idealerne til side; bliver vi nødt til at lave kolonier, mandatområder – kald det, hvad I vil?

    Det bliver et helvede, for de er lige så urealistiske som grønlænderne – bare flere.
    Det bliver ikke behageligt at være kolonimagt.
    Hele det vestlige idealbillede omkring folkestyre er udfordret.

  11. Af Thomas Larsen

    -

    Hvorfor skal NATO blande sig, når vi allerede nu kender konsekvensen af en sådan indblanding?

    Folk snakker om flyveforbud og præcisionsbombning. Åh ja – nævn lige alle de gange, hvor vi har kunnet løse en borgerkrigslignende konflikt på behagelig afstand. Hvad gør vi, hvis/når den ene part får overhånden og begynder på det uundgåelige folkemord?

    Ja – så står vi pludselig med 20.000 mand i landet.

    Libyerne og resten af OIC vil pege på “vestlig imperialisme”.
    Peter Kocsis og co. vil råbe om “war for oil”.

    Hvis FN beslutter sig for en begrænset millitær operation, så vil den eneste mulighed være, at det bliver Libyens venner i OIC, der kommer til at stå for den.

    Tro det eller lad være: de har faktisk også det fornødne isenkram.

  12. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Thomas Larsen: Nej, de har ikke.
    De har hverken det fornødne materiel, tilstrækkeligt med uddannet personel eller den fornødne kommandostruktur.

  13. Af Aron Weinstein

    -

    @John Ulrich Poulsen

    Det er vanskeligt, at fastslå hvor meget af den libyske jord-luft kapacitet blev neutraliseret.
    Under selve raided blev der affyret ialt 48 antiradar missiler, mens et US luftfartøj en F111 gik tabt.
    Man må imidlertid huske, at der var tale om et enkelt raid, og to mål: Bengazi og Tripoli.

    Ved en no-fly zone vil der være tale om en stadig præsens over et større område, derfor vil faren for de deltagende fly være større.

    Man kan naturligvis nu ærgre sig over at den Maltesiske premierminister Karmenu Mifsud Bonnici lige nåede at advare Gadaffi.

  14. Af Karl Wilders

    -

    @Bo Strandqvist & andre her

    Ja – nu kommer det helt perverse ved hele dette folkemord. I de naeste dage tager Gaddafi Benghazi tilbage – slaar alle ihjel. Han siger jo allerede, at alle oproerere er al Qaeda styret, og det lyder jo saa afskraekkende i vestens oerer, saa slaar han dem alle ned har han jo gjort – ogsaa – vesten en god gerning. Vi ender med ikke at kunne bevise, at de ikke er al Qaeda folks og Gaddafi gaar fri…..for ingen er mere i live, til at vidne imod Gaddafi…..

    Min libyske ven Sam, der har kaempet imod dette roevhul Gaddafi (pardon my french) var og er ikke al Qaeda relateret. Han er en
    forretningsmand i Kina, der tog hjem og sammen med hans bror og venner, tog kampen op imod Gaddafi.

    Vesten luk oerene for Gaddafis sludder om al Qaeda; – vinder han Libyen tilbage saa stil ham for domstolen i Den Hague! No al Qaeda; – blot et udsel folkemord…..intet andet…..lad nu ikke olien goere os blinde…..

  15. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Weinstein: Jeg er enig i, at det er meget svært at vurdere det libyske luftforsvar.

    1) Vi aner ikke hvor mange fly, de i det hele taget kan få i luften! Vi kan være rimelig sikker på, at med en nogenlunde seriøs NATO-kvalitet af fightere med AWACS, så er der ikke tale om luftkamp; men medlidenhedsdrab.
    Nogen seriøs opgradering siden dengang (for år tilbage) de forsøgte at jage amerikanske hangarskibe væk – ja, bare kikke på dem – er nok tvivlsom.
    Tomcats med Sidewinder og kanon: Det kan man kalde en “budgetløsning”.

    2) Jord-luft missiler: Tilnærmelsesvis umuligt at vurdere. På den ene side må der være alvorlige betænkeligheder ved vedligeholdelsesstandarden.
    Selvfølgelig kan man skaffe reservedele til fly og missiler – bare man betaler nok; men kvalificeret personel til at foretage vedligeholdet?
    Det er ikke noget, man uden videre kan sætte centralafrikanske strubesnittere til.
    Du kan bare se det saudiske flyvevåben: De bliver jævnligt fornærmede på amerikansk personel og smider dem ud. Når så flyveklubben for forkælede saudiske prinser IKKE kommer ud at flyve, så skifter man igen mening.
    Den anden side af sagen er, hvor meget deres radar o.lign. er værd overfor en jamming, der overstiger en uafskærmet microbølgeovn?
    Jeg tillader mig at tvivle på effektiviteten overfor Prowlere og Growlere.
    Pudsigt nok er der en henvisning fra 17 FEB 2011:
    http://air-attack.com/news/article/4394/02-17-2011-Boeing-EA-18G-Growlers-Deployed-by-US-Navy.html
    Det er noget, der får en konspirationsteoretiker til at spekulere på de carrier qualifications som Harry S. Truman rodede rundt med i februar inden den forsejlede til værft. Jo den nye Hawkeye har de indrømmet var med – og VAQ-129. Men det er nok noget andet.

    3) Luftværnskanoner er nok ikke så relevante for en “no-fly-zone” MEN:

    Vi kommer frem til, at en “no-fly-zone” med udradering af et evt. Libysk luftforsvar, er temmelig irrelevant – hvis det er en nedkæmpning af oprøret vi taler om.
    Det kan da godt være, at oprørerne er generet af Libyske bombninger – givet – men derfra så til at tro, at en fjernelse af Libysk luftaktivitet spiller nogen væsentlig rolle….

    Sagen er jo, at blot et minimum af organiseret militær magtanvendelse vil massakrere den uorganiserede hob “oprørsstyrker”. Derfor hentydede jeg til indsættelse af kampvogne i BTN styrke.
    Efter en nedkæmpelse er der al mulig grund til at tro Gadaffi: Der bliver tale om et folkedrab.

    Hvis man vil undgå dette, så er der ikke nogen anden vej end en total militær besættelse og konsekvent afvæbning af alt og alle i Libyen.
    Her mener jeg det vil omfatte ransagning af samtlige boliger i landet.
    Indførelse af et udenlandsk militær diktatur.
    Det tror jeg imidlertid ikke, at nogen er parat til.

    Spørgsmålet er om man skal gå ind og sikre olieinstallationerne – det vil betyde tilsidesættelse af enhver foregøgling af, at Libyen har noget, der minder om suverænitet.
    Vil man gøre det? Muligvis.

  16. Af Aron Weinstein

    -

    @Thomas Borgsmidt

    Du kan have ret i at det libyske missilforsvar formentlig ikke er særligt effektivt.

    Desværre er “formentlig ikke er særligt” ikke nok hvis man kræver at vestlige piloter skal flyve i området. Det vil kræve en langt højere grad af sikkerhed.

    Du har ret mht. det saudiske flyvevåben, men det er fra mit specielle synspunkt kun af det gode.

    Som situationen er, kan Gadaffis kampvogne gøre præsis som de vil, selv de ældste og mest affældige T55 kan operere næsten risikofrit sålænge de holder sig fra snævre gader og høj bebyggelse.

  17. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Weinstein: Vi er helt enige.

    En “no-fly-zone” er et slag i luften – ikke et luftslag.

    Landet skal indtages og besættes – ellers kommer der en massakre – det gør der så.
    Hele befolkningen er fuldstændig urealistisk.

    Mht. til kampvognene: Det er da det SIKRESTE sted, at stille dem: Mellem høje bygninger i snævre gyder.
    Så er der lige akkurat en chance for, at de ikke bliver “plinket”, fordi man ikke vil forringe ejendomsværdierne unødigt.

  18. Af Herluf Hansen

    -

    Jeg mindes 1956 da russerne uden nogen løftede en finger kvalte den ungarske opstand. Ungarerne tryglede om støtte udefra, men realpolitikken tilsagde og desværre med rette, at dette var en umulighed. Historien gentager sig åbenbart. Lad os nu fyre op under FN og andre internationale organisationer. Forende Nationer har dog vedtaget, at massakrering af et lands befolkning ikke må finde sted.

  19. Af Aron Weinstein

    -

    @Thomas Borgsmidt

    “Mht. til kampvognene: Det er da det SIKRESTE sted, at stille dem: Mellem høje bygninger i snævre gyder.
    Så er der lige akkurat en chance for, at de ikke bliver “plinket”, fordi man ikke vil forringe ejendomsværdierne unødigt.”

    Interessant og højst utraditionelt synspunkt!

    Jeg ville være meget taknemmelig for en rapport, hvis du tester din hypothese og overlever.

    Hvis du skulle have ret, må jeg snarest se at ændre vort træningsprogram.

    Good luck A.W.

  20. Af Keld Keldsen

    -

    Jamen, Det er da lige noget som passer Uffe og de andre arabervenlige. Godt vi får diskutionen her op til det snarlige folketingsvalg. På valgsedlen kunne der passende stå:

    Skal den danske befolkning assimilere sig de muslimske værdier eller skal vi beholde de kristne.

  21. Af Bo Strandqvist

    -

    Det kunne være interessant at høre Uffe Ellemann’s vurdering af det udenrigspolitiske limbo, som Danmark og Libyen befinder sig i. Den Libyske ambasssadør, har jo for nylig støttet Gaddafi. Vi, på den anden side, anerkender ikke Gaddafi som leder af Libyen. Hvordan takler man det? Hvilke særprægede samtaler er der mellem embedsmænd i Udenrigsministeriet og ambassadøren? Burde han i virkeligheden ikke være persona non grata? Lars Løkke jo sagt offentligt, at vi ikke vil være i dialog med Libyens regering under Gaddafi, og heller ikke kommer til det i fremtiden.

  22. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Weinstein: :D

    Der er visse hære, hvor det sikreste sted på skydebanen er lige foran skydeskiven – der kommer med garanti ingen kugler!

    Hvis Nato eller andre griber ind, så bliver det om at gemme skidtet – lidt som Saddam Hussein, der begravede sine fly.
    Men jeg er ganske enig: Vi har gennem tiden set nogle uortodokse taktiske innovationer fra arabiske hære, der havde flere penge end godt var.

    Noget andet er: Jeg tror ikke oprørerne er så avancerede, at kan bruge sprængstoffer til at vælte bygningerne. Ej heller hælde molotovcocktails i motorgitteret.

    Men vi kommer tilbage til, at pøbeloptøjer ikke har en chance overfor organiseret militær magt.

  23. Af Benjamin Kurzweil

    -

    Hr Borgsmidt skrev: “Men vi kommer tilbage til, at pøbeloptøjer ikke har en chance overfor organiseret militær magt.”

    Både i Tunesien og Ægypten, valgte hæren fra starten ikke at skyde på civile.

    Derfor stak diktator Ben Ali af til Saudi-Arabien, da det stod ham klart, at hæren ikke ville adlyde hans ordre om at skyde. Det samme skete for Mubarak i Ægypten.

    Dette er ikke sket i Libyen, og derfor har civilbefolkningen i Libyen gjort regning uden vært. Og nu skal NATO rydde op efter andres fejlbedømmelse.

    Den Arabiske Liga har godkendt en “no fly zone” med 9 for og 2 imod. Syrien og Algeriet var imod.

  24. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Aron Weinstein, 11. marts 2011 kl. 16:44)

    Det må da egentlig være rart for Israel i nu snart to måneder at have været helt uden for fokus i Melleøsten? Så er der tid til at få efterset og hovedrepareret materiellet og givet det en klat maling. Hr. Herbert Pundik lød næsten helt optimistisk i gårsdagens Politiken: http://politiken.dk/debat/signatur/ECE1221233/broedrene-mister-stoette-hos-egypterne/

    Det kom lidt bag på mig, at den Arabiske Liga så smertefrit bed på en “No-fly-zone”, uanset hvor meget et symbolsk slag i luften den så end er. Russerne og kineserne er vel næsten sat skakmat i FN. Men det var nok mere oberst Gaddafis sårende og nedladende sprogbrug om den arabiske verden i almindelighed og hans evindelige trusler om at udslette den halve verden, end det var nogen finere fornemmelser over for den libyske civilbefolkning, der gjorde udslaget.

  25. Af Aron Weinstein

    -

    @John Ulrich Poulsen

    Den arabiske ligas medlemmer er som sædvanlig mest beskæftiget at holde sig længst muligt fra at beslutte noget som helst, som kan bringe dem i nogensomhelst risiko.
    At de nu endelig efter ugers kamp er beredt til at bede om – ikke effektuere – en aktion, som må anses, som totalt virkningsløs med hensyn til kampenes udfald, siger noget om hvor deres interesse ligger, nemlig i at redde deres egen r*v!

    Hvis de havde haft den mindste interesse i den libyske befolkning, ville de have handlet langt hurtigere og langt mere robust.

    Men hvem er jeg, at jeg skulle beklage mig over potentielle modstanderes slaphed? Det må de virkelig rode med selv.

    Med hensyn til vedligeholdelsen af materiellet, har vi naturligvis benyttet lejligheden til at få vasket og stivet de hæklede skånebetræk i samtlige kampvogne. Lidt ad gangen for at opretholde et vist basalt beredskab. :-)

  26. Af P Larsen

    -

    Om 5 min – har vi medvirken til et folkemord – og givet den gale mand med “paraplyen” magten tilbage – det utilgiveligt

  27. Af Torben Laursen

    -

    Interessant indlæg, men ikke så interessant som hvad
    der sker når man lægger religiøse mindretal for had

    http://www.youtube.com/watch?v=n4NqEMrfi7s&feature=related

  28. Af jørgen dich

    -

    Er det i grunden ikke kulturimperialisme at prøve at forhindre muslimer i at slå muslimer ihjel?
    Så længe de blot gør det i deres egne lande gør vi vist klogest i ikke at blande os i deres indbyrdes stridigheder, vi opnår sikkert kun at få den ene primitive bandit udskiftet med en anden.

  29. Af Aron Weinstein

    -

    @Torben Laursen

    Jøderne blev ikke forfulgt af religiøse grunde, men på grund af en forskruet ide om, at visse racer var bedre end andre.

  30. Af Aron Weinstein

    -

    @P Larsen

    “Om 5 min – har vi medvirken til et folkemord – og givet den gale mand med “paraplyen” magten tilbage – det utilgiveligt”

    Det holder ikke en meter. Man er ikke medskyldig i folkemord fordi man ike forhindrer det, kun hvis man hjælper folkemorderen.

    Hvis der er tale om, militært at jage Gadaffi fra magten, kan det også gøres uden demostanter, men det vil kræve ofre, både egne og civile libyere. Man kan forstille sig, hvad det ville betyde i verdensopinionen.
    Jfr. Irak og Afganistan, hvor civile ofre for koalitionnenes aktioner giver stor modstand, selvom disse aktioner formentlig recucerer de samlede civile tab.
    Selv Aganistans tåbelige præsiden stemmer ind i koret, selvom han sandsynligvis ikke kunne overleve to måneder uden koalitiones opbakning.

    Oprørerne i Libyen har forsyndet sig mod det basale princip, at man ikke starter en væbnet konflikt, som man ikke er sikker på at vinde. De betaler nu prisen.
    Den eneste måde at forhindre det på, er at “nedlægge” Gadaffis væbnede styrker. Indskrænkninger i luftopereationer vil kun trække processen i langdrag, men vil ikke have nogen indflydelse på det endelige resultat.

  31. Af Bo Strandqvist

    -

    Kære Aron
    Jeg tror du er kommet til at blande USA/Nato-strategi sammen med folkelig opstand. Hvad gør en befolkning, når der ikke er nogen fremtid, og man ikke kan skifte ledelsen ud? Den gør selvfølgelig oprør, uanset om den kan vinde eller ej. Disse oprør er jo ikke planlagte, men organiseres henad vejen, som vi så det i Tunesien og Egypten. Det er jo netop det der kendetegner en folkelig opstand. Da opstanden i Ungarn i sin tid blev slået ned, ville forargelsen ingen ende tage i det borgerlige Danmark. Vi modtog flygtninge, af humanitære årsager, og nok også for at irritere Sovjet. Nu lader man bare tingene ske. Det er sørgeligt, at skulle lægge øre til “Man skal ikke starte, hvad man ikke kan fuldføre” doktrinen, når det drejer som en despot, der er villig til at gøre en millionby til et slagtehus. Ganske enkelt.

  32. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Weinstein: Vi er helt enige i vurderingen: Folkedrabet kan ikke forhindres på de foreliggende præmisser.

    Stranqvist: Det kan da godt være det er sørgeligt; men det er ikke desto mindre kendsgerningen.

    Weinstein vedr. antimakassar i Merkava. Jeg har ladet mig fortælle, at i Centurion var der en kogeplade, så vognkommadøren altid kunne få sig en kop frisklavet the.
    Hvornår får i suppleret dørtelefonen i vognen med en lænestol til begge de telefonerende – og indlagt internet, så besætningen kan holde facebook-profilen vedlige; men kender jeg soldater, så bliver pornofiltret overbelastet!

  33. Af Aron Weinstein

    -

    @Bo Strandqvist

    “Det er sørgeligt, at skulle lægge øre til “Man skal ikke starte, hvad man ikke kan fuldføre” doktrinen, når det drejer som en despot, der er villig til at gøre en millionby til et slagtehus. Ganske enkelt.”

    Ja, vel er det sørgeligt, men det er en gammel regel. Sun Tzu formulerede den for 2500 år siden, og den har beholdt sin gyldighed.

    At man kan være heldig i visse tilfælde gør den ikke mindre rigtig.
    Man bør imidlertid ikke forlade sig på held, når man står overfor en svært bevæbnet, veltrænet og hensynsløs modstander.
    Min vurdering er, at man ville have haft større chancer, hvis man havde afholdt sig fra at gribe til våben.
    Gadaffi ville have stået i et meget dårligere lys internationalt, hvis han havde brugt våbenmagt mod ubevæbnede, og antallet af ofre ville næppe have været større.

    Et demokratisk ægypten ville have været en god ting at have i ryggen, men for tiden er de alt for optagede af deres egne affærer til at kunne yde andet end svag moralsk rygdækning.
    Hvis Ægypten havde masseret sine styrker op mod den libyske grænse, samtidig med at de udtrykte støtte til en libysk reformbevægelse, ville Gadaffi sikkert have tænkt sig om to gange inden han satte sine styrker i gang mod øst.
    Desværre tog begejstringen overhånd over strategien og fornuften. Man kan nu kun håbe på et mirakel, og de er få og meget spredt.

  34. Af Aron Weinstein

    -

    @Thomas Borgsmidt

    Det er skam stadig standard i de nyeste britiske kampvogne (Chalenger2).
    Man kan undre sig over, at de ikke også har en frityregryde ombord til “fish and chips”.
    De britiske feltrationer er noget hundeæde.
    MRE oversættes som “Meals Rejected by the Enemy”.
    De danske er langt bedre.

    Ideen vedr. en læstol er ikke uden evner, faktisk kunne man nok få en sådan ind via bagdøren i Merkava VI.
    Hidtil har vi brugt pladsen til ekstra ammunition eller til at medtage infanterister, og det er jo noget uopfindsomt.
    Måske ville der også være plads til en brændeovn for hyggens skyld.

  35. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nærværende illustrerer hvorfor Claus von Stauffenberg er et af mine idoler: Han havde 3 motiver til attentatet på Hitler:

    1) Han havde bragt Tyskland ind i en krig, det ikke kunne vinde.
    2) Han tog personel fra nedlagte flyverenheder og slog dem sammen i Panzergrenadier Division “Hermann Göring” uden den fornødne infanterimæssige uddannelse – med forudsigelige resultater.
    3) Han tog på det skarpeste afstand fra jødeforfølgelserne.

    Weinstein:

    Din tanke med en flytning af egyptiske styrker viser bare, hvor overraskende det hele er kommet for egypterne, der ellers ikke har noget til overs for Gadaffi.’
    Men ja, hvis nogen skal redde libyerne, så er det egypterne: De har midler og muligheder.

    Man kan sige, hvad man vil om de franske væbnede styrker; men deres feltrationer har ikke deres lige!
    Men de britiske feltrationer er en illustration af, at man aldrig skal undervurdere briterne: De kan ikke sultes ud.

    Jeg synes nu, at når man nu har ombygget gamle T54/55 til PMV, så har man indført en ny definition på tungt infanteri – det opfindsomme kommer ind, når man kalder køretøjet for “svigermor”.

    Brændeovn i en kampvogn???
    Altså, hvis du havde foreslået en omdirigering af udstødningen, så man kunne lave et absorbtionskøleskab – så havde der været noget initiativ. Kølige drinks ville nok være mere velanbragt. Min personlige favorit er vodka med helt frisk appelsinjuice.
    Til de kølige aftener vil jeg foreslå en metaltermokande på motorblokken (er det ikke en V motor? – så opdager bm det ikke), så man kan lave en rødvinstoddy.

  36. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Aron Weinstein, 14. marts 2011 kl. 19:06)

    Du kunne vel ikke henvise til et par interriørfotos fra sådan en Merkava mark IV kampvogn?

    Det er de mest utrolige ting, der kan blive plads til, selv på meget begrænset plads, hvis man har fantasien lidt med sig. Det er svært ikke at mindes min mors evigt forbedrede indretning af familiens første lillebitte campingvogn tilbage i 1960’erne. Vi syntes, vi var blevet millionærer, når vi ikke først skulle til at bakse med at slå et telt op i regn og storm, før vi kunne komme i seng. Det var helt rituelt, når man så lå der i sin lille køje og nød regnens trommen på taget, og min far tømte en lille flaske Underberg, der fik hele campingvognen til at stinke som et apotek, og han sagde: Jeg synes nu alligevel, det var hyggeligere med telt, at vi alle sammen brølede: Nej!

  37. Af De arabiske oprør har skabt nye udenrigspolitiske alliancer « Udenriget.dk

    -

    […] Støvring udgør hhv. grupperingens politisk-historiske og kulturel-religiøse poler (se f.eks. her og her).* Yndlingssammenligning: Den iranske revolution i 1979. Hovedindflydelse: Niccolò […]

  38. Af Søren Friis

    -

    De arabiske oprør har skabt nye udenrigspolitiske alliancer, skriver jeg på Udenriget.dk, med henvisning til bl.a. indlægget her. Jeg argumenterer for en tredeling mellem 1. De selvudnævnte ‘realister’; 2. De tilbageholdende liberal-humanister; og 3. De offensive liberal-humanister, som p.t. er på vej til at vinde debatten. Læs mere her: http://www.udenriget.dk/?p=794

  39. Af Thomas Borgsmidt

    -

    En ting bliver luftforsvaret, der kan komme til at give tab – det næste bliver angrebet på artilleri og kampvogne. Kan man plinke dem fra 15000′?
    Hvis man skal ned i lav højde, så bliver det kostbart.

    Men er det nok?

  40. Af Bo Strandqvist

    -

    @Borgsmidt
    Det er jo et spørgsmål om hvordan man griber tingene an. Man vil jo nok ikke bruge USA’s “chok”-strategi fra Irak, men en mere raffineret fransk version. Iøvrigt vil jeg stadig hævde, at Nato, hvis de vil, er i stand til at skyde stråhatten af en halvberuset mand på Dyrehavsbakken, uden nogen opdager hvad der foregår. Så det er bare med at komme komme igang;-)

  41. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nå Weinstein???

    Lad os nu se om han ikke gemmer de kampvogne midt inde i Bengahzi – fordi koalitionsstyrkerne vil ikke bombe dem aht. civile tab!

    :D

  42. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nu har de fået plinket 1/3 af hæren og nok så væsentlig – depoterne. Man har det med at finde dem, når de bliver brudt op.

    Det undrer mig lidt, at de fortrinsvis bruger raketartilleri.
    Er ammunitionen til rørartilleriet ramt?

    Omstændighederne og begrænsningerne taget i betragtning er oprørernes taktik ikke dårlig!

    Støde frem – og når fjendens tunge våben sætter sig i bevægelse/stilling, så lader man flyene fjerne dem – mens man selv stikker af. Træk fjenden efter sig, så han har en dejlig lang forsyningslinie.
    De par snigskytter han efterlader sig bliver nok kede af det efter en uges tid uden vand.

Kommentarer er lukket.