Så fik de ham – endelig!

Af Uffe Ellemann 93

Han var den værste af de værste. Ratko Mladic. Og nu er han fanget, endelig, efter 15 års frustrerende jagt. Forhåbentlig når han frem til Haag, så en retssag ved den internationale krigsforbryderdomstol kan oprulle historien om de lidelser, han påførte en hel befolkning – og de grove forbrydelser mod menneskeheden, han havde det direkte ansvar for.

Det var Mladic, som stod for mordet på 8-9.000 bosniakiske mænd og drenge i Srebrenice. Og det var Mladic, der havde kommandoen over de bosnisk-serbiske styrker, som belejrede Sarajevo gennem flere år. Listen over forbrydelser bliver lang, når anklageskriftet skal udfærdiges, og retssagen kan begynde. Den mand kommer aldrig ud af fængslet igen i live.

For mange serbere er han en helt. Vi hørte en serbisk dansker fortælle på TV, at hans arrestation er en katastrofe, og at han ikke har gjort noget galt. Det viser, at myten om Mladic skal punkteres, for at man kan komme videre. Den nye generation, som er vokset op siden borgerkrigen på Balkan, har brug for at få fortalt sandheden om de rædsler, der gik for sig – uden nationalistisk bravado og fortielse. Og mon de vil se noget ”heltemodigt” i mordet på tusinder af forsvarsløse mennesker i Srebrenice? Eller i beskydningen af en storby, hvor snigskytterne især sigtede på børn, for så ville sorgen blive endnu større…

For de efterladte betyder det meget, at der nu er udsigt til, at den direkte ansvarlige for mordene på deres kære kan blive draget til ansvar.

I sidste halvdel af 90’erne var jeg medlem af en kommission, der skulle udrede de forsvundnes skæbne – International Commission on Missing Persons – og vi mødtes med de efterladte efter Srebrenice-massakren. Det var en gribende oplevelse. De havde alle håb om, at deres mænd eller sønner stadig var i live, måske gemt væk i et eller andet underjordisk fængsel. Alle mulige rygter var i omløb. Men det langsommelige arbejde med at identificere de lig og ligrester, som begyndte at dukke op, kvalte håbene, et efter et. I dag er der oprettet en stor kirkegård udenfor Srebrenice for de ofre, som er identificeret – og stadig flere kommer til.

Arbejdet i kommissionen gjorde også, at jeg så Mladic’ efterladenskaber: De dynger af lig, som var gravet ned af bulldozere eller smidt ned i mineskakter. Det syn (og den lugt) sidder stadig dybt inde i mig. Derfor har det været en kilde til stadig harme, at han ikke blev draget til ansvar – selv om mange må have vidst, hvor han opholdt sig. Indtil den tidligere serbiske præsident Milosevic blev anholdt i 2001, gik Mladic åbenlyst rundt i Beograd – og i årene derefter, hvor han var gået under jorden, kom der hele tiden historier om, at han var set det ene eller det andet sted. Stærke kræfter i politi og efterretningstjenester holdt tydeligvis hånden over ham.

Det har været en blokering for Serbiens forhandlinger om et fremtidigt EU-medlemskab, at man ikke kunne stille med Mladic. For tre år siden fik man fat i den tidligere bosnisk-serbiske leder Radovan Karadzic, der havde gemt sig bag et busket fuldskæg og en ny identitet som healer – og presset for også at få Mladic voksede.

Nu kan forhandlingerne mellem EU og Serbien gå i gang for alvor – og det kan forhåbentlig også bane vejen for at lægge øget pres på den bosnisk-serbiske delrepublik Srpska, som truer med at sprænge den skrøbelige bosniske statsdannelse i stykker. Arrestationen af Mladic – og den kommende retssag – er en milepæl. Men de virkeligt vanskelige opgaver ligger stadig forude: Bosnien – Kosovo – Makedonien.

Udviklingen i Bosnien og Kosovo forgiftes af Serbien – udviklingen i Makedonien forgiftes af Grækenland.

Nu må EU træde mere i karakter, og lægge maksimalt pres på dem, der blokerer for udviklingen på Balkan.

93 kommentarer RSS

  1. Af Kjeld Lehnsdal

    -

    Hvor i Alverden ved I dog alt det fra…?

  2. Af per simonsen

    -

    det var synd at han ikke nåede at udrydde 80000000 muslimer

  3. Af Edin Zukic

    -

    Hitler er fanget men hans SS-soldater er stadigvæk i Auswitz – så kort kan det siges.

    Ligegyldig nyhed, Tadic har hele tiden vist, hvor Mladic var.

  4. Af Bjarke Hansen

    -

    @Godfred Louis-Jensen

    Det var jo en køn rar en den!

  5. Af Elvis Dedic

    -

    Jan S, jeg antager at du er Mladics søn og sindssyg.

    Hvordan kan du vide, hvem mine helte er?

    Hvis du gerne vil vide, så er min helt Jovan Divljak. Han er serber ligesom min mor og jeg er stolt over dem begge. Men jeg er mest stolt over at min far har givet liv for at forsvare Sarajevos børn mod Mladic nazister i 1993 samt at han er begravet med sine soldatkammerater, som både var katolikker, muslimer, jøder og ortodokse kristne. På samme måde som jeg er stolt over min farfar som gav sit liv i kampen mod tyskerne i 1944 på den russiske front.

    Hvor er det dog dejligt at være en som elsker i stedet for at være en som hader, som du gør.

    Sov godt.

  6. Af peter kocsis

    -

    “Trods mange uoverensstemmelser i diverse blogs, kan vi i hvert fald enes om en ting:

    Godt at de endelig fik skovlen under Mladic.
    Han har gået alt for længe udræbt omkring!”
    Skrevet af Bjarke Hansen, 27. maj 2011 kl. 19:54

    Ja, her er vi fuldstændigt enige- bare en skam de var 16 år om at få fat i ham,fordi nu kreperer han desværre nok, inden dommen falder.

  7. Af peter kocsis

    -

    “det var synd at han ikke nåede at udrydde 80000000 muslimer”
    Skrevet af per simonsen, 27. maj 2011 kl. 22:32

    Men du kan da nå det endnu,for typer som dig kan det da ikke være så svært at udrydde resten.

    JAN S

    “Og under krigen i Jugoslavien i 90?erne var I allierede med Bin Laden som I gav et bosnisk statsborgerskab, som belønning for trofast tjeneste.”

    HAHAHA, den var rigtig god, jeg får tårer i øjne af grin, kom med flere vittigheder, Jan!

    erling jensen,

    “Så sent som 2001 havde havde man kun lokaliseret 2.100 lig i Srebrenica-området, hvoraf mange ikke er blevet identificeret som Srebrenica-ofre, men ofre for en borgerkrig, som krævede tusindvis af ofre på begge sider. Disse 2.100 lig omfatter soldater og andre, så vel serbere som muslimer, som døde i de voldsomme slag, der fandt sted i de forløbne 3 års krig. ”

    HAHAHA din humor er guddommelig, han opdigter her “voldsomme slag” i Srebrevica området med 2100 dødsofre , heraf halvdelen serbere, der var aldrig nogle ” voldsomme slag ” i dette område, sandheden er, at de serbiske terrorister allerede i 1992 systematisk angreb og ødelagde områdets 296 ubevæbnede muslimske landsbyer,dræbte over 3000 bosniakker, og der flygtede mindst 70000 bosniakker ind til byen Srebrenica, hvorefter serberne i i 1995 erobrede byen og slagtede alle mænd, de kunne få fat i.

    “Ved senere retsvidenskabelige undersøgelser har det vist sig umuligt at fastslå dødsårsagen for mere end 75% af de 2.100 fundne lig.”

    Du har lige sagt at de var tusindevis af ofre for borgerkrigen i området, men når dødsårsagen ikke kan identificeres skyldes det sikkert, at muslimerne døde af for meget slipovic og festivitas.

    Wikipedia:

    “In 2004, the international community’s High Representative Paddy Ashdown had the Government of Republika Srpska form a committee to investigate the events. The committee released a report in October 2004 with 8,731 confirmed names of missing and dead persons from Srebrenica: 7,793 between 10 July and 19 July 1995 and further 938 people afterwards.”

    Ifølge Erling Jensen overdriver SERBERNES EGEN UNDERSØGELSE dødstallet med 6000 mænd!

    “Så sent som 2001 havde havde man kun lokaliseret 2.100 lig i Srebrenica-området,”

    Men i 2006 var tallet allerede oppe på 9000:

    “By 2006, 42 mass graves have been uncovered around Srebrenica and the specialists believe there are 22 more mass graves. The victims identified number 2,070 while body parts in more than 7,000 bags still await identification.[183] On 11 August 2006 over 1,000 body parts were exhumed from one of Srebrenica mass graves located in Kamenica.[184]”

    2009:

    “Through the use of DNA profiling, the International Commission on Missing Persons (ICMP) has revealed the identity of 6,186 persons missing from the July 1995 fall of Srebrenica, by analysing DNA profiles extracted from bone samples of exhumed human remains and matching them to the DNA profiles obtained from blood samples donated by relatives of the missing. The overall high matching rate between DNA extracted from these bone and blood samples leads ICMP to support an estimate of close to 8,100 individuals missing from the fall of Srebrenica.[203] “

  8. Af Erik Bramsen

    -

    For mange serbere er han en helt. Vi hørte en serbisk dansker fortælle på TV, at hans arrestation er en katastrofe, og at han ikke har gjort noget galt.

    Vrøvl, det serberne er trætte af den endeløse dæmonisering der bliver dem til del i de vestlige medier.

    De tabte krigen. Fair nok. Derfor er deres ledere krigsforbrydere og vores er helte. Fair nok. Og krigsforbrydere skal gennem en skueproces og helte skal have medaljer. Fair nok. Serbien måtte aflevere en provins i bod. Fair nok. Man giver den til en anti-serbisk, anti-vestlig terrororganisation. Fair nok, man har jo vundet krigen og kan gøre som man har lyst til, og åbenbart mener man at en mafiastyret central for hælervarer, narko, våben, slaver og jihadier var præcis hvad man stod og havde brug for, for ellers havde man nok valgt at gøre den ‘moderate’ og demokratisk valgte Ibrahim Rugova til præsident.

    Men kan vi ikke blive fri for den evige moralisering? Som om, alt hvad Serbien skal igennem, er en slags terapeutisk tiltag, noget vi gør for deres eget bedste.

    Udviklingen i Bosnien og Kosovo forgiftes af Serbien.

    Hahaha! ‘Udviklingen’ i Kosovo og Bosnien må hhv. UNMIK og UNMIBH vist tage ansvaret for. Men når man står med to failed states, er det jo meget naturligt at lede efter den skyldige uden for egne rækker Og apropos: hvornår kan vi forvente at se Izetbegovic og Hacim Thaci i Haag?

  9. Af Bjarne hansen

    -

    Når man ser hvordan muslimer opfører sig i den store verden…brænder kirker af i kairo, undertrykker kvinder osv…bare se herhjemme hvilken ballade vi har med dem…så syntes jeg ikke at det er så synd for de 8000 der forsvandt…Hvorfor er der ingen der taler og muslimernes behandling af serberene…nå nej vi holder jo kun med muslimerne, den mest menneskeundertrykkende religion, i verden, set med mine øjne…
    Vold mod menneskeheden siger du…hvad med Bomber harris ( engelsk luftgeneral ) under anden verdenskrig..bombede tyske byer, total sammen uden noget militært formål… heldigt for ham at de vandt krigen, ellers var han nok endt i galgen, som nogle af de tyske generaler. Det amerikanske bobning af Dresen i marts 1945, rent politisk, for at vise ” de røde” at vesten også kan ødelægge…30000 døde tyskere…
    Tilbage til muslimerne….hvem syntes at deres religion er god, jeg syntes at de alle sammen skulle rejse til saudi arabien, så kan vi få vores dejlige land for os selv, og de kan dyrke deres undertrykkende religion i sandkassen…

  10. Af Flemming Hansen

    -

    Fakta er, at før Vestens indgriben var der 39 døde, og dette blev udstillet som folkemord. Ellers havde man aldrig fået Tyskland med, uden et FN-mandat.
    Hvem de skyldige er må man derfor gøre op med sin egen samvittighed.
    Udrensningerne af det serbiske mindretal i Kosovo var jo udløseren til selve urolighederne, og da Bill Clinton samtidig udråbte UCK til at være terrorister var der jo egentlig givet grøntlys for serberne.

  11. Af Jan Christensen

    -

    Jeg sad i aftes og genså én af mine optagelser fra krigen i Bosnien. Programmet omhandlede de rædselsfulde dage i sommeren 1995, hvor Mladic og hans hær marcherede ind i Srebrenica til de rædselsslagne bosniere, der skulle være beskyttet af hollandske soldater med FN-uniformer.

    Det er en reportage, der ikke behøver at vise mordene på de mange unge og ældre mænd. Vi ser rædslen i deres øjne, mens de bliver ført bort af serberne. Senere findes disse mennesker i massegrave tæt på byen. Kvinder og børn bliver kørt bort af busser, men inden ser vi Mladic og hans soldater uddele slik til børnene på den anden side af pigtrådshegnene.

    Vi er med helt inde til forhandlingerne mellem den hollandske officer og Mladic, hvor en meget bange bosnier er sat til at oversætte fra serbisk til engelsk. Den samme tolk blev forøvrigt også slået ihjel.

    Der lyder skud bag en tom bygning, mens en serbisk tv-fotograf spørger en hollandsk soldat: “hvad sker der”. Soldaten svarer: “Gæt selv”, mens han udtryksløst kigger væk.

    Igen, vi behøver ikke at se nedskydningen af alle staklerne. Vi ser nogle bosniere, der prøver at flygte ud mod skovene, men de bliver stoppet ude i markerne tæt ved landevejene, hvor serberne står og venter. Serberne råber og skyder spredt hen over markerne. De bosniere, vi ser blive stoppet på markerne, de er også fundet i massegrave senere.

    Behøver vi flere beviser?

    Eller vil nogle få påstå, at alle disse mennesker begik kollektivt selvmord?

    Kort efter Mladics anholdelse, hørte jeg formanden for “Serbisk Sammenholds Forening” i Danmark Slavko Labovic udtale, at “han var chokeret, og at alle serbere,ja hele verden var chokeret” over anholdelsen af den “serbiske helt.

    Uffe Elleman håber, retssagen vil åbne op for rædslerne i Bosnien. Jeg er lidt bange for, at sagen kører i så lang tid, at interessen falder, så de serbiske aviser heller ikke mere interesserer sig for sagen.

    Dermed vil serberne til stadighed være overbevist om, at Mladic var en helt, og at beskyldningerne mod ham ikke var sande.

    De må forøvrigt meget gerne låne min dvd med reportagen fra den skæbnesvangre dag i Srebrenica. Afspil den i Serbien. Jeg ved ikke, om udsendelsen eksisterer mere.

    Om det vil ændre på noget, ved jeg ikke, men jeg er ikke i tvivl om, hvem der var monsteret i disse uhyggelige dage i sommeren 1995.

  12. Af Erik Bramsen

    -

    Behøver vi flere beviser?

    Nej, et TV-program er fint nok.

    Har du også en DVD med massakrene i Krajina?

  13. Af peter g

    -

    @Erik Bramsen

    Er din pointe at en massakre kan annihileres ved en antimassakre?

  14. Af Jan S

    -

    Til Erik Bramsen:
    Den bosniske islamist Izetbegovic døde i 2003. Belejligt for Vesten så de slap for at forklare at man støttede en krigsforbryder. Nu er det i stil med traditionerne fra mellemøsten hans søn der er muslimernes præsident. Den kosovoalbanske organhandler Hasim Thaci har indtil videre brugt fortjenesten fra narkohandlen til at bestikke sig fra at blive efterlyst for krigsforbrydelser.

    Til Elvis Dedic: Og jeg antager du er en lystløgner. Du påstår din farfar døde i kampen mod tyskerne i 1944 på den russiske front. Hvilken militær enhed var han en del af?

    Til kocsis: Hvornår rejser du hjem til dine nazivenner i Jobbik?

  15. Af Finn Bjerrehave

    -

    Europa ønsker domstole, USA ønsker at gøre som fortidens glæde ved at skyde først og spørge bagefter, og i dag bliver det DNA prøver bagefter, for at kunne fastslå om det er den rigtige man har skudt.
    Indslaget i TV ang overfaldet på Osama Bin Laden fra kælderen i det hvide hus, fortæller noget mere interessant.
    Alle indbudte fulgte i spænding at den såladte Osama Bin Laden blev tilfangetaget og lagt i håndjern og ført bort, og denne konklusion må enhver psykolog kunne bekræfte, for hvis det var som fortalt, en indtrængen og likvidering af Osama Bin Laden og hustru, kunne almindelige følelser ikke undertrykkes, og tilhørene måtte fortrække almindelig rædsel, hvilket ikke skeete, fordi personen blev anholt, og ikke likvideret, og prøv så at forstå USA, som spiller med lukkede kort.
    Utak for USA.Finn Bjerrehave Vig

  16. Af Erik Bramsen

    -

    Test

  17. Af Henrik Pedersen

    -

    Så fik de endelig Mladic – det er vist en overdrivelse.

    Mladic har efter forlydende haft adskillige hjerneblødninger og ved ikke om det er nat eller dag.

    Derfor har de Serbiske myndigheder – der selvfølgelig hele tiden har kendt hans bopæl nu valgt at udlevere ham, da det hverken kan skade ham selv (han er en grøntsag) eller andre. Derimod kan det gavne deres optagelse i EU.

    Domstolen: det er en pseudo-domstol, der kun tjener til underhold af såkaldte jurister (de er i virkeligheden magthavernes lakajer og statsuddannede forbrydere).

    Hvis verden var retfærdig, så blev de hollandske soldater og deres officerer, som dengang det var omkostningsfrit påtog sig at beskytte muslimerne, holdt til ansvar.

    Da det virkeligt gjaldt, så svigtede de og FN og overlod muslimerne til forbryderne.

    FN kan komme sig selv, de hollandske FN soldater og Mladic i en kødhakkemaskine istedet for at føre en selvbestaltet skinproces – hvis eneste formål er underhold af jurist-forbrydere og selv-frikendelse.

    Skam over FN.

  18. Af Hasse Gårde-Askmose

    -

    Jeg er meget enig med Henrik Pedersen.
    Og selvfølgelig ønsker ofrenes efterladte manden udleveret (og dømt). Når de nu ikke selv kan stille ham for en folkedomstol..i ordets bogstavelige forstand.
    På samme måde, som det skete med Rumæniens præsident og hans hustru.

    Men fik de valget,ville de nok hellere lade Mladic gå fri og så få fat i SELVE GERNINGSMÆNDENE til de uhyrligeheder, der foregik. Mord i tusindevis,voldtægter i tusindevis, plyndringer i tusindevis. (Det er li’som, man begynder at forstå begrebet blodhævn. Jeg gør ihvertfald).

    Så få hænderne ned.

    Og lad os da endelig få endnu en bananstatsligende stat ind i EU.På samme måde som med Rumænien og Bulgarien, som kom ind i EU “for at de ikke skulle falde i hænderne på det tidligere sovjetunionen”.
    (Sagt af et venstremedlem af EU, Anne E. jensen).

    Hvem var det iøvrigt, der var udenrigsminister i 1991 og var så forhippet på at få anerkendt bl.a. Bosnien. Som slet ikke var klar til at blive en selvstændig stat.
    Og er der ikke noget om, at denne anerkendelse var medvirkende til, at “balladen” startede?

    Men nu kan diverse kommentatorer og spindoctorer koncentrerer sig om Mladic.

    Og ikke om alle de svipsere, som de internationale- og nationale – politikere og organisationer begik.

    Men det er sæføli’ og “kun” historie. Det er Mladic ikke.

  19. Af peter kocsis

    -

    Skrevet af Jan S,

    “Den bosniske islamist Izetbegovic døde i 2003. Belejligt for Vesten så de slap for at forklare at man støttede en krigsforbryder. Nu er det i stil med traditionerne fra mellemøsten hans søn der er muslimernes præsident”

    HAHAHAHAHA igen en fremragende vittighed fra Jan S side!!!

    Bosniens præsident hedder Nikola Špiri? og er bosnisk serber!

    “Til kocsis: Hvornår rejser du hjem til dine nazivenner i Jobbik?”

    Med typer som dig rendende frit omkring behøves jeg slet ikke rejse så langt.

    “og apropos: hvornår kan vi forvente at se Izetbegovic (…) i Haag?”

    HAHAHAHAHA mener du at man skulle exhumere den forlængst afdøde Izetbegovic og stille skelettet for domstolen? HAHAHAHA

    Henrik Petersen

    “Hvis verden var retfærdig, så blev de hollandske soldater og deres officerer, som dengang det var omkostningsfrit påtog sig at beskytte muslimerne, holdt til ansvar.”

    Og hvordan skulle så 400 letbevæbnede hollandske tropper uden luftbeskyttelse standse tusindevis af tungt bevæbnede serbiske terrorister, der desuden
    havde gidsler, som de truede med at henrette?

  20. Af Jan Christensen

    -

    Jeg kan simpelthen ikke forstå, at noget menneske på denne jord stadig er overbevist om, at Mladic og Karadic er to engle, der intet ulovligt foretog sig i Bosnien.

    Jeg kan måske undskylde serbere fra Serbien og måske endda udenfor Serbien, hvis de sidsnævnte udelukkende ser tv fra deres hjemland, specielt når det serbiske tv ikke ligefrem praler af krigen i Bosnien. Det serbiske folk har måske aldrig fået den fulde sandhed. Det har vi andre nok heller ikke, men ved brug af bare lidt logik og et enkelt bevis fra en film med en brutal henrettelse af unge mennesker, der blev taget og skudt af en serbisk militz, skal man være meget indadskuende eller måske direkte blind, hvis man ikke vil/kan se sandheden i øjnene.

    Krig er krig! Ja, og det koster civile liv, men en hær behøver ikke afspærre en hel enklave og derefter sørge for, at meget få mænd overhovedet slipper ud.

    Hvis man ikke kan overbevise en folk med sikre beviser, så er der ikke meget mere at gøre. Så må resten af verden lære af grusomhederne og samtidig håbe, at yngre generationer i Serbien hurtigt vil erkende drabene og komme videre med livet.

  21. Af Hasse Gårde-Askmose

    -

    Jeg vil blot spørge Jan .:

    Hvad skulle de 400 letbevæbnede hollandske tropper dèr?
    ….. Efter din mening.

  22. Af Henrik Pedersen

    -

    @Peter Kocsis, som spørger:

    “Og hvordan skulle så 400 letbevæbnede hollandske tropper uden luftbeskyttelse standse tusindevis af tungt bevæbnede serbiske terrorister, der desuden
    havde gidsler, som de truede med at henrette?”

    De skulle have stået inde for dem med deres liv. Dernæst skulle de have forlangt flystøtte og forstærkninger. (NATO kunne vel hurtigt komme til undsætning – de bombede sågar Beograd !).

    Jeg er bekendt med, at der gik FN-skudder-mudder i flystøtten. Men når man påtager sig at beskytte sagesløse borgere, må man også køre linen ud. FN var fuldt beskendt med serbernes hadefulde indstilling og hvad man kunne forvente. De hollandske FN-styrker valgte at se den anden vej, for at redde eget skind.

    FN viste sig at være en papirtiger – og når de nu er i gang med at dømme de serbiske forbrydere, så kan de dømme sig selv i samme ombæring.

    Disse “retsager” er en parodi. Nu er de ude efter Gaddafi, så cirkus’et kan fortsætte. Der er masser af større – men også mere magtfulde forbrydere i denne verdens overflod af diktatur-stater, de forlængst havde kunnet tage fat på.

    Det gør de ikke, for så er de fede job i domstolen i fare ! Skam over jurist-forbryderne !

  23. Af Henrik Pedersen

    -

    @Peter Kocsis – tilføjelse.
    Du skriver, at serberne havde gisler, som de truede med at henrette.

    Det var jeg ikke klar over. Men hvis det var tilfældet, så var FN’s svigt endnu større.

    Ingen ved deres fulde fem kan overlade sagesløse borgere til forbrydere med gisler, som de oven i købet truer med henrettelse !

    Hvor dybt kan FN synke ?

  24. Af Erik Bramsen

    -

    Jeg kan simpelthen ikke forstå, at noget menneske på denne jord stadig er overbevist om, at Mladic og Karadic er to engle, der intet ulovligt foretog sig i Bosnien.

    Det er der sgu’ da heller ikke nogen der siger. Tvært imod siger alle, at Mladic er skyldig. DR kalder ham ‘massemorder’ og JP skriver:

    Slobodan Milosevic, Radovan Karadzic og Ratko Mladic har for længst indskrevet sig i historien som nogle af de mest infame skikkelser…

    og

    Milosevic, Karadzic og Mladic har for længst bevist deres skyld ud over enhver rimelig tvivl.

    Retsstat? We don’t need no stinkin’ judges, Senor!

  25. Af J. Mathiasen, Berlin

    -

    Ellemann:
    De fleste mennesker i Europa glæder sig over, at Mladic nu bliver stillet for en dommer. Det kan muligvis også forklare serberne et og andet.

    Som nordeuropæer skal man lige synke et par gange, når man bliver præsenteret for sammensværgelsesteorierne fra Balkan. Det gælder også et andet presserende Balkanproblem: Grækenland. Det er tænkeligt, at Grækenland snart må igennem en statsbankerot, og muligvis bliver landet smidt ud af Euro-gruppen. Uanset hvad vil der på EU-plan blive brug for politiske diskussioner og beslutninger om Balkan, og her står kongeriget Danmark i et særpræget lys.

    Tyske turister aflyser nu deres danske sommerhusreservationer i politisk skuffelse over den danske forvaltning af Schengen-samarbejdet. De andre lande må spørge, hvad Danmarks position er, og dermed står VK-regeringen (og Det radikale Venstre) overfor den konflikt med DF, man ellers havde anbragt under gulvtæppet.

    Problemet med Danmark er, som Süuddeutsche Zeitungs kommentator skrev, ikke EUs fjender, men derimod EUs venner.

  26. Af Jan S

    -

    Skrevet af Jobbik-kocsis:
    “Bosniens præsident hedder Nikola Špiri? og er bosnisk serber!”

    Endnu en gang afslører du hvor uvidende du egentligt er: Spiric er formand for Ministerrådet i
    Bosnien, og så er der tre præsidenter fra hver befolkningsgruppe: Izetbegovic (muslimerne), Radmanovic (serberne) og Komsic (kroaterne).

  27. Af Bo Strandqvist

    -

    Ja, så fik verdenssamfundet fat på endnu en halv-senil gammel mand, hurra. Når vi nu er igang med den helt store moralske oprydning, Uffe, skal vi så ikke give historikerne lov til at se nærmere på besættelsen af den danske ambassade i DDR? Eller er det for upassende? Det er jo som bekendt vindernes privilegie at skrive historien, eller hvordan?

  28. Af Jan Christensen

    -

    Vi tager den lige én gang til. Serberne var selvfølgelig ikke alene om de massive krigsforbrydelser. Mon nogen af parterne kan frasige sig det? Næppe.

    Men det er altså serberne, der var den mest synlige part i forbrydelserne. For pokker, kære debattører, de medbragte kameraer og mikrofoner i Srebrenica.

    Det minder mig om tyskernes taktik i 2. verdenskrig. Deres bogholdere var med til at dømme diverse topnazister i Nürnberg efter krigen, uden vi på nogen måde kan sammenligne antallet af grusomheder med krigen på Balkan.

    Mladic og Karadic vidste, hvad de gjorde. De vidste udmærket, at hvis serberne ikke vandt krigen, så ville de to ledere blive jaget resten af deres liv. De var da også usynlige, så snart krigen blev afsluttet efter Nato’s indgriben.

    Bosnierne, kroaterne og serberne har hver deres part i denne tragedie. Vi så igen i Europa, hvad religion, historiske fortolkninger og etnisk had kan medføre i en krig.

    Når Uffe tilfører debatten en ekstra vinkel med Danmarks aktuelle grænseproblemer, så hører det vel til i en anden debat, men igen viser det vel meget klart, at de mere nationalistiske partier i Europa ikke vil acceptere det fælles Europa men istedet gør alt, hvad der er muligt, for at ødelægge muligheden for varig fred på det europæiske kontinent.

    Hvorfor, ved jeg ærligt talt ikke, og de omtalte modstandere har da heller ikke andre argumenter end frygten. Det har vi hørt før i den europæiske historie, og desværre hopper folk stadig på den skrøne. Vi kan kun håbe, vi alle bliver mere fornuftige.

  29. Af Jesper H

    -

    objektiviteten – som altid – en mangel vare!

    en SAG har altid tre sider – “DIN – MIN og SANDHEDEN”

    Deadline hev som sædvanlig en rød politiker ind til at retfærdiggøre “SANDHEDEN” Birte WEISS – ja lykkelig
    er de enfoldige.

    Haiti var udsat for rædselsfulde Jordskælv – global presse
    udråbte – flere tusinde som værende døde – det viser sig nu
    antallet er heldigvis et minimum at det udråbte.

    En undersøgelse foretaget ved at gå fra “DØR TIL DØR”.
    —————————-
    I Serbien skulle der findes en synder –
    og det blev der så – alle”JUBLER”.

    Hvad der end er foregået i Serbien- er det ikke en mands værk!

  30. Af Kjeld Lehnsdal

    -

    Uffe, – den måde den jugoslaviske federale republik blev ødelagt på, har danske – du ved selv hvem, – og tyske medvirket til. – hverken vi danske eller andre europæiske lande og / eller personer har noget at råbe “hurra” for. Med politiske intriger og bomber blev, – hvad der tidligere var en velfungerende federal republik, – ødelagt. – Jeg ville gå lidt mere stille med dørene, – hvis jeg var dig…!

  31. Af peter kocsis

    -

    Henrik Petersen

    “Ingen ved deres fulde fem kan overlade sagesløse borgere til forbrydere med gisler, som de oven i købet truer med henrettelse !”

    Gidslerne var nogle franske piloter der var faldet i hænderne på terroristerne.

    “De skulle have stået inde for dem med deres liv. Dernæst skulle de have forlangt flystøtte og forstærkninger. (NATO kunne vel hurtigt komme til undsætning – de bombede sågar Beograd !).”

    Nej ,de kunne ikke forlange flyvestøtte, fordi, efter at hollænderne havde tryglet i dagevis og endelig havde fået FN til at sende et par bombefly i luften ,som forøvrigt ikke ramte nogetsomhelst af betydning, terroristerne derefter truede med ikke blot at henrette gidslerne, ,men også at bombe flygtningelejren Potocari og omegn, hvor titusindevis af flygtninge var mast sammen.
    Eftersom denne bombning givetvis ville resultere i massakre på civile uden lige,opgav FN flyvestøtten og hollænderne var solgte.
    Man kunne selvfølgelig ikke på forhånd vide , at serberne var så barbariske at de valgte at begå et regulært folkemord,idet enhver form for logisk tænkning må tilsige, at de langt hellere skulle have beholdt mændene som krigsfanger,så man ville stå meget stærkere i en eventuel senere forhandlingssituation og havde noget at bytte med.Men dette viser, at irrationelle fanatikere jo ikke handler efter logikkens love, men udelukkende ud fra deres gigantiske stupiditet og had.

  32. Af peter kocsis

    -

    Jan Christensen,

    “Vi tager den lige én gang til. Serberne var selvfølgelig ikke alene om de massive krigsforbrydelser. Mon nogen af parterne kan frasige sig det? Næppe.”

    Der har næppe nogensinde været en krig hvor alle parter ikke har begået krigsforbrydelser,men parternes krigsforbrydelserne er jo ikke lige store.
    I de aktuelle krige er serberne nummer et uendeligt foran de andre, kroaterne kommer ind på en andenplads og bosniakkerne er helt i bunden.

  33. Af Henrik Pedersen

    -

    @peter kocsis
    FN lovede muslimerne beskyttelse og forpligtede sig dermed. Hvis de ikke havde lovet det, havde de stakkels mennesker haft en chance til at flygte til andre steder og på anden vis. De havde tiltro til FN’s løfter om beskyttelse.

    Da det kom til stykket var FN en papirtiger, og medarbejderne (= hollandske soldater) tænkte kun på at redde eget skind.

    Eksempelvis kunne man have forlangt samlet udmarch af flygtninge og FN-soldater. At FN var op imod serbiske krigsforbrydere og psykopater fritager ikke FN for ansvar – især ikke når man medregner FN’s forlorne løfter.

    Det eneste FN bidrog med, var at redde eget skind !

  34. Af Flemming Hansen

    -

    Jan Christensen, 29. maj 2011 kl. 15:16
    “Når Uffe tilfører debatten en ekstra vinkel med Danmarks aktuelle grænseproblemer,
    så hører det vel til i en anden debat, men igen viser det vel meget klart, at de
    mere nationalistiske partier i Europa ikke vil acceptere det fælles Europa men
    istedet gør alt, hvad der er muligt, for at ødelægge muligheden for varig fred
    på det europæiske kontinent.”

    Hallo!Vitsen med at ville nationalstaten er jo selvstændghed, og dermed selvbestemmelse.
    Vort medlemsskab af Unionen svarer jo til at vi er blevet besat, og vores regering er
    blevet underlagt en besættelsesmagt. EU har forhindret krigen? Eller vel snarere
    overflødiggjort den?
    PS: Europa = EU er propaganda.

  35. Af Karl Eriksen

    -

    Forgiftningen af Balkanhalvøen, fra Grækenland i syd og næsten til Wien i nord skyldes gennem de sidste ca. 500 år Islam. Læs gængse historiebøger (fra tiden før end visse forfattere skiftede deres kærlighed fra sovjet til islam).
    Læs om de ca. 50 års forhistorie til splittelsen af Jugoslavien. Bl.a. om Den Islamiske SS-divison, med fire fulde SS-standarde (regimentskampgruppe) med feltmullaher mv., som fik lov til at hærge stort som småt, så der næppe var en serbisk familie som ikke havde mindst én slægtning blandt ofrene – og som derfor reagerede, da denne islamistleder der vist hed Izzobegovics, erklærede at han nu dannede en islamisk stat af Bosnien-Herzegovina på trods af at under 50% af indbyggerne var “Tyrker”, som de muhamedanske bosniakker selv kaldte sig. Og hvem opmuntrede ham og hans følge til dette? Hvilke løfter fik han fra tyrker og andre islamister?

  36. Af Søren Rasmussen

    -

    Uffe Elleman Jensen – lider som så mange andre i Danmark under den vildfarelse, at EF/EU har sikret freden i Europa siden WWII.

    Enten mangler Uffe Elleman historisk forståelse – eller også taler han imod bedre vidende.

    Den eneste institution der sikrede freden i Europa efter WWII er NATO – med USA’s sikkerhedsgarantier i en musketered.

    Krigen på Balkan er et mønstereksempel på EF/EU’s manglende evne og impotens til at handle hvor det var/blev nødvendigt.

    Det lyder så hult, når Uffe Elleman argumenterer med et fælles Europæisk formål – og i denne kontekst prædikerer angst for fremmede i den Danske befolkning.

    Lad os dog håbe på, at vi Danskere for fremtiden kan blive fri for den nedladende tone som Uffemanden ikke er alene om – Venstre skulle jo nødigt lade sig forføre af Det Radigale Venstre – og lad os håbe at vi i Danmark fremover igen vil hylde respekten for mennesket.

  37. Af peter kocsis

    -

    Henrik Petersen

    “FN lovede muslimerne beskyttelse og forpligtede sig dermed. Hvis de ikke havde lovet det, havde de stakkels mennesker haft en chance til at flygte til andre steder og på anden vis. De havde tiltro til FN’s løfter om beskyttelse.”

    Du har 100% ret i , at FN som ORGANISATION svigtede totalt under krigen, men det vel ikke de 400 hollænderes skyld, hvis oprindelige antal på 800 i Srebrenica FN HALVEREDE få måneder inden massakren!
    Og deres manglende lyst til at lade sig slagte for bosniakkernes skyld blev måske forståeligt nok forøget af, at disse under selve belejringen skød en af de hollandske soldater, som skule forsvare dem.

    Den anden ting som var fuldstændig absurd var den våbenembargo mod Bosnien som blev vedtaget, hvad i praksis betød at serberne og kroaterne havde adgang til ubegrænset antal tunge våben fra deres hære i Kroatien og Serbien, medens de letbevæbnede bosniakker kun havde det ,de kunne erobre fra de andre.

    “Til kocsis: Hvornår rejser du hjem til dine nazivenner i Jobbik?
    Skrevet af Jan S, ”

    Her ses tydeligt, ,at Jan S åbenbart er en hvervnings agent, sent ud af det ungarske højreextremistparti Jobbik,( som er søsterparti til DF) med det formål at skaffe medlemmer til partiet!

    Søren Rasmussen

    “Krigen på Balkan er et mønstereksempel på EF/EU’s manglende evne og impotens til at handle hvor det var/blev nødvendigt.”

    Nu har EU jo ingen fælles hær,hvad der besværliggør en samlet,effektiv militær indsats.

    Karl Eriksen

    “Bl.a. om Den Islamiske SS-divison, med fire fulde SS-standarde (regimentskampgruppe) med feltmullaher mv., som fik lov til at hærge stort som småt, så der næppe var en serbisk familie som ikke havde mindst én slægtning blandt ofrene -”

    Dannelsen af disse divisioner er fuldstændig forståelig og skete udelukkende af selvforsvar:

    Wiki:

    “By the New Year of 1943 over 100,000 Bosnian Muslims had been killed (9% of all Bosniaks at the time) and 250,000 had been expelled from their homes – mostly by Serb Chetniks. “The Muslims” remarked one German General, “bear the special status of being persecuted by all others”.[5]”

    Karl Eriksen

  38. Af peter kocsis

    -

    Karl Eriksen

    Divisionen har kun TYSKE officerer og der deltager over 10% kristne:

    The Handschar division was commanded by German officers, and composed of native Germans from Croatia (Volksdeutsche), Croat Christians and Bosniaks (considered ethnic Croats during WWII), who are Muslims from Bosnia and Herzegovina. It was the largest of the Muslim-oriented divisions and the SS Divisions with 21,065 men[citation needed], of whom 2,800 were Croat Christians and the remainder Bosnian Muslims. The number of Christians was higher than directed by Himmler, who had allowed a 10% Christian component only after the recruitment of sufficient Muslims proved difficult.[3]

  39. Af peter kocsis

    -

    Eriksen

    “så der næppe var en serbisk familie som ikke havde mindst én slægtning blandt ofrene – ”

    Ifølge krigsforbryderprocesen i Sarajevo var antallet af ofre for divisionen kun 5000:

    “The indictment accused the division of murdering some five thousand people,”

    så medmindre alle serbere er i familie med hinanden, ,er din påstand en grov løgn.

    “så der næppe var en serbisk familie som ikke havde mindst én slægtning blandt ofrene – “og som derfor reagerede, da denne islamistleder der vist hed Izzobegovics, erklærede at han nu dannede en islamisk stat af Bosnien-Herzegovina”

    Serberne huskede åbenbart i 1992, at de havde en tab på 5000 under 2. vk, medens de glemte ,at de selv have myrdet 100000 forinden.
    Denne ejendommelig selektive hukommelse med omtrent samme talforhold hvad angår ofre i krigen i Bosnien går igen den dag i dag hos de serbiske nationalchauvinister.

  40. Af Niels B. Larsen

    -

    “The Muslims” remarked one German General, “bear the special status of being persecuted by all others”.

    Det er der måske gode grunde til, kocsis?

  41. Af Karl Eriksen

    -

    Tak for alle de detaljerede oplysninger om SS-divisionen af Bosniaker. Disse oplysninger er der åbenbart mange bosniske partigængere, som har haft rede på, men deres “oplysninger” kom først frem, da deres offerstatus anfægtedes. Ja, alle ved jo, at “det var kaninen der begyndte” slagsmålet. Så SS-divisopnen var kun et svar på De Andres tidligere overgreb, der nok igen var svar på, hvad man havde lidt under det islamiske herredømme fra 1500-tallet og frem.
    Måske har “bosniske tyrker” også nogle oplysninger om, hvad man havde lovet dem af støtte, hvis de kunne skabe mere rav i området – til gavn for et nyt Kalifat?

  42. Af Ulrik Baltzer

    -

    Det er uden tvivl en fantastisk nyhed, at Ratko Mladi? endelig bliver stillet til ansvar for sine afstumpede, umenneskelige og bestialske ugerninger. Men for fremtidens generationers skyld er det vigtigt, at vi ikke glemmer de andre parter i Balkan-konflikten, som på det groveste forsømte deres medmenneskelige og – skulle man tro – retlige ansvar.

    For eksempel oberstløjtnant Thomas Karremans, der stod i spidsen for de 400 hollandske tropper, som af NATO var udpeget til at beskytte de bosniakiske mænd, kvinder og børn i Srebrenica. De 8.000 bosniakkere satte med andre ord – og lad os nu ikke blive distraheret af mennesker, der vil diskutere dødstallets nøjagtighed fremfor et faktuelt stort tab af menneskeliv – deres lid til Karremans og hans tropper.

    Karremans mødtes i 1995 med Mladi? ved Srebrenicas byport, gav ham hånden, modtog gaver og overlod kort derefter bosniakkernes skæbne til deres kyniske bøddel. Hverken oberstløjtnant Karremanns eller de øvrige 400 fredsbevarende hollandske tropper affyrede ét eneste skud.

    Karremans blev forfremmet og hyldet som en helt, da han kom hjem til Holland, men måtte senere flygte til Spanien på grund af omfattende dødstrusler. Hvordan Karremans sover om natten den dag i dag kan vi af gode grund ikke spekulere i, men det skulle ikke undre mig, hvis han af og til vågner op med svedige håndflader – og at det ikke skyldes de varme nætter i det sydspanske.

    Dernæst kommer vi til NATO, der som den næste part også har et stort medansvar for Srebrenica-massakren. I august 1995 – kun to måneder efter massemordet i Srebrenica – besluttede NATO sig for at bombe serbiske millitærinstallationer.

    Flere end 60 jagerfly fra fem forskellige nationer invaliderede på ganske kort tid det serbiske militær.

    Tre uger og mange bomber senere var den daværende premierminister, den nu afdøde Slobodan Miloševi?, klar til at sætte sig ved forhandlingsbordet. Tre års krig, folkemord, massakre og lemlæstelse var slut og den vestlige verden kunne ånde lettet op.

    Problemet er bare, at NATO allerede i 1992, da krigen begyndte, kunne have gjort det samme og dermed sparet hundrede tusindvis af menneskeliv. For slet ikke at tale om de 8.000 mennesker i Srebrenica, der måtte lade livet, fordi det internationale samfund blot så til, mens folkemordet stod på.

    Jeg var kun otte år gammel, da Slobodan Miloševi? underskrev fredstraktaten i 1995. Men jeg glemmer aldrig synet af eller tanken om de bosniakkiske mænd, kvinder og børn, der blev kørt væk i busser, stillet op på rad række og henrettet, som var de hver især intet mere end menneskeligt affald. Balkan-krigen har sat varige mén på min sjæl og derfor er jeg lykkelig for, at endnu én af krigens bødler må se sine ofre og konsekvenserne af sine handlinger i øjnene.

  43. Af Aksel Ludvigsen

    -

    Nu har de fanget Ratko Mladic, men hvorfor var Serbien 16 år om at fange ham ? Det skyldes nok at Serbien er delt i 2 lejre, for eller imod Mladic.
    Man vidste hvor han var, men problemet var at komme i EU. Da han er døden nær, var det bedre at anholde ham i live. En død Ratko Mladic er intet værd.

Kommentarer er lukket.