Tyrkiet – en europæisk udfordring

Af Uffe Ellemann 65

Resultatet af det tyrkiske valg betyder, at EUstår overfor en vigtig opgave med at støtte den videre demokratiske udvikling i Tyrkiet. Det er en vanskelig balanceakt, som hidtil ikke er udført med imponerende elegance endsige visioner.

Statsminister Erdogan og hans (endnu mildt) islamiske AK-parti fik den ventede valgsejr. Men det komplicerede tyrkiske valgsystem gav ikke fremgang i mandattal, selv om der var fremgang i stemmeandel til AKP. Der er stadig et bekvemt flertal i Parlamentet – men flertallet er lige akkurat ikke stort nok til, at regeringen kan gennemføre forfatningsændringer uden folkeafstemning. Det indebærer, at regeringen kan regere indenfor forfatningen – men ikke udenfor. Og det er jo ret betryggende for dem, der frygtede at AKP’s magt skulle blive for stor.

Der er imidlertid behov for en modernisering af forfatningen – som blev skrevet i 80’erne, da Tyrkiet havde militærdiktatur. Der er en række svagheder med hensyn til menneskerettigheder og ytringsfrihed – som er påpeget af både Europarådet og EU – og så er der det byzantinske valgsystem, som f.eks. har en spærregrænse på hele 10 procent! En ny forfatning kan kun blive til i et samarbejde med oppositionen – og det er både en udfordring for AKP (som fik omkring halvdelen af stemmerne) og de oppositionspartier, som kan tænkes inddraget i et samarbejde.

Under alle omstændigheder er Erdogans valgsejr et udtryk for den fremgang og stabilitet, han og hans parti har skabt i Tyrkiet – på trods af mange sekulære bekymringer for, at partiet ville trække Tyrkiet i retning af en islamisk stat. Det er en mulighed, som stadig skaber frygt mange steder. Men det ændrer ikke ved, at Tyrkiet er et demokrati – og at Tyrkiet under Erdogan har udviklet sig til en regional stormagt, som i voksende grad går sine egne veje.

Det er her, EU har forsømt at varetage overordnede europæiske (og vestlige) interesser.

Tyrkiet er nemlig ikke længere den forudsigelige og føjelige partner, man i mange år vænnede sig til at betragte som en nærmest given størrelse.

Når Tyrkiet i årene efter Anden Verdenskrig knyttede sig tæt til USA og NATO, var det på grund af Sovjetunionens aggressive fremfærd under den kolde krig. Tyrkiet ønskede ikke at lade Sovjetunionen sætte sig på Bosporusstrædet og udgangen til Middelhavet – og så med bekymring på Sovjets bevæbning af mange nordafrikanske og mellemøstlige stater.

Men alt det forandrede sig efter 1991 og 2001. Det kom til et reelt brud med USA i 2003, da Tyrkiet holdt sig ude af den ”koalition af villige” som indledte Irak-krigen. Og da USA ville sende en division gennem Tyrkiet til det nordlige Irak, sagde Tyrkiet nej. Sidste år kom så bruddet med Israel, da Tyrkiet sendte skibe med nødhjælp til Gaza – og Israel angreb disse skibe, og dræbte tyrkiske statsborgere ombord.

Set i en tyrkisk optik var det USA og Israel, der urimeligt klemte tyrkerne op i en krog. Den situation kunne måske være afbalanceret af europæerne – men desværre forsømte EU at arbejde alvorligt for at knytte tættere forbindelser til Tyrkiet.

Det har gennem mange år været et stærkt tyrkisk ønske at blive medlem af EU. Løftet om et fremtidigt medlemskab blev givet allerede i 60’erne – og var således (hvad de fleste vist har glemt) en del af det acquis, der indgik i det danske medlemskab i 1972 – men man skulle helt frem til 2000, før Tyrkiet blev formelt anerkendt af EU som kandidatland. Og forhandlingerne om medlemskab startede først i 2005 – men er løbende blevet bremset eller direkte saboteret, især af Cypern, som havde fået lov til at blive medlem på trods af, at landet endnu ikke havde vedtaget FN-planen om en samling af det delte land. Derfor er det stadig et uløst problem – og da Cypern er inde, har landet mulighed for at holde Tyrkiet ude…

Samtidig har de politiske ledere i både Frankrig og Tyskland tydeligt givet til kende, at de ikke kan forestille sig et tyrkisk medlemskab – ja slet ikke ønsker det – så der er ikke noget at sige til, at tyrkerne er blevet godt trætte af den komedie. Meningsmålinger i Tyrkiet viser da også stærkt dalende interesse i at komme med i EU.

Men Tyrkiet er vigtig for EU. Vigtigere end EU (efter tyrkisk opfattelse) er for Tyrkiet.

Tyrkiet er i de seneste år vokset på alle felter: Tyrkiet har Europas største hær. Tyrkisk økonomi har klaret sig imponerende i den globale krise, som har ramt EU så hårdt. Sidste år voksede Tyrkiets nationalprodukt med næsten 9 procent! Og Tyrkiet har på en lang række områder gennemført vigtige politiske reformer. Det er i Tyrkiets – og EU’s – interesse, at denne proces fortsætter.

Derfor er det vigtigt, at europæerne nu mander sig op til at demonstrere, at det ikke var tomme løfter, da Tyrkiet fik stillet et fremtidigt medlemskab i udsigt. Grækere og cyprioter skal ikke længere have lov til at spænde ben for forhandlingerne – og tyske og franske ledere skal ikke længere skubbe dem foran sig som undskyldning for en ulden holdning til spørgsmålet om et muligt fremtidigt medlemskab.

65 kommentarer RSS

  1. Af j b

    -

    Uffe leder efter endnu en skraldespand, som kan være med til at finansiere fallitboet EU. Tyrkiets deltagelse vil alene være med til at forøge kolossen på lerfødder, som med traktater og fejlpolitik forværrer problemerne. Har du problemer a la Grækenland, så flyt fokus. Hvorfor gøre rent, hvis du kan feje skidtet ind under gulvtæppet.

  2. Af Henrik Petersen

    -

    @ Turkish Lang 17:51

    “Hvad sir du så til besættelse af færøerne og Grønland? Hvem er de nu besat af?”

    Svar:
    Grønland og Færøerne kan få deres fulde selvstændighed den dag i morgen, forudsat de også fuldt ud overtager ansvaret for egen økonomi og frasiger sig de enorme tilskud fra Danmark. Protester fra danskernes side mod dette skridt ville blive meget små. Mens langt flere ville glæde sig.

    “Sidste år var der 40.000 veluddannede tyrker der vendte tilbage til Tyrkiet fra Tyskland. Mange fra Danmark vender ligeledes tilbage.”

    Svar:
    Fint, hvornår rejser alle tyrkere i Danmark tilbage til Tyrkiet? Vel at mærke uden udrejsepræmie, uden pension fra Danmark og uden fortrydelsesret.

    Jeg gætter på, de fleste danskere vil græde tørre tårer i dén anledning.

  3. Af RTE AKP

    -

    Det kristne klub EU har brug for Tyrkiet men jeg tror ikke Tyrkiet ville ønske et medlemskab i det kristne klub længere men på et tidspunkt kommer de EU lande til at tvinge Tyrkiet til at blive medlem i det kristne klub.

  4. Af Danish Lang

    -

    @Turkish Lang: “Sidste år var der 40.000 veluddannede tyrker der vendte tilbage til Tyrkiet fra Tyskland. Mange fra Danmark vender ligeledes tilbage.” –

    De bedste informationer hidtil. Danskerne vil meget gerne vide, hvad vi kan gøre for øge repatrieringen af muslimer. Efter 20 års plyndring af naive danskere må de have fået nok i tegnedrengen. Lad os indstifte en repatrieringsdag, hvor danskerne fejrer hjemrejsen for mange muslimer – de har aldrig været velkomne her.

  5. Af Klaus Kaaslund

    -

    Hvis man vil spitte EU ad, skal man bare optage Tyrkiet. Det ved man i både Tyskland og Frankrig. Derfor er de imod Tyrkiets optagelse. EU er ikke kulturelt så stærkt, at det kan holde til at optage så stor et parrallelsamfund.

    Desuden kæmper EU for overhovedet at holde sammen på det, der opbygget. Inden for to år vil Grækenland være udtrådt af euroen. Og hvem får så samme ide? For tiden forhandler Frankrig og Italien om en modernisering af Schengensamarbejdet. Hvilken udvikling sætter det igang? Storbritannien og Irland er ikke med i Schengen. Hvem bliver de næste, der træder ud? Finland?

    Det er en erfaring, at hvis ikke en organisation er stabil, skal man ikke tænke i udvidelse. Så Tyrkiet: Glem det, I klarer jer bedre uden os.

  6. Af Turkish Lang

    -

    Kære Heinrich :-)

    Du skriver om selvstændighed af Grønland og Færøerne. Det var ikke det svar jeg efterlyste. Nordcypern er også selvstændig, de har deres stat, politi med mere, men der er bare ikke ret mange lande der har anerkendt dem. Så når de bliver anerkendt så er de også selvstændig anerkendt land. Men det svar har jo ikke med det realle problemstilling at gøre. Tyrkiet kommer ikke med i EU fordi de har besat Nordcypern (hvor altså 90 % af tyrkiskcyprioske lever/bor) blev der skrevet, ergo må det også gælde Danmark, da de jo har besat Færøerne og Grønland.

    Fint, hvornår rejser alle tyrkere i Danmark tilbage til Tyrkiet? Vel at mærke uden udrejsepræmie, uden pension fra Danmark og uden fortrydelsesret.

    Det er også rigtigt, folk som jo kom op her til Dk i slutning af 60´erne for at arbejde vel og mærke det var hårdt arbejde, skal ikke have pension, de skal ikke belønnes med at de har været med til opbygge det velfærdssamfund vi kender idag. UD med dem, RAUS…sagde Hitler engang. Forskel???

    Danish Lang. :De bedste informationer hidtil. Danskerne vil meget gerne vide, hvad vi kan gøre for øge repatrieringen af muslimer…

    hmmm måske forøgning af repatriering bistand samt det engangs beløb man får. versgo lad dine DF venner straks gå gang med lovgivningen inden de har magten.

  7. Af Jesper H

    -

    Det største antal indvandere i Danmark er Tyrkere!

    At de skulle have opbygget VELFÆRDSSTATEM er en PÅSTAND med modifikationer.

    Under forrige regeringer – blev alle indvandere – familiesammenført – efter egne ønsker – tanter – onkler –
    fætre – kusiner – ægtefæller – forældre – .

    Flere kom aldrig ud på ARBEJDSMARKEDET – har aldrig været –
    i arbejde – taler ikke dansk.

    De sidder i de deres “Forsamlingshuse” drikker TE – spiller
    Kort – på overførselsindkomst.

    Tv har været på besøg – forespurgt – vil I ikke hjem – hvis
    I får en pose penge – NEJ er svaret – vi bliver her.

  8. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Turkish Lang.

    Du tør ikke skrive under eget navn, men det er ikke underligt, når du tilsyneladende lyver bevidst om situationen i Nordcypern.

    For enten lyver du bevidst, eller også ved du ikke, hvad du skriver om.

    Det er også muligt, at dine skriblerier blot er udtryk for en srlig tyrkisk for for kollektivt selvbedrag, der også gør det muligt for både tyrkiske nationalistyer og tyrkiske islamister, at benægte, at de tyrkiske muslimer myrdede 1,5 million kristne landsmænd. Det er en af de få ting, som nationalisterne og islamisterne er enige om: Folkemordsbenægtelse…

    Det er stadig strafbart at sige sandheden om de muslimske tyrkeres folkemord på deres kristne landsmænd i Tyrkiet, hvilket svarer til, at det var strafbart at omtale holocaust i Tyskland. Og der findes stadig kun en procent kristne i Tyrkiet, som bliver diskrimineret af den islamistiske regering.

    Nordcypern er IKKE en selvstændig stat. Tyrkiet er det eneste land, der anser det tyrkisk besatte Nordcypern for at være en selvstændig stat.

    Færøerne og Grønland er selvstændige stater, og er anerkendt som sådan af alle lande i verden, og har frivilligt valgt at være en del af rigsfællesskabet. De er ikke på nogen måde besat, som Nordcypern indiskutabelt er.

    Så det har du heller ikke ret i.

  9. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Rettelse:

    Det er også muligt, at dine skriblerier blot er udtryk for en særlig tyrkisk form for kollektivt selvbedrag, der også gør det muligt for både tyrkiske nationalister og tyrkiske islamister, at benægte, at de tyrkiske muslimer myrdede 1,5 million kristne landsmænd.

  10. Af Herluf Hansen

    -

    Den dag Tyrkiet kan og vil opfylde medlemsbetingelserne, skal de accepteres. Det vil være i begge parters interesse. Godt at du fastholder kursen.

  11. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Uffe.

    Bu var jo medvirkende til at Estland, Letland og Litauen blev befriet fra det russiske.

    Hvorfor er du nu på den besættende stormagt side, imod en lille forsvarsløs, besat nation, som Cypern?

  12. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Sjusk…

    Du var jo medvirkende til, at Estland, Letland og Litauen blev befriet fra det russiske åg…

  13. Af Peter Jensen

    -

    @Turkish Lang
    Grønland og Færøerne har været en del af det danske rigsfællesskabet i flere 100år.(og endnu ikke imod disses befolkningers vilje, og det er det, der må være det afgørende) Du kunne også hævde, at Jylland er besat af danskere. Ja faktisk er hele Danmark besat af danskere.
    Det, du således hævder, er at det er i orden at besætte et landområde også i nyere tid. Det skal bare anerkendes af andre lande. Synes du selv, at dette er et godt princip? Skal vi nu til at være bange for at Tyrkiet besætter andre lande? Grækenland måske. (Er der et slet skjult ønske om at oprette et nyt osmannisk imperium?)
    Tyrkiet støtter iøvrigt palæstinensernes krav om at få land tilbage fra Israelerne. Hvorfor nu det når besættelser synes at være i orden?

  14. Af Tina Rasmussen

    -

    Nu må al den foragt da snart slutte. Hvor mange af jer har ikke været på ferie i Tyrkiet? Har hus eller lejlighed i Tyrkiet, hvor er danskerne bare så dobbelt moralske.
    Det kan da ikke være rigtigt at vi skal fryse folk ude med den ene beskyldning efter den anden. Tag jer lige sammen, hvem er det lige der ikke har haft finans krise, hmmmmm.. Nåhhh jo…Tyrkiet ikke sandt!
    Eu får brug for Tyrkiet, det vil ikke tage mange år. Så er det ikke bedre at lukke dem ind nu, end vente til vi skal ligge på vores grædende knæ.
    Stop dog den dårlige stemning mod et andet land. hvor små sko bliver der snart gået i her i DK.

  15. Af Ibrahim Ayyildiz

    -

    HA HA en hel masse uholdbare og uvidende kommentarer.
    TYRKIET HAR IKKE BEHOV FOR EU MEDLEMSSKAB, men EU HAR BRUG FOR TYRKISK MEDLEMSSKAB.

    Hvis Europæiske regeringer og folkets flertal ikke ønsker Tyrkiet, så går det nok….Tyrkiet skal nok klare sig.

Kommentarer er lukket.