Vaclav Havel (1936-2011)

Af Uffe Ellemann 27

Hans helbred havde længe skrantet, så det kom ikke som den store overraskelse. Men alligevel gør Vaclav Havels død et stort indtryk på alle, der har kendt dette enestående menneske.

Han gjorde ikke megen stads af sig selv. En lille, stilfærdig, beskeden mand – med et blink i de blå øjne som viste, at han havde sin egen finurlige måde at betragte verden på. En forfatter og boheme, som nødtvunget indtog rollen som statsmand – og som vil blive mindet som en stor europæer.

”De magtesløses magt” er den karakteristiske titel på en af hans essaysamlinger, som beskrev kampen mod det totalitære regime, han ikke kunne og ville lade styre sit liv.

Så ”magtesløs” var han, at mit første møde med ham for snart 22 år siden var – med en tom stol. Jeg var i Prag som dansk udenrigsminister, mens kommunisterne endnu sad på magten, og havde – til værternes åbenlyse misbilligelse – inviteret en række dissidenter til frokost i den danske ambassade. Havel var en af dem, men da han sad i fængsel på det tidspunkt, lod vi en stol stå tom ved bordet. Under frokosten blev der sagt vittigheder om den aflytning, vi vidste foregik, og om det bureaukrati, der formentlig betød, at afskriften først ville være klar efter mindst et år… Flere af gæsterne blev bagefter slæbt på politistationen til langvarige afhøringer.

Men året efter var Vaclav Havel ikke blot ude af fængslet, han var præsident i Tjekkoslovakiet – og flere af de andre frokostgæster var blevet ministre…

Havel spillede en stærk rolle i indsatsen for at få samlet Europa efter de kommunistiske regimers fald.

Den store udvidelse af EU – som han havde kæmpet så energisk for – blev endeligt besluttet under Europæisk Råds møde i København i december 2002. Havel satte sig straks i et fly for at tage til København og være med til markeringen af dette gennembrud – men på grund af tåge kunne flyet ikke lande i Kastrup Lufthavn. I lommen havde han en tale, som han ville have holdt for Europæisk Råd. Og i talen – som aldrig blev holdt – stod bl. a.:

”Den tid, hvor Europa erobrede Verden, er forbi. Jeg håber, at den tid nu begynder, hvor Europa vil stå som en kilde til inspiration for andre dele af Verden. Som en kilde til effektiv bistand og som et eksempel på, hvorledes folk og nationer kan leve sammen i fred og samarbejde, mens de udnytter verdens ressourcer med omhu og gensidig støtte.”
En af hans sidste embedshandlinger som præsident var at være vært for det store NATO-topmøde i Prag i november 2002, hvor der blev truffet beslutning om den store udvidelse mod øst med bl.a. de baltiske lande.

Han var alvorligt svækket af sygdom, men holdt sine stærke taler med glød og intensitet. Han skulle træde tilbage efter nytår, det forlangte forfatningen, men han lagde ikke skjul på sin glæde ved at se de to store beslutninger falde på plads, som han havde kæmpet så meget for: Udvidelsen af NATO og EU. Og selv om han nu var ekspræsident, kastede han sig ud i en lidenskabelig kampagne for et ja ved den afgørende folkeafstemning i Tjekkiet om EU-medlemskabet den 16. juni 2003. Over 77 procent af de tjekkiske vælgere fulgte ham.

Jeg besøgte ham, da han var trådt tilbage – og han sagde på sin stilfærdige måde, at nu skulle han til at opfinde rollen som tjekkisk eks-præsident – for sådan en havde de aldrig haft i levende live…

Og han fyldte rollen ud ved bestandig at advare mod de nationalistiske kræfter, som rumsterede for at skrue det europæiske fællesskab tilbage.

*

Havel havde sin egen underfundige måde at prikke til verden på. Jeg husker mit første besøg i Prag, midt i 1960’erne, hvor jeg besøgte en forretning der handlede med kufferter. Jeg skulle bruge en lille kuffert til alle de grammofonplader, jeg havde købt under mit første besøg i Den Gyldne Stad. Mellem kufferterne i butiksvinduet stod et stort skilt, og jeg spurgte den veninde, jeg fulgtes med, hvad der stod på skiltet. Hun brød sammen i et kæmpefnis: – Proletarer i alle lande forener Eder! sagde hun.

Dér ville jeg ikke købe min kuffert. Så hellere slæbe et par poser med i togkupeen.

Jeg var ved at blive træt af de små opbyggelige skilte, man fandt alle steder. Træt af falskheden og forstillelsen, når man på gader og fabrikker så bannere med slogans om, at her kæmpede man for freden, og at ”her arbejder tredje arbejderbrigade på at opfylde produktionsmålene for fredens og socialismens sag”, og hvad der ellers stod. Jeg tænkte, at hvis nogen hjemme satte skilte i butiksvinduerne om, at man med stolthed arbejdede for at opfylde sognerådets produktionsplaner, så ville de blive betragtet som landsbytosser. Det blev de måske også her, men de havde altså valgt at dukke nakken og hyle med i koret.

Vaclav Havel har beskrevet dette fænomen fra dagligdagen i sit essay om “De magtesløses magt”. Her prøver han at indkredse begrebet “dissident” ved at fortælle om lederen af en grønthandel, som i udstillingsvinduet anbringer et skilt mellem løg og gulerødder med teksten ”Proletarer i alle lande, forener eder!” for at slippe for vrøvl – men så pludselig beslutter sig for at leve i sandhed, at blive dissident: “Vor grønthandlers forsøg på at “leve i sandhed” kan begrænse sig til, at der er visse ting, han simpelthen ikke laver: han sætter ikke flag i vinduerne, bare for at viceværten ikke skal angive ham; han deltager ikke i valg, han ikke anser for valg; han skjuler ikke sine holdninger for sine overordnede. Hans forsøg kan altså blive ved “blot” at nægte at imødekomme visse af systemets krav (hvilket naturligvis er ikke så lidt!). Men det kan også vokse over i noget mere: Grønthandleren kan begynde at gøre noget konkret, noget som rækker ud over det umiddelbare personlige værn mod manipulationen…”

Men den vej kan ende i fængsel, som Havel og andre med ham selv oplevede det. Så mange grønthandlere og kufferthandlere bøjede nakken og satte skiltene i vinduet.

*

Han kunne også vende ironien mod sig selv.

Mange år senere sad Vaclav Havel og hans kone Olga på Gråbrødretorv sammen med Alice og mig og drak øl, mens vi prøvede at lade som om, at vi ikke var omgivet af pressefotografer og sikkerhedsfolk. Alice havde lavet en aftale med fotograferne om, at når de havde taget deres billeder, fik vi lov til at sidde i fred. Det czekoslovakiske præsidentpar var på statsbesøg i Danmark, og han havde netop modtaget Sonning-prisen på Københavns Universitet. Havel var træt efter mange dages statsbesøg rundt i Europa, og trængte til at strække benene – og slappe af med en øl.

– Det er den første stille øl i fire lande, sagde han saligt.

På Universitetet havde Havel lige holdt en underfundig takketale, hvor han var kommet ind på vigtigheden af, at man som politiker ikke mister taget i virkeligheden. Han gjorde det ved at beskrive fænomenet “magt” og karakteren af den fristelse, som magten er for den menneskelige eksistens:

“En særlig opmærksomhed fortjener grundene til at længes efter politisk magt, nemlig længslen efter de privilegier, magten bringer med sig – eller simpelthen en tilvænning til disse privilegier.”

Og så beskrev han de privilegier, der pludselig var dukket op i hans egen hverdag: Han gik til en særligt udvalgt læge. Han kørte ikke selv bil. Hans chauffør behøvede ikke holde for rødt. Han skulle ikke selv lave mad. Og behøver ikke engang dreje telefonnummeret, hvis han ville tale med nogen. Alt sammen begrundet med, at det ville være meningsløst, hvis han som præsident skulle spilde sin tid på alle disse områder, når der var så meget andet, han skulle bruge den til. Og på den måde var han havnet i  “en verden af prominente, der ikke længere ved, hvor meget en sporvognsbillet eller smør koster, hvordan man laver kaffe, kører bil, eller hvordan man telefonerer”:

Jeg befinder mig altså på tærsklen til netop den kommunistiske overklasseverden, jeg hele livet har kritiseret. Og hvad der er aller værst: Det hele har sin skudsikre logik. Jeg ville være til grin og fordømmelsesværdig, hvis jeg kom for sent til et møde, der tjente mit lands interesser, fordi jeg ventede i en kø eller forgæves forsøgte at fange en taxa…”

Hans konklusion var ganske præcis:

Det menneske, som har glemt at køre bil, købe ind, lave kaffe eller telefonere, er ikke det samme som det, der hele livet har kunnet det. Det menneske, som aldrig har måttet iagttage sig selv gennem TV-kameraets øje, men som pludselig underkaster hver eneste af sine bevægelser dets blik, er ikke længere det samme, som det var. Det bliver et gidsel af sin position, sine privilegier, sit embede……Mennesket forstener til en buste af sig selv.”

Nu sad vi så på Gråbrødretorv med et glas øl.

Havel røg meget – det var det, der i dag tog livet af ham – og på et tidspunkt var cigaretpakken tom. Han rakte hånden ud mod den sekretær, der sad ved nabobordet og prøvede at være usynlig, og fik lagt en ny pakke cigaretter i hånden.

– Hov, hvad var det med tilvænning til de privilegier, som indebærer, at man har andre til at stå på pinde for sig, spurgte jeg. Og han smilede.

Lidt senere brød vi op og spadserede videre. På Strøget passerede vi en blomsterhandler, og han stoppede op for at købe en buket til Alice. Han klappede sig fortvivlet på lommerne for at finde penge at betale med, men nikkede så til sekretæren, der betalte.

Og Havel så på mig og blinkede: – Jeg ved det godt! Der var den igen…

27 kommentarer RSS

  1. Af Krister Meyersahm

    -

    Smukt. Tak herr Ellemann.

  2. Af Finn Bjerrehave

    -

    Tænk Adolf Hitler var på forkant med sundheden, han forbød nemlig rygning, efter borgerlige lungeundersøgelser, og så langt er vi stadig 70 år efter nået, forkasteligt.
    Vaclav Havel var medlem af samme forening som min kære moder, nemlig foreningen tobakkens udryddelse, igennem overdrevent cigaretmisbrug, jeg græder for begge.
    Vaclav Havels måske sidste politiske bemærkninger / spor, ramte Danmark, fordi vi ønskede at genopfinde grænsekrontollen, en kontrol som havde kostet så meget at fjerne, han var rystet.
    Ære være hans minde Finn Bjerrehave vig

  3. Af Brian Villumsen

    -

    Flot skildring.

  4. Af N. Jensen

    -

    UEJ misbruger her på skammeligste vis Havel til at promovere sine egne politiske synspunkter om Europa.

    Jeg er sikker på, at Havel i dag ville have karakteriseret EU diktaturet som Poul Hennigsen karakteriserede den Tyske besættelse:

    “Man binder os på mund og hånd”

  5. Af B, Mortensen

    -

    Samle europa??????
    Blev hans eget land ikke skildt pga nationalisme og fremmedhad???

  6. Af Flemming Ytzen

    -

    Elegant, velskrevet, en ren fornøjelse at læse. Tak, Uffe.

    PS: Hvad ville Havel sagt til den aktuelle tilstand i Unionen? Måske var han i virkeligheden mere i overensstemmelse med nyligt afdøde Ivar Nørgaard og ville have advaret mod ‘flommeeuropæerne’;-)

  7. Af Lise-Lotte Wagner-Aagaard

    -

    Tak Uffe Ellemann, flot skildring.

  8. Af Thomas Jensen

    -

    Jeg tror nu Vaclav Havel kæmpede for sit land og ikke for EU. Europa er ikke et land, EU vil gerne være det, men gid det aldrig må lykkes. Hvis EU vinder bliver det på bekostning af blandt andet Danmark som fri nation.

  9. Af N. Jensen

    -

    Endelig gode nyheder:

    Den præsenile leder af Danske Bank (det omvandrende dødningehoved) kan endelig gå pension med et par hundrede millioner i sparegrisen.

    Hans mislykkede spekulationer i Irland har hidtil kostet skatteyderne flere milliarder, men det er da jo heldigvis ingen der har lagt mærke til, takket være Nationalbanken.

    Det er jo fantastisk at vi er så heldige at leve i et samfund hvor plattenslagere og spekulanter kan trække sig tilbage med formuen i behold.

    Undskyld, det var helt off-topic. Fortjener straks at blive slettet.

  10. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Tjo; men når privilegierne bliver brugt sådan, så klarer vi det nok.
    Sagen er nok, at det væsentlige var, at han ikke aktivt søgte magten.

    Nogen er født til storhed, andre får den læsset på ryggen.

  11. Af Katrine Hvitved-Jacobsen

    -

    Flot indlæg, Uffe! Det må have været spændende at kende Havel…

    En anden ting: Kan du ikke skrive lidt om EU’s situation i dag? Der er nok mange inkarnerede EU-tilhængere (som mig), som begynder at tvivle på EU’s fremtid. Har vi grund til det? EU skulle jo gerne være en fælles platform, hvor vi “bygger hinanden op” – og ikke et system, hvor vi trækker hinanden ned i afgrunden… Har du nogle tanker?

    Dbh. Katrine

  12. Af Kurt Ebert

    -

    Kære Uffe,
    Jeg har tidligere sagt til dig at jeg ikke ville deltage i den offentlige debat, men i anledning af din skildring af Vaclav Havel efter hans død, vil jeg gøre en undtagelse. Jeg vil blot sige at jeg helt deler din skildring og din beskrivelse. Jeg håber min ven og gode kollega Jørgen Bøjer også vil gribe pennen. Han og jeg har jo gennem vore udsendelser til Prag både i 1967-74 samt for Jørgens vekommende sluttede han efterfølgende som ambassadør af i 2008?

  13. Af Stig Dragholm

    -

    MANGE TAK FOR EN FLOT KRONIK, UFFE og for dit store engagement i Øst-Europa, dine bestræbelser på kommunikation, samarbejde og fred m.v.. Du har virkelig “næse” for det :-)

    Hils omkring dig – vi ses jo nok en dag om ikke så lang tid.

  14. Af Merging the newly saved world to the right with the world to the left including the energy of the Source | Scripts of Stig Dragholm

    -

    […] was HAPPY to read this chronicle by Uffe Ellemann about the life and death of Vaclav Havel, and I would have written more about […]

  15. Af December 19, 2011: Merging the newly saved world to the right with the world to the left including the energy of the Source | Scripts of Stig Dragholm

    -

    […] was HAPPY to read this chronicle by Uffe Ellemann about the life and death of Vaclav Havel, and I would have written more about […]

  16. Af V. M.

    -

    Jeg vil gerne reagere på:

    “Samle europa??????
    Blev hans eget land ikke skildt pga nationalisme og fremmedhad???
    Skrevet af B,, 18. December 2011 kl. 20:16”

    Nej, ikke noget fremmedhad, det var helt fredeligt med Tjekkoslovakiets deling – som et gammelt par gik hver til sit..

    Det var desværre ikke Jugoslaviens tilfælde..

  17. Af B, Mortensen

    -

    Femmedhad betyder ikke altid vold, men adskillelse.

  18. Af Peder Kruse

    -

    Det er lidt vemodigt at læse:

    ”De magtesløses magt” er den karakteristiske titel på en af hans essaysamlinger, som beskrev kampen mod det totalitære regime, han ikke kunne og ville lade styre sit liv.

    …når man i dag erfarer, at eu i den grad har nærmet sig: Ein reich, ein volk, ein führer.

    Historien kører i spiral. Bedst som man tror demokratiet får mulighed for at spire, dukker ønsket om en stærk kvinde op i politikernes små hjerner, og de kan eller vil ikke se det selv.

    Trist

  19. Af Poul Struve Nielsen

    -

    Tak for en god kommentar med nogle fine pointer og for at dele ud af oplevelserne fra det personlige møde med en af vor tids største friheds- og menneskerettighedsforkæmpere.

  20. Af Ole Skovgaard

    -

    Tak for en flot skildring af personen Havel, Uffe. En person af stor vigtighed for udviklingen i Europa. Et er demokrati/ noget andet økonomi. Æret være hans minde.

  21. Af Birger Husted

    -

    Kære Uffe
    Mange tak for en glimrende skildring af Havel. Som dansker bosat i 19 år i Tjekkiet kan jeg kun være enig med dig. Havel var en fantastisk person, der formåede at holde jordforbindelsen selvom han blev præsident. Som ekspresident betegnede han sig selv som borger igen. Et politisk, kulturelt og filosofisk fyrtårn er blevet slukket. Han vil blive savnet. Titusinder af mennesker har i løbet af de sidste par dage deltaget i sørgeoptog eller har sat lys på Vaclavske Namesti i Prag til ære for Vaclav Havel. Dejligt at se at det er unge såvel som ældre og at han betød noget for alle generationer. Mange har sagt at en epoke er afsluttet med Vaclav Havels død. Vi håber at dette ikke er tilfældet og at mange vil agere videre i hans ånd. “Truth and love must prevail over lies and hatred” – Vaclav Havels livsfilosofi.

  22. Af P Hansen

    -

    @Uffe Ellemand

    Noget helt andet: Mht til din kritik af udenrigsminister Villy Søvndals lidt løse slips m.m. som Hans Engel tørt på.

    I en anden konspiration tror jeg bare du er død misundelige over at det ikke var dig der var til “jule-frokost” med en latter-smilende Clinton, for hvem ved om hun bag lukkede døre har udført sin hævn over sin mand Clintons pige-udskejlers, og Villy bare var ofret – også ikke nåede at rette slipset og sat skjorten inden de kom ud :-). Ren konspiration.

  23. Af M. Christensen

    -

    Lad os her ved Havels bortgang tænke på, at frihed ikke er en selvfølge.

    @P. Hansen. Jeg må på det voldsomste protestere på kvindekønnet og intelligensens vegne. Sjov tanke, men hvem ville dog give sig i lag med en komisk fedtmulefigur.

    Og slipset og den øvrige påklædning. Jeg giver Uffe Ellemann ret, man skammer sig over, at Danmark har en udenrigsminister, der ikke engang kan tage tøj rigtigt på.

  24. Af Martin Andersen

    -

    Tusind tak for den melding Uffe Ellemann – you have still got it!

    Siden dig har der i den grad väret mangel paa kaliber imellem de Danske udenrigsministrer.

    En glädelig Jul önskes fra det sydlige Tyskland.

  25. Af Jan Christensen

    -

    Utroligt at indlæg om en stor europæer og fredselsker kan ende i kampen mod rygning, Villys slips og skæld ud på Uffe, der bare beskriver en mand, som han, Uffe, respekterede og beundrede.

    Et indlæg beskæftiger sig med EU’s “lænker” mod friheden i Europa, men den samme debattør nævner ikke den mulighed, at en opløsning af EU og euroen netop kan ende med at lukke vores munde og gøre os blinde. Det er sket før i Europa for ikke så mange år siden, historisk set, og alligevel ser alt for mange mennesker EU som en klods, vi bare skal af med, for så bliver alt godt.

    Med de rabiate kræfter, der lurer i mørket, skal vi være endda meget glade for, at statslederne i EU prøver at holde sammen på stumperne. Europæerne er ikke til at stole på. “Stærke mænd” har før kuppet magten med efterfølgende krige og massemord som resultat. Havel ville det modsatte. Hvis han var så stor, som beskrevet af flere, hvorfor så ikke lytte til hans ord. De giver mening kontra farlige meninger om et adskilt Europa, hvor krige hurtigt kan blive til en realitet. Vi er nemlig ikke til at stole på. Det har vi bevist talrige gange.

  26. Af Ole N

    -

    BUDSKAB FRA EN DANSKER
    Jeg syntes det synd for amerikanerne – de ikke kan se DR og TV2 – vi dækker næsten midtvejs valget bedre end dem selv – “er Danmark en delstat i USA eller er vi en del af EU og Norden – jeg har undret mig meget over den fokusering – og det ikke grebet ud af ingen ting jeg har Dansk familie der emigrere til Canada i 1955 og har været i Canada og USA mange gange gennem de sidste 30 år.

    Hvis Danskerne tror at man i USA /Canada taler meget om Europa i deres Nyhedsindslag m.m så tager de helt fejl de handler mest og USA Canada – østen KINA Australien – en sjælden gang om Skandinavien – også kan man selv gætte hvornår Danmark er på – det sker når den lille havfrue får savet hoved af.

    Dansker og medierne tror åbenbart – vi er på i USA men det er vi overhoved ikke – jeg ved ikke hvor den opfattelse stammer fra og hvorfor Danmark og pressen i den grad spejder over vandet.

    jeg ville ønske der var meget mere fokus på der hvor vi bor – I Norden vi høre stort set kun om Sverige og Norge i pressen – hvis de mangler smør og tragedien i Norge – eller der sker et mord i “Sverige Malmø”.

    Der må være noget helt galt med vores egen selvforståelse – og den misforstået opfattelse om hvor meget vi tror vi betyder i verden – og det vi faktisk betyder

    Måske er det derfor vi er med i “alle nye” krigene hvor USA deltager og vi var dem der smed flest bomber i Libyen DK PR Krige “der måske har sine dybe rødder i et nationalt mindreværskomplex eller storhedsvandvid som nu er ved at koste os hele velfærdsstaten – pyt med det for bare storebroder USA få “øje på os” og roser os – hvis vi taler meget om USA i pressen “uffe mfl – så taler de også om os,det bare ikke tilfældet.

    De andre lande i EU og Norden – kan med rette spørge sig selv – om det samme som jeg, hvorfor kan Danskerne ikke finde ud af om de er Amerikaner eller skandinaver og Europæer – tror Danmark “pressen uffe mfl” at vi en delstat i USA – for det indtryk man får når mange politiker åbner munden i indslag i pressen på DR TV2 eller Berlingske skribenter

    Men det jo også en måde at fjerne fokus fra de meget alvorlige problemer Danmark står med efter “som USA har brugt alle pengene på krig” så heller tale om et midtvejsvalg vi overhoved ingen indflydelse har på.

  27. Af Magtens Fristelse | Duckysrapping

    -

    […] kan jeg ikke finde den nogen steder. Det tætteste jeg kommer på er dette fine indlæg fra Uffe Ellemann. Jeg håber Uffe tilgiver jeg gengiver det her, ellers må han sige […]

Kommentarer er lukket.