Viel Geschrei und wenig Wolle

Af Uffe Ellemann 41

Det er drabelige meldinger, den nye franske regering udsender: Euro-landenes stabilitetspagt skal skrives væsentligt om, ellers vil Frankrig ikke ratificere den!

Det fører til nye spekulationer om en konflikt mellem Frankrig og Tyskland. Men tag det med ro. Så slemt kommer det ikke til at gå. Tyskland skal nok sørge for at hjælpe den nye franske regering ind på rette spor – ganske som man så det på TV, da præsident Hollande besøgte kansler Merkel i Berlin, og hun med en venlig men fast hånd sørgede for, at han kom med ind på den røde løber, da de sammen skulle skridte æresgarden af…

Det var vidunderlige og sigende billeder. Man kan undre sig lidt over, at den franske protokol ikke havde sørget for at instruere den nye præsident om, hvordan han skulle håndtere den situation – men han var naturligvis også blevet ramt af lynet på sin første rejse som præsident, i bogstaveligste forstand endda, så der var vel ikke noget at sige til, at han virkede lidt konfus. Og Angela Merkels venlige håndtering af situationen gav indtryk af, at kemien mellem hende og Francois Hollande er meget bedre, end den var i forholdet til springfyren Sarkozy. Ham havde hun aldrig taget venligt om skulderen, for tænk hvad det kunne have ført til…

Det første møde i Berlin mellem de to tungeste ledere i Europa efterlod mig i hvert fald med indtrykket af, at der er noget om den gamle læresætning: Den tysk-franske akse fungerer bedst, når de to ledere kommer fra hver sin side af det politiske spektrum. Det giver en bredere tilgang til de nødvendige kompromiser, og dermed en større legitimitet overfor resten af Europa.

De kommende uger – indtil parlamentsvalget i juni – vil den nye franske ledelse blive ved med at insistere på at få substantielle garantier for, at der skal føres en ”vækstpolitik” i EU, og de vil holde fast i de mange uholdbare løfter fra Hollande’s valgkamp. Det er de nødt til for at gentage hans succes fra præsidentvalget med at holde den yderste venstrefløj på afstand. For venstrefløjskandidaterne fik jo meget beskedne stemmetal – og de skulle nødigt komme for stærkt ind i parlamentet. Læg også mærke til Hollande’s ministerudnævnelser: Det er folk fra den samme højrefløj i socialistpartiet, han selv kommer fra. Og de ved kun alt for godt, at fransk økonomi ikke er i en forfatning, som tillader ideoligiske udskejelser. Det første ”uanmeldte kasseeftersyn” er allerede blevet trukket frem for at illustrere, at det står endnu værre til med underskud og gældsætning, end forgængerne havde sagt. Så når først parlamentsvalget er vel overstået, vil mange af valgløfterne om nye store offentlige udgifter og skattestigninger for de højeste indkomster stille og roligt glide i baggrunden. Det er jo set før.

Læg også mærke til, at Hollande har været meget forsigtig i sine formuleringer om, hvad det er Frankrig vil kræve fra først og fremmest Tyskland. Der er ikke tale om krav om en genforhandling af stabilitetspagten, som rokker ved grundlaget – en afvikling af Eurolandenes budgetunderskud og nedbringelse af deres gæld. Tværtimod fik Hollande sammen med Merkel slået fast, at Grækenland – som slår sig i tøjret overfor de stramme krav – ikke skal regne med at der vil blive slækket på kravene. Her kunne han ellers let have smidt grus i maskineriet ved at svække kravene om orden i økonomien.

Der tegner sig derfor et kompromis mellem Tyskland og Frankrig, som vil fastholde de strenge krav til at genskabe balance i statsbudgetterne – samtidig med at en række vækstfaktorer vil blive understreget. For eksempel en udvidelse af lånekapaciteten i den europæiske investeringsbank EIB (som lige har fået den hidtidige tyske Europaminister som ny direktør), og udstedelse af særlige projektobligationer til at finansiere indsatsen for at gennemføre de arbejdsmarkeds- og uddannelsesreformer, som skal være med til at genskabe konkurrenceevnen.

Det er alt sammen noget, der i nogen tid har været arbejdet med i Kommissionen – og med lidt flæser og sløjfer kan det komme til at ligne den ”vækstpagt”, der skal være præsident Hollandes figenblad overfor dem, der kunne finde på at beskylde ham for at løbe fra løfterne i sin valgkamp.

Budgetansvarlighed og vækst er ikke nødvendigvis uforenelige størrelser. Men det forudsætter, at man glemmer forestillingerne om, at der kan skabes vækst i Europa ved at starte ny stor lånefinansieret efterspørgsel via statsbudgetterne. Sker det, vil væksten ikke ske i de lidet konkurrencedygtige europæiske økonomier, men i effektive lande i først og fremmest Asien. Og så sidder Europa endnu dybere i den suppedas, der er skabt ved overdrevent forbrug og velfærdsydelser i alt for mange år.

Nu skal vi så gennem nogle uger, hvor forvirringen får lov til at brede sig, indtil det franske valg er overstået, og man kan tage fat på arbejdet for alvor. Det sidste møde i Europæisk Råd under dansk formandskab vil blive rammen om den endelige besegling af den nye tysk-franske enighed om, hvordan Europa skal styre videre. Om Grækenland til den tid vil have anbragt sig selv i en situation, hvor den græske skude ikke længere kan finde plads i konvojen, er et åbent spørgsmål. Men mere og mere tyder på, at grækerne simpelthen ikke vil lade sig hjælpe. Og så kan det jo ende med, at man må hjælpe dem ud på en forsvarlig måde.

Det væsentlige er, om Tyskland og Frankrig holder sammen. Mit gæt er, at det gør de!

41 kommentarer RSS

  1. Af Niels Christensen

    -

    Fin artikel.

    Her er en fremragende artikel ‘Talkning about my Generation’ af en spanier Ramón González Férriz, der tager din tråd op :
    Spaniards in their thirties have grown up in enviable circumstances: democracy, a generous state, material wellbeing. Now the crisis has returned them to a cruel reality: that they may have to live with less than their parents did. Whether they alter their expectations or try to stop the clock will be decisive
    http://www.eurozine.com/articles/2012-05-10-ferriz-en.html

  2. Af Arne Rud

    -

    Der er et fint jernbanemuseum i Odins By på Fyn, men der er brug for en EU-Bane med eltog fra Hamborg til Esbjerg med vindmøller på diger ved sluser, hvor én motor trækker hundred containere, Nordvestpassagen er søvejen til Japan og Kina.

    Flyt IC4-tog til Randers, kronjyder er elektrikere, de sætter strøm på toge med plads til cykler; Lærerhøjskolen i Bramming og Langå har brug for værksteds- og kursusvogne til stationsbyer og trinbræt til opsøgende kurser for fagudvalg ved naboskoler, så vi atter får den bedste folkeskole her til lands.

  3. Af Ole Skovgaard

    -

    Arne Ruud, Ha ha Den danske landbetjent, Skoleskibet Danmark og dannebrog der svajer/ smælder i vinden. Til Uffe Spot on, glimrende beskrevet, der findes et ordsprog der hedder “Spring op som en Isted-Løve og fald ned som et lam” Frankrig får et kapitel indføjet i finans pagten om, at der bla bla skal arbejdes for for en kick start uden tændrør og så bliver der ro i “andedammen” indtil Grækenland og Spanien sørger for at vi får lidt blæsevejr igen og sådan er der jo så meget, noget skal tiden jo gå med.

  4. Af Knud Madsen

    -

    Hollande kan jo også rådføre sig med vores fantastiske statsministerinde i, hvordan man skifter stil og holdninger når man først har raget magten til sig.
    Mit gæt er at vi vil se samme scenarie i Frankrig som her i Dannevang. Franskerne har vist ikke så mange muskler at spille med.

  5. Af Arne Rud

    -

    @Ole Skovgaard. – Danmark er et skoleskib med Dannebrog i top, men fjerner man korset i Dannebrog, så hører man et rødt tørklæde smælde og det toner rent flag 1. maj.

    Støt står den danske landbetjent, som sognebetjent og pedel med en cykeltræningsbane på skolens parkeringsplads; en landbetjent klarer samtaler i sognet med en cykel, en notesbog i lommen og en blyant i hånden, men kommunebetjente er åndsforladte.

  6. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Meget enig i din vurdering Uffe!

    Nu er det godt nok kun et enkelt kvartal; men K1 2012 gav en tysk BNP vækst på ½% – på årsbasis 1,7%. Det fine var at det var eksport ud af Europa det meste af det.

    Schäuble har støttet fagbevægelsens overenskomstkrav (Bare ikke overdrive!) på 6-6½% (så det ender nok på 5-5½).
    Er det en ½ mio. flere, der er kommet i arbejde?

    Typisk tysk: Når man har været flittig og effektiv, så skal man SELVFØLGELIG have lønforhøjelse og gagepålæg.

    Merkels mere private bemærkninger må vel have gået i retning af:
    1. Krise? Hvilken krise?
    2. Skattelettelser? Her taler vi nu ellers om beskatning af skattesvigere i Schweiz? Meeeen, jo til almindelige forbrugere – det kan da godt være.
    3. “Kickstart”? Jo, det kan vi da godt! Vend Dig om og buk – så har jeg en lille str. 44 på vej!

    Så er vi så enige om, at I har nogle kvalitetsvarer på vej til hæderlige priser, så vil I blive modtaget med åbne tegnebøger!

    Den side af sagen er såmænd nok til at finde ud af.

    Det store problem er bankerne og boligboblerne (Huspriserne stiger faktisk i Tyskland p.t.).
    Det finder de også ud af, for det bliver de britiske banker, der skal torteres først og fremmest.

  7. Af Hans Jørgen Nielsen

    -

    ØMU’en har været en ulykke for de lande og folk som er kommet i berøring med den. For to dage siden fandt jeg ud af at det var en sønderjyde — som altså taler [en variant af] vort hellige sprog — som har ansvaret for konstruktionen, nemlig den nu 78 årige tidligere professor ved Københavns Universitet, Niels Thygesen* . Jeg skal på en eller anden måde have det kommunikeret til Paul Krugman; jeg tror han vil finde det interessant (1) både rent fagligt, (2) ud fra etisk-moralsk og eksistentiel synsvinkel: At en enkelt mand, kan lave så megen havoc , ravage – tilsyneladende (må man tro) i ønsket om at gøre noget godt, men fordi han ikke har haft ordentlig modstand, står konsekvenserne nu til at blive ødesdigre (skæbnesvangre) – og sidst men ikke mindst (3) forhold til de følger som opløsningen nu får på hele verdensøkonomien.

    Jeg kan godt love vi kommer til at høre mere om Niels Thygesen dybe ansvar i de kommende år. Det værste er den uniformitet i den akademiske tænkning denne person er primær eksponent for. Hans elever tæller jo bl.a den tidligere overvismand Peter Birch Sørensen og den tidligere Nationalbankdirektør, Bodil Nyboe Andersen, – så vi taler altså om en massiv, nærmest doktrinær monopolisering af tilgangen til den økonomiske politik, hvor conflicting voices and opinions bliver ignoreret, hvis ikke ligefrem frosset ud.

    Jeg har altid været skeptisk til store nye forkromede projekter som kommer ud af det blå – og uden forudgående debat, trukket ned over hovedet på folk. Men at det er to af mine landsmænd som er øverst ansvarlige for det kommer som et chok. [Det var EF-kommissær for økonomi, Henning Christophersen som fik ØMU’en inkorporeret i Masstricht-traktaten]

    Skal vi tage opgøret med ham nu
    Det er bestemt ikke et sundt akademisk miljø. Spørgsmålet er skal vi begynde opgøret mod ham medens han endnu lever [min holdning er at han fortjener ikke at nogen holder hånden over ham, efter hvad han har gjort], eller skal vi lade ham være i fred, og lade være opløsningen af ØMU’ens for hans øjne være straf nok i sig selv? Som et skuespil der dagligt vil udrulles for hans øjne i hans sidste leveår og hvor han vil se millioner af mennesker leve i armod, fordi de ikke længere har muligheden for at devaluere, og dermed få en naturlig, frisk start.

    ——

    *)
    Se universitetsavisen.ku.dk/dokument2/dokument2/dokument4/Uni1904.pdf, side 8-9:

    Her siger hans elev, Peter Birch Sørensen, at “alle troede i 1980’erne at ØMU’en var et fatamogana, men det var Thygesens indsats — som eneste akademiske medlem af Delors-udvalget — som fandt løsningen og gjorde det muligt”.

    —————————–
    Efterskrift:
    Det er sandt at individet kan gøre en forskel. But wouldn’t you prefer at evnerne anvendtes til noget konstruktivt, og ikke noget som har bragt ulykke over hundredtusinder, for ikke at sige millioner af mennesker?

  8. Af Arne Rud

    -

    Spil med en dommer og to linjevogtere eller måldommere er sunde, de udvikler talenter med enkle og klare regler, men en borgmester i en kommune er centerforward på det største hold og ordstyrer, der fløjter til fordel for eget hold.

    Velfungerende byråd bruger en dommer med egen referent som ordstyrer ved sogne- og byrådsmøder og demokratiske partier bruge dommere som valgledelse ved opstilling af kandidater og valg til bestyrelser. En havn med et dommerkontor har velfungerende virksomheder.

  9. Af Niels B. Larsen

    -

    Jeg håber du lever længe nok til at se din våde drøm kuldsejle, Ellemann.

    EU er en døende falliterklæring.

  10. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    At politiserende og “humanistiske” kvinder ikke nødvendigvis er en gevinst for et land, bør vel efterhånden være klart for de fleste vælgere. Hvem husker ikke Marianne Jelved der for år tilbage var helt vild i varmen for at få kronen udskiftet med euro. Og hun påstod at hvis vi ikke gjorde det, ville vi nærmest gå fallit i ekspresfart.

    Ja, og så ville/vil hun jo også have udskiftet danskheden med multi-kulti osv.

    Nu kan det ende med en stor dansk nedtur alligevel, fordi der i stort omfang er blevet ført jelvedsk politik på lignende og andre måder, men det er så en anden historie.

  11. Af Hans Jørgen Nielsen

    -

    Ja, det er rigtig Far Jensen. Når en gang historiebøgerne skal skrives vil professor Thygesen fra Københavns universitet få en fremtrædende placering. Jeg kaldte ham 2ophøjet nestor” tidligere. Jeg leder efter et latinsk ord som bedre dækker. Eftersom han har uddannet både Bodil Nyboe Andersen og Peter Birch Sørensen så har han haft enorm indflydelse, og hele hans arv, eller den kurs han har udstukket lever videre, og der var ikke så meget Jelved kunne gøre anderledes, ligesom den nye økonomi-minister, Vestager, lynhurtig blev taget i skole, af bl.a nationalbankdirektør Niels Bernstein, som også følger den udstukne parole — sådan at hun ikke skulle få nogen gode ideer, f.eks at gøre kronen flydende. Vestager sagde jo da hun kom ud af det sorte tårn, at “alt har været i spil”. Men det var så kun indtil hun havde haft en snak med Bernstein.

    Det tåbelige er jo at der ingen steder står skrevet at en potentielt ansøgerland til euro-medlemskab forinden skal have skygget euroen, så jeg har svært ved at se hvad den ting (fastkurspolitik eller ikke) har at gøre med hele spørgsmålet om euro-medlemskab. Altså Thygesen og konsorter ønsker at vi skal med i euroen, men hvorfor de har valgt at skygningen indtil da også er en god ide, det…..må man spørge dem om. måske er det logisk….hvis man er dem. Hvad som er sikkert er at denne beslutning er mere politisk funderet end den er baseret på økonomisk fornuft.

  12. Af Hans Jørgen Nielsen

    -

    Økonomisk fornuft tilsiger tværtimod at gå ind i en møntunion med en lav kurs, noget de rationelle svenskere alle dage har forstået. Men hvis jeg kender de sønderjyder, som styrer i København, ret — og jeg kender alle mennsketyper og alle-subkulturer her i landet — så vil de sikkert synes at noget sådant ville være moralsk forkert. Men som Paul Krugman siger: Economy is not a morality play.

    Det er landets langsigtede interesser det drejer sig om,- hvis de skulle have glemt det.

  13. Af Hans Jørgen Nielsen

    -

    FarJensen, du har ret med hensyn til de hårde nedskæringer. Jeg har også skrevet til Metals formand i Horsens og til formanden for LO i Randers og komplimenteret dem for at have sat hælene i med hensyn til al det pjat med at afskaffe helligdage. Jeg har sagt til ham, at med en flydende krone ville der slet ikke være samme behov — måske et vist behov (ligesom Sverige mærker krisen — men ikke samme behov for de hårde nedskæringer, vi mærker i disse år.

    Lad os sige at Danmarks samlede eksport er 1.000 mia. kr (for nu at tage et rundt tal) og at 30 % af vores eksport går til Tyskland. Det betyder at vi sælger for 300 mis. kr til tyskland. Med en 15 % nedskrivning af den danske krone overfor euro ville vi så få 345 mia. kr ind til vore virksomheder, og staten vil jo tage ca. en fjerdedel i virksomhedsskat af disse ekstra 45 mia. kr, hvilket betyder at der ikke ville være samme presserend behov for nedskæringer.

    Og læg mærke til at vi taler kun om eksporten til Tyskland, og at den 15 % markedsnedskrivning af kronen faktisk vil være normen over for resten af vore samhandelspartneres valutaer.

    Læg så dertil alle de ekstra ordrer som danske virksomheder ville få med en lavere krone.

    ——–

    Ja, jeg føler mig nogen gange som Palle alene i verden. Men som Hans Christian Andersen også lærer os, så skal een ikke give op men blive ved med at fortælle sandheden, og som i æventyret vil de andre også pludselig se, at Kejseren intet tøj har på.

  14. Af Karl Wilders

    -

    Kaere Mr. Ellemann

    Du er en af dem, der har en indgroet tro paa, at enhver krise I EU kan loeses, kan afhjaelpes. Desvaerre tror jeg du tager fejl denne gang, for det forudsaetter, at ethvert land faar skik paa den gaeldsaetning, der pt driver hele EU ned i afgrunden. For gaeldsaetningen fortsaetter, i et tempo langt hoejere end hvad finanspagten tillader – ogsaa i Frankrig – og saaledes vil ogsaa krisen fortsaette, alt imens land efter land vil falde ned i afgrunden af bankerot.

    Det er naturligvis altid rart, at taenke positivt…….men som vi har set af de sidste 4 aar er det ikke nok……its pay day…….

  15. Af J. Mathiasen, Berlin

    -

    Man kan ikke åbne for en seriøs fransk radio uden at høre om forholdet til l’Allemagne, men så kan man selvfølgelig prøve at slå op på en dansk blog. Det er et gevaldigt udsyn, man mødes med her!

    Tidligere i denne blog hed det at Sarkozy vinder respekt – hvad han overhovedet ikke gjorde, han var en ringeagtet præsident blandt franskmændene, og nu har vi så en kommentar, som har sat kikkerten for et blindt øje. Samarbejdet mellem Tyskland og Frankrig er statsræson. I begge lande. Og da det nu ligger på den måde, spiller partifarven på stats- og regeringschefen en sekundær rolle. Er den personlige kemi mellem de to staters ledere ikke den bedste, er de tvunget til at finde en, som analytikere i ARTE også ret fnysende gør opmærksom på.

    Sparepolitikken er blevet afvist af de græske vælgere. Endnu væsentligere er, at de 18 mio vælgere i NordRhein-Westphalen, som forudsagt, gav kansler Merkel et alvorligt blåt øje. Hun har meget betydelige magtproblemer nu, mens Hollandes partivenner, Socialdemokraterne i Tyskland, vinder stadigt mere i styrke med to vundne delstatsvalg.

    Alle dette for endnu engang at minde alle, herunder Ellemann, om, at de europæiske vælgere er på vild flugt fra sparepolitikken. Dette og ikke alle de ovenstående spekulationer og besværgelser er det afgørende for, om den borgerligt-konservative sparepolitik fortsætter eller ej, og dermed også de lange perspektiver i Hollandes økonomiske politik.

  16. Af Karl Wilders

    -

    @J. Mathiasen, Berlin

    Ja – demokrati er udueligt, naar en dybtsiddende krise skal loeses. Gaeldsaetningen vil fortsaette, for ingen vil de reformer, der er noedvendige for, at Europa igen kan rejse sig.

  17. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Det forekommer mig at de allerfleste danske politikere med stor omhu undgår at tale om dét som ligger allermest ligefor, når det drejer sig om at redde økonomien, konkurrenceevnen, eksporten, firmaerne, arbejdspladserne, erhvervslivet, borgerne og i sidste ende velfærden og hele landet fra fallit.

    Nemlig dét at de kolde kendsgerninger viser at der ikke længere er råd til at borgerne/lønmodtagerne og virksomhederne belastes med verdens voldsomste og grådigste statslige og kommunale udplyndring, i form af en uendelighed af skatter, afgifter, gebyrer og bøder osv. Til skade for konkurrenceevnen, til skade for firmaerne og lønmodtagerne, til skade for beskæftigelsen og danskernes muligheder for at beholde deres arbejde eller finde arbejde.

    Også de iskolde kendsgerninger der viser at vores lille land ikke længere har råd til på jelvedsk vis at optræde som den store gavmilde verdensfrelser der kan bruge milliarder og atter milliarder på indvandring, “integration” og hjælp til snesevis af kæmpestore lande, også disse kolde kendsgerninger forties og ignoreres af de fleste partier og medier.

    I radio-udsendelse efter radio-udsendelse, i avisartikel efter avisartikel, i parti-årsmøde efter parti-årsmøde, snakker man udenom de virkelige problemer.

    Hvis denne vane med at ignorere virkeligheden, med at være resistent overfor alle argumenter, med at glemme at danskerne også er en slags mennesker….. hvis denne vane eller rettere uvane fortsættes ret meget længere, så ender Titanic-Danmark på havets bund.

  18. Af Lisa Ahlqvist

    -

    FRANKRIGS POMP, PRAGT OG MANGE WATERLOO

    Om Frankrig har en socialist eller konservativ som præsident er faktisk fuldstændigt ligegyldigt. Resultatet bliver faktisk altid det samme. Som var det en ond uundgåelig naturlov. Nemlig masser af, nogle ville endog med skadefro sige, for meget kunstigt pomp og pragt, som var det et sejrrigt kongedømme. For i realiteten har Frankrig altid haft sit helt eget selvforskyldte Waterloo at slås med, som dets værste og farligste fjende.

    Eller som englænderne sarkastisk ville formulere sig, ”Man skal aldrig stole på de som æder snegle og frølår, plus de som ikke vil tale engelsk”!

    I virkeligheden er det en ganske reel og acceptabel vurdering af Frankrig, som altid har været en svær, meget svær Rasmus Modsat for den vestlige verden at danse med. For, det ene øjeblik ønsker franskmændene at danse med og finde en passende dansepartner, men skifter så hurtigt mening og danser så hellere gladelig helt alene. Muligvis også fordi franskmændene altid har haft meget svært ved at finde takten sammen med sine partnere.

    Det eneste meningsfulde der nogensinde er kommet ud af Frankrig er vist nok Monalisa, som ikke engang er fransk. Ak ja! Men så er cancan og Moulin Rouge imidlertid ægte fransk, hvor vi endnu engang bliver snydt for det mest spændende. For franskmændene elsker at snyde alle på målstregen.

    Jamen, hvorfor så alt det halløj, pomp og pragt for Frankrigs nye socialistiske præsident, når det i virkeligheden kun er et spil for galleriet, som var det et simpelt græsk skyggespil, der helt logisk altid ender med endnu et Waterloo.

    Igen betaler det sig at lytte til selv de mest sarkastiske englændere, som dog nok er de bedste kendere af franske skikke gennem tiderne, nemlig når de helt naturligt spørger, ”Hvor mange franskmænd tager det at befri Paris?”. Og svaret er, ”Det er der ingen, der ved, idet det aldrig har været forsøgt!”.

    Og hvorfor det så skulle være så godt for Frankrig, at få en socialistisk præsident igen, bringer os så helt naturligt tilbage til den sidste franske socialistiske præsident – den ærede Mitterand! For præsident Mitterand bragte nemlig æren og berømmelsen tilbage til sine trofaste og sejrssultne undersåtter, da han egenhændigt sørgede for og gav ordre til at Frankrig vandt sin første og eneste militære sejr nogensinde i moderne tid! Nemlig da franske frømandsstyrker i ly af mørket, og et par ulke og tomme øldåser, sneg sig ind i suveræne New Zealands Auckland Harbour, den 10. juli 1985, og sænkede det ubevæbnede Greenpeace skib, ”Rainbow Warrior” med sprængladninger, som yderligere dræbte en ’væmmelig’ ubevæbnet fotograf.

    Hvad mon Frankrigs nye præsident, socialisten Hollande, så finder på?

  19. Af Ulf Timmermann

    -

    Lisa Ahlqvist, udmærket karakteristik af Frankrig, i et saadant politisk perspektiv. Men, Paris er nu blevet befriet, det er allerede en del aar siden, at byen indførte rygeforbud paa restauranterne – og, jeg har ikke været der siden. Indtil da, og typisk for de gode aspekter af deres pragmatisme, her i betydningen principløshed, udskiftede tjenerne blot ikke-ryger-skiltet paa et serveringsbord med et askebæger i det øjeblik, du tændte en smøg eller en cigar.

  20. Af Ulf Timmermann

    -

    Og, ja da, jeg har hverken udestaaender med det franske eller det engelske folk, og det er altid fjong at faa citeret Limey’ernes vid over The Frogs. De er rigtig gode til det der, Limey’erne, saa gode – og det maa være selve formaalet med det vid – at det er lykkedes dem at frikende sig selv for alle deres overgreb og ugerninger igennem de senste 400 aar.

  21. Af Karl Wilders

    -

    @Lisa Ahlqvist

    Du har ret omkring Frankrig – mest ‘Rasmus Modsat’ – bare for at vaere det, egentligt intet koncept bag. Netop derfor undres man ogsaa over, at tyskerne gider. En alliance med andre Euro lande ville vaere langt smartere, end med Frankrig. Paa langt sigt kommer tyskerne alligevel til, at alliere sig med helt andre EU-partner, vil Merkel presse et fornuftigt fungerende system omkring Euroen igennem. Eller hun maa se i oejnene, at Euroen ikke kan fortsaette.

    Der ligger et klart nord-syd-skel i EU, hvor Frankrig hoerer til Syd og ikke Nordeuropa. Merkel burde saaledes orientere hendes alliance imod nord og oest, og ikke syd.

    Uanset om Hollande pt har et deficit-target, der ligger langt under UKs – uanset, om han vil, at den franske offentlige sektor skal paa skrump, betyder det ikke, at livet for Merkel med Frankrig er blevet lettere efter Hollande har taget over. Desvaerre ser det ud til, at et Frankrig under Hollande ikke vil holde sig til den finanspagt-aftale, Sarkozy aftalte med Merkel. Man kan kun haabe paa, at Merkel staar staerkt.

  22. Af J. Mathiasen, Berlin

    -

    Prognoser for de europæiske landes stilling efter indeværende årti, er ikke noget, der optager den danske offentlighed ret meget. Det gør det til gengæld andre steder.

    På baggrund af den demografiske og økonomiske udvikling kan man tale om konvergens, idet Tyskland af demografiske og Frankrig af økonomiske grunde kommer til at fylde lidt mindre. Storbritanniens økonomi antages at vokse, og det vil blot bestyrke briterne i deres isolerede stilling i Europa. Kontinentet kommer til at fylde mindre i verdensøkonomien, og dette er for længst blevet observeret i Paris og Berlin, hvor man også holder et godt øje med verden uden for EU.

    Det land, som måske kommer til at flytte sig mest i det europæiske billede, er Polen. Det katolske land har vist ingen problemer med demografien, og har vokseværk i økonomien. Polen har som et af få lande et handelsoverskud over for Tyskland, og er nu produktionsland for dele af den tyske bilindustri. Landet har kurs direkte mod euroen, og må antages sammen med Frankrig og Tyskland at blive et af de centrale lande i fremtidens EU.

  23. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Lisa Ahlqvist: Så langt fra at ville lobhudle Frankrig, så må en realistisk bedømmelse tilsige en fransk støtte til Tyskland og deres politik.

    Man skal nemlig se i øjnene af der hænger mangen en industriarbejdsplads på at være underleverandører til den rimelig sunde tyske industri.
    I øjeblikket går det med den franske industriproduktivitet, fordi priserne på tyske industriprodukter er gode – bla. som følge af Kinas noget ubehjælpsomme roden rundt på valutamarkederne. Da tysk industri i øjeblikket har brug for underleverandører, så kan det franske lønarbejde betales: Det bliver ikke ved!

    Det betyder, at Frankrig må passe på deres industriarbejdspladser – det skulle også kunne lade sig gøre (5% lønforhøjelse til IG Metal vil være i underkanten); men det kræver en afflæskning af den sociale flødeskum til kernemælk.

    Tyskland kan godt trække Frankrig med sig op til en vis grad; men Tyskland betaler ikke for social blødsødenhed. Alt i alt ikke et dårligt tilbud til Frankrig.
    På landbrugsområdet vil der være stigende priser (fødevarer betyder ikke alverden for den europæiske forbruger). Men der er masser, der kan levere i Europa, så her skal den franske kvalitet være i top for at holde prisniveauet.

    Hvis Frankrig skal have en chance, så er det sammen med Tyskland – og det ved Hollande også godt.

    Læg mærke til at Hollande betoner vækst – Merkel tilbyder vækst, men ikke af den slags en Enhedsliste pædagog forstår.

  24. Af Niels B. Larsen

    -

    Den ideelle union ville bestå af de nordiske lande, Tyskland, Polen og Storbritanien.

    Fornuften og det sociale islæt fra Norden med Tyskland som nødvendig bremse på det sociale, Polen med arbejdskraftreserven og Storbritanien til at holde tyskerne i ave.

    Resten af Europa kan sejle i egen sø.

  25. Af Karl Wilders

    -

    @Niels B. Larsen

    Ikke at glemme Estland kun forgaeldet 6% – Bulgarien kun 16.3% – Romanien kun 33.3% og Luxemborg kun 18.2%…..Holland, Oestrig og Holland kan ogsaa blive, Frankrig kan gaa sammen med Sydeuropa.

  26. Af Karl Wilders

    -

    Ja Mathias – og Polen…..

  27. Af Ulf Timmermann

    -

    Ret apropos, noget närt, skrev jeg idag på min Facebook fölgende (det med det indledende ”What” kommer sig af, at den altid, indledningsvis, spörger mig ”What’s on your mind”:

    What? Jeg tror, at danskerne foreträkker käpheste fremfor skovle, som i ”der står en skovl”. Og, undskyld, nu skriver denne computer, min yngste söns gamle fra årene i Beijing, pludselig svensk. Godt, at vi i det mindste har dette bolle-å tilfälles. Ellers ville jeg have gået ind for, at vi embargoer dem, svenskerne – og nu, hvor vi er godt igang, tyskerne og kineserne med. Hvad ligner det med sådan nogen producerende lande? De ödelägger det for os humanister. Hov, jeg glemte japanerne – det er ikke til at opdrive en god svinemörbrad, i Danmark.

    Jeg går iövrigt også ind for polakkerne, både dem, der bor i Polen, har prägtige venner iblandt dem, og dem, der bor i Gram, efterkommerne efter dem, som strandede iblandt os under 1. verdenskrig. Spekulerede faktisk aldrig over det, i min barndom, at der var så mange märkelige familienavne i omlöb iblandt os, ikke engang over de velkendte danske familienavne, der stavedes med Umlaut, som f.eks. Müller i stedet for … ja, det kan denne computer så ikke skrive, den skriver jo svensk.

  28. Af Karl Wilders

    -

    @Ulf Timmermann

    Hvad med polakkerne, der arbejder sort i Rungsted Strand, er de ogsaa dine venner ;)

  29. Af Ulf Timmermann

    -

    Hehe, Karl, jeg er aldrig kommet der, Rungsted Strand, altså.

  30. Af Arne Rud

    -

    @Karl Wilders. – Told og Skat elsker sort arbejde, det er fast arbejde.

  31. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    For nuværende kan jeg være rimeligt enig med Uffe Elleman – men på sigt, nu med Hollandes besøg hos Obama. D

  32. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Beklager – mit lille indlæg røg af i utide, hvr jeg ville tilføje, at det kunne være interessant at høre Uffe Ellemans mening her – efter Holandes besøg hos Obama?

    Og -så måske et bud/svar på Niels Larsens indlæg 08:57 omkring det mere nordlige aspekt i f emnet.

  33. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @Karl Wilders – @Ulf Timmermann

    What?

    Ingen polakker på Rungsted Strand, i hv f sidste år Sct. Hans aften – og fine mørbrad i køledisken hos Irma i går. Og – Irma, jeg vil så gerne have procenter her for denne reklame; men de så virkelig fine og store ud – omend jeg da også har set mindre potente svinemørbrads til salg i DK.

    @Arne Rud

    Du er uundværlig for bloggene! Tak for alle dine indlæg.

  34. Af Bjarne Skov

    -

    Uffe er så på det sidste blevet lidt cafelatte-smart.
    Vi gider kraft-ædeme ikke at tale engelsk længere!
    Det er “ol’ school og træls”
    Germansk – højtysk – det rykker.
    Og hvor mange skud i bøssen har Uffe så yderligere ud over den ikoniske udtalese” If you can’t join them beat them?
    “At skære hakkelse til døgnets rejsestald”
    eller det nyopfundne “Viel Geschrei und wenig Wolle”

  35. Af Arne Rud

    -

    En stabilitetspagt er EU-baner med samme sporbredde i alle lande med eltog, hvor én motor trækker hundred coantainere. EU-banen fra Hamburg til Esbjerg har vindmøller på diger ved sluser.

    En lærerhøjskole i Bramming og Langå har værksteds- og kursusvogne til stationsbyer og trinbræt for opsøgende kuser for fagudvalg ved naboskoler.

  36. Af J. Mathiasen, Berlin

    -

    Viel Geschrei und wenig Wolle er indført som et opslag i den danske fremmedordbog, da udtrykket er optaget som en talemåde på dansk. Om den, altså ordbogen, udelukkende anvendes af mennesker som indtager kaffe i nyere tilberedninger på caféer, tør jeg ikke sige, men det er da muligt. Almindelig udbredt er den naturligvis ikke, som det også fremgår af Bjarne Skovs indlæg.

    Da fransk ikke sjældent er et kvalifikationskrav til internationale stillinger, kan det godt være vanskeligt for danskere at besætte dem. Men Venstre bærer selv et hovedansvar for reduktionen af fremmedsprogsindlæringen i DK, der naturligvis var tænkt som en rationalisering af de videregående uddannelser, men uundgåeligt fortsætter med en reduktion af modersmålet. Man er ikke overrasket over, at det især går ud over fremmedordbogen, denne femte-kolonne for fremmedindflydelsen.

    Hvis de, som ikke kender fremmedordbogen kunne hellige sig studiet af den, kunne man her i bloggen uforstyrret diskutere, om Ellemanns indlæg er karakteriseret ved, at han ikke har noget politisk ansvar mere. Han svinger vildt med den ideologiske fane, og i næste indlæg vil han vel forklare, hvorfor den amerikanske præsident tager fejl i at lægge øre til François Hollandes forslag.

    PS: Jeg skal endnu engang forslå Berlingske, at man gør “Ellemann” til et gyldigt udtryk i stavekontrollen. Det er ganske mærkværdigt, at navnet her optræder som en stavefejl.

  37. Af Filip Schwartz Kirkegaard » Blog Archive » Sådan taler en europæisk statsmand

    -

    […] skriver Uffe Ellemann-Jensen på sin blog, liberal, Venstre-mand og tidligere udenrigsminister, om mødet mellem Angela Merkel og Francois […]

  38. Af Ole C G Olesen

    -

    JEG KONSTATERER at BERLINSKE TIDENDE
    CENSURER
    VELUNDERBYGGEDE og SOBRE
    DEBAT INDLAEG
    Jeg vil fra og med i Dag SLETTE
    BERLINSKE TIDENDE
    fra de Medier
    jeg overhovedet gider foelge

  39. Af Lisa Ahlqvist

    -

    Min artikel, “Frankrigs pomp, pragt og mange Waterloo” handler især IKKE om Englands overgreb på kolonier de sidste 400 år eller Danmarks ditto, med at afhugge ben, arme, hænder etc. på slaver på de tyvstjålne Vestindiske øer eller hvor.

    Den handler alene om Frankrigs falske arrogance, dumheder, totalt manglende ydmyghed og statsterrorisme mod New Zealand, hvor hemmelige franske agenter, beordret af dav præsident Mitterand, sænkede et ubevæbnet Greenpeace skib, “Rainbow Warrior” i Auckland Harbour. Ikke blot krænker de New Zealands suverænitet, som er en fobrydelse i sig selv. Men i stedet for at krænke New Zealand burde kujonagtige Frankrig nok hellere have takket New Zealand, o.m.a. andre lande for at befri Paris under 2. Verdenskrig, da de ikke selv evnede det, men i stedet samarbejdede med Hitler i den beskæmmende franske Vichy regering, som de forrædere de nu engang er.

    Frankrig har aldeles INTET at være stolt og arrogant af. Men Frankrig har heller INGEN venner, kun kontakter. I øvrigt hedder Verdens Mindste Bog, “Franske Helte” og er trykt på A25.

  40. Af Hans Jørgen Nielsen

    -

    I dagens Financial Times, skriver Gideon Rachmann: “At splitte euroen op nu på en ordnet måde er bedre end alternativerne. Derfor gælder det om at undersøge og forberede hvordan det kan gøres.”

    ——————
    Dokumentation:

    FINANCIAL TIMES, 21. MAJ 2012: Time to plan a velvet divorce for the euro

    By Gideon Rachman

    It is true that even a “velvet divorce” for the eurozone would involve enormous dangers. But at least it would offer a believable exit from the present maze. As a (very) German proverb puts it – “Better an end with horror, than a horror without end.”

    ft.com/intl/cms/s/0/37aaf234-a32f-11e1-8f34-00144feabdc0.html#axzz1vVeA1IkO
    —–

    Måske kan Mathiasen i Berlin — eller andre tyskkyndige — hjælpe med at finde dette tyske proverb i original-udgaven?

  41. Af Lisa Ahlqvist

    -

    I 50erne startede det som nu er E.U., som den Europæiske Stålunion, bestående af Frankrig, Vest-tyskland, Belgien, Luxembourg, Nederlandene (Holland) og Italien.

    Men det var i virkeligheden et Fredsprojekt for at holde styr på, at Tyskland ikke igen startede en krig. Foreslået af Frankrig har dette land lige siden opført sig, som om de alene ejer EKSF, EØF, EF og nu EU.

    Frankrigs dav. arrogante præsident Charles de Gaulle afslog først Storbrtitanniens ansøgning om at blive optaget i EØF 29.1.1963, da Harold McMillan var Prime Minister. McMillan foragtede de Gauelle, som igen ikke kunne udstå England og McMillan, selvom England havde huset de Gaulle og de Frie Franske Styrker under 2. Verdenskrig, gæstfrit men måske mere af nødvendighed end af venlighed. McMillan tog yderligere til USA i stedet for at mødes med EØF og de Gaulle, som de Gaulle så som en stor fornærmelse. Hvilket det nok også var, så godt som jeg kender det engelsktalende folks mentalitet. Og jeg kender det mere end bare godt.

    Frankrings selvejerfornemmelse kan yderligere meget tydeligt ses på, at der er hele to EU Parlamenter. Et i Frankrig, selvfølgelig, vil Frankrig sige. Samt et andet Parlament i Bruxelles, som burde være det eneste EU Parliament.

    Men Frankrigs oppustede stædighed og arrogance koster EU en masse helt unødvendige milliarder hvert år, samt yderligere helt unødvendog dobbeltbureaukrati. Videre nægter Frankrig at forhandle om den helt specielle franske landbrugsstøtte, som reelt belaster EUs økonomi aldeles kritisk. Det blæser Frankrig dog på.

    Og det er så Frankrig i en snæver nøddeskal, som stadig opfører sig, som den stormagt Frankrig aldrig har været. Det er også kendt viden om, at Frankrig altid insisterer på, at der tales fransk, som var det et verdenssprog. Det fik bl.a. Uffe Ellemann at føle, da han søgte posten som NATO generalsekretær. Frankrig nægtede Uffe posten, da han ikke talte fransk, sagde, selvfølgelig, Frankrig.

    Men fransk er langt fra et verdensssprog, da kun ca. 80 millioner på verdensplan taler fransk, i grel modsætning til Frankrigs egen forvanskede tragi-komiske opfatning. Mens 1,8 milliarder taler engelsk på verdensplan.

    Det er så sandelig historien om musen og elefanten, som sammen gik over en bro, om igen, da musen så op på elefanten og sagde, “Nej hvor vi tramper Jumbo!”.

    Kald det Napoleons-kompleks, eller hvad du vil.

Kommentarer er lukket.