Ny præsident i en barsk virkelighed

Af Uffe Ellemann 43

Når præsident Morsi indtager sit embede som Ægyptens første folkevalgte statsoverhoved nogensinde står han overfor en ekstremt vanskelig men ikke umulig opgave:  Han skal håndtere en økonomi, der ligger i ruiner – han skal finde en balance mellem de mange modstridende interesser i et land der i halvandet år har beruset sig i revolutionsromantik – og han skal erkende at han har særdeles begrænsede magtbeføjelser. Ekstremt vanskeligt. Men ikke umuligt.

Forhåbentlig er han klar over, at hans valgsejr var kneben: Han fik kun 52 procent af stemmerne i det endelige opgør med konkurrenten Shafiq, der som repræsentant for det gamle regime var overraskende tæt på at vinde.

Var det overraskende, at det gik som det gik? Måske for de mange i vesten, som lod sig rive med af revolutionsromantikken og troede, at der i Ægypten var et dybt ønske om et liberalt demokratisk system som det, vi kender hos os selv. Men sådan er virkeligheden ikke. Folkeviljen – som den gav sig udtryk i de to valgrunder – er ikke repræsenteret af de unge veluddannede og velformulerede mennesker, vi så i de talrige TV-spots fra Tahrir-pladsen. Det store flertal som markerede sig ved valgene (selv om kun lidt over halvdelen af de stemmeberettigede mødte op) delte sig mellem ønsket om en islamisk stat og frygten for ustabilitet. De liberale revolutionære, som vi elskede at se og høre – og som vi kunne identificere os med – blev hurtigt skubbet til side af det muslimske broderskab, som i årevis har været holdt nede af det militærregime, som for 60 år siden tog magten i Ægypten.

Det har været naivt at tro, at militæret ville afgive magten og privilegierne som fulgte med magten. Og da det så ud til, at Morsi og broderskabet ville vinde valget, blev der grebet ind: Parlamentet blev opløst, og det blev gjort klart, at militærkomitéen (SCAF) vil diktere den nye forfatning, der skal regeres efter i fremtiden. Oven i det er der indført undtagelsestilstand, hvor militære domstole kan dømme civile.

Det er den virkelighed, præsident Morsi skal leve med. Han kan danne en regering – men han får ikke indflydelse på de helt centrale ministerier (forsvar, sikkerhed m.v.). Han bliver som statsoverhoved ikke formand for SCAF. Og han får kun begrænset indflydelse på den kommende grundlov.

Hvis han indretter sig på disse vilkår, vil det naturligvis skuffe hans tilhængere – men det vil skabe mulighed for at gå videre af den vanskelige vej mod reformer, der kan gøre Ægypten til en økonomisk og politisk friere stat. Man kan håbe, at det går som i Tyrkiet, hvor militæret ved adskillige lejligheder har grebet ind og standset den demokratiske proces for at bevare en sekulær stat – og hvor de religiøse islamiske kræfter har lært at håndtere ansvaret i en demokratisk ramme, og derfor har formået et sende officererne tilbage til kasernerne.

Mange havde ventet, at den tidligere statsminister og luftmarskal Shafiq var blevet udråbt som vinder af præsidentvalget. Når det ikke skete, må det tages som et tegn på, at der blandt generalerne i SCAF er et ønske om at undgå de blodige konfrontationer, som kunne være blevet resultatet. Derfor er det også op til vinderen, præsident Morsi, at demonstrere vilje og evne til at samle.

Hvis man ser sig omkring i det politiske landskab, som tegner sig efter ”det arabiske forår”, er det markant hvor stærkt de islamistiske kræfter står: i Tunesien, Marokko, Libyen – og i Syrien. Samtidig er det foruroligende at se, hvordan mindretallene bliver klemt – kopterne i Ægypten, de kristne og alawitterne i Syrien.

Vi kan ikke lide det i vesten – men virkeligheden er jo, at de diktaturer, vi vender os så stærkt imod, har stået som en slags garanter for, at mindretallene har fået lov til at leve i nogenlunde fred.

Når disse diktaturer nu smides på porten, er der en indlysende risiko for, at der kommer nye magthavere, som ikke vil give plads for mindretal – og for sekulære fænomener som bikinier på strandene og spiritus på turisthotellerne.

Det var jo ikke det, vi ventede, endsige ønskede, da vi jublede med aktivisterne på Tahrir-pladsen eller sendte kampfly til Libyen.

 

43 kommentarer RSS

  1. Af Knud Madsen

    -

    Hov hov, UEJ, jeg har på intet tidspunkt jublet med nogle aktivister over noget forår, og jeg har derimod hidsigt skrevet imod, at vi skulle blande os i Libyens stammekrig, faktisk har jeg utallige gange skrevet, at vi skulle holde snotten ved os selv. Jeg tror endda du selv har slettet nogle af mine indlæg.

    Den med demokrati og menneskerettigheder har man fået totalt galt i halsen på de kanter. De tror demokrati er lig med guld, grønne skover og umådelig velstand, blot ved at knipse med fingrene i luften, og så selvfølgelig ret til at slagte alle dem, man ikke kan lide i Allahs navn.

    Lige nu er min store frygt, at vor innovative udenrigsminister, når han er færdig med at tale sine undersåtter til ro med munter tale, vil kaste os ud i nye sindssyge og dyre krigseventyr i Syrien. Det vil være en fatal fejl i samme forfærdelige størrelsesorden som Afghanistan og Iraq til ingen verdens nytte overhovedet, ud over hvis man mener, det er gavnligt at ofre gode danske mænd og kvinder på det alter.
    Et magtskifte betyder blot nye tyranner ved magten, der så vil plyndre, slagte og dræbe de tidligere magthavere og så lige nuppe nogle flere grupper, man heller ikke kan lide, når man nu er igang.

    Jeg fatter slet ikke, hvordan det kan virke overraskende på nogen, at sådan vil det gå, så længe de lever efter Koranens ånd og bogstav. Hele opskriften står jo trykt sort på hvidt og offentlig tilgængeligt. At så verdensfjern ønsketænkning forplumrer virkeligheden, er jo tudetosset, og endnu værre er det, at man pga. naiv politisk korrekthed kvæler advarsler mod dette middelaldervælde. Man dræber så at sige budbringeren af de dårlige nyheder/facts.

  2. Af Christian Richardt

    -

    Jeg er temmelig uenig med UEJ i konklusionen på indlægget. Jeg synes ikke vi kan vide, hvad fremtiden byder. Vi har ikke set det (et islamsk baseret parti ved magten) i den her udformning før,
    så jeg mener, at der er en mulighed for, at det så at sige er et nødvendigt overgangsfænomen?

  3. Af Alex Damgaard

    -

    “Det var jo ikke det, vi ventede, endsige ønskede, da vi jublede med aktivisterne på Tahrir-pladsen eller sendte kampfly til Libyen”

    Jo, det var præcis det vi ventede, og derfor “jublede” vi heller ikke. Og så meget mere beskæmmende er det, at alle “eksperterne” – der var stort set alene om at juble (sammen med mediernes sensationalister) – nu i flæng skriver f.eks “indlysende risiko” (i varierende form, UEJ er bestemt ikke den værste). “Eksperterne” har i ét væk fabrikeret urealistiske analyser og kolporteret verdensfjernt håb, antagelig af indenrigspolitiske såvel som ideologiske grunde, vel sagtens er der også nogen der rent faktisk selv har troet på det de sagde – men nu hvor virkeligheden melder sig, skal alle inkluderes som ansvarlige for våset under mængdebetegnelsen “vi”.

  4. Af Thomas Jensen

    -

    Det er ikke så overraskende endda. Det muslimske broderskab lyder ganske faretruende, så måske er et militærdiktatur at foretrække, i hvert fald for Israel.

    Det bliver ikke sjovt at tilhøre et religiøst mindretal i Ægypten, ej heller som turist. Mon ikke Ægypten udvikler sig i retning af Syrien eller Iran.

    Det er egentlig utroligt at vi fortsat tror på demokratiet i Danmark, når de folkevalgte politikere gør alt hvad de kan for at folket ikke bliver spurgt og hørt.

  5. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Danmark og hele Europa er desværre ved at synke ned i et nærmest bundløst morads af bedrag og selvbedrag. At hele folketinget hoppede i med alle ben mht. til at bruge op mod en milliard kroner på at bombe løs i Libyen, viser kun hvor dybt nede i mangel på viden og omtanke tinget er, plus hvor langt ude i ideologisk verdensfrelseri og pladderhumanistisk vanvid.

    Og at DR i udsendelse efter udsendelse på P1 var ved at koge over af begejstring for det arabiske “forår” viser også at hvor ideologien går ind, går forstanden ud.

    Men det er da rigtigt at vi kan håbe, og har grund til at håbe, at Ægypten, Libyen, Syrien, Iraq og Afghanistan ikke ender som kopier af Iran.

    Men hvor meget har vi at have håbet i?

    Måske vi først og fremmest må til at se virkeligheden og truslerne mod Europa mere i øjnene, for hvis vi ikke indsér at udviklingen i store dele af Afrika, Asien og Mellemøsten snart kan komme til at påvirke forholdene her hos os selv endnu mere, på nye og dramatiske måder, så risikerer vi at blive overrumplet og ende i nedværdigelse og afmagt.

  6. Af Bjørn Holmskjold

    -

    Vi kan ganske vist ikke forsvare den vestlige forståelse af virkligheden. Men derfor kan vi godt fortælle andre, hvordan de skal indrette sig.

    Nogle vil måske nok påstå, at der her mangler en logik i argumentationen. Det er lige præcist det, der gør!

    Selverkendelse er en svær ting.

  7. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Meget enig: Det tager tid for et politisk system at blive opbygget. Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten er jo udtryk for, at Danmark stadig har et stykke vej at gå.

    Hertil kommer, at der i Mellemøsten foruden religiøse skel også er etniske – og ren tidlig middelalderlig samfundsorganisation.

    Her skal vi være glade for de små skridt: Det er ikke vestlige lande, der har været tvunget under åget som de gamle østeuropæiske lande. I de baltiske lande har etnisk/sproglige forskelle kunnet bruges konstruktivt: At russere er nogle dumme svin, det ved vi alle sammen; men var de tre lande blevet rodet sammen i en pærevælling, så havde det ikke taget længe før de – som i Jugoslavien havde været i struben på hinanden.

    Den store ulykke for det arabiske forår er, at der er ikke en overordnet struktur som EU, der kan håndtere de spørgsmål som ellers får lokalt fnidder til at gå i selvsving.

    Islams religiøse organisation er langt fra tilstrækkelig til at give den fornødne administrative struktur (f.eks.) – langtfra.
    Man kan sige om den katolske kirke, hvad man vil; men den gav os i 4-500 år en form for administrativ ramme – elendig, dyr og ineffektiv, ja; men ikke så lidt bedre end det islam kan præstere på det organisatoriske plan.

    Tyrkiet havde så en hær, der kunne skride ind da landet efter 1. verdenskrig var ved at bryde fuldstændig sammen i etniske og religiøse massakrer. Hæren har så også kunnet håndtere problemet mellem kurdere og tyrkere – alt andet er PKK propaganda. PKK er jo bare en kriminel interesseorganisation.

    Jeg tror ikke, at der er noget mellemøstligt land, hvor hæren – med sin struktur – kan holde sammen på stumperne. Slet ikke i en vestlig forstand.

    Der er nok ikke nogen tvivl om, at demokratiet i Egypten (og Nordafrika) får al mulig behov for støttehjul – i den overskuelige fremtid.

    Jeg vidste så ikke, at Shafiq var AirForce; men det forklarer jo en del. Normalt er militær diktatorer faldskærmsfolk – deres spidskompetence er at tilberede, om ikke velsmagende, så spiselige måltider af bark og larver.

  8. Af Jan Petersen

    -

    Hov hov Uffe, hold lige “politisk snot” og virkelighed adskilt. Jeg har sgu da aldrig troet på det der “arabiske forårs gylle”. Det skal man da enten være radikal politiker eller alternativ “politisk ekspert kommentator” for at tro (og ikke mindst) hæve en fed hyre på.

    Og, iøvrigt rager de (censur) arabere mig 1 meter.

  9. Af Bjarne Petersen

    -

    Tillykke til Ægypten.
    Tillykke med jeres demokratiske valg, nyd det for det kan meget vel blive det eneste i får, hvis de muslimske mørkemænd gør som de plejer…..finder koranen og deres præster frem, så blev det da først et diktatur af rang.
    Hvis den nye leder, nu forbyder ” alkohol og bikinier” så ødelægger det landets store indtægts kilde, nemlige turisme.
    Jeg var kraftig modstander af vores flyvevåben over Libyen, ligesom jeg stadigvæk mener vi bombede de forkerte på Balkan…vi må ikke hjælpe muslimer til magten nogen steder det gavner ikke de stakkels mennesker der skal leve under det styre…ligeså snart en galning råber ” Demokrati og frihed” kommer vesten med vores flyvevåben og bomber, nogen gange uden at tænke over, hvem kommer så til magten og hvem er de..
    De mennesker ved ikke hvad demokrati er, de tror bare det er fine biler og store huse…
    Så endnu engang tillykke til Ægypten og lad os bede til , tja ved ikke lige hvem, og håbe at mørke mændene bliver glemt denne gang

  10. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Historieløsheden blandt opinionsdannere er desværre omfattende, hvilket gør det svært for offentligheden, at forstå nutidige begivenheder, der trækker tråde lant tilbage i tiden.

    Det var faktisk Det Muslimske Broderskab, der oprindeligt bragte det forrige regime til magten.

    Broderskabet hjalp Egyptens anden præsident, Gamal Abdel Nasser, til magten.

    Men broderskabet forsøgte senere at myrde Nasser, fordi han ikke var antisemtisk nok, efter broderskabets smag.

    Og det vil sige noget: For Gamal Abdel Nasser ærgrede sig over, at Hitler ikke “gjorde arbejdet færdigt”, dvs. udryddede alle jøder i Europa og israel, så staten Israel ikke havde eksisteret!

    Det betød selvfølgelig, at Egyptens forrige regime forbød broderskabet, men broderskabet fik alligevel lov til at eksistere, som en tolereret undergrundsorganisation.

    Det var også en islamist, der myrdede Nassers efterfølger, Anwar Sadat – Nassers efterfølger som Egyptens præsident.

    Hosni Mubarak – der netop er blevet væltet, som Egyptens præsident af bl.a. broderskabet – blev såret ved samme lejlighed, hvilket selvfølgelig betød, at regimet blev nødt til at undertrykke islamisterne endnu hårdere.

    Anwar Sadats “forbrydelse”, ifølge de egyptiske islamister, der myrdede ham, var, at han havde sluttet fred med Israel, efter at Egypten havde tabt endnu en futil krig mod Israel, der kostede Egypten dyrt.

    Hamas er i øvrigt den palæstinensiske afdeling af Det Muslimske Broderskab, og Hamas citerer Zions Vises Protokoller i den paragraf i partiprogrammet, hvor Hamas kræver at Israel skal udslettes.

    Zions Vises Protokoller er et falsum, der blev skabt i attenhundredetallet af en russisk, militær efterretningstjeneste, for at begrunde progromer mod russiske jøder, men nazisterne brugte også Zions Vises Protokoller, til at hidse tyskerne op til folkemordet på de russiske og europæiske jøder.

  11. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Rettelse:

    “For Gamal Abdel Nasser ærgrede sig over, at Hitler ikke “gjorde arbejdet færdigt”, dvs. udryddede alle jøder i Europa og i det russiske imperium, så staten Israel ikke havde eksisteret!”

    Anwar Sadat, der efterfulgte, Gamal Abdel Nasser, som præsident i Egypten, var som ung discipel af Stormuftien af Jerusalem, Hajj Amin al-Husseini.

    Husseini var officer i den tyrkiske hær, da de tyrkiske muslimer begik folkemord på Tyrkiets kristne mindretal.

    Halvanden million kristne tyrkere blev myrdet eller fordrevet i blodbadet, og det var netop de tyrkiske muslimers vellykede folkemord på de kristne tyrkere, der fik Hitler til at tro, at han også kunne slippe afsted med folkemordet på de europæiske jøder.

    Husseini blev udnævnt til Stormufti af Jerusalem af briterne, selvom han formelt set ikke var kvalificeret til at blive stormufti.

    Men muslimerne i Det Britiske Mandatoområde, der senere blev delt i Israel og de palæstinensisk kontrollerede områder, accepterede alligevel Husseini, som deres fremmeste, politiske repræsentant.

    Husseini blev nære venner med adskillige topnazister – herunder Eichmann, der var chefarkitekten bag holocaust – på trods af, at det var briterne, der havde udnævnt Husseini til Stormufti.

    Nazisterne havde indtil da overvejet, om de “kun” skulle udplyndre og forvise de europæiske jøder, i stedet for at myrde dem, fordi de frygtede, at et folkemord på jøderne ville betyde, at alle almindelige mennesker ville tage afstand fra nazismen.

    Men Hajj Amin al-Husseini frygtede ganske realistisk, at de europæiske jøder ville flygte til Det Britiske mandatområde, for at oprette en jødisk stat.

    For store dele af Det Britiske Mandatområd var allerede opkøbt af jøder, og separatiske jøder begik allerede på det tidspunkt attentater mod både briterne og de muslimske indbyggere i mandatområdet, for at skabe en jødisk stat, hvor jøderne endelig kunne føle sig i sikkerhed for de progromer, som de er blevet udsat for med jævne mellemrum, siden de flygtede fra Egypten…

    Derfor forlangte Stormuftien af Jerusalem, at nazisterne udryddede jøderne, i stedet for “blot” at forvise dem fra Europa.

    Hajj Amin al-Husseini fik endda Eichmann til at love, at der ville blive oprettet udryddelseslejre til jøder ved bla. Nablus, “når” nazisterne havde erobret mandatområdet fra briterne.

    Selv de oprindelige jødiske indbygere i mandatområdet, hvis forfædre havde boet der i umindelige tider, skulle udryddes.

    Hamas, der er den palæstinensiske afdeling af Det Muslimske Broderskab, har ihvertfald indtil fornylig stået for det samme ekstreme jødehad, som Stormuftien af Jerusalem, Hajj Amin al-Husseini stod for.

  12. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    “Man kan håbe, at det går som i Tyrkiet…”

    Det er ikke ligefrem et fromt håb…

    For Tyrkiet har invaderet den ene halvdel af det lille EU-land Cypern og nægter stadig, at opgive erobringerne, selvom den ulovlige besættelse af Nordcypern skaber en permanent intern krise i EU.

    Tyrkiet truede endda i foråret 2011, med at sætte flåden og luftvåbnet ind mod det lille EU-land Cypern, hvis Cyperns lovlige regering tillader, at der bliver boret efter gas og olie i farvandet SYD for Cypern, som Tyrkiet ikke engang har skyggen af en teoretisk ret til!

    Det var også i foråret 2011, at den største militære forlægning på Sydcypern på mystisk vis eksploderede, sammen med Sydcyperns største kraftværk…

  13. Af Gert Vinther

    -

    1 skridt i den rigtige vej ad gangen – i bedste fald!

    >Det var ikke lige det vi ønskede<. Nej, det var det heller ikke da Hamas (og Hitler i sin tid) blev valgt demokratisk. Men man tager udgangspunkt i det man kender. Det gjorde de i Gaza og det her de gjort i Ægypten. Men ting tager tid! En frivillig samfundsomvæltning tager 1 generation – en ufrivillig tager 2. Så hvis der er nogenlunde tålelige forhold de nævnte steder om ca. 40 år, så er det vel en succes. Og mens vi har fat i "VI", så vil jeg godt henlede opmærksomheden på et par fakta, og et par vinkler, på "vort" demokrati. Med udgangspunkt i den senere tids stadigt mere utålelige krænkelse af vore frihedsrettigheder her i landet, og den stålsatte vilje til fra danske politikeres side at undgå direkte demokratisk indblanding fra folkets side, tror jeg at tiden er kommet til en hovedrengøring i eget hus, inden vi belærer andre om hvordan man skal indrette sig. Og hos verdens – efter egen mening – fremmeste demokrati: USA sidder præsidenten reelt på et mandat der hedder ca. halvdelen af ca. 45 % af befolkningen, der – grundet et tungt registreringssystem – faktisk stemmer ved valgene. Hvad er det egentligt, vi vil ud i verden og lære andre folkeslag? Det er jeg blevet meget i tvivl om.

  14. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    @Gert Vinther

    Nu ér Danmark – eller EU – jo ikke USA endnu, selvom eurokraterne gør alt, hvad de kan, for at forvandle Folketinget – til et Mickey Mouse-parlament.

  15. Af s sørensen

    -

    Positivt at muslimske lande har fået muslimske præsidenter. Jeg foretrækker nu at et land har en regering der repræsentere dens befolkning(altså her i DK en ureligiøs regering). En stærk religiøs regering kan også holde Egypten og CO på det nostalgiske område lidt endnu(og en mere spændende -og ja værdig-kultur i live modsat den Danske industrielle) og måske returnere lidt der også!

    Alt religion er jo en form for sindsyge…Islam såvel som højrefløjens kristen fundamentalister!..

    Kulturbevarelser i denne verden i år 2012, drejer sig mere om et nødvendigt og nu håbløs fravær af industri og penge! Og at alt kan opgøres i penge, da industri/og/ “den borgerlig demokrati ide” (drejer sig ikke om medborgeres personlige friheder eller dets ønske men om en medgørlig befolkning der ikke forlanger for meget eller gør oprør-for udvidet profit margien!) snart har ødelagt hvert et træ i sin håbløshed. For jorden er for lille til så mange industrielle, pengeorienteret lande med deres stor forurende ødelæggende ende!

    Hvis disse positive kulturalle former bliver lidt returneret i et egypten úden alkohol og vestlige bikinier- jubler jeg i hvertfald! Så kan kvindeundertrykkelse og hovedafhugning diskuterres men… Lad os bare beholde denne kulturberigelse af bikinier og alkohol og hendes og mauritz for os selv her i DK! Dens ensformige kulturødelæggende tendens ønsker jeg ikke for selv mine fjender! Og i virkeligheden er det ikke egyptens nye præsident men hendes og mauritz der er fjenden!

  16. Af Gert Vinther

    -

    … Næ, men “godt” på vej. Og desværre tror jeg sagtens, at vore egne politikere kan gå vejen selv. Politikere er en særlig race, der ikke er meget forskel på fra land til land: De ønsker sig alle maksimal magt og do. registrering, og minimal indblanding fra befolkningen i de respektive lande. De har nogle forskellige rammer, men viljen til ovennævnte er ens.

  17. Af Karl Wilders

    -

    Vesten lider af en ‘vanvittig’ positiv taenkning, naar det kommer til muslimer. Denne ‘gode tro’ paa, at de nok en dag skal tilegne sig Vestens livsstil, og dermed forlade den muslimske ’stenalder’ og lade sig integrere i den moderne verden.

    Men det er blot et bedrag, et medie bedrag, et politiker bedrag – et bedrag fra den hvide mands sind.

    Aegyptens valg havde soelle 51.58% valgdeltagelse, hvilket vel nogenlunde svarer til, at det var hovedsagligt Aegyptens maend, der gik til urnerne.

    Hvornaar bliver det saaledes almen viden paa torve i Vesten, at muslimerne wanna live that way. At det er maend, der styrer og, at de ingen intention har – overhovedet – om, at forlade deres stenalder religion, deres stenalder livsstil, deres undertrykkelse af kvinden – for dermed nogensinde, at blive som den hvide mand.

    Indse dog, at den dag alle diktatorer i Nordafrika er vaeltet, saa vil Islamisterne tage komplet over. Koranen dikterer dette.

  18. Af Gert Hansen

    -

    Jeg tilsutter mig fuldt ud dem ovenfor, der hverken har troet på Arabisk Forår eller demokrati på de kanter. I alt fald ikke i overskuelig fremtid.

    De ‘unge’ såkaldte ‘veluddannede og velformulerede’ der refereres til, er et lille mindretal af befolkningen. Værdien af deres universitetsuddannelser kan også diskuteres. De bedste tager arbejde i udlandet, en stor del resten går ind i det egyptiske bureaukrati eller bliver arbejdsløse.

    Stigningen i udgifter til undervisning, kan ikke følge med befolkningstilvæksten.

    Selvfølgelig er der nogle utilfredse i befolkningen. Ikke mindst fordi den store befolkningstilvækst i de sidste 50 år, ikke er fulgt op ad lignende eller større økonomisk fremgang. Her ligger kernen til hele problemet. En alt for stor del af befolkningen er fattige, og er blevet hårdt ramt af de seneste års prisstigninger på energi og madvarer.

    De sidste 30 års islamiske vækkelse, er ikke gået hen over hovedet på egypterne. Det viser både tidligere opinionsundersøgelser og de sidste valgresultater. Råbet ‘Allah-u-akhbar’ er hørt betydelig oftere på Tahirpladsen, end råb om demokrati. Men åbenbart overhørt af presse og opinionsdannere i Vesten. I øvrigt står egypterne helt fremmede over for vor form for demokrati, og hvor de nok ønsker Vestens materielle velstand, viser opinionsundersøgelser, at et stort flertal forkaster Vesten og dets værdier/’værdier’.

    Østen buldrer derudaf, og det kan også mærkes i Mellemøsten og Nordafrika, der sakker ubehjælpeligt bagud. For 40 år siden var Sydkorea lige så fattigt som Egypten, men er nu på alle områder langt foran. Samtidig går den medfølgende stigning i råvarerpriser, p.g.a. af større efterspørgsel fra BRIC landene, hårdt ud over et land som Egypten. Og over de andre ikke kulbrinteeksporterende lande i MØNA.

    Måske skulle egypterne støve FN’s ‘Arab Human Development Report’ af, hvis det er økonomisk og materiel fremgang de ønsker. Men noget tyder på, at man vælger at klare sig med ‘Allah-u-akhbar’.

  19. Af Carl-Heinz Feddersen

    -

    Gert Hansen, 25. juni 2012 kl. 11:20.
    Og gennem dig, bakker jeg også de mange gode indlæg op.
    Det tyder på, der findes de rigtige meninger og kundskaber, men hvor findes de i dansk politik.

  20. Af Maradona Isho

    -

    “Det var jo ikke det, vi ventede, endsige ønskede, da vi jublede med aktivisterne på Tahrir-pladsen eller sendte kampfly til Libyen.”

    Nej Uffe, jeg var så absolut ikke en del af det såkaldte “vi” der jublede naivt i forhåbning om at arabere ville indføre en nogenlunde verdslige demokrati med respekt for minoriteter, homoseksuelle etc etc.

    Tværtimod gjorde jeg opmærksomt i samfundsfaget dengang, om at vi reelt ikke ved hvem der snupper magten, og at det har været almenviden at Muslimske Broderskab ville vinde i et frit valg. – lærerinden, som jeg i øvrigt gætter på var en kulturradikal, grinte ad det. – Idag har jeg bare lyst til at banke avisforsiden ned på bordet hvis jeg støder på hende og udbryde hånligt: “What did I just said?, Eh?”

    Dagbladet Politikens segmentet sidder forhåbentligt og skammer sig, og ræsonnere forhåbentligt også om deres naive og tendentiøst anskuelser dengang.

    Maradona Isho

  21. Af Finn Bjerrehave

    -

    Selvfølgelig vandt det Muslimske broderskab, alt andet ville udløse een borgerkrig, og så måtte den rette vinder findes ved een valgdeltagelse på 52%, og kom så ikke og sig Ægypterne har glædet sig til at vælge en ny Præsident for første gang.
    Det største problem for den gamle Præsident var, trafikkaos i Cairo og det bliver nu spændende hvordan den nye Præsident løser dette store problem, måske ved at fortælle alle rettroende Muslimer , kører ikke bil, og måske er problemet løst.
    Nu har Ægypterne fået en Præsident uden politisk bagland som normalt een regering udfylder, dermed bliver det alene han skal forme fremtiden, og det sydlige Europa er nok tilfredse, fordi Turisterne bliver i Europa, samt investeringer i landbruget som konkurrerer med det sydlige Europa, nok kommer på vågeblus, men den første kontakt til Iran er skabt og Israel får nok flere fjender.
    Hvordan går det med den Libyeske borgerkrig, samt den lovede billige olie?
    Tak for gyldne løfter.Finn Bjerrehave Vig

  22. Af V WE

    -

    Vi har en særdeles snakkesalig Folkekirke, med meget moderne præster og bisper. Vi har en modig Kirke- og ligestillingsminister. Vi har en økonomiminister, som er præstedatter. Vi har en socialistisk udenrigsminister, som tit lufter sin grundholdning, at “lighed” er lykken. Hvor er de alle henne, når kristne bliver forfulgt i Ægypten, Syrien, det Palæstinensiske Selvstyre, Nigeria, Pakistan – alle vegne, hvor muslimerne kan komme til det? Alle tilbeder FN, men hvor er disse FN henne, når massive forfølgelser finder sted? Selv når muslimer, som fx i Kina, er ofrene. Hvornår har DR/TV2, der sender 25 timer i døgnet, 8 dage om ugen, tænkt sig vise en udbrændt kirke i Ægypten eller begravelsen af en syrisk kristen, slået ihjel alene pga. sin tro? Jeg nærer intet håb for en god udvikling i Ægypten, forstået således, at folk kommer til at leve bedre og at alle mindretal kommer til at kunne leve i fred. Men jeg ville juble, hvis min frygt blev gjort til skamme.

  23. Af Søren L

    -

    Det er vel blevet som man ku forvente. Var der nogen der sagde “nyttige danske idioter”?

  24. Af Michael Sjøberg

    -

    Et nyt “Algeriet” er under opsejling…

  25. Af Søren Koblegaard

    -

    Kære UEJ,
    Vi har ikke fået, det vi forventede og den Islamistiske blanding af religion/politik og fascistisk Livsopfattelse står styrket.
    Ærlig talt, advarslerne har været der de sidste 25 år, ja helt siden 2nden Verdenskrig.
    Men er der nogle politikere der har hørt efter?
    Svaret er nej, tværtimod er der mange der stadig advokerer for Tyrkisk medlemskab af EU, og de mener nok, at det slag vil de vestlige samfund vinde, men det er en usikker gambling med Europa og specielt Vesteuropa.
    Det vil med stor sikkerhed udbrede udbrede konflikterne fra mellemøsten til hele Europa.

  26. Af Poul Solrart Sorensen

    -

    Nej Uffe!
    Ægypterne har fået en præsident, hvis hjerte helt og fuldstændigt banker for den ægyptiske befolkning.
    – og det er ægte demokrati, når det er bedst.
    Ikke mange danske politikere kan sige, at deres hjerte på sammen måde, så fuldstændigt er deponeret i forhold til sagen, som det den ægyptiske præsident giver udtryk for.

  27. Af Henrik Vestergård

    -

    Jeg jublede ikke, da revolutionen brød ud. Jeg var imod indgriben i deres anliggender. Og vi fik præcis, hvad jeg forudsagde.

    Enhver, som kender en smule til islam og til forholdene i Ægypten kunne lægge to og to sammen. Det er da rørende, at naive vesterlændinge med vold og magt vil presse demokrati og vestlige værdier ned over den region, men man kan ikke ændre kernen i islam. Islam er en totalitær ideologi, og denne totalitarisme kan ikke ændres, da det er selve fundamentet for islam.

  28. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ai, hvor blir man dog træt!

    Viden og yderligere uddannelse af en befolkning kan medvirke til mere demokrati i vor forstand; men halvdelen af befolkningen i Ægypten er tilfredse, som halvdelen herhjemme.

    Lad enhver passe sit fremover – så færre må flygte, og vi selv får rent ud sagt fred og ro, i en meget lang periode!

  29. Af Karl Wilders

    -

    Katten er ude af saekken; – CITAT Mohammed Morsi til Iran’s Fars News Agency:

    “We must restore normal relations with Iran based on shared interests, and expand areas of POLITICAL COORDINATION and economic cooperation because this will create a BALANCE OF PRESSURE in the region”

    Tyk paa den……

  30. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Karl Wilders – 17:28

    Ja, så kan Israel jo siges at have haft ret i deres bekymringer lige fra begyndelsen af oprøret i Ægypten.

  31. Af Kristian Andersen

    -

    Sikke mange “eksperter” der er her i debatten. Og et par muslim-fober (en mild betegnelse). Må jeg henlede opmærksomheden på, at den nye Præsident lige har udnævnt to Kristne Ministre. Det kan vi lære noget af her i, efterhånden meget, utolerante Danmark!

  32. Af Lisa Ahlqvist

    -

    MARSI ER REN MESTER JAKEL PRÆSIDENT

    Lige meget hvem der vandt Ægyptens præsidentvalg, har “vinderen” kun lige så meget magt som en Mester Jakel dukke.

    For jernhånden som styrer Mester Jakel, nemlig militæret, styrer også Ægypten med jernhånd.

    En lille fejltagelse fra Marsi og han risikerer at ende som krokodillefodder i Nilen.

  33. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Kristian Andersen – 22:16

    Så du mener ikke, at jøderne har noget at frygte – og at alt snart sagt i din optik er ‘islam-fobi’.

    Hvad med lidt nuancer for en gangs skyld – og ligedan ønsker du ikke for dine påstande at se, at vi har både jøder og muslimer i f politik i DK.

  34. Af Lisa Ahlqvist

    -

    Birgit Hviid Lajer, 27. juni 2012 kl. 13:30

    Før du dømmer og derefter trækker Kristian Andersen til skafottet, ville det være en rigtig god ting, at læse dennes kommentarer først. For mig bekendt, udtaler han sig slet ikke, om det du skriver.

    Det er altså et debat forum og ikke Freuds fraud psykoanalyse. Du skylder Kristian en pæn lille undskyldning.

  35. Af Lisa hlqvist

    -

    MARSI FORVENTER AT BLIVE FOR EN LÆNGERE PERIODE

    Selvfølgelig er Ægyptens nyvalgte præsident, Marsi, ikke dummere end de magtfulde Farao generaler tillader.

    For først udnævner han, til de flestes overraskelse, to kristne til ministre. Derefter endnu mere overraskende en kvindelig vice-præsident, som efter forlydender får megen magt. Det er helt nytænkning i den arabiske verden, som giver ideer om at tålelige tilstande for arabiske kvinder endelig kan være på vej.

    Så, indtil nu har Marsi spillet sine kort godt. Og pt ser det sandelig også ud til, at han ikke har til sinds, at rykke teltpælene op foreløbig.

    Men siden han balancerer på en meget fin og skarp knivsæg, kræver det en særdeles fin balance fra Marsis side, for ikke at vække de virkelige magthavere, endnu engang, op til udåd.

    Marsis kloge skaktræk ser ud til, at han er aldeles klar over sine egne begrænsninger og muligheder. Forhåbentlig kan han begrænse korruptionen inden for egne rækker og forbedre den hårdt prøvede ægypters levevilkår og derfor til et bedre liv.

    For det fortjener alle i den arabiske verden.

  36. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Lisa Ahlqvist – 14:06

    Det er sådan underordnet, hvem det var møntet på – det er Kristian Andersens sædvanlige kort; og jeg ser gerne, at du blander dig udenom. Jeg tror ikke, at han ligefrem behøver barnepige.

    Jeg har glimrende læst de 4 linjer – efter Karls Wildes og mit indlæg .. så de kan så glimrende i være ‘regnet med’ her af Kristian Andersen. Så – lad du ham om det.

    Og – du har vist fået Freud på hjernen. Noget om det ved du ikke – demonstreret her endnu engang. Hvor dum kan man (Lisa Ahlqvist)have lov til at være .. der er intet i mit indlæg omkring noget i den retning, heller ikke ‘fraud’.

    Det klarer du så aldeles glimrende!

    Bland dig venligst udenom med dit plat.

  37. Af Lisa Ahlqvist

    -

    Birgit Hviid Lajer, 27. juni 2012 kl. 16:54

    Nej, selvfølgelig er det IKKE lige meget, hvad du citerer folk for. Især ikke mht Kristian Andersen, som du lægger ord i munden på – ord han aldrig har ytret på denne blog.

    Det ville også være en god ide, hvis du lod være med at psykoanalysere hver eneste person du skriver til/om. Dette her et et debatforum, hvor også du bør respektere andres mening. Og altså IKKE en klinik for psykoanalyse.

    Men det må du jo selv om, men måske ville andre så også respektere dig. For da vi tidl havde en interessant og fin debat om Israel-Palæstina konflikten, dukkede du pludselig op i slutningen af debatten, og mest for at psykoanalysere alles kommentarer.

    Hvad med at deltage i debatten i stedet? Hvis jeg må spørge. Og så adskild fritid fra arbejde. Kun en opfordring, som sagt.

  38. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Lisa Ahlqvist — 20:01

    Lad du roligt Kristian Andersen svare for sig – og jeg citerer ham ikke, jeg stiller ham et spørgsmål og meddeler, at vi allerede har mennesker med etnisk herkomst inden for det politiske i Danmark.

    Da jeg kom ind på en anden blog i forhold omkrng Israel og Palæstina, så passede det ikke lige dig, fordi DU mente, at en debat var forbi. Jeg havde blot ikke haft mulighed for at komme ind dér tidligere.

    Og – så vil du gerne tillægge mig alskens vrøvl, fordi jeg nu har en psykologisk baggrund. Sådant kan være relevant nogen gange – men sjældent, hvis jeg ikke lige debatterer noget om børn og forældre – men ellers ville det, hvis jeg brugte den viden, være ufrorståeligt for andre, der ikke kender til denne disciplin, så derfor umuligt.

    Men – jeg er som mange andre udstyret med en vis logik og psykologisk sans. Længere er den ikke – såvel som jeg har glæde af andres viden.

    Så – du har alt for travlt med mig, og jeg ønsker slet ikke din så stærke interesse med alle dine gode forslag omkring indlæg fra mig.

    Du bruger kun Kristian Andersens indlæg som påskud, fordi du må have følt, at du kom til kort på eneller anden måde i den nævnte debat på en anden af UEJs blogge, hvor du hellere end gerne ville bestemme, hvornår en debat var slut eller ej.

    Det kan jeg ikke gøre for – men dominere ville du indtil flere gange hellere end gerne; men heldigvis fattede Peter Lemche situationen og tog både den og mig seriøst.

    Pa venligst din egen næringsvej på alle de andre blogge med dine hadefulde indlæg, hvor andre har fået nok af dig.

    Og – så kan det være, at du skulle sætte dig ind i, hvad psykoanalyse er, så du hverken spilder en blogs tid, min tid eller din egen fremover!

    Du kunne højst blive lidt klogere på de emner, du bralrer så enormt hadefuldt ud om!

  39. Af Lisa Ahlqvist

    -

    Birgit Hviid Lajer, 27. juni 2012 kl. 21:26

    Nej, jeg bruge IKKE Kristian A. til noget som helst andet, end at du bør være sød ved ham. Han har jo ikke talt ondt om dig.

    Og det var såmænd trist, du kom for sent til Israel-Palæstina debatten, som nok har været den mest interessante blog i lang tid. Men man kan ikke rigtig deltage i den meget specielle konflik-debatt, uden stort kendskab til området samt dets historie. Og alligevel bliver man ikke meget klogere på alt det had, had og atter had, der tilsynende gror evigt og tæt i det område.

    Selv Niels og Benjamin sagde, du ankom lidt sent, men de er begge søde, rare og velfunderede i den debat, som ikke løses foreløbig og lod dig fortsætte et par minutter mere.

    Men reelt var vores debat forbi, da der kun var gentagelser tilbage. Men da du er en klog kvinde, burde du deltage mere i debatten end det andet, du ved nok. Hej!

  40. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Lisa Ahlqvist – 23:07

    Lisa Ahlqvist – læs venligst på UEJs forrige blog, du refererer til dit eget udsagn til Kristian Andersen dér om, at hans er rigidt og at han spiller den samme CD!

    Nej – jeg kender ikke, alt dét der ..du nævner.

    Og – hverken du eller andre,, du også nævner, ejer en debat og har ingen forpligtelse til at fortsætte, såvel som jeg el andre (så det iøvrigt på en debat-blog i går, lige efter mig, hvor en debattær, der ikke havde været inde før, lige kom med en bemærkning på 2 linjer. Det var lige efter mit – men jeg kunne bedømme, at det var til blog-ejeren, en venlig ros iøvrigt).

    Du vil gerne tage ejerskab over en debat, dens indhold og dens varighed, hvornår folk skal komme ind, og hvad de skal sige og fokusere på i en debat.
    Samt – hvornår de skal holde mund osv.

    Det er uklædeligt. Niels Lemche klæber du dig yderligere op ad, efter hans venlige forklaringer – særligt vigtige, som jeg takker for, så ..uklædeligt af dig at ville fortsætte dagen efter med en gentagelse af din anke, at debatten har været fortsat!

    Har du virkelig tid til den slags usmageligheder og så i f et emne, du er særdeles optaget af .. altså ikke interesse og glæde over, at debatten fortsætter?

    Uforståeligt for mig – men ingen ejer en debat, uanset indsigter, viden, hvor mange indlæg man selv er kommet med, eller om flere af vennerne er med/har været med i en dialog, og så kommer der pludselig at se en fremmed.

    Det er utiltalende og fremmer ikke noget – selv fik jeg mail om, at det var godt, at jeg blev ved, fordi det så resulterede i, at Lemche kom med et meget fint indlæg yderligere!

    Det kan du måske lære af .. eller giver jeg dig ret .. gentagelser. Men forhåbentlig får du en bedre debatstil fremover .. og jeg kunne måske, omend jeg ikke psykoanalyserer nogen, være så heldig trods alt, at nogen fik mulighed for at tænke i nye baner, anderledes, reflektere og komme videre, som jeg selv gør det indimellem – derfor læser jeg mange debatindlæg – Og havde ikke tid til selv at komme ind på Uffes forrige, før det skete – altså med et indlæg, da jeg nogle dage før havde læst oplæg fra UEJ og nogle af indlæggene. Mvh BHL

  41. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Og – Lisa Ahlqvist:

    Hverken du eller jeg, eller for den sags skyld andre, har pligt til at please andre/deres indlæg, hvis man er lodret imod. ‘Være sød ..’ må jeg bé – og det skulle komme fra dig, elskværdigheden selv.

    Du kan øve dig, kan du ..:-). BHL

  42. Af Lisa Ahlqvist

    -

    Birgit Hviid Lajer, 28. juni 2012 kl. 08:20

    Du er altså umulig at tale med. Glem det. Lad venligst vær med at svare. For Freud eller fraud er nøjagtigt det samme.

  43. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Lisa Ahlqvist – 08:20

    Klogere at gå efter bolden, Lisa – og ikke efter hverken manden, Freud, du alligevel ikke kender og ville kunne måle dig med:

    Men – naturligvis har du ret til at mene hvad du vil; men debatter er ikke kun sådan friløb og ‘gratis omgange’. Det er for nemt.

Kommentarer er lukket.