Skæbnevalget i Kenya

Af Uffe Ellemann 9

Det er sjældent, at valg i et afrikansk land påkalder sig global interesse. Men det sker, når Kenya i morgen har præsidentvalg plus valg til parlamentet og regionale råd. Og desværre er der stor risiko for, at det fører til store problemer for ikke blot Kenya, men også hele Østafrika – og i sidste ende den globale magtbalance.

Det skyldes, at Kenya er en helt central aktør, når det gælder indsatsen mod islamisk fundamentalisme i Østafrika – og at Kenya er en meget væsentlig partner for vesten, både politisk og økonomisk. Regionen rummer i forvejen store spændinger: I Somalia rykker terrororganisationen Al-Shabaab frem, og aktiviteterne er nået over grænsen til Kenya, med kirkeafbrændinger og bomber. Syd-Sudan ligger i strid med Nord-Sudan efter selvstændigheden sidste år. Uganda er plaget af uro, som i høj grad kommer fra den østlige del af Congo. Og Rwanda har ikke overkommet splittelsen efter de tidligere frygtelige folkedrab. De fleste af disse lande grænser op til Kenya. Og alle forsøg på at håndtere disse konflikter kan risikere at blive rystet, hvis valgene mandag fører til borgerkrigslignende tilstande i Kenya, som vi så det ved præsidentvalget for fem år siden.

Dengang blev den siddende præsident Mwai Kibaki erklæret som vinder – men hans modstander Raila Odinga protesterede stærkt mod en valghandling, der efter alle solemærker at dæmme var domineret af fusk og svindel. Meget tyder på, at Odinga var den virkelige vinder. Og i tiden efter valget blev 1200 mennesker dræbt i blodige stammeopgør, og flere hundrede tusinde drevet i internt eksil, hvor mange af dem fortsat befinder sig.

Det lykkedes internationale mæglere under ledelse af Kfi Annan, den tidligere FN-generalsekretær, at forhandle en magtdelingsaftale, hvor Odinga blev statsminister, og der blev sammensat en regering med repræsentanter for alle de konfliktende parter. Siden lykkedes det også at få gennemført en ny Grundlov og nye valglove, som skulle mindske risikoen for sammenstød. Men de grundlæggende spændinger mellem Kenyas store stammer består.

Denne gang er der otte kandidater til præsidentposten – men det reelle valg kommer til at stå mellem to: Raila Odinga og Uhuru Kenyatta.

Uhuru Kenyatta er søn af Kenyas første præsident – den legendariske ”Mzee” Jomo Kenyatta. Han tilhører den magtfulde kikuyu-stamme, den største blandt Kenyas ca. 80 stammer (næsten hver fjerde kenyaner er kikuyu), og absolut dominerende i både det politiske liv og erhvervslivet. Hans partner som kandidat til posten som vicepræsident er William Ruto, som er kalenjin – en af de mindre stammer (11%), som imidlertid har betydelig indflydelse, fordi den tidligere præsident Daniel arap Moi er kalenjin. Det var Moi, som efterfulgte Jomo Kenyatta, og som indførte et brutalt etpartisystem, der først blev brudt op i 1992 efter betydeligt internationalt pres.

Raila Odinga er fra Luo-stammen, Kenyas næststørste (12%) – søn af Oginga Odinga, som var i opposition til både Kenyatta og Moi, og sad fængslet i mange år for sin kam for demokrati. Også Raila har siddet fængslet. Han støttes af mange af de mindre stammer, som er imod kikuyuernes dominans – blandt andet flere af de muslimske stammer i kystregionen.

Der er mange problemer op til det kommende valg. Det er kompliceret, fordi vælgerne skal udfylde så mange stemmesedler – seks i alt til præsidentvalg, parlamentsvalg, guvernørvalg, regionsrådsvalg osv. – og det har også knebet med at få registreret vælgerne, sådan som de nye love kræver. Men det helt store problem er opstået, fordi både Uhuru Kenyatta og William Ruto er blevet anklaget af den internationale domstol (ICC) for at have bidraget aktivt til at starte massakrer efter valget i 2006. De skal begge melde sig hos domstolen i Haag, hvor retssagen skal starte 10. april – samme dag, som det endelige præsidentvalg i Kenya finder sted, hvis ingen af kandidaterne opnår mere end halvdelen af stemmerne i første omgang.

Kenyatta har sagt, at han vil rette sig efter domstolen – men er også kommet med uldne udtalelser om, at hvis kenyanerne stemmer på ham, er det også et svar til domstolen…

En kenyansk domstol afgjorde for et par uger siden, at det ikke skal hindre nogen i at stille op, at de er begæret udleveret af ICC – og Odinga reagerede klogt ved sige, at han heller ikke mener, nogen skal udelukkes på forhånd fra at deltage. Men han kunne ikke dy sig for denne lille stikpille ved en TV-debat mellem de otte præsidentkandidater i forrige uge: Det må nu være vanskeligt at regere landet via Skype fra Haag!

Odinga udtalte i går ifølge Financial Times, at der bliver alvorlige optøjer, hvis han ikke vinder valget – fordi kræfter, der støtter Kenyatta, har været meget aktive i forsøg på at smide grus i valgmaskinen. Der har været rapporter i den internationale presse om, at nogle af de militser og ungdomsbander, som var meget aktive i massakrerne ved sidste valg, igen er begyndt at husere. Og der er stor frygt for, at politiet ikke vil magte at håndtere omfattende uroligheder, hvis det bryder løs.

Hvis man forestiller sig, at Kenyatta erklæres som vinder – enten i første eller anden runde – vil det internationale samfund stå i en meget vanskelig situation. Det vil ikke være muligt for vestlige regeringer at lade sig repræsentere ved en præsidentindsættelse, så længe han står anklaget ved ICC. Og han har selv meget tydeligt sagt, hvad der vil ske hvis nogen smækker døren i over for Kenya: Så står der andre parate til at rykke ind, først og fremmest Kina.

Kineserne er allerede stærkt til stede i regionen. I Sudan har de vist, hvad de mener om ICC ved at blæse på, at præsident Bashir blev anklaget for folkedrabet i Darfur: Kineserne sørgede for fede oliekontrakter, mens vesten smækkede døren i. Og de er i fuld gang med at opføre olierørledninger fra Sudan gennem Kenya til udskibningshavne i f.eks. Lamu, som er under forberedelse – og hvor kineserne står parate med kapital og arbejdskraft.

Derfor kan den globale magtbalance få nye rystelser, hvis Kenya dropper ud af vestens lejr – og kineserne rykker ind.  Så der står meget på spil, når de kenyanske vælgere i morgen går til valgstederne – og får udleveret deres seks stemmesedler.

9 kommentarer RSS

  1. Af Flemming Rasmussen

    -

    Jeg er helt overbevist om, at Birgitte Nyborg har en delegation parat, som med hende selv i spidsen vil rejse til Kenya og rage elefantlortene ud af ilden for dem dernede.

  2. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Akja.

    – Al Shabaab, Al Queda, Hamas, Hizbollah, Hizb Ut-Tahrir; og der findes tusinder af andre antisemitiske og antidemokratiske terrororganisationer verden over – især i de muslimske lande.

    Kurt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen var desværre profetisk.

    For dengang, han tegnede tegningen, var islamistisk terror i ikkemuslimske lande stadig en sjældenhed.

    Nu er islamistisk terror i ikkemuslimske lande nærmest en hverdagsbegivenhed, der kan blive udløst af hvad-som-helst.

    Westergaard har sagt, at han selv blev meget overasket over reaktionen, for han havde ikke ønsket at provokere nogen.

    Westergaard havde blot “tegnet Muhammed, som han så ham”, som Flemming Rosejo havde bedt ham om.

    Westergaards visualisering af Muhammed, som “den islamistiske bombeterrors profet”, matchede de islamistiske bombeterroristers opfattelse af Muhammed 100 procent, for de begår jo bombeterror i Muhammeds navn.

    Alligevel er der nogle, der påstår, at Westergaard latterliggjorde de islamistiske bombeterroristers profet.

  3. Af Lars P. Ludvigsen

    -

    Stor tak til Uffe Elleman Jensen for hans blog om Kenya’s valg imorgen, mandag 4. marts! Håber han havde en god fisketur her i Kenya for nogle uger siden?

    Han rammer helt precist hvad hovedtemaerne og situationen er for valget her i Kenya!

    Men mht Kina’s øgede indflydelse, er mange kenyanere godt klar over farene!

    Den største daglige avis, The Daily Nation, havde for et par uger siden en meget sigende kartoon!

    Uhuru Kenyatta og William Ruto står som altid i vittighedstegninger her i Kenya hver med en stor jernklods om benet (deres anklager i henhold til ICC i Haag)og siger, at hvis vesten ikke vil støtte Kenya med dem ved roret, så er det da godt, at de har Kina.

    Den kinesiske ‘formand’ står på tegningen og rækker en hånd frem mod de to kenyanere mens han med den anden hånd holder et reb med en totalt udmagret ko, som kun er knogler med et slapt tørt skind over.

    Over koens mave er skrevet ‘ZIMBABWE’!

    Dvs. mange (de fleste?) ’smarte’ kenyanere er udemærket klar over, at det med Kina som en primær partner, er en meget dårlig udvej! Og at det er i Kenya’s klare interesse, at være gode venner og på god fod med Europa og USA.

    Kenya er (på godt og ondt) ideologisk og adfærdsmæssigt meget tæt på europæiske kristne og humanitære værdier og idealer!

    Dette indlæg fra en dansker som nyder og værdsætter, at have arbejdet og boet i Kenya i 31 år med den skønneste kenyanske kvinde og kone som sin partner!

  4. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Det bliver mere og mere panikagtigt – og stereotypt – det kineserne foretager sig.

    Teknikken er præcis den samme som på Grønland.

    I Kenya er der så i det mindste en simulation af et seriøst råvare scenarie. At det så heller ikke går er noget andet, fordi Kina FÅR ikke rabat på olie. De prøvede – så vidt jeg kan gennemskue – at få rabat i Iran. Det mislykkedes tilsyneladende, fordi man kunne godt nok betale Iran med USD – ingen problemer dér; men det er altså et problem, hvis Iran ikke kan bruge de USD til noget.
    Det skyldes nok at leverandører til Iran vil få et problem med proveniensen på de statsobligationer, de får som betaling. De udløber ret hurtig og skal indfries.

    Ak ja, ihændehaver papirer er ikke hvad de var.

    Så forsøgte Kina – så vidt jeg kan se – at betale med guld for et års tid siden (guldprisen faldt ikke som den skulle – den faldt,ja, men ikke på den måde den skulle. Det er så ikke nogen speciel god ide. Dels er guld uhåndterligt – specielt i piratfyldt farvand, dels skal der ikke ret meget fysisk guld til at trykke prisen. Ca. halvdelen af alt guld ligger i smykker og private gemmer og er ikke omsætteligt i ton mængder, en 20% (så vidt jeg husker) ligger i centralbankernes hvælvinger. Der skal ikke sælges ret meget før prisen skvatter sammen.

    Nu vil de så prøve at få deres egen oliehane – og held og lykke med det – i dét område. Kenyatta vil næppe kunne sikre rørledningen hele vejen.

    Kinesernes støtte til ham forsvinder i samme sekund han ikke kan levere.

  5. Af Jørn Stjerneklar

    -

    Kære Uffe
    Mange tak for at gøre læserne opmærksomme på valget i Kenya. Det er meget vigtig spiller i Østafrika, ikke mindst i forhold til sikkerhedspoltik. Desværre er det også et ualmindeligt korrupt land med masser af korrupte politikere. Det gælder også de to hovedkandidater. Jeg ved du ved sidste valg skrev om Raila, du er tilsyneladende stor fan af ham. Men han deltog også som bagmand i urolighederne efter sidste valg. Hvorfor han ikke står anklaget i Haag er svært at gennemskue.

    Så noget helt praktisk. Kenya grænser ikke op til Rwanda. Der er rimeligt langt mellem de to lande. Lidt som at skrive at DK grænser op til Holland. Og det er rigtig mange år siden, at Luoerne var den næststørste stamme i Kenya. Det har ved de sidste tre-fire valg været Luhyaerne. Så Kalenjin, på en delt 4. plads har du så Luo og Kamba. De tal betyder meget for, hvem der vinder.

    Men tak for blog’en alligevel.

    KH
    Stjerneklar

  6. Af Henrik Knage

    -

    Sikring af kinesiske Pipe Lines, er næppe et problem for kinerne – de har hele resten af livet til opgaven, samt en fasttømret udenrigspolitik, en ufravigelig “drejebog” om man vil.

    Det der sker i Kenya, kan godt ligne indledningen på noget der kan få “De Lange Knives Nat”, til at blegne i den østafrikanske sol, samt på Den Afrikanske Farm i Kenya.

    M.h.t. pirater i farvandet, er det heller ikke noget værdigt problem for kineserne. Pirater bliver simpelt hen opbragt med fartøj og hele pivtøjet, fragtet til Kina, hvor hele besætningen bliver råsyltet,henkogt og lagt på dåser til eksport. Alt det andet – våben med mere bliver kopieret og smeltet om til Pipe Lines, eller bolte og møtrikker.

  7. Af Ann Bille

    -

    Flere kvinder til magten i Kenya NU!
    De mænd der sidder der nu ønsker ikke fred, men kun penge og magt.

  8. Af Henrik Knage

    -

    Enig.

    Flere kvinder til Kenya lige nu. Kan du så ikke tage Helles Angels med – især vicepræsidenten Vestager. Bare køb en enkelt billet til begge.

  9. Af Henrik Knage

    -

    Jamen valget forløb jo helt efter bogen – kun 17 mistede livet (kun 17 for mange)- og der kan som følge af 85 ugyldige stemmesedler næppe tales om stemmefusk.

    Og egentlige optøjer forblev tilsyneladende hjemme – heldigt.

    Imidlertid står kinesernes fremmarch mod tilkæmpelse af globale resourser, usvækket tilbage.

    Alt andet lige, er de er ved, at stramme trommeskindet op, at opgradere og mobilisere militæret.

    Håber ikke det er p.g.a. mig – fordi jeg har kikket dem lidt i kortene, ud i fremtiden.

Kommentarer er lukket.