Nordkorea: Den største risiko

Af Uffe Ellemann 30

Vist skal man tage truslerne fra Nordkorea alvorligt. Men den største fare består i, at de skingre provokationer fra en lille oppustet knægt kan lokke andre til at miste det kølige overblik og give ham den vel fortjente endefuld, fingrene klør efter at give ham…

Naturligvis skal truslerne tages alvorligt, meget alvorligt: Nordkorea har verdens fjerdestørste stående hær (1,1 millioner soldater i et ludfattigt land med 25 millioner indbyggere), et ukendt antal atomvåben, missiler, kemiske våben – og har tidligere demonstreret vilje til at gøre vanvittige ting. Langtrækkende artilleri (angiveligt 10.000 pjecer) er opmarcheret inden for skudafstand til Sydkoreas hovedstad, millionbyen Seoul. Mobile missilbatterier flyttes rundt, så man ikke rigtig kan følge med i, om de kan leve op til truslerne om at ramme amerikanske baser. Våbenhvileaftalen med Sydkorea er opsagt – ”der hersker atter krigstilstand som for et halvt århundrede siden” lyder det fra de skrigende nyhedsoplæsere i nordkoreanske medier – og der er givet grønt lys for atomangreb mod USA… Så alle ingredienser er til stede i en sprængfarlig cocktail, hvor et enkelt skud kan sætte gang i en eskalation af magtanvendelse.

Detr værste er næsten, at ingen rigtigt har en opskrift på, hvordan man kan tale fornuft til nordkoreanerne – blandt andet fordi, det er vanskeligt at greje, hvad de mener at kunne få ud af deres provokationer. Prioriteringen forekommer klar: Ledelsen omkring den unge diktator ønsker at bevare deres magtpositioner og privilegier. Hvis de oven i det kan få nødhjælp til deres sultne befolkning, er det vel værd at tage med. Men hensynet til befolkningen kommer absolut i anden eller tredje række.

Nordkoreanerne ved, at de ikke vil kunne vinde en krig. Derfor satser de på, at den ikke kommer – ligesom den ikke kom, sidst de sænkede et sydkoreansk krigsskib eller beskød nogle sydkoreanske øer eller hvad de nu foretog sig af dødsensfarlige provokationer indenfor det sidste par år. For hvis de bliver angrebet af de teknologisk langt overlegne styrker fra Sydkorea og dets allierede USA, og de bliver hårdt trængt, vil de efter al sandsynlighed bruge atomvåben til at forsvare sig med. Og de ved, at modparten vil finde sig i meget for at undgå den risiko – også på grund af usikkerheden omkring den kinesiske reaktion.

Kina har omsider sluttet sig til den fordømmelse af Nordkoreas atomprogram og prøveskydning med missiler, som i FN har ført til sanktioner mod landet. Og Kina har al mulig grund til at være bekymret og utilfreds med den vanartede nabo.

I Koreakrigen for over et halvt århundrede siden var det kineserne, som reddede nordkoreanerne fra at blive løbet over ende: Da amerikanerne efter at være gået i land ved Inchon i 1950 begyndte at rulle dem tilbage, gik Kina ind i krigen. Og da general MacArthur ønskede at bruge atomvåben mod de massive kinesiske troppestyrker, blev han fyret af præsident Truman. Men nordkoreanerne omtaler i dag dårligt nok Kinas rolle dengang: De har fjernet mindesmærker og grave – og historien lyder, at det var deres egen heltemodige indsats under ledelse af Kim Il Sung (der stadig er statsoverhoved, selv om han  for længst er død og balsameret), som gjorde oprettelsen af staten mulig.

Der er ikke noget at sige til, at der er røster i Kina om, at man bør lægge afstand til denne utaknemmelige og livsfarlige partner.

Læs f.eks. den artikel, redaktøren af en indflydelsesrig avis skrev – hvori han argumenterer for, at Kina skal slå hånden af Nordkorea: http://www.ft.com/intl/cms/s/0/9e2f68b2-7c5c-11e2-99f0-00144feabdc0.html#axzz2PZEsTsPu . Han blev straks suspenderet fra sin stilling. Var det mon, fordi han kom for tæt på tanker, der rører sig i toppen af det kinesiske magtapparat? Vi ved det ikke. Men hvis man havner i en situation, hvor USA og dets allierede lader sig lokke eller provokere ind i et opgør med nordkoreanerne, er det vanskeligt at forestille sig, at kineserne vil acceptere en udvidelse af amerikanske magtpositioner i regionen.

Det er en uhyggeligt vanskelig balancegang, USA skal gå: På den ene side er der grænser for, hvad man kan tåle af provokationer, hvis det tegner til at blive rigtig farligt – på den anden side er risikoen for at bruge den overvældende magt, USA besidder, alt for stor til at starte en militær aktion, og nødvendigheden af tilbageholdenhed næsten ubærlige.

Men sjældent har Piet Heins gamle kloge Grook haft så reel mening som netop nu:

The noble art of Losing Face
may one day save the Human Race
and turn into eternal merit
what weaker minds would call disgrace.

30 kommentarer RSS

  1. Af Henrik Knage

    -

    Ja jeg ved da ikke hvad diktatoren i Nordkorea tænker på, der skal komme ud af den anden ende. Der findes vel formentlig intet fornuftigt menneske, ved sine sansers fulde brug, der tør investere i Nordkorea.

    Hvad spiser de – siden de er så aggressive?

    For mig ser det ud som om, der er en lille dreng der er blevet tvunget på potten – og tvunget til at give slip på affald – som han mener tilhører ham.

    Har han ikke gået på uni i USA? Hvor blev visdommen af?

    Manden er direkte farlig – han vælter potten, på et tidspunkt.

  2. Af Ole Skovgaard

    -

    @Sorry Uffe, OK mit indlæg blev slettet det var vel disrespekt overfor emnet. (ikke at tage det seriøst). Jeg håber, at USA modstår fristelsen af at lægge pres på Nordkorea ved eks at opstille atom missiler i Sydkorea da dette efter min mening bare vil få konflikten til at eskalere.

    Nord Korea rasler med sabelen og det er udelukkende retorik da de af taktiske grunde er nødt til have fjender (USA) så folk glemmer de hjemlige problemer. Jeg tror kun det bliver ved den hårde retorik for de ved godt at en eventuel konfrontation vil de adrig kunne vinde. Lad dem tale på deres egne TV Kanaler som kun ses af dem selv.

  3. Af Ole Brockdorff

    -

    Nordkorea har lige siden etableringen af deres stat for 60 år siden været fuldstændig politisk og økonomisk afhængig af deres åndsfæller i verdens største totalitære kommunistiske et-parti regime Kina, hvorfor den unge Kim Jong-un og de militære ledere i den ludfattige nation aldrig nogensinde vil foretage sig noget som helst truende på den internationale scene, medmindre deres udenrigspolitiske handlinger først er blevet 100% clearet af regimet i Beijing.

    Alverdens internationale eksperter i politik ved trods alt udmærket godt, at Kina gennem de forløbne år har brugt de middelmådige kommunister i Nordkorea til gennem løbende provokationer, at teste Sydkoreas og USA’s vilje til at gå i krig, men også for at få et generelt overblik over amerikanernes fremskridt omkring højteknologiske våben, som èn dag også kan blive en trussel mod dem selv, hvis de for eksempel beslutter sig for at tage østaten Taiwan tilbage med rå militær magt.

    Klodens statschefer bør nok modtage kinesernes officielle fordømmelse af Nordkoreas prøveskydning af missiler og atomprogrammet med et gran salt, fordi der er meget stor sandsynlighed for, at det er rent brød og skuespil for det internationale samfund, et mesterligt skaktræk for øjnene af hele verden, der skal narre os alle sammen til at tro på, at Kina ikke har nogen som helst politisk indflydelse på lederne i Pyongyang.

    Det militært sprængfarlige Nordkorea foretager sig ikke en prut uden godkendelse fra Beijing, og slet ikke en trussel om konventionel og atomar krig mod Sydkorea, for lederne i Pyongyang ville aldrig nogensinde risikere, at miste den økonomiske og militære støtte fra Kina ved at trodse kinesernes geopolitiske interesser, for så mister Kim Jong-un endegyldigt magten over sin befolkning.

    Kineserne har med Nordkoreas aktuelle trusler fået endegyldigt bekræftet, at USA’s nye højteknologiske og avancerede raketsystem THAAD, der kan forsvare Sydkorea og dem selv mod et atomangreb, tilsyneladende er fuldt ud operativt og netop overført til Anderson Air Force Base på øen Guam, hvor deres nyeste SBX-radar kan overvåge luftrummet i en radius af 2000 kilometer.

    Ved at lade nordkoreanerne provokere på den internationale scene et stykke tid, får den kinesiske regering og det kinesiske militær de bedste efterretninger uden brug af spioner på det amerikanske kontinent, som klart fortæller dem om det amerikanske militærs operative formåen og USA-regeringens diplomatiske vilje til krig, alt imens kineserne selv lægger skumle planer for, hvordan de kan tage militær kontrol over store dele af det asiatiske kontinent med en hær på mere end to millioner soldater.

    Hvis den kinesiske regering vidste, at de kunne slippe godt fra det i verdenssamfundets øjne, ville de ikke betænke sig et sekund på at lade Nordkoreas hær angribe Sydkorea, og lade den demokratiske halvdel af Korea blive opslugt af kommunismens rædsler, mens de selv ville overfalde det opbyggede demokratiske Taiwan, som general Chiang Kai-shek løsrev fra det kinesiske hovedland efter formand Maos blodige kommunistiske revolution i 1949.

    Joh, de kinesere er sgu godt nok smarte.

  4. Af Ursula Overgaard

    -

    Elefanten i rummet – Kina?

    Kunne det tænkes at Kina (som har et hær på mere end to millioner soldater) bruger den unge, uerfarene Kim Jong-un’s trusler for at teste amerikanernes militære teknologiske fremskridt og formåen?

    Fx har USA netop overført sit nye højteknologiske og avancerede raketforsvarssystem THAAD og SBX-radaren til øen Guam, så de kan overvåge luftrummet i en radius af 2000 kilometer.

    Læs: U.S. sends THAAD anti-missile system to Guam after NK threats

    ”Jeg ved ikke, om der kommer en 3. verdenskrig;
    men jeg ved, at en 4. verdenskrig vil blive udkæmpet med sten og stokke.” (Albert Einstein 1879 – 1955 tysk fysiker)

  5. Af Lars Riis

    -

    Slap af UE-J,

    Skulle Nordkorea endelige provokere med et par bomber, så lad være med at gøre andet end at isolere landet. De har og kan ingenting selv. Lad være med at overreagere.

  6. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Det er ikke det, hvad sydkoreanerne og amerikanerne kan finde på, der bekymrer mig – jo, risikoen ER der; men den er ikke alvorlig – hvis den havde været det, så VAR det gået galt for længe siden.

    Det, jeg er mest bange for er interne stridigheder i Nordkorea. Det tror jeg så også, man har tænkt på i Nordkorea.
    Jeg tror f.eks. ikke at tilnærmelsesvis alle kanoner virker – tændsatser og granater ligeledes og placeret Gud ved hvor.
    Strategien bag atomvåbnene er rimelig klar: En forholdsvis lille gruppe, der ikke er afhængig af andre; men som troværdigt kan bringe en ladning til detonation. På set og vis er det lige meget HVOR – også midt i en storby.
    Ret beset koster Nordkorea ikke særlig meget – jo en konstant mobilisering, som ikke er billig; men alligevel ikke noget videre.

    Det farlige øjeblik kommer, hvis der er mere end ét magtcentrum, der kan forøve skade. F.eks. ham gutten, der har 1.000 kanoner under sig – hvad nu, hvis han beslutter sig til at begynde for sig selv?

    Man forfremmes formentlig efter forfængelighed – det store antal medaljer, som generaler skramler rundt med er en ufin hentydning. Nogle af dem har så mange, at der ikke er fysisk plads på jakken til dem – og man er derfor nød til at bruge buksebenene også.

    Det farligste kan faktisk være, at betale dem bestikkelsen, for så er der alle muligheder for intern jalousi: Hvorfor fik han mere end mig?

    Jeg tror ikke man skal bebrejde kineserne så forfærdelig meget, for hele stabiliteten i systemet er tvivlsom.

  7. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Ret beset gør USA nok det rigtige.

    1) Går imod de umiddelbare trusler:
    – De destroyere – det undrer mig så, at det er to ret gamle Arleigh Burke-klasse [Decateur og McCain] (som skib betragtet nok noget af det bedste USA har lavet
    – et varslingsanlæg, formentlig med nogle interceptor-missilier tilknyttet
    – B-52, så hvis større artilleri enheder begynder på noget, så kan de udslettes.
    – B-2 mod de anlæg til fabrikation og oplagring af våben.
    – F-22, der kan gå mod konkrete mål på jorden.
    – Mobiliserer Sydkorea, så man ikke fristes til at lave et “overraskelsesangreb” – den gik én gang for 60 år siden.
    Man har et ret så godt traditionelt taktisk efterretningsbillede: Man kan se, at de IKKE mobiliserer – jeg tror så heller ikke de kan; men det skal man ikke regne med.

    2) Søger at vinde tid:
    En ting er karakteristisk ved det styre, at jo længere tid der går, jo mere kører de sig selv i sænk.

    3) Blokerer dem:
    Det er så officielt en krigshandling, men det kan ordnes på anden måde.
    Vi kan se af uranprisen – og navnlig dens fald – at der nok ikke kommer de store mængder uran til Nordkorea – eller Iran for den sags skyld.
    Blokaden består deri, at Nordkorea ikke har noget at tilbyde andre, hvilket er en forudsætning for handel.
    Dermed ikke sagt, at de ikke skal have fødevare hjælp og en smule olie; men så ved vi, at vi gør det i de rette afmålte mængder.

    4) Afskærer dem:
    Sørger for at ingen vil handle med dem – det er nok ikke så svært, for Kina er nok i lige så store problemer med Nordkorea – og i lige så stor vildrede.
    En anden vigtig faktor er fjerne allierede som Iran.
    Vi ser selv Fidel Castro advarer. Hugo Chavez er lige død.

  8. Af Henrik Knage

    -

    Den er vanskelig “den der”, og vanskeligt at tegne et nøjagtigt billede, af situationen, og derfor må man bruge det man har til rådighed.

    Sydkorea tager det foreløbig stinkende roligt, hvilket er værd at notere sig.

    Omvendt er det en ung og uerfaren diktator, som puster sig op i et lukket land.

    Det farlige består i, at de færreste kan regne ud, hvad storhedsvanvid, blandet med magtpsykose og masseundertrykkelse kan drive den unge diktator til, i ungdomsvanvid og nysgerrighed.

    Det er nok rent selvmord, for Nordkorea – men intet er sikkert.

    Desværre kan verdenssamfundet nok ikke leve 50 år, med sådan galning gående løs.

    Det lyder lidt som om de nordkoreanske kvinder tager Helium, inden de går på talerstolen – og det er ikke sundt i længden.

  9. Af Hans Andersen

    -

    Nordkorea, en mønster stat beskrevet i “1984”, kan blive farlig, hvis kommissærene bliver truet på deres privilegier, som de uden at blinke vil ofre resten af befolkningen for.
    Da befolkningen er totalt hjernevasket er hjælp spildte penge, det eneste man kan håbe på er at befolkningen bliver så sulten at den æder kommissærene :-)

  10. Af Henrik Knage

    -

    Yankeerne gider ikke holde hr. diktator ud i strakt arm i 50 år. På et tidspunkt ryger han på kanvassen, med eller uden pottekonflikt, og så får han én på potten. Manden skal bare laves om til stribet flæsk, hurtigst muligt.

  11. Af Henrik Knage

    -

    Det værste ved hele missæren, er at den nordkoreanske retorik giver anledning til global atomoprustning, hvilket er meget trist i sig selv.

    Det her drejer sig ikke om en nord afrikansk gal hund ved navn Mohhamar Gadaffi – men om det kinesiske kontinent – pu ha, godt jeg ikke er Udenrigsminister – håber Villy Søvndal beholder hans Herkules fly langt væk fra området lige nu. Indtil hovedpersonen er likvideret – og resten er sat under administration enten af Kina eller Nato.

  12. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Knage: Generel atomoprustning? Overhovedet ikke! Tværtimod!

    Atomvåben er teknisk forældede. Det er meget bedre at ramme! Atomvåben er en måde at kompensere for manglende præcision i leveringen af våbnet.
    Atomvåben er at sige: Der er ikke noget, der hedder små søm: Det hedder alt for lille en hammer!

    Altså i stedet for at anvende en 50 kT atomvåben mod en bunker, så er det smartere at smide en – i øvrigt rimelig billig – 250 lb ned gennem ventilationskanalen for at afstedkomme den fornødne tandrensning.

  13. Af Henrik Knage

    -

    Jamen hvis det blot drejer sig om tandrensning – med en b 52 – så for min skyld ingen alarm.

  14. Af Finn Bjerrehave

    -

    En bøn om fred/genforening

    Tænk 60 år,s våbenstilstand, hvad bilder FN sig ind, især når generalsekretæren er fra Syd Korea, det er min store undren.
    Hvordan kan vi tillade denne ufred ikke er blevet til fred, måske mere end et menneske som jeg ikke forstår.
    Bomb Nord Korea , med dollarsedler , og freden får måske en chanche, netop den gulerod som kan få det forarmede Nord Korea til at søge freden, efter både Kina og Rusland, har valgt kapitalismens hverdag, og den dynamik som skabte det rige Syd Korea, fik sin afsmitning nordpå, og Korea halvøen blev et.
    Dette vil ikke ske, netop Kina er bange for det dygtige Syd Korea, og hvem ønsker fremtidig konkurrence?
    Freden med mange ansigter.Finn Bjerrehave Vig

  15. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nej, B-52 er noget andet: Det er fladedækning – tæppebombning. Egentlig en rest af taktikken fra 2 verdenskrig. En celle på 3 slipper i alt (er det?) 312 bomber og dækker et areal på (så vidt jeg husker) 1000 x 1500 m.
    Det svarer til den lave lufteksplosion med atomvåben, hvor bunkers er overflade eksplosionen.

    I begge tilfælde er der kun én løsning defensivt: Ikke at være dér!

  16. Af Bjarne Munk Christesen

    -

    SLAGET ER TABT U.E.J!
    – eftersom jeg anser dig for nogenlunde intelligent ved du udmærket at.:
    – USA`s største general i det 20. århundrede – Mac Arthur forgæves bad om indsættelse af Atom våben imod de kinesiske invasionshorder, der reddede Nordkorea i 1952.
    – grundet en svag præsident – Truman blev han i stedet afskediget.
    – hvis Mac Arthur havde fået sin vilje, ville vi -højst sandsynlig – have haft en helt anden verden i dag.
    – som bekendt, muliggjorde denne fatale fejl fra USA’s side, at kineserne fik tilstrækkelig tid til selv at udvikle Atom våben over de næste 10 år kraftigt assisteret fra Sovjets side samt at Sovjet fik mere tid til at udvikle sin Brintbombe.
    – i 1960 var løbet “kørt” og siden da har Vesten været “skakmat”.
    Churchill indså klart faren/muligheden i 1945 og foreslog ( fortroligt naturligvis ) en krig imod Sovjet – USA/Vesten ville have haft hele 4 år til
    at “ordne sagen”, idet Sovjet først fik A-våben i 1949.
    Det er hele humlen og årsagen til at vi har den verden vi har i dag og, som utvivlsomt vil blive Vestens undergang inden for de næste 20 år – max.
    Sørgeligt…ikke sandt!
    De havde mulighederne men sjoflede dem GROFT!
    PS.: “lalle-svage” nationer er altid forgået i historiens løb………..ikke sandt..?

  17. Af Bjarne Munk Christensen

    -

    Fortsættelse…

    – i den nuværende situation m.h.t. Nordkorea er det, naturligvis, i høj grad både i Kinas og Ruslands interesse, idet de dermed får

    – testet USA’s forsvarsvilje
    – får “trættet” USA/Sydkoreas ( vestens )
    forsvarsvilje på lang sigt
    – får tvunget de vestlige samfund til at afsætte
    penge ( som de vitterligt ikke har ) til
    teoretisk oprustning ( som befolkningerne ikke
    fatter er nødvendig , trods alle
    kendsgerninger )
    – får styrket egen selvtillid

    That`s the facts U.E.J
    PS.: det kan kun ende grueligt galt!

  18. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    Det er ikke helt utænkeligt at en ung diktator kan være/blive ramt af en snigende mental sygdom, der sætter ham ude af stand til at tænke rationelt.

    Hvis han er omgivet af marionetdukker eller skrækslagne medarbejdere, kan det blive meget farligt. Dog især for Nordkorea selv.

  19. Af Henrik Knage

    -

    Ok – så er det vist ikke egnet til tandrensning, så kommer diktatoren jo til at lide af tandlægeskræk, på den anden side, så kunne en jævn tilbagestrøget frisure med 3 års garanti, gøre underværker. Det ser så pænt ud på tv – og samtidig bliver der renset ører.

    Nej men jeg ved ikke hvad man skal stille op med sådan én, der på måden han agerer på, godt kunne lide af forstadiet til kviksølvforgiftning – det sætter sig vist også på hjernen, har jeg hørt.

    De spiser jo de mærkeligste ting derovre.

  20. Af jens sander

    -

    Egentligt interessant, at ingen ser den egentlige årsag til regimet i nord stadig lever.

    Kinas angst for at blive overrendt flygtninge fra nordkorea, sikkert også sydkorea. Det er billigere og bedre for business at bevare status quo.

    Kina og sydkorea er endog meget gode venner, områdets habitus taget i betragtning.

    Det handler om at spille med i tosselandets skuespil for folket, betale afpresningspengene og lade unge Un, spise kaviar og nyde alskens luksus fra vesten.

    Kina har haft sine problemer med nordkorea, kidnapninger og kraftig beskydning henover nordgrænsen, med alle slags kalibre er set flere gange.

    Når man intet gør(kommer til at gøre) er det nok sekundært af hensyn til den nordkoreanske folk som man er ligeglad med, og primært for ikke at få et uforudsigeligt og meget dyrt QuasiØsttyskland uden ledelse og ansvar at mætte og opbygge for sine naboer.

    Betal tossen og puds glorien, men gør en lang forhandling ud af det, eller betal med x-antal tusind døde,(ikke nordkoreanere) når regimet ramler af sig selv pga blokade eller ingen penge.

    Un er bare grådig og skal vise styrke, med udfaldet er givet, vi ser teater….nyd det

  21. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Sander: Tanken er ikke helt velgennemtænkt.
    Dels er der formentlig tale om atomvåben, hvilket er grunden til at Nordkorea har dem.
    Dels er der tale om 11.000 artilleri pjecer som har Seoul indenfor skudvidde. Se bare hvor megen ballade et par palæstinensiske nytårsraketter kan forvolde.

  22. Af jens sander

    -

    Det understreger kun min pointe. Det er en de facto terrorbalance og, der er kun en løsning, og det er at betale.

    Ingen tror på de kan skyde og ramme alle sammen, pjecerne altså, atomvåbnene er om muligt endnu mere ustabile umulige at få et kontrolleret nedslag med.

    Når USA laver sådan et cirkus er det nok også for at presse blodpengeprisen ned. Aldrig om vi vil betale – Det er Hjallerup marked om igen. Så kommer der en aftale om alt falder i sig selv igen.

    Hvis man bare betalte ville prisen ryge gennem taget . Man må prange som en hestehandler her.

    Un er kommet til tomme pengekasser, hans fars luksustog kan ikke køre, han har en ung kone som vil have vestluksus. Manden og landet er desperate af pengemangel.

    Un skal gøre et godt indtryk som en hård forhandler, USA leger med for øvelsens skyld og Sydkorea betaler og kineserne er lykkelige for ikke at få 10 millioner koreanere over grænsen i jagt på mad.

    Hvis man ville noget, udraderede man alle Kim il Sung og Il’s mausulæer med præcisionsbomber, og det samme med alle medlemmer af politbureauet, hærledelsen etc. Landet er så hierakisk at ingen gør noget uden ordre. Ingen tænker selv.

    Hvis Kina ville spille med var det ordnet på en eftermiddag. Det vil de bare ikke, som nævnt.

    Men pt er alle glade for at intet ændres ved status quo.

    Det med at sparke dåsen ned af gade kender vi jo så godt fra al anden storpolitik. Tiden er ikke moden for at få et frit nordkorea.

  23. Af Wagner Frederiksen

    -

    Det er helt forkert, at de vestlige lande giver efter for den sindssyge snothvalp i Nordkorea. USA opgiver en missiltest, og nogle sydkoreanske generaler bliver hjemme “for ikke at provokere idioterne i Nord”.

    Vesten viser dermed, at man idag ikke er bedre end de vestlige lande var i 30’erne, hvor Chamberlain ogsaa havde travlt med at give efter for nationalsocialismen. Denne svaghed kan meget let foere til de krigshandlinger, som man er saa desperate for at undgaa.

    Intet fremmer risikoen for krig mere end et lands frygt for krig.

  24. Af kaj hansen

    -

    Da Svend Auken havde besøgt Nordkorea kom han tilbage og fortalte en historie om et mønstersamfund (selv om de på det officielle billede havde skåret ham ned til 3/4 størrelse)

    Den samme historie gentog sig et år senere da Auken var på Cuba og “besøge sin gode ven”. Jeg husker specielt en kronik han skrev i Jyllands Posten, hvor man tænkte om han nu havde været i det rigtige land, så rosenrød var den.

    NÅR NU en politiker som de fleste yndede at kalde intelligent, selv hans modstandere havde stor respekt for ham…..også du Uffe, når i debatterede i Stakladen…..når nu sådan en mand, kan tage så meget fejl…..så tør jeg slet ikke tænke på hvad der kan ske …hvis

  25. Af Bergner Frederiksen

    -

    Bjarne Munk-Christensen.
    Hvor har du dog ret, selvfoelgelig skulle denne situation vi befinder os i, ikke have vaeret mulig, idet Nord-Korea/Kina skulle have vaeret sat paa plads foerste gang, for laenge siden.
    Laeg maerke til at krigene er opstaaet
    hvergang USA har haft en svag demokratisk President.
    Wilson, Dem. foerste Verdenskrig.
    Rosewelt, dem. anden Verdenskrig.
    Truman, dem. Koreakrigen.
    Kennedy/Johnson, dem. Vietnam.
    Carter, dem. Iran
    Clinton, dem. Gjorde ikke noget ved Osama Bin Laden.
    Obama, dem. – hvad sker der nu ???
    Naturligvis havde vi Bush med Afganistan/Irak, men det var efter et direkte angreb paa USA (WTC, NYC.)
    hvor der gudskelov var en Republikansk President,
    havde det vaeret under en dem. f.eks. Al Gore eller
    John Kerry var intet sket.

  26. Af j b

    -

    How to end the North Korea standoff with just a Snickers bar… pic.twitter.com/CZFM3wgQ2X

  27. Af Henrik Knage

    -

    Nu er der da rigtigt fyret op under kedlen – når yankeerne begynder, at holde kæft – så er det fordi de er ved, at blive sure.

    Det er der en lille fugl der pipper om – tror for en gang skyld Kina kommer med den første endefuld, til Nordkorea – vejledt af Rusland.

  28. Af Henrik Knage

    -

    Det kan være det er så såre simpelt, det kan være. At Nordkorea – efter 60 år i mere eller mindre “skyggetilværelse” – med Kina som eneste allierede ønsker dialog med En Verden Udenfor – synes blot det er en fantasiforladt måde, at prøve dialogen af på.
    Men så enkelt kan det vel ikke tænkes, at være?

  29. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Det bekymrende er, at jo oftere Nord-Korea’s unge leder siger: Nu kommer jeg, nu kommer jeg – og hvor han så ikke i sidste ende kan komme og udløse truslen, så taberhan ansigt.

    Det minder mig om Busch Jr.s retorik i sin tid overfor Sadam Hussein, hvor han efter også de mange trusler om at føre krig imod Irak, så faktisk var nødt til at udføre truslerne for ikke at tabe ansigt.

    Her så med modsat fortegn, hvor USA med Syd-Korea er direkte truet med en retorik, udført i et ganske hysterisk stemmeleje, når vi hører enkelte TV-udsagn fra Nord-Korea’s, sjovt nok kvindelige journalister.

    Kina kan jo så absolut heller ikke være interesseret i egtl krig og slet ikke med atomare våben. De ønsker forsat fremgang for deres befolkninger – men jeg kender ikke nok til forholdene – men Kina burde jo forsyne de sultende nord-koreanere for at undgå en enorm flygtningestrøm, selv om de måske ikke får Nord-Korea til at fjerne A-våben og disse trusler.

    Så skulle Kina selv i krig el minimum svære forhandlinger.

    Uden at have et klap forstand på forholdene og de komplekse forhold i Asien, så kan Kina være tvunget til at gøre gøre det ultimative for at undgå at få ødelagt også hele deres øst-kyst, hvor alt financielt osv. blomstrer – og hvor også USA og Kina iøvrigt er afhængige af hinanden i et el andet også financielt samspil for udviling hos sig selv og i verden som sådan.

  30. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Man kan sige om Uffe, hvad man vil; men han får en i eftertænksomhed.

    En ting er det vi ser – som et par destroyere (i øvrigt suppleret med 2 japanske), der deployerer i forvejen – sådan at man ikke render ind miner, ubåde og andet snavs.

    Mere væsentligt er at 3 hangarskibe er feset ud og ind af San Diego. Man har tilsyneladende også i løbet af februar og marts brugt tiden til at kvalificere reserverne til hangarskibsoperationer.
    Så en hurtig tur i havn. Ud igen og hente fly og så igen i havn.
    Det er et mønster som tyder på en betydelig styrkeopbygning.

    Jeg siger ikke, at USA angriber; men de godt nok forbereder sig til alle eventualiteter. Altså truer man med atomvåben, så der det dumt ikke at antage at den anden part træffer sine modforholdsregler.

    Det næste er, at der er to hangarskibe til. Dels det i Japan, dels det, man har flyttet fra det arabiske hav.

    Vi taler altså 5 hangarskibe. Man er i hvert fald forberedt på, at kineserne ikke er helt tilregnelige – samtidig.

    Lad os sige det sådan – det er et meget stort maskineri, der er sat i bevægelse.

    Givet at man er nervøs ved atomvåbnene, for jeg tror ret beset ikke på den Nordkoreanske hær – så stor den end er – den har ikke bevægelighed til at gøre ret meget. Og ja, selvfølgelig rekognoscerer man med satellit og hestevogn, for så stor en hær sætter sig ikke i bevægelse uden, at det kan ses.

Kommentarer er lukket.