Derfor kommer der ingen militær indgriben i Syrien

Af Uffe Ellemann 65

En million børn er flygtet ud af Syrien. To millioner børn er ”internt fordrevet” fra deres hjem. Det er i sig selv et ufatteligt billede af den nød, den syriske borgerkrig har skabt for uskyldige ofre. Og oven i det kommer nu alt for tydelige tegn på, at der er brugt en eller anden form for kemiske våben.

Vi ved ikke, om det er sandt, og vi ved ikke, om der virkelig er dræbt 1300mennesker i Ghouta lidt øst for Damascus. Det er usikkert, om vi nogen sinde får det at vide. For mens de døde begraves, og eventuelle gasser stiger til vejrs, bliver FN-inspektørerne holdt hen med snak. De sidder få kilometer fra det sted, hvor der angiveligt er brugt giftgasser, men får ikke lov til at tage derhen af de syriske myndigheder. I FN’s sikkerhedsråd har regimets venner fra Rusland og Kina sørget for at udvande forsøgene på at give FN en stærkere rolle. Russerne har ganske vist henstillet til den syriske regering, at den giver FN-observatørerne adgang til det omdiskuterede område – men har samtidig sagt, at det er op til oprørerne at garantere observatørernes sikkerhed. Og så lyder det også fra Moskva, at oprørerne spænder ben for en objektiv undersøgelse, og at det nok er dem, der har brugt gas – underforstået: For at hidse verdensopinionen op?

Alt er muligt. Husk på¨, at det stadig ikke er helt afklaret, hvem der affyrede de mortergranater mod en fredelig markedsplads i Sarajevo tilbage i 90’erne, som omsider fik verden til at blande sig i den bosniske konflikt. Var det de bosniske serbere? Eller var det bosniakkerne? I Syrien kan man sige, at hvis det er regimet, der har brugt giftgas, er det ufatteligt dumt at gøre det på et tidspunkt, hvor der netop er kommet FN-observatører til Damascus. Og hvis det er oprørerne, er det ufatteligt grusomt at ofre sine egne for at opnå en propagandagevinst.

Men skyldsspørgsmålet kommer af gode grunde i anden række. I første omgang haster det med at få klarlagt, om der er anvendt kemiske våben – og i givet fald hvilke. Hvis der er tale om et angreb med giftgas, må det internationale samfund – og det vil i praksis sige USA og de nærmeste allierede – nødvendigvis reagere, for ikke at miste kostbar troværdighed.

Men: Hvordan?

Selv den franske udenrigsminister, som er gået længst i retning af at kræve militær indsats, gør det klart, at det er udelukket at indsætte landtropper. Dels ville det være halsløs gerning at give sig i kast med den syriske hær – dels ville det være en nærmest umulig opgave at finde ud af, hvem af de mange forskellige oprørsgrupper, man skulle støtte sig til.

Hvad så med at indsætte fly og udslette det syriske luftvåben, sådan som det skete i Libyen?

De to opgaver kan ikke sammenlignes. Rusland har forsynet Assad-regeringen med et så avanceret luftforsvar, at det ville være en overordentlig vanskelig opgave at føre luftkrig mod Syrien. Hertil kommer, at de syriske oprørere ikke har kontrol over store landområder, sådan som oprørerne havde det i Libyen. Opgaven er simpelthen for stor i Syrien.

Hertil kommer den helt overordnede amerikanske bekymring, at hvis man først engagerer sig militært i Syrien, vil det være vanskeligt at trække sig ud. Og hvor bliver der brudflader i forhold til det Rusland, som indædt har forsvaret Assad?

Derfor: Uanset alle de vrede udbrud, som kommer i disse dage, kan vi godt glemme alt om en militær indsats mod den syriske regering.

Det er muligt, at lande som Saudi Arabien og Qatar vil begynde at levere våben til oprørsgrupper  – og det bliver ikke nødvendigvis de grupper, vi andre gerne ser styrket – men det vil næppe have den store virkning. Det vil være pr-tiltag for at få det til at syne, som om man dog gør noget…

Det er klart i USA’s interesse at svække eller fjerne Assad – fordi det vil svække Irans indflydelse i regionen. Men omkostningerne – de militære, politiske og økonomiske – ved at gribe aktivt ind er så formidable, at det ikke vil ske. Med mindre den nuværende situation ændres afgørende – for eksempel ved, at Rusland opgiver støtten til Assad.

Derfor skal kampen for at lindre nøden i Syrien føres i FN og i Moskva. Det er bittert at måtte erkende det, men sådan er situationen.

65 kommentarer RSS

  1. Af Thomas Borgsmidt

    -

    En militær intervention ser ikke håbløs ud.

    Det kommer så ganske an på AMBITIONSNIVEAUET. Tilstræber man alene at sætte de kemiske våben ud af spillet og de svære våben. Så kan det godt lykkes – også uden prohibitive tab.

    En egentlig besættelse er nok udelukket, den vil være alt for rodet og der er ikke rigtig en opposition til Sadat. Der er masser, der – med rette – anser ham for værende et dumt svin; men ikke noget man kunne kalde et politisk system eller struktur. Det har der aldrig været i Syrien.

    Det betyder desværre, at tilstanden for de fordrevne – in-og eksternt – ikke bliver bemærkelsesværdigt bedre.

  2. Af Henrik Knage

    -

    Det er sikkert de færreste der fatter hvad der egentlig foregår på slagmarken, og forvirringen bliver total efter 15 min. med Udenrigsminister Villy Søvndal på Deadline.
    For det første er han prototypen på begrebet “at tale med en varm kartoffel i munden”, for det andet snurrer det fuldstændig rundt for manden.
    Mener han fik sagt, at Tyrkiet var gået i krig med Sues-kanalen, og de fleste arabiske lande bekrigede hinanden?

    Han burde som minimum have frataget hans frikort til børnekarusellen i Tivoli, samt have tvangssømmet hans roterende kontorstol fast i gulvplankerne med 4 teltbarduner.

    Burde vist have slukket for apparatet, inden han kom på skærmen.

  3. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Der er ikke noget at se på hangarskibene. Truman gik gennem Suez og er nu i det arabiske hav med et andet.

    Stillehavsflåden forholder sig totalt i ro – den er stort på værft.

    En militær indgriben bliver ikke noget stort – og ikke en besættelse. Ikke som det ser ud nu. Nøglen er nok “Figenbladet”.

  4. Af Erland Leth Pedersen

    -

    Guderne få forbyde, at vi deltager i det vanvid, der udspilles i Syrien i disse dage. Det er fantastisk dumt, naivt og alarmerende for ikke at sige chokerende, at vore politikere absolut intet har lært af historien i Irak og Afganistan og i hele taget den muslimske verden.

    Syrien er en kunstig frembragt nation som Irak ( visse tidligere store kolonimagter burde få røde øre) Det er et kludetæpper af mange forskellige befolkningsgrupper med specielle stammetilhørsforhold, religiøse tilhørsforhold o.s.v..
    Tilliden mellem disse grupper er ikke eksisterende og derfor får vi en bestialsk borgerkrig. Ingen vil give sig, hvorfor det kun kommer an på at udrydde hinanden.
    Løsning? Jeg kan ikke se den.

    I disse betragtninger er jeg ikke kommet ind på Ruslands, Irans og sandelig også den rige oliestaters interesser i konflikten.

  5. Af Nanna Tidogtendens

    -

    Syrien har dokumenteret at oprørere i Douma skød med giftgas mod Damaskus.

    Syrien har satellitoptagelser af to giftgasskud fra den oprørskontrollerede forstad Douma, som de har indleveret til FN’s sikkerhedsråd.

    Oprørernes giftgas sarin stammer fra Libyen, som fik det fra Rusland ligesom Syrien. Et firma tilknyttet Storbritannien har medvirket til at det transporteres ind i Syrien via Qatar. USA har været vidende om det/medvirket, viser dokumenter en hacker fandt i januar 2013.

    Hvorfor dette hastværk med at dømme den syriske regering skyldig, når det 6.5.2013 blev konkluderet af Carla Del Ponte, FNs undersøger, at det 19.3.2013 var OPRØRERNE, som anvendte giftgas?

    The Corbett Report har interviewet Ayssar Midani, bosat i Damaskus, om hvem der egentlig foretog angrebet med giftgas. Det var naturligvis dem, der har interesse i at udlandet angriber Syrien militært og ikke den syriske regering.

    Søg på disse navne for mere information. Pressen burde interessere sig for disse informationer.

  6. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Det slår mig nu, at det Syrien gør lige nu er at afpresse Iran.

    Det, der er afgørende for om det er noget vi skal blande os i er om der er tale om masseødelæggelsesvåben, der trues med – eller ej.
    Problemet med sådan nogen er, at de er forholdsvis lette at skjule – specielt giftgas.

    Det er en trussel, som ikke bare er lokal.

  7. Af Poul Sloth

    -

    Gasangrebet i Syrien er helt sikkert de lede russeres skyld. De gjorde det for at stimulere salget af naturgas til Syrien – så det hele var et marketingstunt. Uffe den klarttænkende har set og forstået hele komplottet med anvendelse af hele sin strålende og uoverskuelige intelligens. Hvad skulle Danmark gøre uden Uffe den Store.

  8. Af Martin Kjeldsen

    -

    Løgne, løgne og atter løgne….Igen skal vi høre på de vestlige lederes løgne for at retfærdiggøre deres erobringstrang og krigsforbrydelser.

  9. Af Ole Skovgaard

    -

    I øvrigt har Russerne placeret et par krigs skibe diskret i “Skudlinien” for at få vestens “ledere” til at ryste på Hånden, det er sgu egentlig meget godt tænkt af Putin og sikkert flabet, hvis det var Uffe der skulle beskrive manøvren.

    Men det positive er jo at Internationalt anerkendte politikere som Søvndal, og andre af de “Tunge Drenge” for mere tid til at at brygge en udtalelse sammen (sikkert en dyr rapport pr. bilag) som verden så vil lytte andægtigt til, mens Mogensen “Suger” Brøndvand i “Tirsdags analysen” Søvndal i Udenrigs ministeriet, Kan et menneske være en Ø ?

  10. Af Ole Skovgaard

    -

    Og det er naturligvis udtalelsen fabrikeret af Søvndal og de “Tunge” drenge efter mødet i Udenrigs politisk nævn idag jeg tænker på. Hele verden venter med spænding på udfaldet af mødet.

  11. Af Henrik Knage

    -

    Hvis der er nogen her, på den her blog, der historisk set, kan nævne blot én eneste krig, der har været en oplagt succes, så nævn den!
    Alle krige kan og har kunnet løses diplomatisks – problemet er blot, at de fleste politikere er og har været blottet for fantasi.

    For at noget kan benævnes som succes skal der mindst være to vindere, som en given Tango for to, der kan ende galt.

    Det er absolut forkasteligt, HVIS “Babyface” “slår” med giftgas mod egen befolkning – fuldstændig utilgiveligt.

    Hvis den her debat skal give nogen som helst mening, er det nødvendigt at kikke på hhv. Rusland´s og Kina´s historie, og hvorfor de ikke umiddelbart “hopper med” på FN og Vesten´s for så vidt emotionelle holdninger til ret og vrang.

    Det er jo ikke ret længe siden, at den almindelige Russer stod i en 9 km. lang kø, for at købe et almindelig franskbrød, eller et pund hakket svinekød – vel!

    Derudover så mener jeg, at det er totalt under bæltestedet, at gøre noget nulevende menneske ansvarlig for, hvad ens forfædre har bedrevet på et givent tidspunkt, under 1. verdenskrig eller andet, heller ikke selv om tipoldefar fik en medalje – for det kan søn jo ikke leve af – andet end på film.

    Den slags er totalt uvedkommende for debatten.

  12. Af Niels B. Larsen

    -

    @ Henrik Knage

    På sin vis kan Irakkrigen betegnes som en succes.

    Der har stort set ikke været muslimsk terror i Europa siden vi forlod landet – terroristerne er fuldt optaget i Irak. :-)

  13. Af Axel Eriksen

    -

    @ Henrik Knage!

    Din opfattelse af en succesrig krig: “Der skal mindst være to vindere”.

    Den slags krige har der vist været mange af i historien!

    Men det var nok ikke helt det, du mente. På stående fod kan jeg heller ikke erindre en eneste, hvor begge de krigsførende har betragtet sig som vinder!

  14. Af Axel Eriksen

    -

    Det skal dog være visse muslimer, der betragter ophør af et fjendtligt angreb som en sejr – selv om de ikke selv har opnået noget ved deres oprindelige fjendtlige provokation!

  15. Af georg christensen

    -

    Der kommer en form for indgriben. Kortvarig kontant.

    Når politikere og deres højtlønnede samfundsbetalte diplomater ikke virker, hvilket allerede er bevist. næsten 3 år i hængekøjen dur ikke. Når ære og værdighed, ikke bare lander i svinestaldene,og kun med intetsignde ord “udbassuneres”, må et form for utvetydelig indgriben, være soleklar.

Kommentarer er lukket.