“FN-sporet” er ikke en blindgyde

Af Uffe Ellemann 165

Der trækkes ofte hånligt på skuldrene, når nogen siger, at man skal holde fast i “FN-sporet” – f.eks. i spørgsmålet om, hvordan der skal reageres på den sandsynlige brug af kemiske våben i den syriske borgerkrig. Det er der ingen grund til. For hvis det bruges fornuftigt, kan “FN-sporet” faktisk være en ganske god vej at gå.

Der er alt for mange, som lige nu har travlt med at forsikre, at de ønsker en aktion mod det syriske regime – også selv om der ikke er opbakning i FN. Der er da også historiske belæg for, at det kan være nødvendigt. Det var det f.eks. dengang Serbiens etniske udrensning af Kosovo skulle stoppes – og da hastede det. Da det drejede sig om Irak og Saddam Husseins formodede lagre af masseødelæggelsesvåben, troede vi også det hastede. I bagklogskabens lys kan vi godt se, at det gjorde det alligevel ikke. Men med den viden, vi havde dengang, stillede sagen sig anderledes.

Spørgsmålet er, hvor meget det haster denne gang. Der er tid til at vente på rapporten fra FN’s inspektører, og hvad der ellers er af beviser og indicier. Og jo bedre sagen er belyst, desto svagere står de, der forsøger at krybe uden om.

Rusland vil sandsynligvis blokere for alt i Sikkerhedsrådet. Kina har ikke meldt klart ud. Men kineserne vil tydeligvis ikke risikere at stå som nogen, der forsvarer anvendelse af kemiske våben. De står bare fast på kravet om, at det folkeretlige grundlag for en aktion skal være i orden.

Det er heller ikke umuligt: Der er mulighed for at bringe sagen op for FN’s generalforsamling, og her kan et to trediedeles flertal overtrumfe et veto i Sikkerhedsrådet. Efterhånden som beviserne tårner sig op omkring regimets rolle i den mulige anvendelse af giftgas, skulle det være muligt at samle et sådant flertal.

Det taler for ikke at forhaste sig. En russisk viceudenrigsminister har kaldt USA en “abe med en håndgranat” – og det vil blive smidt tilbage i hovedet på Moskva, hvis USA vælger at følge sagen op i FN – vel at mærke uden at svække kravet om, at brug af kemiske våben skal straffes.

Imod at forhaste sig taler også, at der er opstået lidt uro i rækkerne: I London har Cameron ikke kunnet samle flertal for en hurtig aktion. Den Arabiske Liga kræver FN-grundlaget i orden for en aktion. Og i USA ønsker Kongressen medindflydelse på, hvad der sker.

Alt taler for at give sig tid – og det kan netop ske ved at benytte “FN-sporet”. Det er også dybest set i den amerikanske regerings interesse. Man ønsker ikke at blive rodet ind i en borgerkrig i Syrien. De argumenter, jeg kom med i min seneste blog, holder.

Hvad skal USA’s venner og allierede gøre i denne situation?

Vi skal sige til amerikanerne: Vi ved godt, at der skal gøres “noget” for at vise, at det er helt uacceptabelt a bruge keniske våben. Vi ved godt, at det er Jer, der kommer til a gøre det. Vi andre kan ikke være med, for situationen er helt forskellig fra dengang i Libyen, hvor danske, norske og svenske fly og mange andre kunne flyve rundt uden at møde avancerede russiske luftforsvarssystemer…. Vi magter det ikke. Uanset alle store ord. Men vi støtter Jer, hvad vej I end vælger – vi anbefaler Jer bare at benytte FN så længe som muligt. Også for at undgå påny at undergrave de eneste organ vi har til at sikre en mere fredelig verdensorden. Og denne gang har vi faktisk meget bedre muligheder for at bruge FN end de sidste par gange, der blev kaldt på USA…

 

 

165 kommentarer RSS

  1. Af Nanna G

    -

    En af høgene i USA bliver måske præsident en dag – Hillary Clinton.

    DR2 viste i dag en tysk tv-udsendelse om krisen i Syrien, hvor man så Nato-missiler blive transporteret fra Tyskland til Tyrkiets grænse ved Syrien, hvor de hurtigt kan håndhæve en flyforbudszone, hvis en sådan etableres.

    Lokale borgere viste modvilje imod Nato-missilerne idet der er intern modstand i Tyrkiet imod dette.

    I udsendelsen var der fokus på USA’s udenrigsminister Hillary Clintons hårdnakkede krav om at Assad skulle gå af først, før USA ville gå med til forhandlinger.

    Dette krav, som også er fremført af Qatar og Saudi Arabien, som financierer og væbner oprørerne og leder en del af kampene imod de syriske regeringsstyrker, støttes også af Frankrig og vist også af Storbritannien.

    Vi må have Danmark til at gå i rette med USA her. Det vil gavne freden.

    Kofi Annan er også kritisk overfor Clintons kurs overfor Syrien.

    Ret beset er det vel USA, som ved at blokere for forhandlinger, er årsag til de enorme lidelser i Syrien.

    At de så vil straffe en statsleder, som de har villet diktere skulle gå af, er helt absurd. Retten til at bestemme, hvem der leder Syrien, tilkommer ingen udenfor Syrien ligesom vi i Danmark heller ikke ønsker at udlandet skal diktere os hvem, der leder landet.

  2. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nanna G.

    Nej, nej, nej: Der er noget andet, der i øjeblikket ikke er kommet til offentlighedens kendskab.

    Ikke, at det, der er kommet frem med anvendelse af kemiske våben mod civile er forkert – det skal nok være rigtigt nok; men det er langt fra hele historien. Der er én eller to helt afgørende oplysninger som vi IKKE har.

    Det er de oplysninger offentligheden IKKE har, man handler ud fra. Der er såmænd årsager nok til at “nakke” Assad og her er der et par stykker, der bliver hevet frem til begrundelse overfor offentligheden.

    Hvordan kan jeg være sikker på at noget, jeg ikke ved er der? Jo, jeg kan se på, hvordan man opfører sig.
    Det er så også derfor at en debat kan være interessant: Ikke fordi folks meninger betyder noget – ikke det bitreste; men der kan komme et forhold, jeg har overset eller en anden afledt effekt af det jeg ikke kan se.

    Det betyder så, at man skal pløje sig gennem oceaner af vrøvl; men det er nu engang betingelserne.

  3. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Nanna G – 3. sept. . 17:21

    Problemet er blot, om der er nogen, der ønsker at please denne massemorder til fortsat ledelse af Syrien og med sådanne fortsatte beføjelser!

    Det vil svare til at mene, at Hitler da skulle have fortsat ledelsen af Tyskland efter krigen, hvis han ikke havde begået selvmord!

    Men – problemet er disse terrorgrupperinger, som også støttes udefra af fx Iran.

    Nå – slut herfra i denne uge. Mvh BHL

  4. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nu begynder billedet at tegne sig:

    USA vil ikke finde sig i, at Rusland og Kina benytter deres veto i FN til at sabotere – oven i købet imod, hvad der kun kan betegnes som Ruslands og Kinas egne interesser, nemlig at forhindre spredning af masseødelæggelsesvåben.
    Det må siges at være misbrug af FN fra Ruslands og Kinas side.

    Det har gennem en del år trukket sammen. Hidtil har FN trods alt haft den funktion, at mindre internationale problemer har kunnet klares i det forum. Det er så ikke tilfældet mere.

    USA har uden tvivl ventet på en god sag for at stige op på koturnerne. De døde i Syrien er udelukkende Ruslands og Kinas ansvar. De lande har blokeret fordi de ville have en eller anden form for bestikkelse. Det gider man ikke mere fra USA’s side.

    Der er alvorlige sager, hvor både Kina og Rusland har legitime nationale interesser at varetage. De kan så ikke behandles i FN – fint nok, så må man klare dem bilateralt. Men når man ikke undlader unødig trætte – alene for at være på tværs, så skal man passe på hvad man leger med.

    Lad os gøre os helt klart: USA kan uden så meget som at lægge en finger på aftrækker tvære både Rusland og Kina til rødgrød – UDEN fløde.

    Ruslands meget prekære statsbudget hænger alene sammen på grund af en alt for høj oliepris. 2/3 af Ruslands skatteindtægter kommer fra eksportafgifter på olie. Rusland er så administrativt rodet og korrupt, at indkomst og selskabsbeskatning kan man lige så godt opgive at tænke på.
    USA kan jo ved at sælge ud af sine lagre halvere olieprisen på en eftermiddag. Det vil – om ikke andet – være meget velkommen i Kina.
    Det gør USA IKKE, fordi et sammenbrud i Rusland – og jeg mener virkelig et sammenbrud – vil få Tjetjenien til at ligne en mindre uoverensstemmelse på et snusket værtshus. Rusland hænger alt andet end godt sammen internt. At Rusland er en atommagt gør, at sådan noget er ikke noget at lege med.

    Kina er så hovedsaglig i en anden klemme. Fødevarer. Her er USA igen fuldstændig afgørende. På ris betyder USA intet; men her er prisen på en ton 5-600$. På hvede, hvor USA er en væsentlig leverandør, er prisen 300$ pr. ton; men for majs, hvor USA er alt afgørende er prisen på 200$ pr. ton.

    Den billige majs har hold hånden over flæskepriserne. Kylling og flæsk koster principielt ca. det samme pr. kg.; men flæsk har – som danske landmænd har måttet slås med – haft en pris, der var det halve.
    Kina har på alle mulige måder forsøgt at komme uden om USA som leverandør, fordi Kina vil holde sin valuta undervurderet af hensyn til eksporten. Det er så bare ikke lykkedes særlig godt selvom man med bilaterale handelsaftaler med bl.a. Brasilien har forsøgt at holde prisen nede. Hvilket så har ført til at Brasilien har købt soya i USA og har strøget en profit ved arbitragehandel, fordi man har kunnet bruge BRL som valuta.

    Nu da Kinas produktion er brudt sammen, så er Kina ikke specielt interesseret i lave oliepriser, de skal nemlig aldrig mere købe olie.
    Det er derimod ganske interessant for at undgå hungersnød i Kina – for slet ikke at tale om voldelige masseoptøjer. At slå et par millioner ihjel vil ikke afficere kineserne; men en revolution blandt byproletariatet – det er mere hæsligt end nogen bryder sig om at tænke på.

    Både Kina og Rusland er i så desperate økonomiske og indre sikkerhedsmæssige problemer, at det må undre, at man i sin mangel på realisme har valgt den prioritering i Syrien spørgsmålet.

    Det er en vrangforestilling både i Moskva og Peking, at de har det fjerneste at skulle have sagt. USA har ingen interesse i økonomisk kollaps og indre voldelige oprør i hverken Rusland eller Kina. Ikke desto mindre er begge lande totalt afhængige af USA’s velvilje.

    Det er ikke en mening: Det er en konstatering. Det er så grelt, at USA kun kan tjene på at Kina og Rusland kollapser.

  5. Af Thomas Borgsmidt

    -

    http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE5932942/rusland-syrien-boer-aflevere-kemiske-vaben/

    Ganske rigtigt: Rusland har fået nogle ubehagelige konsekvenser stillet i udsigt, hvis de ikke ordner de kemiske våben.

    Olien ligger i disse dage i 100-110 USD/brl. Det ville være mere end irriterende for Putin om det – ganske pludseligt – faldt til halvdelen.

    Den skal nok falde, nu da både Indien og Kina trækker sig bukkende og skrabende tilbage fra verdensscenen; men spørgsmålet er: Hvor meget?

  6. Af Thomas Borgsmidt

    -

    http://www.faz.net/aktuell/politik/ausland/chemiewaffen-syrien-zur-uebergabe-der-kontrolle-bereit-12565714.html

    Nu begynder tingene unægtelig at hænge sammen – rent logisk.

    Man er formentlig mellem USA og Rusland nået til en “forståelse” af, at Rusland afvæbner Assad for kemiske våben.

    1) Det forklarer, hvorfor USA har holdt de tunge enheder Nimitz og Boxer ude af Middelhavet – Nimitz kan antagelig ikke launche fly i Rødehavet (kan formentlig ikke komme højt nok op i fart) og tilstedeværelsen er til at kontrollere for russerne.
    Altså russerne skal have arbejdsro – derfor landgangsfartøjet med grej.
    Russerne har bedt om den nødvendige arbejdsro – og det har de fået.

    2) Obama har bedt om en frist på 90 dage af senatet, hvilket gør, at han har handlemuligheder og samtidig har senatet ikke givet carte blanche til at præsidenten leger cowboyder. Det giver samtidig russerne en frist, så de ikke bare – som sædvanlig – kan lade tingene løbe ud i sandet. Man vil hele tiden have snor i russerne – og omvendt.

    3) Kemiske våben, der er ude af kontrol lige på grænsen til et Nato-land: Det er fuldstændig uacceptabelt. Det ved russerne også godt – og den HAR de forstået!
    Tyrkiet vil blive værnet med alle til rådighed stående midler – bestemt ikke nødvendigvis amerikanske. Danske F-16, Britiske Taifun, og tyske luftværnsmissiler. Det slipper et syrisk angreb ikke levende igennem – så enkelt kan det siges.

    Russerne er mindst af alt interesseret i at vække Nato af middagssøvnen – dertil er de alt, alt for sårbare – også militært.

    4) De usædvanlig høje oliepriser det sidste par måneder med en pris på 10-20 $ over “daglig vande” for at holde russerne økonomisk skadesløse.

    5) Tilsyneladende kan man klare den uden at tilføje FN et nederlag som organisation. Både Rusland, USA og Europa har faktisk brug for et FN, hvor ikke alting på forhånd er kørt op i en spids.
    Der bliver nok af problemer at diskutere: Arktis, Sortehavet, Kina/Japan for at nævne nogle.
    Syrien er som Bismarck sagde: “Ikke én pommersk grenader værd!”

    6) Hvad angår Syrien, så ved hverken Europa, Rusland eller USA hvem man skal holde med – og navnlig HVORFOR.
    Det vi kan gøre er at tage hånd om flygtningene – og passe på at de ikke bliver bombet – i Tyrkiet vel at mærke.
    Russerne er nok de eneste, der kan fortælle Assad, at nu er spillet ude – og situationen skal stabileres, hvilket han IKKE kan på egen hånd – har vi set.
    Det eneste, der holder Assad fra verdens største røvfuld er russerne, for amerikanerne slår hårdt og de bliver ved. (mellem os: jeg tror ikke de S300 missiler russerne har leveret har fået affyringskoderne med! – det ville jeg ikke gøre i russernes sted).

  7. Af Thomas Borgsmidt

    -

    JyllandsPosten: 25 lande støtter et indgreb i Syrien.

    http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE5934203/nu-stoetter-25-lande-et-indgreb-i-syrien/

    Læg mærke til at foruden Danmark har Estland, Letland og Litauen skrevet under.
    Forstod Du den – PUTIN???

  8. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    DET VAR DOG PÅ TIDE, at vi hørte, at destruktion af disse kemiske våben vil være en mulighed i dette komplekse Syrien-problem – som en slags straf for brug af disse, som jeg foreslog her på bloggen 1. sept. 12:33 – om end det så er Rusland nu, der kommer med forslag hertil!!

  9. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Lajer: Obama har spillet kortene HELT rigtigt.

    Den løsning, der tegner sig nu, sætter Rusland i en positiv og aktiv rolle – ok, med et oversavet jagtgevær i ryggen for nu blidt at skubbe Putin i den rigtige retning; men det er jo det, man mener med en venlig henstilling i de kredse.

    Det er så meget typisk den måde, man skal tale til russerne på for at de forstår, hvad man mener. De tager sig selv så forbandet højtidelig og er meget længe om at begribe, hvad det egentlig er, der i virkeligheden sker omkring dem.

    Hidtil er Merkel nok den eneste, der har forstået problemstillingen med russerne. Nu hjælper det også, at hun har lidt flere brikker at flytte rundt med end Putin har.

    De mere lokale perspektiver finder jeg spændende: Nemlig, at vi skal undgå at noget tilsvarende udvikler sig i Østersøen – og det er for at forhindre konflikter, at man arbejder som man gør i Østersøen.

    Løsningen er, som jeg før har skrevet: Danmark bliver vicevært for Østersøen. Russerne har brugt 50 år på at vise, at de ikke KAN.
    Det er IKKE hensigtsmæssigt at gøre en handelsplads til en slagmark. Det er der ikke nogen, der har noget ud af.
    Det betyder selvfølgelig også, at de “store” følger helt almindelige færdselsregler, hvilket russere har meget svært ved at begribe: I kommunistæraen havde Moskva specielle vognbaner for magthaverne, hvor pøblen ikke måtte færdes. Det betyder, at alle skal følge “færdselspolitiet” anvisninger – af helt almindelige lavpraktiske grunde.

    Der er også den parallel, at Nato – USA, Danmark og de baltiske lande – med stor omhu undgår at provokere og true Rusland med de grimme magtmidler. Man har afskaffet de artillerisystemer, der direkte kan true Skt. Petersborg. Ivar Huitfeldt-klassen har kun en 5″ kanon. Excalibur som kan have atomsprængladning er 6″ granater.

    Hvis russerne – endelig – kan fatte, at det er vi slet, slet ikke interesserede i, som kommer der måske noget godt ud af det forfærdelige, der sker i Syrien.
    Nato er jo med timers varsel i stand til at blive mindst lige så ubehagelige som russerne. Men så længe russerne opfører sig nogenlunde tilregneligt, så sker det ikke. Masseødelæggelsesvåben er noget, vi tager særdeles højtideligt og er noget vi ikke leger med.

    Parallellen mellem Syrien og Østersøen er til at tage og føle på: Syrien er også et handelsmæssigt knudepunkt mellem Arabien, Egypten, Persien og Palæstina. Et knudepunkt, der som følge af idioti ikke har virket siden 1. verdenskrig. En ting er de lidelser dumhed har forårsaget (og de har ikke været små); men nok så kontant den fortjeneste og de forretningsmuligheder, der er blevet spildt.

    Det er penge ingen af os har råd til at spilde.

  10. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Thomas Borgsmidt – 06:49

    Vi har ikke råd til den slags hverken menneskeligt eller økonomisk (mere – el har haft det!) – og som jeg skrev ovenfor i mit indlæg 1. sept. 12:33, nævnt i mit indlæg i går 23:14, så ville det være gavnlig for også Putin at nærme sig Vesten i en klarhed her, fremfor en provokation a la den kolde krig.

    Uffe Ellemann må være ekspert i Østersøen, så han kan have meget at give her.

    Det, der undrer mig, er, at jeg 2 gange i går så hørte på TV, at det opr har været USA’s forslag, som Putin nu kommer med – men det blev ikke uddybet, og jeg har ikke hørt det. For mig var det en slags ‘første valg’ i denne komplicerede situation, hvor der ikkenødvendigvis er tale om ‘det gode versus det onde’ – men valget mellem flere onder i stedet.

    Jeg fandt da, at det kunne være en passende ikke bare irettesættelse af Assad – men en decideret og fortjent ydmygelse, selv ‘at æde’ sine våben i sig, dvs få dem fjernet, destrueret.

    går da jeg hørte Kerry fra England, fik jeg personligt nok – det var Powell om igen, dvs USA om igen – ikke et nano-sekund klogere efter Irak-krig II – samme retorik, opfattelse og måske fra flere sider decideret lyst til at gå i krig for at løse problemer – eller de fatter ikke andet i en slags magt-demonstration end at rasle med sablerne.

    Sørgeligt.

    Det andet ligger mere lige for hvis det kan lade sig gøre ‘at komme til’ – og det, der yderligere undrer mig er at Assad og hans folk ikke ser ud til at vise decideret forfærdelse over anvendelsen af disse våben, ifølge dem fra anden/andre sider.

    Og – al den tale om ‘taben ansigt’ for Obama – det er ikke nødvendigvis et tab, selv om forslaget her ikke var kommet op på bordet.

    Jeg er træt af medierne – også CNN, alle lugter blot og er ‘oppe at køre’ og så denne krigsretorik – Gu’ gør en leder ej, mister æren el taber ansigt – ved ikke at gå i krig.

    Andet igen kunne gøres rent psykologisk mm – og siden få Assad fjernet som en slags lste prioritet på sigt, af hensyn til verdensfreden nu og måske siden også.

    Nå – jeg når ikke mere; men tiden Obama gav, viste sig at være vigtig; men nu skal der så ikke gå evigheder, der skal følges op – og det hele tiden for at stresse Assad, så han kan forstå, at det er ganske alvorligt, ellers … ja, så nogle skud for boven i det mindste. BHL

  11. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nu læser jeg ikke hvad flertallet her skriver – det bliver man ikke klogere af.

    Jeg synes nu ikke, at det har særlig meget med FN at gøre, for det spor blev saboteret af Rusland.

    Det er rimelig gammeldags magtpolitik: Hvis ikke Rusland makker ret, så bliver de ruineret. Det kan USA gøre uden at tage hænderne op af lommen.
    En 2-3 måneder med olie til 50 USD/brl. Det holder Rusland ikke til.

    Lidt af en omvendt boykot.

    Det kommer så alligevel; men ikke lige nu. For Iran skal ruineres. Deres kunder i Indien og Kina skal ikke have mere – ligegyldig prisen.

    Kina skal tværes ud med højere fødevarepriser – det kan faktisk ikke undgås. Det har haft lidt af en pause omkring Nordkorea, hvor prisstigningerne hovedsaglig har været drevet af interne inflatoriske prisforhøjelser i Kina.
    I den nærmere tid kan der komme prisfald på fødevarer, fordi Brasilien, Sydafrika, Australien og til dels New Zealand er desperate for at skaffe rigtige penge til at betale deres regninger med.

  12. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Helt typisk: Nu begynder olieprisen at falde. Det vil den gøre – langsomt de næste par måneder, så russerne ikke fristes til IKKE at gøre noget, sådan som de plejer.

    Olieprisen SKAL ned, for nu falder Kina og Indien væk som marked: Men tempoet, det bestemmer USA suverænt – der er så enorme lagre af olie i USA, at man kan halvere den pris omgående – og holde den nede.

    Det er den kunst at spille med en strategisk råvare, som Kina troede de kunne; men fejlede så ynkeligt med. Det har USA kunnet i 70 år, så de véd, hvad de gør.

    Det er det skvadderhovederne aldrig har fattet: USA går ikke krig p.gr.a. olie – aldrig. Olie er nemlig våbnet.

    Det spændende er om vi kan undgå decideret deflation.

  13. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nu lader det til at de ret håndfaste sanktioner, som Rusland kan blive udsat for begynder at hjælpe. Putin er ikke dum, han er bare så langsom i opfattelsen – lige så langsom som Villy Søvndal – og det siger ikke så lidt.

    Men jeg tror faktisk, at Putin har en pointe når han siger at giftgasangrebene kom fra oprørerne.

    Vi står i en situation, hvor både USA og Rusland formentlig har ret. Nemlig begge parter bruger kemiske våben.

    Det betyder, at vi er i den værst tænkelige situation: Nemlig at Syrien er til de grader i opløsning, at enhver form for kontrol med kemiske våben er forsvundet.

    Jeg tror simpelt hen ikke Assad ANER, hvor hans våben er, det er der heller ikke andre, der gør.

    Man har talt om, at der er 1000 tons. Groft overslag betyder det 100 lastbillæs. Hvis det vitterligen er ude af kontrol, som en hel del begynder at tyde på, så har vi godt nok et problem!

    Selve destruktionen af lortet, som russerne har meget stor erfaring i, kan godt lade sig gøre: Det er bekosteligt og vanskeligt; men det kan lade sig gøre – det er et spørgsmål om penge. De penge kan man også finde.

    Hvis man vitterlig ikke ved hvor de våben er – i hvilken stand, de er?
    De officielle depoter – hvis vi siger at ca. ½ til 3/4 af den producerede mængde ligger i dem (som man nok heller ikke ved, hvor meget er – jeg tvivler på deres bogholderi) – det er det mindste problem.

    Meget værre er det, der er faldet i hænderne på diverse løst sammensatte (rimelig kriminelle) grupper, som ikke aner, hvad de har hugget. Jeg mener: De aner slet ikke hvad det er, de skrumler rundt med på ladet af deres Toyota!

    Selv med den største samarbejdsvilje fra russisk side – og det tror jeg faktisk efterhånden, at de er indstillet på – så er det en opgave, der får en til at blegne af angst.

    Nu kender jeg den tyrkiske side af området for år tilbage. Tyrkiet er så rimelig velorganiseret; men politikontrollen laves helt oppe ved Belem – der er en dejlig stejl bakke, så lastbiler med overlæs ikke lige pludselig kan stikke af!

    Syrien er formentlig i dag så desorganiseret, at enhver foregivelse af kontrol reelt er opgivet!
    Der er næppe noget, der kan betegnes som et samfund.

    Man kan ikke sammenligne det med Tysklands sammenbrud i 1945, som er det nærmeste vi kommer. Tyskland har selv i totalt sammenbrud en organisering, der er milevidt over hvad Syrien kan præstere på en god dag – og der er mildest talt ikke tale om en god dag.

    Det bliver et problem, der i bedste fald kommer til at beskæftige mange i mange år fremover. I Belgien – den dag i dag – pløjer man stadig granater fra 1. verdenskrig op – hvert år – på de gamle slagmarker – og vi taler tonmængder.

  14. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Jeg tillader mig at linke til Vladimir Putins debatindlæg i New York Times g.d. 11 SEP 13 (NB! Læg mærke til datoen!)

    http://www.nytimes.com/2013/09/12/opinion/putin-plea-for-caution-from-russia-on-syria.html?_r=1&

    For dem, der kan læse indenad og mellem linjerne: Det er faktisk ikke dårligt.

    Det ER en fremstrakt hånd fra Putin: Vi har ikke løsningen; men det har i sgu heller ikke! Lad os sætte os sammen og se, hvad vi kan gøre!
    Det her kan udvikle sig til noget meget grimt.

    Han har ret, amerikanerne har det med ikke at gide høre efter, når rent saglige (i modsætning til politiske) indvendinger tages op.

  15. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nå, det hjalp, at Putin forstod, at konsekvensen af ikke at finde en løsning på masseødelæggelsesvåbnene i Mellemøsten vil være at Rusland (og Iran i øvrigt) bliver ruinerede. Det gøres ganske enkelt ved at knalde olieprisen ned.

    Det kan sagtens lade sig gøre – det vil så give Kina en galgefrist; men skidt nu med det.

    Rusland finder sig da ikke i at blive ruineret! Så de små begavede kan lige så godt hente håndklædet ud af øret.

    Man skal slet ikke slå; man skal ruinere.

Kommentarer er lukket.