Verden har brug for en politibetjent

Af Uffe Ellemann 102

Da Putins brev til den amerikanske befolkning blev trykt i New York Times torsdag, var reaktionen fra en amerikansk senator: Jeg brækker mig! Sådan følte jeg det også. At den bølle skulle komme med en belæring om ikke at bruge magt over for andre, og om at overholde folkeretten, var så hyklerisk, at det var direkte kvalmefremkaldende. Men jeg mener stadig, hvad jeg konkluderede i min forrige blog om situationen i Syrien: Kampen for at lindre nøden i Syrien skal føres i FN og i Moskva.

Det kom til holde stik, at ”FN-sporet” ikke er en blindgyde. Men det er en gåde, hvorfor man skulle komme tumlende tilbage på FN-sporet med Putin og Rusland som den store mægler. AT nogle tåbelige franskmænd nu vil indstille Putin til Nobel’s fredspris, illustrerer hvor amatøragtigt den amerikanske administration har opført sig i denne sag.

Først trækker Obama en ”rød streg”, som han aldrig skulle have trukket. Han gjorde det for at slippe uden om ubehagelige spørgsmål om, hvorfor USA ikke engagerede sig i den syriske borgerkrig – men da den røde streg så blev overtrådt, viste det sig, at han ikke kunne levere den magtanvendelse, der lå i truslen. Og den manglende koordinering mellem præsident og udenrigsminister havde næsten danske dimensioner (selv om rollerne var byttet om): Først buldredeudenrigsministeren om militært svar på Assad-regimets anvendelse af kemiske våben, helt i tråd med præsidentens ”røde streg”. Så gik præsidenten ud med budskabet om, at han lige ville tage Kongressen i ed – og Kerrys lange ansigt blev længere og længere, efterhånden som det stod klart, at det var Kongressen ikke indstillet på. Så kom Kerry til at gentage tidligere opfordringer til Assad om at droppe de kemiske våben, men han gjorde det i en sammenhæng, som hurtigt blev grebet af den behændige udenrigsminister Lavrov (der hidtil havde afvist tanken) – og af den syriske udenrigsminister, hvis regering hidtil ikke havde indrømmet at besidde våben. Kerry skyndte sig at trække i land. Men så gik præsidenten ud og sagde, at det sandelig var en ide, der var værd at undersøge – og at Kongressen venligst skulle vente med at stemme om sagen.

Som de sagde i TV-udsendelsen ”Skum” for snart mange år siden: Er De forvirret? Så vent til næste udsendelse…

Situationen blev spiddet af en vittighedstegner i Herald Tribune i torsdags: I et rum står to mænd, som har malet sig ind i hvert sit hjørne – præsidenterne Assad og Obama. Og fra et vindue højt oppe stikker en tredje præsident, Putin, sit ubevægelige (botox-imprægnerede?) ansigt ud, og firer en rebstige ned, som de to præsidenter kan redde sig op af….

Det var godt, at USA ikke gennemførte det militære angreb, amerikanerne ikke ønskede at foretage – for det ville ikke have løst nogen problemer. Især ikke fordi det var understreget, at man ikke ville ændre på magtbalancerne, blot give Assad et rap over fingrene. Men nu gælder det om, at holde russerne og syrerne fast på den linie, der er lagt. Det er en næsten umulig opgave at få styr på de kemiske våben i Syrien, men forsøget skal gøres. Og det er nødvendigt, at truslen om anvendelse af militær magt i tilfælde af syrisk falskspilleri bliver opretholdt. Det kræver en håndfast FN-resolution med henvisning til FN-pagtens kapitel VII. Det får vi måske ikke i første omgang, men det er den vej, det skal gå for at den seneste udvikling skal give mening.

USA og den amerikanske præsident står skrammet tilbage efter forløbet. Og forholdet mellem USA og Europa er blevet svækket af især den britiske regerings og det britiske parlaments håndtering af sagen. Det er skade. Men det alvorligste er næsten, at den amerikanske prøsident sagde så tydeligt i en af sine (mange og ikke altid logisk sammenhængende) taler: USA vil ikke optræde som verdens politibetjent.

Verden har brug for en politibetjent – og USA er den eneste magt, som kan udfylde rollen. Det ved vi europæere om nogen. Selv om det engang imellem lyder, som om nogen har glemt det.

102 kommentarer RSS

  1. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Krige kræver altid civile ofre, desværre – i/under kriges også uforudsigelige handlinger, så jeg tror næppe, at andre kan gøre det ‘bedre’, hvor der ikke er tale om direkte gåen efter civile som nu i Syrien.

    Det har USA og Vesten i øvrigt ikke bedt om!

    Så Rusland og Kina undgår heller ikke civile tab i deres egne krige – men kan de medvirke til færre krige, dvs mindre undertrykkelse og mere anstændighed for mennesker, så er det velkomment!

    Det er undertrykkelse, der giver oprør og krige til følge.

    God weekend. BHL

  2. Af Jan Andersen

    -

    Vi kan i de seneste dage se udviklingen i Syrien, og konsekvenserne af USA + EU har taget side på forhånd i både Libyen og Syrien.

    Før levede de forskellige religioner side om side forholdsvis i fred – idag bliver kristne målrettet fordrevet fra både Libyen og Syrien, kva der ikke længere er et styre der sørger for at holde militante ude.

    Dagens og gårsdagens episode i Nairobi, hvor man går målrettet efter at henrette ikke-muslimer i et storcenter, viser hvordan det står til – og hvad der vil ske i Syrien hvis USA + EU bringer de militante til magten. Det er jo allerede startet i de besatte områder i Syrien, hvor kristne bliver fordrevet fra de besatte områder. Man spilder ikke tiden – men “renser” de områder man får kontrol over.

    EEJ´s snak om USA + EU som “politimand” mener jeg er en total mangel på forståelse for mellemøsten.

Kommentarer er lukket.