”Sikke lange ører du har, Bedstemor!”

Af Uffe Ellemann 58

Når historien om mulig aflytning af kansler Merkels mobiltelefon er blevet så stor i medierne, skyldes det først og fremmest én ting: Nemlig kansler Merkels angivelige overraskelse og fornærmelse over, at noget sådant kunne være sket. Hvis hun i stedet havde reageret som sin (i denne situation) klogere danske kollega, og sagt at ”det har hun da ingen grund til at tro på”, ville historien ikke være vokset, som det nu er sket.

Men nu er alle medier fyldt med anonyme udsagn om, hvad der foregår. Og selv seriøse medier viderebringer, hvad det tyske Bild Zeitung hævder at have fra en anonym amerikansk efterretningskilde om hvad der er sagt og gjort af de politiske ledere i denne sag… Når boulevardpresse og seriøse medier på den måde går i selvsving sammen, skal det gå galt. Det ved vi mange andre sammenhænge.

Mens der var noget ufrivilligt komisk over franske toppolitikeres forargelse over, at amerikanerne lyttede til deres aktiviteter, når man betænker den franske efterretningsverdens egne aktiviteter, så var det ikke nær så morsomt at overvære den tyske reaktion. For kansler Merkels reaktion var så heftig, at man som gammel kynisk koldkriger må spørge sig selv, om hun virkelig er så naiv, som hun lyder – eller om der stikker noget andet under. Det forlyder, at forhandlingerne om en kommende transatlantisk frihandelsaftale nu er bragt i farezonen, og at det bekommer flere af de store tyske partier særdeles godt – især nu, hvor der forhandles om en stor koalition i Tyskland – og så begynder det pludselig at blive betænkeligt. For små lande i Europa ville have særdeles store fordele ud af en sådan frihandelsaftale. Derfor vil det være til stor skade, hvis den bliver offer for et unødigt forpestet klima mellem amerikanere og europæere.

Kan vi dog ikke slå lidt koldt vand i blodet!

Det vil være naivt at tro, at store landes efterretningstjener ikke benytter sig af de muligheder, som moderne teknologi giver dem for at følge med i trafikken på internettet og telenettet. De oplysninger, som er kommet frem fra ”whistle-blowers” som Snowden, der nu hygger sig i Moskva, kan ikke være kommet som den store overraskelse for de, der har været vågne i timen. Nogen hævder, at de er blevet chokerede over omfanget – men i betragtning af den eksplosive udvikling i transporten af data i cyberspace, ville det have været virkeligt bekymrende, hvis de systemer, som først og fremmest amerikanske NSA og deres britiske kolleger har opbygget til at følge med i denne trafik, ikke var vokset tilsvarende. Det er denne overvågning, som skal følge med i terroristgruppers kommunikation, og som med avancerede søgesystemer får fat i netop de informationer, som i mange tilfælde har været med til at afværge terroraktioner.

Det er klart, at vi her står med en vanskelig afvejning: På den ene side modviljen mod overvågning fra store statslige hemmelige tjenester – og på den anden side ønsket om at give borgerne størst mulig sikkerhed.

Men det er også klart, at efterretningstjenester i lande, som ikke har problemer med dette dilemma – for eksempel Kina og Rusland – udfører præcis de samme aktiviteter. Det er ikke mange måneder siden, medierne var fulde af historier om nogle store bygninger i Shanghai, som angiveligt rummer en afdeling af den kinesiske hær, der specialiserer sig i at hente informationer ud af cyberspace – og formentlig også forbereder sig på at kunne påføre eventuelle modstandere enorme problemer ved at udnytte den sårbarhed, moderne samfund udsætter sig selv for ved f.eks. at lade store dele af infrastrukturen være afhængig af, at digitale systemer fungerer. De historier dukker op med mellemrum, men forsvinder så igen – fordi de er ret umulige at få uddybet eller bekræftet. Men når det gælder vore egne allieredes aktiviteter, er mulighederne langt større for at fylde teorier og påstande i mediemøllen.

Det er naturligvis vigtigt i vore demokratiske samfund at sikre den bedst mulige kontrol med de tjenester, der på den måde har mulighed for at indsamle informationer om landets borgere – og om borgere i andre lande. Man skal bare gøre sig klart, at der er grænser for, hvor effektiv en sådan kontrol kan være – uden at det går ud over de andre hensyn, der skal varetages, først og fremmest hensynet til borgernes sikkerhed. Det er også vigtigt at lære virksomheder, hvordan de bedst muligt kan sikre sig imod, at andre lande indhenter forretningshemmeligheder, som kan undergrave deres konkurrenceevne. Og som udgangspunkt vil det nok være klogt at gå ud fra, at alle spionerer – også ens gode venner. Og at ingen bliver holdt fri af finfølelse.

Man kan så – som den tyske kansler – vælge at blive fornærmet over, at ens venner muligvis spionerer mod en. Men det tjener ikke egne interesser at udstille en sådan fornærmelse. Og der er noget Rødhætteagtigt over at forlange forklaringer og garantier: Hvorfor har du stå lange ører, Bedstemor? Det er for at jeg bedre kan høre dig…. Og:  HAPS!!! Men så kom der heldigvis en brav jægersmand og reddede både Rødhætte og Bedstemor fra den fæle ulv.

Måske det kunne tjene alle, hvis man gør sig klart, hvem der er ulven og hvem der er jægersmanden, når den slags historier løber over scenen.

 

58 kommentarer RSS

  1. Af Henrik Knage

    -

    Riders On the Storm 7:09 The Doors The Very Best of The Doors (Bonus Track Version) Rock
    Hvad skal vi med politikere?
    Svaret er ligetil!

  2. Af Henrik Knage

    -

    L.A . Woman er et af mange numre fra Doors, hvor “klogskaben” gjorde sit indtog. Da jeg sagde det til ham, sagde han til mig : Jeg ville ønske jeg aldrig var blevet født.

  3. Af Ulf Timmermann

    -

    Henrik Knage,

    apropos Doors, husker første gang, jeg hørte dem, det var i form af deres 2. LP “Strange Days”, kan have været i det berygtede år ’68, jeg tænkte: Det lyder som, at her slutter festen. Men, det gjorde den så alligevel ikke for idag, 45 år efter, har vi “frit forbrugsvalg” på alle hylder!

  4. Af rene vangkilde

    -

    NY KOLDKRIG! USA kontra EU i overvågning af Europas statsledere, og Ellemann er tilbage i sin favorit
    politik koldkrig ELLER, vil dansk politik støtte
    Merkel, og styrke EU’s demokratiske samarbejde i et
    stærkere fællesskab.

  5. Af søren sørensen

    -

    Er en kold krig bedre end en varm? Måske er en lunken hvad vi skal stræbe efter? En lunken krig med USA hvor vi fjerner halvvarme coca cola,Big macs og peanut butter og ser om vi ikke kunne erstatte det med noget andet og stadig overleve? Så kan vi overveje ved en evt fjernelse af overvågningen af hver mand og hans hund igen at tillade salget via specielle forretninger ala det Svenska systembolaget med månedlig kvote køb af børn og unge..

  6. Af Jan Andersen

    -

    Demokratisk samfund siger UEF – dagens demokratiske samfund er slet ikke så demokratisk enda – med hovedvægt på SocialDemokratiet på tværst af Europa, bemærk Social… list + demokrat = socialistisk demokrati.

    Bedre med et rent ditaktur, hvor man har klar besked, end skjult diktaktur, hvor man bruger magt i demokratiets navn, i arbejderners navn.

    Så lad være med at omtale “demokratisk samfund” som om Europa passer ind under denne betegnelse, og som et sted på jorden hvor alt er demokratisk og med fred i sind.

    Dagens overskrift fra Grækenland, hvor situationen spidser til med yderligere vold – sætter EU´s fredspris i skammekrogen, sammen med det Europæiske “demokrati”.

  7. Af Hasse Gårde-Askmose

    -

    Jeg så og hørte en debat på DR2 Deadline mandag mellem Pernille Skipper og Søren Espersen. Om “aflytning”.

    Og pludselig slog det mig:
    Det er jo ikke udelukkende borgere, der “aflyttes” men også virksomheder.

    Gad vide, hvor mange fremmede efterretningstjenester følger med i planerne og projekterne om udvinding af uran i Grønland?

    Og ikke mindst: Hvordan mon den “følgen med” foregår?

  8. Af Hans Hansen

    -

    ”Sikke lange ører du har, Bedstemor!”

    Det slog mig lige, at politikerne slet ingen ører har? Men snakke, det kan de, og lyve …

    Siden hvornår har efterretningstjenesterne ikke spioneret? Siden hvornår er det sandhed, at efterretningstjenesterne ikke lyver?

    Det er løgn når efterretningstjenesterne påstår Snowden siger andet, end hvad man ikke allerede ved.

    Det nye er blot teknologien, og naturligvis at det forekommer nyt for folk der intet ved. Folk forstår ikke et klap om IT. I begyndelsen kun folk ikke forstå en tekst fordi den stod på en skærm. Man gik fuldstændig i sort.

    Handler det om IT, så er folk blanke. Derfor kan de heller ikke forstå hvad de udmærket ved i forvejen. At efterretningstjenesterne spionere.

    SHA, MD5, SSL, HTTPS, decrypt encrypt algorithms, protocols, akronymer i lange baner, og så dette underlige apparat, der blanker folks forstand.

    Politikerne er ikke bedre. De fatter i bedste fald kun en meter. Lidt morsomt at høre Uffe tale om den nye teknologi, ikke fordi det er forkert, men på grund af ordvalget. Som fra en anden tid.

    Hvad der er værre, det er de idioter der forvalter IT infrastrukturen i Danmark. Det er en joke. Sikkerheden er en joke. Politikerne har lige præcist nul forstand på IT, men de famler sig frem i blinde, med rimelige unødvendige omkostninger for borgerne.

    Idag mødte jeg to tumper fra selskabet 3, der spurgte om jeg ville deltage i en undersøgelse. Lidt kontroversiel undersøgelse sagde de, og jeg indvilligede. Man får jo ikke noget at vide hvis man blot afviser.

    Tumperne ville have jeg udleverede mit CPR nr. Jeg tænkte; Hvad fanden bilder de sig ind, og så sagde jeg nej. Hvorfor ikke spurgte kvinden, hvad skulle jeg dog bruge det til …

    Hvis du ikke har noget at bruge det til, hvad vil du så med mit CPR? svarede jeg.

    Men sagde hun, hvad skulle jeg dog kunne bruge det til?

    Det var da et glimrende spørgsmå, for vores idioter af en flok politikere, har jo vedtaget at CPR kan bruges til offentlig secure login. Det er både Uffe’s parti og de røde lejesvende der er enige om totalt fravær af almindelig fornuft. Politikerne er blanke.

    De to fra 3 var ganske enkelt ude i ærinde for forsøg på social engineering, eller social hacking som det også kaldes. Hvor mange fjolser udleverer frivilligt deres CPR?

    Jammen CPR er ikke hemmeligt længere siger tumperne. Nej selvfølgelig ikke. Politikerne har jo kvajet sig. Danskerne skal logge sikkert på services med et CPR der ikke er hemmeligt. Glimrende. Er der nogen der vil have en kopi af min hoveddørsnøgle?

    Jo, men man kan godt logge på borgerservice og netbanker med et oprettet password … Jo, men det er ikke det det handler om “for hel ….”.

    Er så firmahemmeligheder hemmelige efter en tur ind over internettet? Jammen ved man med sikkerhed at dette sikkerhedslatterlige Microsoft Windows OS ikke har malware? Ved man om NSA ikke har krypteringsnøglen? Det eneste man med sikkerhed ved er, at man ikke ved.

    Ved politikerne hvad de laver? Kan de finde ud af at holde human malware væk fra landet? Øjensynligt ikke, så det er nok bedst også at holde dem under opsyn. Hvem ved lige hvilken idiot man har indlemmet i sit parti?

    Sikke lange ører du har … Så kan jeg bedre høre hvor dum du er …

Kommentarer er lukket.