Store forventninger til ny indisk regering

Af Uffe Ellemann 11

Vælgerne i Verdens største demokrati har talt: Efter fem ugers afstemninger skal Indien have en ny regering. Kongrespartiet har lidt et sviende nederlag til det hindu-nationalistiske Bharatiya Janata Party (BJP) under af den karismatiske leder af delstaten Gujarat – Narendra Modi – som nu skal stå i spidsen for en ny regering.

Modi og hans regering står over for meget vanskelige udfordringer: Den vanskeligste er måske de store forventninger til, at han kan sikre de reformer og den fornyelse, som Indien har brug for. For Indien er et tungt skib at dreje. Og Modi er en kontroversiel skikkelse i indisk politik. Han har mange fjender, og et blakket rygte efter en blodig nedkæmpelse af muslimske protester i Gujarat for 12 år siden. Selv om han er gået fri i retten for de anklager, han blev udsat for, vil mange se med bekymring på hans muligheder for at holde balancen i et Indien, hvor religiøse spændinger lurer lige under overfladen.

Ingen fornægter dog hans store succes med at skabe økonomisk vækst i Gujarat – og her kan man så håbe på, at han kan overføre den succes til hele Indien.

Kongrespartiet har efterladt en sump af subsidier, bureaukrati og korruption – men når Modi skal forsøge at overføre sin succes med en erhvervsvenlig reformpolitik i delstaten Gujarat til hele landet, vil han løbe ind i stor modstand. For nok har de indiske vælgere sagt nej til Kongrespartiets halvsocialistiske lederskab – men når lokale interesser trædes for nær, rummer det meget demokratiske indiske system uanede muligheder for at spænde ben for reformister.

Men der er behov for reformer. Efter en årrækkes imponerende vækst, som blev startet med den afgående regeringsleder Manmohan Singhs liberaliseringer i 90’erne, er væksten sløjet af. Den er stadig høj efter europæiske standarder, men ikke høj nok til at sikre den fortsatte stigning i velstanden for Indiens store mellemklasse. Og reformer og yderligere liberaliseringer er vejen til at udnytte de store ressourcer, Indien besidder, især i en særdeles veluddannet befolkning.

Modi skal også forsvare Indiens plads i en verden, som bliver stadigt vanskeligere: Han skal forsøge at komme til en forståelse med Pakistan, som plages af voksende indre spændinger – og han skal forholde sig et Kina, som maser mere og mere på over for sine naboer. Også Indien. Indien er i gang med en oprustning af især flåden, som svar på spændingerne til søs. Og sidste år kunne Indien søsætte sit første hangarskib, bygget på værftet i Cochin – et stærkt bevis på Indiens teknologiske formåen.

USA har i de seneste år forsøgt at nærme sig Indien som led i ”the Pacific pivot”, hvor Kinas naboer – herunder Indien – ser med voksende bekymring på de kinesiske manøvrer. Indien har tidligere – i efteråret 1962 – været i regulær krig med Kina ved grænsen mod nordøst. Selv om krigshandlingerne var begrænsede, sidder mindet om den kinesiske aggression dybt i indernes bevidsthed. Og det skaber stor irritation, at kineserne åbenlyst puster til spændingerne med Pakistan.

Vil et Indien under Modi begynde at spille en større rolle i international politik? Det håber mange i den vestlige lejr.

For Danmark kan den nye regering måske betyde en frisk start i forholdet til Indien. Skiftende danske regeringer har ikke forstået, hvor dybt krænkende det var for inderne, at en domstol i Danmark valgte at tilsidesætte officielle indiske regeringsgarantier for ordentlig behandling af den våbensmugler, man ønskede udleveret til retsforfølgelse – og hvor vrede inder var, da den danske regering undlod at lade Højesteret se på sagen. Det har fastfrosset forholdet mellem Danmark og Indien – til stor skade for begge sider. En eller anden form for undskyldning til den nye regeringschef kan forhåbentlig tø situationen op.

11 kommentarer RSS

  1. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nu er den indiske økonomi brudt sammen og kapital flygter ud af landet – eller rettere er flygtet, hvilket måske nok har haft en indflydelse på skiftet.

    Nu ser jeg nok det største økonomiske problem er det, som den nylig tiltrådte nationalbankdirektør (hentet fra en professorstilling i USA) gjorde opmærksom: Nemlig, at Indien vakler på kanten af et generelt Giffen-paradoks.

    Dvs. Efterspørgslen efter en vare stiger, FORDI prisen stiger. Normal siger man jo, at når prisen stiger så falder efterspørgslen – og ignorerer Giffen-paradokset. Det sker der normalt ikke noget ved, fordi det historiske tilfælde er kartofler i Irland, hvor prisen (bla. pgr. af misvækst) på kartofler steg, hvorved befolkningen ganske enkelt ikke havde råd til andre fødevarer end kartofler.
    Det har så været et kuriosum i nationaløkonomisk teori; men det kan være man bliver nød til at revurdere den holdning, fordi Indiens befolkning er ikke så meget efter Kina’s at det gør noget.
    Det understreges af, at fødevarepriserne er endog meget stigende, så der er lagt i kakkelovnen.

    Nu har Indien før haft hangarskibe – ok, de har ikke bygget dem selv – men de har operativ erfaring med våbnet. Selvom den indiske hær mest har været brugt til interne politimæssige opgaver – og ikke altid været lige heldig – skal man ikke tage fejl: De kan slås! Hvis Kina angriber, så kommer de til at fortryde det ganske alvorligt.
    Det bliver næppe Indien som er aggressoren, fordi – trods årtiers stadige kampe med Pakistan, så har Indien egentlig ikke nogen ambition om at ekspandere.
    At Indien ser med bekymring på den ekspansive kinesiske politik er ikke nogen overdrivelse.

  2. Af Jan Sørensen

    -

    Uffe har vist glemt at tilføje at USA og UK har været imod Modi de sidste 12 år og blandt andet nægtet ham visa, så mon ikke Indien under Modi vil have et meget bedre forhold til Putins Rusland end til Vesten. Tror dog at Uffe ved det godt, han vil bare ikke indrømme da det vil svække hans russofobiske svadaer om Ruslands isolation og snarlige kollaps.

    PS Uffe Hvordan går det egentligt med dine al-Qaeda venner i Syrien? Jeg hørte de fik smæk i Homs fornyligt.

  3. Af Jan Petersen

    -

    Jeg tror da også bare, at danskerne er utrolig meget opsat på, hvad der lige pt foregår i det gennemkorrupte Indien. Hvad med at blogge om noget, der foregår i Danmark …. feks det gennemkorrupte parti Venstre?

  4. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Det tog – som forventeligt – ikke længe inden den lokale version af “grønne mænd” meldte sig på banen.

    Det er såmænd ikke, at de synes at Uffe er et dumt svin – jeg tror han tager det som ubegrundet smiger. Nej det er, at man ganske enkelt hverken evner eller ønsker at forholde sig til hvad kvalificerede skriver.

    Der har foreløbig ikke været nogen, der har set problemstillingen i Giffen-paradokset!

    Pointen er, at efterspørgselskurven skærer udbudskurven den forkerte vej! Der vil blive dannet en pris – ingen tvivl om det; men den vil være ustabil! Dvs. vi kan på fødevarer risikere stærkt svingende priser.

    Det er et område, der er endog meget dårligt dækket i teorien. Forudsætningen omkring stabilitet i prisdannelse bygger nemlig på, at producent og forbruger har modsat rettede interesser i handelssituationen. I Giffen-situationen opfører forbrugerne sig som om de IKKE har modsat rettede interesser!

    Jeg ser kun én løsning – nemlig at USA går ind og sætter en markedspris, som USA som den eneste aktør kan gøre – dels fordi de er stor en producent, dels fordi de har så store lagre – blandt andet i den majs, man brænder af i bio-brændsel – at de kan gøre det.

    Med andre ord, at man fra amerikansk side går ind og stabiliserer fødevarepriserne på samme måde som FED stabiliserer prisen på statsobligationer. Den pris vil ligge lidt højere end den gør i dag – ikke noget, der vil genere vestlige forbrugere i nævneværdigt omfang; men vil være fuldstændig afgørende for det par milliarder mennesker, der lever i Kina og Indien.

    Vi kan se nogle tegn på den nødvendighed: Blandt andet de sædvanlige hysteriske udmeldinger fra Kina og Sverrig omkring boykot af forskellige fødevareproducenter. Så er der sygdom blandt kyllingerne, så er der plastik i mælken, så er grisene i dårligt humør – meget klassisk og alene usagligt – med en fungerende prissætning sker noget sådant kun i et inferiørt og selvregulerende omfang.
    F.eks. at Rusland og Sverrig vil boykotte dansk svinekød på sædvanligt usagligt grundlag skulle ikke betyde det store for dansk landbrug, da der er alternative markeder at afsætte vilkårligt store mængder på (Kina f.eks.).

    Det næste er, at en større fødevareproduktion vil forudsætte højere priser – vi ser at man er begyndt igen at notere sådan noget som hirse på verdensmarkedet. Det var man ellers holdt op med p.gr.a. at producenterne ikke kunne leve af produktionen.
    Nu er hirse en ganske udmærket afgrøde – elendigt arealudbytte; men ellers har den den fordel, at den tåler rimelig megen tørke, hvilket betyder, at større mængder jord kan komme under plov – og i øvrigt sikre ikke så få i den tredje verden et udkomme.
    Vi ser også det ganske absurde i, at f.eks. Rusland importerer halvdelen af sine fødevarer.

    Landbrugsjord er nemlig ikke en givet størrelse – langt fra! Det er den fundamentale fejltagelse Retsforbundets Georgister ikke alene postulerer -. de vælter sig i den som en gris i mudder. Der er jo ikke nogen mangel på fødevarer – og det kommer der heller aldrig. Sult skyldes alene forskellige regeringers økonomiske uansvarlighed og ukyndighed. Slet ikke når så stor en del af verdens landbrugsjord ligger brak.

    Det næste bliver så, at alle miljøtosserne foreslår, at vi alle kun skal gnave grøntsager, hvilket er en endnu større tåbelighed, fordi det vil afskære fødevareproduktionen fra kvæg, som er i stand til at udnytte næringskilder, man ellers ikke kan komme i nærheden af. Problemet er her, at kvæg er særdeles følsom overfor tørke.

    Pointen ligger sådan set i, at jeg betvivler, at man kan få en stabil valuta (dvs. rente), hvis man ikke tager hånd om en så vigtig destabiliserende faktor som fødevarepriserne.

  5. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Yoga og skak er indisk med konge og dronning på elefanter med en løber ved sin side, men en tegning siger mere end tusind ord, så kinesere tegnede blade fra kundskabens træer på venstre side i et herbarium eller en dagbog og skrev 3-7 hovedpunkter om emnet med en formskrift på højre side, li´ som Konfutse brugte en tavle.

    Trolde med en lineal og passer bygger pakhuse med jættestuer på kloster-, præstegårds- og skolebotaniske haver og i gartnerier og kolonihaver, men Tibet med klosterhaver giver et bedre klima i Indien og Kina end jernbanestationer til Mt. Everest og Himmelbjerget.

  6. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Det synes jeg godt nok er fantastisk! Ikke så snart man berører en reel og særdeles relevant problemstilling i udlandet – i dette tilfælde Indien, så forstummer alle de sædvanlige jammerkommoder – for der kan deres stupide og ondskabsfulde propaganda ikke sige, hverken buh eller bæh.
    Kun Arne Rud kommer, med hvad han nu kan.

  7. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Danmark er en Lærerhøjskole, Domkirken er Lærernes Hus med et universitetshospital og et symfoniorkester. Landbohøjskolen i Viborg underviser landbrugslærere fra landbrugslande, Jylland har 117 forskellige oste. Lærerhøjskolen i Ribe Stift ligger bedst Bramming med egen skoleradio og eget skoletv med morgensang, kor, orkestre og skolekomedier fra vestjyske skoler til gavn for familien derhjemme og til glæde for seniorer i de gamles hjem.

    Forhaver i Slesvig er velholdte, vandrelærere med en grøn botaniserkasse underviste ved Tønder Seminarium; Ribe er Skandinaviens kulturhovedstad, tegnet og bygget af kristne mestre, svende og lærlinge; Ribe Seminarium underviste tegnelærere, børn, der kan tegne, kan tegne en formskrift, elever, der skriver ord, læser; Esbjerg Aftenseminarium underviste værkstedslærere fra alle erhverv, så vest for Himmelbjerget underviser mestre en dag om ugen i landbrug, virksomheder og industri.

  8. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Kære Borgskider. Er det ikke faldet dig ind, at det er dine ævlerier, der jager normalt begavede kommentatorer langt væk. Hvis jeg ikke kendte dig så godt, ville jeg sige “Tænk dig om”, men den mulighed er jo helt udelukket. Det kræver trods alt, at der et eller andet mellem ørerne.

  9. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Jørgen Villy Madsen: Det tror jeg nu ikke – blandt andet så kommer Din afgjort minimale neurale aktivitet tilsyneladende igennem. Men i det omfang Du har ret, så har jeg da gjort den gavn at skræmme nogle kommunistiske torturbødler tilbage i kloakken, de kom fra.

    Så tak for opfordringen til at fortsætte min indsats for en saglig debat, frem for kvalmende racistisk og kommunistisk propaganda på så lavt et plan, at det trodser beskrivelse.

  10. Af Teoma Borgofabbro

    -

    Kina har planer og aktiviter igang, i Tibet, der skal opdæmme og omlægge Bhramaphrutra’s løb således det ender i Kina og ikke i Indien. Alt snak om olie og mad er omsonst så længe vandet svinder og dem nær kilden hytter egne behov. Bangladesh er toast fordi både Indien og Kina tager det vand der gør landet eksisterer om føje år. Indiens madproduktion foregår primært i Punjab, hvor grundvandsspejlet er gået fra 10 meter til mere end 50 meter. Det er noget af det mest intensive og vandforbrugende bedrift man kan tænke sig. Fremtiden er lys hvis Indien vælger at hjælpe Vietnam sammen med USA. Vi lever i spændende tider

  11. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nu ville det være interessant med Uffe’s betragtninger omkring militærkuppet i Thailand.

    Der er rigelig med muligheder for dybe nationaløkonomiske knæbøjninger. For Thailand er i en situation, hvor det måtte gå galt.

Kommentarer er lukket.