Nu er Juan Carlos ekskonge: Vi skylder ham stor tak

Af Uffe Ellemann 18

Spanien fik en ny konge i dag. Kong Juan Carlos I valgte overraskende at abdicere, og blev efterfulgt af sin søn, nu Kong Felipe VI. Aviser og øvrige medier har i dagene op til tronskiftet været fulde af historier om alle de skandalesager, der blev knyttet til den nu forhenværende konges navn. Alt for lidt plads er brugt på at fortælle historien om det gode og modige, han har gjort i sin regeringstid. Det er synd. For vi skylder ham alle stor tak, især spanierne, naturligvis, men også vi andre europæere. For han var den helt centrale figur i bestræbelserne på at gøre Spanien til et vel fungerende demokrati efter de mange år med først blodig borgerkrig og derefter diktatur.

Han blev født i eksil i Rom for 76 år siden. Faderen var søn af den sidste spanske konge Alfonso XIII, som blev afsat i 1931. Da Juan Carlos blev født var Spanien styret af diktatoren Franco og hans falangister.

I 1948 flyttede den da ti år gamle Juan Carlos til Spanien for at få sin uddannelse der. Han fik først officersuddannelse, og studerede siden jura, økonomi og international politik. Franco besluttede i 1969, at den unge prins skulle udpeges til at afløse ham – og i de følgende år var Juan Carlos at se ved Francos side. De liberale kræfter i Spanien sukkede, for her var der tydeligvis tale om en ny diktator, som var ved at blive støbt i Francos form.

Men nej: Da Franco døde i november 1975, og Juan Carlos blev udråbt til konge af Spanien, tog han straks fat på politiske reformer.

Statsminister Carlos Arias Navarro strittede imod, så kongen fyrede ham i sommeren 1976. Han indsatte i stedet Adolfo Suarez som statsminister, og så tog reformerne fart. Socialistpartiet blev tilladt – og den nye leder af partiet Felipe Gonzales besøgte i maj 1977 kongen på Zarzuela Paladset (sammen med den senere NATO-generalsekretær Javier Solana). Det var socialisternes blåstempling af monarkiet. Nogle måneder efter blev der afholdt de første frie valg i Spanien siden Franco-tiden – og Suarez vandt.

Kommunistpartiet blev tilladt. Der blev skrevet en ny spansk forfatning, og den blev vedtaget ved folkeafstemning i 1978. Endelig var Spanien et ægte demokrati.

Men modstanden mod de politiske reformer murrede – og de gamle falangister, som til deres bestyrtelse havde set, at den konge, Franco havde udpeget, slet ikke kørte videre i det gamle spor, forsøgte et militærkup. Det var 23 Februar 1981 – og jeg husker så tydeligt filmen på TV-skærmen af den oberstløjtnant fra Civilgarden, som med lakhat og læderbælter kom ind i parlamentssalen, mens han affyrede sin pistol i loftet. Alle parlamentsmedlemmerne krøb ned under bordet – men ikke statsminister Suarez, som blev siddende med rank ryg på første række. Den gamle kommunistleder Santiago Carrillo blev også siddende oppe bag i salen, hvor han tændte en cigaret…

Kuppet brød sammen, da kongen sent på aftenen gik på spansk TV iført generalsuniform, og beordrede de væbnede styrker til at adlyde den lovligt valgte regering. Mange officerer havde deltaget i kuppet, fordi de havde fået at vide, at kongen støttede det. Men Juan Carlos’ modige og resolutte indgriben satte en stopper for angrebet på demokratiet.

Næste valg blev vundet af socialisterne, og i over 10 år var Felipe Gonzales statsminister. Han fortsatte demokratiseringsarbejdet, og førte Spanien ind i EU. Og kongens rolle blev stille og roligt reduceret til det overvejende symbolske, som forfatningen bød. Men kongen havde en stærk moralsk position – og hans rappe replik satte flere gange tingene på plads:

Som i 2005, da han blev spurgt, om han virkelig kunne skrive under på en lov om ægteskaber mellem personer af samme køn, som netop var blevet vedtaget i parlamentet. Han svarede: ”Jeg er konge af Spanien, ikke Belgien”. Den belgiske konge havde netop skabt furore ved ikke at ville skrive under. Men det gjorde Juan Carlos!

Eller da han i 2007 var til Ibero-Amerikansk topmøde, hvor Venezuelas præsident afbrød kongen og råbte fornærmelser mod den spanske regeringschef – og kongen højt og klart sagde: ”Hvorfor holder du ikke bare din kæft!” – ”Por qué no te callas!” – en bemærkning, som blev downloadet af masser af spaniere og sydamerikanere som ringetone på deres mobiler…

Det er meget sjovere at mindes de bemærkninger og de handlinger, end alt det, der fylder bladenes spalter i disse dage.

Men kong Juan Carlos’ popularitet var svækket stærkt – lige som helbredet: El Mundo, som målte 78 % opbakning til ham i 80’erne, var nu nede på 40 %. Til gengæld er opbakningen til den nye konge stor: 70 % ifølge El Mundo. Og det kan forhåbentlig styrke det moralske lederskab, Kongen skal kunne udvise, hvis Catalonien til november gør alvor af at holde folkeafstemning om løsrivelse.

Så ved at abdicere har kong Juan Carlos endnu engang gjort sit land en stor tjeneste – og resten af Europa, som har en interesse i et stabilt Spanien.

18 kommentarer RSS

  1. Af Hans Hansen

    -

    Tak for opdateringen Uffe. Alle medier er loaded med Carlos abdicering, og han var og er god for Spanien, så tak til Carlos.

    Så mangler vi blot Spaniens økonomiske stabilitet. Den, eller nogens ændrede EU-gearing. Noget kunne tyde på, at nogen fuldstændig har fejlfortolket noget Uffe …, og det er bestemt ikke mig.

  2. Af Rudi Hansen

    -

    Juan Carlos er indsat af diktatoren Franco, han har senest vakt skandale med sin ringeagt for almindelige spanieres genvordigheder under krisen (han tog på elefantjagt). Under topmødet med Hugo Chavez (som havde vundet 10 valg) blandede den ikke-folkevalgte konge sig, hvad der for latinamerikanere gav mindelser om den spanske kolonialisme, der kostede hundrede af millioner indianere livet. Småting for en Uffe, som jo selv af lidt af en åndsaristokrat… for i et land af dværge kan små mænd som han være kæmper (eller med Thomas Mann: “Man kan være en stor mand i en lille by”). Nej lad os med Picasso sige (Guernica måtte jo i øvrigt ikke komme til Spanien, før republikken blev genetableret, men det blev der set stort på): España mañana será republicana

  3. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nu valgte Spanien – for at holde sammen på landet – at køre økonomien i sænk. Helt tilsvarende Fogh regeringen. Det har naturligvis betydet ikke så få prominente er rodet ind i bankskandaler – herunder kongen.
    Vi ser også herhjemme, hvordan politiske figurer forsvinder – mere eller mindre diskret – for at få nogen, der ikke kan afpresses af den aktuelle fare frem.
    Man glemmer i al hysteriet om separatisme at Cataluña ikke har nogen banker – dvs. at deres finansvæsen ikke kan klares uden den spanske centralregering – og Spanien.

    Så hovedproblemet i Spanien er demokratiets kamp mod bankerne – de par kommunister og andre fascister, dem klarer man såmænd nok. Men det er helt det samme problem i Danmark, hvor Danske Bank jo netop har forsøgt at vælte Lars Løkke og gennemtvinge et bankvælde med en lille noksagt af en bankassistent. Der er såmænd ikke så stor forskel.

    Pointen er, at den politiske magt ikke længere ligger hos de spanske yderfløje – ligesom den heller ikke i Danmark ligger hos Dansk Folkeparti og Enhedslisten – hvilket den totalt overflødige folkeafstemning om Patentdomstolen viste.
    Det politiske handlerum er i Spanien mindst lige så snævert som i Danmark.

    Vi kan nok sige det på den måde, at i Spanien er løsningen på det nationale problem blevet til det nationale problem. Det er nok en god idé, at man afblokerer kongehuset fra det problem med en ny konge, der har rimelig frie hænder i den forbindelse.

    Vi skal også tage i betragtning, at Spanien IKKE er endt i det blodbad, som ellers altid er en – om ikke nærliggende – så dog en mulighed i Spanien.

  4. Af Rudi Hansen

    -

    La Moncloa aftalen, der som følge af politiske forhandlinger med Juan Carlos ved bordenen genindførte spansk demokrati lagde låg på Franco-tidens uhyrligheder. Det betyder, at det aldrig kom til et spansk retsopgør. Mange år senere kunne tidligere kolonier i Latinamerika med Argentina i spidsen vise, at en anden vej til demokratisk overgang var mulig med fængsel for (i det mindste nogle) torturbødler og mordere fra det tidligere rædselsregime. Socialistpartiet PSOE havde lovet folkeafstemning om Nato medlemskab men det blev ikke til noget. Det er på mange måder et mangelfuldt demokrati, Uffe hylder og det siger vel også noget om hans egen demokratiske støbning.

  5. Af Rudi Hansen

    -

    La Moncloa aftalen, der som følge af politiske forhandlinger med Juan Carlos ved bordenden genindførte spansk demokrati lagde låg på Franco-tidens uhyrligheder. Det betyder, at det aldrig kom til et retsopgør. Mange år senere kunne tidligere kolonier i Latinamerika med Argentina i spidsen vise, at en anden vej til demokratisk overgang var mulig med fængsel for (i det mindste nogle) torturbødler og mordere fra det tidligere rædselsregime. Socialistpartiet PSOE havde lovet folkeafstemning om Nato medlemskab men det blev ikke til noget. Det er på mange måder et mangelfuldt demokrati, Uffe hylder og det siger vel også noget om hans egen demokratiske støbning.

  6. Af Jan Petersen

    -

    Sandheden er vel, at monarkiet (også i Danmark) står som det eneste faste holdepunkt i tilværelsen som værn imod øvrige globale politiske gangstere og kleptokrater, hvis eneste fællesnævner er total kaos og opløsning. Om en ny “Juan Carlos” da er i stand til at gribe ind …… inden alt går i total opløsning ….. er vel et stort spørgsmål ….. desværre !

  7. Af Dorte Jørgensen

    -

    Ja man kan vel roligt sige, at han har været frelseren for Spanien !

    Men noget jeg slet ikke forstår………..hvorfor bringer Danmarks TV-Kanaler kun
    få minutters klip fra så vigtig en EU-Begivenhed og hvor det handler om et
    menneske som trods “utroskab” er en verdensmand………….jeg har siddet og
    ventet på bla TV2-News og DR2-nyhederne idag og tænkt nu må de da snart
    vise selve kroningen og festen, men ak nej, vi så han fik et bælte på og hestene
    igennem gaderne, DET VAR ALT !!

    OG HVER DAG SKAL VI UDSÆTTES FOR UKRAINE OG AFGHANISTAN OG IRAK ETC…
    MORD OG KRIGSBERETNINGER I HALVE OG HELE TIMER, men en vigtig EU-begivenhed
    må vi ikke få lov til at se………Hvorfor mon ikke vi må det ???????

    Er det krigsliderlige mænd som styre alle TV-Kanaler ??????

    Husk Demokratiet, vi er mange som er dødtrætte af at blive negativt påvirket af
    alle de mellemøsten krige, som TV-Kanalerne overøser os med hver dag, de er så
    interesante for TV-Kanalerne, så alle de danske nyheder kommer i 2. række……

    Så vi danskere som har fået nok af mellemøsten krige, vi bliver tvunget til at se
    på det, hvis vi vil se danske nyheder, for oftest så kommer de sku først efter alle
    disse krigs/voldsberetninger………………………det er ikke fair og ikke demokrati !!!

  8. Af Anders Madsen

    -

    Spanien er i krise med massearbejdsløshed og armod. Dette var og er muligheden for en reform der afskaffer det dyre kongehus der ikke har en berettigelse i et moderne demokrati. Spaniere bliver smidt ud af deres hjem, mens afkom af kongehuset fødes ind i rigdom.

    Arbejdsløsheden er på 20-25 % og det vil tage op mod 10-15 år før dette niveau bliver bragt ned på et mere normalt niveau j.f. selv kapitalens venner (rapport fra BBVA).

    “Pain in Spain as bank warns of 10-year jobs blight and public debt leaps €8.1bn”

    Ovenstående historie lyder som en anekdote, da et kup ville have krævet opbakning i militæret og befolkningen. Kunne nogen have forestillet et vestligt land under militærdiktaur i 80’erne og som medlem af Nato?

  9. Af j b

    -

    El Pupas
    Farvel til Safari-kongen, men ikke korruptionen.
    Spanien er ikke et demokrati.
    Spanien er Spanien, men hvor længe..

  10. Af Hans Peder Knudsen

    -

    Der er ingen tvivl om at det er en unik konge der netop har abdiceret. Hvor i verden ser man ellers en konge der på en så resolut måde har ledt sit land fra diktatur til demokrati, uden at det har kostet blod og tårer. At der så ikke kom noget opgør med fortiden fortæller måske mere noget om at landet mere havde lyst til at se fremad end at hænge sig i fortiden. I den forbindelse er det iøvrigt værd at bemærke at Spanierne (jeg bor selv i landet) ved at begge sider under borgerkrigen var lige gode om blodbadet, og at et eventuelt opgør også burde inkludere republikanerne. En person som kommunisten Santiago Carrillo, som Uffe Elleman nævner i artiklen, havde f.eks. flere brutale og blodige hævnaktioner på sin samvittighed.

    At Juan Carlos nu har abdiceret viser igen hans format. Det er stadig ikke kutyme blandt verdens kongehuse, med enkelte undtagelser, men beslutningen er korrekt. Hans popularitet, grundet de skandaler som specielt hans datter Cristina og hendes mand er involveret i, samt hans egen elefantjagt, er lav, og det er derfor det helt rigtige tidspunkt at træde tilbage på. Det er ikke let at være konge i et land som er så decentraliceret som Spanien, men Juan Carlos har forstået at holde sammen på landet fordi langt de fleste har anerkendt hans store indsats for landet.

    Der foregår iøvrigt ingen kroning af den nye konge, der er mere tale om en proklamering. Festen blev holdt på et ”low budget” plan, helt i linje med det Spanierne ønsker at se i disse tider. Alt andet ville bare forøge kritikken af kongehuset.

  11. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Hans Peder Knudsen:
    Vi stod jo i det samme problem under og efter besættelsen.

    Hvis vi groft deler den aktive del af modstandsbevægelsen op i tre, så var der:

    Hæren
    Kommunisterne
    En broget flok af “resten”

    Hærens ambition var, at lade andre slås mod tyskerne og så forberede sig på at slå kommunisterne ned bagefter – det var jo det de berømte 2000 maskinpistoler som hæren lagde sin klamme hånd på.
    Kommunisterne ville naturligvis lave revolution.
    Hvad resten ville henstod også dengang i det uvisse, hvorfor man – i mangel af bedre – gik tilbage til de gamle politikere efter krigen.

    Enigheden i modstandsbevægelsen er jo en smukseret myte/fed løgn, man fandt på efter krigen.

    Hvorfor standsede kommunisterne folkestrejken? Den eneste sammenhængende forklaring er, at havde de ikke gjort det, så var de da blevet udleveret til tyskerne og – i bedste fald – sendt i koncentrationslejr.
    Den eneste måde man kunne forhindre hæren i at lave et kup var ved at levere de resultater, som de allierede havde brug for. Der var det så heldigt, at tyskerne havde flyttet 200.000 mand fra Norge. Det må have givet den nervøse Montgomery sine problemer. Løsningen var, at med en gentagelse – fra den genopbyggede modstandsbevægelse – at gentage jernbanesabotagen på ordre – vel at mærke. Det gav Montgomery den fornødne is i maven, så han kunne forlange total kapitulation af tyskerne, hvorved han fik ryggen fri, så han kunne rykke frem mod Berlin.

    Hestehavevej, som officielt aldrig er blevet opklaret – man har da tidligt vidst, hvem der havde “nakket” de to. Problemet var vel nok, at der nok ikke var nogen, der ville synes det var specielt synd for dem – hverken ægteparret eller ham, der slog dem ihjel. Så dér stod man også i den situation, at den bedste løsning var at ignorere det hele.
    I modstandsbevægelsen var der forbavsende mange, der ikke var “hædersmænd” – Flemming B. Muus var decideret svindler – ingen bebrejdelse; man havde brug for ham. Jeg tror det var i Randers man fik fat i Gestapoarkivet og DNSAP medlemslisten – ikke særlig heldigt, der var påfaldende mange, der havde taget en “helgardering”.

    I den slags situationer er det ikke nogen god løsning at være “hellig”, for så ender det meget hurtigt meget galt – også for én selv. Situationen i Sydafrika mindede en del om Spanien.

    I Danmark havde vi så Frode Jakobsen til at holde lidt styr på varylerne.

    Juan Carlos kan nok stadigvæk håndtere det gamle problem med kommunister og fascister – men han kan ikke samtidig håndtere den finansielle krise. Det er nok klogt at skille de to ting ad også personmæssigt, fordi hvis man først får ribbet op i de gamle sår samtidig med den nedsmeltning, der er sket, så vil det være som at smide benzin på gløder.
    Vi har noget af den problemstilling i Danmark, hvor man ikke fik gjort op med de kommunistiske landsforrædere efter den kolde krig – og de forsøger nu pletvis at stikke hovedet op af kloakken igen. Det er så, hvad det er; men de har indforskrevet indvandrerbander til at lave ballade.
    De overtog den del af markedet for narkotika, som konflikterne på Balkan havde fået diverse ikke så behagelige til at overtage. Det er nok den egentlige grund til det danske engagement i borgerkrigene efter Jugoslaviens opløsning: Nemlig, at situationen i Danmark kunne komme gevaldigt ud af kontrol.

    Det fælles træk ved dagens situation i Danmark og Spanien er, at man har begge steder en finanssektor, der har stjålet med arme og ben. Bankernes attentater er så gået ud over Kongen i Spanien, mens i Danmark er der blevet gjort lyst i de borgerlige partiers folketingsgrupper.

    Fælles er, at både Spanien – og forhåbentlig og formentlig også Danmark – kom til den konklusion, at der var faktisk kun EU, der var i stand til at stoppe situationen fra at gå helt galt. Grækenland lænede sig i den grad op ad katastrofen – ikke for EU, det havde såmænd nok overlevet – men for Grækenland, hvor der er rigelig med ikke-så-gamle opgør fra oberst-juntaens tid, der til stadighed truer med at bryde ud i lys lue.

    Det er altid problematisk at male gammelt had over, for det skaller af ved den mindste varme. Der er bare ikke noget alternativ til en kollektiv fortrængning. Historien bliver aldrig glemt – og slet, slet ikke tilgivet. Sandheden er den løgn flest mulig kan leve med.

    Metoden er, at man finder en kustode til at bevogte de gamle skønmalerier. I Spanien var/er det så Juan Carlos. Problemet i Danmark er, at SF forsøgte at være kustode; men var ikke opgaven voksen.

  12. Af Peder Pedersen

    -

    Hvis man er nogenlunde velvidende og bevandret i historie, så ved man, at Diktatorer og Konger m.fl. ikke hører til i et demokrat – hverken sideløbende eller som pynt.

    Tag f.eks. de Engelske konger der igennem historien myrdede slægtninge og pinte befolkninger.

    Og når man alligevel bukker for sådanne, så er man ikke andet end en stupid hykler.

  13. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Det var pigerne udi Spanien, de dansed polka så let på tå, men Spanien er imun overfor Hannibal, islamister, kommunister, nazister og kultur-radikale, spørg Picasso og se Koldinghus, der ligger tæt ved Jelling , der ligger midt i landet, velbeliggende med et fælleskontor for anmeldelser af skader til forsikringer her til lands, og så koster en brandforsikring det samme som hos snapshaner i Skåne, Halland og Blekinge, spørg Blekingegadebanden.

  14. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    @Dorte Jørgensen
    “Så vi danskere som har fået nok af mellemøsten krige, vi bliver tvunget til at se
    på det, hvis vi vil se danske nyheder, for oftest så kommer de sku først efter alle
    disse krigs/voldsberetninger………………………det er ikke fair og ikke demokrati !!!”

    Husk at det er Danmark selv der er med og bringer benzin til bålet, istedet burde Danmark sige klar fra, og ikke give sin støtte til USA & NATO, om ikke Danmark melder klart ud, og tager afstand fra diverse pågående krige, og nedslagtninger af uskyldige, og trækker vores militære styrker hjem er vi medskyldige.

    Danmark kan gøre en stor forskel, problemet at Danmark i sin egen bekvemmelighed forbliver tavs, gemmer sig bag NATO og USA, og det er vederstyggeligt at se, specielt fordi at hvis Danmark ville påtaler de etniske udrensninger og nedslagtninger af uskyldige civile, kvinder ,børn og gamle, vi verden lytte til os, men mærkværdigvist er og forbliver Danmark tavs, nej når det kommer til Danmark ” ikke fair og ikke demokrati!!!”

    Danmark burde melder klart ud hvor vi står, vi taler nu med 2 tunger!

    Ikke at være stolte over, så jeg forstår udmærket hvis Du Dorte ikke længere kan holde ud at se på Dit TV, Din samvittighed melder simpelhen fra, lidt ubehageligt at se hvad vi selv har sat igang, det hjælper ikke engang at slukke for Dit tv og nyhedsstrøm, hvis i virkeligheden sagen at vi Danske rådner op invendigt, og skrunker sammen.

    Er vi Danmark iøvrigt klar til at modtage 1/2 million frysende flygtninge fra Ukraine, når nu igen vinterkulden melder sig? ….det kan ikke komme som en overraskelse.

    Danmark burde melder klart ud!

  15. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Arne Rud: Uanset, hvor vanskeligt det end er at afkode, hvad Du skriver – og det er undertiden særdeles vanskeligt, så har jeg konstateret, at det er muligt at redegøre – overfor Dig – for helt centrale principper – og blive forstået.
    Det er i grel modsætning til flertallet af kommentatorerne, som i deres stupide propaganda er ganske uimodtagelige for indtryk og tanker fra omverden.

  16. Af Peter Lund

    -

    Uffe, du kunne måske gøre os (mig) en tjeneste ved at fortælle noget om Juan Carlos’ udenrigspolitiske rolle. Du må vel om nogen vide noget om det.

    Så vidt jeg har forstået har han været et ofte spillet kort af udenrigsministeriet over for de mere bananagtige regimer sydpå — og en del af hans jagtture handlede mindst lige så meget om det som de handlede om at skyde på nogle dyr.

  17. Af Peter Lund

    -

    Lad mig udvide spørgsmålet lidt: Juan Carlos er bestemt ikke den eneste uofficielle diplomat i verden.

    Jimmy Carter er en af dem.
    Hans-Dietrich Genscher en anden.

    Du må vide noget om hvordan den slags fungerer, noget som så godt som aldrig står i skolebøgerne. Fortæl!

  18. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    @Lund

    Egentligt syntes jeg Du Peter selv giver ganske gode svar Dine egne spørgsmål, Juan Carlos er en fremragende Diplomat og fredstifter, der er jo endnu en aura og stor respekt omkring det at Konge, han kom på rette tid og sted dengang under Franco, og vil jeg endnu ikke afskrive den gamle Juan Carlos, et godt ES at have i baghånden skulle det igen brænde på for Spanien.

    Nå ja Kongen af Spanien, og Spanien, i virkeligheden har de vel mest brug for regn.

Kommentarer er lukket.