USA og Kina i kappestrid

Af Uffe Ellemann 38

Da jeg var barn i 40’erne og 50’erne legede vi ”bordkonge” på legepladsen: En dreng stillede sig op på bordet midt i sandkassen, og kampen gik så ud på at blive bordkonge ved at skubbe udfordrerne ned fra bordet. Det kunne godt gå lidt voldsomt til…

Princippet er det samme som i det spil, der foregår i den store internationale sandkasse lige nu. I den forløbne uge blev vi mindet om det ved de to store møder i Asia-Pacific området: Først det store APEC-møde i Beijing og senest G20-topmødet i Australien. Der er reelt kun to spillere på banen – Kina og USA. Rusland, repræsenteret ved præsident Putin, luskede tidligt hjem fra mødet i noget der lignede pigefornærmethed over de mange kritiske bemærkninger i anledning af Ukraine. Men Rusland var ikke isoleret på mødet, sådan som vi i vesten gerne havde set det. Og det kan give anledning til at fundere lidt over, hvordan brikkerne i det store globale magtspil er ved at lægge sig. Og om det ikke er i vores egen interesse at acceptere en ny magtfordeling.

Kappestriden mellem Kina og USA i Asia-Pacific området har været i gang længe. Det drejer sig om, hvem der skal svinge taktstokken – og her lokker begge magter nu med handelsaftaler, som skal trække andre af regionens lande ind i deres magtsfære. USA arbejder hårdt på et frihandelsinitiativ, som ikke omfatter Kina – TPP (Trans-Pacific Partnership) – mens Kina søger at skabe et netværk af ”Silkeveje”, som strækker sig fra Centralasien og ud i Stillehavet. Senest er indgået en frihandelsaftale med Sydkorea.

Denne kappestrid har stærke geopolitiske overtoner – for det handler dybest set om hvordan fremtidens politiske magtmønster vil tegne sig i regionen. Det kom tydeligt frem i forbindelse med den forgangne uges APEC-topmøde i Kina, hvor alle de store spillere i Asia-Pacific var til stede. Dog ikke Indien, som ikke er med i APEC, men godt nok var inviteret til mødet, uden at komme.

Kinas naboer er nervøse for Kinas stadigt mere aggressive fremfærd i de omkringliggende have, hvor der er grænsestridigheder med en række lande. Der har tidligere været direkte militære konfrontationer med Vietnam om sådanne spørgsmål, og spændingerne i forhold til Japan i forbindelse med de ubeboede øer tæt på Taiwan har ført til så voldsomme spændinger, at risikoen for et uheld har gjort japanerne betænkelige. Den japanske premierminister Abe maste stærkt på for at få arrangeret en hot-line så man kan tale med hinanden, hvis fly eller krigsskibe ramler sammen i noget, der let kan udløse en militær konflikt (som ingen af parterne ønsker).

Amerikanerne behersker havene. Det vil de blive ved med at gøre i en overskuelig fremtid, og det er en situation, kineserne ikke bryder sig om. De er stadigt mere afhængige af at holde handelsruterne til og især fra Kina åbne, og frygter hvad amerikanerne vil kunne finde på, hvis det skønnes formålstjenligt at lamme Kina. Derfor ruster de stærkt op, og maser på for at få udvidet interessesfærerne – på bekostning af deres naboer, som også ruster op, og hvor flere har travlt med at pudse deres alliancer med USA af. Samtidig med, at der også er plads til andre hensyn – som f.eks. Sydkoreas handelsaftale med Kina, som har tydelig brod mod Japan.

Ingen af parterne har interesse i at kampen om at blive bordkonge bliver så voldsom, at nogen kommer til skade – men der skubbes og mases indædt. Selv om mødet mellem Obama og Kinas præsident Xi dog førte til af aftale om, hvad man engang i fremtiden skal gøre for klimaet. Måske ikke den store substans, men næppe en tilfældighed, at der blev sendt et signal om, at man stadig er på talefod.

Og lad os bare erkende det: Europa indtager en observatørrolle. Vi er igen blevet mindet om, hvor amerikanernes virkelige interesser ligger, nemlig i Asia-Pacific. Det kan illustreres ved udviklingen i handelsstrømmene mellem Nord- og Sydamerika og henholdsvis Europa og Asia-Pacific: Tilbage i 1970 var de nogenlunde lige store. I dag fylder handelsstrømmene over Stillehavet over ti gange så meget som handelsstrømmene over Atlanten.

Et andet dramatisk skift i størrelsesforhold ser man i Kinas og Ruslands placering i verdensøkonomien: I dag leverer Rusland mindre end 3 ½ procent af den globale produktion, Kina leverer næsten 16 procent. Da Sovjetunionen blev opløst var Kina langt den mindste af de to. Og Kinas andel er voksende, mens Ruslands er faldende.

Man kunne blive ved med den slags illustrationer. Men jeg har en særlig pointe, som har at gøre med Putins forsøg på at genskabe Ruslands magt i nærområderne. USA og EU har gennemført sanktioner efter Krim og krigen i Østukraine, og har smidt Rusland ud af G8, som igen er blevet G7. Men der er ikke andre lande, som har haft lyst til at følge med. Ikke Kina, ikke Indien, ikke Brasilien – ja selv ikke Japan – selv om alle lande burde være stærkt følsomme over for Ruslands brud på princippet om ikke at ændre grænser med anvendelse af militær magt.

Det har sin naturlige forklaring i den mistillid, hvormed f.eks. BRIKS-landene betragter USA’s og Europas manglende vilje til at lade de nye geopolitiske realiteter afspejle sig i de internationale fora, som skal sikre verden imod eventyr som det, Putin har gang i. Først og fremmest FN-systemet.

FN’s sikkerhedsråd afspejler stadig en magtstruktur, som var gældende i midten af forrige århundrede. Og magtforholdene i f.eks. Verdensbanken og Den Internationale Valutafond har slet ikke flyttet sig i takt med de nye økonomiske magtforhold. Derfor har Kina og Rusland sat gang i etableringen af konkurrerende organer – og Rusland, som oprindeligt var et stærkt betænkeligt medlem af den kinesisk dominerede Shanghai Cooperation Organisation (SCO), maser nu på for at få Indien, Pakistan og Iran med i denne sikkerhedsorganisation. Lykkes det, vil den repræsentere over halvdelen af verdens befolkning.

Det er ikke i vores interesse, at det internationale styringssystem på den måde går i opløsning – og at veletablerede strukturer suppleres med konkurrerende initiativer. Det er i stedet i vores – vestens – interesse at vise større åbenhed overfor de lande, vi har brug for at få med i arbejdet på at beskytte grundlæggende regler som f.eks. grænsernes ukrænkelighed og nationalstaternes suverænitet. Det kan ske ved at give dem større plads i styringen af spillet, f.eks. i FN-systemet.

Det kræver først og fremmest vilje fra USA’s siden til en magtdeling – som naturligvis er vanskelig, hvis vi tænker tilbage på bordet i sandkassen. Men så vidt jeg husker, skete det dog, at to kunne enes om at stå der sammen, og holde udfordrerne borte…

38 kommentarer RSS

  1. Af Asger Manø

    -

    Det kan til stadighed undre, at England og Frankrig sidder i Sikkerhedsrådet med vetoret. Der er ikke meget stormagt tilbage over de to lande ,og det er der såmænd heller ikke over Rusland. Samtidig er hverken Sydamerika eller Afrika repræsenteret med vetoret. Sikkerhedsrådet ender med at blive ligegyldigt, når lande som Indien, Brasilien, Sydafrika og Japan kan overtrumfes af Frankrig. I den ideelle verden havde et Europa med en fælles udenrigspolitik et sæde med et veto, men det bliver nok ikke de næste mange år, at Frankrig og England opgiver troen på, at de er stormagter.
    FN-systemet burde reformeres, men hvordan det skal gøres, og hvordan lande skal overbevises om, at et system skabt efter på ruinerne af 2 verdenskrig ikke duer mere, ved jeg ikke, men gøres der ikke noget, vil store lande som Brasilien og Indien ignorere beslutninger truffet af FN.

  2. Af Søren Rasmussen

    -

    Jeg kan levende forestille mig Uffemanden som bordkongen, der har ryddet bordet – siddende som en bulldog med tungen halsende ud af munden – ventende for den nye modstander…..

    What an imagination…..

    Det er lidt kedeligt og samtidigt en reminder/’huskekage’, at det er et meget dårligt tegn, at den Russiske Præsident forlod dette topmøde så hurtigt.

    Europa og USA bærer efter min mening mindst halvdelen af ansvaret for ‘den såkaldte krise’ i Ukraine – der sørgeligt nok ligner 1930’ernes politiske rivalisering og totale negligering af både nationer, stater og først og fremmest deres befolkninger.

    Det er måske på tide igen at blive voksne….;-)

  3. Af r. vangkilde

    -

    USA er ude på dybt vand i Asien, og demokratiske aftaler er mere til pynt,
    – og med fjender skabes ikke vækst.

    Og global magt ligger for Kina på
    energi og industrimarkedet, hvor
    pengestrømmen skaber værdier.

    Kinas nye handelspartnere er Afrika,
    som bliver Kinas fremtidig vækst og
    finansmarked. Til formålet har men
    bygget verdens største container
    havn i nordvest Kina.

    Vestens demokrati har brug forPutin,
    som skræmme billed, og ondeste
    udemokratiske mand i verden. Og
    ikke fordi vi har noget imod Rusland,
    men Putin er forretningsmand og ikke politiker, med sanktioner og
    nedfrosset pengestrøm begge veje.

  4. Af Søren Rasmussen

    -

    Tænk sig engang hvis USA kunne råbe tilbage til alle de nationer, hvor USA’s borgere kommer fra?

    Hvem ville ikke høre råbet….

  5. Af Cai Muss

    -

    K

  6. Af Preben Jensen

    -

    Indlæg sidder stadig fast

  7. Af Jan Petersen

    -

    Da jeg var barn i 50’erne og 60’erne legede vi meget “hvem peger flasken på”, og hjertet galopperede i 3/4-dels takt, når flasken pegede på hende der “frk uopnåelig”. Det var bare fede tider!

    Jeg bliver imidlertid lidt mere mistænkelig, når verdens magthavere åbenbart sidder og praktiserer samme børneleg, men med hele kloden som indsats !

  8. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    Hele dette magtspil kunne verden godt undvære, som altid civil-befolkningen der kommer til at betale prisen.

    Uffes beretning fra denne vores dramatiske vanvittige periode i historien,
    hvor USA/EU gør det mulige umuligt og omvendt at resten af verden klarer sig udmærket godt uden disse Uffes venner deres korruption økonomiske forhalings taktik, dobbeltspil og Russiske roulette.
    Hele dette magtspil kunne verden godt undvære….ja trist nok ligner det 30′ ernes rivalisering om igen.

  9. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    Indlæget sidder fast!

  10. Af Ulf Timmermann

    -

    “Lille Taleban. Store Kina” – Berlingske Tidende.

  11. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Der er lige én ting til med Kina: Ved den seneste revision af listen over Globale Systemisk Vigtige banker, så er den eneste væsentlige ændring: At Kina fra at have én nu er gået til at have 3 rigtigt syge banker.

    Ellers er der tale om enkelte nedklassificeringer på listen; men ikke noget, der egentlig forbedrer den finansielle stabilitet væsentligt – OK, det er da bedre end en oprykning på listen.

    Men læg mærke til, at der er ikke én russisk bank, der er stor nok til at være globalt farlig.

  12. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Det andet, der sker er at alt falder på valutamarkedet ift. USD. ALT!

    EUR er faldet ca. 10%; men er ellers forbavsende stabil.

    YEN er faldet 30% på 1-1½ år.

    Ser vi på BRIKS ifht USD:

    BRL: -30%
    RUB: -35%. ….. nu har jeg ikke rigtig set på klokken, så faldet er sandsynligvis groft undervurderet.
    INR: – 15% ….. det er nu oveni hugget i 2011. på tilsvarende 15%.
    KINA: Ja, det aner jeg ikke. Jeg holder heller ikke øje med kursen på spillemønter i Tivoli.
    ZAR: -33% …. men det smask tog man hele 2013 og ellers har man fulgt nogenlunde USD/EUR.

    Der er tale om en decideret flugt ind i USD og det har kunnet suges, fordi der er så mange amerikanske statsobligationer. Der er simpelt hen sket det, at der i verden kun er én slags penge: USD!
    EUR holder sig nogenlunde – så det fald på 10% er nok med rimelig præcision panikeffekten af den generelle flugt. Vi kan se det bla. af at AUD er også faldet med 10% ifht. USD. CAD en anelse mindre.

    Reelt er hele verden udenfor USA og EU blevet forringet med 20-25%, hvor EUR egentlig er det stabile element i kaos.

    Altså i løbet af 1-1½ år (måske lidt mere) så er alt andet – og specielt BRIKS blevet 1/4 mindre værd – bare rolig: Det skal nok fortsætte!

    Det er hele vrangforestillingen om den strålende fremtid for ikke-vestlige værdier og økonomier, der bliver demonteret – ja, skyllet ud af toilettet. Det har hele tiden været noget vrøvl og det er det stadig. Nu kommer man bare ikke uden om, at tallene viser det – trods alle mulige manipulationer.

    Så igen: Alt med det fremadstormende

  13. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Militært er det, der sker nu, at Europa – dvs. Norge, England, Holland, Belgien, Danmark, til dels Tyskland, Polen og de Baltiske lande viser en militær styrke for deres relevante område. Sydeuropa har reelt ikke noget videre sikkerhedsproblem – udover dem, de laver for sig selv.

    Det har endnu ikke givet sig udtryk i materiel; men det er på vej, mens vi snakker. Det er materiel, der er let, med rækkevidde og bevægelighed – og frem for alt præcision og slagkraft. Det er jo – for Europas vedkommende – hangarskibet, der er hovedfartøjet: Det er fregatten – der i dag slår som en destroyer (eller hvis man er en prætentiøs kineser: Krydser). En Arleigh Burke -.klasse er jo reelt ikke mere end Huitfeldt – klasse i slagkraft.
    Europas behov er ikke ret meget større; men det har ikke en pind med EU at gøre.
    Men det bliver IKKE på Ruslands præmisser.

    I Stillehavet er USA ved at opbygge til det alternative scenarie, hvor Kinas masser skal kunne nedkæmpes. Det bliver heller ikke på KInas præmisser. Hvis jeg ikke tager fejl, så vil det blive en løsning baseret (i egentligste forstand) på hangarskibene, hvor hovedparten af flyene er droner, der som pakæsler slæber ammunition til de par jagere, der laver bamseskydning i Tivoli.

    Reelt er atomvåben forældede, fordi GPS bomber koster ingenting – og så rammer de næsten hver gang. Det er ikke som 2. Verdenskrig, hvor man havde 1000 bombere til at bombe én fabrik – og ramme ved siden af. I dag er der tale om et par stykker, som blæser de kritiske dele væk. Meget bedre, så skal man ikke bygge det op igen bagefter.

  14. Af Jan Jørgensen

    -

    – og alt imens du og dine er i færd med at undergrave selve Danmark med indvandring og med myndigheds afgivelse samt udliciterer forsvar til Tyskland, som så kan bestemme præmisserne for yderligere deling af Jylland, når EU braser sammen.

  15. Af Soren Majaard

    -

    Glimrende kommentar til stillingen i ‘O’sten. Godt at EU ikke har skind i klemme. Det er opl’o’ftende.

  16. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Søren Majgaard: Det har Du såmænd ret i!

    Både Rusland og Kina braser sammen – så er det om at holde tæerne væk når blykisten rammer jorden.

    Putin tog tidligt hjem fra G20 for at sove: Jeg tror ikke han nyder morgenkaffen!

  17. Af r. vangkilde

    -

    Ellemanns demokratiske magtdeling handler ikke om funktionalisme , der
    skal skabe vækst og værdier, med
    handel og investeringer, som også
    kan gavne DK i global sammenhæng

    Ellemann vil kun forsvare magten og
    nationale grænser, der skaber goldt
    samhandel af modstander og fjende,
    når funktionalismen fastfryses.

  18. Af Hvorfor nedskæres ytrings- friheden igen og igen?

    -

    indlæg skjules stadig??

  19. Af Jan A

    -

    Jan Andersen skriver – nu er mine indlæg over flere omgange censureret. Så meget for Danmark, og UEJ, som nu også er blevet en del af Europas nye diktaturstat.

  20. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Bare en redaktionel bemærkning:

    Det er nu altså Uffe’s blog. I har måske ytringsfrihed – helt fint; men Uffe bestemmer altså, hvad han gider se på sin blog. Hvis I er utilfredse, så lav Jeres egen.
    Den bliver bestemt læst af et så bredt publikum som Sølleballe og omegns Menighedsrådsblad.

    Ytringsfrihed er en skøn ting: Tænk alle de hjernedøde kommunister, man kan blive fri for at høre på!

  21. Af Ulf Timmermann

    -

    Ja, det er smukt, Borgsmidt, fordi Berlingeren enten ikke har råd til – eller vilje til – at ansætte en “blog-moderator”, befinder vi os i en situation, hvor hver enkelt blog-oplægger selv har hånd- og halsret, samler den lovgivende, udøvende og dømmende magt i egen hånd. I en “god sags tjeneste”, forstås. Men, hvis det, Berlingeren altså, nu sparede honorar for blog-oplæg bort, havde det, atter Berlingeren altså, måske råd til at ansætte en blog-moderator?

  22. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Mere relevant for emnet:

    Det er kommet frem og bekræftet af Rusland, at Rusland har købt guld op – officielt fordi man ønskede den russiske centralbank havde noget at slås med.

    Det argument kan man imidlertid ikke hæfte lid til:

    a) Rublen har været forsvaret med 1/3 mia. USD om dagen i en måned. Nationalbanken forsvarede kronen med 3 mia. USD på én dag i oktober 2008, hvor man fra Nationalbankens side medgav, at man havde for lille en valutareserve (ca. 150 mia DKK – i dag: 450 mia.).
    Med andre ord Rusland har ikke flere penge i valutareserven at slås med – uanset, hvad bogholderiet siger.

    b) Guldopkøbet har nok en anden baggrund. Se guldprisen har gennem 1½-2 år stået med det ene ben i graven og det andet på en bananskrald på en pris på ca. 1200 USD/troy ounce.
    Siden sommer er den pris gledet med 125-150 USD/oz – om måneden – nedad altså.
    Da Ruslands har en forholdsvis stor del af sin valutareserve i guld (så vidt jeg husker: 20%) vil et prisstyrt på guld på f.eks. 20% betyde et OMGÅENDE tab på 10 mia. USD:
    20% af (35,5 mio. oz á 1200 USD/oz) = 8-9 mia. USD. Dvs. på et kvarter ville guldreserven falde i værdi svarende til et helt kvartals støtte til rublen.

    c) Nu er Rusland VALUTA-reserve – altså rene papirpenge – 430 mia. USD i forskellige valutaer.
    “Central Bank Chairman Sergei Ignatyev disclosed last summer that the central bank held 47 percent of its international reserves in U.S. dollars, 41 percent in euros, nine percent in British pounds, two percent in the Japanese yen and one percent in Canadian dollars.”
    Hvilket nok har bidraget sit til, at EUR er faldet mod USD, da man kunne formode, at Rusland hovedsagligt har solgt EUR i forbindelse med kapitalflugten.

    d) Rusland er 3-4 største guldproducent efter Kina, Australien og USA. På en 220 tons/år eller en 6-7 mio. oz./år. Havde Rusland ikke plejet sin guldreserve med noget, der siden juli minder om 10 tons/pr. måned – tallene er noget usikre og stemmer ikke helt. Så ville lortet være skredet!
    Ruslands centralbank forsvarer med andre ord ikke alene RUB; men også GULD!

    e) Falder guldet på gulvet, så vil det rykke tæppet væk under Kina – ikke så meget centralbanken; men nok så meget bankerne, der har lånt penge ud til skyggeøkonomien i Kina, der for en dels vedkommende har udlån – uden om bankernes balancer – med sikkerhed i GULD.
    Så falder guldprisen, så ramler Kina’s nu tre systemisk vigtige banker.

    Så Kinas finanser står ikke alene på en bananskrald: Det er sgu en hel klase!

  23. Af Ulf Timmermann

    -

    Godt med dig, Borgsmidt, du er atter skredet i din egen bananskrald. End ikke Danske Bank kan du styre.

  24. Af Jørn D.

    -

    Carpe diem kappestriden USA vs Kina
    Carpe diem: Grib nuet
    er den korte !
    mere korrekt er
    Carpe diem quam minimum credula postero:
    Grib nuet – og hav minimal tillid til fremtiden.
    ja
    Debatoplægget oser langt væk af,
    at ingen har tillid til hinanden !
    hvorfor nu det ?
    jo
    Kina ser stigende “fjentlighed” fra deres største låner USA !
    og
    Rusland har set på at Vesten holdt med al muslimsk opposition
    i Tjetjenien og Afganistan
    og
    Rusland har set på, at Vesten holdt med muslimerne i Serbien
    og
    forærede Kosovo og dermed Solsorte sletten, der for Serbere
    er “helligt land” – der hvor de godt nok tabte til muslimerne,
    men standsede muslimernes fremtog !
    ja
    Solsorte sletten er Serbernes “1864 Skanser”
    og
    Rusland har set på, at Vesten holdt med en lille by’s
    muslimske oprørere i “Charmetrolden” Gadaffi’s Libyen !
    ja
    det svarede til at Kristiania i København fik Nato,
    til at bombe resten resten af Danmark !
    ja
    Gadaffi opfordrede jo blot Afrika til at gå fra dollars
    til Guld Rand – det måtte stoppes !
    ja
    Libyen havde de største guldreserver – USA næsten ingen
    men
    efter oprørerne blev bombet til magten, skiftede oprørerne selvfølgelig
    til den gode gamle Vestlige jødiske Rothschild bank !
    og
    som et resultat af Kosovo’s foræring til muslimerne og Vesten’s
    misbrug af Kina’s og Rusland’s tillid i Libyen konflikten
    mistede både Kina og Rusland tilliden til Vesten !
    for
    Rusland gav Vesten et “lille mandat”, som de jo “så stort på” !

    det bliver svært at rydde bordet for mistillid,
    når Vesten genopliver den kolde krig !
    men
    Putin slæber stadig guld ind !
    og
    det er atter farligt, hvis den almægtige papir dollar
    mistede sin værdi !

    ironi.mus

  25. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Timmerman: Lad nu være: Vi har set, at Du ikke har hjerne til at have en mening!

    Til andre – evt. med humoristisk sans:

    Jeg konstaterer bare, at centralbankerne i Rusland og Kina spekulerer MOD deres egne valutaer RUB og RMB – simpelt hen for ikke at vælte guldprisen, som vil gøre deres valutareserve værdiløs.

    Kina har konsekvent UNDERvurderet RMB ifht. USD og OVERvurderet ifht. EUR. Det går naturligvis galt, for – lidt efter handelsretning så lukker køber og sælger naturligvis valutapositionerne i EUR og USD med en terminsforretning i modsat valuta – ellers er de da idioter! Hvem mon går ud over? Bankerne – næh… de får terminshandlen. Det går da kun ud over kineserne.

    Russerne har lavet samme idiotstreg: De har overvurderet olieprisen og undervurderet alle andre priser: Hvad bliver klemt mellem de to ting? RUB og den russiske valutareserve – begribelig vis! Om man regner i ton olie eller ounces guld – og – i ounces gold og tons majs. Som mellemregning er guld overflødigt!

    Det hedder med et fint ord: Bytteforholdet!

    Kæreste venner! Enhver gymnasiast skulle kunne gøre det bedre – jeg er ikke særlig genial (i denne sammenhæng i hvert fald – andre måske; men dette er så enkelt….).

    Altså! Både Rusland og Kina vil gøre USA rangen stridig,,,,,,,
    Det er noget af en ambition, når man ikke kan finde sin pixie-bog med billederne i!

  26. Af Ulf Timmermann

    -

    Lad nu være, Borgsmidt, hvis jeg skriver et indlæg, der rækker ud over godt en linie, kommer jeg slet ikke på.

  27. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Timmerman – jeg var ikke klar over, at der var kommet et kommunistpropaganda filter, som jo vil ramme Dig. Ikke, at jeg klager.

  28. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    Faktiskt & måske muligt et indlæg kun på en linie, da alligevel intet fornuftigt der rimer på Uffe.

  29. Af Jørn D.

    -

    Hold ud, hold ud !
    Hvis Uffe’s “lille J* hjælper” fjerner Dit gode indlæg
    ja
    hvis Du stiller spørgsmål til dæmoniseringen af Rusland

    fortvivl ikke, Dit indlæg kan Du Put in andet steds !

    ironi.mus

  30. Af Jørn D.

    -

    Sandheden kommer frem – før eller siden !
    ja
    efter at have hørt eller set interview med Putin og Ruslands ambassadør
    og
    set de dæmoniserende reaktioner herpå, fra Danmark’s, i mange
    sammenhænge utroværdige “Ich Bin ein Israeler” udenrigsminister

    er det forståeligt, at et indlæg, der søger forklaringen
    på den kolde krig før og nu, bliver “fjernet” af Uffe’s
    lille J* hjælper, der vist er radikal !
    for
    de radikale lever tilsyneladende for at ødelægge Danmark
    og
    socialdemokrater lever tilsyneladende af at ødelægge Danmark
    men
    hvor står UEJ ?
    spurgte en anti kommunist, der er blevet bekymret
    over DK udgaven af “The Way of the West” !

    ironi.mus

  31. Af Heinz Hartman

    -

    Tyvärr,Washington missade helt det historiska ögonblicket att ansluta Ryssland till Västvärlden såsom jämbördig part och därmed undvika framtida maktstridigheter.Istället skickade man Sachs till Moskva,vilken rev det gamla,ekonomiska systemet i landet innan något nytt hade kommit på plats vilket bäddade för dagens oligark-/maffiasamhälle.Problemet vi står inför(sedan länge)är att supermakterna tar sig friheten att strunta i lagar som gäller alla andra.Krigen i Tjetjenien,Irak,Afghanistan,Georgien,Ukraina har undergrävt säkerheten i världen och har spridit en laglöshet som är i paritet med gamla tiders kolonialvälden.Och,så länge som övriga stater föredrar lojalitet mot någon av stormakterna framför frihet,rättvisa och självständighet så kommer ingenting att förändras.

  32. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Det var som Satan!
    Kommunistiske skolelærere er man såmænd vant til; men nu kommer der også svenskere med løgnagtig propaganda!
    Der er da en aktiv indsats for at sænke niveauet! Det kunne så lade sig gøre!

    Problemet ligger i, at der er ikke noget at anvende russerne (eller svenskerne for den sags skyld) til.

  33. Af Heinz Hartman

    -

    Undrar om Borgsmidt har förstått vad jag har skrivit?

  34. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Svensker: Om jeg har forstået hvad han har skrevet. Næææhhh…. jeg har ikke læst det: Det kunne ikke falde mig ind!

    En eller anden gang eder og forbandelser over at være faldet ned fra juletræet i drukkenskab? Det er så almindeligt i Sverrig.

    Det dér med at høre på og læse svensk: Jamen, det gør man da ikke i pænt selskab – selvfølgelig gør man ikke det! Selv den mest indskrænkede idiot i Dansk Folkeparti har trods alt en vis minimumsstandard.

    Sverrig vil være med i Nato? Jamen man vil da slet ikke have jer! Lettiske lommetyve, italienske mafiosi, græske olivengnaskere – man kan ikke siges at være hverken fintfølende eller kritisk i Nato; men! Altså ét sted må man sgu trække grænsen!

    Svenskere i NATO???? Vor Herre bevar’s!

  35. Af Søren Rasmussen

    -

    Det undrer mig at Danskere kan være så ubegavede – jeg troede at jeg havde mødt de værste på mine tidligere charterrejser.

    Og så flokkes de nærmest for at fornærme deres medmennesker – disse små bonderøve med et forfærdeligt dårligt sprog og attituder – en bærm som vi ikke fortjener.

    Der er ingen tvivl om at Danmark er udfordret – men vi Danskere behøver ikke kloakspredere, der forpester seiøse debatfora i vores land.

    Næste gang sætter jeg navne på….

  36. Af Jørn D.

    -

    Hej Heinz Hartman
    Håber at Du har opdaget, at Thomas Borgsmidt ikke repræsenterer en helt almindelig dansker !
    da
    TB kun glimtvis viser sin statistiske indsigt
    og
    ellers mest er interessant for Henrik Day Poulsen overlæge ved Psykiatrisk Center København !
    da
    TB resten af tiden sværter medkommentatorer til – her hele den svenske befolkning !
    og
    derfor når manden opfører sig som en “bitter arbejdsløs” er ugleset allevegne !
    ang.
    dit indlæg ang. Jeffrey Sachs, chock-terapi i kommunismens ruindynger, så var det rigtignok
    der, at Rusland men derfor også USA tabte det hele på gulvet !

    ang. oligark’er så er den “kick startede” kolde krig vist idag som før,
    stadig en økonomisk krig imellem USA’s og Rusland’s oligark familier !

    Tak for indlægget!
    og
    jeg har personligt de bedste erfaringer med svenskere som rigtigt gode mennesker,
    fra firmaer i skønne Stockholm og i særdeleshed Bofors i Karlskoga !

    ironi.mus

  37. Af Lars Thomsen

    -

    Borgsmidt ha ha, verdensklasse, I marts kæftede du op om alle dine helte divisioner, der skulle redde de ukrainske ofre. Store mægtige NATO skulle nok ordne den sag på 5 minutter. 7 måneder er der gået Borgklovn og hvad er der sket med alle dine profetier? Ikke en skid. Og rabler du op om guld (og grønne skove velsagtens). I guder, Borgklovn, kunne du ikke plapre lidt om kampvogne og finskytter, det er da i det mindste underholdende istedet for dit nye valuta dilettanteri?

  38. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    ..øv….nyt inlæg sidder fast….

Kommentarer er lukket.