Den græske tragedie

Af Uffe Ellemann 39

Når grækerne går til valg på søndag, skal man holde øje med det magiske tal 40: Sådan som valgloven er indrettet i Grækenland, vil det parti, som får over 40 procent af stemmerne, nemlig få absolut flertal blandt det græske parlaments 300 medlemmer. (Største parti får automatisk en “bonus” på 50 mandater).

Det ligger inden for de seneste meningsmålingers sandsynlighed, at venstrefløjspartiet Syriza kan samle så mange stemmer. Så voldsomt har opbrudet været i græsk politik: Papandreou-klanens gamle socialistparti Pasok ligger og roder lidt over spærregrænsen, og det andet traditionelle regeringsbærende parti – det konservative Nea Demokratia – er gået tilbage til omkring 30 procent.

Hertil kommer forskellige småpartier, der rækker lige fra det neonazistiske ”Gyldent Daggry” over kommunistpartiet KKE til det liberale Potami (”Floden”), der alle ligger mellem spærregrænsen (3%) og 5%.

Det samlede billede af græsk parlamentarisk demokrati er derfor en ruinhob – blot ikke så smuk som Akropolis…

Alt tyder således på, at Syrizas leder – Alexis Tsipras – skal forsøge at danne regering efter valget. Og dermed er der lagt op til, hvad der let kan udvikle sig til en græsk tragedie, hvor alle med ubønhørlighed vandrer mod et trist endeligt.

Syriza er blevet præsenteret som et opgør med ”de gamle korrupte politikere”. Og ét er sikkert: Det rummer ingen med erfaring i regeringsførelse. Dertil kommer, at partiet rummer om muligt endnu flere indbyrdes stridende fraktioner end vore egen Enhedslisten, som Syriza ofte sammenlignes med. Det betyder, at mange af Syrizas kommende parlamentsmedlemmer vil møde op med den opfattelse, at partiet kompromisløst skal stå ved sine valgløfter – og så vil det for alvor gå galt. Valgløfterne er nemlig hentet i den blå luft. De bygger på helt urealistiske og naive forestillinger om, at Grækenlands partnere i EU vil være så bange for, at Grækenland skal forlade Euroen og måske EU, at de vil give en Syriza-ledet regering både gældseftergivelse og nye store kreditter til finansiering af valgløfter om at stoppe sparepolitikken og give de offentligt ansatte klækkelige lønforhøjelser. Og sådan spiller klaveret naturligvis ikke…

Et absolut flertal til Syriza kan derfor låse partiet fast i en situation, som hurtigt kan komme ud af kontrol. Få uger efter valget skal en række store internationale lån enten betales tilbage eller fornyes. Og skulle det ske, at en ny græsk regering mener at kunne diktere betingelserne, vil markederne hurtigt reagere på usikkerheden. Det kan i sidste ende risikere at presse Grækenland ud af Eurosamarbejdet – selv om det dybest set er det sidste, alle ønsker, herunder grækerne selv.

Tragedien består også i, at Grækenland har fået rettet op på en række økonomiske nøgletal de seneste år – hvor landet reelt har været sat under administration af EU og Den Internationale Valutafond (IMF). Det var været en brutal hestekur for den græske befolkning, men den har virket på en række områder – og derfor var man ved at være i en situation, hvor det kunne være rimeligt at se på vilkårene for forrentning og afdrag på den enorme gæld. Men den mulighed risikerer grækerne at forpasse, hvis en ny regering forsøger at skyde sig igennem og gennemtvinge lempelser. De store långivere med Tyskland i spidsen har ikke lyst til at demonstrere svaghed overfor afpresning. For i Italien og Spanien og andre gældsklemte lande ventes der spændt på, om afpresning virker, for så kunne man jo selv fristes til at forsøge…

Det bedste, man kan håbe på, er et valgresultat som tvinger Syriza ind i en koalition med mere besindige partier. Det er før set, selv i det kolde nord, at et lille parti med en fast liberal økonomisk politik kan tvinge store partier til at æde deres eget valgflæsk. (Måske skulle man overveje at låne det sorte tårn på Amager ud til kommende græske regeringsforhandlinger?)

Hvis der kan skabes en situation, hvor alle søger en fremkommelig løsning uden overdrivelser og afpresning, kan det naturligvis lade sig gøre. I Grækenland hævdes det med nogen ret, at der er tegnet et overdrevent negativt billede af Grækenland i resten af Europa – og at det i høj grad er EU-modstandere, som har drevet den spøg vidt, fordi det fremmer deres ønsker om at opløse Euroen og EU. Men naturligvis hart mange års græske forsømmelser skabt en grobund for den slags historier. Og en af de positive ting, som kunne komme ud af det dramatiske magtskifte i Grækenland, som der er lagt op til, er reformer af skattesystemet og et opgør med korruption og nepotisme i den offentlige sektor.

Så vi må krydse fingrene for, at tilstrækkeligt mange grækere tænker sig om på søndag.

39 kommentarer RSS

  1. Af Søren Revser

    -

    Tyskland har med Merkel og Schäuble ved roret accepteret ECB’s ulovlige og vanvittige plan for opkøb af rådne statsobligationer, De har dermed endegyldigt mistet deres status som garanter for en ansvarlig økonomisk udvikling i EU.

    Der er ingen tvivl om, at planen Ikke er at undgå deflation, som i alle tilfælde er et totalt overdrevet scenarie. Næh planen er netop, at redde banker og stater fra bankerot. Prisen bliver derimod, at man giver køb på enhver rest af tillid til Euro projektet. Det bliver befolkningerne der kommer til at betale prisen med deres opsparinger.

    Schweitz har set enden og valgte klogelig at varetage befolkningens interesser ved at sige nej tak til at binde deres valuta til det, der nu bedst kan betegnes som “toiletpapir”.

    Danmark bør naturligvis gøre det samme, og endeligt se stort på de problemer landets gældsryttere har bragt dem selv i.

  2. Af Jan Petersen

    -

    Hvis grækerne bare havde ladet være med at fifle med tallene for at opfylde kravene til overhovedet at optræde som Euro-medlem, havde de ikke siddet i den suppedas, som de gør idag. Om de vil spille med ærlige kort denne gang, er vel desværre mere end tvivlsomt. Men enig, afpresning virker nok ikke!

  3. Af Hans Hansen

    -

    Ja Grækenland er en EU tragedie, men nu pumpes EU op med tusinde milliarder euro, Merkel med betænkeligheder, og sådan fortsætter farcen lidt endnu. Imens venter EU’s befolkninger på, især nordeuropas, at politikerne vågner op. Det kan godt tage lang tid … for politikerne tror de alene vide. Sandheden er blot at det gør de ikke. Hvad laver Grækenland, med flere, egentlig i EU?

  4. Af Benny B

    -

    Hvis nu Grækerne ikke havde lyttet til Eu-fanatikernes våde drøm om et tusindeårsrige.
    ja, så havde landet stadig været det Grækenland du kendte.

    Eu. nedbryder folkeslag, skaber splid og ødelægger nationer.

  5. Af Lars Hansen

    -

    Hvad er der i vejen med de frie markedsmekanismer? Bruger man ikke formuer på fra alle sider at pleje egne snævre interesser?

  6. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Omfanget af korruption og nepotisme i Grækenlands offentlige sektor efter års administration af EU og IMF, overgås vel kun af koruptionen og nepotismen i den private sektor. Her ser man skoleeksemplet på, hvad samarbejdet offentlig/privat kan føre til.

    Man må håbe for grækerne, at en ny regering tager afstand fra de katastrofale, neoliberale økonomiske teorier. Liberalismen har spillet fallit – prøv noget nyt og held og lykke med det.

  7. Af Adriano viterbo

    -

    Kære Uffe,
    Er det måske i din ånd at påstå (i stil med Kissinger) at udfaldet af det græske valg er en alt for vigtig beslutning til at lade grækerne vælge selv?

  8. Af Per Torbensen

    -

    Unioner kommer og forgår,national stater består.Frankrig advarede allerede i begyndelsen af 90-erne om et fortyndet EU-fattige landes optagelser i en union de aldrig ville kunne tilpasse sig eller begå sig i.
    Resultatet har været synligt længe-låne med “nye” penge for at betale gammel gæld,Grækenland skylder nu omkring 172 procent af deres bruttonational produkt væk.

    Vi EU borgere står i det dilemma,at vi regeres og styres af en hæmningsløs uvidende akademisk klasse,som intet begreb har om simple regler for anstændig levevis-de forgyldes nemlig selv via astronomiske lønninger og pensionordninger ,så det skriger mod himlen i Eus
    monomentale sindsyge tilstand af uvidenhed og dumhed.

  9. Af Helge Olsen

    -

    Tak for infoen – den med de 50 mandater var jeg ikke klar over.
    Venligst

  10. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Jeg har min tvivl!

    Det er så også lige meget, fordi Grækenland er tvunget til at føre en ansvarlig politik.

  11. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Søren Revser: Du har komplet misforstået, hvad der er sket i Schweiz – problemet er, at det får Schweiz til at gå ned. Schweiz har lavet den idioti, som Danmark, ikke at gå med i EUR. Det betyder for Schweiz, at de nu kan sige farvel til enhver form for eksport.

    Mht. til gældsaber og flextumper: Så er det, der sker nu, at enhver form for likviditet flygter fra Europa og over i USD – det er nu ikke bare EUR, som USD stiger overfor – AUD, CAD osv. også. Det har mere med Kinas sammenbrud at gøre end alt muligt andet.

    Sagen er den, at med Draghi’s “bombe”, så er bankerne nødt til at give slip på de ordentlige udlån, de måtte have: De kan så refinansieres i obligationer, som har en chance for at blive solgt til investorerne – og de kommer tilbage – med en honnet lille valutagevinst. Den gevinst i pensionskasserne må man så sidenhen inddrage skattemæssigt, som Grækenland bliver nødt til at pande deres skattesvigere ned.

  12. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt er “Den græske tragedie” vel bare et skoleeksempel på, hvordan en lokal bande af politikere, banker og andre gangstere i samspil med en global bande af “banksters” er i stand til at ribbe et helt land/folk for alle værdier. Det hele minder vel egentlig bare om et alment kendt “pyramidespil”, bare i lidt større målestok !

    NB: Hvordan fører man iøvrigt “ansvarlig politik”, når 88% af det lån IMF og Eurozonen har bevilget, går til betaling af gæld og renter, understøttelse af banker, afdrag til private kreditorer …… og de resterende 12% går til almene samfundudgifter (ansvarlig politik) ?

  13. Af Niels B. Larsen

    -

    Den græske tragedie har 2 navne.

    Euro og EU.

    Skodvalutaen gjorde det muligt at overforbruge i en del år uden at nogen hævede et øjenbryn.

    EU indførte skodvalutaen.

    Og ECB vil nu fuldføre EU-tragedien.

  14. Af Bjørn Sørensen

    -

    Hvordan kan man tale om en græsk tragedie, de ligger bare som de har redt.
    Når man lever over evne, så vil man før eller siden løbe ind i problemer hvis man ikke kan betale sin gæld, det ved enhver.
    Så grækernes selvskabte problemer er blot en konskvens af deres ansvarsløse økonomiske adfærd.
    At den vestlige verden problemer generelt er en konsekvens af at vi har levet over evne for lånte penge er ingen undskyldning for grækernes ryggesløse økonomiske adfærd.

    Men EU er åbenbart ikke blevet klogere siden de har godkendt at pumpe milliarder af euros i omsætning for at “stimulere” økonomien som er gået i stå fordi man ikke har fået gennemført de reformer som skal til for at løse vores problemer.

    QE har ikke virket i Japan eller USA, så hvorfor forgælder vi os yderligere når det ikke virker.
    Er vores politikere så tandløse at det er alt hvad de kan komme med.

  15. Af Jan Petersen

    -

    QE har da bestemt virket efter hensigten. I 2009 ejede den rigeste 1% af verdens befolkning “kun” 44% af alle værdier, nu er procenten 48, og i 2016 vil den runde 50%. Lige under gruppen af superrige, er dem der bare er rige, men totalt tegner gruppe 1 og 2 sig for 20% af verdens befolkning, til gengæld ejer de 94.5% af alle verdens værdier. Så sig da ikke, at QE ikke har virket. QE virker perfekt!

  16. Af Bjarne Skov

    -

    Hvorledes kan et islamisk banksystem, hvor det er “haram” at tage renter af et lån fungere?
    ‘Denne intellektuelle opgave( vil jeg mene) ligger lige til højrefoden for hr Borgsmidth at besvare.

  17. Af Jan Petersen

    -

    Seneste nyt fra cirkus “EU/Euro-land” er iøvrigt iflg DR-nyheder:

    “Merkel: Problembarnet Grækenland skal blive i euro-land. Selvom Grækenland slås med store problemer, skal landet stadig være euro-medlem, siger Tysklands kansler.”

    Er hele det fu….g EU/Euro-show egentlig andet end et stort reality show i lighed med vild med dans og andet cirkus og brød for folket ?

    Eller køres vi alle bare rundt ved næsen i bedste Joseph Goebbels stil ?

  18. Af Thomas Jensen

    -

    Det er altid godt når nogen går imod EU og euro. Jeg vil tro grækernes afpresning virker.
    De store EU lande har satset alt på at gennemtvinge unionen, så de vil betale ganske meget for at tusindårsriget består endnu et år.

  19. Af Bjørn Sørensen

    -

    QE virker perfekt!

    Ja de rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere.

    Det er jo de groteske realiteter som hersker, at socialismen politiker gavner de rige og kapitalismen gavner de fattige.

    I sin tid var det højrefløjen som var tilhængere af EU, i dag er det venstrefløjen som er EU’s stærkeste støtter.

    Er det så svært at forstå hvorfor oligarker og de rige støtter venstrefløjspartierne.

  20. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Bjarne Skov: Meget enkelt!
    Hvis der ikke er nogen produktivitetsforbedring, så vil rentekurven være flad.

    Hvorfor skulle man f.eks. købe et stykke jord og dyrke det, hvis man ikke får et bedre resultat end ved at være daglejer hos ejeren?

  21. Af Hans Hansen

    -

    Prøv at høre. Grækenland er super korrupt på linje med Italien, Rumænien og samtlige østeuropæiske lande, kun overgået af Bosnien og Ukraine. Det er de lande som vores tossede politikere, Uffe medregnet, selvom han burde tage og blæse af, synes fortjener medlemskab af en føderal union. Det er jo helt ude i hegnet at tro at EU’s øvrige befolkninger vil betale for sådan noget svindel. Den må alle Ufferne selv redde sig ud af …

  22. Af Hans Jensen

    -

    Grækenland er frihedens og demokratiets vugge.

    Nu er grækerne igen i frontlinien, når Europas folkeslag skal frigøre sig fra tyrannerne i Bruxelles og Berlin. Sammensværgelsen af uduelige bureaukrater, grådige kapitalister og inkompetente politikere har vist sig aldeles ødelæggende for normale menneskers livsvilkår i Europa. EU er ledende, når det drejer sig om at sætte Middelhavets muslimer ind som stødtropper mod Europas lønslaver. Princippet er – sålænge plebejerne slås mod hinanden, kan Eliten kontrollere og udplyndre den dumme hob uden vrøvl!
    Held og lykke til Grækenlands frihedskæmpere.

  23. Af Hans Hansen

    -

    Mellemøstens islamiske lande har ikke meget med Grækenlands korrupte politikere at gøre, men indvandring har når arbejdsløsheden er super høj. Det er den i Grækenland, især for deres ungdom, og derfor er det en tragedie. Derfra til at tro at socialistiske partier kan andet end at skræmme kapitalen endnu længere væk, er typisk planøkonomisk socialisme vanvid. Den side af sagen har Uffe klart forstået. Socialismen er en død sild, uanset hvad EU roder sig ud i.

    Sagen er jo klart beviseligt, at socialistiske stater, såvel som de islamiske, generelt topper korruptions index, og netop ikke de kapitalistiske …

    THE 2014 CORRUPTION PERCEPTIONS INDEX

  24. Af Finn Bjerrehave

    -

    Stop Nazismen i Grækenland.
    Hitler slog sig op på den lede krigsskadeerstatning, som skulle genforhandles / sløjfes, og præcis samme værktøj bliver nu brugt i Grækenland, og jeg er rystet.
    Stop den nye Hitler. Finn Vig

  25. Af Niels B. Larsen

    -

    Alt, hvad der kan skade EU, er velkomment, Finn Bjerrehave.

    At det er skidt for grækerne på den lange bane tæller mindre.

  26. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Den egentlige tragedie for grækerne ville være at opretholde det syge økonomiske system, der har ødelagt alt for dem. Kapitalismen er helt uden for konkurrence den mest primitive af alle tænkelige økonomier og der er faktisk temmelig mange. Den er ikke bare den mindst ringe – den er den værst tænkelige.

    Når man har fået tilstrækkeligt mange prygl, i og af et defekt samfundssystem er der ikke noget forgjort i at vende bøtten og se sig om efter noget andet, socialismen f.eks. Lad os få den undersøgt og prøve at finde ud af, hvorfor den ikke virkede dengang. Højrefløjen har en masse forklaringer som passer ind i deres egne snævre forestillinger. De kan ikke bruges til noget som helst.

    Det kan være, at vi finder ud af, at menneskets begavelse kun rækker til at få den allermest primitive kapitalisme til at fungere, hvis man kan kalde den det, og så må vi naturligvis stille os til tåls. Det håber jeg sandelig ikke. Vi burde kræve af grækerne, at de indførte et nyt økonomisk system baseret på tilpassede socialistiske teorier, og samtidig love dem samme økonomiske støtte til projektet som de nu får til at opretholde kapitalismen.

    Kapitalismen er ikke en død sild, men det der ligner liv er kun de sidste krampetrækninger. Lad os give den en værdig begravelse og prøve noget nyt.

  27. Af Niels B. Larsen

    -

    Med en lettere omskrivning af salig Churchill: Kapitalisme er det værste økonomiske system – bortset fra alle de andre.

    Kun kapitalismen tillader udbud og efterspørgsel at beslutte produktionens størrelse og sikrer et minimum af spild.

  28. Af Jan Sørensen

    -

    “I Grækenland hævdes det med nogen ret, at der er tegnet et overdrevent negativt billede af Grækenland i resten af Europa”.
    Nej, en nøgtern vurdering af Grækenland er, at det står langt, langt værre til.
    Staten ejer ikke en rød reje. Befolkningen stopper værdierne i pudevåret og viser deres “tomme” lommer. Alt imens de sidder dovne hen på deres flade på caf’een, med Porschen, betalt af overbankdirektør fru Merkel, holdende i rendestenen og fortæller hinanden, hvor utrolig hårdt de har det.
    Valget vil såmænd blot sætte skærende lys på dette faktum.

  29. Af Jann Anthony Jensen

    -

    Det er min opattelse, at det var rimeligt at Grækerne afgav pant, for eksempel nogle af Deres øer, som sikkerhed for lånene de har modtaget.
    venlig hilsen

    Jann

  30. Af T Møller

    -

    Demokratiet
    Når Grækerne går til valg i dag den 25-1-2015, så går de græske vælger ind og sætter deres
    med 36% til partiet Syrizia, og det sker fordi at demokratiet er total fjernet og overlagt til EU- Kommissionen eller retter sagt Tyskland.
    Det Grækerne vil gøre er at genindføre det der var starten på frihed demokrati “Demokratiet blev indført i Athen i 507 fvt. og varede med enkelte afbrydelser til 322 fvt. ”
    Grundlaget for det græske demokrati var især frihedsprincippet: Frihed til at være med til at styre og deltage i de demokratiske institutioner, samt at leve, som man havde lyst til. Dertil kom så to lighedsprincipper, nemlig lighed for loven og alle frie, mandlige borgeres ret til at tale i den styrende forsamling.

    Og når vi nu har set et i krise arbejdsløshed på 25-30%, mangel på struktur der passer til hvert lands problemer, en EU der er under 1,13 over dollar, Storbritannien der vil ud af EU, så er det måske netop Grækerne der igen skal vise os vejen til demokrati og selvbestemmelse

    Ingen i Danmark har stemt ja til Schengen/Lisabontraktaen fri bevægelighed til eks. terrorister, forbryder og hjemmerøver, et hul der først skal forsøges lukkes når antallet af dræbte håber sig.

    God vind til Syrizia, og lad så demokratiet vende tilbage til hvor det kom fra
    Sovjet er opløst af samme årsag som EU vill blive opløst- ingen demokrati, Dumaen/kommission styrer alt.
    Et forhåbentligt snarligt farvel til EU

    Bevar de fire forbehold

  31. Af Søren Revser

    -

    Betyder det mon så, at vi alle fremover kan stikke af fra vores gæld? Det må da bringe glæde hos de Danske RKI kunder. Jeg forestiller mig en afdragsfri ordning med uendelig løbetid.

  32. Af Jan Petersen

    -

    Det ligner unægtelig en Helle/Villy løftebrudregering ….. bare gange med faktor 100 :)

  33. Af Jens-Martin Karlsson

    -

    Man kan sige at grækerne kan påstå at de lån de er blevet tildelt op gennem 00´rne, blev givet under forhold hvor at kreditorerne var klar over at det var risikable lån med høj sandsynlighed for at de ikke ville blive tilbagebetalt pba. den høje rente der blev tilbudt for at låne pengene. Dette betyder at bankerne der lånte pengene ud bør vide at risikoen for at Grækenland laver en model Argentina med krav om en delvis eftergivelse eller en statsbankerot ikke kan siges at være urimelig

  34. Af j b

    -

    “But it hurts!” “Well, loosen it up a bit, will you? Fine…”.

    Man har altid kunnet redde grækerne , hvis det var det man ville.

  35. Af Niels B. Larsen

    -

    Forhåbentlig har grækerne sat det første virkende undergravende stød ind mod EU, som udelukkende er til elitens gavn, mens almindelige mennesker stille og roligt er frataget stort set al indflydelse på egen tilværelse.

    Stop EU – før EU kvæler dig!

    Nej til fælles statsborgerskab.
    Nej til fælles mønt.
    Nej til fælles udlændingepolitik.
    Nej til at opgive de 4 forbehold.

  36. Af Søren Rasmussen

    -

    Uffemanden glemmer Grækenlands nære historie – herunder Grækernes heroiske forsvar – først imod Italien og Mussolini (der fik BØLLEBANK), og senere imod NaziTyske Panzer og infanteridivisioner, der erobrede Balkan (måske Hitlers første strategiske fejltagelse).

    Grækerne er et sejt folk (på mange stræk på linie med Finnerne) – der modsat Danskerne har bevaret deres folkelige identitet og æresbegreber!

  37. Af Jan Andersen

    -

    Tragedie og tragedia – det kommer vel an på om det er set fra EUs side, eller fra grækernes side.

    Problemet med de der bor nord for Alperne er man ikke forstår de syd for Alperne – man kan ikke forstå at alle er ikke ens, og ikke alle tænker ens, at kulturer er forskellige, meget forskellige. Man forstår ikke hvor andre ikke altid er med på det man selv så gerne vil. Man er ej heller god til at sætte sig i andres sted, og se situationen fra den anden part. Bl.a. derfor har vi krisen mod Rusland .

    Når det er sagt, malker Grækenland EU, IMF og alle de kan malke – en aftale er en aftale til man ændre den. Sådan fungere det nu engang syd for Alperne, og stort set alle andre steder end i Europa, nord for Alperne.

    De øvrige middelhavslande har ligeså malket EU gennem årene, samtlige motorveje i Spanein er betalt af EU, i Catalonien tager de nærige Catalanere ovenikøbet bompenge på disse motorveje de fik gratis :-)

    Grækerne truer med at gå ud af Euroen hvis ikke de får flere penge uden at yde noget særligt, Merkel sig de får ikke en krone hvis ikke de holder aftalen, men en aftale i Grøkenland kan ændres når som helst – nu er valget vundet af synes jeg den rigtige part, som kan føre dette videre – Merkel siger nu ikke længere nej, men måske – nøste trin er et ja med en ny aftale, som Grækerne sig de nok skal holde …. osv osv osv, EU vil gøre alt for ikke Grækenland går ud af Euroen, det ved Grækerne, jeg og alle andre ved Middelhavet.

    Det kan jeg med sikkerhed sige, med mere end 10 år ved Midelhavet.

  38. Af Jan Andersen

    -

    Som det måske fremgår af mit indlæg, holder jeg med de syd for Alperne, naturligvis, for jeg er en af dem.

  39. Af T Møller

    -

    Et super tillykke til Syrizia med sejren, demokratiet kan starte igen og igen er det Grækerne der viser vejen, og sådan vil det tid være når diktat politikken åbner sig- og det gør den i allerhøjeste grad i EU- vejen er banet til at andre Lande kan se at vi skal følge Grækenland.
    Når et land som Grækenland samt dem syd for alperne der har en helt anden kultur end den vi Dansker kender til. Så kan EU eller dem der bestemmer (Tyskerne) ikke ændre kulturen på 5- eller 20 år det tager tid i den tid det tager for Grækerne kan ændre (arbejdsmoralen)kulturen, skal de helt klart havde den liv line der skal til sådan at befolkningen kan få noget at spise- sole klart, EU har sagt ja til at sluse Grækerne ind i systemet- det har EU travlt med gøre; alle skal være med i EU- når de så først er meldt ind betaler deres enorme kontingent, så skal de spare sig ud af problemerne- for det siger Merkel;- Tyskland har det nemlig rigtigt godt- de lever af de renter de tjener på at låne ud til de lande der ingen penge har.

    Et super hurra til Greece, så venter vi på Storbritanniens valg, i mellem tiden kan vi se på hvordan det udvikler sig og efterfølgende stemme på et parti der har mandsmod nok til at smække EU døren i – ved demokrati der fortages der af stemninger- jeg har ikke stemt om Schengen eller Lisabontraktaten

    bevar de fire forbehold

Kommentarer er lukket.