Finland og Sverige på listesko overfor NATO

Af Uffe Ellemann 104

Det må ikke være morsomt at sidde i regeringskontorerne i Helsingfors og Stockholm og følge, hvad der sker i Europa lige nu. For efter at Tyskland og Frankrig har leveret Ukraine til Putin på et sølvfad er det helt store spørgsmål: Hvor slår han til næste gang? Og hvordan skal vi bedst sikre os at han holder sig væk fra vores hjørne af Europa?

Finland og Sverige er som bekendt ikke medlemmer af NATO. Begge lande har været udsat for samme provokationer som vi andre: Russiske militærfly, der øver angreb på militære installationer, mystiske ubåde i skærgården – og truende retorik i den intensiverede propagandakrig mod Ruslands naboer. Men selv om både finske og svenske politikere har haft travlt med at understrege, at de ikke længere kan opfattes som ”neutrale”, eftersom de er særdeles aktive deltagere i EU’s forsvarspolitik, så nyder de jo ikke samme beskyttelse som medlemmer af NATO. De er ikke omfattet af NATO’s ”musketér-ed”, hvorefter et angreb på den ene vil blive betragtet som et angreb på alle.

Der gøres meget for at overbevise især balterne – og russerne – om, at denne gensidige forpligtelse er alvorligt ment. I adskillige år har der på skift været NATO-fly udstationeret hos balterne, som ikke har egne luftvåben, og disse fly – herunder også danske – er gået på vingerne, når russiske fly skulle afvises (”interceptes”).
Efter at Estland – der som eneste nordeuropæiske NATO-land opfylder målsætningen om at bruge 2 % af nationalproduktet på forsvar – har istandsat Ämari-basen tæt på Tallinn, er det her, de allierede fly er udstationeret. Og de har travlt.

Samtidig holdes der øvelser, som skal forberede modtagelse af forstærkninger, hvis det bliver nødvendigt. Der skal nu tillige oprettes såkaldte NATO Force Integration Units (NFIU) i de baltiske lande og Polen, som skal arbejde under det fælles hovedkvarter i Stettin, hvor Danmark og Tyskland også er repræsenteret. Disse nye enheder skal sikre tæt kontakt mellem de lokale regeringer og NATO’s beredskabsstyrke.

Dette er en erkendelse af, at de baltiske lande og Polen er den nye frontlinie i forsvaret af NATO’s nordlige flanke. Tilsvarende enheder etableres mod syd i Rumænien og Bulgarien.

Men hvad med Finland og Sverige?

Til foråret skal der afholdes en øvelse, hvor udstationerede amerikanske kampfly skal træne samarbejde med det finske og det svenske luftvåben. Det var tanken, at manøvren skulle udgå fra basen i Estland.

Rusland har naturligvis protesteret voldsomt. Og finnerne har nu sagt, at de vil deltage i øvelsen – men med udgangspunkt i finske luftbaser. Svenskerne var endnu lettere at skræmme: Efter at den russiske ambassadør i Stockholm havde været på besøg i udenrigsministeriet for at sige Bø, blev der udfærdiget en svensk note, hvori Sverige forsikrede om, at svenske fly ikke ville lande i Estland. Og ifølge et lækket memo fra udenrigsministeriet virkede ambassadøren “tilfreds” med dette svar.

Svenskerne døjer ellers endnu efter ydmygelsen fra dengang, russiske fly i nattens mulm og mørke styrede mod svensk luftrum, mens de trænede missilangreb på svenske militære anlæg langs kysten. De drejede af lige før de nåede svensk territorium, og blev derefter fulgt hjem – ikke af svenske jagere, men af danske F-16 fly, som var udstationeret i Litauen. Siden har svenskerne bestilt en ekstra eskadrille kampfly…

Tilsammen besidder Finland og Sverige et stærkt luftvåben, som sammen med regionens NATO-fly kunne udgøre et substantielt værn mod russisk aggression. Mon ikke det snart er på tide, at finnerne og svenskerne begynder at tage den nye sikkerhedspolitiske situation så alvorligt, at de overvejer et medlemskab af NATO?

Det er nødvendigt med fælles europæisk optræden, hvis vi skal håndtere truslen fra et revisionistisk Rusland. Det bedste forsvar er en fælles styrkeposition, som overbeviser Putin & Co. om, at det vil være dyrt at gå for vidt i forsøgene på at underkaste nabolandene Moskvas vilje.

For øvrigt mener jeg, at Danmark snart må tage sig sammen til at nedsætte en forsvarskommission, som kan nyvurdere dansk sikkerhedspolitik.

104 kommentarer RSS

  1. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Ersgaard: Jeg véd af gode grunde ikke, hvad Putin overvejer. Jeg tror faktisk, at han – lige som sine forgængere: Stalin og Hitler – begynder at miste grebet om virkeligheden.

    Anders Brun: Små kommunistparasitter som Jan Andersen betaler man skam ikke – ikke med USD, ikke med RUB, ikke med glasperler: I bedste fald får de en kugle i nakken – men det gider man næppe med sådan en mikrobe.
    Det mest sandsynlige er en manila-kuvert til PET med mere eller mindre rigtige gulnede papirer – dem laver de mange af (FSB altså) – og så lader Putin PET om at foretage det fornødne.

    PET vil så nok kaste et blik på det og se om “Jan Andersen” har noget interessant at bidrage med – konkludere, at det er der IKKE, heller ikke denne gang. Så vil man gøre: Ingenting.

  2. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Jeg ser Stoltenberg kommer til Finland 5/3-15.
    Præsident Niinistö mener en folkeafstemning om Nato-medlemskab ville være en god ting.

    Ja, så ….

  3. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Jan Andersen. Krigen mod Rusland begynder først på det tidspunkt, hvor Rusland angriber et NATO-land militært. Din argumentation peger hen imod en påstand om, at Rusland handler i legitimt selvforsvar ved at invadere de baltiske lande.

  4. Af Jan Andersen

    -

    Til alle de der blev stødt af mine kommentarer omkring vi reelt er i krig mod Rusland – har man helt glemt optaktent til denne krig. Det startede med man destabiliserede Ukraine i forsøg på at indlemme Ukraine i EU, og derefter i Nato. Det ville være som Rusland forsøger at indlemme Mexico is Rusland, USA ville stå der med det samme.

    Jeg er hverken parsite, kommunist, Nazist, razist – men forsøger at se situationen neutralt uderfra.

    England, EU, Tyskland, EU, USA har intet at gøre i Ukraine. Ukraine er traditionelt Russisk interesseonråde, og en stødpude zone mellem EU og Rusland. Kan man forestille sig hvis det lykkedes EU og Nato at rykke helt op til de Rusiske grænser – indtog Krim, og dermed militærbasen på Krim med adgang til Sortehavet, hvilke konsekvenser og problemer dette vil give ?

    Dette er primært USA der forsøger, med held at ødelægge venskabet mellem Rusland og resten af Europa, og de har lykkededs med projektet. Nu begynder Litauen at købe gas i USA – jubiii for en sejr for USA og deres forretninger, men en ny sort periode starter for Europa.

    Kan man ikke se det, må man gå hjem og spille dart eller andet der ikke kræver de store hjernevindinger..

Kommentarer er lukket.