Godt gået, Margrethe!

Af Uffe Ellemann 65

Først fik Google at mærke, at der nu sidder en Moster Skrap i den kommissærstol, som skal vogte over den frie konkurrence i EU. Og nu bliver Ruslands mægtige gasselskab Gazprom også gjort opmærksom på, at ingen er urørlige.

Gazprom har ellers længe hygget sig i bevidstheden om, at Europa er så afhængig af russisk naturgas, at ingen ville turde kræve et opgør med de monopolagtige tilstande, som har fået lov til at vokse frem. Gazprom har en hær af advokater, som får kommissær Margrethe Vestagers administration til at ligne en pusling. Som en EU-bureaukrat har beskrevet det: For hver jurist hos os har de et helt internationalt advokatfirma…

Hertil kommer Gazproms stærke lobbyister i EU, især i Tyskland. Forhenværende toppolitikere er købt til at optræde som ivrige forsvarere for gasgiganten. Ganske vist blev der allerede i 2011 lagt op til en konkurrencesag mod Gazprom, hvis kontorer i EU blev ransaget, men sagen fik lov til at samle støv. Formentlig fordi ingen havde lyst til at hidse Rusland yderligere op under Ukraine-krisen.

Men så kom der nye koste i EU-Kommissionen – og den danske kommissær hentede overskrifter i verdenspressen, da hun i sidste uge sendte et ”statement of objections” til Gazprom.

De flere hundrede sider rummer en række anklager mod selskabet for at hindre den frie konkurrence.

Øverst i anklageskriftet står anklager for prisdiskrimination og for at opdele det europæiske gasmarked ved at udnytte en dominerende markedsposition. Prisdiskriminationen gælder specifikt fem markeder: Polen, Bulgarien og de tre baltiske lande. De aftager tilsammen 8 % af Gazproms totale salg til Europa, og derfor var det måske en sag, man kunne handle om i porten. Men Gazprom er samtidig plaget af faldende energipriser, en svag russisk valuta og udsigt til tab af markedsandele, blandt andet fordi flydende naturgas fra andre leverandører (Norge og USA) vil rykke ind, samtidig med at gas fra skiferlag er en mulighed, mange lande arbejder med.

Derfor er det virkelige problem for Gazprom, at europæerne omsider er ved at samle sig til at mindske afhængigheden af russisk naturgas. EU henter tilsammen 30 % af sin gas fra Gazprom, og i nogle af de østeuropæiske lande er man helt oppe på 100 %.

Det har varet alt for længe at indlede opbygningen af en fælles energipolitik, hvor de enkelte lande kan regne med solidaritet fra andre, hvis de udsættes for pres fra Rusland i form af leveranceafbrydelser eller unfair priser. Men nu er man i gang – selv om der findes trojanske heste i EU-kredsen, som forsøger at spænde ben. Og derfor er det så afgørende at få brudt Gazproms blokering af videresalg over landegrænserne.

Sagen mod Gazprom begyndte i virkeligheden allerede i 2007, da EU vedtog sin ”tredje energipakke”, som bl.a. skulle forbyde gasleverandører at eje de transportsystemer (pipelines), som fører gassen frem til forbrugerne. Men den har været på vågeblus lige siden, med lejlighedsvis opblussen.

Nu er der omsider sat fuld skrue på sagen. Gazprom – og Rusland – protesterer naturligvis, og hævder, at det er en politisk sag, der har til formål at skade russiske interesser. Det kan man naturligvis hævde. Men det er vigtigt, at de nu omsider får at mærke, at der gælder samme regler for Gazprom som der gælder for Microsoft og Google.

Hvad vil Rusland gøre? Formentlig vil der blive sat ekstra skub på at bygge nye pipelines, samtidig med, at der spilles på forskellige interesser i EU – og svage led i kæden. Grækenland fedtes der for – og Ungarn ligner til forveksling en energipolitisk trojansk hest. Men man vil næppe gå så vidt som til at lukke for gassen til Europa. Den russiske statskasse har det vanskeligt nok i forvejen, og enhver trussel om markedsforstyrrelser vil kun føre til yderligere pres for at opdyrke alternative leverandører.

Med energikommissærens skridt er der skabt stor troværdighed omkring hendes embede. Og nu tør man endelig tro på, at EU kan samle sig sammen til den fælles energipolitik, som skal gøre op med Putins brug af gassen til en del-og-hersk-politik.

Det er godt gået, Margrethe.

65 kommentarer RSS

  1. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Ja, nu får vi se, hvad der kommer ud af det; men jeg hæfter mig ved, at den canadiske dollar er hævdet. Hvilket ikke er noget dårligt tegn.
    Jeg ser også, at det ikke er så meget Flyvevåbnet er i Baltikum for tiden, det er Norge derimod.
    Gad vide, hvad de forbereder sig på?

    Men det jeg venter på – egentlig – er et stærk fald i guldprisen.

    Se: I de sidste to år er der principielt sket: Ingenting.
    Det burde der!
    Principielt skulle der mellem alle valutaer og varer hele tiden være en trend, fordi de bagved liggende økonomier udvikler sig med forskellig fart. Det er ikke så meget hastigheden, der er afgørende; men om der er en tendens. Den tendens kan så vende en gang imellem; men når der sker ingenting, så er det ikke udtryk for en stabilitet; men om at trykket bygges op i vulkanen. Nu er guld så lille en del af den internationale pengemængde – det har efterhånden kun betydning for Rusland, som har så betydende del af sin valutareserve i guld – guld, der vel og mærke er usælgeligt. Der skal næsten ingenting til før guldprisen ramler og resten af Ruslands valutareserve går i gulvet.

    Kommer Rusland nogen sinde tilbage til noget, der kan minde om et samarbejde med resten af verden? Næppe.
    Det gør så heller ikke så meget, for Ruslands plads og betydning i verden er så marginal.

  2. Af Anders Brun

    -

    JA har du nu fået ny instrukser af din føringofficer igen, Gazprom har udnyttet sit monopol og det må de nu bøde for…… Fortæl din føringofficer at det er helt op til Putin hvilket forhold han vil ha til Vest…. Vest reagere bare på de russiske trusler.

  3. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    Har Herrn Brun ikke bemærket hvordan det gik din kooperatør Borgsmidt nu i ugen, kooperatører og kulakker, en hans øverstbefalende måtte gribe ind (kald ham bare føringsofficer om du vil) øverstbefalende offentligt måtte sætte Borgsmidt i skole, han havde ikke læst på lektien, Borgsmidt nu efterladt tilbage uden flexlån, det kan skyldes at og tilsyneladende at Borgsmidt har udvist en manglende respekt for sin skolelære.

    Som du ser fremlægger Borgsmidt nu sine regnskaber for sin øverstbefalende, men de hænger ikke sammen!

  4. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Anders Brun:

    Det, der for alvor undrer mig er: Hvordan i alverden kan det være, at Putin og andre i Rusland kan tro, at man ikke har tænkt på, at der forelå den mulighed, at russerne var fulde af løgn.

    Der er jo ikke nogen tvivl om, at ét af Putins svar på Gazprom- sagen er at lufte Armata-kampvognen på 1. Maj paraden. Det skal så siges, at med de trusler mm. som Putin rød i hovedet og stanghysterisk som et uartigt barn sprøjter om sig – så kan det være svært at finde ud af hvilket svar, der hører til hvad. Særlig gennemtænkt er der ikke noget af det, der virker.

    Det har gennem tiden vakt opmærksomhed, at A-10 Warthog er forblevet i tjeneste. Der er 150 af de oprindeligt 700 byggede, der er i tjeneste – enten aktive eller flyvende i reserve.
    Det er ca. 12 eskadriller. Det skal siges, at i Golf-krigen var der 7 eskadriller, der ødelagde 4000 militære køretøjer (heraf 1000 kampvogne).
    Hvordan imponerer Putins planer for at genopbygge den russiske hær? For at være ærlig – ikke ret meget. Der er masser af ammunition på lager som Maverick-missiler.
    Det koster jo ikke noget at have dem, lidt i vedligehold og uddannelse; men det er altså småpenge. Nogle af dem har fået nye vinger; men ellers har man ikke gidet reparere alt for meget ved skader – har man brug for stumper eller et nyt fly, så ser man på dem man har i depot.

    Det med, at Putin provokerer militært – og vil gøre det igen og igen – fordi nu gør man noget ved endnu en af hans svinestreger. Det er ikke noget man ikke har tænkt på – og har et forholdsvis billigt svar på. Jeg mener – ikke sikker – man har øvet deployering af A-10 enheder til de baltiske lande.
    Alle Putins fiiiine planer om at oversvømme Nato-lande med panserangreb som Stalin gjorde (halvdelen af alle Stalins store offensiver under anden verdenskrig er end ikke beskrevet i Vesten – og slet ikke af russerne: De gik nemlig frygtelig galt!) – det kan Putin godt glemme! Det mest skræmmende er, så lidt orienteret Putin er om, hvad der sker omkring ham. Hans antagelse af, at alle andre er så umådeligt dummere end han selv er – fuldstændig hen i vejret.

    Men ja, jeg venter på et ætsende svar på Ruslands trusler mod danske flådefartøjer med atomvåben. Det bliver ikke det svar Putin venter eller kan forestille sig; det bliver meget værre – og mere latterliggørende.

  5. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Hvad i alverden skulle jeg dog med et flexlån? Relevansen af den idiotiske bemærkning er noget, som andre må kikke på.

  6. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Gazprom ramt på indtjeningen. Det tro pokker – der er visse problemer med at sælge – selv med rabat.

    Det er heller ikke underligt, at muligheden for at skaffe kontanter falder sammen med, at Vestager åbner sag mod Gazprom. Hvis jeg ellers gætter rigtigt.

  7. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Rusland saboterer nedlægningen af el-kabel mellem Litauen og Sverrig med “militære øvelser”.

    Det kommer til at koste – russerne.

  8. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Litauerne har hidtil vist Rusland det hensyn, først at søge en løsning på bilateral basis. Når det ikke lykkes, bliver Bruxelles det næste sted man henvender sig. Litauen måtte i sin tid standse et atomkraftværk som betingelse for at komme ind i EU, selv om atomkraftværket dengang dækkede næsten hele Litauens energiforsyning. Strømkablet fra Sverige er et af de tiltag, som skal løse dette problem. Derfor er det også EU’s troværdighed, som står på spil.

    Det er nok Ruslands egentlige hensigt i sagen, ud over at straffe Litauen for dets hjælp til Ukraines uafhængighed, samt markere Østersøen som russisk herskerområde: undergrave tilliden og samarbejdet mellem de europæiske lande i almindelighed.

  9. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Thorvig Sørensen: Det kan der være noget om, men det er ikke hele historien.
    Sagen er jo, at Rusland INTET har at gøre i Østersøen – det har de ikke forstået endnu; men det kommer de til.

    Jeg er meget mere spændt på, hvad der sker LIGE nu mens jeg generer tasterne.

    EUR stiger – og det er formentlig investeringer, der vender tilbage til Europa i et vist omfang.

    Rusland har ikke noget med det at gøre – alt for ubetydelig en aktør! Lige før påske var Ruslands lommesmerter akutte og de måtte sælge olie til 42 USD/brl. – p.t. ligger den i over 55 USD/brl. Der handles bare ikke noget af betydning.
    Det kan jeg være sikker på, for dels er vinteren ovre, dels bliver der solgt ind i propfyldte lagre, hvor kunderne så bare meddeler, at behovet er dækket.

    Næææhhh….. Du skal kikke et helt andet sted!
    Rusland har reelt ikke fremmed valuta tilbage – der er nogle bogholderi kneb; men ikke noget, der kan realiseres i en fart.
    Rublen har hentet meget af kursfaldet tilbage; men det skyldes, at der reelt ikke handles med glansbilleder. Rusland HAR skåret det af importen de kan -. rublen er reelt tilbage til at være inkonvertibel.

    Se! Det, vi skal kikke på, er guldprisen: Når der ikke er fremmed valuta i kassen, så må resten være guld. Det guld er bare usælgeligt. Javel det kan sælges; men ikke uden at prisen falder – og her er der næppe nogen bund. Man har pumpet guldprisen til 1200 USD/oz og der har den ligget og lumret i 1-2 år. Den falder til 1180 USD/oz – lige NU – kl. 1732.
    Om den går igennem 1150 USD/oz – det er lidt småspændende.

    Tyskland og Holland har hentet og flyttet deres fysiske guld – og Tyskland har om ikke andet en interesse i at ruinere skattesvindlerne, der er gået i guld i Schweiz.
    Hvis Tyskland – fulgt af Frankrig og Italien knalder guldprisen ned ved et større salg fra guldreserven (de kan altid samle det op igen til 1/4 af prisen, hvis det morer dem). Det skal nok få medvind, hvis Rusland reelt ikke har noget alternativ til salg af guldreserven .- og noget tyder på, at det er præcis i den situation.

    Det betyder, at Rusland og Gazprom med bøder til EU (om ikke andet så depositum mens sagen kører) ikke kan skaffe valuta – og derfor er nødt til at sælge aktiver – de eneste jeg kan komme i tanker om er Mistral-klasserne, der har en køber i Canada, hvis prisen er rigtig – og det er den, fordi CAD er fulgt med EUR op.
    Rusland er simpelt hen nødt til at sælge, hvad de kan – specielt fordi Vestagers klamme, velmanicurerede hånd ligger på dem. At Gazprom så har et problem omkring tilbagebetaling af bestikkelse til den russiske stat – det må de ligge og rode med.

  10. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Det økonomiske er nok over min formåen, men da nu talen er om ædelmetaller, kender jeg jo godt den historiske erfaring med Spaniens sølvminer i Latinamerika på reformationstiden. Mens mængderne af sølvtilførsler fra Spaniens kolonier løbende nåede nye eventyrlige rekorder, gik den spanske stat fallit.

  11. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Thornvig: Et andet sted, hvor ligheden med det spanske imperium ikke er helt ved siden af er det militære.

    Der er visse ligheder med den store armada: Den var stor, bovlam og uden effektiv rækkevidde.
    Du kan se den russiske hær i og ved Ukraine – jeg tror simpelt hen at aggressionen er ved at være at gøre en dyd af nødvendigheden. Det er svært at foretage den nødvendige koncentration indenfor en rimelig tid – dvs. hurtigere end en defensiv kan organiseres – specielt hvis man påregner en 3:1 overlegenhed til et angreb (3:1 er der noget, der tyder på også er for lidt). Artilleriet – jo en stor mængde rør; men de rammer altså ikke særlig godt.
    Lette og medium tropper med stor – navnlig operativ – bevægelighed kan lave modangreb som ikke rigtigt kan forhindres. Når man så samtidig har lange forsyningslinjer og stort forsyningsbehov, så inviterer man altså til bøllebank.
    Det er så baggrunden for, at det – efter min mening – kunne være en god idé at bruge de gamle PMV M113 som lastbiler – de laster ikke alverden; men har dog en vis beskyttelse og ganske udmærkede terræn-egenskaber. Man så kunne føre dem i spredt orden, så sårbarheden kommer ned.

  12. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Tja, da amerikanerne i foråret 2014 forsynede den ukrainske hær med nattesyn, kropsbeskyttelse og andre praktiske ting til værn mod snigskytter, undtagen egentlige våben, var det jo allerede nok til, at de russiske elitestyrker i Luhansk og Donetsk ikke længere kunne klare sig, så en egentlig tankbåren invasion blev nødvendig for at redde diktatorens prestige.

  13. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Thornvig: Nostalgi er ikke hvad det har været! Der er ikke noget, der hedder “de gode gamle dage”.
    Problemet med den russiske hær (og samfund i øvrigt) er, at den er forældet – også håbløst forældet. Bare det, at tre små baltiske lande rotter sig sammen med et fjerde ubetydeligt land (Danmark), det udgør et uløseligt militært PROBLEM for Rusland. Brzezinski sagde for nogenlunde nylig, at Rusland bare kunne invadere de tre baltiske lande – slut, prut, finale!
    For 10 år siden have han ret – ja, 5 år siden. I dag? Jeg begynder at have min tvivl om det overhovedet kan lade sig gøre.

    I Golf krigen 2 i 2003 udslettede en amerikansk brigade i angreb en iraqisk division – og jeg mener udslettede. Et konservativt skøn viser en kampkraft på 10:1 i amerikansk favør – om russerne reelt havde været i stand til at gøre noget, der blot ligner – jeg tvivler! Så dårlig var Saddam Husseins hær altså heller ikke. Jeg talte engang for ca. 20 år siden med den kinesiske militærattache, der havde været FN observatør under Golf-krigen (kan ikke huske om det var 1 eller 2); men han vidste, hvad han snakkede om. Han fik et panisk udtryk i øjnene ved tanken om en krig mellem Kina og USA. Golf-krigen 2 havde tabstal – bogstavelig talt – på 1000:1 – dvs. for hver falden amerikaner blev en BTN + iraqere udslettet.

    Det er et af de forhold, som gør, at Uffes idé om en forsvarskommission er blevet påtrængende (for bare et halvt år siden mente jeg, at det var for tidligt). Ingen tvivl om, at vi skal have udskiftet en del af vores våben – andre skal bare opdateres – atter en del kan levere stumper til de nye våben. Den væsentligste del er foretaget: Nemlig afskaffelsen af de gamle og forbenede generaler, der kun gik i vejen – de gjorde kun skade (på os og hjalp dermed fjenden ikke så lidt), hvor de sad og blokerede.

    Den grusomme sandhed er, at atomvåben er teknisk forældede – Rusland har ikke en økonomi der kan producere dem – og slet ikke vedligeholde dem. Kunsten består i at afvæbne Rusland uden at klovnerne laver de ulykker, de plejer.

    Jeg siger, at Danmark EJER Østersøen – og det skal tages ret bogstaveligt – men det er et faktum vi og de andre skal indstille sig på. Det betyder ikke, at der bliver et dansk imperium. Det betyder, at nogen skal holde bare en lille smule styr, så handel og samarbejde kan forløbe i nogenlunde ro og orden. Det er ikke noget særligt – der er bare nogen, der skal gøre det. Der er ikke den store prestige ved at være vicevært; men den slags er svære at undvære. Hverken mere eller mindre ligger i det.
    Som Du selv påpeger, så skal der ikke noget videre til!

    Historiens tilfældigheder har udpeget Danmark til den opgave. Og det kommer de andre so-oder-so til at betale for. Det kan nu engang i sidste ende bedst betale sig at anvende fagfolk.

    Putins vrangforestillinger har ikke nogen fremtid – de er en fantasiverden – en Morten Korch forestilling om landbrug med små huse med røvballegardiner. Sådan var landbrug aldrig – og vi krummer tæer ved de gamle film med Poul Richard glad trallende – synge kunne han jo heller ikke (her mener jeg seriøst – han kunne med nød og næppe hakke sig gennem den klassiske musiks letteste rolle: Papageno i Tryllefløjten. Ikke at den opera er let – der er næppe mere end en håndfuld sopraner, der kan fremføre “Der Hölle Rache” – overhovedet – 4 høje F efter hinanden).

    Som jeg siger: Nostalgi er ikke, hvad det har været.

  14. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Omkring kablet mellem Litauen og Sverige, er der vel i øjeblikket ikke meget andet at gøre end at presse konstant på med civile midler. Dvs. de litauiske kabellæggere må blive ved med at komme igen og igen, hver gang de russiske krigsskibe har afvist dem. På et tidspunkt vil Ruslands påstand om, at landet afholder flådeøvelser lige netop dér i Østersøen, ikke kunne opretholdes længere. I mellemtiden kan det internationale samarbejde mobilisere sig i spørgsmålet. Det kan blandt andet give Frankrigs regering en velegnet begrundelse (mest til intern brug i fransk politik) for ikke at levere Mistral krigsskibene til Rusland.

  15. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Thornvig: Jeg er da meget enig i kabelbetragtningen.

    Hovedopgaven går i almindelighed ud på ikke at forhindre Putin i at dumme sig – og holde ham fra at lave rigtige ulykker. Rusland som det ser ud i dag – og i øvrigt har gjort de sidste 1½ hundrede år – er en umulig konstruktion: Det vil slide sig selv i stykker – helt fint – men find lige et andet sted at forbløde end i vores nyttehave!

    Men det er karakteristisk at hver gang Putin langer ud med økonomiske midler, så smaskes den modsatte hånd i ansigtsbumserne på ham – og omvendt. Det er diktaturets evindelige problem – samles alt i jernnæve, så mister nævne ekstremitet på et tidspunkt overblikket.
    Omvendt med Nato og EU, at lige så snart pression udøves, så er der øretæver på vej fra den anden kant.

    Den sabotage af kablet nytter jo ikke en hujende fis: Rusland har en undersøisk gasledning i området. Rusland kan ganske enkelt ikke passe på den ledning. Nato’s eksistens, kontrol og tilstædeværelse er i RUSLANDS interesse – og først og fremmest Ruslands. Sådan opfatter Putin det ikke; men dybsindighed er ikke hans stærke side. Putin er en lille KGB-oberstløjtnant, der helt enkelt ikke har format. Han HAR ikke overblik til det.

    EU har spillet en særdeles konstruktiv rolle mht. til at vikle hhv. Tyskland og Frankrig ud af det uheldige arrangement, de havde/har med Rusland. Man skal ikke kimse af det samarbejde – hænderne vasker skam hinanden udmærket.

    Det væsentlige er IKKE at spille på Putins mundharpe.

    Det er i virkeligheden – og ikke tilfældigt – Ludwig Erhard’s gamle ide om at købe Østtyskland. Det ud fra en betragtning om, at kommunismens økonomiske perversion ikke i længden kan konkurrere med den produktivitetsfremgang, som en kapitalistisk rammeøkonomi producerer. Det går ikke hurtigt; men det holder aldrig op. Man bader altså ikke to gange i den samme flod.

    Militært: Hvis det var muligt for Rusland at genopruste – hvad jeg ikke tror det er – så ville den modstand de kom ud for ikke være det nuværende Nato arsenal, personel og organisation, de skulle tumles med. Det er så åbenlyst nu, at alle tre væsentlige forhold er rimelig langt fremskreden i omstillingen. Det kommer til at koste nogle penge; men – ærlig talt – vi taler om 2% af BNP brugt på forsvar: Det er skillemønt.

    At jeg så har mine reservationer omkring Nato’s beregningsmetode og dens retvisende egenskaber – det er noget andet. Bl.a. vil hjemmeværnet i de Baltiske lande i sig selv betyde, at den plan som Putin anvendte på Krim: Den holder ikke – og et hjemmeværn koster ingenting udover en gang rygrad.

Kommentarer er lukket.