Grækenland i krig med sig selv

Af Uffe Ellemann 194

En ven i Asien, som med stigende vantro har fulgt begivenhederne i Europa, skrev til mig i går: Er manden (den græske statsminister Tsipras) fuldkommen vanvittig? Jeg svarede: Næppe, han er bare en populistisk og hnsynsløs gambler.

Mon ikke det er en ret præcis beskrivelse? Begivenhederne i Grækenland rummer under alle omstændigheder en lektie for resten af Europa, som forhåbentlig vil blive opfanget og forstået: Det er dødsensfarligt at give virkelighedsfjerne populister magt som de har agt. Og det gælder hvad enten de som Tsipas og hans følgesvende befinder sig på den yderste venstrefløj eller de befinder sig på den højrefløj, der er erobret af populister og nationalister i resten af Europa. For øvrigt indebærer dette også, at den traditionelle to-dimensionelle højre/venstre opdeling af det politiske spektrum er forældet. Der skal flere dimensioner til.

Tsipras spiller højt spil med sin folkeafstemning – som er den første i Grækenland, siden de græske vælgere i december 1974 med overvældende flertal afskaffede monarkiet. De paktiske problemer forekommer helt uoverkommelige, især i et land med en så svag administration, at det end ikke formår at opkræve skatter til at dække statens udgifter. Der skal trykkes og fordeles otte millioner stemmesedler – også til fjerntliggende øer og bjerglandsbyer… Noget af en opgave.

Og det spørgsmål, de græske vælgere skal svare på, er helt vanvittigt. De skal svare på, om de vil acceptere det aftaleudkast, der er kommet fra EU, Den Europæiske Centralbank ECB og Den Internationale Valutafond IMF. Videre står der på stemmesedlerne, at der er tale om to dokumenter, hvor det ene omhandler den akuelle gældssituation og tiden derefter, og det andet er en skitse til vurdering af “bæredygtigheden af Grækenlands gæld”. Det skal nok sætte gang i tankevirksomheden hos en fårehyrde langt ude på landet. Men jeg spøger ikke: Så knudret og komplet uforståelig er teksten, som der skal stemmes ja eller nej til. Og hensigten er naturligvis, at når man er i tvivl, stemmer man nej – sådan som Tsipras ønsker.

Jeg mindes de diskussioner vi i sin tid havde i Danmark om formuleringen af spørgsmålet til folkeafstemninger om EU, hvor modstanderne af et JA forsøgte at gøre spærgsmålet så uforståeligt og bureaukratisk som muligt, fordi mange helt naturligt vil stemme Nej til noget, de ikke kan overskue. Og så kan man jo grunde over, hvad den slags gør ved demokratiet.

Markederne over hele verden gik bananas over den situation, Europa havnede i. Amerikanske popøkonomer (det er IKKE en trykfejl) som de Nobelpristagere, vi kender ra New York Times (Krugman og Stiglitz) siger, at nu skal vi føje grækerne – og at grækerne naturligvis skal stemme nej.

Mens grækerne slås med sig selv, og resten af EU ser måbende til, sidder Putin og godter sig – og venter. Ganske vist har han ingen penge at gøre godt med, mens hvis europæerne ikke kan finde ud af det, så vil han da gerne tage et lille fejlslagent land ved indsejlingen til Bosporus i sin brede favn…

Derfor ender det sandsynligvis med en feberredning, enten i sidste eller i allersidte øjeblik, hvor både grækerne og deres EU-partnere vil udråbe sig selv til sejrherrer. For naturligvis kan vi andre ikke lade grækerne styrte sig selv ind i de uhyrligheder, som vil følge med en “Grexit”. Prisen for at vende tilbage til Drachmen vil være voldsom inflation og udhuling af de pensioner, der hidtil har været betalt med lån udefra. Tsipras & Co vil så sige, at det er de andres skyld – for sådan siger populister altid – og de stakkels mennesker, som gik i deres garn, må bære byrderne.

Det kan virke hårdt, at långiverne og EU står fast på, at grækerne skal leve op til indgåede aftaler før de får den gældslettelse, som uundgåeligt må indgå i en samlet løsning – men hvis man bare giver op og lader sig afpresse, vil det skabe en farlig præcedens.

Disse dage er fulde af tårevædede reportager fra den hærskare af mediefolk, som er styrtet til Athen. Forhåbentlig vil det lykkes for de besindige – og af politik “uplettede” – grækere, som har sat sig i spidsen for en Ja-kampagne at få befolkningen i tale. Så kan folkeafstemningen vælte Tsipras & Co, og det vil være den sundeste måde at ordne den sag på.

Tilbage står så en enorm opgave med at hjælpe Grækenland til at blive et moderne samfund, som opkræver skatter for at finansiere sin velfærd i stedet for at låne hos naboerne, og som bringer økonomien i bedre overensstemmelse med den virkelighed, der eksisterer i resten af Europa. Og her skal de kunne regne med fuld støtte fra det EU, som ikke vil lade en partner i stikken – forudsat partneren opfører sig bare nogenlunde anstændigt og fornuftigt. Men det kan være meget vanskeligt at redde nogen, som absolut ikke vil reddes.

194 kommentarer RSS

  1. Af Axel Eriksen

    -

    Ja historien er meget god. Men hvor kom turisten med pengene fra?

    Det er spørgsmålet i en større sammenhæng. når det ikke kun omhandler hotelejere og ludere!

  2. Af Axel Eriksen

    -

    @ Jørgen Villy Madsen!

    “Det størst mulige antal mennesker lider mindst mulig skade”! Vi er jo enige!

    Hvorfor skal et lille mindretals overforbrug igennem årtier betales af mange flere?

    Og lad være med at komme med kommunismens forklaring på, at andre menneskers penge og værdier er alles fælleseje!

    Den ideologi har sejlet sin dødsejlads!

  3. Af I. Hansen

    -

    Af Carl-Erik Pedersen – 7. juli 2015 7:19…..fin historie, MEN korruptionen stoppede betalingflowet allerede i starten:)

    Af Helge Nørager – 6. juli 2015 15:23…du har så ret….der er absolut INGEN produktion i dét – tværtimod så er det selvsamme “segment” som gladeligt og uden blusel, lukker virksomheder, outsurser, kender samtlige skattefiduser og huller og meget mere – og det er dér de store penge tjenes i dag – ergo går de fra andre områder, nemlig de reelt producerende.

    Af Per Torbensen – 6. juli 2015 18:37 + Af Per Torbensen – 6. juli 2015 18:51 ….. ja det er nemlig virkeligheden………blandet med dumstædig nægtelse af europrojektets fiasko generelt.

    Man blander ikke sin økonomi med korrupte lande………….det er simpelthen for dumt. – lægger man oveni at man ikke engang deler kulturelle værdinormer og prioriteringer, hvad pokker skal så give projektet mening og holdbarhed….det er ren illusion? – europrojektet må stoppe NU……og også gerne størstedelen af projekt-eu. som har fået forædt sig til en størrelse, som kun en maveoperation kan hjælpe på.

  4. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ AF BJARKE WAGNER MORTENSEN

    “…bruge ordet andet end bevidst negativt.”
    Er det et frækt ord siden du ikke nævner det, eller kan jeg læse det mellem linierne?

    “Hvor har man arbejdet efter evne og fået efter behov?
    Hvor har det arbejdene folk ejet produktions apparatet?

    Den slags naive drømmerier har alle sammen været prøvet, men de overlevede ikke realitetenes verden.

    Grækerne troede også at man kunne give hinanden en masse goder for lånte penge, ligesom i de andre velfærdssamfund.
    Der hvor det fungerer har man overskudsøkonomi, men det har grækerne ikke. De lever overvejende af turisme og skibsfart, industri har de ikke så meget af. Service sektoren udgør 85% af økonomien. Et stort militærbudget som især USA(42%), Tyskland(22.7%) og Frankrig(12.5%) har nydt godt af ved indkøb af udstyr. Den offenlige sektor havde vokseværk, pensioner var rundhåndede og sociale goder delte man ud af.

    At man før eller siden løber tør for andres penge, og som Grækenland ikke kan betale sine afdrag, er en realitet vi vil se mere af de kommende år, for det samme foregår andre steder.
    Det er en konsekvens af Keynes økonomiske teorier, som ved overforbrug resulterer i at gælden vokser hvis væksten stagnerer og man ikke regulerer forbruget.

    Vi bliver ikke rigere ved at øge skatterne til fordeling fordi det medfører at væksten stagnerer. Når man så belåner for at bevare forbruget må man stoppe med det inden man lider rente- og afdragsdøden.
    Vi taler her om simple mekanismer som straffer dem som misbruger dem.

  5. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    @ Axel Eriksen
    Der er kun en vej ud af neoliberalismens, kapitalismens og de frie markedskræfters sump, og det er kommunismen. Vi er godt på vej og vi burde kunne samarbejde om at fremme kapitalismens selvmord og overgangen fra fascisme til demokrati og derved gøre den mindre blodig. Med 100 000 svært bevæbnede amerikanske besættelsestropper på europæisk jord, med den ene opgave at knække ethvert forsøg på indføre friheden og kommunismen i Europa, bliver det ingen let opgave at nedkæmpe den amerikanske fascisme.

    Overalt i Europa som i resten af verden støtter USA fascistiske grupper og militser som i Ukraine, hvor fascister fik smidt den demokratisk valgte russiskvenlige præsident ud og nu med CIA og Nato-støtte gør landet til et springbræt i anneksionen af Rusland og dets nærområder. Det uhyggelige er, at hvis Europa vil frigøre sig fra det amerikanske kvælergreb, vil det formentlig blive en ligeså bestialsk oplevelse, som den vi ser i Mellemøsten, hvor ISIL kæmper for livet mod USA’s undertrykkelse.

  6. Af Kim Olsen

    -

    “Grækenlands krise skal løses på en sådan måde, at det størst mulige antal mennesker lider mindst mulig skade. ”

    Meget enig! Lad dem sejle i deres egen sø. Europas hårdtarbejdende borgere skal ikke betale så meget som en eneste Euro til den fejlslagne stat Grækerland.

  7. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    For begge ISIL og USA det fælles at de ikke ejer moral, de går begge efter verdens magt.

    Som tidligere nævnt ville jeg kaste de 100.000 US stationerede soldater i Europa ned over ISIL.
    Da disse US soldater i Europa her for at forhindre en evt. fare imod Europa, og faren kommer helt klart fra ISIL, bedst at stoppe ISIL nu imens vi endnu kan, inden ISIL vokser sig for store……100.000 US soldater der kastes ned over cirka 40.000 ISIL styrker, skulle være en overkommelig opgave for disse US soldater, det er derfor de er her, for at beskytte os imod ISIL, og ikke her på campingferie.

    Hvis ikke disse US soldater har modet at møde ISIL, mit foreslag de straks pakker sammen og forsvinder direkte hjem til USA………..uanset at de straks pakker sammen, og forsvinder fra Europa.

  8. Af Kim Olsen

    -

    J.U.F.

    Jørgen Villys tal for amerikanske soldater i Europa er ikke korrekte.

    Han ved det godt, men er uimodtagelig for fakta (faktaresistent).

  9. Af Søren Revser

    -

    Om farcen EU og Grækenland:
    EU er som en flok forkælede børn der er sluppet løs i en slikbutik. Mens både pædagoger og forældre er rejst bort.
    Er der ikke nogen der kan forlange, at der er en voksen tilstede inden de økonomiske analfabeter laver flere dumheder?
    Der er da ingen voksne eller ansvarlige mennesker, der længere har nogen tillid til hverken EU, ECB eller de grisk Katolske Grækere.

  10. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    Hr Kim Olsen kan sikkert forstå at om jeg skrev at kun 60.000 US soldater, op imod 40.000 ISIL styrker, at disse 60.000 US soldater ville fra start tage benene på nakken ligesom irakerne har gjort det før dem, vil de løbe afsted som feje hunde.

    Her hr Kim Olsen gælder det om at sælge produktet til amerikanerne, det har Jørgen Villy Madsen også helt fra start gennemtænkt, at med 100.000 US soldater imod 40.000 ISIL at da vil US soldaterne besidde det fornødne mod og selvtillid at stille op imod ISIL, at de sandsynligvis alligevel ikke har nogen chance overhovedet, selv ikke med flere hundrede tusinde mænd, det er undlandt at fortælle, for i første omgang gældet det at Europa bliver frit for USA & ISIL……
    ……senere kan vi så bedre mere præsist opgøre om der var mere eller mindre USA og ISIL end først beregnet, det kan man se ud fra tabstallene, så lidt tålmodighed Kim, indtil tabstallene foreligger med det helt præsise resultat.

  11. Af Kim Olsen

    -

    J.U.F og Jørgen Villy

    Jeres loyalitet overfor alt som er mod den vestlige verden, herunder ISIL og Putin er bemærkelsesværdig. Nyd at I kan skrive i et frit vestligt medie.

  12. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    @Kim,
    Tror det kun skyldes en ved fejl forkert ordstilling, tror at Jørgen Villy i sin tekst mener:

    “som den vi ser i Mellemøsten, hvor de kæmper for livet imod ISIL og USA’s undertrykkelse.”

    Sommetider kan omvendt ordstilling give lige modsat mening af hvad var tiltænkt, men Jørgen Villy protesterer sikkert om min rettelse i hans tekst er fejltænkt….for jeg kan ikke tro Jørgen har nogen sympati for ISIL…….men om Jørgen kan godkende min forandring i hans tekst er heller slet ikke sikkert ……så med forbehold at Jørgen endnu ikke har godkendt, var det mit bud på hvordan Jørgens tekst dets ordlyd oprindeligt var tænkt.

  13. Af Kim Olsen

    -

    J.UF.

    Det giver ihvertfald mere mening :)

    Omkring Irak bør det erindres, at den tidligere demokratisk valgte præsident faktisk bad USA og resterne af koalitionen om at forlade landet. En del var imod med henvisning til, at de irakiske sikkerhedsstyrker ikke var klar til at varetage sikkerheden i landet. Resultatet ser vi desværre nu.

    Den største modstander af tilbagetrækningen var den nu fyrede stabschef for forsvarschefen, som mente at Irak havde behov for hjælp indtil tidligst 2020.

  14. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Kim Olsen
    Jeg nyder det overhovedet ikke, fordi jeg ved, at der er andre end dig, der gerne vil forhindre mig i at fremføre mine “forkerte” holdninger. Jeg forventer i angst og bæven, at der hvert øjeblik kan komme en drone og sprænge mig og min familie i luften, en udmærket teknik til at udslette potentielle modstandere, som Obama er begejstret for og bruger overalt i verden – med stor succes.
    Det ville undre mig, hvis NSA ikke har fundet ud af det samme som dig, nemlig, at jeg er en loyal undercover påvirkningsagent for både Putin og ISIL med stærke forbindelser til El-Qaeda. De er trods alt noget mere begavede end dig. Jeg har nok ikke lang tid igen. Det er faktisk ret stressende, at udtrykke sin mening i det frie Vesten, især den forkerte mening, men jeg ville faktisk blive lidt skuffet, hvis Obama skuffer.

  15. Af Bjarke Mortensen

    -

    Hr. Bjørn Sørensen
    “Hvorfor læser du ikke selv, eller tager et præsens brev på folkeuniversitetet om Karl Marx?
    Så ville man hurtigt undre sig over hvordan Tv har kunne bruge ordet andet end bevidst negativt.”
    Dit svar: “
    …bruge ordet andet end bevidst negativt.”
    Er det et frækt ord siden du ikke nævner det, eller kan jeg læse det mellem linierne?

    Står der ikke Karl Marx??? og hvad var det han skrev? Så har du selv svaret.
    Både på mellem liljerne betydning og det frække ord man ikke nævner….
    Man kan jo bruge noget af en sætning, men ikke hele sætningen så betydningen forsvinder!

    Man skal gennem følgende udviklings faser. Ur samfundet – Slavesamfundet – feudalsamfundet – kapitalistisk samfund og derefter Kommunismen ifølge Karl Marx. ( groft sagt )
    Så kan du jo fortælle mig hvilket led man sprang over i Rusland?

  16. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    @Kim
    Nu har jeg personligt mødt så alt for mange af disse Iraker, de er som allerflest banditter, tænker som banditter, opfører sig som banditter, jeg har intet godt at berette om dem……og USA der samtidigt finanserer ISIL, at tak til USA er mellemøsten nu som at stikke hånden ind i en bikube…….Irak / USA er efter min mening en forsamling af banditter…….ISIL kun et nyt medlem i bandit-klubben…..mellemøsten nu så fejlslagent, at kun at håbe det ikke kommer til os i Europa, men det er nok at være for optimistiskt, det begynder jo at stramme til også i Europa .

  17. Af Kim Olsen

    -

    Jørgen Villy Madsen

    Du tager helt fejl. Jeg har såmænd ingen intentioner om at hindre dig i at ytre dig. Dine enøjede indlæg morer mig faktisk, selvom det sjældent lykkes at komme i dialog med dig. Det er nærmest som en gammel pladespiller, som sidder fast i samme rille.

    Tag du det bare med ro gamle dreng. Ingen vil vist ofre en drone på dig, og jeg tvivler ærligt talt på, at nogen registrerer dine rablerier.

    Hvis du virkelig mener, at USA har 100.000 kampklare tropper i Europa for at sikre, at der ikke dukker kommunistiske regeringer op, og hvis du går og er bange for droner og overvågning af din familie, synes jeg du skal tale med nogle professionelle.

  18. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    De “historiske” sammenligninger, som Thomas Piketty laver mellem Tyskland og Grækenland i aviserne Washington Post og Die Zeit, afkræver et svar.
    Ser man kun på tallene for gæld og BNP, kan det godt være, at Piketty har ret, når han sammenligner Tysklands situation omkring 1950 med Grækenlands situation i dag.
    Når man for størstedelen eftergav Tysklands gæld dengang (og med rette), hvorfor skulle man så ikke gøre det samme for Grækenland i dag, spørger Piketty. Hvordan kan tyskerne tillade sig at optræde så belærende over for Grækenland på denne baggrund, spørger han videre.
    Jamen, så kan man jo tage et kig på Tysklands, dvs. Vesttysklands situation efter 1945:
    – udbombede storbyer
    – millioner af dræbte og sårede indbyggere, både civile og soldater
    – men over 10 millioner tilkommende ludfattige flygtninge fra Østeuropa, da de etniske tyskere derovre blev udrenset fra de lande de havde boet i gennem 600 år.
    Madrationerne i det besatte Tyskland i de første efterkrigsår rakte lige akkurat til fysisk overlevelse.
    Men tyskerne udnyttede den økonomiske hjælp meget effektivt. Allerede i 1950 var Vesttyskland blevet motoren i den økonomiske genopretning af hele Vesteuropa. Blandt andet med en velfungerende statslig administration, herunder et solidt skattevæsen.
    Og det kan man så sammenligne med Grækenlands situation i dag. Det er ikke en fejlslagen stat, men ja, landet har nogle alvorlige problemer, og kreditorerne har rimelige krav. Pikettys sammenligning med Tyskland i 1950’erne er dybt forkastelig.

  19. Af Jan Petersen

    -

    Grækenland er en fejlslagen stat, og deres eneste “redning” var pengetræet euroen. Det svarer vel meget godt til den danske model …… kommunal udligning. Men den model er de øvrige eurolande tilsyneladende ikke så varme på. Samme i Danmark, hvor kommuner som Gentofte og Hørsholm er pissetrætte af at betale udligning til pengetræs-plukkere i overførselindkomst-kommuner landet over!

  20. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ BJARKE MORTENSEN

    Bevar mig vel, er det dit budskab at den falske profet Karl Marx har noget at fortælle og lære os noget som helst af værdi her i 2015 efter at alle forsøg på at skabe det ideelle samfund er mislykkedes og millioner af mennesker gik til grunde under forsøget.

    Kom med nogle levedygtige ideer om hvordan de sorgløse zorbagrækere overkommer den naive tro at de kan leve af at barbere hinanden.

    Som det er nu er 85% af økonomien servicesektor, 50% er offentligt ansat, turisme og skibsfart er de væsentligske indtægtskilder, hvilket overvejende er lavtlønnede erhverv.
    At cirkuset har været finasieret af låntagninng har åbenbart ikke været levedygtigt.
    Man kan så stillle spørgsmålet, hvorfor har man ydet grækerne lån som langt overstiger deres formåen til indtjening.

    Grækenland er på det nærmeste en failed state, som ved egen overoptimisme er ved at føle konsekvenserne.

    Er der nogen som helst redning?

    Man kan stille spørgsmålet: Hvad med at starte på en frisk.

  21. Af Jens Christian Bisgaard

    -

    Hej

    Der har været mange synspunkter på årsagen til de Græske problemer og hvorledes man skal komme videre.

    Jeg kan en historie fra det virkelige liv som måske kan medvirke til at forklare, hvorfor Grækenland befinder sig i den nuværende situation.

    For mange år siden som ung ingeniør arbejdede jeg på et ATV institut, hvor vi blandt andet arbejdede med vindenergi.

    Jeg var blevet indkaldt til et møde med en græker vedrørende et måleprogram på nogle græske øer, som kunne være velegnede til opsætning af en vindmølle park ( et projekt med EU støtte ). Ideen var formentlig ikke så dårlig, idet det blæser ganske meget i det område vi skulle kigge på. Den pågældende græker boede i en villa ude i Gentofte og forklarede mig at han udover at være forretningsmand også var oberst i den græske hær.

    Vi diskuterede det omtalte vindenergi projekt, som han dog mente var lidt tyndt.

    Han fremkom derefter med et andet forslag, som følger :

    Hvorfor ikke bygge et tilsvarende ATV institut i Grækenland, som det jeg repræsenterede i Danmark. Efter hans vurdering kunne vi få projektet finansieret i EU, samt i diverse europæiske investerings banker. Derudover skulle han tilføre projektet 10 mill. kr og det ATV institut jeg repræsenterede skulle tilføre 10 mill. desuden skulle vi hver især have en fortjeneste på 20 mill. kr, så vi hver især havde en fortjeneste på 10 mill. kr hver efter vores investering.

    Jeg stillede herefter et relevant spørgsmål til den meget initiativ rige græker : hvordan med efterspørgslen på de service ydelser, som det ATV institut normalt solgte.

    Det spørgsmål blev afvist som noget irrelevant sludder.

    Det væsentlige set ud fra hans synspunkt var, at vi hver især kunne hjemtage en fortjeneste på 10 mill. kr, at man herudover “brændte” måske 100 – 200 mill.kr af på et projekt som der formentlig ikke var nogen basis for, interesserede ikke den pågældende græker.

    De penge kom jo fra forskellige investerings banker finansieret af EU og det offentlige.

    Det omtalte projekt blev selvfølgelig aldrig til noget, jeg anså den ide for at være så tåbelig, at jeg ikke ville fremføre ideen overfor min chef.

    Hvis man var kommet igennem med det projekt, så havde Ekstra Bladet haft noget at skrive om i de næste par år.

    Når nu Grækenland har en meget stor gæld, så kan jeg ikke lade være med at tænke på at mange af pengene er blevet brugt på noget tilsvarende projekter som ovenstående, hvor man bruger pengene på noget unødvendigt og nogle få personer stikker nogle store beløb i lommen, som de ikke er berettiget til.

    Det er ikke den måde man fremmer økonomisk vækst og et sundt erhvervsliv på.

  22. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt er euroen vel det mest forrykte penge projekt at nyere tid. Det svarer til, at en kontanthjælpmodtager, en mellemindkomstlønmodtager og en millionær søger om et lån til feks bolig og får at vide, at de da kan låne samme beløb. Hvordan har nogen, ved deres fulde fem forestillet sig, at alle tre lånere ville være i stand til at betale lånet tilbage?

  23. Af Bjarke Mortensen

    -

    Hr. Bjørn Sørensen
    At Karl Marx for mange har været en slags profet må være deres sag. I min verden er han en spændende person som skal forstås i paradigmes lys. Jeg har pænt forklarede dem hvilken samfund og forståelse af varefetichisme Karl Marx gør opmærksom på må komme før Kommunismen. Forøvrigt mente han også, at hvis det ikke begyndte i Tyskland ville det aldrig ende som planlagt uden kaos. Det er ikke så længe siden han igen blev meget aktuel specielt efter krisen..
    Jeg må gøre dig opmærksom på, at i kommunismen eksistere penge ikke!
    Hverken politi, militær eller privat ejendomsret. Så hvis Grækerne har haft kommunisme for andres penge kan man undre sig over hvad de er brugt til, specielt når de ingen værdi har!
    Om Grækerne har brugt andre folk’s penge skal jeg ikke gøre mig til dommer over!
    Måske skulle man heller spørge sig selv om, hvem der tjener på Grækenlands økonomiske kaos?
    “Man kan stille spørgsmålet: Hvad med at starte på en frisk.”
    Hvis man kan give bankerne i hele Europa krisehjælp på skatteydernes regning, ja hvorfor så ikke hjælpe en nation?

  24. Af Søren Revser

    -

    Nu kommer resultatet af, at EU/ECB ulovligt har opkøbt rådne statsobligationer. Men hvilken retsinstans anmelder man den slags økonomisk kriminalitet til?

  25. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Kim Olsen
    Ingen interesserer sig for, hvad jeg mener eller skriver, skriver du. Jeg ville ønske, at du også ville ophøre med at interessere dig eller bedre holdt op med at kommentere mine indlæg,

    Dine kommentarer gør dialog, hvis man kan kalde det sådan, til et studie i plathed. Du er absolut bunden. Din indskrænkethed tillader dig kun at kommentere, hvad andre mener på en usædvanligt stupid måde.

    Har du overhovedet en selvstændig mening om det, bloggen handler om, så kom med den?

  26. Af Kim Olsen

    -

    Jørgen Villy

    Selvfølgelig må jeg kommentere dit vrøvl. Du har frihed til at skrive hvad du vil, og jeg har frihed til at skrive, at du vrøvler.

    Sådan har vi valgt at indrette os i et frit samfund – lev med det og argumenter dig ud af dine frustrationer instedet for at svine mig til :)

  27. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ Bjarke Mortensen
    “Hvis man kan give bankerne i hele Europa krisehjælp på skatteydernes regning, ja hvorfor så ikke hjælpe en nation?”
    De sorgløse Zorbagrækerne har placeret sig selv i en skakmat situation. I de sidste 4 år har de næsten fordoblet deres gæld uden at indføre nødvendige reformer. Grækerne har ikke udvist den disciplin der skal til for at få yderligere lån, og deres frisørøkonomi er ikke bæredygtig til at til at finansiere deres forvoksede offentlige sektor og ødsle pensioneringordninger, de har alt for længe levet over evne og festet uden at bekymre sig for hvor pengene skal komme fra. Landet er bankerot, bankerne er blevet tømt for penge under den nuværende regering.
    Grexit vil blive landets redning for det vil tvinge dem til at tage ansvar for deres handlinger, som de så længe har undgået.
    At det halter med nødvendige reformer i EU generelt og andre lande i EU har alvorlige problemer, hvilket vi nu i over 7 år ikke ikke taget alvorligt nok, hvorfor væksten er stagneret.
    Så hvornår er der udsigt til 7 gode år igen?
    Sålænge man ikke vil acceptere de globale realiteter, så vil vi fortsætte med at dalre derud ad.

  28. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nu er den græske situation nogenlunde uinteressant. I Spanien fik man reelt indsat et embedsmandsvælde. Den går ikke i Grækenland, da de græske embedsmænd formentlig er de mest korrupte i landet – og de går aldrig med til at betale skat – og slet ikke af de penge, de har stjålet.

    Der er kun én vej – at indsætte en EU administrator og få rettet op – herunder få henrettet nogle af de værste svigere og svindlere – og så bygge op nogenlunde forfra. Men det kan Grækenland ikke ved egen kraft.

    Det er som sådan ret uinteressant.
    Det, der bekymrer mig mere er, hvad vi overser, når opmærksomheden er rettet mod – ret beset – nogle talentløse, provinsielle sprællemænd?

    Det ene er, at der er ved at falde en megaøretæve til Rusland. USA vil indspare 40.000 mand på deres væbnede styrker, hvilket er ganske forståeligt. Den reserve er nok ikke så vanvittig aktuel. Dels er man nok derhenne, at Nordatlanten bliver en del billigere at sikre, dels er Europa ikke så småt kørende som man kunne få indtrykket af.
    De baltiske lande og Polen har ikke så lidt mere rygrad end man havde kunnet turde håbe på. At give dem våbenhjælp er egentlig ikke et problem – der er masser af udmærkede ting i depoter rundt omkring: Betænkeligheden går på i hvilket omfang de rent teknisk/taktisk kan betjene disse våben.
    Det andet er, at Tyskland/Holland er ved at komme i omdrejninger og få udskiftet til mere hensigtsmæssigt materiel og samtidig omfordele de våben, som man bruger i dag til de nyere Nato-lande.
    Situationen Nord for Berlin/Amsterdam er nok en hel del bedre en påregnet. Syd for: Nok nogenlunde i overensstemmelse med planlægningsantagelserne.

    Der bliver nogle uheldige kendsgerninger, som russerne efter at være blevet konfronteret med dem, vil skulle bruge nogen tid på at fordøje rækkevidden af.

    Den Kinesiske Problemstilling er i disse dag gået i gang på sammenbrudsprogrammet – hvilket ikke bør overraske. Det kursfald (efter en boble på en boble på en boble) som brister i disse dage vil formentlig føre til, at børserne i Fjernøsten – for praktiske formål – lukker: Der kan ikke realiseres aktiver til priser, der er forenelige med Kina’s beståen – så det gør man ikke – man vil lukke øjnene og lade som ingenting.

    At Frankrig retter ind er nok også rimelig givet, men hvornår?

  29. Af Per Torbensen

    -

    Grækenland skal ud af Euroen og EU,hurtigst muligt et forkælet folkefærd der spiller på følelser fra en forgangen tid,der er ophørt.Hvem vil låne en fallent penge med et overforbrug vi blot som almindelige mennesker kun kunne drømme om.Deres skatte opkrævning over elregningen og diverse fup over betalinger i pensioner og lønninger i offentlig regi,for at glo ud af et vindue,uden at producere effektivitet.De kan trykke deres drakmer kan de.

  30. Af Axel Eriksen

    -

    @ Bjarke Mortensen!

    GRÆKENLAND har lige nu en gæld til IMF, EU m.fl. på ca. 2.250 mia kr. (2.250.000.000.000)! Er det ikke støtte nok, der har været ydet til landet i form af lån og hjælpepakker?

    At landet så har valgt en kommunist til at fremføre retorikken med , at alle penge er vores – vi har jo selv brugt dem og vil sgu ikke betale noget tilbage!
    Er det ikke deres selvskabte problem?

  31. Af Jan Petersen

    -

    @ Alex Nielsen

    I Danmark kaldes det kommunal udligning, i EU hedder det ved bare ….. EU udligning!

  32. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nu ser jeg, at Storbritannien hæver sit forsvarsbudget til 2% af BNP, som aftalt i Nato.

    Gad vide hvordan tyskerne kommer til at betale for det denne gang.
    Thatcher fik jo Kohl i sin tid til at se fornuft: Ikke tale om at England ville betale det hvide ud af øjnene for de britiske tropper i Tyskland og samtidig betale for en tysk forsvarsbesparelse, der kunne vaske sig. Så morsomt spiller klaveret heller ikke!

    Skal vi gætte på, at det sker ved et tilbagesalg af de 8 Globemaster III til USA, når man nu får Condor – betalt af EU? Det var en mulighed – sådan på kort sigt; men ellers er Storbritannien jo bagud med betalingerne til infrastrukturfonden – hvilket entydigt er en ordning til Tysklands fordel med de investeringer, der skal ske i Polen og de Baltiske lande.

    Man plejer jo at ´finde en løsning, så bogholderiet bliver glade.

  33. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Skal vi gætte på, at de 8 C-17 ER som England har, så skal 2 til Australien, 3 til Canada og 3 til Nato Heavy Airlift Wing i Ungarn – kan blive en lidt anden blanding. Der kan også blive tale om “byttere” mellem den normale A model og så ER (extended range).

    Man vil vel nok have 7 Condor på Brize Norton og 6 i Danmark, så er vi sådan nogenlunde dækket med en eskadrille i nord og en i syd.

    Nu ved jeg stadig ikke hvordan de to i Libyen og den i de Forenede Arabiske Emirater er; men det vil bringe antallet af Condor op på 16. Det vil svare til to Eskadriller, så det kommer på plads både i Danmark og England.

    Om det bliver sådan, véd jeg ikke; men så stemmer regnskabet med besætninger mm.

  34. Af Jan Petersen

    -

    Ja, hvis bare vi kan afse penge til at slå hinanden ihjel …… så er vel alle glade!

  35. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    Det naturligste for Grækenland som første; totalt at stoppe alle Grækenlandt bidrag til forsvarsbudget/ NATO, at stoppe NATO vandviddet, imens befolkningen sulter, er Grækenland et af de eneste lande der til fulde betaler sine 2 % af national BP til forsvarsbudget, hvilket vandvid, stop dog dette vandvid, da ikke underligt befolkningen sulter og pengeautomater uden penge, når pengene de skal leve af kastes ud i våbenindustri. …….skriv istedet beløbet til et 0 euro forsvarsbudget, og alt ser allerede meget bedre ud.

  36. Af Anders Brun

    -

    Juf det må være træls at putteog briks landene bare blæser varmluft. Havde putte haft pengene så havde han betalt Grækenland ud. Merkel har synet puttes bluff.

    Det kunne da være dejligt hvis din ven putte indså at han snart vil stå som Grækenland hvis han bliver ved med at ruste op og invaderer sine nabolande…

    Grækenland har nok intet andet valg end EU’s hjælpepakke. Men det havde nok været billigere at hjælpe Ukraine end Grækenland….

  37. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Jan Petersen 6. juli 2015 20:03 foreslår et militærkup til at løse Grækenlands problemer.
    Jan Ulrik Friis 10. juli 2015 19:33 foreslår at nedlægge Grækenlands militær som løsningen.
    Det må d’ herrer finde ud af med hinanden. Hverken grækerne eller kreditorerne interesserer sig for den slags patentløsninger.

  38. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    Hr Brun /
    Putin bluffer ikke, det behøves han slet ikke, da han sidder med alle esser.

    Men forståeligt om Rusland forundret ser til EU’ s mærkværdige aggerende i Grækenland så som Ukraine……..for ja som du er inde på kunne man have spurgt Rusland om hjælp fra start, men der er endnu ikke kommet en forespørgsel om hjælp fra hverken Grækenland eller fra Ukraine…..for om Grækenland VIRKELIGT VIL HAVE HJÆLP fra Rusland er Rusland ikke afvisende…..om Ukraine VIRKELIGT VIL HAVE HJÆLP fra Rusland er Rusland ikke afvisende.

    Istedet ser det ud som om Grækenland og Ukraine hver især eller sammen er alt for stor en mundfuld for EU…..at måske går EU og euro med i faldet……ikke underligt Rusland undrer sig dette EU senarium i renlivet galdskab.

  39. Af Anders brun

    -

    JUF Putler har ingen penge, hans millitær spiser alle de penge han ikke bruger til at smøre sine venner. Siden har Putler præcis som USA opdaget krig koster penge. Stakkels russere….
    Sideb har de en stor grænse mod afganistan som de skal til at bevogte nu når nato klogt trækker sig ud…. Så Puttes alternativ mindsker kraftigt samtidigt med at hans omkostninger øger

    Hvis Putler havde penge så havde han købt Grækerne.

    Brics landene har heller ikke pengene så Tsipras indser de eneste der kan hjælpe er EU.

    Naturligtvis skal Grækerne ha gældslettelser dog først når der går den rigtige vej ikke før. Så JUF lad vær med at bruge RT og Sputniknews samt din føringsofficer

  40. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Anders Brun: Egentlig fornuftige betragtninger.

    Vi ser hvordan russerne kaster sig ud i det ene mere kostbare eventyr efter det andet – uden man kan påvise nogen egentlig gevinst – og slet ikke økonomisk fordel ved den ageren.
    Ukraine kan ikke på nogen måde være til en russisk (eller Gazprom, eller Putin, eller militær) fordel.
    Militært binder man hele den operative reserve på nogle inkompetente lokal skvatnagler. Man kan med ingenting splitte den russiske hær ad. Vorherre bevars med en weekend-øvelse i Litauen med det lokale hjemmeværn, så trækker man 10.000 mand rundt ved næsen. Det koster INTET for Nato. Reelt bliver Nato-våben transporteret fra et depot til et andet – koster lidt i transport; men det er også til at overse.
    Russerne derimod bløder penge i stadig stigende omfang på fuldstændigt hjernedøde projekter.

    Grækerne: De har da kun kostet russerne penge! Hvad har Putin fået for de penge: Intet.
    Jeg så i en amerikansk avis en påstand om Grækenlands militære vigtighed. Vrøvl. Med den rækkevidde fly har i dag – evt. med lufttankning, som jeg hader som pesten (alt for dyr), så er der ikke ét militært nøgleland i Europa – ikke hvis man kan flytte sutskoene.

    Tsipras indser igenting: Uffes karakteristik af ham som populistisk og hensynsløs gambler er ret præcis. Det vil ikke være det værste for Grækenland at kreditorerne overtager landet – kreditorerne vil nemlig være interesseret i at redde, hvad reddes kan af deres penge! Man redder altså ikke nævneværdigt ud af en ruinhob. Kreditorerne vil være interesseret i, at Grækenland kører nogenlunde som et land.

    Mht. de kommunistiske klakører herinde, så er det, der gør mig urolig: Har Putin virkelig ikke bedre? De kan række tunge af en tidligere udenrigsminister – javel; men hvordan skulle det influere noget som helst? Max Hoffmans største problem med russerne var, at gøre sine foresatte klart: De ER så primitive.
    Selv har jeg svært ved at tro, at den tindrende stupiditet ikke er et dække for noget meget smart (eller blot almindeligt underbegavet). Men muligheden for, at Putin virkelig ER så dum, som han fremstår, den foreligger ret nærliggende.

  41. Af Axel Eriksen

    -

    Om Putin er dum – det er vel svært at afgøre uden ved selvsyn – men hans stupide ageren tyder i høj grad på det! Nu er han jo også et barn af kommunismen og det tidligere Sovjet – hvilket yderligere indikerer en reduceret , retarderet tænke evne!

    Konklusion: JA han er vist bare snotdum!

  42. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Axel Eriksen: Altså!

    Når man truer med at atombombe en dansk fregat – der er parkeret lige ovenover russernes egen gasledning – så er man ubeskrivelig DUM!

  43. Af Axel Eriksen

    -

    Putin minder mere og mere om Hitler; I bund og grund det samme! En diktator, der vil have flere og flere områder med indbyggere med nu russisk/og dengang tysk oprindelse under kontrol!

    Jeg håber, at han gør de samme fejl som forbilledet!

    Ikke at han starter en WWIII, men at han selv vil “lege overgeneral”! WWII ville formenligt have varet et par år mere, hvis Hitlers professionelle generaler m.fl. havde fået lov til at bestemme!

    Jo før vi slipper af med den inkompetente kvajpande – jo bedre!

  44. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    Anders Thornvig Sørensen /
    At nedlægge militæret før eller efter et militærkup er en formalitet, ikke noget Jan Petersen eller jeg behøves spilde nærmere tid på, det kan behandles på embedsmands niveau.

    Sagen den at den græske regering nu taber alt på gulvet, og i modstrid med det ‘NO’ afstemningen de ny’s har modtaget fra befolkningen…….disse ‘græske helte’ af en regering kan nu vise sig lige så rådden som alle tidligere regeringer tilsammen.

    Denne unika en chance at vaske tavlen ren, at start en frisk……denne chance kommer aldrig igen…..som at stå foran himmelens porte til federationen, men ikke turde gå ind………men denne regering sidder åbenbart lige så fast i koruption som de alle tidligere græske regeringer……. at tilsyneladende forråder de nu denne ‘NO’ afstemning……tilsyneladende lader de nu deres eget folk i stikken….alt var kun bluf…….og disse græske ‘helte’ kun til hån og folkets foragt og latter…….om de ikke her i 11′ time står ved deres valgløfter……..og det gør de ikke, for de er feje hunde……snart vil de løbe af angst for folkets hævn!

    Brun/ Du glemmer at Ruslands militær budget er kun en brøkdel af USA/NATO s, og det er for Rusland rigeligt, mere end rigeligt.
    USA & NATO overmodige glemmer at de har ingen chance overhovedet, hvor de falder de rejser sig ikke igen.

Kommentarer er lukket.