Rusland og Nordpolen

Af Uffe Ellemann 152

Så kom de russiske krav om grænsedragninger i Arktis. Ifølge norsk presse blev de afleveret i går (tirsdag). Der er store overlapninger i forhold til de krav, Danmark sidste år lagde frem for FN. Blandt andet mener russerne, at Nordpolen er deres – og det er jo noget, der er velegnet til overskrifter i aviserne….

Men der er intet overraskende i de russiske krav. Og det er i virkeligheden positivt, at de lægger dem frem, som de har gjort. For det sker helt i overensstemmelse med den ”Ilulissat-aftale”, der er indgået mellem de fem lande, der grænser op mod Arktis: Grænsedragningen skal drøftes i ro og orden i FN-regi. Hvert land lægger sine ønsker og argumenter frem, og så må forhandlingerne tage deres tid.

Når kontinentalsoklen skal fordeles mellem de fem relevante lande – Rusland, USA, Canada, Norge og Grønland/Danmark – er det afgørende, hvordan der ser ud på bunden af det dybe hav, som (endnu) er dækket af iskappen over Arktis. Her er det særligt spændende, om den såkaldte Lomonosov-højderyg udspringer i Grønland eller i Sibirien. Danmark har brugt store summer på en geologisk forskning, som har understøttet danske påstande om, at den starter i Grønland. Og så er Nordpolen ”vores”. Russerne mener, at den udspringer i Sibirien. Nu må det så vise sig, hvem der er mest overbevisende. Men i sidste ende vil der blive brug for bilaterale aftaler og forståelse – og det bliver ikke nemt.

Helt afgørende er, at det foregår fredeligt og roligt, sådan som den slags grænsedragninger bør foretages. Det var der enighed om, da udenrigsministrene fra de fem lande mødtes i Ilulissat for syv år siden på initiativ af den daværende danske udenrigsminister Per Stig Møller. Og den aftale står vel stadig ved magt.

Spørgsmålet er naturligvis, om parterne i aftalen har i sinde at overholde den. Og med Ruslands optræden i Ukraine/Krim kan man have sine tvivl om de ædle hensigter.

Så meget vigtigere er det, at alle parter i den arktiske region gør det klart, at de er rede til at håndhæve deres territoriale rettigheder. I betragtning af den betydelige arktiske oprustning, Rusland har gang i, bliver det noget af en opgave.

For nu at sige det rent ud: Hvis der skal være gnist af respekt omkring de danske territoriale krav, så fordrer det, at Danmark bliver i stand til at være til stede med mere end en håndfuld patruljefolk i Sirius og et par beskedne inspektionsskibe af Knud Rasmussen klassen.

Det bliver dyrt. Især fordi vi i forvejen står med det problem, at Danmark har forsømt sit nære territoriale forsvar – i takt med at Østersøen er blevet et spændingsområde.

Som jeg vist har sagt og skrevet det mange gange: Det haster med at få nedsat en ny forsvarskommission, som kan indhente det efterslæb, der er skabt med det seneste forsvarsforlig. Når den nye regering kommer hjem fra ferie er det en sag, som forhåbentlig tildeles højeste prioritet.

152 kommentarer RSS

  1. Af J Nielsen

    -

    Rød maling – det havde de ærligt og redeligt fortjent.

    Hvad er det i øvrigt for noget putteri. Handler det om golf eller vuggestuer.

    Så snart der er nogen man ikke bryder sig om, skal de fratages deres navn. Hussein fik aldrig sit efternavn tilbage. George, Tony, Anders og Saddam.

    Nu er det så den russiske præsident. Putte. Fnis. Der er næsten ligesom at sige prutte. Vi kan lide ham så lidt at vi ikke længere kan tale rent.

    Det gør bare resten meget svært at tage alvorligt. Det bliver lige præcis – bodegasnak.

  2. Af Per Torbensen

    -

    Europa mangler lederskab,Merkel og Euro gør det ikke længere,en lame dock -de kryber for et USA,som sejler med 12 hangarskibe havene tyndt,for at sikre vare på egne hylder og Europa kan modtage de flygtninge deres politikker (USA) har skabt-ganske smart-vågn op.

Kommentarer er lukket.