UK og EU: Også et spørgsmål om tillid

Af Uffe Ellemann 67

I tirsdags var jeg inviteret indenfor i Downing Street 10. Desværre var premierminister Cameron rejst til Bruxelles samme morgen for at forsøge at rede nogle tråde ud forud for topmødet i dag, som gerne ende med et tilbud til briterne om ændringer i deres tilknytning til EU. Men hans stab var interesserede i at høre om danske erfaringer med vores ”forbehold” fra 1992, der blev gennemført i en juridisk form, man forsøger at kopiere.

Arbejdet frem til Edinburgh-topmødet i december 1992 med at sikre de danske undtagelser fra EU-samarbejdet – som vi i Danmark insisterer på at kalde vore ”forbehold” – er ellers ikke noget, jeg har lyst til at prale af. Jeg mener, de er skadelige for såvel Danmark som for det europæiske samarbejde. Men de var nødvendige dengang for at få os ud af den klemme, vi havde anbragt os selv i ved at stemme nej til Maastricht-traktaten den 2. juni 1992 – og i dag er det nødvendigt at være opfindsomme for at få briterne ud af den klemme, de har anbragt sig selv i med kravet om ændrede vilkår og en ny folkeafstemning om Storbritanniens fortsatte medlemskab af EU. Og da en britisk udtræden – ”Brexit” – vil være endnu mere ødelæggende for det europæiske samarbejde end det er at rive op i gamle sår i mit eget sind, fandt jeg et pænt slips frem, og vandrede ind gennem den tunge sorte dør i Number Ten.

I de kommende (formentlig mange) timer skal det vise sig, hvor meget premierminister Cameron kan få med hjem. Han stillede nogle ret vidtgående og bastante krav om om først og fremmest ændringer i den overordnede målsætning for det europæiske samarbejde (”ever closer union”), for ikke-euro-landes muligheder for at varetage deres interesser i forhold til eurozonen og for vilkårene for den vandrende arbejdskraft. Meget af striden handler om symboler: Hvad der står i traktaterne om ”ever closer union” er jo til syvende og sidst noget, som vil afhænge af den politiske vilje hos de deltagende lande – men vi danskere skal nok være de sidste til at gøre grin med den slags overdreven følsomhed overfor symboler; tænk bare på hysteriet i 80’erne om udtrykket ”union”.

Slagsmålet om, hvor store børnechecks polske arbejdere skal kunne sende hjem, fylder også mere i debatten end i økonomien. Det gælder i Storbritannien som det gælder i f.eks. Danmark. Men det er jo også et spørgsmål om ”ret og rimelighed”, og kommer derfor til at fylde utroligt meget mere end de penge, det drejer sig om. De øst- og centraleuropæiske lande med Polen og Rumænien i spidsen vil her kæmpe en hård kamp, også for at begrænse eventuelle ændringer til UK, hvilket vil få andre til at gøre knuder.

Alt i alt er der således lagt op til et af de klassiske give-and-take slagsmål – hvor man med god grund kan ærgre sig over, at kræfterne ikke bruges på de to helt store problemer, som presser EU netop nu: Flygtningesituationen og Rusland. Men den britiske premierminister har malet sig op i en krog, og alle andre end de stadigt mere højtråbende EU-modstandere rundt om i medlemslandene (godt støttet af Putin, også økonomisk) vil have en klar interesse i at hjælpe Cameron gennem de selvskabte problemer.

Det har tidligere set meget vanskeligt ud – men det udspil, EU-formanden Donald Tusk kom med på sit nylige besøg i London, var langt mere imødekommende over for briterne end i hvert fald jeg havde forventet. Tyskerne og franskmændene vil gå langt for at hjælpe Cameron igennem. Så mon ikke han kan vende hjem fra topmødet med en aftale, som han vil anbefale sine landsmænd at acceptere.

Men så starter det hjemlige slagsmål. Han skal bringe orden i egne rækker, hvor flere af hans ministre kan ventes at lave rav i gaden på det ministermøde, der er planlagt i morgen i et forsøg på at få lidt styr på dem inden de slippes løs i weekenden. Så er der den store og larmende flok af konservative EU-modstandere og –skeptikere. Og det er den lavpandene britiske presse, der med ganske få hæderlige undtagelser har taget tabloidtyperne frem og søger at overgå hinanden i perfide og hysteriske angreb på alt, hvad der kommer fra den anden side Kanalen….

Her er det så, der er opstået interesse for ”den danske løsning” fra 1992.

Kravet fra de hjemlige modstandere er nemlig, at aftalerne skal cementeres i form af traktatændringer – for man kan jo ikke stole på de der europæere. Men alle med en smule forståelse for virkeligheden ved, at der ikke kommer traktatændringer. Det vil tage mange år, og hvis først man åbner den Pandoras Æske vil alle mulige andre emner dukke op. Kravet om traktatændringer er derfor en lidt djævelsk opskrift på at sikre et Brexit.

Men de aftaler, han forventer at opnå med de andre, vil få samme status som de danske undtagelser (”forbeholdene”) fik i sin tid. Og derfor kan det være interessant at se på, hvordan det faktisk er gået:

Vi var i 1992 i den situation, at Maastricht-traktaten kun kunne gennemføres, hvis alle var med. Danmark havde sagt nej, og hvis de andre ville gå videre, var de derfor nødt til at lave en helt ny konstruktion uden om os. Man kunne illustrere det på den måde, at vi blev siddende i det gamle EF, mens alle de andre gik ind i det nye EU, nu blot med 11 og ikke 12 medlemmer. Det var så umuligt og problemfyldt, at de hellere gav danskerne indrømmelser og særbehandling.

Briternes situation i dag er, til forskel for vores gengang, at de vil have undtagelser fra noget, de allerede har forpligtet sig til. Det er en langt vanskeligere udgangssituation for forhandlingerne end den, vi havde i sin tid. Men bekymringen for at briterne vil gå deres vej og smække med døren – også selv om det vil koste dem dyrt – er så stor hos partnerne, at man vil strække sig langt for at give indrømmelser.

Og her er den danske erfaring – som ingen kan anfægte – at vores aftaler har holdt ni i foreløbig 23 år. Manglende tillid til aftaler bør derfor ikke få lov til at blive et tema ved den kommende britiske folkeafstemning, som måske finder sted allerede til juni.

Tilbage står vi så med det store spørgsmål: Hvad kommer den folkeafstemning så dybest set til at handle om? Ikke om substansen, det ved vi fra tidligere danske folkeafstemninger – især den sidste i december om retsforbeholdet, hvor den sunde fornuft blev trampet under fode af alle andre følelser og hensyn. Den vil komme til at handle om alt muligt andet. Der er derfor al mulig grund til at frygte for udfaldet af den kommende britisk folkeafstemning.

Men ved at hale det danske eksempel frem kan man i hvert fald fratage modstanderne det argument, at aftaler kun holder, hvis de er cementeret i traktater. For de aftaler, vi fik dengang, holder den dag i dag. Det kan man så (som jeg) ærgre sig over. Men det er en vigtig pointe, når man diskuterer, om man kan have tillid til hinanden.

67 kommentarer RSS

  1. Af B. Nielsen

    -

    Det helt afgørende er, at David Cameroun har haft modet og viljen til at sige fra overfor den accellererende unionsstrategi fra superføderalisterne.

    Som så mange har sagt, giv os det EF tilbage, vi holdt af, og fri os for EU-unionen.

    Aftalen indeholder en stribe punkter, som det vil tage tid at tolke på, men meget tyder på, at Cameroun har nået ganske meget.

    Cameron har fået en aftale med konkrete indrømmelser fra de øvrige 27 medlemslande og fra EU-bureaukraterne i Bruxelles. I sidste ende fik han i det store og hele det aftaleudkast vedtaget, som han for nogle uger siden formulerede sammen med den polske EU-præsident, Donald Tusk. På forhånd virkede det som en næsten umulig øvelse at presse britiske ønsker igennem, der rokker ved grundlæggende EU-principper. Cameron kan med betydelig ret sige, at han har sejret i forhandlingerne, derved at han har opnået en britisk særstatus, som man skal tilbage til den danske Edinburgh-aftale for at finde tilsvarende.

    Garantierne for det britiske pund imod uønskede regler og lovgivning i Eurozonen kan vise sig meget værdifuld, hvis der opstår en ny økonomisk krise.

    Begrænsningen af andre EU-borgeres ret til britiske velfærdsgoder er kun meget modstræbende blevet accepteret af andre EU-lande, og det er i sig selv et argument for, at indrømmelserne nok har en ganske stor betydning.

    Også Danmark lader til at have opnået en del på det sidstnævnte punkt. Måske var det på tide at give Løkke lidt kredit for at være på det rigtige sted og sige det rigtige på det rigtige tidspunkt.

    Nu kommer vi så til efterspillet, hvor de, der hader ethvert europæisk samarbejde vil gøre fælles front med EU-superføderalisterne, hvor begge parter taktisk vil hævde, at aftalen ikke betyder noget særligt.

    Aftaleteksten synes at vise, at de tager fejl.

  2. Af Jan Andersen

    -

    Man kan sige, godt gået af Cameron – endnu engang kommer England Europa til undsætning i 11 time.

  3. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt iflg DR.dk/nyheder – “Løkke efter britisk aftale: Vi får løst et kæmpe dansk problem.”

    Kæmpe problemet består i en udgift i 2012 på 165 mill kr til børnecheck til udenlandske borgere. Jeg ved ikke, hvad tallet er idag – umuligt at Google. Men et slag på tasken – 200 mill kr.

    Ved ikke lige om man bare skal le eller græde, evt begge dele. Patetisk!

  4. Af georg christensen

    -

    Ja, Det er let at invitere når gæstgiveren ikke er hjemme og den inviterede ikke opfattes som andet som værdiløs.

    Medens Cameron forsøger at tilfredsstille sit folk, gemmer du dig Ellermann sig i fortiden´s glansbillede.

    Desværre opnåede Cameron intet ved sit møde med EU unionen. Ikke kun derfor, men netop derfor bør også vi Danskere sammen med alle vores tilflyttere sige nej til den nuværende EU union, og samtidig huske på, at Store Britanien også kaldet “Britterne” forlængst har modtaget uendeligt mange tilflyttere fra deres gamle kollonier, noget som vi andre Europærer også bør tilgodese.

    Mit håb er derfor, at Britterne melder sig ud af den nuværende union og at Danskerne samtidig tydeligt tilkendegiver, at hvis Britterne siger nej så sendes også en folkeafstemning i Danmark på vej, Det Amerikaniserede tyske styre kan Europa ikke længere acceptere. Hellere udenfor , uden indflydelse, som indenfor uden indflydelse.

    Det nuværende Lobby bestyrede EU, bør fuldstændig revurderes og grundlæggende fornys eller simpelthen nedlægges..

  5. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nu kommer hele kommentariet af stærkt underlødige – og evt. kommunistisk betalte (og her spildes mangen en reklamekrone) – propagandister med deres forklaringer på hvorfor tyngdeloven er så uretfærdig mod tåber.

    Det, der er sket, er rent faktisk, at Putin og hans middelalderlige despoti har fået drevet – ikke alene EU og Nato – tættere på hinanden. Han har – Gud hjælpe mig – fået EU til at holde sammen!
    Det er ikke så lidt af et kunststykke.

    Havde det ikke været for den reelle ydre trussel, som Rusland udgør, så var tingene ikke gledet på plads på den måde.
    Buffer-stater er i historien et meget udbredt begreb, men har altid resulteret i primitive områder som ingen gad eje – som f.eks. Sverrig og Nepal – hvor en begrænset befolkning førte en kummerlig tilværelse.
    Det nye er at små lande som Danmark og de baltiske lande – hver med en begrænset ambition – kan opnå velstand. Det kan de, fordi EU faktisk fungerer ganske fortrinligt. Det er bestemt ikke lydløst (og jeg skal nok lade være med at komme med mine jævnføringer til opera, som ingen alligevel forstår – viljen er nu heller ikke til stede); men det går faktisk ret godt.

    Der kommer jo ikke den masseindvandring fra Østeuropa som de nationalistiske tosser prædiker: Ganske enkelt, fordi man i randområderne også kan skaffe sig et fornuftigt udkomme. Rusland lukker for importen af deres fødevarer – det må russerne da selv om. De lande har nemlig – gennem EU – en fordel i billig transport. Det, der er godt og billigt af det, de laver, det skal nok komme frem.
    EU’s store fordel er, at man får brudt nogle monopoler. Se bare på energiforsyningen.

  6. Af Finn Bjerrehave

    -

    Cameron og Lars Løkke forstod ikke det indre marked, nemlig arbejderne som frit kunne vælge land, samt fik de sociale forpligtigelser opfyldt, når de arbejdede og betalte skat.
    Nu har Cameron og Lars løkke åbnet ladeporten til Social Dumpning, og EU,s indre marked er under pres, og måske bedre for EU England og Danmark følger Norges eksempel, altså medlem uden ansvar.
    Tragiske tider. Finn Vig

  7. Af Jan Andersen

    -

    Det er måske mere Fin Vig mf der ikke forstod det indre marked – og ikke kan se forskel på fusion og samarbejde.

    Hvorfor skal man fjerne fordelen ved mange uafhængive enheder altid er mere konkurrencedygtige og tilpasningsdygtige end én stor enhed. Hvilket er præcis EU UNIONEN´s problem, og bl.a hvorfor EU UNIONEN er STEN DØD.

    De fri markedskræfter vil som med Sovjet Unionen, nedlægge EU UNIONEN, er allerede godt igang.

  8. Af Jan Andersen

    -

    De fri markedskræfter vil altid finde de svage steder, de der er i ubalance. Flygtninge og strømmen af kolonister til Europa er et eksempel på de fri markedskræfters magt.

    Åbner man grænser på vid gab, vil de fri markedskræfter over tid sørge for de bliver lukket.

  9. Af Jan Andersen

    -

    Det tyder ikke på der er flertal for England ud af EU, men skulle man stemme England ud, sker der nok ikke det helt store. Tumult på finans markedet i nogle timer eller dage, derefter business as usual.

    Faktisk ville det være en god ting for Europa at få rystet posen, og løst UNION problemet i Europa – England ud som et wake up call for Uffe og andre der stadig tror på man kan skabe en UNION i Europa uden England, Polen, Ungarn, Italien, Spanine mf. Man er jo som strussen der stikker hovedet i jorden og ikke vil se realiteterne.

  10. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt iflg JP. Dk, så er – “Rusland og USA enige om en plan for våbenhvile i Syrien.”

    Hvilket på almindelig dansk betyder, at der aldrig har været nogen syrisk “borgerkrig”, bortset fra den der er iscenesat af andre.

    I fagsprog hedder det false flag!

  11. Af Bergner Frederiksen

    -

    Unionen burde vaere stendoed. Den er aldrig blevet til det mange mennesker forventede i sin tid. Den har udviklet sig til et simpelt Kontrol Apparat af alle personer i EU og glemte alle de ting der var indlysende bl.a. at sikre de ydre graenser, hvilket aldrig skete og derfor er vi i det Mess, der nu er opstaaet med alle de refugees, som aldrig burde have adgang til Unionen. Hvis Uk melder sig ud boer Danmark automatisk enten foelge med UK ud eller i det mindste lave en folkeafstemning om EU i Danmark.

  12. Af Jan Andersen

    -

    Efter dagens udmelding fra EU om medlemslande skal åbne grænserne på vid gab, Danmark skal afvikle grænsekontrollen, ser det ikke ud til EU forstår alvorligheden af situationen, og fremturer med UNIONEN.

    Derfor mener jeg det bedste vil være at UK viser vej og går ud af UNIONEN, og såfremt Danmark presses til at åbne den nationale grænse på vid gab, som ville være i strid med Grundloven, bør Danmark true med at følge UK ud af UNIONEN og i ydersted konsekvens gå med UK ud af UNIONEN.

  13. Af Jan Andersen

    -

    Som Jan Petersen skriver – er det Rusland og USA der aftaler en våbenvile i Syrien !

  14. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Amerikanerne har smadret Mellemøsten og gjort eksistensen umulig for millioner af mennesker. De flygter til Europa og dermed opnår USA som en tillægsgevinst, at europæerne strides indbyrdes om flygtningene og glemmer at beskæftige sig med det egentlige problem, hvordan stoppes den amerikanske indblanding og aggressivitet, der er den egentlige årsag til Europas problemer?

    EU burde netop nu sætte hælene i og sende US-besættelsestropperne hjem til USA. Vi har brug for militære styrker i Europa, der er loyale over for Europa. Det har ingen amerikansk soldat nogensinde været, og det skaber utryghed overalt. Europa må kæmpe sig fri af det amerikanske kvælergreb med alle de midler, der står til rådighed. Hvorfor ikke gøre det nu, inden vi får en republikansk præsident? Han kommer til at gøre ondt.

  15. Af Søren Revsers

    -

    Skal vi nu ikke bare lade Briterne Selv, om at beslutte sig på demokratisk vis – UDEN alverdens manipulerende og løgnagtige skræmme kampagner fra Gud og hver mand.

    Og at de Danske forbehold, som i øvrigt kun eksisterer pga. et aldeles udemokratisk omvalg med selvopfundne argumenter og nærmest borgerkrigs lignende tilstande fra en bedraget befolkning, har bestået i 23 år, Det skal vi sandelig ikke takke Christiansborg for. Her har man i alle 23 år gjort alt for at snyde sig til afvikling af forbeholdene efter salamimetoden.

    Nej Danmark bør snarest muligt have deres egen afstemning om EU medlemskabet.

    Så held og lykke til det Britiske folk med at få genindført demokratiske tilstande, hvor de har indflydelse på alle de politikere, som laver deres love, i dag har de nemlig ingen indflydelse på hvad en eller anden Græsk politiker ala Hiearaklion Meningitis finder det betimeligt at arbejde for.

    Ps. Hvad var det lige Ellemann var inviteret til England for? Mon ikke det var for at give gode råd om hvordan man bedrager en befolkning, og tvinger et resultat frem.

  16. Af Peter Larsen

    -

    Måske man skal vi lade de der har visioner og ambitioner køre det Europa videre som vi alle er tjent med med, men som desværre flere “udkants” – landende som DK og UK etc ikke fatter en brik af, og derfor heller ikke kan bidrage til – lande som har valgt at være “udkants lande”.
    Benelux, Frankrig, Tyskland, Italien etc.. .. lad dem sætte dagsordnen for et EU+ !
    så kan de andre på turist klasse komme med engang imellem og kigge ind igennem vinduerne,

    EU fortjener ikke at blive hæmmet af historiske bagstræbere der skal slæbes igennem sandet. Spild af energi og kræfter. Lad dog UK forlade EU. Det vil koste os alle, men allermest UK…recession og høj arbejdsløshed …men det er det de vil så lad dem dog ! Danmark stemte nej i december. Selvfølgelig skal DK ikke få foræret en EUROPOL aftale. Man han valgt og det må man respekter .. ligeledes må danskerne og englænderne snart til at forstå at fravalg har konsekvenser… store konsekvenser. Så UK ud af EU… YES.. af hensyn til Europa !

  17. Af Finn Bjerrehave

    -

    Nu er selv Messersmidt blevet nervøs, og ønsker England inde, især efter Social Dumping også kan bruges i Danmark, og alle klapper, ingen græder.
    Boris Johnson Londons borgmester siger nej og kun Scotland siger ja, og måske Cameron taber både afstemningen og Scotland, og Great Britan, bliver fortid.
    Rød eller Sort. Finn Vig

Kommentarer er lukket.