Cypern: En liden tue i et fjernt hjørne…

Af Uffe Ellemann 85

Op til dagens EU-topmøde, hvor det var planen at aftalerne med Tyrkiet skulle cementeres, har der meldt sig en liden tue, som kan vælte det store læs: Cypern har meddelt, at der ikke kan blive tale om at genåbne forhandlingskapitler med Tyrkiet om et fremtidigt eventuelt tyrkisk EU-medlemskab, så længe Tyrkiet ikke anerkender den (græsk-)cypriotiske regering som landets retmæssige. Det vil Tyrkiet ikke – af grunde jeg skal komme nærmere ind på – og derfor risikerer vi, at det hele falder til jorden i morgen, når den tyrkiske premierminister Davutoglu efter planen skal spise morgenmad med EU-lederne i Bruxelles. Og mon ikke det under alle omstændigheder bliver en (sen) frokost, hvis man kommer så langt?

Tidligere på ugen har EU-præsident Donald Tusk været på besøg på Cypern i et forsøg på at rede situationen ud – og han har forsikret den cypriotiske præsident Anastasiades om, at sådan som EU fungerer, betyder de små lande lige så meget som de store. Det er ikke som i George Orwell’s ”Animal Farm” (på dansk udgivet som ”Kammerat Napoleon”) hvor parolen lyder, at alle dyr er lige, men nogen er mere lige end andre… Nej, I EU er alle lige.

Og i visse situationer er det rent faktisk sådan, selv om forbenede EU-modstandere altid vil benægte det hårdnakket. Små lande har mulighed for at agere den liden tue, der kan vælte det store læs. Derfor er EU’s historie fuld af eksempler på, at der er taget umådelige hensyn til de små, når de har haft problemer, også når de var selvskabte eller indbildte. Tænk bare på hvad Danmark gennem tiden er sluppet afsted med af urimeligt fodslæberi….

Men samtidig står og falder EU’s mulighed for at fungere i praksis med medlemslandenes vilje til at indgå kompromiser, hvor man bøjer sig af mod hinanden – og hvor man gennemfører det, der er nogenlunde bred enighed om. Hvis denne vilje ikke længere er til stede, vil der ikke længere være et EU.

Den amerikanske udenrigsminister har bekymret konstateret, at det europæiske samarbejde står midt i en eksistentuel krise. Og han har ret. Problemerne, som er skabt af flygtningepresset mod Europa, og uviljen hos mange medlemslande til at bøje af mod hinanden, kan ende med at true Unionens fortsatte eksistens.

Her er det så, Cypern kommer ind i billedet – som et eksempel på, hvad der truer Unionens sammenhængskraft:

Der kan siges meget dårligt om aftalen med Tyrkiet, som i høj grad blev til som et resultat af kansler Merkels indgriben i forhandlingerne – efter sigende til stor fortrydelse for Donald Tusk. Men alternativet er ingen aftale, og det er endnu værre – i en situation, hvor Grækenland er på vej til at blive omdannet til en stor flygtningelejr, og hvor Italien allerede er begyndt at mærke presset fra de mange, der igen søger over havet fra den kaotiske libyske kyst, mens grænserne begynder at blive lukket rundt om i resten af Europa.

Er det da ikke rimeligt, hvad Cypern kræver af Tyrkiet? At blive anerkendt?

Jovist – men der er altså en forhistorie, som skal med:

Da Cypern blev medlem af EU i 2004 skete det i forventning om, at både den tyrkisk-cypriotiske og den græsk-cypriotiske del af Cypern ville vedtage den såkaldte Kofi Annan-plan. Den var blevet til under FN’s auspicier, og skulle føre til en samling af øen. Det havde været naturligt at vente med at optage Cypern indtil sagen var bragt på plads. Men Grækenland truede med at spænde ben for de øvrige udvidelser (med Øst- og Centraleuropa plus Baltikum), og da det hastede at få sagerne bragt på plads, gled Cypern med ”på forventet efterbevilling”.

Og så gik det galt: Den tyrkisk-cypriotiske del sagde ja til Kofi Annan Planen, men en folkeafstemning blandt græsk-cyprioterne førte til et nej. Til stor fortrydelse for den daværende EU-kommissær Chris Patten, som var blevet forment adgang til landet under kampagnen – hvor de græsk-cypriotiske ledere ivrigt agiterede for et nej.

Lige siden har Cypern som medlem af EU spændt ben for forhandlingerne med Tyrkiet. Og man spørger sig selv, hvor stor en andel af skylden de fastfrosne forhandlinger mellem EU og Tyrkiet bærer for, at Tyrkiet de senere år har bevæget sig i autoritær retning, bort fra den linje, der blev fulgt mens forhandlingerne stod på.

Det er naturligvis ikke til at vide. Men historien hører med til beskrivelsen af den aktuelle situation.

85 kommentarer RSS

  1. Af Niels Peter Lemche

    -

    nå så er filtret aktivt igen

  2. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Lemche: Med den shitstorm af perverse trusler fra de kommunistiske klakører, føler jeg en ubændig trang til at citere General McAuliffes svar til de andre nazister, der spåede ham en forsmædelig død, hvis han ikke makkede ret for deres ondskab.

    Jeg citerer i sin helhed:

    “Nuts!”

  3. Af Niels Peter Lemche

    -

    Thomas Borgschmidt, Min morbror var med der, i den amerikanske hær.

  4. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Lemche: 101. eller 99. ?
    Det interessante i denne sammenhæng er, at man tilsyneladende har lært af det, når man ser, hvad Nato gør i øjeblikket.

    Sagen var, at de tyske Nazister (og Obersturmbannführer Pieper var en sød dreng) opnåede total taktisk overraskelse. Hverken tid eller sted var på forhånd påregnet.

    Jeg tror ikke det nummer kan gentages af Putin, hvor gerne han end ville – og forsøger. Han skal nok lykkes med at få tab på 100.000. Men jeg betvivler, at Nato-tabene vil komme i nærheden af den størrelsesorden.

    Pointen er imidlertid, at angrebet kom efter, at Hitler – reelt betragtet – var færdig og det kun var et spørgsmål om tid. Det er situationen med Putin i dag.
    Det gør, at et tilsvarende frådende og desperat slag fra den kant er mere end sandsynligt.

  5. Af Jan Petersen

    -

    Hvad har iøvrigt det vanlige krigsliderlige WWII ævl med Cypern og EU at gøre?

  6. Af Thomas Borgsmidt

    -

    “Jan Petersen”: Som sædvanlig intet forstået! Intet!
    Men det er vi så vant til med kommunistiske skolelærere og andre åndsamøber.

    Næh… de krigsliderlige er Putin, PKK og de venstreorienterede.

  7. Af Niels Peter Lemche

    -

    TB, en del af Pattons styrker. Derfor overlevede han Omaha Beach.

  8. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Lemche: Det er vel det mest relevante taktisk operative træk i dagens situation.

  9. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    Lemc he, ja Omaha Beach egentligt en ganske god beskrivelse af hvad EU nu ligger uderdrejet overfor, ikke alle overlevede Omaha Beach, din morbror var kun heldig, vi det europæiske folk nu også overladt til vores skæbne, i dette nye Merkels/Erdogans EU, bliver EU som en Omaha Beach, at folket er overladt til skæbnen, til undergangen i jihad!

    Sidste forsvars skanse: Cypern er nu faldet, tilbage for EU er nu kun undergangen!

  10. Af Niels Peter Lemche

    -

    JUF, til det sidste fra dig kun: bla-bla-bla … bare fordi du par tout skal skrive noget.

  11. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    Det gør lige så ond på mig, som det gør ondt på dig Hr Lemc he, sandheden ilde hørt, at de EU folkevalgte kunne vi folket overhovedet ikke stole på, det kunne vi ikke, de svigtede sit eget folk, de viste sig kun islamisternes lakajer!

    Nu sidste skanse er faldet, bliver skæbnesvangert for overlevelsen det europæiske folk!

    Hr Lemc he, de folkevalgte viste sig at være kun usle typer!

  12. Af Jan Petersen

    -

    Hvem er det iøvrigt, der lige pt står bag selvmordsbomber i Tyrkiet? Er det IS eller PKK, eller måske den tyrkiske efterretningstjeneste? Lidt i stil med NATOs hemmelige operation “Gladio” tilbage i 1960-70-80 i Europa. Hvor det bevisligt, var europæiske efterretningstjenester, der stod bag de mest spektakulære terroraktioner i Europa.

    Hvorom alting er, så stoler jeg ikke en kæft på officielle tyrkiske nyheder!

  13. Af Jan Petersen

    -

    Google og læs øvrigt denne artikel på b.dk/nyheder:

    “Hvorfor araberne ikke ønsker USA i Syrien”

    Artiklen kunne være skrevet af mig, men så blev det nok bare udlagt som en “konspirationsteori” . . . griner

    Læs selv artiklen!

  14. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Lemche. Jeg synes det er meget bemærkelsesværdigt, hvordan Putins propagandamaskine herinde er fuldstændig ude af gear.

    Der er ikke nogen sammenhæng mellem, hvad Putin siger, hvad han gør eller hvad omverdenen siger og gør.

    Altså det er vanvid at bringe amerikanerne ind i dette billede. De har ikke en fis med det at gøre – og de er – med garanti – mindst lige så forvirrede. USA er i dette spørgsmål derhenne, hvor de vel gladelig medgiver, at de end ikke har en mening.

    Cyprioterne er helt klar også ude, hvor de ikke kan bunde.

    Tyrkerne har spillet deres kort ganske udmærket – i stedet for at lade sig trække ind i en konfrontation med Europa, så viser de sig en særdeles nyttig samarbejdspartner. Det får Tyrkiet da også en del ud af – og igen: Penge er det mindste af det hele.
    Det kunne godt være at tjeneren i Pizzariaet er spion – men mod hvem?
    Jeg ser f.eks. en masseudrensning i det Radikale Venstre i disse dage. Der er nok nogen, der har nogle forbindelser, der er lidt mindre end heldige.

    Det væsentlige er nok, at Rusland er uden jordforbindelse. Der er intet af Putins sædvanlige iscenesatte positur.

  15. Af Jan Petersen

    -

    En borg fyldt med shit og uden jordforbindelse er vel helt ude i hegnet – stoler man end på Berlingske som kilde?

  16. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    Obama blev meget fornærmet over at få spørgsmålet: ” Obama hvordan føles det at være den sidste sorte præsident?
    Der er jeg enig, man skal ikke fornærme folk, det skal man ikke, nej det skal man ikke, jeg ville derfor udtrykke spørgsmålet anderledes, og helt præsist: Obama hvordan føles det at være den sidste præsident?

  17. Af Jan Andersen

    -

    Med hensyn til en “liden tue i et fjernt hjørne”, er det vel kun visse danskere der ikke ser Danmark som en “liden tue i et fjernt hjørne” – forskellen mellem små tuer er, der er de der råber højt og fører sig frem med storhedsvanvid, og de der aggerer præcis som det de er, “en liden tue”.

  18. Af Jan Andersen

    -

    Mht snakken om USA og Syrien, er USA nu mere smart og får andre til at gøre det beskidte arbejde – Danmark var den bedskidte lakaj i Libyen, Irak, og skal nu være USA´s bedskidte lakaj i Syrien.

    Der er mange beskidte lakajer og marionetter i dette spil om at erorbre verden omkring Europa, herunder Nordafrika og Mellemøsten – nogen er betalte og bestukket, andre aner ikke hvad man foretager sig.

  19. Af Niels Peter Lemche

    -

    TB, Putin dummede sig i Syrien. Han havde ikke en idé om den kogende gryde, området traditionelt har været. Så han vader ind som en elefant i en glasbutik og opdager, at det slet ikke er så enkelt. Så hvis han kan komme ud igen og stadig få lov til at have sine baser, så er det nok for ham, nu han skal hjem og lave velkomstkomité for flygtningene fra Raqqa.

    Det er givet at tyrkerne ser lidt på den goodwill de får ud af det, og så ophævelsen af visumtvangen sådan lidt efter lidt. De kan da godt se, at det bliver vejen til nogle bedre aftaler med EU, måske endda engang medlemskab, når EU er sluppet af med englænderne, der har spændt ben hele vejen. Erdogan har jo også vist, hvad det koster ikke at have Tyrkiet med i klubben: Så er der åbent til EU fra den ganske Orient.

    Ham Erdogan er en snu rad.

  20. Af Jan Andersen

    -

    Nu hvor vi er nået til endnu et attentat i Nordeuropa, Bruxelles lufthavn, erindre man hvorledes Europa er et galehus – eksempelvis må politiet i Belgien ikke gå ud efter midnat, ved LOV – de skal blive hjemme !

    Europa har forvandlet sig til et Strom P sted, Europa er i krig, Europa starter krige hos Europas naboer – Europa er ved at falde fra hinanden med Tyskland ved roret og Danmark, Belgien og Frankrig som villige gaster – den nye akse i Europa.

  21. Af Anders Brun

    -

    Jan P igen skriger du rædsel ud. Du er præcis det terroristerne er

  22. Af Jan Petersen

    -

    Anders Brun, er det mig, du mener, der skriger rædsler ud med henvisning til en Berlingske artikel? Eller er Jan P bare en skrivefejl . . . griner

  23. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    EU vil fortsætter ufortrødent denne deres egen selvdestruktion i islamisme, og i salafisme,vi vil se de folkevalgte klynke (disse der så fatalt svigtede sit eget det europæiske folk) men det er kun krokodilletårer!

  24. Af Anders Brun

    -

    Jan p der skulle stå din reaktion og rædsel er lige det terroristerne vil opnå…
    Ikke noget andet kammerat, damn autospell. Ber om undskyldning for fejlen.

  25. Af Niels Petet Lemche

    -

    Og så ved Gud om ikke filtret blev aktivt igen

  26. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    Hr Lemc he har måske den forkerte Gud, for nu sorteres salafisterne fra!!!

  27. Af Jan Petersen

    -

    Anders Brun, det løste ikke ligefrem gåden. Har du iøvrigt læst den Berlingske artikel, jeg henviste til. Sætter med vilje ikke et spørgsmålstegn, da jeg ikke ønsker flere tågede svar!

  28. Af Jan Andersen

    -

    VI kan nu efter 1 år lægge de forskellige betragtninger sammen skrevet, og se en trend:

    – Bruxelles har et muslimsk flertal inden 15 år (majoritet i skolerne idag)
    – Man ruster sig til tænderne i Belgien
    – Bruxelles er Europa “hovedstad”, en æreværdig erobring
    – De unge 1,2,3 gen indvandrere bliver holdt ude af samfundet, bliver mere og mere sure
    – Desto mere IS taber, desto dårligere tabere er man
    – Europa er den grønne oase man kan kolonisere
    – De nye kolonister er kolonister, ikke nye borgere
    – Europa bliver opdelt i tusinde stykker
    – Store dele af Europa bliver selvstyrende, med eget samfund, politi, domstole, banker
    – Der bliver områder i Europa hvor de oprindlige europæere ikke kan gennemrejse
    – EU parlamentet må rømmes,. og bliver overtaget som hovedsædet for et Europæisk Kalifat.
    – Kolonister bliver ved med at vælte ind i Europa via den Tyrkiske bro som man stolede på

  29. Af Jan Andersen

    -

    – Bruxelles vil blive udråbt til Europæisk Kalifat
    – Byer som Marseille vil også blive udråbt som en del af det europæiske Kalifat
    – Mange storbyer vil blive delt i to, og anden halvdel vil blive udråbt som en del af det europæiske kalifat – efter borgerkigslignende uroligheder
    – De mange del-kalifater vil kræve mere indflydelse i Europa, terrorisme vil skabe vejen for yderligere landvindinger til det europæiske kalifat
    – Flere kolonister bringes til Europa, til udbygning af det europæiske kalifat.
    – Et nyt jerntæppe bliver fuldført, som adskiller Vesteuropa fra Øtseuropa
    – EU bliver endeligt opløst, et midlertidigt parlament bliver opløst og bygningerne overtaget, Østeuropa finder sammen i en ny Østunion, med Rusland som det ledende land
    – Euroen ophører med at eksistere
    – England har for længst lukket for indvandring

  30. Af Jan Andersen

    -

    Dette kan ikke standses, dertil er momentet for stort. Europa bliver splittet til atomer, alt sammen fordi man ville erobre Nordafrika og Mellemøsten – man glemte den vigtigste strategiske forståelse, at sikre det land man har, inden man går i krig.

  31. Af Jan Petersen

    -

    Google iøvrigt feks “belgien i opløsning”, og læs lidt om det. Det har Belgien været længe. Ikke så underligt lige Belgien er IS foretrukne hovedkvarter i EU!

  32. Af Per Torbensen

    -

    Sørgeligt og tragisk men egentlig ikke forundret,det måtte jo komme-et Europa i opløsning uden vilje og fremtidsperspektiver og tro på egen overlevelse .Belgien tegneseriernes land med den formidable Herge og hans gæve figurer ,Europa kunne lære meget af Tin Tin.

  33. Af Jan Andersen

    -

    Der er så nogen der tror, hvis man fjerne sammenhængskraften i Europa ved masse indvandring og destabilisering af (også) Europa, kan man lettere opnå en UNION. Problemet er blot de man lukker ind ingen sammenhængskraft har med det eksisterende Europa.

    “Destabilisering” er EU´s instrument til erobring, det står med, og det falder man med.

  34. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Lad vælte hvad ikke kan stå, siger man, og hvis Europa ikke kan modstå presset fra amerikanismen og islamismen, går Europa i opløsning – og hvad så. Alt andet ville være unaturligt. Det har jeg ingen problemer med.

    Jeg vil under ingen omstændigheder bevare en konstruktion, der ikke er modstandsdygtig overfor så primitive kræfter som den amerikanske militarisme, den islamiske fundamentalisme, den asiatiske ekspansionisme og den afrikanske migration.

    Hvis europæerne underlagde sig disse destruktive kræfter, fortjente Europa udslettelse. Men det gør vi ikke. Når europæerne står sammen, er ingen i verden stærke nok til at gøre os virkelig skade. Det burde vi vide. Vi har oplevet det før.

  35. Af Per Torbensen

    -

    Mærkelig kommentar JVM-De har netop forsvaret EU som er mekanismen som nedbryder Europa indefra-Europas opløsning ingen medfølelse fra deres side-diversitet prøver netop de Østeuropæiske lande,at bevare-deres egen identitet og ikke igennem kværnen hvor den “perfekte”
    EU borger kommer ud i ensformighed og trist esse.

Kommentarer er lukket.