Is i maven

Af Uffe Ellemann 57

Der var stående og bragende bifald i Versailles, hvor Nationalforsamlingens og Senatets medlemmer var forsamlet, da præsident Hollande i november sidste år, tre dage efter terrorangrebet i Paris, lovede en ændring af forfatningen, som skal gøre det muligt at fratage terrorister deres franske statsborgerskab, også selv om de er født i Frankrig. I dag har Hollandes regering meddelt, at det ikke bliver til noget.

Ved nærmere eftertanke viste det sig, at der allerede i dag eksisterer muligheder for administrativ fratagelse af statsborgerskabet. Derfor var det vanskeligt at se, at en forfatningsændring ville have andet end symbolsk betydning. Og de politiske partier kunne i øvrigt ikke blive enige om, hvordan en mulig ændring skulle udformes.

”Nærmere eftertanke” – eller det vi også kalder ”is i maven” – er en god ting, når sindede er hidset op, og politikere søger at overgå hinanden med forslag til, hvordan man vil lave om på tingene for at imødegå trusler, det være sig fra terrorister eller radikale imamer…

Det findes der eksempler på i alle europæiske lande, også her hjemme.

Terrorangrebene, senest i Bruxelles, skaber frygt og krav om handling. Og der er heller ikke noget at sige til, at sindene blev hidset op af TV2’s ”skjulte kamera” på besøg hos radikale imamer i danske moskeer.

Men i den slags situationer er det vigtigt at huske på, at Danmark er en retsstat med en række frihedsrettigheder, som ikke må kastes over bord i kapløbet om at virke handlekraftige.

Mange af de forslag, som cirkulerer om indgreb mod terrorister og radikale imamer, kan ikke rummes inden for de frihedsrettigheder, der er indeholdt i Grundloven og i de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Derfor er der brug for at have så meget is i maven, at der bliver plads til den ”nærmere eftertanke”, som kan sætte forslagene i perspektiv. Tænk blot på, hvordan det for år tilbage var en ophidset stemning efter et drab på Nørrebro, som førte til den ”knivlov”, der siden har givet så meget hovedbrud…

Det er godt, at statsministeren har slået fast, at der ikke skal rokkes ved den danske retsstat eller den danske Grundlov. Det kan jo også være, at man ved den nærmere eftertanke finder ud af – som de har gjort det i Frankrig – at lovgivningen allerede rummer muligheder for at gribe ind, hvor det er nødvendigt. For naturligvis skal der gribes ind, hvis nogen søger at misbruge det frie danske samfunds mange rettigheder til at undergrave den samfundsorden, det hele bygger på. Men den rene symbolpolitik, som ikke virker efter hensigten, skal man holde sig fra.

Det er også vigtigt at holde styr på begreberne, når det gælder indsatsen mod terror.

Den franske præsident indledte sin tale i Versailles i november med at erklære: ”Vi er i krig!”

Men det er forkert at tale om ”krig” i den forbindelse. Terroren skal bremses og bekæmpes gennem en indsats af politi og efterretningstjenester, ikke ved at sende soldater på gaden og fremmane fornemmelsen af ”krig”. Det vil ikke være den rette måde at bruge kræfterne på.

Til gengæld må vi efterhånden have lært, at grænsebomme giver en falsk tryghed. Der er ikke brug for, at de europæiske lande isolerer sig – men at de tvært imod bliver bedre til at samarbejde. Heldigvis ser det ud til, at man er ved at fatte det – også i Europaparlamentet – så kræfterne nu kan bruges på at skabe bedre samarbejde mellem politi og andre myndigheder.

Det vil efter alt at dømme komme til at indebære et særligt dansk problem – som vi kun har os selv at takke for: Det forlyder, at man vil prioritere arbejdet på at styrke Interpol så højt, at der ikke bliver tid til at forhandle komplicerede særordninger med f.eks. Danmark. Den ”parallelaftale” – som var et vigtigt argument for Nej-sigerne ved den danske folkeafstemning om retsforbeholdet i december – kan vi formentlig skyde en hvid pind efter.

Hvis det viser sig, at den garanti, fremtrædende Nej-sigere (ingen nævnt, ingen glemt) kom med op til december-afstemningen bliver af samme lødighed som Nyrups ”efterlønsgaranti” i 1998, er der nogen, som bærer på et tungt ansvar.

57 kommentarer RSS

  1. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Tja…. et eller andet skal man jo ævle om – for at bortlede opmærksomheden fra, at det russiske Forsvarsministerium har futtet sig selv af.
    Hvor meget, der står tilbage efter, at Katastrofeministeriet har assisteret – det er endnu uklart.

    Men noget måtte man jo gøre for at skjule den skandaløse planlægning i den russiske krigsmaskine. Svarende til de ejendomsspekulanter, der brænder hytten af for at besvige forsikringsselskabet.

  2. Af Jan Andersen

    -

    Det er jo når man bliver opmærksom på krigslisten fra USA, at man begynder at lægge mærke til den støtte strøm af propaganda som skal hjernevaske og ensrette befolkningen i Europa.

    Det er ret morsom læsning når først man har opdaget denne strøm af historier, og de mange påfund man har der kan kompromitere andre. Hvor man snedigt får listet Putio, Assad, og andre med ind i historien sammen med tilforladlige andre så historien ikke er smurt for tyk.

  3. Af Jan Andersen

    -

    Forleden var der endnu en mystisk u-båd, denne gang i dansk farvand – underforstået russisk naturligvis. Idag er historien om skattely, i går med billeder af flere personer herunder af Putin, idag har man skåret de andre fra og viser kun Putin, “som formodentlig” er indblandet på en eller anden måde, ikke direkte som man skriver det, men nogen han kender har penge i skattely.

  4. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Altså teknikken som Putin og hans slæng benytter sig af er: De penge han har stjålet, dem anbringer han principielt i udlandet – Schweiz, Cayman, Island eller måske især SVERRIG.
    De penge lånes så ud til en anden bank, der låner dem ud til en anden bank, der til sidst låner en virksomhed, som Putin ejer pengene: Et helt klassisk besvigelsescirkus.
    Det odiøse består deri, at den virksomhed, der i sidste ende låner pengene efter, at de er kørt rundt i manegen et par gange – det går så fallit og bankerne hele vejen tilbage i kæden bliver så nødt til at tage tab.
    Det, der gik galt for Island var, at de islandske banker (og i øvrigt de græske og cypriotiske) kunne ikke tage tabene – havde ikke nogen at tvære dem af på andet end den islandske (eller græske) stat. Disse stater havde ikke mulighed for at dække tabet – så enkelt var det, derfor blev det indskyderne (og ikke EU, som Putin havde håbet), altså Putins ærligt stjålne penge blev klippet.
    Det var så stråmænd, som Putin havde lånt pengene, der havde indsat dem i de udenlandske banker: De kunne nu ikke betale Putin tilbage – derfor bliver de slået ihjel (begår selvmord – ha!).

    Nu har Nordea, som formentlig er hovedsvindelmaskinen i Norden, tabt pengene – de er på røven i så mange afdelinger, at man tror det er løgn – det er det nu ikke.
    Hvorfor taber Nordea så penge: En af årsagerne er f.eks. SAS og Vattenfall (som eksempler) som udsuges i skattebetaling så meget, at de er nødt til at låne pengene i banken til at betale skat.
    Overskuddet i SAS og Vattenfall “fremtrylles” ved, at man undlader reinvesteringer – ellers havde man ikke noget at betale skat af. Det får forbrugerne i Sverrig og Danmark så lov til at betale. Dvs. indtil Statsministeren satte stiletterne i!
    Altså SAS ville få lov til at gå konkurs, hvorved Nordea, ville tabe penge – et tab som den svenske stat ikke ville kunne dække – og som evt. ad flere omgang ville ende med, at Putin højst personligt tabte pengene.
    Det er da derfor Putin truer Sverrig med atomvåben (og Danmark -.der ikke bare vil dække Nordea’s tab). Derfor!

    Det er lidt mærkeligt, når svindleren bliver opdaget og selv mister penge.

    Der er den karrusel, som kører.

    Det har så direkte relevans til Uffes indlæg, fordi hvor kommer Tulletåben fra?
    Ganske rigtigt! Han er et banksvin fra Nordea og formentlig personlig i ubetalelig gæld til det svindelforetagende.
    Derfor piskes en stemning op omkring, at man så sandelig ikke vil ind i den bankunion, fordi den ville så kikke svindlerne i Nordea i kortene.
    Det er kommunisterne i SF/Enhedslisten heller ikke interesseret i, fordi det vil uomgængeligt betyde, at ved en retvisende gennem gang af Nordeasvinenes bøger, så vil deres gamle forbryderchef tabe penge.

    Metoden er ikke så vanskelig endda. Putin er rendyrket røverbaron fra middelalderen.

  5. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt findes der masser af moderne røverbaroner. De mest prominente med adresse på Wall Street og City of London. Formentlig også der Putin og andre gangstere kører deres Ponzi schemes!

  6. Af Thomas Borgsmidt

    -

    “Jan Petersen”: Hmmm… men var det nu nødvendigt. at Putin modellerede sig efter en C.-western med Hoopalong Cassidy.
    Man burde have fundet bare en lille smule opfindsomhed hos Grösster Feldherr Aller Zeiten.
    Men nej.

  7. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt blev ding DONG aktier (værdi otte milliarder) solgt til “gyldne saks” af den tidligere regering. Her optrådte regeringen helt åbenlyst som stråmand via et skattely skuffeselskab i Cayman Island. Så hvem snyder hvem? En bande indspiste kriminelle hele banden, efter min mening!

Kommentarer er lukket.