Briterne og virkeligheden

Af Uffe Ellemann 71

Så er valgkampen op til den britiske folkeafstemning i juni om UK’s fortsatte medlemskab af EU skudt officielt i gang. Uofficielt har den naturligvis raset længe. Og her ved starten på slutspurten ligger de to sider uhyggeligt tæt: Den seneste meningsmåling viser 43 pct. som vil blive i EU, mens 42 pct. ønsker ”Brexit”. Alt kan ske. Og når man som jeg har dårlige erfaringer med folkeafstemninger om EU, så er der grund til at bide negle af frygt for, at det går galt.

Det interessante er, at vi i Danmark er et stort flertal, som mener at det vil være ”galt”, hvis briterne går ud. Ikke at danskernes kærlighed og den folkelige opbakning til EU – eller den politiske interesse hos partier, der burde tage sig mere sammen – er imponerende. Men alligevel: Vi kom ind sammen med briterne, og vi opfatter dem på trods af alle vanskeligheder og interessemodsætninger som ligesindede, når det drejer sig om at sikre en fredelig og demokratisk udvikling i Europa.

På den anden side af Atlanten ser man også med stor bekymring på risikoen for, at briterne forlader EU. I næste uge kommer præsident Obama på besøg i England: Han skal spise frokost med Dronningen på Windsor Palace, han skal holde fælles pressekonference med premierminister Cameron – og han skal have et ”Town Hall”-møde med unge briter.

Vil han så blande sig i britiske indre anliggender, og sige noget om den forestående folkeafstemning? En talsmand for Det Hvide Hus har sagt, at præsidenten kun vil udtale sig, hvis han bliver spurgt, og da som en ven.

Mon ikke han bliver spurgt?

For en sikkerheds skyld har talsmænd for Det Hvide Hus gjort det klart, hvordan amerikanerne ser på muligheden for en Brexit: Det vil svække britisk økonomi. Det vi svække britisk indflydelse i international politik. Og det vil svække EU.

Hvad de økonomiske spørgsmål angår, har man fra amerikansk side rejst spørgsmålet, hvordan briterne mon vil have det med at skulle stå udenfor den handelsaftale mellem EU og USA, som der forhandles om? (Hvis den altså ikke bliver saboteret af de hollandske anarkister, der nu forfølger succesen med folkeafstemningen om Ukraine-aftalerne med at kræve folkeafstemning om handelsaftalen med USA. De er i gang med at samle underskrifter. Det skulle ikke være noget problem, så alt kan ske – så længe man i Holland ikke finder ud af, at demokrati altså også har noget at gøre med at kunne styre tingene.)

Men en af direktørerne i USA’s nationale sikkerhedsråd NSC – Charles Kupchan – har gjort det klart, at det især er de geopolitiske problemer, der bekymrer. Han siger: ”Hvis UK fortsat skal spille en stærkere rolle i internationale anliggender end landets størrelse tilsiger, aå skal det ske gennem multilateralisme og teamwork – dvs. som medlem af EU:”

Amerikanerne er i forvejen bekymrede for, at europæerne er en svag partner med de store udfordringer, vi står overfor: Et stadigt mere aggressivt Rusland, som ruster op. Mellemøsten og flygtninge- og migrationspresset. For nu at nævne det mest presserende.

Da præsident Obama for et par dage siden åbenhjertigt sagde, at en ting han har fortrudt, er at USA ikke greb mere ind i udviklingen omkring Libyen, lå der i den bemærkning, at her havde europæerne klokket i det, fordi de fik lov til at køre sagen selv, mens USA var ”leading from behind”.

Så mon ikke Obama vil gøre hvad han kan, for at overbevise briterne om, at de skal stemme Ja den 23. juni.

Modstanderne er tydeligt bekymrede for, at han bliver hørt. Lederen af EU-modstanderpartiet UKIP – Nigel Farrage – har sagt om Obama, at han er ”mest antibritiske amerikanske præsident nogensinde”.

Og selv om Farrage er en politisk vittighed – læs frokostinterviewet i sidste uges weekendudgave af Financial Times, hvor han hælder stadig mere i sig i samtalens løb – så ved vi af bitter erfaring, at i kampagner om EU er mange mennesker villige til at sluge de mest groteske påstande.

Britiske EU-modstandere har kørt frem med argumenter om, at UK vil stå stærkt udenfor EU på grund af det ”særlige forhold” (”special relationship”) til USA.

Obama vil formentlig på en pæn måde gøre opmærksom på, at det særlige forhold kun eksisterer, så længe briterne yder deres del af arbejdet – herunder at sikre europæisk sammenhold.

Og det ”særlige forhold” er en øm tå for briterne. Det har vi set gentagne gange i den nyere historie, når de er blevet konfronteret med virkelighedsen.

For over 50 år siden fik vi en illustration heraf, som man stadig kan lære af.

Den 5. december 1962 holdt Dean Acheson, som havde været Trumans meget respekterede udenrigsminister i efterkrigsårene, en tale på militærakademiet West Point.

Her kom han med det berømte udsagn:

”Storbritannien har mistet et imperium og har endnu ikke fundet en rolle derefter.”

Og han konstaterede tørt, at hvis UK vil forsøge at spille en særlig stormagtsrolle – selvstændigt i forhold til resten af Europa, og byggende på et ”særligt forhold” til USA – eller en rolle som leder af et ”commonwealth” uden politisk struktur, enhed eller styrke – så vil man opdage, at den rolle er udspillet.

Reaktionen i London var hysterisk. Der blev talt om ”en kniv i ryggen”, og premierminister Harold Macmillan kom med en offentlig udtalelse om, at Acheson havde begået ”samme fejl som flere andre de sidste 400 år – herunder Kong Philip af Spanien, Louis XIV, Napoleon Kaiser Wilhelm og Hitlker” – nemlig at undervurdere briterne.

Og hans afløser Harold Wilson sagde i Underhuset, at ”Mr. Acheson er en mand, der har mistet sit udenrigsministerium og endnu ikke fundet en rolle derefter”. Ganske vittigt – det lød næsten som noget, Churchill kunne have fundet på – men reaktionerne demonstrerede, at Acheson havde ramt et ømt punkt.

Storbritanniens storhed i international politik er i dag uløseligt knyttet sammen med medlemskabet af EU. Et Brexit – plus et efterfølgende skotsk brud med unionen – vil reducere britisk indflydelse på verdenspolitikken så meget, at den fortsatte faste plads i FN’s Sikkerhedsråd vil blive en vittighed.

Det er på tide, at det går op for Farrage & Co., at sådan forholder det sig.

Det burde også gøre indtryk, at Obama støtter et Ja – mens Putin støtter et Nej.

71 kommentarer RSS

  1. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    EU har for længst afgivet enhver form for suverænitet til USA. At kritisere et EU, der absolut intet kan foretage sig uden tilladelse fra Washington, er simpelthen meningsløst tidsspilde. Betingelsen for at EU skulle kunne gøre det, der skal gøres, hvis situationen skal forbedres, er selvstændighed og uafhængighed af USA.

    Europæerne ønsker fred i Europa og fredeligt samarbejde med alle europæere. Russerne er europæere og fred ikke mulig, hvis USA fortsat med mere eller mindre vanvittige påskud hindrer dialogen med Rusland og andre europæiske regioner om europæiske løsninger.

    Amerikanernes største succes var vedligeholdelsen af den kolde krig, hvor de scorede kassen, og USA arbejder intenst og nådesløst på revitaliseringen. Der er stadig 100 000 amerikanske tropper på europæisk territorium, der sammen med CIA-agenter holder et vågent øje med afvigelser fra den rette tro – dvs. rette proamerikanske holdninger.

    Hvis EU-modstanden rettede sig til USA-modstand, ville de mange skønne spildte kræfter ikke være helt spildt. Er det for svært at forstå? Skal vi ikke videre?

  2. Af Hektor Heimlich

    -

    Pølse-Merkel og baby-face Løkelasse -gå af! ingen af jer har intelligens eller handlekraft nok til at dæmme op for islamiseringen. EU er skyld i 3 glemte krige: krigen i Libyen, hvor alt for øjeblikket er kaos efter Gaddafis fald, krigen i Mali, som er en udløber af kaosset i Libyen og krigen i Ukraine, som stadigvæk pågår !

  3. Af Kristian Lyhne

    -

    Briterne og virkeligheden: Som altid er Uffes iagttagelser og analyser både skarpe og troværdige. Vi må håbe, at fornuften vinder over de politiske vildfarelser i den forestående britiske afstemning, som er et eksempel på, hvordan det kan gå når den demokratiske proces bliver forplumret af nogle få , uansvarlige politikere, der ser bort fra nationale og europæiske interesser i håb om at vinde nogle kortsigtede småsejre. At et EU uden briterne er en utopi, er der vist bred enighed om. At Rusland ruster op – ifl. Uffes leg med ord – forårsaget af landets oprustning, er der mange der mener. Der er blevet lindet på låget til Pandoras krukke!

  4. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Lyhne: Jeg er meget enig.

    Det helt fundamentale er, at det omtalte “samarbejde” med Rusland er ganske enkelt ikke nogen mulighed. Dels fordi Rusland ikke kan påregnes at eksistere ret meget længere, dels fordi der ikke er råd til de kommunistiske parasitter.

    Alt det Putin-versteher sludder har ikke nogen gang på jord.

  5. Af Niels Peter Lemche

    -

    UEJ, dit filter må nok v ære et af de mest uregerlige …

  6. Af chris barnett

    -

    Briterne skal nok finde ud af det. Det med Rusland,vi for hele tiden at vide hvor slemme de er og hvor god vi er..,Korea krig tabt,Ja men NKorea puster sig op men er de en større trussel end os.Vietnam,tæppebombning til den stor medalion, mange flere tons end i ww2,agent orange,defoliant agent Vietnamese har ikke kom over det endnu,Afghanistan smædret ,tapped dumb krig,Irak,Libbya og nu Syria.En ting er helt klar og det er selv om Russerne er slemme og har deres egen interesse, de ligge i anden place,når der er tale om at starte krig og kaste bombe og skifte nogle diktater ud fordi vi kan ikke lige dem.

  7. Af Thomas Borgsmidt

    -

    For at samle op, så skal vi nok have en anden indfaldsvinkel: Nemlig hvad er Storbritanniens rolle i Europa – for der er flere muligheder – bare ikke den, at Storbritannien melder sig ud af Europa.

    Der foregår – naturlig nok – nogle kraftige omlejringer i Europa, som giver en anden opgavefordeling: Olieprisen kommer ikke op igen på et niveau, der gør, at Rusland kan overleve – at postulere, at “muslimerne” kan blive enige indbyrdes er fuldstændig absurd – selvfølgelig holder de ikke knivene ude af ryggen på hinanden.

    Dvs. at Ruslands eksistens er den taktgivende faktor. At Rusland forsvinder og bliver lige så interessant som Atacamaørkenen i Chile, det skal såmænd nok ske; men det er spørgsmålet, hvornår og hvordan. Det kan så tage ret så lang tid – og det kan også gå så hurtigt som dengang Berlinmuren faldt – hvilket så heller ikke var en strategisk overraskelse. Det var en politisk overraskelse; men politik har som bekendt højst et tidsperspektiv frem til næste valg – og det er som bekendt kortere end det strategiske perspektiv.

    Vi kan illustrere processen med de kampfly som Danmark skal anskaffe, fordi de afspejler de prioriteringer, vi er nødt til at lave rent politisk.

    Rafale var for lille – og havde en upålidelig leverandør (Frankrig), hvis interesse er/var rettet mod Nordafrika.

    Gripen er også for lille – og her er det også spørgsmålet, hvorvidt Sverrig kan siges at bestå som noget andet end en bankfilial for Rusland.

    F/A-18 Hornet er spørgsmålet om verden vender tilbage til tiden for 4-6 år siden, hvor man – i hvert fald officielt – troede på, at Rusland havde en rolle i verdenspolitikken; men det viser sig, at det har de jo ikke – altså helt seriøst!

    Typhoon/Taifun er spørgsmålet om, at Østersøen er det mest påtrængende problem – og det er det nok på kort sigt. Det giver så Tyskland, Italien og Storbritannien noget substantielt at snakke om. Om prisen er lidt højere eller lavere er sådan set uinteressant, fordi i sidste ende bliver det ikke os, der kommer til at betale det hele – om noget.
    Den knappe faktor er om vi på betryggende vis kan indføre den nye type (ikke bare omskoling af piloter; men nok så meget teknikerne). Det kan vi godt; men kun én type ad gangen.

    F-35 Lightning er spørgsmålet om Nordatlanten – egentlig ikke luftforsvar, for når fly er kommet så langt væk hjemmefra er der ikke megen spræl i dem. Det er så til dels skudt til hjørne, fordi Norge er i gang med indførelsen og det vil dække farvandet de første par år – dermed får vi et pusterum til at få Taifun på plads. Så må Nordatlanten for vores vedkommende følge efter senere.

    Alt i alt er det noget af et puslespil – men det er de kabaler, som politikere skal bruges til at få til at gå op.

  8. Af Jan Andersen

    -

    Man kan sige UK ikke melder sig ud af Europa, men IND i Europa.

    Planen med et EU som en UNION kommer aldrig til at ske – men man kan være sikker på de på autopilot vil forsætte ud over rampen uanset af hvor mange, og hvor mange gange det bliver sagt.

    Når lande som; England, Italien, Spanien, Polen mf ikke vil afgive suverænitet og være i en UNION, er EU UNIONEN STEN DØD.

    Alt hvad man herfra foretager sig for at presse en union igennem, alle ressorucer der bliver brugt på at skabe en UNION er spild af tid og penge.

    Derfor er Uffe E´s blogindlæg spild af folks tid, båndbrede, tålmodighed – og i sidste ende når det går helt galt, et Europa der er spildt på gulvet af en generation der bare ikke forstod virkligheden.

  9. Af Jan Petersen

    -

    Projekt EU globalisme / multikulturalisme er sat på skinner, og det kører planken ud, uanset konsekvenser! Helt analog til andre forrykte idéer såsom nazisme, facisme og kommunisme!

  10. Af hektor Heimlich

    -

    Briterne har hjulpet os danskere ud af pølse-tyskernes klør gang på gang på gang -måtte de gøre det igen!!!

  11. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    Ganske morsomt med Jørgen Villy Madsen, at nu har sandheden omsider indhentet JVM, igennem mange mange år har JVM advaret os at ‘ulven kommer’ at USA de store banditter, og det viser sig nu at JVM hele tiden havde ret, Uffe tog fejl, USA er banditter, intet hemmeligt i det, det kan alle nu se, britterne med NATO lande usle medløbere, USA og deres skurkestreger, presser konstant på for krig på krig, til de kommer ned med nakken, det har jeg selv prøvet, at løbe ind i en der er stærkere end jeg selv, og så fik jeg øretæver!

    EU nu gået zombie i selvdestruktion, om ikke snart vælger USA og islamisterne fra, inden alt for sent, at ja om EU vil videre og fred, da må EU vinke farvel til USA: “hasta la vista USA” alt sådant krig og jævelskab igennem NATO & Isil & Dasch støttet fra Washington, morsomt at JVM hele tiden havde ret, sandheden omsider overhaler JVM: at ja USA er banditter, men det skal vi ikke finde os i!

  12. Af j b

    -

    49% of UK trade is with EU;
    14% of EU’s trade is with UK.
    Who would be most desperate to do a deal post Brexit?

  13. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt iflg b.dk: “Så er det officielt: Danmark optrapper krig mod IS.”

    Der burde vel egentlig stå: Så er det officielt, Danmark optrapper krig mod USA kreeret Hjemme-IS!

    Unægtelig svært at tage noget af det junk seriøst længere!

  14. Af anders brun

    -

    Jan P nu er det jo sådan at inden Assad slap fanatikerne ud af fængslet så var der faktisk intet IS. Så det er sådan set Assad der har kreeret IS for at selv kunne blive ved magten… IGEN IGEN VED du ikke hvad du taler om.
    Disse is krigere udnytter at Sunnierne er undertrykket af shia i Irak, der i sin tur er støttet af Iran, der i sin tur er støttet af din mester

  15. Af JAN ULRIK FRIIS

    -

    Som jeg ser det, står briterne med en bakke med rådne æg, det gør danskerne iøvrigt også.
    Om briterne heldige at komme ud af EU, hænger de endnu sammen med USA & NATO, ondt i ondt !
    Merkel har uden nogen ‘plan B’, spillet EU skakmat, helt i lommen på islam.
    USA har en ‘plan B’, den hedder: krig, at endnu flere penge, endnu mere millitær støtte til Daesh – Al Qaeda – ISIS…..salafisme-islam-jihad!
    En USA ‘plan B’ betyder: at USA er nu kun et fejltræk fra skakmat!

  16. Af Jan Petersen

    -

    Så Assad kreerede hjemme-IS, griner. Formentlig et håbløst forslag, men Google feks:

    who created Isis eller who trained Isis eller lign

    Suveræn førsteplads USA, suveræn andenplads Tyrkiet!

  17. Af Anders Brun

    -

    Nu stoler jeg ikke på alt der står på Google. Til forskel mod jer så læser jeg forskellige kilder. Ikke gentager det jeres føringsofficer siger…

  18. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt har jeg lidt svært ved at se, hvordan man kan læse forskellige kilder – uden at Google – med eller uden blindestav og evt førerhund!

  19. Af Hul igennem?

    -

    Personligt ser jeg det politiske EU som en fjendtlig magt.
    Og jeg forstår godt Hr. Uffe Ellemann s frygt for brexit. For det er ret sandsynligt.
    Her mener jeg så at vi står os ved at søge sammen med gamle venner. Nemlig Brittanien.
    Der er nye tider alle vegne
    Og nye udfordringer for Danmarks stilling.
    mvh

  20. Af Jan Andersen

    -

    JB skrev:

    49% of UK trade is with EU;
    14% of EU’s trade is with UK.

    Problemet i denne verden er de mange der ikke aner hvad de taler om.

    EU er i størrelsordnen 20 gange større end UK —> 14% er ret meget, mere end 49%.

    EU vil UNION, det vil England, Polen, Italien, Spainen mf ikke –> derfor bliver der INGEN UNION.

    Man har ufattelig svært ved at regne, og se verden i nutid og realisme – folk som Uffe E er fantaster uden jordforbindelse og fortsåelse for hvad der kan lade sig gøre, og ikke. Derfor står Europa i denne situation på vej mod selvudslettelse.

  21. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Nu truer Lavrov med at invadere Sverrig – eller atombombe Stockholm (som om det skulle være en dårlig ting?).

    Miljö Partiet (de svenske SF’ere) har et par ministre, som ikke véd om de skal gå eller blive.

    Det er det, jeg har sagt hele tiden. De svenske banker er ejet af Putin personligt (der er jo ikke aktier tilbage i den bule, de ligger i kapitalfonde, der er finansieret af de svenske banker selv), derved kommer indskydernes penge i klemme, når banken går fallit – og hvem kunne finde på at låne svenskerne penge – andre end Putin (der er jo ikke andre med penge tilbage i Rusland – Putin har stjålet Rusland, som Janukovitz stjal Ukraine).
    Sverrig har ikke nationaliserede banker, fordi Sverrig er en bankejet stat.

    Der må nu komme et Majdan-oprør i Sverrig, så Skåne, Halland og Gulland kan stemme sig tilbage til Danmark. Jeg kan ikke se anden udvej. Men så skal Skåne godt nok tømmes for svenskere – de forbrydere kan tage til Stockholm (der virker de ikke påfaldende) for at blive atombombet.

Kommentarer er lukket.