Virkelighedsflugt i Brexit-debatten

Af Uffe Ellemann 153

Myterne har fået tov til at blomstre vildt i kampagnen for at Storbritannien skal melde sig ud af EU.

En af de mere sejlivede myter – som lever i bedste velgående andre steder, også her i Danmark – er, at det er en utålelig byrde at lukke dørene op for alle de arbejdstagere fra andre EU-lande, som benytter sig af arbejdstagernes frie bevægelighed.

Her er et par kendsgerninger:

Der bor ca. 3 millioner fremmede statsborgere i UK. Det er konstateret, at de tilsammen bidrager mere til det britiske samfund gennem skattebetalinger end de henter i sociale ydelser.

Der bor to millioner briter i andre EU-lande. Det er især pensionister, som nyder godt af andre landes lavere leveomkostninger, lempeligere skatteregler – og vel også bedre vejr.

Hvis Brexit-tilhængerne vinder på torsdag, skal UK vinke farvel til tre millioner skatteydere – mens to millioner pensionister vender hjem, ikke for at arbejde, men for at hæve sociale ydelser.

Er det en klog disposition? Og vil det bidrage til en løsning af de helt overordnede problemer, britisk økonomi står overfor?

Når man følger Brexit-tilhængernes kampagne, føler man sig hensat til en anden planet – i den grad er fantasierne om økonomiske konsekvenser for briterne løsrevet fra virkeligheden.

Her er et par kendsgerninger, som de ser bort fra:

Briternes underskud på betalingsbalancen er nu på over 5 procent af GDP. Det er det højeste siden 1948. Og underskuddet på de offentlige finanser er nu tæt på 4 procent af GDP. Der har ikke været overskud i de sidste 15 år.

Er der noge3n, som i deres vildeste fantasi tror på, at et Brexit – med den deraf følgende usikkerhed for fremtidige handelsvilkår – vil kunne skubbe udviklingen i den rigtige retning?

De økonomiske argumenter for at blive i EU er så stærke, at det er let forståeligt, at ”Remain”-tilhængerne hidtil har kørt så stærkt på netop økonomien.

Men heldigvis er de helt overordnede politiske argumenter kommet i forgrunden her i kampagnens allersidste dage. Min yndlingsplakat er den med billedet af Churchill’s bulldog-ansigt, og teksten ”Britons don’t quit!”

Lad os håbe, den ånd sejrer på torsdag. Vi har brug for briterne i Europa.

153 kommentarer RSS

  1. Af Niels Peter Lemche

    -

    Det var det, jeg sagde: Skriv TB fuldt ud, og filtret træder i aktion, men lav det om til TB og slet datoen, of filtret opdager det ikke.

  2. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Lemche: Du har lusket karakter og nederdrægtige tilbøjeligheder – bliv ved med det. Tænk at snyde et spamfilter. Er Du klar over, at Du snyder kommunisterne for upålidelige oplysninger og almindelig forvirring – ikke pænt gjort – tænk hvis antydningen af en regulær tanke sneg sig ind i skolelærerhjernerne. (eller hvad de nu kalder det i denne uge).

    Men nej, tyskerne vil ikke have englænderne ud af EU. Du skal se på, hvordan tyske virksomheder er blevet ignoreret i våbenhandlerne indtil videre – rigtigt der er meget bytten rundt med glansbilleder og sydamerikanske ordrer, der nok ikke bliver til noget (ellers den perfekte måde at skrotte våben). Jeg mener, hvad skal Peru med Leopard 2?

    Det, der er sket er, at Tyskland kalder Englands bluff. Boris Johnson er nok som Trump en udpræget “rationel” politiker.

  3. Af Niels Peter Lemche

    -

    TB: du mener Boris True Lies?

    Leoparderne har i øvrigt ret gode karakterer, når man ser på sammenligningerne, meget irriterende for amerikanerne, der snart skulle se at få en ny model på banen. Englænderens Challenger viser bare, at de stadig ikke har fattet en brik, men laver store fæstninger på jul. Den oprindelige version var til shahen (Shir Iran), men den havde en motor mere. Den blev sparet væk.

    Men ellers: Man skulle op til afstemningen have vist det afsnit af Yes Minister, hvor Sir Humphrey forklarer ministeren, hvorfor England skal være medlem: Efter 500 års engelsk historie med kontinenten, hvor de snart kæmpede sammen med den, snart med den anden og snart med den tredje, sluttede kontinentet sig sammen, og så var det game over. Men så besluttede man sig til at blive medlem for at sprænge det hele i luften indefra, så man kunne komme tilbage til normale tilstande. Så ærlig talt: Jeg tror, at der ikke er så få i korridorerne i Berlin, Paris og Rom, der bestemt ikke er kede af at slippe af med englænderne. Vil de ind igen (og det sker nok), så skal de bare have at vide, at alle deres undtagelser ikke gælder længere: Bye bye til pundet!

Kommentarer er lukket.