Da jeg blev hacket

Af Uffe Ellemann 157

Sidste år i maj blev jeg hacket. En morgen, da jeg tændte for hjemme-pc’en, var der først ikke noget at mærke. Men da jeg ville hente en tekst frem, som jeg arbejdede på, var det umuligt. Jeg gjorde det, der plejer at virke i den slags situationer: Tager alle ledninger ud af bæstet, går en tur med hunden, og prøver igen.

Men nej. I stedet for mine filer var der små kulørte markører og en tekst, der fortalte mig, at alle mine filer var blevet krypteret (med RSA-2048 og AES-128), og at jeg kunne få en kode til at låse op, hvis jeg fulgte instruktionerne, som lå i en særlig fil.

Med hjertet oppe i halsen gik jeg ind i mit billedarkiv, hvor der lå tusinder af scannede lysbilleder fra de foregående 60 år af mit liv. Det havde taget to somre at scanne dem, og derefter var lysbillederne smidt væk.

Alt var krypteret.

Ha, ha, tænkte jeg. Det hele er også gemt i min backup oppe i skyen i Dropbox. Men der var de samme kulørte mærker på alle filer.

Så gik jeg ind i den fil, der fortalte mig, hvordan jeg kunne få en nøgle til at låse det hele op. Jeg skulle gå ind på et link, der skulle føre mig til en ”Tor Browser” – og her fik jeg vejledning i, hvordan jeg kunne oprette en bitcoin-konto, og så overføre et beløb i bitcoins til en anden konto.

Jeg begyndte at ringe rundt for at søge råd. En kontakt i politiet fortalte mig, at det ”Tor-net”, der var tale om, er en stærkt krypteret del af internettet, som benyttes af kriminelle og andre, som vil unddrage sig myndighedernes overvågning. Det var nærmest umuligt at trænge ind på nettet.

De eksperter, jeg talte med, gav heller ikke store håb. De fortalte om den ”ransom-ware”, der var begyndt at genere ganske mange mennesker – men som der ikke på det tidspunkt blev talt meget om, nok fordi de fleste betalte for at deres forretning (eller lagre af gamle familiebilleder) ikke skulle gå op i røg. Og – som en sagde – de plejer vist at levere nøglen, for ellers holder deres forretningsmodel ikke.

Så kontaktede jeg Dropbox, og endelig var der positive nyheder: De sagde, at det ville være en smal sag at skrue tiden et par dage tilbage, så jeg kunne få adgang til mine mange gigabites billeder og tekster oppe i skyen på de vilkår, der var gældende før krypteringen. Jeg skulle bare være helt sikker på, at min pc så var renset for den virus, der på en eller anden måde var sluppet ind.

Jeg ville ikke betale. Fandme nej! Så jeg pillede harddisk og andet ud af min pc og smadrede det med en forhammer, før jeg kørte hele møget på lossepladsen, og købte mig en ny pc med det seneste styresystem. Det var en god fornemmelse at smadre harddisken, det skulle bare have været de karle, som havde sneget krypteringerne ind på mine private enemærker, tænkte jeg…

Hvordan de er kommet ind, er mig stadig en gåde. Jeg lukker aldrig filer op, som jeg ikke har tillid til. Men nu ved jeg, at det ikke er nok.

Det var både dyrt og besværligt at starte forfra. Det havde utvivlsomt været meget billigere og nemmere at betale løsepenge. Men det ville jeg have haft det skidt med bagefter. Nu kan jeg glæde mig ved at have lidt forholdsvis beskedne tab.

Det, verden har oplevet de sidste par dage, sætter min oplevelse fra sidste sommer i voldsomt perspektiv.

Værst af alt er det tab af tillid, som ryster de verdensomspændende virksomheder, der er blevet lammet af hackerangrebet. Deres kunder vil uundgåeligt spørge sig selv, om det vil være mere sikkert at søge andre steder hen. Den virksomhed, som står og mangler en container med vigtige dele til en løbende produktion, rammes jo hårdt. Der skal ikke mange forstyrrelser til i det fintmaskede mønster af internationale handelsaftaler, før det mærkes i produktionens mange forgreninger.

Men der er meget, som tyder på, at hensigten med dette hackerangreb netop har været at sprede mistillid og forvirring, snarere end at hente nogle få bitcoins hjem gennem Tor-net.

Her er en teori, som begynder at tage form i den internationale dækning af, hvad der er sket:

Udgangspunktet for dette hackerangreb er tilsyneladende et IT-firma i Ukraine, hvor hackere har fået mulighed for at plante ransomware i en opdatering. Derfra er det spredt via forbindelser i offentlige institutioner og store private virksomheder, først og fremmest i Ukraine, men også i Italien, Rusland, Tyskland – og altså også Danmark. Ukraine har idet hele taget været centrum for voldsomme cyber-angreb det sidste halve års tid, som har lammet hospitaler, elværker osv. Det er gennemført så professionelt, at det må være en fremmed stat, som står bag.

Pilen peger i retning af Rusland og de hackertjenester, vi efterhånden har lært at kende for deres skumle aktiviteter i amerikansk valgkamp og mange andre steder, hvor de forsøger at undergrave sammenhold og tillid i den vestlige lejr. Det hele styres af den militære russiske efterretningstjeneste, GRU – samt arvtageren til det gamle KGB, som nu hedder FSB.

Når russiske virksomheder også er ramt, skyldes det ifølge denne teori, at man lavede en ”prøveaffyring” af et cyber-våben, som viste sig langt kraftigere end ventet. Så ryger der let et par finker af panden. “Collateral damage”, kaldes det. A. P. Møller Maersk skulle således heller ikke have været mål for angrebet, men blev bare sammen med andre fanget, da virkningerne af ”prøveaffyringen” spredte sig.

Det vi oplever i disse dage kan således være en beskeden forsmag på, hvad vi har i vente, hvis det bliver alvor.

Derfor er det så vigtigt, at de enkelte lande opruster deres kapaciteter på området. Det er en stadigt vigtigere del af totalforsvaret. Danmark er i fuld gang, og har været det et stykke tid. Men der er utvivlsomt brug for, at der skabes en langt bredere forståelse og fornemmelse for, hvad det er, vi er oppe imod.

Jeg vil nødigt være it-chef i de virksomheder, der er blevet ramt. De skal nu til at forklare deres bestyrelser – som næppe rummer mange, hvis viden er up-to-date på området – hvorfor de ikke bare kunne slå over på alternative styresystemer, gemt oppe i skyen, da det hele blev låst fast. Sådan som jeg klarede mig med familiebillederne i Dropbox…

Når det nu endelig skulle være, var det godt at få en advarsel om verdens tilstand på cyberwarfare-området i en skala, der forekommer håndterlig om end kostbar og besværlig. Det vil sætte gang i den oprustning på området, som er bydende nødvendig, hvis vi skal kunne håndtere situationen, når den opstår næste gang.

For det gør den!

157 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Global IT hacking staves med store bogstaver – CIA/NSA. I øvrigt styres hele Internettet af USA via Google, Yahoo, Facebook, Youtube osv. Ingen andre lande har hidtil haft en chance for at mingelere med Internettet, men har det nu i form af lækkede CIA/NSA hacker tools. Hvem der sammen med CIA/NSA bruger det shit – who knows?

  2. Af Morten Lindhart

    -

    Spot on Uffe. Der kan vist ikke være meget tvivl om hvor virussen stammer fra!

    Næste gang du bliver hacket så skriver du bare – så du ikke behøver til at købe en ny computer (så længe du har backup selvfølgelig).

  3. Af Lisbeth sørensen

    -

    Indlæg i fascist filfleriet mod ytringsfrihed? Såvel som en slettet kommentar?

  4. Af L. søren sen

    -

    “At skyde skyl den paa russ erne igen er ikke bare du mt, men ogsaa absolut ube grundet, som saedvaneligt!”

    Naturligvis ikke, da det er lige så ubeg rundet at skyde skyld en på U S,,Men gæ tværk er det ja..Kunne ligeså godt være en eller anden free elancer fra P ET mv. Drejer sig jo normalt om at få penge , bit coin mv. ud af det, og i dette tilfælde lader det til ikke. For mæe rsk havet uden tvivl gerne betalt fem million dollar for at få løst deres computer op..(De modtager i gennemsnit fem millioner dollar i timen i ordre!)

    PÅ det halve ind l æ g så? 7 indlæ g sendt..Derfor mellemru m mv. :)

  5. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er emnet hacking yderst relevant at debattere. Thi, hvem er overhovedet i stand til at foranstalte storstilet hacking? Enhver almen Internet bruger – med selv det mest simple gratis antivirus software installeret og vedligeholdt – behøver ikke frygte nogen form for hacking – stort set umuligt. MEN store virksomheder der er koblet op på software – påbudt af regeringer (som f.eks Ukraine til indberetning af told og skat) – skal frygte det værste og sikre sig i hoved og røv mod hacking. Thi hvem i Ukraine har egentlig styr på dette lands hemmelige efterretningstjenester?

  6. Af Uffe Ellemann

    -

    Kan du ikke læse indenad, “Jan”? Jeg påstår ikke jeg er 61, men at jeg begyndte at tage lysbilleder, da jeg var 14. Jeg er ganske rigtigt 75. Du er åbenbart ikke så gammel, at du har lært at læse…

    Uffe

  7. Af Niels Peter Lemche

    -

    TB, det største spørgsmålstegn er, om russerne kan kontrollere den muslimske folkevandring inden i Rusland. I stedet for at bully ukrainerne, skulle Putin måske tænke på sit eget land. Syrien udstiller for enhver araber, hvor svage russerne egentlig er. Tænk hvis de var blevet så fornærmet på israelerne, der ødelagde en hoben syriske kampvogne forleden, at de havde angrebet Israel. Så havde de skulle lede efter resterne af deres korps rundt omkring i den syriske ørken.

    Hørte, at russerne havde sat specialtropper ind nede ved Ramle for at tage kontrollen med grænsen til Jordan. Nu har russerne brug for at få uddannet nogle n ye specialtropper, for islamisterne kan faktisk godt slås. Kernen er egentlig uddannede soldater.

  8. Af Henning Svendsen

    -

    Alle disse problemer er jo selvforskyldt!-hold jer på dydens smalle vej og besvar ikke opkald fra en fjern sydhavsø
    Med disse enkle råd vil jeres Maskiner kører upåklagelig i årevis

  9. Af Jan Petersen

    -

    Jeg ved helt ærligt ikke, hvordan Berlingske blogs virker. MEN spærring af visse IP-adresse-trolls vil uden tvivl hjælpe på seriøsiteten !

  10. Af Lisbeth sørensen

    -

    “af Uffe Ellemann – 29. juni 2017 21:38
    Kan du ikke læse indenad, “Jan”? Jeg påstår ikke jeg er 61, men at jeg begyndte at tage lysbilleder, da jeg var 14. Jeg er ganske rigtigt 75. Du er åbenbart ikke så gammel, at du har lært at læse…
    Uffe”

    Konspirationsteoretikere har det svært med fakta…

    At miste sine billeder er dog det mest modbydelige der kunne overgå et menneske, Kunne virkelig ikke selv forestille mig noget værre. Absolut intet! :)

    Du har da ikke alvorlig talt mistet alle dine skanninger her UEJ, og havet dem ikke backet op?

    Men forstår uden tvivl frustrationen via at andre har fri adgang til ens billeder mv. vi en kopiering. Billeder kan nu lagres med personlig digital identifikation, siden mange år tilbage, og et tip til at finde tyven..

  11. Af Ejler Ottesen

    -

    1Base er aldrig blevet hacket og skader som dem, der er paafoert Maersk
    KAN ikke ske med 1Base.

  12. Af Jan Petersen

    -

    Jeg undrer mig altid over fornøjelsen ved at ødelægge en blog. Men OK, hvis man bare er dum / uvidende og ude af stand til at debattere – er simpel plat destruktion vel et brugbart middel . . . . sørgeligt, men formentlig sandt – desværre. I øvrigt lidt a la Aristoteles tanker om demokrati / pøbelvælde.

  13. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Af Jan Petersen – 29. juni 2017 22:38
    “Jeg undrer mig altid over fornøjelsen ved at ødelægge en blog.”

    UEJ har ikke ødelagt blokken via at kommentere på dit vrøvl..Men sat dig på plads med fakta…Længere er den ikke.. Get over it..Og sagt af en der normalt ikke støtter op om hans tanker..Men dette indlæg er upartisk som i Politisk forståelse. ..Drejer sig on logik, fakta…Og disse kan ikke diskuteres politiskt ift. gamle meninger.

  14. Af Jan Petersen

    -

    Er stort set alle her – på nær undertegnede – bindegale ?

  15. Af Søren Lind

    -

    Det er et godt spørgsmål, Jan.

    Jeg læser regelmæssigt på b.dk og undrer mig meget over, hvad der er sket med kommentarerne over tid.

    Der er intet mystisk over personer som “Lisbeth Sørensen”, der enten er en troll eller (mere sandsynligt udfra sproget at dømme) psykisk syg.

    Det mystiske består i mængden af vanvittige/perfide/hadske/osv. indlæg. Nettet har rigeligt med kanaler, hvor folk kan få afløb for deres idioti, og der er en uendelig mængde kamppladser, hvor folk kan sysle med deres trollhobbier. Hvorfor havner så mange netop her?

  16. Af Lisbeth sørensen

    -

    “Af Jan Petersen – 29. juni 2017 23:03
    Er stort set alle her – på nær undertegnede – bindegale ?”

    Definationen på sindsyge, siges tit at være at alle andre er sindssyge end en selv! Ca. oversat..

    “Insanity. n. mental illness of such a severe nature that a person cannot distinguish fantasy from reality, cannot conduct her/his affairs due to psychosis, or is subject to uncontrollable impulsive behavior.”

    ?

  17. Af Lisbeth sørensen

    -

    “Af Søren Lind – 29. juni 2017 23:34
    Det er et godt spørgsmål, Jan.”

    Søren et andet godt eksempel her fx….. :)

  18. Af Jan Petersen

    -

    Et godt spørgsmål Søren Lind. Jeg har på fornemmelsen, at Berlingske kører software, der er ældre end selv Windows XP. Hvis man bare brugte WordPress, ville det være så nemt som at klø sig i nakken for bloggere at styre blogs og udelukke diverse trolls. Men bortset fra det, så er Berlingske og andre MSM net sites vel blot et spørgsmål om at score hits og dermed reklame kr. Sælge nyheder, anal glidecreme eller kondomer er lige fedt – bare der er klejner i lortet!

  19. Af Lisbeth sørensen

    -

    Søren og Jan er vist en og samme? :)

  20. Af Erik Hømmer Larsen

    -

    Lemche
    “Syrien udstiller for enhver araber, hvor svage russerne egentlig er. ”
    Hvorfor fanden er du så bange for russerne konstant?

  21. Af J Nielsen

    -

    “Men jeg er glad for at du fandt dine billeder. At gemme dem i “skyen” er ikke smart, og maaske en af maaderne du kan vaere hakket paa. Du kan gemme dem paa mange andre maader.”

    I en kasse, under sengen. Så kan de bare komme an.

  22. Af Paul Bischoff

    -

    I stedet for at gemme noget i “skyen” har jeg købt en ekstern blu-ray brænder. Der kan være en voldsom mængde billedfiler på en blu-ray disc. Man kan i øvrigt købe brandsikre kufferter til en fornuftig penge, hvor man kan opbevare sine medier i (cd’er, blu-ray discs, USB-sticks o.lign.).

  23. Af Christian Hansen

    -

    Hr. Niels Peter Lemche glemmer vist hovedparten af jøderne stammer fra Rusland.

  24. Af Christian Hansen

    -

    Hr. Niels Peter Lemche, Præsident Trump ville kalde Deres skriverier for FAKE NEWS.

  25. Af Ole Arne Sejersen

    -

    Ellemann Jensen er udstyret med a one track mind. Rusland er skyld i alle hans misèrer. Manden lever tankemæssig i forrige århundrede, og fred være med det.

  26. Af Lisbeth sørensen

    -


    Af Erik Hømmer Larsen – 30. juni 2017 0:42

    “Lemche
    “Syrien udstiller for enhver araber, hvor svage russerne egentlig er. ”
    Hvorfor fanden er du så bange for russerne konstant?

    Russerne giver færre penge til Israel.? Formentlig ikke en krone..Og har en lang historie med anti-semitisme her…

    Lemche siger nu at han rapportere alle kommentarer til berlingske som han er uenig med..Men nægter stadig at oplyse om han er jøde, selvom jeg har spurgt ham herom i 2 år nu her..Fægt med åben pande Lemche?

    “. Man kan i øvrigt købe brandsikre kufferter til en fornuftig penge, hvor man kan opbevare sine medier i (cd’er, blu-ray discs, USB-sticks o.lign.).”

    Er en sådan box tyveri sikret? Springer den i luften når den forkerte forsøger at åbne den og garantere den både destruktionen af tyven, som af billederne? :)

  27. Af J Nielsen

    -

    “Er stort set alle her – på nær undertegnede – bindegale ?”

    Og så var der konen der ringede til sin mand for at advare ham mod en spøgelsesbilist.

    “Én? Jeg har foreløbig talt halvtreds!”

  28. Af Ole Arne Sejersen

    -

    Som bidrag til updating af Ellemann Jensens russofobi kan anbefales Oliver Stones’ fire udsendelser med hans samtaler med Vladimir Putin på DR2.
    ‘Obs! Husk at indtage noget beroligende inden.

  29. Af Jens Jonassen

    -

    Paul Bischoff

    CD/DVD/BD-skiver kan så ikke anbefales til backup, da dagens skiver er af så ringe kvalitet, at de stille og roligt går til pga. ilten i luften. Forvent, at dit drev vil bruge længere tid på at læse dem et år efter og at de praktisk talt er ulæselige efter 2-3 år.

    Så brug hellere dine slanter på en cloudkonto og/eller en ekstern harddisk. Dropbox har en glimrende unlimited storage løsning til 10€/måned. Og der findes andre udbydere på markedet, som har endnu billigere løsninger.

    Ps. Kodak lavede nogle såkaldte Gold-skiver for mange år siden, som jeg stadig har i dag af nostalgiske årsager. Det er de eneste, mit drev stadig kan læse. Og de blev altså brændt for 20 år siden. :)

  30. Af Lisbeth sørensen

    -


    Af J Nielsen – 30. juni 2017 1:55
    “Er stort set alle her – på nær undertegnede – bindegale ?”
    Og så var der konen der ringede til sin mand for at advare ham mod en spøgelsesbilist.
    “Én? Jeg har foreløbig talt halvtreds!”

    Med Johanne selv er vi dog nu op på 51!

  31. Af Niels Peter Lemche

    -

    JENS JONASSEN, enten lever du i et meget usundt miljø med masser af syre i luften, eller også har du været rigtig uheldig. Jeg læser let CD-skiver, der er op til tyve år gamle — ingen problemer overhovedet, og så forleden en film, jeg optog på DVD for mindst ti år siden.

    Men det er rigtigt, at man nok skal regne med at friske sine brændte CDer og DVDer sådan ca. hvert tiende år, hvis man vil være sikker.

    Så er der ting, man vil have gemt, så findes der ikke en enkelt løsning. Jeg har i foråret digitaliseret en tre til fire hundrede gamle vinylplader og gemt dem 1) på min harddisk, 2) på min eksterne harddisk, og 3) på USB-sticks. Min nye bil har intet CD-drev, så jeg er henvist til USB-sticks, smartphones (som jeg ikke har) m.v.

    Men som med alt her i livet er der ingen 100%’s løsning.

  32. Af Anders Jensen

    -

    Jeg begynder at fornemme Uffe E J ikke bryder sig om russere og Putin. Men så er han heldigvis glad for islamister og minareter. Hver generation har sine “nyttige idioter”.

  33. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Som koldkriger er intet så småt, at pilen ikke peger på russerne, og når man ikke ved, hvor pilen peger hen, låser man den fast på russerne. Man ved jo godt, hvad de gamle KGB-kommunister i virkeligheden – som altid – er ude på. Ellers kan man spørge amerikanerne – de er aldrig i tvivl.

    Enhver koldkriger får koldsved på panden, når nogen antyder, at det måske slet ikke er russerne, der som den svage part er så dumme at give ondskabens imperium et påskud til angreb. At det måske mere tænkeligt er CIA, der aktivt udspreder alle mulige besynderlige informationer – med det formål.

    Hvad er det, der får europæere ved deres fornufts fulde brug til at bidrage til imperiets fortsatte ekspansion? I stedet for med lallende begejstring at deltage i inddæmningen af Rusland ville der være et gran af mening i at begrænse Natos udskejelser og inddæmme USA.

    USA er den konstant og hæmningsløst aggressive part overalt i verden. Imperiet skal ekspandere. Hvorfor egentlig? Sammen med England deltager USA i et race mod afgrunden. Ingen kan eller vil stoppe Trump og May, men behøver Europa at følge med? Er vi ikke en anelse mere civiliserede?

  34. Af Svend Jensen

    -

    “Pilen peger i retning af Rusland og de hackertjenester, vi efterhånden har lært at kende for deres skumle aktiviteter i amerikansk valgkamp og mange andre steder, hvor de forsøger at undergrave sammenhold og tillid i den vestlige lejr.”

    Er der noget bevis for disse lurvede antydninger og korridorsnak fra usa, eller er det kuns UEJ’s automatsvarer der er gået grassat?
    En ydre fjende er den bedste stimorol for et smuldrende sammenhold.

  35. Af Axel Hammerschmidt

    -

    Du (UEJ) brugte vel Windows? Sidste år burde det være mindst Windows 7 eller 8. Var det mon stadig Windows XP?

  36. Af Paul Bischoff

    -

    Mine musik cd’er fra 80’erne spiller stadig, og 15 år gamle harddisk back-up’s på cd virker også. Tja, dengang kunne man rent faktisk nøjes med et par cd’er til at lave en back-up.

    At lægge noget op i skyen (på nettet) er i princippet at give andre adgang til det – før eller senere. Man har absolut nul garanti for, at ingen andre tager et smugkig på hvad det er man har i skyen.

  37. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Hvorfor har ingen politikere, eller debattører kommenteret det skandaløse faktum, at tyrkiske skoleelever fremover ikke vil bliver undervist i evolutionsteorien?

    I disse tider brokker mange sig over fake news, samt over, at lægmænd tror, at de (vi..) er klogere, end eksperterne, fordi de (vi…) kan google sig til mere ller mindre gennemtænkte, alternative svar på kontroversielle, videnskabelige spørgsmål.

    Derfor er det selvfølgelig oplagt, at Berlingske beder en blogskribent kommenterer det lettere foruroligende faktum, at Tyrkiets islamistisk de facto-diktator nu forbyder, at tyrkiske skoleleveer bliver undervist i evolutionsteorien.

  38. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Mange har endnu ikke forstået, at islamisme er en totalitær, religiøs ideologi, som end ikke accepterer moderne, naturvidenskabelige erkendelser, hvis de er i modstrid med islamismens religiøse dogmer, der stammer fra 600-tallet.

    Nu må tyrkiske skoleelever ikke længere blive undervist i evolutionsteorien, og for et par år siden blev chefredaktøren for Tyrkiske mest solgte, populærvidenskabelige tidsskrift, fyret, fordi tidsskriftet bragte en artikel om Darwin og hans evolutionsteori.

    Marxisterne accepterede i det mindste, moderne naturvidenskabeligerkendelser, og forkastede “kun” moderne, økonomiske teorier, men islamisterne har fuldstændigt sluppet jordforbindelsen.

    Samtidigt med at de forkaster moderne videnskabelige erkendelser, så drømmer islamisterne om den store Dommedagskrig, hvor alle vantro, der ikke vil underkaste sig, bliver dræbt, så Paradis på Jord kan opstå – dét tro de faktisk på, for det står i Koranen!

  39. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Der er tilsyneladende en tæt sammenhæng mellem de tyrkiske islamisters antisemitisme og deres benægtelse af evolutionsteorien.

    Uddrag fra “Textbook Regression: Turkey’s anti-Semitic Onslaught Against Evolution” af Simon A. Waldman, Haartez 28. juni 2017:

    “In Turkey’s schools, creationists are now far ahead of their American peers. And there’s a characteristic anti-Jewish twist.”

    “Turkey recently decided to exclude teaching evolution in school science classes at all levels.”

    “Under the rule of the Islamist rooted Justice and Development Party (AKP), there has been an attempt to build a nationalist society in which Islamic piety is central. Evolution is considered a dangerous challenge, one that cannot be reconciled with the belief in God.”

    “In 2012, a series of primary school books were released in a district of Istanbul which claimed that Charles Darwin was a Jew with a big nose and enjoyed the company of monkeys.

    Similarly, back in February 2016 Turkish columnist Seyfi Sahin claimed that Darwin had got it all mixed up. Citing the Koran, he argued that evolution was indeed true, but works in reverse because chimpanzees and gorillas are in fact mutated Jews who had been punished for their past perversions.”

    “Ahead of April’s constitutional referendum to give President Erdogan more power, Deputy Prime Minister Numan Kurtulmus commented that “Scientifically, the theory of evolution is already an archaic and disproven theory.”

    “Indeed, according to a 2011 Ipsos survey of 24 countries, only 19 per cent of Turks believe in evolution while 60 per cent hold creationist views, putting Turkey in the same bracket as Saudi Arabia and Indonesia.”

  40. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Når de tyrkiske islamister ikke vil tillade undervisning i evolutionsteorien, så skyldes det selvfølgelig ikke, at teorien er blevet modbevist, men at koranen har en anden “teori” om, forholdet mellem aber, mennesker – og jøder…

    Ifølge koranen, så var aber og svin oprindeligt jøder, men de blev forbandet af allah, fordi de ikke overholdt sabbatens strenge regler…

    “Those Among You Who Violated The Saturday [Sabbath] Prohibitions… Will Become Miserable Monkeys [Koran 5:60]”

    “Our God, the Creator of the universe, has also confirmed these truths. ‘You know those among you who violated the Saturday [Sabbath] prohibitions. For them it is said that they will become miserable monkeys [Koran 2:65].’

    “Also: ‘Whomever Allah has cursed and punished, and those He turned into monkeys, pigs, and Satan worshippers, occupy the worst place [in His eyes], and they are perverts that have deviated from their path [Koran 5:60].’

    “‘And when they became arrogant and did not change their ways, they were told to become low and contemptible monkeys [Koran 7:166].’

  41. Af P Christensen

    -

    Det lader til at manglende omhu
    er noget vi skal til varigt at forbinde med Venstre (men ikke kun dem).
    UEJ har været letsindig med sine uvurderlige scanninger
    og hans unge efterfølgere i partiet har smidt vore skattepenge væk.
    Tillid er godt, kontrol er bedre.

  42. Af Ole Skovgaard

    -

    Nu kunne det være, at grunden til at tyrkiske Islamisters antisemitisme… ikke bliver vendt og drejet her er fordi det ikke er det (Tror jeg da ikke) at bloggen handler om, den handler om Hacking. Og mit bud er stadig hvis man skulle tænke 1/2 sek over hvem der har interesse i at lægge verdenshandelen ned, 1. IS, 2. Nogle storspekulanter der har investeret massivt i shorting i eks logistik aktier i det poker/ Lotto (altid Rigged) spil international aktiehandel er. 3. En tilfældig Lansbytosse.

  43. Af Per Torbensen

    -

    Afpresnings penge er kodeordet,de store selskaber skal indbetale latterlige beløb for at kunne komme til normal drift igen,hvilket også undrer direktørerne i de store selskaber på verdensplan-nørderne er på spil ,de kender ikke modtagerne af deres virus betændte mål-Rusland og Putin næppe og valget i USA som et hakket valg næppe.

  44. Af Mehmet Sami Gür

    -

    AF JAKOB SCHMIDT-RASMUSSEN – 30. JUNI 2017 13:50:

    Evolutionslæren er diskutabelt, kontroversielt og for kompliceret. For det andet var det ikke Erdogan, men det tyrkiske undervisningsministerium med formanden for landets uddannelsesråd, Alpaslan Durmus, der vedtog den nye beslutning.

    Han siger følgende om den nye beslutning:

    – Vi har fjernet disse kontroversielle emner fra pensummet hos elever, som er i en alder, hvor de ikke kan forstå den videnskabelige baggrund. Elever i niende klasse har ikke en fatteevne, der gør dem i stand til at diskutere “livets oprindelse og evolution” i biologitimerne, udtaler han ifølge det tyrkiske medie Hurriyet Daily News.

    I stedet må de unge studerende vente helt til deres eventuelle bachelorstudie med at lære om evolution, lyder det. Ændringen træder i kraft i 2019.

    Det er dog ikke kun, når det kommer til biologien, at de tyrkiske elever kan se frem til en ændring af pensum. Også det hidtil obligatoriske “Religion og moral” bliver fjernet fra første-, femte- og niendeklasses pensum, oplyser undervisningsministeriet.
    I stedet vil eleverne kunne tage faget som et tilvalgsfag.

    Desuden er evolutionsteorien ikke en videnskabelig bevist praksis. Det hedder og står stadigvæk åbentlyst som en ‘teori’, hvis opfinderen (Charles Darwin) sår/sået tvivl om ægtheden af evolutionslæren i sin bog ‘The Origin of Species’. Man kan læse om Darwins tvivl i bogen ‘Darwin’s doubt’ med forfatteren Stephen C. Meyer.

    For det tredje er Tyrkiet et land med overvejende muslimsk befolkning, som så alle andre muslimer og videnskabsfolk i verden er kritiske og spørgende overfor denne kontroversielle teori, hvis rødder stammer fra vesten og dermed Storbritannien.

    Sekularisering betyder en adskillelse af kirke og stat.
    Ordet kommer af det latinske ’saeculum’, som henviser til det verdslige.

    Da Tyrkiet blev selvstændigt i 1920’erne, skete sekulariseringen som et led i moderniseringen af landet.

    Ved at oprette en sekulær stat undgik man religiøs indblanding i statens anliggender.

    Religionen blev betragtet som irrationel og repræsenterende fortiden, og nationen skulle være hævet over religion. Derfor har kemalisterne i sin tid indført evolutionslæren som supplering til den (fejlslagne) såkaldte modernisering.
    Men idag lever vi alle i en helt anden verden og ikke i 1920’ernes verden. Tro og religion er igen aktuel og har en høj popularitet blandt borgerne i verden.

  45. Af Mehmet Sami Gür

    -

    BEVIS DET ELLER LAD VÆRE MED AT VÆRE TIL GRIN VED AT ADRESSERE RUSSERNE!

    Ikke fordi jeg ligesom Marie Krarup (DF) er tilhænger af Rusland, men hvordan kan I være sikre på, at det er Putin, Rusland og russerne, der står bag hackerangrebene?

    Kan man bevise det hele med klare bevismaterialer?

    Hvem kan modbevise, at det er Pentagon og USA eller Rothschild/Storbritannien, der er synderen bag det store hackerangreb?

    U.E.J.! Tænk dig om inden du overhovedet skriver noget om et hvilket som helst emne.

    Netværket er kommet for at blive og uanset hvad man gør, så er det naivt at tro, at man kan stoppe piraterne og hackerne.

  46. Af palle andersen

    -

    I en vis forstand er vores demokrati, velfærd, sikkerhed og fremtid også blevet hacket og udsat for virusangreb. Som der skrives i Berlin gske og den korte idag så arbejder Chrborg og visse medier konstant på hidføre det lille lands undergang. Vores postvæsen, familieværdier, forsvar, sundhed, kultur, rettigheder og fred er på vej mod udslettelse.

  47. Af palle andersen

    -

    I en vis forstand er vores demokrati, sikkerhed og fremtid også blevet hacket og udsat for virusangreb. Som der skrives i Berlin gske idag arbejder Chrborg og visse medier konstant på at hidføre DET LILLE LANDS UNDERGANG. Vores postvæsen, familieværdier, forsvar, folkesundhed, kultur, velfærd, rettigheder og fred er på vej mod udslettelse. Se den korte av is.

  48. Af Mehmet Sami Gür

    -

    Ifølge U.E.J. skal vi give al skyld til Putin og russerne, hvis vi får ondt i hovedet, i maven eller i tarmene…

    Nan er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Husk det U.E.J.

    Come on, vær lidt saglig og seriøs, tak.

  49. Af lisbeth sørensen

    -

    Evolutionsteorien er bevist. Eksisteret liv før jeres religiøse tekster påstår det opstod mv.

    Tyrkiske skoler der underviser i falsk lære her, skal forbydes i danmark.

  50. Af Svend Jensen

    -

    @MEHMET SAMI GÜR – 30. JUNI 2017 20:27
    “Ifølge U.E.J. skal vi give al skyld til Putin og russerne, hvis vi får ondt i hovedet, i maven eller i tarmene…”

    Påskuddet i 1939 for tyskerne til at angribe Polen, var påstået, men ikke bevist Polsk forfølgelse af Polens tyske mindretal samt (fingerede) militære overfald på tyske grænsevagter
    Påskuddet for tyskernes okkupation af Tjekkoslovakiet i 1938, var en påstået, men ikke bevist undertrykkelse af den tysksindede del af befolkningen i Tjekkiets vestlig del.
    Nato leverer et påskud til angreb på Rusland. I forbindelse med hackerangrebet, der også ramte Ukraine påstås, men ikke bevist at “alt peger på en stat, der står bag – Rusland, siger flere eksperter “. Er eksperterne tyskere?
    Tysklands aggressioner sidst i 1930’erne førte til 2 verdenskrig. Skal Nato’s aggressioner sidst i 2010’erne føre til 3 verdenkrig?
    Hvor ironisk, nu da Tyskland er betydende medlem af Nato.

Kommentarer er lukket.