„Jeszcze Polska nie zginela“

Af Uffe Ellemann 96

Første linje i Polens nationalsang, skrevet af Jozef Wybicki i 1797, er også kendt fra H. C. Andersersens prægtige tekst om de tapre polakker: „Noch ist Polen nicht verlohren!“ Den blev skrevet i 1797, to år efter at „den tredje deling“ fjernede Polen fra landkortet de næste 125 år…

Den tekst, og den historie, gør det umuligt ikke at holde af polakkerne – hvor vanskelige de så end kan være…

Og Polen er endnu ikke fortabt. I dag fik de en måned til at blive fornuftige. Ellers falder EU’s hammer.

Og det skal den også, selv om nationalkonservative båtnakker over det ganske Europa råber op om indblanding i et medlemslands „indre anliggender“.

Polen blev medlem af EU under forudsætning af, at landet vil opretholde de „Københavns-kriterier“, der præciserer de fælles værdier, som udgør fællesskabets demokratiske fundament. Herunder opretholdelse af retsstatsprincippet og magtens tredeling mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Hvis et medlemsland ikke gør det, kan de andre medlemslande indføre sanktioner – for eksempel fratage landets dets stemmeret i Rådet, under henvisning til Traktatens artikel 7.

Det er en artikel, som aldrig har været anvendt. Men EU-Kommissionen hævede i dag en advarende pegefinder over for polakkerne: I har en måned til at besinde Jer, ellers vil vi starte en Artikel 7-procedure.

Det er en ny frist, efter at der tidligere er fremsat klare advarsler. Og den nye frist er givet, fordi Polens præsident er trådt i karakter, og mandag nedlagde veto mod en del af den omstridte “retsreform“, Parlamentet vedtog i sidste uge.

Det nationalkonservative „lov og retfærdighedsparti“ (PiS) har magten i parlamentet – og partiejer Jaroslaw Kaczynski har magten over partiet. Han er i fuld gang med at omskrive Polens nyere historie – han vil have rivalen Lech Walesa fjernet fra historiebøgerne – og der er sket alvorlige indhug i pressefriheden. Nu gælder det retssystemet, som skal „reformeres“, så politikerne (læs PiS) kann få større indflydelse på domstolene.

Der har været omfattende protester og demonstrationer imod „reformen“ i Polen, og EU-partnerne er dybt bekymrede.

Præsidenten nedlagde mandag veto mod to af de tre love, Parlamentet havde vedtaget: Dels en lov der ville afskedige alle dommerne i Højesteret – og dels en lov, der ville indføre politisk kontrol med udpegningen af nye dommere. En tredje lov er vedtaget: Den vil give justitsministeren ret til at afskedige retsformændene ved de regionale domstole.

Polens forfatningsdomstol er allerede sat ud af kraft.

EU-kommissionens næstformand Frans Timmermans var klar i mælet efter dagens møde i Bruxelles: “Det er tid til at genetablere forfatrningsdomstolens uafhængighed samt enten at tilbagetrække retsreformen eller bringe den inden for rammerne af den polske forfatning og europæiske standarder for retssystemets uafhængighed“.

Nu skal det vise sig, om præsident Duda kan modstå presset fra den magtfulde Kaczynski og hans folk. Og om de øvrige EU-lande kan enes om at opretholde presset på Polen.

Det kræver enstemmighed, hvis man skal skride til egentlige sanktioner. Og her har Ungarns regeringsleder Viktor Orban – der ligesom Jaroslaw Kaczynski er erklæret modstander af det liberale demokrati – meddelt, at Ungarn vil sige nej til sanktioner.

Det interessante bliver herefter, om der kan skabes tilslutning til andre former for pres på Polen – og på Ungarn, som i flere år er gået sine egne veje i forhold til de forpligtelser, man påtog sig i forbindelse med medlemskabet af EU.

Tyskland vil måske tøve med at gå du i et større slagsmål forud for valget i september – men så må det komme senere, for det eneste våben, der vil kunne virke, er pengekassen. Både Ungarn og Polen er stærkt afhængige af tilskuddene fra EU, men her bør de øvrige medlemslande sætte hælene i. Hvis reglerne for medlemskab brydes, må kassen smækkes i. Det skal ikke være sådan, som Viktor Orban er citeret for at have sagt, at man kan muntre sig med at gå på hestetyveri sammen…

Magtens tredeling er et princip, som ikke er til forhandling. Man skal naturligvis forsøge at tale sig til rette om, hvordan dette princip kan tilpasses de demokratiske traditioner i det enkelte land. Men det er selve EU’s demokratiske fundament, som nu bliver testet.

Det var en klar fejl i forbindelse med den store udvidelse af EU, at der ikke blev gennemført mere smidige sanktionsregler overfor medlemslande, der bryder de demokratiske spilleregler. Artikel 7 er kaldt „atombomben“, fordi det er så voldsomt et våben, at man helst vil afholde sig fra at bruge det. Derfor bliver der brug for snilde, når der skal udtænkes økonomiske sanktioner, som ligger inden for det lovlige.

Vi oplever i denne tid, hvordan Putins Rusland forsøger at underminere de vestlige demokratier udefra. Det er helt uacceptabelt, hvis der er kræfter, som søger at gøre det samme indefra.

96 kommentarer RSS

  1. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Hmm…. det er sådan set forventeligt. Den slags initiativer kommer igen og igen.
    Vi kender forløberne til dem her hjemme – indtil videre er de bare det: Indtil videre.

    At Ungarn er med på vognen kan heller overraske – de har demokratisk samme blakkede historie som Polen. Vi har også set tendenser i Estland, hvor de indtil videre er pandet ned.

    Det er så reelt det samme USA er rodet ind i – i øjeblikket. Der er tale om, at præsident Trump er meget opsat på, at undersøgelserne om, at han er bestukket af Rusland (dvs. Putin) og i øvrigt er mere end gennemsnitlig kriminel. Det lykkes nu ikke for godt.
    Ingen tvivl om, at han vil have fyret Jeff Sessions som justitsminister, fordi han ikke vil lukke ned for politiundersøgelserne af ham, hans person og hans “bekendtskabskreds”.

    Nu er Jeff Sessions tidligere senator fra Alabama, så han kender godt med kneb. Han har erklæret sig inhabil i efterforskningen af Trumps valgkampagne. Det umuliggør fyringen af special undersøgeren.

    Men det hysteriske skrigeri om “indre anliggender” kender vi også fra Dansk Folkepartis sabotage af politisamarbejdet og bankunionen. Der ligger – som sædvanlig – nok det i det, at der er nogle, der har nogle “arrangementer”, der ikke tåler dagens lys.

    Man mindes (sådan da) Portugal, hvor baggrunden for Salazars magtovertagelse var, at nogen forsøgt at stjæle landet: Jeg mener det helt bogstaveligt. Det gav så nogle problemer, da man under undersøgelsen af Nationalbanken stødte på to pengesedler med samme numre. Hovsa!

    Den slags nonsens plejer gerne at afdæmpes, når man får forbrydelsen gravet frem.

  2. Af Carsten Normann Munk

    -

    EU har ikke noget demokratisk fundament.

  3. Af Henrik Thor Christensen

    -

    Mon ikke en stor del af grunden til at PiS er kommet til magten med absolut flertal er det kvælertag EU har taget på medlemslandene de senere år, det faktum ønsker Merkel og hendes fans, UEJ inklusive, ikke at forholde sig til, det ville få deres korthus til at skvatte sammen og dermed ville alle de lækre retræteposter med alle privilegierne forsvinde som dug for solen.

  4. Af Per Kristensen

    -

    Det eneste der underminere demokratiet i Feks. DK. er når man ender med en uønsket statsminister, der er valgt med knap 20 % af stemmerne, Men jeg forventer ikke ( og for at bruge Uffe’s Udtryk ) at en båtnakke som Uffe skal forstå det.
    Uffe gør nu DK en tjeneste, og klap i og gå tilbage til rødvinsflasken.

  5. Af Jan Petersen

    -

    Jeg må da blankt indrømme, at mit kendskab til polsk indenrigspolitik anno 2017 og polsk forfatningsret er stort set ikke eksisterende. Men der er formentlig en eller anden årsag til, at “visse” kræfter tilsyneladende forsøger at fifle lidt rundt på magtens 3-deling i Polen. Dén årsag ville være lidt mere interessant at få uddybet. Muligvis har UEJ er kvalificeret bud på det?

  6. Af Paul Bischoff

    -

    Jan Petersen, højst sandsynligt samme historie med mindre variationer over hele Østeuropa. Den tidligere magtelite, deres børn og følgesvende, er slået om fra autoritær kommunisme til genfødt autoritær nationalkonservatisme. Man skraber kommunismens indflydelse af og ender med en mentalitet anno 1939.

  7. Af Per Torbensen

    -

    Hold nu op,selvfølgelig udpeges højesteretsdommere af den til enhver siddende politiske magt i de fleste samfund-ingen nævnt ingen glemt.
    Magtens tredeling fint nok og den 4 magt, massemedierne er selvfølgelig helt uafhængige af økonomiske interesser,deres aktionærer eller statslige kommisærer-)))…….
    Det rene samfund med alle dets idealer findes ganske enkelt ikke,se blot på vores egen verden idag ,magten definerer.

  8. Af Jan Petersen

    -

    Per Torbensen, i øvrigt en fin pointe omkring statens 4. magt – massemedier. Vel den væsentligste magt overhovedet i et moderne samfund. Ingen mainstream medier er uafhængige, alle er dybt afhængige og helt klart med et bestemt politisk bias. Et typisk eksempel er præsident Trump. Uden tvivl gør samme sig gældende med polske nyheder. Hvem styrer de “nyheder”, vi hører om fra Polen?

  9. Af r. vangkilde

    -

    AUSFARTH, – LIGHEDS DEMOKRATIET står overfor en skilsmisse, “sanktioner fra EUs kasse”
    Politikerne er kørt ud på et sidespor i Østeuropa, når magtens tredeling kun handler om kasse tænkning med EUs velfærd og markeds-omfordeling, ELLER når polakkerne hader politikere som pesten, fordi EUs magt- fællesskab er flydende og sammenblandet af forskellige alliancer med vestens Trump, som spiller ordføre og stærk mand i EU. ELLER – er vi på vej til de kinesiske tilstande med den stærke stat og et overordnet lag delt politisk system der sikre vækst, disciplin og borgernes beskyttelse, og uden skat på arbejde, som skaber vækst og mulighed for personlige rigdomme i et liberalt marked.

  10. Af Jakob Hagen

    -

    Jeg ville ikke være så nervøs i Polen. Rumænien lever ikke op til menneskerettighederne hvilket betyder at vi ikke kan sende deres kriminelle borgere retur. Det må EU da have vidst i mange år!

  11. Af John Niss Hansen

    -

    Ja hvis ikke nationalstaten opretholder delingen af magten i 3, så kommer den 4. statsmagt, EU og gør vrøvl.

  12. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Tja…. for nu at citere den kommunistiske “Völkischer Beobachter” (Sputnik – der vedkender sig at være “følgesvend”).
    https://sputniknews.com/politics/201706171054720045-putin-senate-sanctions/

    Så er Putin sprøjtende arrig!

  13. Af Lasse Sundstrøm

    -

    I 1926 blev Polen en diktaturstat under Pilsudski. Tyskland invaderede Polen efterfølgede i 1939. Under 2. Verdenskrig blev 6 millioner polakker dræbt. Over 3 millioner af dem var jøder. En del af dem har hang til en ensrettet stat, kan man se på deres historie. Efter krigen blev de en kommunistisk stat.

    Polen er på vej mod fascisme. Hvis de vil nyde godt af EU’s frie bevægelighed og økonomiske bidrag må de opfylde de krav, der stilles i EU, ellers burde alle polske arbejdere i EU sendes hjem. Der er mange, der i så fald skal hjem. Der er flere millioner polakker, som arbejder som løntrykkere over hele EU, især i byggeindustrien og i lavlønsjobbene.

    Jeg var til en sammenkomst med polakker i sidste uge. De mente, at Polen ikke skulle forpligtes til at tage imod flygtninge overhoved, fordi de var katolikker og muslimer ville ikke passe ind i deres land. Jeg påpegede, urimeligheden i, at de ikke tog imod flygtninge og ikke var solidariske med andre lande i EU. Sønnen i huset mente, at man i burde skyde alle muslimske flygtninge, for at løse problemet. Da jeg påpegede, at det ville være en rigtig dårlig ide, blev mor, far og søn fornærmede. De har et meget sort hvidt verdensbillede. Der er en kort vej fra det yderste venstre til det yderste højre. Vi kommer næppe til at mødes igen, jeg og polakkerne.

  14. Af Arvid Holm

    -

    Historien gentager sig.
    Tyskland indledte aggressioner mod Polen i 1939, da Polen ikke underkastede sig “frivilligt”.

  15. Af P Christensen

    -

    Utroligt at UEJ som (erklæret) liberal går ind for et
    Sovjet 2.0 som EU jo reelt er. Men hans parti Venstre har jo
    også ofte vist sig at være mere socialister end liberale,
    fx med “håndværkerfradraget.”

    Lidt om bidragsydere til EU:
    http://ekstrabladet.dk/nationen/eu-faar-511-euro-fra-hver-dansker-se-hvor-lidt-en-tysker-betaler/5850568
    Som det ses er det ikke de bredeste skuldre der betaler forholdsmæssigt mest,
    men “Die Dumme Dänen”.
    Når vi således fordres med egen hale, fx ved af EU giver os lidt af vore
    egne penge retur til byggeprojekter, følges det stolt af et skilt “Financieret af EU”.

    Og samtidig er UEJs politiske antivirussoftware ikke opdateret i over 30 år.
    Idag er det ikke røderusserne der er problemet, men islamismen, som EU
    selv har ladet lukke ind

  16. Af E. Didiri ksen

    -

    De flest østeuropæiske lande var fascistiske indtil afslutningen af Anden Verdenskrig.
    Sovjet undertrykte fascismen i de disse lande fra 1945 til 1989.
    I samme øjeblik disse lande fik deres “frihed” genopstod fascismen.
    Især i Polen og Ungarn.
    Smid de lande ud af EU.

  17. Af Heinz Hartman

    -

    Efter allt vi har åstadkommit i Europa efter det katastrofala 30-och 40-talet så äventyras nu fred och välfärd av personer som inte tycks vara tillfreds med att vi har det drägligt på vår kontinent.Destruktiva makter i Öster har lyckats med att inbilla ett fåtal att diktatur är att föredra framför demokrati och att den starkare skall bestämma över den svagare.Än en gång bekräftas den gamla visdomen att vi inte har lärt oss någonting av det förflutna.

  18. Af Søren Meyer

    -

    Engang var Hr. Ellemann rimelig fornuftig – men, er bange for det er Ham der er blevet en båtnak ?

  19. Af Niels Peter Lemche

    -

    Måske skulle man snarere lægge mærke til kinesernes stunt i Østersøen. Dette EU, som alle skælder ud på (som en dårlig undskyldning for egen utilstrækkelig), er nu det eneste, der kan redde europæerne. Enkeltvis er vi som små snacks for den store bjørn mod øst, og for den nye supermagt længere mod øst. Kun vores egen selvoptagenhed gør os blinde. Så får man de små magtsyge abekatte rundt omkring, som tror at politisk magt er for deres egen skyld og ikke for den befolkning, de skulle repræsentere. Derfor vil abekatten nu bruge EUs indgriben som et argument for sin egen politik.

    Naturligvis skal EU sætte abekatten på plads.

    Det er i øvrigt korrekt, at højestetsdommere i mange systemer ikke får deres post uden politiske fiflerier. Man kan bare se på USA; men det er ikke så meget det, det handler om som det, at når de først sidder der, skal de begå kriminalitet for at blive afskediget. Det polske forslag er, at regeringen skal kunne afskedige dem.

  20. Af Kaj Vilhelmsen

    -

    Uffe Ellemann og de andre EU-tilhængere taler bestandigt om “vores fælles værdier”. Mig bekendt har jeg ingen “værdier” tilfælles med dem, og jeg ønsker heller ikke at have det. Det ville være velgørende om Uffe Ellemann ville nøjes med at tale i eget navn, og det samme gælder også for de andre gamle politikere.

    Personligt vil jeg ønske, at Polen træder ud af EU og hjemkalder deres arbejdere fra Vesteuropa.

  21. Af Jens Polaksen

    -

    E. Didiri ksen
    “De flest østeuropæiske lande var fascistiske indtil afslutningen af Anden Verdenskrig.”

    Mere end hån, ond fornærmelse, at skrive sådan noget.
    Polen er nok det land, som har lidt mest under krigen. Besat and ødelagt fra begge sider, ligesom alle østlande. Efter besættelsen har både Hitler og Stalin hjulpet sine egne mænd til magten, og alle lande blev fascistisk eller kommunistisk så lange besættelsesmagten kunne tvinge dem til.

    Det er fejl at tro, at vesten har patent på demokrati eller humanisme, og det ville være forkert at tvinge alle lande, nationen, kulturen, religionen til at følge Bryssels hellige og ufejlbare ideer.
    Mangfoldighed er lige Europas fineste og vigtigste værdi. Lad polakkerne prøve det, hvis det ikke duer, ændres reglerne efter næste valg, og det er jo demokrati. Måske, kunne vi endda lære noget…

    Niels Peter Lemche
    ”Naturligvis skal EU sætte abekatten på plads.”

    At kalde en demokratisk valgt præsident abekat, er lige den vestlige arrogance, som folk i østen ikke gider at høre mere.

    ”… højestetsdommere i mange systemer ikke får deres post uden politiske fiflerier, men når de først sidder der, skal de begå kriminalitet for at blive afskediget…”

    Hvorfor skulle de være hellige? Kan det ikke tænkes, at samfundet ændrer sig så meget, at vi har brug for anderledes tænkende dommere? Folk der repræsenterer de nye værdier!
    Da for 6 år siden regeringen i Ungarn – valgt demokratisk med 2/3-s flertal – ville pensionere gamle dommere, var der også ramaskrig. Bryssel, Strassburg, selv New York ville redde ”demokratiet” i Ungarn. I virkeligheden skulle kommunistiske dommere, uddannet i Moskva, give plads til den nye generation.

  22. Af Gert Hansen

    -

    Polakkerne har stort set ingen historiske erfaringer med demokrati, men derimod en del med autoritære/diktatoriske styrer.

    For 25 år siden fortalte en polak mig, at det polske folk (generalisering) var racister, da vi talte om den nye situation i Vesteuropa, med en voksende indvandring fra udenfor Europa. Det stemmer overens med Polens historiske behandling af jøder.

    Disse forhold har uden tvivl en vis indflydelse på Polens handlinger nu, omend der findes en stor andel af demonstrerende polakker der tydeligvis ikke er enige. Det er vel rimeligt at antage, at mange polakker, ikke uden grund, finder EU’s diktater som noget der skal trækkes ned over hovederne på dem. Udemokratisk ‘demokrati’, må de vel opfatte det som.

    EU’s problemer med Polen, og visse andre øst-medlemmer, viser tydeligt, hvor svært det er for EU at fungere, også i lyset af Brexit. Storbritannien er politisk splittet, Polen er det samme og det er flere andre EU medlemslande også, og det bunder i EU’s delvis manglende folkelige opbakning.

    Jeg er skuffet over at demokratiet ikke har bedre kår i Polen, jeg havde ventet mi langt mere af Polen, og så sandelig også af EU. UEJ er selverklæret glødende tilhænger af EU. Desværre har han svært ved at imødegå den manglende folkelige EU opbakning med andet end stokkemetoder. Som EU også vil gøre over for Polen.

  23. Af Peter Nielsen

    -

    Så længe EU’s ideologer fortsætter med at opføre sig som båtnakker, er de EU’s værste fjender.

    Lad os tage et eksempel. “Tonen” overfor briterne er så hånlig og kommanderende, at det er rent modbydeligt at opleve, og hele koret af journalister synger den samme sang og understreger i deres evindelige “analyser”, at det er nødvendigt for at tæske andre med udbrydertanker på plads. Det er vældig dumt gjort og har den modsatte effekt.

    Det fleste europæere er ikke dummere, end at de kan indse, at de står sig ved at mødes i et stort samarbejde, men den socialistiske kæft, trit og retning stil, der er EU’s og ikke mindst EU-domstolens foretrukne våben, gør hele tiden mere skade end gavn. Macron er heller ikke den Messias, som danske journalister og politikere har udråbt ham til. Det er desuden komplet idiotisk med de mange journalistiske hyldestråb der forsøger at udråbe Merkel og Macron til de nye “førere” med Bruxelles som magtinstrument. Kan man virkelig ikke se, at det er det modsatte af, hvad man forsøger at sælge med idëen om “vort Europa”, der jo netop har forsøgt at bryde med de tidligere magtkonstellationer.

    Og for at tage noget helt basalt: så længe EU ikke lukker de havne, hvor de illegale indvandrere entrer de europæiske velfærdssystemer, og så længe EU ikke har potens til at sende de illegale tilbage og forhindre dem i et sejle ind i europæisk farvand for siden at blive tvangsfordelt, så længe skal EU ikke regne med at få fred i eget hus. I øjeblikket producerer EU og især EU domstolen ved sin handlemåde et had og en racisme, som vil komme til at hærge kontinentet så længe, der findes ikke-afrikanere og ikke-arabere og ikke-asiater tilbage.

  24. Af Niels Larsen

    -

    Jeszcze nie, men det skal EU nok sørge for sker. :-(

    Men det er da en sørgelig udvikling i min fars land.

    Det er det så også i resten af EU, omend af andre, sydfra kommende årsager, velvilligt sanktioneret af forræderne i EU. :-(

  25. Af Niels Larsen

    -

    I øvrigt enig med CARSTEN NORMANN MUNK – 26. JULI 2017 23:16, HENRIK THOR CHRISTENSEN – 26. JULI 2017 23:16, PER KRISTENSEN – 26. JULI 2017 23:27, ARVID HOLM – 27. JULI 2017 5:57, SØREN MEYER – 27. JULI 2017 8:37 og ikke mindst KAJ VILHELMSEN – 27. JULI 2017 9:30.

    Jeg deler heller ikke mange værdier med UEJ og hans kumpaner i EU. Jeg deler mange flere værdier med folk, som kæmper for deres nationalstats overlevelse som selvstændigt land.

  26. Af Henning Dahl Jacobsen

    -

    Polen har altid være klemt mellem mægtige nabostater med store ambitioner-Det har præget landets historie-og selvopfattelse i dag.

  27. Af Niels Peter Lemche

    -

    JENS POLAKSEN, det er lettere at skrive “abekat” end at forsøge at stave til jeres statsminister, for du er tydeligvis polak, med et rimeligt, men ikke perfekt dansk.

    Spørgsmålet med højesteretsdommerne er vigtigt, og dit punkt med de kommunistisk uddannede dommere ikke helt ved siden af. Men så kan man gøre det som en engangsforestilling, afskedige dem; men bliver det derefter muligt at afskedige dem, så har man tilsidesat en grundpille i demokratiet: Magtens tredeling. Det er det, som EU kommissionen harcelerer over, og hvis du ikke kan forstå det, så skulle du vist også på omskolingskursus. I øvrigt kunne man opnå det samme med en aldersgrænse, eller eventuelt en grænse for, hvor længe en dommer kan sidde i højesteret. Der er mange måder at løse problemet på.

    UEJ gør selv opmærksom på jeres skrækkelige skæbne i de sidste trehundrede år. Selv sagde jeg altid, at Den 2. Verdenskrig ikke sluttede før, Polen fik sin selvstændighed i 1989. Det var Polen, man gik i krig for i 1939, og det var Polen man svigtede igen i 1945, da polakkerne ikke engang fik lov til at deltage i sejrsparaderne i England for ikke, at Stalin skulle blive fornærmet. Det skammede selv englænderne sig over siden. Derfor fik polakkerne en særlig status i mindefilmene Battle of Britain og A Bridge too Far.

    Men det er måske især derfor, at vi begræder, hvad jeres nuværende regering har gang i, lidt ligesom med Ungarn, hvor vi i min aldergruppe alle husker 1956, men også, at Ungarn trak tæppet væk under jerntæppet i 1989, da de åbnede for grænsen mod vest. Vi i min generation, og helt givet også UEJ, der også tilhører den, græd med jer i 1956 og igen i 1968, fordi vi ikke fik lov til at gøre noget, men bare kunne se på. Men det var Polen der gav os håb med Solidarnosz i 1980.

  28. Af Niels Larsen

    -

    Sandelig også enig med Peter Nielsens ” I øjeblikket producerer EU og især EU domstolen ved sin handlemåde et had og en racisme, som vil komme til at hærge kontinentet så længe, der findes ikke-afrikanere og ikke-arabere og ikke-asiater tilbage.”

    Intet er så skadeligt for europæerne som de sataner, som sidder i Brüssel. De burde stilles op ad en mur for deres forræderi.

  29. Af Peter Nielsen

    -

    Apropos værdier og mangfoldighedssnak, kom jeg i går til at tænke på den meget energiske debattør Niels Peter Lemche og hans talrige indlæg om den europæiske DNA “pulje”, hvor alt ifølge hans påstand er mere eller mindre det samme. Netop offentliggjorte undersøgelser af et omfattende dansk DNA materiale viser, at mere er arv, end sådanne som Lemche påstår. Danskerne som flest minder ganske vist tit om tyskere og svenskere, men vi har i overvejende grad vort eget DNA, og det skal medicinalindustrien til at tage hensyn til, hvilket også er på tide.

    i stedet for de daglige forkrampede knæfald for den syntetiske ensrettede mangfoldighed, burde man efter min mening udnytte forskellene i den store dynamisk, for det er dem, der har gjort Europa til jordens mest spændende kulturelle centrum, som ældre civilisationer ikke kan hamle op med. Hvad polakkerne angår, er de pt. helt i top, hvad angår arbejdsmoral og -duelighed, og det samme kan bestemt ikke siges om danskerne, vi er blevet en nation af dovne plattenslagere, der bruger for meget tid på de sociale medier og med navlepilleri.

  30. Af Niels Peter Lemche

    -

    HENNING DAHL JACOBSEN, det er faktisk ikke korrekt, når du skriver “Polen har altid være klemt mellem mægtige nabostater”, for Polen var i kombination med Ukraine en overordentlig betydelig magtfaktor indtil det 17. årh. Men prøv at google “Polens Historie”. Det er spændende læsning om et land, der ikke kom med på vognen, da kongemagten modsat i Danmark-Norge ikke fik gjort op med adelen, og tillod sidstnævnte at ødelægge landet i indbyrdes kiv og splid.

  31. Af Niels Peter Lemche

    -

    PETER NIELSEN, jeg ved ved Gud ikke, hvad du mener, når jeg skriver om DNA. Det har jeg ikke megen forstand på. Men det forholder sig jo sådan, at der intet steds i Danmark er langt til havet, og over havet kommer påvirkningerne udefra, og sådan har det været gennem landets historie. Men jeg husker at have set en artikel om DNA-undersøgelser her i norden, der viste, at vi alle har masser af fremmede DNA i os, lige til Småland. Oppe i de svenske skove var man sig selv nok, og der kom folk ikke.

    Men det er morsomt at tænke over. Men det er ikke morsomt at læse og høre om dansk egenart, når vi er så tæt på nordmænd og svenskere i dag, at man ude i verden ikke kan kende forskel. Hvorfor mod det er sådan?

  32. Af Niels Larsen

    -

    Lemche.

    Eftersom vi ikke selv har synderligt svært ved at kende forskel på en dansker, en nordmand og en svensker, så er der nok en betydelig forskel.

    Om ikke andet, så i mentalitet og humor.

  33. Af Peter Nielsen

    -

    “Men det er ikke morsomt at læse og høre om dansk egenart, når vi er så tæt på nordmænd og svenskere i dag, at man ude i verden ikke kan kende forskel. Hvorfor mod det er sådan?”

    Hvorfor er det ikke morsomt? Det viser jo netop, at man skal være meget forsigtig med at skue hunden på hårene. Jo større kendskab, man har til skandinaverne, jo mere undrer man sig over dybe kulturelle forskelle. Du behøver jo blot at tænke på dit eget yndlingsemne udover det med DNA’et: religion.

    Det er i øvrigt uklædeligt, at du ikke vil være ved, at du har skrevet masser af indlæg om DNA, for det går du tydeligt nok meget op i. I modsætning til de fleste andre på bloggene.

  34. Af Flemming Lau

    -

    Hørt i Polen under krigen; “Mor mor nazisterne har forladt Polen!” Moderen; “Hvordan ved du det søn?” Sønnen; “Jo for nu lyder “Brænd Jøderne” på polsk…!”

  35. Af Henning Dines Krogh

    -

    Jeg syntes EU har været for ivrige med at udvide sig, og har optaget lande, der måske skulle have rettet sig meget mere ind, inden man optog dem, Jeg er tilhænger af EU, men kunne ønske der blev ryddet op i systemet.

  36. Af Lars Bordal

    -

    Jeg er enig med Uffe Ellemann Jensen i, at hvad der foregår i både Ungarn og Polen er dybt bekymrende.
    Det er lykkedes i elvte time for kommissionen at forhindre Victor Orban i at lukke det Centraleuropæiske Universitet i Budapest, som blev stiftet af George Soros og i dag er det højest rangerende universitetet i Ungarn.
    Victor Orbans kampagne mod George Soros og Kaszynskij’s retsreformer er to alen ud af et stykke og det er glædeligr, at Polens præsident har nedlagt veto mod to af forslagene.
    Dog er det det tredje forslag, som er det værste nemlig at dommere kan blive afskediget pr. politisk dekret
    At en dommer kan udpeges politisk er ikke kritisk, hvis vedkommendes uafhængighed starter på det tidspunkt, embedsperioden starter.
    Danske dommere er også blevet udpeget af Justitsministeriet gennem mange år; – i hvert fald på det formelle plan, – i det traditionen har været, at justitsministeren altid har fulgt indstillingen af et uafhængigt juridisk råd, som vurderer dommerkandidater kvalifikationer.
    Men en reform, der som Kaszynskij’s indebærer, at en dommer kan afskediges pr. politisk dekret er en katastrofe for retsstaten.
    Det vil indebære, at heller ikke EU borgere eller virksomheder fra andre EU lande ville kunne garanteres en retfærdig retssag, hvis de har en retstvist i Polen.
    Så jeg håber, at især det tredje lovforslag bliver droppet

  37. Af Niels Peter Lemche

    -

    NIELS LARSEN, der er ingen tvivl om, at vi kan se forskellene; men de er så små, at folk udefra ikke kan se dem. Og så de dumme generaliseringer.

    Der er jo større forskel på en tysker fra Bayern og en fra Schleswig-Holstein end på en sjællænder og en skåning. Og som Yvonne siger, så skal københavnerne huske deres pas, når de tager til Jylland, så de kan købe toldfrit.

  38. Af Niels Larsen

    -

    NIELS PETER LEMCHE – 27. JULI 2017 10:38

    “Magtens 3-deling”?

    Den er da forlængst afskaffet i EU.

    Den satans domstol, som dømmer udelukkende i EUs favør har da overtaget både lovgivnings- (i det mindste en meget vidtgående fortolkningsret) og dømmende magt.

    Demokratiet er i EU-området reelt afskaffet.

  39. Af Gert Hansen

    -

    Peter Nielsen 10.13:

    Helt enig. Desværre kender EU bureaukraterne i Bruxelles, og deres støtter rundt omkring, ikke andre metoder til at få genstridige EU medlemmer og befolkninger til at makke ret, end at anvende stokkemetoder. Og så fatter de ikke, at de ikke har folkelig opbakning!

    Hvad bureaukraterne tydeligvis heller ikke fatter, er, at dette medfører at EU krakelerer, og EU ender i anarki og kaos. Indvandringen, og EU’s politik på området, er helt klart et andet stærkt element heri. Det er måske det Bruxelles i virkeligheden stiler imod? Enhver kan se hvordan det er gået, og går, i opsplittede parallel samfund, der er tonsvis af eksempler, ingen gode.

    EU eliten skal nok klare sig når læsset vælter. Det er i det lys man skal se UEJ’s meninger. Så må befolkningerne tage skraldet. Det bliver ikke sjovt.

  40. Af Niels Peter Lemche

    -

    HENNING DINES KROGH, man kunne ønske sig, at når det tyske valg er overstået, og der måske bliver en smule luft igen, at man så i EU-kommission/parlament sætter sig ned og ser på problemerne, der virkelig er. Det handler jo om den folkelige opbakning for EU. Man er simpelthen nødt til at finde en formel, der kan skabe en sådan opbakning, og faktisk har man muligheder nu, som man ikke har haft før, for nu kan det være et spørgsmål om liv eller død for de små europæiske stater — og det er alle i det store perspektiv, små stater.

    Englænderne må så begå harikiri efter eget ønske. De skråler stadig “Britania rules the Sea!” De hersker ikke over noget som helst længere.

    Men “Dunkirk” har måske et andet budskab end at fortælle om en begivenhed for 77 år siden! (så den i går: Kun mådeligt begejstret)

  41. Af ivan lindhardt

    -

    Polakkerne udviklede fra 1989 og frem til 2015 et blomstrende demokrati efter 40 års ørkesløs vandring i det kommunistiske system, på trods af Jaroslaw Kaczynski. De første frie regeringer valgte at fokusere på at skabe en fremtid for en friheds-søgende befolkning i stedet for først at tage et stort opgør med de polske kommunister, der havde bidraget til at ødelægge deres land.
    Det har Jaroslaw Kaczynski aldrig tilgivet de liberale kræfter, og efter næsten 30 års demokratisk styre, forsøger Kaczynski gennem sit partis valgsejr i 2015 at at tage opgøret og samtidig etablere et traditionelt og fortidigt Polen ude af trit med verdens udvikling. Han fremstår som en bitter og tragisk personlighed. Han brors, præsident Lech Kaczynski’s tragiske død ved en flyulykke i Smolensk i 2010 har han og hans nærmeste tilhængere brugt til at skabe et antal konspirationsteorier, med hans politiske arvefjende Donald Tusk som som en central person. Tusk, en meget højt respekteret politiker både i Polen og resten af verden, skulle i ledtog med Putin have arrangeret flyulykken i et attentat på Lech Kaczynski (incl. 96 passagerer). Alle teorierne er skudt i sænk, men Kaczynski har så sent som sidste uge kaldt hele oppositionen for mordere, svin og forrædere fra parlamentets talerstol og endnu tidligere kaldt hundrede tusinder demonstranter fra oppositionen, for “den værste slags”.
    Hans neutralisering af forfatningsdomstolen og den ønskede afskaffelse af magtens tredeling skal uden al tvivl også anvendes til at få dømt Donald Tusk for mord på hans bror, når han vender hjem fra præsidentposten i EU i 2019.
    Kaczynski’s ønskede ændringer af det polske samfund er sikkert langt fra slut. Yderligere indgreb i ytringsfriheden, omskrivning af Polens historie, udskiftninger af universiteternes lærerkræfter er blot nogle af de tiltag polakkerne kan forvente, hvis ikke EU griber ind og forhindrer at Polen forsvinder i et rent autokrati, der lader hånt om de aftaler Polen indgik ved deres indtræden i EU i 2004.

  42. Af Gert Hansen

    -

    EU har et kæmpe problem. Den manglende folkelige opbakning. (Der er dog mange andre alvorlige ‘udfordringer’ – sådan benævner EU bureaukrater og politikere problemer – i EU).

    Hvordan kan man eksempelvis have tillid til ‘ledere’, der for nogle år siden lovede Tyrkiet EU tiltrædelsesforhandlinger? Enhver burde have vidst, at det hele var et spørgsmål om EU’s optagelse i Tyrkiet, med senere europæisk tilpasning til sharia. Hvordan kan man have tillid til ‘ledere’, der åbenlyst tillader en massiv indvandring af uudannede uintegrerbare mennesker, der for en stor del er tilhængere af en religion der er i modsætning til såkaldte ‘europæiske værdier’? Merkel sagde for nogle år siden, at integrationen var slået fejl. For få år senere at tillade indvandring på over 1 million på et enkelt år, med den naive og håbløse sætning ‘Wir schaffen das’. Hvordan kan man have tillid til sådanne ‘ledere’?

    Et andet af EU’s problemer er således en total mangel på kvalificerede ledere, der kan sikre folkelig opbakning bag den førte politik.

    Det kunne være morsomt og interessant at høre UEJ’s mening herom. Det gør vi dog næppe.

  43. Af Gert Hansen

    -

    Niels Larsen:

    Tja, der er jo nu engang forskel på folks humoristiske sans.

  44. Af Hr. J H

    -

    Ellema nn ved eller burde vide, at det er stort set umuligt at sanktionere et EU land.
    Det kan landene ikke blive enige om.
    Problemet er, at EU absolut skulle optage alle røverstaterne i Østeuropa.
    I EU.
    Uanset om de var klar til det eller ej.
    EU blev vel presset af USA.
    Som ønskede disse lande ind i NAT O.
    For at presse Rusland.
    Ellemann var en af de mest ivrige agitatorer for denne udvikling.

  45. Af B. Mortensen

    -

    Hr. Ellemann Polen bekender bare kulør… Jeg besøgte landet i 78 og det første der slog mig var hvor anti demokratiske, anti socialistiske de var og hvor nationalistisk de var. Så har jeg ikke talt kirken med der understøttede dem i deres holdninger og selvforståelse. Denne selvforståelse var grotesk og uden sidestykke, så det kan/ burde ikke komme bag på dig at de opføre sig sådan. Det samme kan siges om Ungarn ….

  46. Af Niels Poulsen

    -

    “Magtens tredeling er et princip, som ikke er til forhandling. Man skal naturligvis forsøge at tale sig til rette om, hvordan dette princip kan tilpasses de demokratiske traditioner i det enkelte land. Men det er selve EU’s demokratiske fundament, som nu bliver testet.”

    Det komiske/tragiske er, at EU ikke selv overholder dette princip. Således er EU-Kommisionen både udøvende, lovgivende og delvist dømmende.

    Sic semper tyrannis, som jeg siger.

    “Tyskland vil måske tøve med at gå du i et større slagsmål forud for valget i september – men så må det komme senere, for det eneste våben, der vil kunne virke, er pengekassen. Både Ungarn og Polen er stærkt afhængige af tilskuddene fra EU, men her bør de øvrige medlemslande sætte hælene i. Hvis reglerne for medlemskab brydes, må kassen smækkes i. Det skal ikke være sådan, som Viktor Orban er citeret for at have sagt, at man kan muntre sig med at gå på hestetyveri sammen…”

    Det viser, at det eneste incitament til at være medlem af EU er økonomisk. Det er også kun derfor, at et flertal af danskerne stadigvæk ønsker medlemsskab: EU som pengegris. Det har intet med fælles europæisk ånd eller solidaritet at gøre. Det findes ikke. Tværtimod er EU ved at sprænges af konflikterne mellem øst-vest, nord-syd.

    Jeg håber, at når Storbritannien engang gevinder sin selvstændighed og alle kan se, at man sagtens kan leve i frihed og velstand løsrevet fra EU, så vil flere af de europæiske nationer bryde ud af fangenskabet og følge i Storbritanniens frihedsspor.

  47. Af Lars Munksgaard

    -

    Jeg synes det er uværdigt, at en tidligere dansk minister kalder politiske modstandere for båtnakker – uanset, hvad man måtte mene om deres holdninger. Det er for mig at se en hån af demokratiet.

  48. Af Lisbeth sørensen

    -

    Polen skal naturligvis smides ud af EU hvis de ikke kan opføre sig ordentligt..Vi skal også have fjernet den frie bevægelighed for borgere fra Rumæninen, Bulgarien og et par baltiske lande der kun begår kriminalitet her i vesten..Landet er sammen med ungarn på vej til at blive et rent borgerligt fascistland..De nægter at tage mod flygtninge og indvandrer, samtidig med at de forlanger at grænserne til disse polakker skal være åbent for dem i vesten , så de kan komme her og forpeste Danmark, tage vores jobs mv.

    De er næsten lige så slemme og dyre i omkostninger pr. indbygger, som er islandske borgere her?

    Irland skal også straks smide ud af EU, hvis de ikke kan finde ud af at tage ordentlige skatter og afgifter for multinationale amerikanske firmaer..Dette koster os alle i længden. Landet er blevet et rent skattely..Næsten op ved siden af Holland og England..Nr. 2 og 1 af skattelyland, begge overgår jo faktisk luxembourg og Schweiz i faktisk borgerlig kriminalitet?

    Vi skal have straffe ift. samfundsomkostninger mht. borgerlig pengekriminalitet..Dødsstraf mod de værste her…

  49. Af Lisbeth sørensen

    -

    “Jeg synes det er uværdigt, at en tidligere dansk minister kalder politiske modstandere for båtnakker – uanset, hvad man måtte mene om deres holdninger. Det er for mig at se en hån af demokratiet.”

    De borgerlige politikere har altid haft et problem mht. stuerenhed..Det er et meget gammelt problem..Jeg tror eneste løsning er færre borgerlige båtnakkere?…

  50. Af T Møller

    -

    Polen er måske allerede ved blive fornuftige, se England de valgte Brexit. Briterne vil selv styre og kontrollere eget land, Det næste fornuftige land er Polen. Ingen Har bedt om dette EU system. Samtlige 27 EU lande vil have en reform ændring- – mindre EU styring – mere selv styre.
    Det er i gang og det vil fortsætte.

Kommentarer er lukket.